BETÄNKANDE OCH LA&FÖESLAGr,
AFGIFVA
DEN 22 FEBRUARI 1887
AF
DEN KOMITÉ, ÅT HVILKEN ENLIGT KONGL. MAJ:TS BESLUT
DEN 8 SEPTEMBER 1882 I NÅDER UPPDRAGITS
ATT GRANSKA SJÖLAGEN.
STOCKHOLM, 1887.
KONGL. BOKTRYCKERIET.
P. A. NORSTEDT & SÖNER.
'
TILL KONUNGEN.
Sedan Eders Kongl. Maj:t den 8 September 1882 i Nåder
funnit godt att uppdraga åt en komité att granska Sjölagen
samt dervid träda i förbindelse med de komitéer, som kunde
IV
blifva i Norge och Danmark tillsatta för revision af dessa
rikens sjölagar, och med dessa komitéer sammanträda till
gemensamt ;ybete för vinnande, så vidt möjligt, af öfverens¬
stämmelse i de förslag, som komme att af de särskilda komi-
téema afgifvas; har Eders Kongl. Maj:t enligt Nådigt Bref
den 24 November 1882 funnit godt förordna till ordförande
i berörda svenska komité undertecknad Bergström samt till
ledamöter undertecknade Afzelius, Peyron och Appelberg
jemte dispachören Wilhelm d’Aubigné; hvarjemte Eders
Kongl. Maj:t föreskrifvit, att de svenske komiterade skulle
för ofvannämnda ändamål sammanträda med de norske och
danske första gången å tid och ort, som kunde komma att
efter samråd mellan de särskilda komitéernas ordförande be¬
stämmas, och senare efter öfverenskommelse mellan de tre
rikenas komiterade.
Efter det dispachören d’Aubigné den 7 Januari 1883 af-
lidit, har Eders Kongl. Maj:t den 6 Mars samma år förordnat
vice häradshöfdingen Leonard Nyman till ledamot i komitén.
Emellertid hade för enahanda ändamål komitéer blifvit
tillsatta i Norge den 9 December 1882 och i Danmark den
3 Februari 1883 samt till ledamöter förordnats: i den norska
komitén: höjesteretsadvokaten Jacob Thurmann Ihlen, ord¬
förande, samt skeppsredaren Johannes Vinding Harbitz, kon¬
suln Thomas Joiiannessen Heftye, byretsassessorn d:r juris
Oscar Ludvig Stoud Platou och konsuln, börskommissarien
Axel Winge; samt i den danska komitén: geheimeetats-
rådet, assessorn i Höjesteret, d:r juris Christian Sophus
Klein, ordförande, samt professorn i rättsvetenskapen vid
Köpenhamns universitet, extra ordinarie assessorn i Höjeste¬
ret, d:r juris Henning Matzen, kommendören i flottan Mar¬
tin Andreas Christian Charles Wulff, höjesteretsadvokaten
V
Anton Hieronymus Fritzsche Ivlubien och grosshandlaren
Harald A. Hansen.
Af den norska komiténs ledamöter har konsuln Heftye
före afslutande af de gemensamma komitéarbetena den 5 sist-
lidne Oktober aflidit.
De tre komitéerna hafva hållit gemensamma samman¬
träden i Köpenhamn från och med den 15 Oktober till och
med den 13 November 1883, i Stockholm från och med den
17 November till och med den 13 December 1884, i Modum
i Norge från och med den 3 till och med den 29 Augusti
1885 och slutligen åter i Köpenhamn från och med den G
Oktober till och med den 1 November sistlidna år; hvar¬
förutom den svenska komitén hållit ett särskild! sammanträde
i Stockholm under tre veckor af Mars månad 1885. Under
tiden mellan sammanträdena har arbetet bedrifvits dels genom
enskilde medlemmar af komitéerna, dels ock genom ett, tid efter
annan af olika ledamöter från de särskilda landen bestående
redaktionsutskott. För detta utskotts sammansättning likasom
för gången af komité-arbetet i det hela har undertecknad
Bergström i särskilda, den 15 December 1884 och denna dag
till Herr Statsrådet och Chefen för Eders Kongl. Maj:ts Justitie-
Departement aflåtna skrifvelser lemna! närmare redogörelse.
Såsom resultat af sitt arbete får komitén härmed i under¬
dånighet framlägga särskilda förslag dels till Sjölag och dels
till Lag angående nya. Sjölagens införande och hvad i afseende
derå skall iakttagas; varande båda lagförslagen åtföljda af motiv.
Med afseende å innehållet i Eders Kongl. Maj:ts ofvan
åberopade Nådiga Bref den 24 November 1882 har komitén an¬
tagit, att, om än yrkanden — såsom vid 1882 års riksdag —
framkommit om revision af 1864 års Sjölag, det komitén lem-
nade uppdrag likväl närmast föranledts mindre af behofvet att
VI
afhjelpa förefintliga bristfällig]!eter i gällande sjölagstiftning,
än af önskan att genom fortskridande på den väg, för hvil¬
ken Riksdagen i sin underdåniga skrifvelse den 9 Maj 187G
uttalat sig, ytterligare utvidga området för den gemensamma
skandinaviska handelslagstiftningen. Komitén har derför an¬
sett det vara sin förnämsta uppgift att söka vinna öfverens¬
stämmelse med de norska och danska förslagen; i följd hvaraf
komitén, der sådant varit förenligt med skyldig hänsyn till
de i Sverige bestående institutioner, till gällande svensk
nätt mom områden, som komitén icke haft att bearbeta, och
till svensk lagstiftnings allmänna principer, trött sig kunna
och böra lämpa föreslagna bestämmelser efter de åsigter,
som omfattats af flertalet bland de samlade komitéemas med¬
lemmar, äfven om det en eller annan gång kunnat inträffa,
att den svenska komitén i sin helhet eller en eller annan af
dess medlemmar skulle hafva föredragit en annan lösning af
ett föreliggande spörsmål. En jemförelse visar lätt, att verk¬
lig öfverensstämmelse med den norsk-danska texten uppnåtts
i den ojemförligt största delen af förslaget. Till lättnad af
jemförelse och öfversigt har man ansett det synnerligen magt-
p åliggande att i de elfva första kapitlen, som är o gemensamma
för de tre landen, bibehålla samma paragrafföljd, oaktadt
sträfvandet att vinna detta mål någon gång tvungit komitén
till eu sådan uppställning af ämnet, att stadganden, som helst
bort upptagas i särskilda paragrafer, sammanförts i eu, och
att deremot stadganden, som lämpligen kunnat gifvas i eu
paragraf, fått plats i särskilda sådana. I de återstående två
kapitlen har deremot denna anordning ej kunnat genom¬
föras. I 12:te kapitlet, som innehåller straffbestämmelserna,
äro de svenska och danska förslagen så till vida öfverensstäm¬
mande, att enahanda slag af förseelser upptagits under samma
VII
paragrafnummer i båda förslagen; men det norska förslaget
har deremot valt en väsentligen afvikande uppställning; lika¬
som ock bestämmelserna i 13:de kapitlet om laga domstol
och rättegång, derom stadganden icke upptagits i det dan¬
ska förslaget, jemväl i de svenska och norska förslagen
oansedt paragrafernas lika antal äro till innehåll och anord¬
ning sins emellan afvikande.
Det hade visserligen ur flere synpunkter varit ömkligt,
att lagförslagen åtföljts af motiv, gemensamma för de tre
landen. Men de skulle i sådant fall hafva kraft mera mödo¬
samt arbete och svällt ut till ett större omfång, än som på¬
kallades af eller ens rätt väl stode tillsammans med deras
närmaste uppgift: att motivera de med lagförslaget åsyftade
ändringar i gällande rätt. Man har derför ansett ändamåls-
enligare att i motiven i allmänhet inskränka sig till att fram¬
hålla de i det svenska förslaget förekommande afvikelse!' å
ena sidan från 1864 års Sjölag och å den andra från det
norsk-danska förslaget samt att angifva skälen för dessa
afvikelser.
I förslagets l:a kapitel föreslår komitén dels väsentlig
ändring i hittills gällande bestämmelser om registrering af
fartyg och dels införande af ett i vårt land nytt rättsinstitut
— inteckning i fartyg (det s. k. maritima hypotheket);
och får komitén, som öfverlagt och enats om hufvudgrunderna
för de författningar, förslagets 2 och 5 §§ i sådant afseende
förutsätta och hvilka man icke tänkt sig gemensamma för de
tre landen, härmed i underdånighet öfverlemna särskilda, af
motiv åtföljda förslag dels till Lag angående registrering af
fartyg, utarbetad af undertecknad Bergström, och dels till
Lag angående inteckning i fartyg jemte tillhörande förfatf-
ningsförslag, som utarbetats af undertecknad Afzelius.
VIII
Till komiténs handläggning hafva öfverlemnats dels, en¬
ligt Eders Kong!. Maj:ts Nådiga beslut den 21 September 1883,.
ej mindre det underdåniga betänkande, som en den 24 Maj
1877 tillsatt komité för utarbetande af förslag till ändringar
och tillägg i Sjölagen, i hufvudsakligt syfte att förekomma
olyckor till sjös, den 14 December 1878 afgifvit, än äfven
Eders Kongl. Maj:ts och Rikets Kommerskollegii deröfver
den 6 November 1879 afgifoa underdåniga utlåtande jemte
infordrade yttranden från Handels- och Sjöfartsnämndema i
Hernösand, Sundsvall, Gefle, Karlskrona, Malmö, Helsingborg,
Göteborg och Stockholm äfvensom från Nautiska föreningen i
Göteborg och Stockholms Ångfartygsbefälhafvaresällskap, dels
ock, genom Nådig remiss den 3 Mars 1884, en af bestyrelsen
för det år 1883 i Göteborg hallna Sjöfartsmöte den 28 Fe
bruari 1884 till Kongl. Justitie Departementet ingifven under¬
dånig skrifvelse angående anställande af officiel undersökning
öfver olyckshändelser, timade till sjös m. m.
De särskilda framställningar och förslag, Indika innefattas
i nyssberörda till komitén remitterade handlingar, hafva, i den
mån komitén ansett sig kunna och böra understödja desamma,
upptagits i komiténs förslag till Sjölag, till hvilket äfvensom
till de dertill hörande motiv komitén i ifrågavarande afseende,
utan att derutinnan afgifva vidare yttrande, i underdånighet
hänvisar; och varda berörda handlingar härhos återstälda.
Redan här torde komitén böra fästa Eders Kongl. Maj:ts
uppmärksamhet derå, att på sätt och af skäl, som närmare
utvecklas i motiven till förslagets 10:de kapitel, en mängd i
gällande Sjölag förekommande bestämmelser rörande sjöför¬
säkring' icke upptagits i förslaget utan ansetts böra hänvisas
till en genom samverkan mellan försäkringsgifvare åstad¬
kommen allmän sjoförsäkringsplan. Då behofvet åt eu dylik
IX
plan, redan under nu gällande lagstiftning erkändt, torde blifva
oafvisligt, derest förslaget med väsentligen oförändradt innehåll
blifver lag, tillåter sig komitén framhålla önskvärdheten af,
att de här i riket bildade försäkringsbolag erinras om nöd¬
vändigheten af att i nu antydda syfte vidtaga åtgärder i så
god tid, att en dylik plan må vara färdig samtidigt med det
att lagen träder i kraft.
Till sist har komitén att anmäla, att vice häradshöfdin-
gen Nyman af sjukdom hindrats att deltaga i komiteernas
sista sammanträde i Köpenhamn och arbetets utslutning; hva¬
dan denna underdåniga skrifvelse ej heller af honom under¬
tecknas.
Underdånigst
AXEL BERGSTRÖM.
Ivar Afzelius. Ludw. Peyron.
Axel Appelberg.
Karl Herlitz.
Stockholm den 22 Februari 1887.
FÖRSLAG
TILL
SJÖLAG
SAMT
LÄS ANGÅENDE HA SJÖLAGENS INFÖRANDE
OCH HVAD I AFSEENDE DERÅ SKALL IAKTTAGAS
JEMTE
MOTIV.
FÖRSLAG
TILL
SJÖLAG.
Svensk text.
Första kapitlet.
Om fartyg.
1 §•
Fartyg skall anses såsom
svenskt, när det antingen till
minst två tredjedelar eges af
svenske undersåtar eller af
svenske ock norske undersåtar
i förening, eller ock, der far¬
tyget tillhör ett aktiebolag,
bolagets styrelse har sitt säte
här i riket och består af sven¬
ske undersåtar; dock att huf-
vudredare alltid skall vara
syensk undersåte och bosatt
här i riket.
2 §■
Öfver alla svenska fartyg,
Indika äro afsedda att nyttjas
till handelssjöfart eller resan¬
des fortskaffande och ega en
drägtighet af tjugu register-
Dansk text.
Norsk text.
Förste Kapitel.
Om Skibe.
§ I-
Et Skib er dansk, naar
det enten eies udelukkende
af danske, i den danske Stat
bosiddende Undersaatter, som
have Indf0dsret eller i mindst
to Aar have vasret bosatte
i den danske Stat, eller til-
h0rer Aktieselskab, bvis Be¬
styrelse har sit Ssede i den
danske Stat og bestaar af Aktie-
eiere, der ere danske Under¬
saatter, som fyldestgj0re de
nrnvnte Betingelser.
§ 2.
Over alle danske Skibe,
som have en Draegtighed af
20 Registertons eller derover,
f0res offentligt Register. Und-
tagne fra Registrering ere
Förste Kapitel.
Om Skibe.
§ l.
Et Skib er norsk, naar
det enten eies udelukkende
af norske Undersaatter eller
tilh0rer Aktieselskab, hvis
Bestyrelse har sit Saede i
Norge og bestaar af norske
Undersaatter, der ere Aktie-
eiere.
Skibe, der eies af Nord-
masnd og Svensker i Förening,
ansees som norske, naar den
bestyrende Reder er norsk
Undersaat og bosat i Norge.
§ 2.
Over norske Skibe fores
offentligt Register, hvilket for
hvert Skib skal indeholde Alt,
som udfordres til Bestem-
melse af dels Identitet, samt
4
Svensk text.
ton eller derutöfver, skall
föras register, innehållande
för hvarje sådant fartyg de
uppgifter, som pröfvas nödiga
för fartygets säkra urskiljande,
så ock tillförlitlig upplysning
angående eganderätten till
fartyget; skolande, sedan far¬
tyg i registret antecknats,
derom utfördas bevis, som bör
åtfölja fartyget.
Huru fartygsregister skall
vara inrättadt och registre¬
ring ske, derom är särskild!
stadgadt.
3 §■
Fartygs egare stånde fritt bestämma, hvilken hamn¬
ort i riket skall såsom fartygets hemort anses.
År fartyget af den i 2 § angifna drägtighet, anmäle ega-
ren beslutet om hemorten hos den myndighet, som förer
registret för den ort; och läte sagda myndighet anteckna
5
Dansk text.
Orlogsskibe og andre Staten
tilh0rende Skibe, der ikke be¬
nyttes som Fragt- eller Han-
delsskibe.
Skibsregistret skal for
bvert Skib indeholde Alt, som
udfordres til Bestemmelse af
dets Identitet, samt fuld-
staendige Oplysninger om dets
Eiendoms- og Rederi-Forhold.
Om Optagelsen i Registret ud-
stedes et med samme overens-
stemmende Dokument (Certi¬
fikat), der f0lger Skibet som
National] tetsbevis.
Om Skibsregistrets Indret-
ning og Indhold, Fremgangs-
maaden ved Indregistrering,
Forpligtelsen til åt gjore An-
meldelse til Registret m. v.
gives nsermere Bestemmelser
i sirlig Lov.
Norsk text.
fuldstaendige Oplysninger om
dets Eiendoms- og Rederifor-
hold. Som Uddrag heraf
meddeles ethvert Skib ved dets
Optagelse i Registret et Cer¬
tifikat, der folger Skibet som
N ationalitetsb e vis.
Ved särskilt Lov fastsaet-
tes Drsegtighedsgrmndsen for
de Skibe, som skulle indfores
i Registret, og gives naermere
Bestemmelser om dettes Ind¬
hold, Fremgangsmaaden ved
Indregistrering og Forpligtel¬
sen til åt gj0re Anmeldelse
til Skibsregistret m. V.
Dansk-norsk text.
§ 3.
For Skib, som skal indf0res i Skibsregistret, staar det
Eieren flit for åt bestemme, hvilken Havn der skal ansees
som Skibets Hjemsted. For andet Skib gjaelder Rederens
eller, hvor der er flere Redere, den bestyrende Reders Hjem¬
sted som Skibets.
6
Svensk text.
hemorten å den handling, som i nämnda § omförmäles. År
fartyget icke af den drägtighet, som i 2 § sägs, göre ega-
ren, der stad är till hemort bestämd, hos magistraten i den
stad men, om fartygets, hemort är belägen å landet, hos
kronofogden i orten anmälan angående hemorten; hvaröfver
den myndighet, hos hvilken anmälan skett, har att utfärda
bevis, som skall åtfölja fartyget.
4 §•
Delegare i svenskt fartyg ege ej utan samtycke af öf-
rige delegare till någon, som icke är svensk undersåte, öfver¬
låta andel i fartyget, der till följd af sådan öfverlåtelse far¬
tyget skulle upphöra att vara svenskt; sker det ändock,
vare öfverlåtelsen ogild. Försäljes andel i fartyget efter
utmätning eller under konkurs, vare ändock lag, som nyss
är sagd.
Får utländsk man genom arf, testamente eller gifte lott i
svenskt fartyg, eller varder svensk eller norsk delegare i så¬
dant fartyg främmande magts undersåte, och skulle till följd
af fånget eller den timade förändringen fartyget upphöra att
vara svenskt, åligge sådan delegare att till svensk eller
norsk undersåte öfverlåta så stor del i fartyget, att dess
egenskap af svenskt må kunna bevaras. Har icke inom tre
månader, efter det fånget skedde eller förändringen timade,
sådan öfverlåtelse egt rum, så ock blifvit öfrige delegare
kungjord eller, hvad angår registreradt fartyg, hos veder¬
börande myndighet, på sätt särskildt är stadgadt, anmäld;
ege en hvar af öfrige delegare låta genom utmätnings¬
mannen i fartygets hemort i den ordning, som för för¬
säljning af utmätt fartyg är föreskrifven, för egarens räk¬
ning försälja den lott i fartyget, som, på sätt ofvan är
nämndt, kommit i utländsk mans eg o.
7
Dansk-Norsk text.
§ 4.
Naar dansk (norsk) Skib gaar over i Udkendings Eie,
udslettes det strax af Skibsregistret. Gaar Skibspart der-
ved, åt Eieren bliver udenlandsk Borger, eller ved Arv eller
iEgteskab over i Udlsendings Eie {norsk: saaledes åt Skibet
ophprer åt vivere norsk, jfr. § 1), bliver Skibet derimod fprst
åt udslette, naar der ikke inden Udgangen af 4 Maaneder
er gjort Anmeldelse om, åt der enten med Parten er truf-
fet saadan Ordning, åt Skibet ikke taber sin Ret til åt före
dansk (norsk) Flag, eller over samme er berammet Auktion
til bestemt Bortsalg inden 1 Maaned derefter. I sidste Til-
fsel de bliver Auktionens Udfald åt afvente.
{Dansk Tilfeielse: Yed Udslettelse af Skibsregistret for-
falder Gjseld, bvorfor der haves Panteret i Skibet, strax til
Betaling).
8
5 §•
Angående inteckning i fartyg är särskilt stadgadt.
6 §•
Till fartyg räknas såsom tillbehör fartygets båtar samt
öfriga redaren tillhöriga föremål, hvilka äro afsedda till bruk
å fartyget, dock med undantag af proviant, kol, bränsle
och olja.
7 §•
Fartyg, som lidit skada, skall anses icke vara istånd-
sättligt, när genom besigtning, som i 43 § föreskrifves, ut¬
röna, antingen att fartyget icke kan sättas i stånd, eller
att fartyget, der iståndsättning måste ega rum å annan ort,
icke kan föras till den ort, eller ock att fartyget icke är
värdi att iståndsättas.
Andra kapitlet.
Om redande i fartyg.
8 §•
Redare svare, der ej i denna lag annorlunda stadgas,
personligen, det är med allt sitt gods, för de förpligtelser,
han sjelf eller genom annan ikläder sig.
9
§ 5.
Retshandler om Eiendomsret og Panteret i registrerings-
pligtigt Skit), eller i Part, i saadant Skib, maa för åt have
Gyldighed som saadanne vsere indtegnede paa Skibets Fo¬
lium i Skibsregistret i Overensstemmelse med de Regler,
som derom gives i sajrlig Lov.
Dette gjaelder ikke med Hensyn til Bodmeri, heller
ikke med Hensyn til nogen anden Sopanteret efter Kapitel
11 eller Panteret efter § 18.
§ 6.
Under et Skibs Tilbeh0r indbefattes alle Rederen til-
h0rende Gjenstande, som ere bestemte til Skibets Brug,
navnlig ogsaa dels Bände, dog ikke Proviant, Kul, Bänd¬
sel og Olie.
§ L
Som uistandssetteligt i denne Lovs Betydning ansees et
Skib ikke alene, naar det ved lovlig Besigtigelse skjonnes,
åt dets Istandstettelse enten overhovedet ikke kan udfores
eller ialfald ikke der, kvor Skibet befinder sig, eller paa
noget andet Sted, hvor det kan bringes hen, men ogsaa
naar det paa samme Maade skjonnes, åt Skibet ikke er
Istandssettelse vserd.
Andet Kapitel.
Om Rederi.
§ 8.
En Reder hefter, forsaavidt ei anderledes i denne Lov
bestemmes, personlig, det er med hele sin Formue, for de
Forpligtelser, som han selv eller gjennem Andre paadrager sig.
Allenast med fartyg och frakt häfte redaren:
1. för de förbindelser, fartygets befälhafvare i denna
sin egenskap, men icke på grund af redarens sär¬
skilda fullmagt, ingår;
2. för fordringar, hvilka grunda sig på uteblifvet, ofull¬
ständigt eller felaktigt fullgörande af förbindelser,
som redaren sjelf eller annan på grund af hans
fullmagt ingått, men hvilkas fullgörande ålegat
befälhafvaren i denna hans egenskap.
Har i ty fall redaren utfäst sig att ansvara för förbin¬
delsens uppfyllande, eller har han vållat, att den icke full¬
gjordes, svare han med allt sitt gods.
För besättningens fordringar på grund af hyres- och
tjensteaftal, som befälhafvaren slutit, svare redaren person¬
ligen.
10 §.
För skada, som befälhafvare eller någon af besättnin¬
gen genom fel eller försummelse i tjensten tillskyndar annan,
häfte redaren med fartyg och frakt; vållas skada af någon,
som, Titan att tillhöra besättningen, förrättar skeppstjenst
eller utför arbete om bord, vare ock lag samma.
Var redaren jemväl sjelf vållande till skadan, svare
han personligen.
11 §.
Åro flere delegare i fartyg, som af dem gemensamt
nyttjas till - sjöfart, svare en hvar allenast i förhållande till
sin lott i fartyget för sådana rederiets förbindelser, för hvilka
redare svarar personligen.
11
§ 9.
Rederen hefter kun med Skibsformuen, det er med Skib
og Pragt
1. for de Forpligtelser, som Skipperen i denne sin
Egenskab og ikke ifplge sirlig Fuldmagt fra Re¬
deren paatager sig;
2, for Fordringer, der opstaa ved Misligholdelse af
Kontrakt, som er indgaaet. af Rederen selv eller
if0lge hans Fuldmagt, og hvis Opfyldelse h0rte til
Skipperens Pligter.
Dog hefter Rederen personlig, dersom han sirlig har
indestaaet for Forpligtelsens eller Kontraktens Opfyldelse,
eller han selv er Skyld i Misligholdelsen.
For Mandskabets Fordringer efter Hyre- og Tjeneste-
kontrakter, som Skipperen har indgaaet, hefter Rederen der¬
hos altid personlig.
§ io.
For Skade, der er foraarsaget af Skipperen eller nogen
af Mandskabet ved Feil eller Fors0mmelse i Tjenesten, hef¬
ter Rederen med Skib og Fragt. Dette gjselder ogsaa, naar
Skade paa samme Maade er forvoldt af Nogen, som, uden
åt h0re til Skibsmandskabet, udforer Arbeide i Skibets
Tjeneste.
Har Rederen selv nogen Skyld i Skaden, hefter han
personlig.
§ 11.
Har et Skib flere Redere, som hver eier sin Part, sva¬
rer hver Parteier kun i Forhold til sin Andel i Skibet for
saadanne Forpligtelser, hvorfor en Reder hefter personlig.
12
12 §.
För fartyg, hvari flere äro redare, skola desse utse eu
hufvudredare. År fartyget af sådan drägtighet, som i 2 §
sägs, skall anmälan om valet ske till fartygsregistret, på sätt
särskildt är stadgadt.
I sak, som angår rederiet, må hufvudredaren å dess
vägnar sökas. År hufvudredare ej vald, ege den, som vill
söka rederiet, instämma hvilken han vill af redarne att för
rederiet svara.
13 §.
I förhållande till tredje man ege hufvudredaren i kraft
af sitt uppdrag sluta alla afhandlingar och ingå alla för¬
bindelser, hvilka rederirörelsen vanligen medför; han ege
sålunda antaga och afsätta befälhafvare samt meddela honom
föreskrifter, uppbära medel, som för rederiets räkning in¬
flyta, äfvensom företräda rederiet inför rätta. Utan särskildt
bemyndigande ege hufvudredaren icke upplåna penningar i
rederiets namn eller sälja eller förpanta fartyget.
Har rederiet genom särskild föreskrift inskränkt den
befogenhet, som sålunda tillkommer hufvudredaren, vare re¬
deriet ej berättigadt att åberopa sådan inskränkning mot
tredje man, som i god tro inlåtit sig med hufvudredaren.
14 §.
Skall beslut i rederiets angelägenheter af redarne fat¬
tas, gälle hvad de säga, som tillsammans ega mer än hälf¬
ten i fartyget; sammanstämma de, som tillsammans ega
hälften, gälle ock den mening, der den biträdes af hufvud¬
redaren, äfven om denne icke är delegare i fartyget. Har
13
§ 12.
For Skib, som eies af Partredere, skal der vaslges en
bestyrende Peder. Er Skibet registreringspligtigt, bliver
der om Valget åt gjore Anmeldelse til Skibsregistret i Over-
ensstemmelse med Registerlovens Regler.
Den bestyrende Reder kan i Rederiets Anliggender sag-
soges paa dets Vegne. Er ingen bestyrende Reder valgt,
staar det den, som vil s0ge Rederiet, frit for åt spge hvem
ban vil af Partrederne paa Rederiets Vegne. Sagg oger en
har Valget mellem deres personlige og Skibets Vasrnething.
§ 13.
I Forhold til Trediemand er den bestyrende Reder i
Kraft af sin Stilling berettiget til åt afslutte alle de Rets-
handler, som Rederiforretningen efter sin Beskaffenhed sed¬
vanlig forer med sig. Han kan saaledes antage og afskedige
Skipperen og meddele ham Förskrifter, saa og oppebere
Penge, der indkomme for Rederiets Regning. Han kan sag-
spge i Rederiets Anliggender og i det Hele repraesentere
det for Retten. Derimod er den bestyrende Reder ikke
uden sirlig Bemyndigelse berettiget til åt optage Penge-
laan i Rederiets Navn eller til åt saelge eller pantsgette Skibet.
Har Rederiet ved sgerlig Förskrift indskraenket den
Myndighed, som efter det Anforte i Almindelighed tilkommer
den bestyrende Reder, er saadan Indskramkning uden Betyd-
ning for Trediemand, som i god Tro har indladt, sig med ham.
§ 14.
Naar Rederiets Anliggender skulle afgj0res ved Part-
redernes Stemmegivning, gjgelder som Beslutning, hvad der
vedtages af den eller de Partredere, som eie mere end Halv¬
delen af Skibet; hvad de, der eie Halvdelen, forene sig om,
gjgelder dog som Beslutning, naar det tiltrgedes af den be-
14
vid val af hufvudredare någon af redarne erhållit hälften af
samtlige redarnes röster, är han till hufvudredare utsedd;
hafva två erhållit hvardera hälften af rösterna, skilje lotten
dem emellan.
Ej må någon, som icke eger del i fartyget, utses till
hufvudredare, utan att samtlige redarne äro ense om valet;
ej heller vare beslut, som strider mot det mellan redarne
slutna aftal eller faller utom rederiets ändamål, gällande,
utan att det af samtlige redarne biträdes.
15 §.
I förhållande till medredare gälle om hufvudredarens
befogenhet att å rederiets vägnar handla, hvad allmän lag
stadgar om syssloman. Der ej tvingande omständigheter
hindra, åligge honom att till öfverläggning sammankalla
medredarne eller annorledes inhemta deras föreskrift, när
vigtiga angelägenheter förekomma, såsom när fråga upp¬
står om fartygets användande i annan fart, befälhafvares
antagande eller avskedande eller betydligare reparation å
fartyget.
16 §.
Hufvudredaren kan när som helst skiljas från sin be¬
fattning genom beslut af de redare, som ega mer än hälften
i fartyget; eger han sjelf hälften eller derutöfver, må dom¬
stol på medredares käromål skilja honom från befattningen,
om giltiga skäl dertill äro.
17 §•
Hufvudredaren skall föra särskild bok öfver förvaltnin¬
gen af rederiets angelägenheter och för denna aflägga
räkenskap inför rederiet. Sådan redovisning skall afgifvas
15
etyrende Reder, selv om denne ikke har Part i Skibet. Har
ved Valg af bestyrende Reder en Partreder erkoldt Halv¬
delen af samtlige Stemmer, er han valgt; have tvende Part-
redere erholdt hver Halvdelen, afgjores Sägen ved Lod-
traekning.
For åt Nogen, som ikke er Medreder, kan vrnlges til
bestyrende Reder, krseves dog Enstemmighed, o g ligeledes
ere Beslutninger, som ere i Strid med Rederikontraktens
Indhold eller ligge udenfor Rederiets 0iemed, kun gyldige,
naar samtlige Medredere deri er enige.
§ 15.
I Forholdet til Medrederne komme de almindelige Reg¬
ler om Fuldmagt til Anvendelse paa den bestyrende Reders
Berettigelse til åt handle paa Rederiets Vegne. Forsaavidt
Omstsendighederne ei ere til Hinder derför, bor han sammen-
kalde Medrederne til Overkegning eller paa anden Maade
indhente deres Mening, naar vigtigere Anliggender fore-
falde, navnlig naar der er Sporgsmaal om åt sjette Skibet i
en Fart, der er vmsentlig forskjellig fra den tidligere, om
åt ansmtte eller afsastte Skipper eller om åt foretage nogen
betydeligere Reparation^
§ 16.
Den bestyrende Reder kan til enhver Tid afssettes ved
Beslutning af Partredere, der eie mere end Halvparten af
Skibet. Eier han selv Halvparten eller mere, kan den eller
de, som onske ham afsat, rnske Rettens Afgjprelse, om der
er skjellig Grund til hans Afskedigelse.
§ 17.
Den bestyrende Reder har åt före särskilt Bog over sin
förvaltning af Rederiets Anliggender o g for samme åt gjpre
Rede og Rigtighed. Regnskab for Medrederne har han åt
16
hvarje gång, fartyget efter slutad resa återkommit till hem¬
orten, så och när resa annorstädes slutat och besättningen
afmönstrats; ej må dock i någon händelse redovisning upp¬
skjutas öfver ett år, efter det sådan senast afgafs.
Vill redare klandra redovisning, göre det genom stäm¬
ning inom sex månader, efter det redovisningen afgafs och
redaren derom underrättats; försittes den tid, ege vidare
klander ej rum, der icke visas, att hufvudredaren handlat
svikligt eller att räknefel förelupit.
18 §.
Till bestridande af de utgifter, som af rederirörelsen
påkallas, åligge en hvar redare att i mån af behof bi¬
draga i förhållande till sin andel i fartyget. Försummar
redare att vid anfordran erlägga beslutet bidrag och varder
detta af hufvudredaren eller annan redare förskjutet, vare
den försumlige skyldig att å förskjutna beloppet erlägga
ränta efter åtta procent om året, tills betalning sker, äfven¬
som ersätta kostnaden för den försäkring, som förskottsgif-
varen må hafva tagit till sin säkerhet. Borgenären njute för
sin fordran panträtt i den försumliges andel i fartyget och
förmånsrätt till] betalning enligt 17 kap. 7 § Handelsbal-
ken; ege ock, till dess förskottet guldits, i den försumliges
ställe uppbära den utdelning, som på hans andel belöper.
19 §.
Beslutes ny resa eller reparation af fartyget efter slu¬
tad resa, ege redare, som ej deltagit i beslutet, utan lösen
afstå sin lott i fartyget till öfrige redare och dermed
blifva befriad från gäldande af tillskott för beslutets verk¬
ställande. Den, som vill sålunda afstå sin lott i fartyget,
göre derom skriftlig anmälan hos hufvudredaren inom tre
dagar, efter det beslutet fattades eller, om han då icke var
17
aflaegge hver Gång Skibet kommer tilbage til Hjemstedet,
saa o g naar Reisen ender andetsteds og Mandskabet af-
skediges. I ethvert Tilfaelde maa Regnskabsaflaeggelse ikke
udsgettes over et Aar, efteråt saadan sidst fandt Sted.
Indsigelser mod Regnskabet maa, forsaavidt de ikke
grunde sig paa Regnefeil eller Svig, gjores gjmldende ved
Sogsmaal inden sex Maaneder, efteråt Regnskabet er aflagt
og Underretning derom meddelt.
§ 18.
Til Bestridelse af de Udgifter, som kraeves af Rederi-
forretningen, paaligger det enhver Partreder åt yde det for-
n0dne Bidrag i Forhold til hans Andel i Skibet. Fors0m-
mer nogen Partreder efter Paakrav åt betale sit Bidrag, og
dette forskydes af den bestyrende Reder eller nogen af Med-
rederne, har den Forspmmelige åt erstatte Udlaegget med 8
pCt. aar lig Rente, fra det blev gjort, samt derhos ogsaa
Prasmien for den Forsikring, som den Forskudsydende til
sin Sikkerhed maatte have tegnet. For sin Fordring har
Kreditor Panteret i den Forsommeliges Part i Skibet med
Fragt, hvilken Ret. gaar förän heldre kontraktmasssigt Pant i
Parten, men staar tilbage for de i lite Kapitel omhandlede
S0panterettigheder saavelsom for aeldre kontraktmaessigt Pant
i det bele Skib.
§ 19.
Naar Beslutning tages om ny Reise eller om Skibets
Reparation efter fuldendt Reise og Tilskud krteves til Be-
slntningens Udfprelse, er enhver Partreder, som ikke har
stemt for Reisen eller Reparationen, berettiget til åt frigj0re
sig for åt tilsvare sin Del af Tilskudet ved uden Vederlag
åt afstaa sin Part i Skibet, forsaavidt denne ikke er sär¬
skilt pantsat. Men vil han gjore Brug af denne Ret, maa
2
18
tillstädes, efter det han erhöll del af beslutet. Den afträdda
lotten skall fördelas mellan öfrige redare efter förhållandet
mellan deras andelar i fartyget.
År å den afträdda lotten tagen försäkring, gällande för
tiden efter dess afträdande, vare öfrige redare, en för alla
och alla för en, förbundne att öfvertaga försäkringen och
gälda motsvarande andel af premien.
20 §.
Vinst och förlust, som af rederirörelsen uppkommer, skall
fördelas å redarne i förhållande till en hvars andel i fartyget.
Finnes enligt aflagd redovisning öfverskott, skall detta
till redarne utdelas, i den mån sådant kan ske utan hinder
för nödiga utgifters bestridande.
21 §.
Ej må rederi brytas derför, att lott i fartyget genom arf
eller annorledes öfvergår till annan man, eller att redare
förklaras omyndig eller forsättes i konkurs.
Redare, som vill afhända sig sin lott i fartyget, vare
ej skyldig förut hembjuda den till medredarne, och förköps-
eller lösningsrätt ege i ty fall ej rum.
19
han skriftlig meddele det til den bestyrende Reder saa be-
timelig, åt denne bar Underretning derom inden 3 Dage,
efteråt Beslutningen er bleven fattet, eller, hvis han ikke
har vasret tilstede ved Rederim0det, inden 3 Dage efteråt
den er bleven ham meddelt. Den afstaaede Skibspart för-
deles mellem de 0vrige Medredere i Forhold til deres tid-
ligere Andel i Skibet.
Er der tegnet en endnu gjaeldende Forsikring paa den
afstaaede Part, ere de pvrige Partredere solidarisk forpligtede
til åt overtage Forsikringen og tilsvare Prasmien for den
tilbagestaaende Tid.
§ 20.
Gevinst og Tab ved Rederiforretningen fordeles paa
Partrederne i Forhold til enhvers Andel i Skibet.
Findes der efter aflagt Rederiregnskab Overskud, skal
det nddeles til Partrederne, forsaavidt der ikke haves n0d-
vendigt Brug derför i Rederiforretningen.
§ 21.
Rederiet oplpses ikke, fordi en Part i Skibet overgaar
til en anden Eier, eller fordi en Partreder d0r, erklaeres
umyndig eller kommer under Konkurs.
En Partreder, som vil overdrage sin Skibspart eller Del
af denne til Andemnand, beh0ver ikke dertil sine Medrederes
Samtykke, ligesom disse hverken liave nogen Forkj0bsret
eller L0sningsret. Dog udfordres samtlige Medrederes Sam¬
tykke, för åt Overdragelse af Skibspart, selv om den sker
ved Tvangssalg, kan vaere gyldig, naar den vil medf0re, åt
Skibet taber Ret til åt f0re dansk (norsk) Flag.
Gaar en Skibspart derved, åt en Partreder bliver uden-
landsk Borger, eller ved Arv eller riUgteskab over i Ud-
laendings Eie (norsk: saaledes åt Skibet oph0rer åt vrnre
norsk, jfr § 1), har enhver Medreder Ret til åt begjsere
20
22 §.
Ofverlåter redare sin lott i fartyget till annan man, in¬
träder nye egaren strax i alla en redares rättigheter och för-
pligtelser mot medredarne. Hvad rederiet förr, än öfver-
låtelsen skedde, lagligen gjort och beslutit, vare jemväl mot
nye egaren gällande; häftar öfverlåtaren för oguldet tillskott
till rederirörelsen, ege medredare jemväl mot nye egaren
rätt att afräkna sådan fordran å den utdelning, som belöper
på den öfverlåtna skeppslotten. I förhållande till tredje man
svare nye egaren såsom redare för de förbindelser, rederiet
ingår, efter det öfverlåtelsen skett.
Det åligge öfverlåtaren att hos hufvudredaren eller hos
samtlige medredarne göra anmälan om öfverlåtelsen och till¬
lika styrka, att denna blifvit af nye egaren godkänd; innan
sådan anmälan skett, ege öfverlåtaren icke mot medredarne
åberopa den skedda öfverlåtelsen till sitt fredande från an¬
svarighet. I förhållande till tredje man, som i god tro in¬
låtit sig med rederiet, ege öfverlåtaren icke åberopa den
skedda öfverlåtelsen.
23 §.
De redare, som tillsammans ega mer än hälften i fartyget,
må besluta, att rederiet skall upplösas.
En hvar redare ege fordra rederiets upplösning:
1. Om fartyget till följd af förändring i de förhållanden,
som i 1 § omförmälas, utan hans åtgärd eller samtycke
upphört att vara svenskt och på grund deraf blifvit, på
sätt särskild! är stadgadt, affördt ur fartygsregister
21
Parten solgt ved Auktion, saafremt Eieren ikke inden tre
Maaneder har truffet saadan Ordning, åt Skibet ikke taber
sin Ret til åt f0re dansk (norsk) Flag. Auktionen afholdes
efter samme Regler og med samme Virkning som Tvangs-
auktioner.
§ 22.
Naar Skibspart afhsendes, indfneder Erhververen overfor
Medrederne umiddelbart ved Overdragelsen i alle en Med-
reders Rettigheder og Forpligtelser. Han maa derhos paa
samme Maade som Overdrageren lade gjselde mod sig alle
de af Rederiet fpr Overdragelsen tagne Beslutninger, ind-
gaaede Forpligtelser eller paabegyndte Foretagender, og
Medrederne kunne bringe i Modregning imod barn Fordrin¬
ger, som de if0lge Rederiforholdet bave paa Overdrageren.
Overfor Trediemand bliver han ansvarlig som Partreder for
alle de Rederiforpligtelser, som indgaaes efter Overdragelsen.
Det paaligger Overdrageren åt gjpre Anmeldelse til den
bestyrende Reder eller samtlige Medredere og åt godtgjpre,
åt den opgivne Erhverver vedkjender sig Overdragelsen;
saalaenge dette ikke er skeet, kan Overdrageren ikke overfor
Medrederne paaberaabe sig den stedfundne Overdragelse til
Fritagelse for nogen af Rederiforholdet flydende Förpligtelse.
Overfor Trediemand, der i god Tro har indladt sig med
Rederiet, er han ansvarlig ogsaa for de efter Overdragelsen
stiftede Rederiforpligtelser.
§ 23.
Den eller de Partredere, som eie mere end Halvdelen
af Skibet, kunne beslutte Rederiets Oplosning.
Enhver af Partrederne kan forlange Rederiet oplost:
1. naar Skibet liden hans Skyld eller Samtykke op-
liorer åt värre dansk (norsk) og derför udslettes af
Skibsregistret, jfr §§ 1 og 4;
22
2. om hufvudredaren blifvit genom domstols beslut skild
från befattningen, såsom i 16 § sägs;
3. om redaren tilltror sig visa, att rederiet förvaltas på
sådant sätt, att hans rätt derigenom kränkes; och
4. om, när fartyget efter slutad resa befinner sig å ort
inom riket, rederiets gäld finnes öfverstiga dess
tillgångar.
Kunna i sist omförmälda fall parterne icke enas om det
värde, hvartill fartyget bör beräknas, utrönes värdet genom
besigtning, som i 43 § föreskrifves.
24 §.
Varder rederi upplöst, skall fartyget försäljas genom
offentlig auktion; ej må likväl sådan försäljning ega rum,
medan fartyget befinner sig utom riket. Kunna ej redarne
enas om vilkoren för försäljningen, skola dessa bestämmas
af skiljemän.
25 §.
Hvad här ofvan i 14—24 §§ är stadgadt angående rätts¬
förhållandet mellan flere redare i fartyg, ege ej tillämpning,
der genom öfverenskommelse mellan redarne annorlunda
bestämmes.
Tredje kapitlet.
Om fartygs befälhafvare.
26 §.
Åro flere delegare i fartyg, som af dem gemensamt
nyttjas till sjöfart, ege den, som har större andel i fartyget
än hälften, öfvertaga dess förande, om han dertill är behörig;
23
2. naar den bestyrelse Reder er bleven afskediget ved
Rettens Kjendelse i Medf0r af § 16;
3. naar han godtgj0r, åt vsesentlig Misligholdelse af
Rederikontrakten liar fundet Sted, eller åt hans Ret
i0vrigt krsenkes ved den Maade, hvorpaa Rederiets
Anliggender forvaltes;
4. naar det efter endt Reise her i Riget viser sig,
åt Rederiets Forpligtelser overstige Rederiformuen.
Er der i sidste Tilfselde Meningsforskjel om Skibets
Vrnrdi, bestemmes denne ved lovligt Skjpn.
§ 24.
Naar Rederiet oplpses, skal Skibet sselges ved offentlig
Auktion, men Sälg maa ikke Ande Sted, medens Skibet er
i Udlandet. I Tilfeelde af Uenighed bestemmes Konditio-
nerne af Retten (dansk: af Auktionsretten under Hensyn til
de om Tvangssalg gjseldende Regler).
§ 25.
De ovenfor i §§ 14—24 givne Regler om Retsforlioldet
mellem Partredere kunne ved sirlig Overenskomst n ger mer e
bestemmes eller forandres.
Tredie Kapitel.
Om Skipperen.
§ 26.
Skipperen antages af Rederiet eller paa dets Vegne af
den bestående Reder (§ 13). Den, der eier mere end Halv¬
delen af Skibet, er berettiget til åt overtage dets Fprelse,
24
kan ej öfverenskommelse träffas om lönevilkoren, skola dessa
bestämmas af skiljemän.
27 §.
Befälhafvare!! ege antaga och afskeda besättningen. Han
må icke i tjenst antaga någon, som honom veterligen förut
är af annan förhyrd.
28 §.
Befälhafvare!! skall, innan resa anträdes, tillse, att far¬
tyget är i sjövärdigt skick för resan, fullständigt utrustadt,
behörigen bemannadt och tillräckligen försedt med proviant,
vatten, läkemedel samt, der fartyget är ångfartyg, med kol
och öfriga för maskinens drift nödiga ämnen, äfvensom att
nödiga signalapparater, bergningsredskap, sjökort och nautiska
instrument finnas om bord. Honom åligge ock tillse, att ej
större last intages, än fartyget kan beqvämligen bära och
rymma, att gods, som inlastas, behörigen stufvas, att fartyget
är försedt med allt, hvad till lastens betryggande erfordras,
såsom garnering, stöttor, underlag och skott, samt att skepps-
luckorna behörigen tillslutas och skalkas. Kan däckslast
lämpligen föras, bör den vara försedd med stöttor och så
anbragt, att den icke väsentligen försvårar fartygets manöv¬
rering. Går fartyget i barlast, har befälhafvaren att tillse,
det barlasten är lämplig och tillräcklig samt så anbragt, att
den icke må förskjuta sig under resan.
29 §.
Befälhafvaren skall hafva om bord å fartyget alla nödiga
skeppshandlingar äfvensom ett exemplar af denna lag och af den
för besättningar å svenska handelsfartyg faststälda spisordning.
25
hvis han fyldestgj0r Lovens Betingelser; er der Uenighed.
om Lonningsvilkaarene, kan Sägen forelmgges S0retten til
Afgj0relse.
§ 27.
Skipperen antager o g afskediger Skibsmandskabet. Han
maa ikke tage Nogen i Tjeneste, som ham vitterligt allerede
er forhyret af en Anden.
§ 28.
Skipperen har, inden Reisen tiltrsedes, åt paase, åt Skibet
er i spdygtig Stånd, og maa i betimelig Tid sprge for, åt
det er beh0rig udrustet, tilstrmkkelig bemandet og försvarlig
forsynet med Proviant, Vand og Lsegemidler samt med Kul
og andre Maskinfornpdenheder, dersom det er Dampskib.
Han er ligeledes pligtig åt s0rge for, åt reglementerede
Signalapparater og Bjergningsredskaber findes ombord, saa-
velsom n0dvendige Spkort og Instrumenter.
Han skal paase, åt Skibet ikke överlästes, åt Ladningen
beh0rig stuves, og åt til dens Betryggelse Skibet er forsynet
med n0dvendig Garnering, Underlag, Skotter, St0tter o. s. v.,
samt åt Lugerne försvarlig lukkes og skalkes. Kan Dtekslast
f0res, b0r den försvarlig sikres og anbringes saaledes, åt
den ikke i vmsentlig Grad vanskeliggj0r Skibets Manpvrering.
Gaar Skibet i Ballast, har Skipperen åt paase, åt den er
tilstrsekkelig og af försvarlig Beskaffenhed, samt åt den sikres
saaledes, åt den ikke kan forskyde sig under Reisen.
Ntermere Förskrifter og Regler for Skibes Udrustning,
Forsyning og Lastning, saa og for Indladning og Medtagelse
af Spramgs totte og ildsfarlige eller mtsende Varer gives af
Kongen, og Skipperen er ansvarlig for deres Overholdelse.
§ 29.
Skipperen skal have ombord alle forn0dne Skibspapirer,
saa og et Exemplar af denne Lov og af Forpleiningsregle-
ment, som maatte vsere udstedt i Medf0r af § 47.
26
30 §.
Utan redarens samtycke må befälhafvaren icke inlasta gods
för egen räkning eller i de rum, som ej äro afsedda för last,
medtaga varor för egen eller annans räkning; sker det,
ersätte han all skada och förlust, som derigenom tillskyndas
redaren, hvilken ersättning bestämmes af skiljemän och ej
må sättas lägre än högsta frakt, som för dylikt gods gälde
i afgångsorten för sådan resa, som fartyget företager.
Enahanda ersättningsskyldighet åligge befälhafvaren, der
han olofligen medtager passagerare å fartyget.
31 §.
Befälhafvaren må icke lemna fartyget utan att gifva
styrmannen eller, om denne icke är tillstädes, annan af
besättningen nödig underrättelse och föreskrift. När fartyget
icke ligger förtöjdt i hamn eller eljest å säker ankarplats,
må befälhafvaren icke, utan att sådant är nödvändigt, lemna
fartyget, äfven om lots är om bord; är fara för hand, må
han icke heller i hamn vara borta från fartyget.
32 §.
Nödgas befälhafvaren af sjukdom eller annan tvingande
anledning under resa lemna tjensten, bör redaren derom
ofördröjligen underrättas. Kan redarens föreskrift icke utan
skada afvaktas, åligge befälhafvaren att, å utrikes ort, så
vida ske kan, efter rådplägning med svensk konsul, uppdraga
åt styrmannen eller annan skicklig och pålitlig man att tills
vidare föra fartyget. Ofvergifver befälhafvaren fartyget eller
kan han icke, när han måste lemna befälet, vidtaga anord¬
ning för resans fortsättande, ege å utrikes ort konsul förordna
befälhafvare.
27
§ 30.
Uden Rederens Samtykke maa Skipperen ikke indlade
Gods for egen Regning, ei heller i sin Kahyt eller andel
Rum for egen eller Andres Regning medtage Yarer. Gjpr
han det, er han pligtig åt erstatte Rederen al derved forvoldt
Skade og i ethvert Fald betale den hpieste Pragt, som til
den Tid gaves for saadant Gods for lignende Reise.
Samme Ansvar paahviler Skipperen, naar han uden
Tilladelse medtager Passagerer.
§ 31.
Skipperen maa ikke forlade Skibet uden åt give Styr-
manden eller, hvis denne ikke er tilstede, en anden af Mand-
skabet förnöden Underretning og Ordre. Naar Skibet ikke
er fortpiet i Havn eller tilankers paa sikker Ankerplads,
maa Skipperen, selv om der er Lods ombord, ikke uden
Npdvendighed vane fravserende fra Skibet. Det samme
gjsekter overhovedet under farefulde Omstsendigheder.
§ 32.
Bliver Skipperen ved Sygdom eller anden tvingende
Aarsag forhindret fra åt fpre Skibet, b pr Rederen derom
uopholdelig underrettes. Kan Rederens Bestemmelse ikke
uden Skade afventes, paaligger det Skipperen, i Udlandet
saavidt muligt efter Overlseg med Konsulen, åt trseffe For-
anstaltninger, navnlig ved åt antage Styrmanden eller eu
anden kyndig Mand til midlertidig åt före Skibet. Er Skip¬
peren ude af Stånd til, eller undlader han åt udfpre, hvad
der saaledes paaligger ham, har Konsulen åt foretage det
Fornpdne.
28
33 §.
Befälhafvare!! skall tillse, att lastning och lossning be¬
hörigen fortskynda^ och att fartygets afresa, sedan last in¬
tagits eller lossats, icke fördröjes. Under resa må han icke
utan nödtvång afvika från vanlig väg eller göra uppehåll,
der det icke sker för att bispringa menniskor, som äro
stadda i nöd; allenast för bergande af annat fartyg eller af
gods må uppehåll icke göras, der icke bergningen kan ut¬
föras utan äfventyr för fartyget och utan märkligt men för
redare eller annan, hvars rätt och bästa det tillhör befäl-
hafvaren att bevaka.
34 §.
Befälhafvare!! skall under resa göra hvad i hans magt
står för att hålla fartyget i sjövärdigt skick. Har fartyget
grundstött eller har eljest någon händelse inträffat, deraf skada
kan antagas hafva uppstått, åligge befälhafvaren att, så
snart fartyget anländt till ort, der undersökning kan ega
rum, föranstalta sådan.
35 §.
Befälhafvaren åligge att göra sig noga underrättad om
de skeppsfarten rörande påbud och föreskrifter, som äro
gällande å de orter, hvilka han under resan skall anlöpa.
I händelse af krig bör han söka upplysning om hvad han
till fartygets och lastens säkerhet liar att iakttaga.
36 §.
Befälhafvaren vare pligtig att till sådant antal och mot
den betalning, som af Konungen fastställes, till bestämmelse¬
orten eller annan hamn, som fartyget under resan skall an¬
löpa, medtaga svenskt sjöfolk, hvars hemsändande det ålig¬
ger konsulerna att besörja. Samma förbindelse ege ock
29
§ 33.
Skipperen liar åt sarge for, åt Lastning og Lögning
behprig paaskyndes, og åt Skibets Afreise derefter ikke for-
hales. Under Reisen man han ikke liden Nodvendighed af-
vige fra rette Vei eller paa anden Maade gjore Ophold,
naar det ikke sker for åt komme Mennesker i Havsn0d til
Hja;lp. For åt bjerge andel Skib eller Gods man intet Op¬
hold gjores, naar Bjergningen ikke kan Ande Sted liden
Risiko for Skibet og liden vsesentlig Ulempe for Rederen eller
Andre, hvis Interesser det er Skipperens Pligt åt varetage.
§ 34.
Skipperen har under Reisen åt gjpre, hvad der staar i
hans Magt for åt holde Skibet i spdygtig Stånd. Har Skibet
grundstöd!, eller hvis ellers nogen Begivenhed er indtruffet,
hvoraf Skade kan antages åt vmre opstaaet, paaligger det
Skipperen åt foranstalte Undersogelse paa f0rste Sted, hvor
saadan kan foretages.
§ 35.
Det paaligger Skipperen åt gjpre sig noie bekjendt med
de Skibsfarten vedrprende Paabud og Forskrifter, der ere
åt iagttage paa de Steder, som han paa Reisen skal anlebe.
Ligesaa b0r han i Krigstilfselde skaffe sig Underretning om,
hvad der til Skibs og Ladnings Sikkerhed er åt iagttage.
§ 36.
I saadant Antal og mod saadan Betaling, som af Kon-
gen fastsmttes, er Skipperen pligtig, til Bestemmelsestedet
eller anden Havn, som Skibet under Reisen skal anlpbe, åt
medtage danske (norske) Sofolk, hvis Hjemsendelse det paa¬
ligger Konsulen åt besprge. (norsk: Samme Förpligtelse
30
rum i afseende å norskt sjöfolk, så länge en motsvarande
bestämmelse är gällande i Norge.
Sjöfolk, som sålunda hemsändes, vare pligtigt att i af¬
seende å ordning ocli skick om bord iakttaga allt, hvad be¬
sättningen åligger, samt att, der det finnes nödvändigt, bi¬
träda vid skeppsarbetet.
37 §.
Å alla fartyg med undantag af fiskefartyg skall, när de
afgå till andra orter utom riket, än de vid Östersjön be¬
lägna samt orter i Danmark och Norge på denna sidan om
Skagens fyr och Lindesnäs, föras skeppsdagbok; å ång¬
fartyg skall dessutom, såsom bihang till skeppsdagboken,
föras särskild maskindagbok.
Dagboken, som upprättas efter ett af Konungen fast-
stäldt formulär, tillhandahålles af sjömanshuset i afgångs-
orten.
38 §.
Skeppsdagboken föres af befälhafvare!! eller under hans
tillsyn och ansvar af styrmannen; maskindagboken föres,
likaledes under befälhafvarens tillsyn och ansvar, af maski¬
nisten. Anteckningarne i dagboken skola göras efter tids¬
följden, i hamn för hvarje dygn och till sjös för hvarje vakt;
31
paahviler ham med Hensyn til svenske S0folk, forsaavidt. en
tilsvarende Regel gjaslder efter svensk S0lov overfor norske
S0folk.)
Saaledes hjemsendte S0folk ere i Henseende til Skik 0g
Orden ombord pligtige åt iagttage, hvad der paaligger Mand-
skabet, og derhos, naar N0dvendighed krasver det, efter
Evne åt yde Bistånd ved Skibsarbeidet.
§ 37.
Paa ethvert Skib, der gaar i ndenrigsk Fart (dansk:
i udenrigsk Fart Vest for Linien Texelen—Lindesnees og 0st
for Riigenwalde—Kalmar), skal fores en Skibsdagbog (Jour¬
nal) og paa Dampskibe derhos som Tillägg til denne en sär¬
skilt Maskindagbog. Nsermere Regler om disse Bogers Ind-
retning og Autorisation fastssettes af Kongen. Dagbogen
skal ved Skibets Udklarering fra indenlandsk Havn fore-
vises Toldopsynet, der nden Betaling giver Bogen Paateg-
ning om Förevisningen.
Dansk text.
Skibsdagbog krasves dog
ikke for Skibe, som kun gaa
paa Fiskefangst, i Nord- og
0sters0en udenfor de nsevnte
Linier, og ei heller for de
paa Fasr0erne hjemmeh0rende
Skibe, der ikkun fare imellem
selve 0erne.
§ 38.
Skibsdagbogen f0res af Skipperen eller under hans Til-
syn og Medansvar af Styrmanden; Maskindagbogen under
Skipperens Tilsyn og Medansvar af Maskinmesteren. De
fores efter Tidsfolgen, i Havn for hvert. D0gn, i S0en for
hver Vagt. Hvad der passerer paa den enkelte Vagt, kan
32
livad under en vakt förekommer må tills vidare upptecknas
å en kladd, men det jantecknade skall inom dygnets utgång
införas i dagboken.
Dagboken skall föras med ordning och tydlighet; hvad deri
blifvit infördt må icke utplånas, öfverstrykas eller på annat
sätt göras oläsligt, utan bör, i händelse origtig anteckning-
skett, rättelse införas å vederbörligt ställe i dagboken.
39 §.
I skeppsdagboken böra noggranna uppgifter införas om
allt, som under resan förefaller och hvarom kännedom kan
vara till nytta för redare, lastegare, försäkringsgifvare eller
annan, hvars rätt kan vara beroende af resans utgång. Deri
bör sålunda antecknas:
1. när besättningen inträder i tjenst och derifrån af-
går; när proviant och vatten tages om bord; när lastning
eller lossning börjar och slutar eller arbetet afbrytes samt
huru mycket för hvarje dag inlastas eller lossas; när barlast
intages, dennas beskaffenhet och vigt samt det sätt, på
hvilket den är anbragt; om och i hvilken utsträckning-
främmande arbetsbiträde användes; fartygets djupgående för
och akter, då det lemnar hamn, så ock i allmänhet det skick,
hvari fartyget och dess redskap befinnas, samt lastens be¬
skaffenhet och tillstånd äfvensom, när däcklast intages, den¬
nas mängd och höjd; kompassernas justering och dervid
befunna devotion; tiden, när fartyget afgår från och ankom¬
mer till eller förflyttas inom hamn; vind och väderlek,
barometerstånd, ström, kurs, fart, segelföring och tillrygga-
lagd väglängd; lödningar, pejlingar och observationer samt
de för hvarje dygn gjorda ortbestämningar; när och hvar
lots tages om bord och lemnar fartyget; huru ofta pumpning
eger rum, huru länge hvarje gång dermed fortsättes och
hvilken arbetsstyrka dervid användes samt hvilken vatten¬
höjd iakttages vid pumparne;
33
forelpbig optegnes paa en Klädde, men skal indf0res senest
inden Etmaalets Ende.
Bogen bor fores ordentligt og tydelig! Hvad engang
er indfort, maa ikke raderes, overstryges eller paa anden
Maade gjores ulseseligt; bliver Rettelse nodvendig, bor den
tilfoies som Anmärkning.
§ 39.
I Skibsdagbogen b0r noiagtig optegnes enhver under
Reisen indtrmffende Begivenhed og Omstasndighed, bvorom
Kundskab kan vare til Nytte for Redere, Ladningseiere,
Forsikringsgivere eller Andre, der bave Interesse i Reisen.
Der bliver saaledes åt gj0re Bemserkning om, naar
Mandskabets Tjeneste begynder og ender, naar Proviant og
Vand tages ombord, naar Indladning eller Udlosning begyn¬
der, afbrydes og fuldendes, saa og om hvad der hver Dag
indlades eller udlosses, om Indtagelse af Ballast, dens Vrngt,
Beskaffenhed og Maaden, hvorpaa den er sikret, om hvor-
vidt fremmed Arbeidshjmlp benyttes, om Skibets Dybgaa-
ende for og agter og dets Tilstand for0vrigt, naar det for-
lader Havn, om Lastens Beskaffenhed og Tilstand samt, hvis
Dmkslast fpres, tillige dennes Mängde og Höide, om Kom-
passernes Regulering og Deviationen, om Tiden for Skibets
Afgång fra, Ankomst til og Flytning i Havn, om Vind,
Veir, Barometers tand, Ström, Kurs, Fart, Seilforing, tilbage-
lagt Distance, Lodkast, Peilinger og Observationer, om naar
og hvar Lods kom ombord og gik fraborde, om Pumpning,
hvorofte den Under Sted, hvorlaenge hver Gång og med
hvilken Styrke, samt om Vandhoiden i Pumperne.
Bestikket indf0res for hvert Etmaal.
Naar Skibsraad holdes, blive saavel de afgivne Menin¬
ger som Skipperens Beslutning åt indfore i Dagbogen og
Tilfprselen åt underskrive af de Raadslaaende. Fremdeles
3
34
2. när skeppsled kalles, de dervid yttrade meningar
och de beslut, befälhafvaren fattar; börande de, livilka med
befälhafvaren deltagit i skeppsrådet, med sin underskrift
bestyrka anteckningens rigtighet;
3. när någon af besättningen insjuknar, dör eller rym¬
mer; när någon begår brott eller gör sig skyldig till fel
eller försummelse i tjensten, samt hvad vid förhör, som med
anledning deraf hålles, förekommer;
4. när ofall träffar fartyg eller last, under angifvande
tillika af anledningen till olyckan, dermed sammanhängande
omständigheter samt den åtgärd, som vidtages.
I maskindagboken skall uppgifvas fartygets kolförråd
vid afgång från hamn, kolförbrukningen för hvarje dygn
samt i öfrigt allt, som rör maskinens gång och skötsel.
40 §.
Varder dagbok under resa fullskrifven eller af annan
anledning icke användbar, åligge befälhafvaren att, om far¬
tyget befinner sig i svensk hamn, anmäla sig hos ombuds¬
mannen vid dervarande eller närmaste sjömanshus till er¬
hållande af ny dagbok; är fartyget å utrikes ort, skall be¬
fälhafvaren i öfverensstämmelse med det faststälda formulä¬
ret upprätta ny dagbok, hvilken vid fartygets ankomst
till hamn, der svensk konsul finnes, bör för denne före¬
tes och af honom genomdragas samt förses med hans em¬
betssigill jemte intyg om sidornas antal. När ny dagbok
sålunda utfärdas eller för konsul uppvisas, skall befälhaf¬
varen tillika förete den förra dagboken; och meddele veder¬
börande sjömanshusombudsman eller konsul omedelbart ef¬
ter den deri sist införda uppgift intj^g derom, att dagboken
blifvit uppvisad och att ny sådan blifvit för fartyget utfär¬
dad. Kan befälhafvaren icke förete den förra dagboken,
skall anledningen uppgifvas och anteckning derom ske i den
nya dagboken.
35
bliver det i Dagbogen åt bemserke, naar Nogen af Mand-
skabet bliver syg, flor, ro in in er eller gj0r sig skyldig i For-
brydelse eller Disciplinserforseelse, jfr. § 49 og § 103.
Säfligt bliver der i Dagbogen åt indfore noiagtig Op-
lysning om etbvert Uheld, der maatte tilstode Skib eller Led¬
ning, med Angivelse af Foranledningen, de nsermere Om-
stsendigheder og de trufne Foranstaltninger.
I Maskindagbogen indfores Skibets Kulforraad ved Af¬
gång fra Havn, Knlforbrnget for bvert D0gn og iovrigt alt,
som vedrorer Maskinen, dens Gång og Pasning.
§ 40.
Naar Skibsdagbogen er udskreven eller af anden Grund
ikke lscngere kan bruges, bar Skipperen åt sorge for ny
Bog og for dennes Autorisation. I den gamle skal da an-
nuerkes, åt ny Bog er bleven autoriseret og naar dette er
skeet. Kan den seldre Skibsdagbog ikke bringes tilstede, skal
Grunden dertil oplyses og anfores i den nye.
Dansk text.
Naar saaledes en sel dre
Skibsdagbog skal ombyttes
med en ny, bar vedlcommen-
de Embedsmand åt undersoge,
om den er ordentlig fprt, Dag
for Dag, og i modsat Fald åt
foranledige Skipperen tiltalt.
Ligeledes skal Dagbogen in-
den meste Dags Udgang ind-
leveres til saadan Undersp-
gelse, bver Gång Skibet faar
36
41 §.
Dagbok, som icke vidare må för anteckning användas,
skall, så snart ske kan, inlemnas till sjömanshuset i fartygets
hemort att der förvaras och hållas vederbörande sakegare
till hända.
42 §.
Inträffar å lastnings- eller lossningsort eller under
resa någon händelse, som vållar betydligare skada å fartyg
37
Dansk text.
en ny Forer, naar der tilsto-
der Skibet en Ulykke, i An¬
ledning af hvilken Soforkla-
ring skal optages (§ 42), og
Skipperen anlober en dansk
Havn eller en fremmed Havn,
hvor dansk Konsul er ansat,
samt naar Mandskabet af-
mpnstres eller Skibet kom¬
mer tilbage til en dansk Havn
og der losser sin badning el¬
ler den stprste Del deraf. I
Dagbogen gj eros Bemeerkning
om, hvornaar Indleveringen
er skeet og om den stedfund-
ne Underspgelse.
For Dampskibe, der gaa i
regelmasssig Fart mellem dan¬
ske og fremmede Havne, kan
ved kongelig Anordning fast-
ssettes Lempelser med Hen-
syn til Eftersynet.
§ 41.
Enhver, som paaviser en retlig Interesse, kan forlange
Adgang til åt blive bekjendt med Skibsdagbogens Indhold.
Den bor, naar den er udskreven, opbevares mindst to Aar
efter Reisens Slutning og, hvis der for Retten er reist Sag
vedrorende Reisen, indtii Sägens endelige Udgang.
§ 42.
Iudtrgeffer paa Dåde- eller Lossested eller under Reisen
nogen Begivenhed, som medfprer Tab af Skib eller Badning
38
eller last eller som skäligen kan antagas kafva sådan skada
till följd, eller har genom olyckshändelse någon om bord
ljutit döden, eller har till följd af sammanstötning med annat
fartyg å detta timat sådan skada eller olycka, som nyss är
sagd, skall befälhafvaren, så snart ske kan, afgifva sjöför¬
klaring angående händelsen.
Inom riket afgifves sjöförklaring inför sjönämnden; och
åligge befälhafvaren att före utgången af nästa dag, efter
det olyckan inträffade eller skadan upptäcktes, om fartyget
då låg i hamn, der sjöförklaring kunde ega rum, men eljest
efter det fartyget anländt till sådan hamn, hos nämndens ord¬
förande skriftligen anmäla sig till förklarings afgifvande. När
anmälan sker, ingifve befälhafvaren en fullständig afskrift af
allt, hvad angående händelsen antecknats i dagboken, eller,
der dagbok icke förts å fartyget eller gått förlorad, en
skriftlig framställning af den timade olyckan; uppgifve ock
hela besättningen och de personer, hvilka antagas kunna
lemna upplysning i saken, äfvensom, såvidt ske kan, de per¬
soner, saken kan angå, eller deras ombud.
Å utrikes ort afgifves sjöförklaring inför den myndighet,
som för sådan förklarings upptagande derstädes är behörig,
eller ock inför svensk konsul, der förklaringen kan med laga
verkan inför honom afläggas; åliggande det befälhafvaren
ej mindre att för konsuln uppvisa dagboken och taga hans
intyg om uppvisandet, som i 40 § sägs, än äfven att, der
förklaringen aflägges inför ortens myndighet, om tiden för
dess afläggande förut underrätta konsuln.
39
eller Skade af st0rre Betjening paa nogen af disse Gjen-
stande, eller som med Grund kan formodes åt have saadan
Skade tilf0lge, saa og naar nogen af de Ombordvmrende
ved Ulykkestilfselde er omkommen, eller naar ved Sammen-
st0d Skade eller Ulykke af den anforte Beskaffenhed er
tilfoiet andet Skib, skal Skipperen afgive Spforklaring.
Her i Rigel bar lian, inden Udlpbet af meste Dag efteråt
Ulykken fandt Sted eller opdagedes, atgj0re Anmeldelse til Ste-
dets Dommer, i Kjobenhavn til S0- og Handelsretten (norsk: An¬
meldelse til Rettens Formand); er Begivenheden indtruflfet paa
Spen, regnes Fristen fra Skibets Ankomst til Red eller Havn.
Ved Anmeldelsen skal indleveres en ordret Udskrift af,
hvad der om det Forefaldne er tilfprt Skibsdagbogen, eller,
hvis en saadan ikke er fprt eller den er gaaet tabt, en
skriftlig Fremstilling af Begivenheden og derhos en For-
tegnelse over Skibets Mandskab og andre Personer, der an-
tages åt kunne give Oplysning i Sägen, samt om muligt en
Angivelse af de i Sägen interesserede Personer eller deres
Befuldmsegtigede. Retten (norsk: Rettens Formand) berammer
derefter Retsmpde til Optagelse af Spforklaring eller Spforhor
og foretager det videre Fornpdne i den Anledning. Skipperen
har til Retsmpdet åt medbringe Skibsdagbogen.
Udenfor Riget har Skipperen snarest muligt åt afgive
Spforklaring for den Ret, 0vrighed, Notarms eller anden
Myndighed, under hvem saadanne Forretninger henhore.
Dansk text.
Norsk text.
Er der paa Stedet dansk
Konsul, skal der gives ham
Underretning, for åt han kan
vsere tilstede i Retten og paase,
åt Spforklaringen bliver saa
fuldstamdig og paalidelig som
muligt. Om det Foretagne ind-
sender Konsulen Beretning til
Er der paa Stedet norsk
Konsul, som kan modtage ede¬
lig Spforklaring, afgives den
for ham; i ethvert Tilfmlde
skal Konsulen betimelig vars-
les til Forretningen, og Skibs¬
dagbogen skal altid forevises
for ham og af ham paategnes.
40
43 §.
Har fartyget genom inträffad olyckshändelse under resa
lidit skada, som föranleder betydligare reparation eller längre
uppehåll, åligge befälhafvare!! att anordna besigtning af
fartyget. Besigtningsmännen skola ej mindre uppskatta den
genom olyckshändelsen uppkomna skada och värdet af far¬
tyget i skadadt skick, än äfven afgifva yttrande angående
de åtgärder, som för skadans botande böra vidtagas, samt
beräkna derför nödig kostnad. Sedan reparation afslutats,
bör genom ny besigtning utrönas, huruvida fartyget är i det
skick, att den tilltänkta resan kan företagas.
Har lasten under resa lidit betydligare skada genom
sjö°lycka, bård! väder eller annan orsak, eller förekommer
anledning, att lasten är i sådant tillstånd, att särskild åt¬
gärd för dess bevarande erfordras, eller är på grund af
skada å fartyget lossning nödvändig, skall befälhafvaren an¬
ordna besigtning. af lasten. Finnes lasten vara skadad, skola
besigtningsmännen utlåta sig angående den orsak, som kan
antagas hafva vållat skadan, samt föreslå de åtgärder, som
böra vidtagas.
Besigtningsmän förordnas af den myndighet, som efter
ortens lag eller sed är behörig; bär i riket meddelas så¬
dant förordnande af magistrat eller, der fartyget finnes
å ort på landet, af kronofogden. Finnes fartyget å ort,
der enligt gällande sed besigtningsmän icke af offentlig
myndighet förordnas, inhemte befälhafvaren yttrande af sak¬
kunnige män.
41
Dansk text.
Justitsministeren, der forsaa-
vidt dertil findes Anledning
kan forordne yderligere Un¬
dersegelse her i Riget.
§ 43.
Naar Skibet ved Ulykkeshsendelse paa Reisen har lidt
en Skade, som nodvendiggjör betydeligere Reparation eller
lsengere Ophold, paaligger det Skipperen åt lade afholde
lovlig Skj0nsforretning. Skjpnsmsendene skulle besigtige og
vurdere den ved Uheldet forvoldte Skade, afgive Skj en over,
hvad der bor foretages for åt ndbedre den, taxere, hvad
dette vil koste, samt ansastte Skibets Vserdi i beskadiget
Tilstand. Efter endt Reparation bör det ved ny Besigtigelse
afgjeres, om Skibet er i den Tilstand, åt det kan udfore den
forehavende Reise.
Har Ladningen under Reisen lidt betydeligere Skade ved
Soulykke, haardt Veir eller deslige, eller findes der Grund
til åt antage, åt den er i saadan Tilstand, åt Lösning eller
anden Föranstaltning til dens Bevaring er npdvendig, eller
maa Lösning ske for Skibets Skyld, skal Skipperen lade af¬
holde lovlig Besigtigelse og Skjonsforretning. Findes Lasten
åt vsere beskadiget, skulle Mmndene udtale sig om de Aar-
sager, som kunne antages åt have foranlediget Skaden, og
om hvad der rettest bor foretages.
Skjonsmsendene beskikkes efter den paa hvert Sted
gjseldende Lov eller Smdvane; hvor saadan Beskikkelse ssed-
vansmsessig ikke bruges, bör Skipperen erhverve Erklgeringer
af Sagkyndige.
42
44 §.
Förekommer anledning, att gods under resa tagit skada,
bör befälhafvare!!, der det kan antagas, att skadan må för¬
menas vara vållad genom felaktig stufning, garnering eller
skalkning af luckorna eller genom annat dylikt fel, tillkalla
besigtningsman att närvara vid luckornas öppnande och
godsets islossning; förr än godset till lastemottagaren ut-
lemnas, bör befälhafvaren låta detsamma besigtigas af till¬
kallade besigtningsmän.
45 §.
Råkar fartyg i sjönöd, vare befälhafvaren pligtig att göra
allt hvad i hans magt står för dess bevarande och må
icke öfvergifva det, så länge hopp om dess räddning
finnes. År räddning omöjlig och faran så hotande, att han
nödgas öfvergifva fartyget, åligge honom att i synnerhet sörja
för dagbokens och skeppshandlingarnes bevarande äfvensom
att draga försorg om bergning af fartyg och gods och der¬
till söka anskaffa nödigt biträde.
Eger bergning rum, har befälhafvaren att leda berg-
ningsarbetet, der icke sådant genom ortens lag är honom
förbjudet eller genom aftal om bergningen förhindras. Öfver
allt, som bergås, så ock öfver antalet af manskap, som vid
bergningen och vid godsets forsling till upplagsställe med¬
verkar, samt det dervid utförda arbete före befälhafvaren,
sjelf eller genom styrmannen, noggranna anteckningar; vare
ock skyldig granska och genom sin påskrift till rigtigheten
bestyrka alla för bergningen afgifna kostnadsräkningar.
Befälhafvaren läte, så snart ske kan, anordna besigtning,
som i 43 § föreskrifves, af det förolyckade fartyget och af det
bergade godset och sörje för, att detta sättes under lämplig vård.
43
§ 44.
Hvor der kan opstaa Sp0rgsmaal om, åt Skade er for-
anlediget af Mangler ved Stuvningen, Garneringen, Luger-
nes Förkalkning eller deslige, bpr Besigtigelsesmamd vrnre
tilstede ved Lugernes Aabning og Lösningen. Findes der
Grund til åt befrygte, åt Gods under Reisen har taget
Skade, bor Skipperen lade afholde Besigtigelsesforretning,
forend Godset udleveres til Modtageren.
§ 45.
Kommer Skibet i Havsnpd, er Skipperen pligtig åt gjore
alt hvad der staar i hans Magt for dets Bevaring og raaa
ikke forlade det, saalsenge der kan vsere Haab om dets Red¬
ning. Er Redning umulig og Faren saa truende, åt han
npdsages til åt forlade Skibet, paaligger det barn i Sserdeles-
hed åt sprge for åt bringe Skibsdagbogen og Skibspapirerne
i Sikkerhed; han bor derhos drage Omsorg for Bjergning af
Skib og Gods og dertil s0ge åt skaffe förnöden Bistånd.
Finder Bjergning Sted, har Skipperen åt lede Bjerg-
ningsarbeidet, medmindre Stedets Lovgivning eller sandig
Bjergningskontrakt derför maatte vane til Hinder. O ver
hvad der bjerges, saa og over Antallet af de Personer, som
medvirke til Bjergningen og det Bjergedes Transport til Op-
lagsstedet, skal Skipperen selv eller ved Styrmanden gjdre
n0iagtige Optegnelser; ligesaa har han saavidt muligt åt
prpve og med sin Paategning åt bekrtefte Rigtigheden af
de i Anledning af Bjergning, Transport og Bevaring frem-
kommende Regninger.
Over det forulykkede Skib saavelsom over det bjergede
Gods, for hvis Bevaring han bpr sorge paa bedste Maade,
har Skipperen saa snart som muligt åt foranstalte lovlig
Besigtigelse.
44
46 §.
Befälhafvare!! skall behandla sina underordnade så, som
en god husfader anstår, och vid anordnande af det arbete,
som erfordras, såvidt ske kan, taga hänsyn till en hvars ställ¬
ning i tjensten; kroppslig aga må han ej tilldela någon, som
fylt aderton år.
Befälhafvaren läte sig angeläget vara, att bön och guds¬
tjenst om bord icke försummas; å söndagar eller andra här
i riket brukliga helgdagar må han icke ålägga besättningen
annat arbete, än sådant som tarfvas för fartygets vanliga
rengöring, seglens torkning, erforderlig båttjenst, kostens
tillredning och nödiga anstalter för fartygets säkerhet, eller
som eljest icke kan tåla uppskof.
47 §.
Befälhafvaren skall tillse, att besättningen erhåller god
och tillräcklig kost i enlighet med den för besättningar å
svenska handelsfartyg faststälda spisordning. Finner befäl¬
hafvaren under resa nödvändigt att nedsätta kosten, ege han
rätt dertill; dock skall besättningen derför undfå skälig er¬
sättning, hvilken i händelse af tvist bestämmes af skiljemän.
48 §.
Dör sjöman, under det han är i tjenst, besörje befäl¬
hafvaren om hans begrafning, så ock om uppteckning af
hans å fartyget befintliga qvarlåtenskap. Inträffar dödsfallet
å utrikes ort, bör befälhafvaren, der qvarlåtenskapen icke
utan skada eller olägenhet kan behållas om bord, antingen
öfverlemna den till närmaste svenske konsul eller på lämp¬
ligt sätt låta försälja densamma; för hvilket han efter åter¬
komsten till svensk hamn har att afgifva redovisning inför
ombudsmannen vid sjömanshuset i fartygets hemort.
45
§ 46.
Skipperen skal behandle sine Underordnede paa som-
melig Maade og ved Anordning af Arbeidet saavidt muligt
tage Hensyn til enbvers Stilling ombord. Legemlig Rev-
selse maa han ikke tildele Nogen, der har fyldt 18 Aar.
Skipperen bor lade sig det vaere magtpaaliggende, åt
Bön og Gudstjeneste ombord ikke forsömmes, og åt Arbeide
udover hvad der fordres til Skibets seedvanlige Renholdelse,
Seiltorring, förnöden Baadtjeneste, Kostens Tilberedning og
nodvendige Sikkerhedsforanstaltninger ikke paalsegges Mand-
skabet paa Söndage eller andre i Hjemlandet anordnede
Helligdage, forsaavidt saadant Arbeide kan opstettes.
§ 47.
Skipperen skal paase, åt Mandskabet erholder god og
tilstraekkelig Kost, og han har i den Henseende åt under-
kaste sig det Reglement, som af Kongen udfmrdiges. Fin-
der han det under Reisen nödvendigt åt mindske Kosten,
har Mandskabet Krav paa billig Erstatning, der i Tilfselde
af Tvist bestemmes ved Skjon.
§ 48.
Dör nogen af Mandskabet, skal Skipperen drage Om¬
sorg for hans Begravelse. Han bör derhos vidnesfast lade
optage Fortegnelse over Alt, hvad den Afdöde har efterladt
ombord; dette kan han, naar Dödsfaldet indtraaffer udenfor
Riget, aflevere til Konsulen eller sselge, hvis han ikke uden
Ulempe kan beholde det ombord.
46
49 §.
Begår någon af besättningen, när fartyget icke befinner
sig i svensk hamn, brott af den art, att svårare straff än
fängelse derå kan följa, skall befälhafvaren, der icke brottet
af ortens myndighet beifras, i närvaro af två de bäste männen
om bord hålla förhör med den brottslige och dervid jemväl
söka erhålla all den upplysning angående brottet, som af be¬
sättningen eller af andra personer kan lemnas. Hvad vid
förhöret förekommer, skall skriftligen upptecknas och det an¬
tecknade, sedan det blifvit för de närvarande uppläst, till
rigtigheten bestyrkas genom deras underskrift. Föres dag¬
bok om bord, skall anteckningen ske i denna.
Befälhafvaren skall tillse, att den brottslige icke lemnar
fartyget, och ege för sådant ändamål, der det pröfvas nö¬
digt, hålla honom i fängsligt förvar om bord, till dess han
kan till konsul eller till polismyndighet här i riket öfver-
lemnas; befälhafvaren vare dock ansvarig, att den brottslige
ej behandlas strängare, än nödigt är.
50 §.
I förhållande till tredje man ege befälhafvaren i denna
sin egenskap, när fartyget befinner sig utom hemorten, för
redarens räkning sluta aftal och ingå förbindelser angående
allt sådant, som afser resans utförande, såsom fartygets ut¬
rustning, proviantering och underhåll, äfvensom att bortfrakta
fartyget och att å redarens vägnar kära i mål, som angå
fartyget.
47
§ 49.
Gj er nogen af Skibsmandskabet sig skyldig i en For-
brydelse, som er Gjenstand for offentlig Paatale (norsk:
for ubetinget offentlig Paatale) og Skibet ikke er i dansk
(norsk) Havn, skal Skipperen snarest muligt optage en fore-
lobig Förklaring saavel af den Skyldige som af Mandskabet
eller Andre, som derom kunne give Oplysning. Er Forbry-
delsen begaaet paa fremmed Territorium, skal saadan För¬
klaring dog kun optages, hvis Forbrydelsen ikke forf0lges af
Stedets Myndigheder. Förklaringen indfores i Dagbogen
eller optegnes skriftlig', hvis Dagbog ikke föres, under Iagt-
tagelse af de i § 103 foreskrevne Former.
Skipperen har saavidt muligt åt sikre sig den Skyldiges
Tilstedeblivelse og kan i saadan Hensigt om förnöden! inde-
spserre barn eller anvende andre Midler, men er ansvarlig
for, åt han ikke behandles stramgere, end 0iemedet krtever.
Hvis Forbrydelsen begaaes i udenlandsk Havn, hvor der
er dansk (norsk) Konsul, eller naar Skibet, efteråt Forbrydelsen
er begaaet, anl0ber saadan Havn, skal Skipperen snarest mu¬
ligt gjore Anmeldelse til Konsulen om den begaaede Forbry-
delse og tilstille ham en bekrmftet Gjenpart af den optagne
Förklaring. Konsulen undersoger da Sägen og bestemmerhvad
der videre skal foretages. Naar Henvendelse til Konsul i
udenlandsk Havn ikke har fundet Sted, bor Skipperen snarest
muligt efter Hjemkomsten gjore Anmeldelse for 0vrigheden.
§ 50.
I Forhold til Trediemand er Skipperen i denne sin
Egenskap naar Skibet befinder sig udenfor Hjemstedet, be-
rettiget til for Rederens Regning åt afslutte alle Retshandler,
der angaa Foranstaltninger, som sigte til Reisens Udfprelse,
saasom Skibets Udrustning, Proviantering og Vedligeholdelse,
saa og til åt bortfragte Skibet samt til paa Rederens Vegne
åt optrtede som Sagsoger i Skibets Anliggender.
48
Erfordras penningar för ändamål, som nyss är sagdt, ege
befälhafvaren anskaffa nödiga medel genom lån eller genom
försäljning., af redarens gods eller af lasten. Har lån upp¬
tagits eller gods blifvit såldt, oaktadt befälhafvaren icke sak¬
nat nödiga medel, vare det utan verkan till förringande af
långifvares eller köpares rätt, der lånet upptagits eller för¬
säljningen skett under sådana omständigheter, att långifvaren
eller köparen må antagas hafva handlat i god tro.
I fartygets hemort ege befälhafvaren icke utan särskilt
bemyndigande ingå aftal för redarens räkning, dock med
undantag af besättningens förhyrande.
51 §.
Utan redarens samtycke må befälhafvaren icke försälja
fartyget, der det icke efter vederbörlig besigtning blifvit
förklaradt icke vara iståndsättligt. Försäljningen bör ske ge¬
nom offentlig auktion.
52 §.
Har redaren gjort särskild inskränkning i den befogen¬
het, som tillkommer befälhafvaren i denna hans egenskap,
må sådan inskränkning icke åberopas mot tredje man, som
i god tro inlåtit sig med befälhafvaren.
53 §.
Befälhafvaren skall under resans fortgång gifva redaren
underrättelse om fartygets tillstånd, resans förlopp, derunder
slutna aftal och ingångna förbindelser, samt angående allt,
hvarom kännedom eljest kan vara till nytta för redaren. När
åtgärder af vigt påkallas, bör han, der omständigheterna det
medgifva, inhemta föreskrift af redaren sjelf eller det om¬
bud, denne anvisat. Erfordras penningar för fartygets be¬
hof och kan icke redarens föreskrift afvaktas, åligge befäl¬
hafvaren att till medlens anskaffande anlita den utväg, som
för redaren är förenad med minsta uppoffring; ej må han
utan i yttersta nödfall föryttra något af lasten.
49
Udkreevcs der Penge til noget 0iemed, som her nsevnt,
er Skipperen berettiget til åt optage Laan eller til åt sselge
af Rederens Gods eller endog af Ladningen. Åt han ikke
har manglet de fornodne Midler, har ingen Indflydelse paa
Laangivers eller Kjobers Ret, naar denne efter Örnsten dig-
hederne maa antages åt have handiet i god Tro.
Paa Skibets Hjemsted kan Skipperen ikke nden sirlig
Bemyndigelse indgaa Retshandler, der forpligte Rederen,
naar undtages, åt han kan hyre Mandskab.
§ 51.
liden Rederens Samtykke kan Skipperen ikke saalge
Skibet, naar det ikke efter lovlig Besigtigelse, jfr. § 43, er
bleven erklseret for uistandssetteligt. Salget bpr ske ved
offentlig Auktion.
§ 52.
Åt Rederen har gjort sirlig Indskraenkning i den Skip¬
peren ifplge hans Stilling tilkommende almindelige Fuldmagt,
kan ikke paaberaabes mod Trediemand, naar denne har veeret
i god Tro.
§ 53.
Skipperen skal stadig give Rederen Underretning om
Skibets Tilstand, Reisens Fremgang, afsluttede Retshandler
og overhovedet om enhver Begivenhed, som kan vaere af In¬
teresse for Rederen. I alle vigtige Tilfmlde bor han, forsaa-
vidt Omstaendighederne tilläde det, indhente Ordre fra Re¬
deren selv eller den, til hvem denne har henvist ham.
Kraeves der Penge til Skibets Behov, og Rederens Ordre
ikke kan afventes, skal Skipperen spge dem tilveiebragt
paa den for Rederen billigste Maade; kun i yderste Npds-
fald maa han smlge af Ladningseierens Gods.
4
50
54 §.
Befälhafvare:!! skall under resan hafva noggrann vård om
lasten samt i öfrigt iakttaga lastegarens rätt och bästa.
Utan särskildt bemyndigande ege befälhafvaren för last¬
egarens räkning ingå förbindelser angående allt sådant, som
afser lastens bevarande eller vidare fortskaffande, så ock å
hans vägnar kära i mål, som angå lasten. Uppstår behof
af penningar för ändamål, som nyss är sagdt, ege han an¬
skaffa nödiga medel genom lån eller genom att sälja af
lasten.
För de förbindelser, befälhafvaren sålunda ingår för last¬
egarens räkning, häfte denne allenast med det inlastade godset.
55 §.
Finnes last vid derå jemlikt 43 § anstäld besigtning
vara i det tillstånd, att den icke utan fara för förskämning
kan förvaras, ege befälhafvaren försälja lasten; bar fartyget
förolyckats eller förklarats icke vara iståndsättligt, må, än¬
dock att godset utan skada kan förvaras, försäljning eg a
rum, der vid besigtning utrönes, att kostnaden för godsets
förvarande skulle blifva alltför hög i förhållande till dess
värde. Försäljning bör, så vida ske kan, ega rum genom
offentlig auktion.
56 §.
Har lastegare gjort särskild inskränkning i den befogen¬
het, som tillkommer befälhafvaren i kraft af hans uppdrag,
må sådan inskränkning icke åberopas mot tredje man, som
i god tro inlåtit sig med befälhafvaren.
51
§ 54.
Skipperen skal under Reisen drage Omsorg for Lad-
ningen og i det Hele varetage Ladningseierens Interesse.
Han er liden sirlig Fuldmagt berettiget til for Ladnings-
eierens Regning åt indgaa Forpligtelser angaaende Foran-
staltninger, der sigte til Ladningens Bevaring eller Videre-
befordring, saa og til paa Ladningseierens Vegne åt op-
trsede som Sagsoger i S0gsmaal, som angaa Ladningen.
Bliver det til Fremme af nogen saadan Föranstaltning nod-
vendigt åt reise Penge, er Skipperen berettiget til for Lad¬
ningseierens Regning åt optage Laan eller endog åt saslge
af Ladningen.
For de Forpligtelser, Skipperen saaledes indgaar for
Ladningseierens Regning, hefter denne alene med det ind-
ladede Gods.
§ 55.
Naar det i Tilfselde, som omhandles i § 43, ved lovligt
Skjon godtgjores, åt Ladningen er i den Tilstand, åt den
ikke kan opbevares uden Fare for Bedmrvelse, er Skipperen
berettiget til åt salge den. Er Skibet forulykket eller er-
klasret uistandssetteligt, kan Sälg ogsaa Ande Sted, naar
Skjonnet gaar ud paa, åt Omkostningerne ved Opbevaring
vilde blive for store i Forhold til Ladningens Värdi. Sälg
skal saavidt muligt ske ved offentlig Auktion.
§ 56.
Åt Ladningseieren har gjort sirlig Indskramkning i den
Skipperen iföl ge hans Stilling tilkommende almindelige Fuld¬
magt, kan ikke paaberaabes mod Trediemand, naar denne
har vasret i god Tro.
52
57 §.
Innan befälhafvaren för lastens behof upptager lån eller
försäljer något af godset eller eljest vidtager särskild åt¬
gärd för lastegarens räkning, bör han, så vida ske kan, in¬
hemta föreskrift af lastegaren eller det ombud, denne anvisat.
Har fartyget förolyckats eller förklarats icke vara istånd-
sättligt, åligge befälhafvaren, der lastegaren icke har ombud
på stället och hans föreskrift icke kan afvaktas, att, efter
omständigheterna, antingen mot den lindrigaste frakt, som kan
betingas, försända godset med annan lägenhet till bestämmel¬
seorten eller låta det upplägga eller ock försälja det, som i 55 §
sägs.
58 §.
Befälhafvaren svare icke för de förbindelser, han i denna
sin egenskap å redares eller lastegares vägnar ingått, der
han icke särskildt utföst sig att svara för förbindelsens upp¬
fyllande eller genom någon sin åtgärd eller försummelse
vållat, att den icke blifvit uppfykl.
Har befälhafvaren sjelf något förskjutit för fartygets eller
lastens behof, ege han ej mot redare eller lastegare bättre
rätt, än som skulle hafva tillkommit annan borgenär.
59 §.
Befälhafvaren vare pligtig ersätta all skada, som genom
hans fel eller försummelse tillskyndas redare, lastegare eller
annan, hvars rätt och bästa det åligger honom att bevaka;
har han i ty fall handlat efter redarens föreskrift, ege han dock
icke mot annan åberopa sådan föreskrift till sitt fredande
från ansvar. Har åtgärd vidtagits på grund af beslut, som
i skeppsråd fattats, vare befälhafvaren ändock ensam ansvarig
för åtgärden.
För skada, som någon af besättningen vållar genom fel
eller försummelse i tjensten, svare befälhafvaren, der icke
53
§ 57.
Forinden Skipperen til Ladningens Behov optager Laan
eller smlger af Godset, eller iovrigt, traeffer nogen smilig För¬
anstaltning for Ladningseierens Regning, bor han saavidt
nådigt indhente Ordre af denne eller af den, til hvem han
er hemvist.
Er Slöhet forulykket eller erklseret uistandsastteligt, paa-
ligger det Skipperen for Ladningseierens Regning, forsaa-
vidt denne ikke har Fuldmmgtig paa Stedet og hans Ordre
ikke kan afventes, efter Omstmndighederne enten åt forsende
Godset til Bestemmelsesstedet paa billigste Maade eller åt
oplsegge det eller åt saelge det som i § 55 foreskrevet.
§ 58.
Skipperen hefter ikke personlig for de Forpligtelser,
som han i denne sin Egenskab indgaar paa Reders eller
Ladningseiers Vegne, naar han ikke sirlig har paataget
sig åt indestaa for Forpligtelsernes Opfyldelse eller selv er
Skyld i, åt de ikke opfyldes.
Har Skipperen af egne Midler gjort Udlasg til Bedste
for Skib eller Badning, har han ikke mod Reder eller Lad-
ningseier bedre Ret, end en anden Kreditor vilde have havt.
§ 59.
Skipperen er pligtig åt erstatte al Skade, som paalbres
Reder eller Ladningseier ved Feil eller Forspmmelse i Op-
fyldelsen af de Pligter, der paahvile ham overfor dem, og
åt han har handiet efter Ordre fritager ham ikke for An¬
svar undtagen overfor den, som har givet Ordren. Omend
Beslutning er fattet i Skibsraad, er han selv ansvarlig for
de Foranstaltninger, der trseffes.
Ligeledes er han ansvarlig for Skade, som af Mand-
skabet forvoldes ved Feil eller Forsommelse i Tjenesten,
54
antagas må, att han icke brustit i den omsorg och upp¬
sigt, som vederbort.
60 §.
När fartyget efter slutad resa ankommit till hemorten,
så ock eljest, när redaren det äskar, skall befälhafvaren af¬
lägga redovisning. Vill redaren klandra redovisning, göre
det genom stämning inom sex månader, efter det han mot¬
tog densamma; försittes den tid, ege vidare klander ej rum,
der ej visas, att befälhafvaren handlat sviklig^ eller att räkne¬
fel förelupit.
I redovisning skall befälhafvaren föra redaren till godo
all särskild godtgörelse, som befälhafvaren i denna sin egen¬
skap erhållit, der han ej fått redarens uttryckliga medgif¬
vande att den behålla.
61 §.
Befälhafvaren kan när som helst skiljas från sin befatt¬
ning. År han sjelf delegare i fartyget till mer än hälften,
ege domstol på medredares käromål skilja honom från be¬
fattningen, om giltiga skäl dertill äro.
Har befälhafvaren utan att öfverskrida sin befogenhet
sjelf iklädt sig förpligtelser för fartygets eller lastens behof,
vare han ej skyldig lemna befälet förr, än säkerhet blifvit
stäld för hvad han på grund af sådan förpligtelse kan komma
att utgifva.
62 §.
Afskeda^ befälhafvare på grund af ådagalagd oduglig¬
het eller för fel eller försummelse i tjeu sten, ege han åtnjuta
hyra allenast för den tid, han varit i tjenst. Lag samma vare,
der befälhafvare afskedas, derför att resan inställes till
följd af krig, blokad, embargo, ut- eller införselförbud,
ishinder eller skada, som gör fartyget odugligt för resan,
55
medmindre det maa antages, åt han ikke har ladet det
mangle paa beh0rig Opmserksomhed og Tilsyn.
§ 60.
Naar Skibet efter endt Reise er kommet til Hjemstedet,
og ellers saa ofte Rederen förlänger det, er Skipperen plig¬
tig åt aflsegge Regnskab. Vil Rederen gjore Indsigelse mod
Regnskabet, maa .lian gjore det ved Stsevning inden 6 Maa-
neder efter dets Modtagelse; oversiddes denne Frist, kan
der ikke mere reises Indsigelse, med mindre Svig eller Regne-
feil oplyses.
I Regnskabet skal Skipperen godskrive Rederiet enhver
särskilt Godtgjorelse, han som saadan har modtaget, naar
han ikke har faaet Rederiets udtrykkelige Tilladelse til åt
beholde den.
§ 61.
Skipperen kan til enhver Tid afskediges. Eier han selv
mere end Halvparten af Skibet, kan den eller de Medredere,
som en ske ham afsat, seske Rettens Afgjorelse, om der er
skjellig Grund til hans Afskedigelse.
Har Skipperen uden åt overskride sin Myndighed paa-
taget sig personlig Förpligtelse til Bedste for Skib eller
Badning, er han ikke pligtig åt frätande Tjenesten, forinden
Rederiet har stillet barn Sikkerhed för1 det deraf flydende
Ansvar.
§ 62.
Afskediges Skipper paa Grund af Uduelighed, Feil eller
Forsommelse i Tjenesten, tilkommer der ham kun Hyre ind-
til Afskedigelsen. Det samme gjselder, naar Grunden til hans
Afskedigelse er den, åt Reisen eller dens Fortssettelse op-
gives eller for lsengere Tid opsasttes förmedelst Krig, Blo-
kade, Embargo, Hd- eller Indforselsforbud, Ishindring eller
Skade, som gj er Skibet udygtigt til Reisen.
56
eller derför att fartyget af sådan anledning för längre tid
uppehälles i afgångshamnen eller under resa.
Förolyckas fartyget, eller varder det efter timad skada
förklaradt icke vara iståndsättligt, eller uppbringas det och
prisdömes, eller tages det af sjöröfvare, upphöre tjenste-
aftalet att vara gällande .och befälhafvare! erhålle hyra till
den dag, då tjenstgöringen upphörde; dock åligge honom
att efter timad sjöolycka mot åtnjutande af skälig godtgö-
relse qvarstanna å olycksstället, till dess de fartyget och
lasten rörande angelägenheter blifvit ordnade.
63 §.
Afskedas befälhafvare på grund af skada eller sjukdom,
som gör honom oförmögen att föra fartyget, erhålle han
hyra för tiden intill afskedandet. Hade han utan eget vål¬
lande ådragit sig skadan eller sjukdomen i tjensten, vare
redaren pligtig bekosta hans sjukvård, dock icke för längre
tid efter afskedandet än fyra veckor, om han afskedas här
i riket eller å utländsk ort, der han enligt aftal skulle
lemna tjensten, men eljest åtta veckor.
64 §.
Afskedas befälhafvare utan att sådant skäl, som i 62
eller 63 § omförmäles, dertill föranleda ege han utan af¬
kortning tillgodonjuta den hyra, som genom tjensteaftalet
tillförsäkrats honom. Var han antagen på obestämd tid,
men hade han, när han afskedades, redan anträdt resa eller
med redarens begifvande vidtagit åtgärd för utförande af eu
sådan, ege han, utöfver hvad af hans hyra redan är förtjent,
undfå sådan för en månad, om han afskedas i hamn här i
riket eller vid Östersjön eller Nordsjön, för två månader, om
afskedandet eger rum i annan europeisk hamn, samt för tre
månader, om det sker i hamn utom Europa; dock att i
sådant hänseende de vid Medelhafvet, Svarta hafvet och
Naar Skibet forulykker, kondemneres, opbringes og pris-
dpmrnes eller tages af Sorovere, ophprer Skipperens Tjene-
steforhold og dermed hans Ret til videre Hyre. Dog paa-
ligger det barn i Ulykkestilffelde åt forblive paa Stedet,
indtil de Skib og Ladning vedrorende Anliggender ere ord-
nede, men han har da Krav paa passende Godtgjprelse i den
Tid, som hertil medgaar.
§ 63.
Afskediges Skipperen paa Grund af Sygdom eller Be-
skadigelse, som gjpr ham uskikket til Forer, tilkommer der
ham ligeledes Hyre til Afskedigelsen. Er Sygdommen eller
Beskadigelsen uforskyldt paadragen i Tjenesten, er Rederiet
pligtig^ åt bekoste hans Kur og Pleie i 4 Tiger efter Af¬
skedigelsen, hvis denne Under Sted lier i Riget eller paa
Sted i Udlandet, hvor han i Med for af Kontrakten skulde
fratnede, men ellers i 8 Tiger.
§ 64.
Afskediges Skipperen, uden åt nogen af de i §§ 62—
63 n;evute Grunde er tilstede, har han Krav paa den hele
ham tilsagte Hyre. Var han antagen paa ubestemt Tid og
han paa den Tid, han afskedigedes, havde tiltraadt en Reise
eller med Rederiets Samtykke truffet Foranstaltninger til
Udforelse af en saadan, har han hunden Hyre for den Tid,
han har vseret i Tjenesten, Krav paa Tillasgshyre for 1
Maaned, hvis han afskediges i en Havn her i Riget eller
ved 0sters0en eller Nords0en, for 2 Maaneder, hvis han af¬
skediges i anden europeisk Havn, og for 3 Maaneder, livis
Afskedigelsen Under Sted i Havn udenfor Europa, dog åt i
denne Henseende de ved Middelhavet, det sorte og det azow-
58
Azowska sjön utom Europa belägna hamnar räknas lika med
europeiska.
Lag samma vare, der befälhafvare lemnar tjensten på
grund af redarens underlåtenhet att uppfylla de honom ålig¬
gande förpiigtelser emot befälhafvaren eller derför, att far¬
tyget upphör att vara svenskt.
65 §.
Afskedas befälhafvare eller upphör eljest hans tjenst¬
göring å annan ort utom riket, än der han enligt aftal skulle
lemna tjensten, ege han, der han icke genom ådagalagd
oduglighet eller genom fel eller försummelse i tjensten sjelf
föranledt sitt afskedande, undfå godtgörelse för den kostnad,
som beräknas åtgå för resa till förhyrningsorten, om han
antagits här i riket, men eljest till fartygets hemort, äfven¬
som för underhåll under resan.
Lag samma vare, der befälhafvare för sjukdom qvar-
lemnats å utländsk ort, såvida redaren enligt 63 § var plig¬
tig att bekosta hans vårdande.
59
ske Hav udenfor. Europa beliggende Havne regnes lige med
europseiske.
Samme Regel gjselder, naar Skipperen fratrseder sin
Tjeneste paa Grund af vsesentligt Kontraktsbrud fra Rede¬
riets Side, eller fordi Skibet liar mistel Retten til åt f0re
dansk (norsk) Flag.
§ 65.
Norsk text.
Naar Skib i fremmed Land
forulykker eller efter indtruf-
fen Spulykke erklseres for
uistandsastteligt, udredes Om-
kostningerne ved Skipperens
Hjemreise og hans Ophold
underveis af Statskassen. Det
samme gj sekler, naar Skib op-
bringes og prisedpmmes, saa-
fremt Skipperen ikke kjendte
til Krigens Udbrud, da lian
sidst gik tilsos, og dette da
heller ikke var bekjendt paa
Afseilingsstedet.
Danslc-Norsk text. '
I allé (norsk: alle andre) Tilfselde, hvor Skipperen af-
skediges, uden åt dette er begrundet i Uduelighed, Feil
eller Forspmmelse i Tjenesten, eller denne ipvrigt ophprer i
Udlandet paa andet Sted, end hvor han efter Kontrakten skulde
fratraede, er han berettiget til af Rederen åt forlange Godt-
gjprelse for de med Reise til Forhyringsstedet, hvis han
er antagen her i Riget, men ellers til Skibets Hjemsted for¬
bundne Utgifter, derunder indbefattet Kostpenge. Det sam¬
me gjselder, naar Skipperen lädes tilbage i Udlandet paa
Grund af Sygdom, forsaavidt Rederiet efter § 63 er plig¬
tig! åt bekoste hans Pleie.
60
66 §.
Dör befälhafvare i tjensten, utgår hyran till dödsdagen;
förolyckas fartyg med man och allt, utan att upplysning kan
vinnas om tiden då olyckan inträffade, skall vid beräknande
af den hyra, som i ty fall bör utgå, olyckan anses hafva
timat, då hällten af den tid förflutit, som med sådant fartyg
å sådan årstid skäligen bort åtgå för resa från det ställe,
der fartyget sist afhördes, till bestämmelseorten.
67 §.
Har befälhafvare betingat sig att såsom vederlag för sin
tjenst bekomma viss andel af frakt eller annan inkomst, som
af fartygets resa kan uppstå, ege lian, der han lemnar tjen-
sten före resans slut, af det belopp, som under resan för-
tjenas, erhålla så mycket, som i förhållande till resans hela
längd belöper på den tid, han varit i tjenst. År han jem-
likt 64 § berättigad att erhålla aflöning för viss tid efter
afskedandet, skall den honom sålunda tillkommande ersätt-
ning utgå med dubbla beloppet af förste styrmans hyra;
dock att, der i tjensteaftalet utöfver här omhandlade veder¬
lag tillförsäkrats honom viss hyra, ersättningen icke må be¬
räknas lägre, än hvad enligt 64 § tillkommer honom i hyra
för samma tid.
Uppstår tvist angående beräknande af den ersättning, som,
efter ty nu är sagdt, bör tillkomma befälhafvaren, skall be¬
loppet bestämmas af skiljemän.
68 §.
År befälhafvare icke antagen för bestämd resa, eller för
bestämd tid och innehåller icke heller tjensteaftalet eljest
någon bestämmelse om hans rätt att lemna tjensten, skall
han qvarstanna i tjenst, till dess fartyget efter slutad
resa ankommit till svensk hamn. Har han varit i tjenst tre
år, efter det fartyget senast anträdde resa från svensk hamn,
61
§ 66.
Naar Skipperen dpr, beregnes der ham Hyre til Dods-
dagen. Er der i Tilfmlde af Förlis T vivi om denne, an-
tages Ulykken og Dpden åt have fundet Sted ved Forlöbet
af Halvdelen af den Tid, som i Almindelighed medgaar for
et Skib som det forulykkede til en Reise paa samme A års¬
tid fra det Sted, hvorfra der sidst havdes Efterretning om
Skibet, til dettes Bestemmelsessted.
§ 67.
Er der i Stedet for eller förliden Hyre tilsagt Skipperen
som Vederlag for hans Tjeneste Procenter af Skibets Fragt
(Kaplak) eller Andel i anden Indtmgt af Reisen, skal han,
naar Tjenesteforholdet ophorer inden Reisens Slutning, deraf
have saa meget, som i Forhold til hele Reisens Lmngde
kan ansees åt falde paa den Tid, han var i Tjenesten. Har han
efter § 64 Krav paa Hyre for lasngere Tid, beregnes denne
efter Tjenestens Ophor i det Hele med dobbelt Styrmands-
hyre, men med hans fäste Skipperhyre, hvis denne er hoiere.
§ 68.
Fn Skipper, som ikke er antagen for en bestemt Reise
eller for bestemt Tid, og hvis Kontrakt ikke indeholder no¬
gen Bestemmelse om Opsigelse eller Fratnedelse, kan op-
sige sin Tjeneste, naar Skibet er kommet til indenlandsk
Havn og Reisen der er endt. Fremdeles er han berettiget
til, naar 3 Aar ere forlpbne, siden han senest afgik fra
62
eller efter det senaste tjensteaftal ingicks, om fartyget icke
derefter slutat någon resa i svensk hamn, ege han lemna
fartyget vid pågående resas slut; uppsäge dock tjensten
förut i så god tid, att redaren erhåller nödigt rådrum för
anskaffande af befälhafvare i hans ställe. Förordnar redaren,
när befälhafvaren sålunda uppsäger tjensten, att fartyget från
den ort, der han egde lemna tjensten, skall återvända till
hemlandet, vare befälhafvaren pligtig föra fartyget dit, äfven
om last förut skall intagas å den ort, der han egde lemna
fartyget, samt derefter utlossas i hamn under resan.
69 §.
Efter det fartyg utklarerats och i öfrigt är segelfärdigt,
må ej befälhafvaren för gäld förbjudas att afresa, ej heller
något af hvad han för tjenstens behof fört om bord tagas i
mät eller beläggas med qvarstad.
Fjerde kapitlet.
Om besättningen.
70 §.
När sjöman förhyres, bör, om han är inskrifven vid
sjömanshus, den vid inskrifningen honom tilldelade sjöfarts-
bok öfverlemnas till befälhafvaren, hvilken eger förvara den¬
samma, till dess sjömannen lemnar tjensten.
63
indenlandsk Havn eller, hvis Skibet ikke bar endt nogen
Reise i Hjemlandet, siden han tiltraadte Tj enesten, åt op-
sige denne med den lpbende Reises Ende, naar dette sker
saa betimeligt, åt der levnes Rederiet rimelig Tid og Leilig-
hed til åt skaffe en anden Forer af Skibet. Bestemmer
Rederiet, strax efter åt have modtaget Skipperens Opsigelse,
åt Skibet fra den Havn, hvor Skipperen vil fratrsede, skal
vende tilbage til Hjemlandet, er han forpligtet til åt före
Skibet hjem, efteråt det der paa Stedet har indtaget Bad¬
ning, selv om denne paa Veien skal afleveres i anden
Havn.
§ 69.
Naar Skibet er ndklareret for en Reise og iovrigt sen¬
färdigt, maa Skipperen ikke holdes tilbage for Gljseld, og ei
heller Beslag eller Udlasg gj0res i nogen af hans ombord-
vrerende Eiendele, som ndkrasves til Tjenesten ombord.
Fjerde Kapitel.
Om Skibsmandskalbet.
§ 70.
Dansk text.
Norsk text.
Naar en S0mand forhyres,
blive de S0fartsb0ger, hvoraf
han er i Besiddelse, åt over-
levere til Skipperen, som ta¬
ger dem i Förvaring, saalasnge
Reisen varer.
Ved Forhyring af Mand-
skab til udenrigs Fart skal
den Forhyredes Patent eller
Spfartsbog overleveres til Skip¬
peren. Derhos skal oprettes
en af begge Parter under-
skreven Hyrekontrakt, og en
Afregningsbog (Kontrabog)
skal overleveres den Forhyrede.
64
71 §•
En hvar af besättningen skall, sedan han biifvit förhyrd,
af befälhafvaren förses med motbok, deri införes uppgift å
den resa, för hvilken sjömannen biifvit förhyrd, hans blif¬
vande befattning om bord samt den hyra, som betingats; är
hyran bestämd till visst belopp för resan, skall i motboken
anmärkas, huru lång tid antages åtgå till resan, hvilken an¬
teckning skall lända till efterrättelse vid beräkning af hyra
i de fall, då sådan, jemlikt de här nedan gifna bestämmel¬
ser, skall beräknas för viss tid.
I motboken skola antecknas förskott, som vid förhyr¬
ningen lemnas sjömannen, och de afbetalningar å hyran,
hvilka under resan ega rum.
65
§ 71.
Dansk text.
Norsk text.
Enhver af Skibsmandska-
bet skal ved Forliyringen af
Skipperen forsynes med en
Afregningsbog, hvori Skippe¬
ren under sit Navn förliden den
Forhyredes fulde Navn, Ålder
og Fpdested indfprer en tyde¬
lig o g noiagtig Angivelse af
den Reise, hvortil ban er
antagen, hans Skilling om¬
bord og de Vilkaar, hvorpaa
han er antagen, derunder
Stprrelsen af den ham til-
staaede Hyre. Betinges Hy-
ren med et vist Bel0b for den
bestemte Reise, bliver i Bogen
åt anmasrke, hvor lång TidRei-
sen forudsasttes åt medtage;
herefter sker i saa Fald Be-
regningen i ethvert Tilfaslde,
naar efter Bestemmelser i dette
Kapitel Hyre skal beregnes
efter Tid.
I Afregningsbogen antegnes
hvad der ved Forliyringen er
givet i Forsknd saavelsom hvad
der senere under Reisen udbe-
tales paa Hyren. Spmanden er
paa Forlangende pligtig i Bo¬
gen åt meddele sin Tilstaaelse
for de modtagne Belpb.
Hyrekontrakten skal inde-
holde Angivelse af den Reise,
den Fart eller den Tid, for
hvilken Forhyringen g-j»lider,
den Egenskab eller Skilling,
hvori den Forhyrede er an¬
taget, den Hyre, der er be¬
tinget, samt de saerlige Vil¬
kaar, der maatte vasre ved-
tagne. Er Hyren betinget for
Reisen, skal derhos ogsaa an-
gives, hvor lång Tid denne
forudsasttes åt medtage; her¬
efter sker i saa Fald Bereg-
ningen i ethvert Tilfaslde, naar
efter Bestemmelser i dette
Kapitel Hyre skal beregnes
efter Tid.
Afregningsbogen skal inde-
holde bekraeftet Gjenpart af
Hyrekontrakten, og derefter
skal i samme indfpres, hvad
Forskud der er givet, ligesom
hvad der senere efterhaanden
udbetales paa Hyren. Herfor
kan Skipperen derhos for-
lange Kvittering paa Hyre¬
kontrakten, som förbliver i
hans Besiddelse.
5
66
72 §.
Angående sjöfolks på- och afmönstring samt hvad der¬
vid skall iakttagas förordnar Konungen.
67
Dansk text.
Regjeringen foranstalter, åt
Afregningsboger, indeholden-
de Formulär til Overenskomst
mellem Skipper og Mandskab,
kunne faas bos enbver Mon-
stringsbestyrer mod en bestemt
Betaling.
§
Dansk text.
De i § 71 nsevnte Oplys-
ninger om Forhyringen bar
Skipperen tillige åt indf0re i
Skibsbemandingslisten, der bli¬
ver åt forsyne med Mand-
skabets Underskrift, livorbos
de med dette indgaaede Over-
enskomster, saaledes som de
ere tilf0rte Afregningsbpger-
ne og Skibsbemandingslisten,
skulle godkjendes for Mon-
stringsbestyreren, forindenUd-
monstring finder Sted, saafremt
lieisen gaar lamgere end til
0sters0en eller Nordseen. Yil
Skipperen desforuden bave op-
rettet särskilt skriftlig Over¬
enskomst med sit Mandskab
om Forhyringen, kan ban der-
til forlange Bistånd af M0n-
stringsbestyreren,derligeledes,
alt imod den derför af Regj e-
ringen fastsatte Betaling, er
pligtig paa Skipperens Vegne
72.
Norsk text.
De samme Angivelser, som
ifolge § 71 skulle findes i
Hyrekontrakten, skulle ogsaa
indfpres i Bemandingslisten.
Med Hensyn til Sofolks Paa-
og Afmpnstring komme iovrigt
de sirlig derom gjseldende
Bestemmelser til Anvendelse.
68
/
73 §.
Har sjöman förhyrt sig till flere och tvista de, som
honom förhyrde, om bättre rätt, ege den företräde, som först
hyrde, der ej den, som senare förhyrde, utan kunskap om
det äldre aftalet fått sjöfartsboken till sig öfverlemnad.
74 §.
Förhyrd sjöman skall inställa sig till tjenstgöring om
bord inom två dygn efter påmönstringen, der ej annan tid
för inställelsen blifvit af befälhafvaren bestämd, och må der¬
efter icke utan befälhafvare^ tillstånd gå från skeppsbord.
Der ej annorlunda aftalats, löper hyran från den dag,
sjömannen kom om bord.
75 §.
Underlåter sjöman, som blifvit påmönstrad eller som
skriftligen förbundit sig att å viss tid iakttaga inställelse,
att i rätt tid infinna sig om bord, eller går sjöman derifrån
69
åt udfylde Afregningsb0gerne
ogSkibsbemandingslisten. Fin-
des der nogen Uoverensstem-
melse mellem denne og Af-
regningsbogerne eller den smr-
skilte Overenskomst, som ikke
er rettet inden Udmonstringen,
gjselder den for Somanden gun-
stigste Bestemmelse, forsaavidt
Yilkaarene ikke paa anden
Maade lade sig bevise.
I Henseende til Sofolks Paa-
og Afm0nstring gjaelder, hvad
derom särskilt er foreskrevet..
§ 73.
Har en S0mand forhyret sig til Flere, gaar sel dre Kon¬
trakt förän yngre; dog har den Skipper Fortrinet, som har
faaet Mandens Spfartsbog (norsk: Mandens Patent eller S0-
fartsbog) overleveret, saafremt han ikke havde Kundskab om
den eeldre Kontrakt.
§ 74.
\
Den Forhyrede er pligtig åt indfinde sig til Tjeneste
ombord til den af Skipperen bestemte Tid og maa derefter
ikke nden Tilladelse gaa fraborde. I Mangel af anden Af-
tale Laber Hyren fra den Dag, han kom ombord.
§ 75.
Undlader en Forhyret, som er bleven paampnstret eller
som skriftlig har forpligtet sig til åt m0de til en bestemt
Tid, åt indfinde sig ombord til rette Tid, kan han paa Skip-
70
utan befälhafvarens tillstånd, ege befälhafvaren rätt att till
hans inställande i tjensten anlita vederbörande polismyn¬
dighet.
De kostnader, som uppstå för sjömannens inställande i
tjenst, må af dragas å hans hyra.
76 §.
Hvad i 69 § är i afseende på befälhafvare stadgadt an¬
gående reseförbud, utmätning och qvarstad gälle ock i af¬
seende på besättningen.
77 §.
En hvar af besättningen skall uppföra sig skickligt,
nyktert och fridsamt, noggrant iakttaga allt, som för be¬
varande af ordning och skick om bord föreskrifves, med akt¬
ning bemöta förmän och med uppmärksamhet mottaga deras
befallningar samt genom tydliga och lämpliga svar utmärka,
att dessa uppfattats.
78 §.
En hvar af besättningen åligge att i hamn och till sjös,
om bord och i land noggrant åtlyda förmans befallningar an¬
gående tjensten, sorgfälligt vårda fartyg och gods samt i
öfrigt med omsorg och nit fullgöra tjensten, det vare sig
natt eller dag, helg- eller söckendag, allt vid äfventyr att
ersätta den skada, som genom hans fel eller försummelse
kan uppstå.
Råkar fartyget i sjönöd, skall besättningen göra allt hvad
i dess magt står för att rädda fartyget och må ej utan be¬
fälhafvarens tillstånd före honom öfvergifva detsamma.
79 §.
Till styrmannens befattning hör särskildt att gå befäl¬
hafvaren till hända vid seglatsen och dertill hörande ob-
71
perens Forlangende ved Politiets Bistånd tvinges til åt
opfylde sin Förpligtelse; det samme gjselder, naar nogen af
Skibsmandskabet uden Tilladelse gaar fraborde.
Omkostninger, som den Skyldiges Ombordbringelse med-
fprer, knnne indeboldes i hans Hyre.
§ 76.
Hvad der i § 69 er bestemt om Fritagelse for Arrest
og Udlseg for Skipperens Vedkommende, gjadder ligeledes
til Fordel for Skibsmandskabet.
§ 77.
Enbver af Mandskabet skal opfpre sig spmmeligt, sedrue-
ligt og fredsommeligt samt noie f0lge enbver Förskrift, som
gives for god Skik og Orden ombord. Han skal vise sine
Föresatte AErbpdighed, med Opmserksomhed modtage deres
Befalinger og ved tydelige og passende Svar give tilkjende,
åt de ere forstaaede.
§ 78.
Det paaligger enhver af Mandskabet baade i Havn og
tilsps, ombord og iland, åt adlyde sine Foresattes Befalinger
i Tjenesten ligesom i det Hele åt vise Omsorg for Skib og
Gods og udfore sin Tjeneste med Iver og Agtpaagivenbed,
Nät som Dag, Helligdag som Hverdag. Den Skade, som
ved hans Feil, Ligegyldighed eller Fors0mmelse maatte for-
voldes, er ban pligtig åt erstatte.
Kommer Skibet i Havsnpd er Mandskabet pligtigt åt
gjore Alt, hvad der staar i dets Magt, for åt redde Skibet
og maa ikke uden Skipperens Tilladelse forlade dette
f0r ham.
§ 79.
Det paaligger sserlig Styrmanden åt gaa Skipperen til-
haande ved Seiladsen og de dertil bprende Observationer
72
servationer och beräkningar, att biträda vid skeppsdagbokens
förande samt att utöfva uppsigt öfver den öfriga besätt¬
ningen och tillsyn å fartyg, skeppsredskap och proviant.
Vid lastning och lossning före lian anteckning öfver godset
och ansvare befälbafvaren för allt, hvad lian mottager, så
ock för godsets stufning. Förer styrmannen skeppsdag¬
boken, vare lian lika med befälhafvare!! ansvarig för dess
rigtigbet.
Vid befälhafvare^ frånvaro eller förfall ege styrmannen,
der ej befälbafvaren annorlunda förordnat, i hans ställe fatta
beslut, så vida ärendet ej kan tåla uppskof. Aflider befäl-
hafvaren eller varder han eljest urståndsatt att föra fartyget
eller öfvergifver han tjensten, träde styrmannen i hans ställe,
till dess befälhafvare i den ordning, som i 32 § sägs, blifvit
förordnad.
80 §.
Maskinisten åligge särskilt att föra tillsyn å fartygets ång¬
pannor och maskiner samt ansvara för deras behöriga drift
och skötsel äfvensom att utöfva uppsigt öfver det för så¬
dant ändamål anstälda manskap. Han före maskindagboken
under befälhafvarens tillsyn och vare lika med honom ansva¬
rig för dess rigtighet.
81 §.
Ej må någon af besättningen utan befälhafvarens till¬
stånd medtaga varor för egen eller annans räkning; sker
det, vare lag, som i 30 § sägs. Hvad olofligen medta¬
ga, ege befälhafvaren landsätta eller, om förhållandet upp¬
dagas först sedan fartyget gått till sjös och godset icke
utan äfventyr kan behållas i fartyget, kasta öfver bord.
Förekommer anledning, att varor olofligen medtagits
eller att något förts om bord, som kan vålla oordning bland
73
o g Beregninger, åt deltage i Skibsdagb ogens Forelse samt
åt före Tilsyn med det ovrige Mandskab, Provianten, Skibet
og dets Tilbehor. Yed Lastning o g Lösning bär han åt
gj0re Optegnelser over Godset og er Skipperen ansvarig
for alt, hvad han modtager, saavelsom for Godsets Stuv¬
ning. Fprer Styrmanden Skibsdagbogen, er han lige med
Skipperen ansvarlig for dens Rigtighed.
Har Skipperen Forfald, eller er han fravasrende uden åt
have givet Forholdsregler for indtrasffende Tilfelde, fatter
Styrmanden Beslutning, forsaavidt Sägen ikke taaler Op-
ssettelse. Der Skipperen, eller bliver han ellers ude af
Stånd til åt före Skibet, traeder Styrmanden i hans Sted,
indtil der er taget Bestemmelse paa den i § 32 ommeldte
Maade.
§ 80.
Det paaligger sandig Maskinmesteren åt före Til¬
syn med Dampkjedler og Maskiner; han er ansvarlig for
deres Drift og Pasning, ligesom han har Opsigt med det
derved ansatte Mandskab. Han fprer Maskindagbogen un¬
der Skipperens Tilsyn og er lige med denne ansvarlig for
dens Rigtighed.
§ 81.
Ingen af Skibsmandskabet maa uden Skipperens Til-
ladelse medtage Varer for egen eller Andres Regning; sker
det, gjselder derom, hvad i § 30 er bestemt. Varerne kunne
bringes iland eller, hvis de f0rst opdages efteråt Skibet er
gaaet tilsos, kastes overbord, naar de ikke uden Fare eller
Risiko kunne beholdes ombord.
Findes der Grund til Mistanke om, åt Varer ulovlig
ere medtagne eller åt Noget er bragt ombord, som kan
74
besättningen eller hvars förande kan utsätta fartyg eller last
för äfventyr, ege befälhafvaren låta undersöka besättningens
gömmor.
82 §.
Förhyrd sjöman skall, der ej hyresaftalet annorlunda
bestämmer, qvarstanna i tjenst, till dess fartyget efter slutad
resa ankommit till förhyrningsorten eller, der han förhyrts
i Sverige, till annan svensk hamn. Har han förhyrt sig för
viss tid, skall han, ändock att denna utlöper under resa, åt¬
följa fartyget till närmaste lossnings- eller lastningsort. År
han förhyrd för viss resa och ändras denna, innan fartyget
afgått från förhyrningsorten, ege han der begära entledi¬
gande; sker förändringen under resan, skall han åtfölja far¬
tyget till resans slut, så vida icke till följd af förändrin¬
gen fartyget kommer att gå till utländsk hamn i stället för
inländsk eller till hamn utom Europa i stället för europeisk
hamn, i hvilka fall sjömannen eger begära entledigande i första
hamn, som efter förändringen anlöpes; skolande i berörda hän¬
seende de vid Medelhafvet, Svarta hafvet och Azowska sjön
utom Europa belägna hamnar räknas lika med europeiska.
Sjöman, som på grund af resans förändring afgår ur
tjenst, erhålle hyra för den tid, han tjenstgjort.
83 §.
Utan afseende på hvad i hyresaftalet må vara bestämdt an¬
gående tjenstetidens längd ege sjöman, när han efter sista
påmönstringen å fartyget varit i tjenst två år, begära ent¬
ledigande å första ort, som för lossning eller lastning der¬
efter anlöpes, så vida icke fartyget derifrån skall omedel¬
bart afgå till ort, der sjömannen jemlikt hyresaftalet eger
erhålla entledigande.
Hyran utgår i ty fall, som i 82 § sägs.
75
udsaette Skib eller Lackning for Fare eller forvolde Uorden,
kan Skipperen lade Mandskabets Gjemmer undersoge.
§ 82.
Naar ikke Andet er vedtaget, ere Spfolk, som ere for¬
hyrede for ubestemt Tid, pligtige åt folge Skibet indtil det
er ankommet til Forhyringsstedet eller, hvis de ere forhyrede i
Danmark (Norge), hvilkensomhelst dansk (norsk) Havn og Rei-
sen der er endt. Ere de forhyrede for bestemt Tid, og denne
udlpber under Reisen, kunne de dog ikke forlange Afsked fpr-
end paa förste Sted, som Skibet derefter anlpber for Lös¬
ning eller Lastning. Er Forhyringen skeet for bestemt Reise,
og denne forandres for Skibets Afgång fra Forhyringsste¬
det, kunne Sofolkene undslaa sig for åt f0lge Skibet; men
sker Förändringen f0rst efter Skibets Afgång, er Forhy¬
ringen bindende, indtil Skibet er ankommet til det nye Be-
stemmelsessted, medmindre dette er forandret fra indenlandsk
til udenlandsk eller fra europeisk til ikke-europausk Havn.
I saa Fald har Mandskabet Ret til åt forlange Afsked i den
furste Havn, som Skibet anlpber efter Förändringen, men kan
da kun gjore Krav paa Hyre for den Tid, det har gjort
Tjeneste. Til europeisk e Havne henregnes i denne Hen-
seende alle Havne ved Middelhavet, det sorte og det azow-
ske Hav.
§ 83.
Uden Hensyn til, hvad der maatte vasre bestemt i Hyre-
kontrakten, kunne Spfolk, der efter sidste Paamonstring have
vseret i Tjeneste paa et Skib i to Aar, forlange Afsked
paa fprste Sted, som det anlpber for Lösning eller Lastning,
medmindre Skibet derfra skal afgaa umiddelbart til For¬
hyringsstedet eller til andet Sted, hvor Hyrekontrakten
hjemler Afm0nstring. Der tilkommer dem kun Hyre til
Fratrgedelsen.
76
84 §.
Sjöman, som på grund af bestämmelse i hyresaftalet
eller jemlikt 82 eller 83 § eger begära entledigande, vare
dock pligtig att, der befälhafvare!! det äskar, lemna nödigt
biträde vid fartygets aflossning, förtöjning, afläggning och
uppläggning; och må förty befälhafvaren låta med afmön¬
string anstå, till dess sådant arbete afslutats.
85 §.
Visar sjöman, att han kan få fartyg att föra, ege han
lemna tjensten, om han utan ökad utgift för redaren sätter
annan duglig karl i sitt ställe. Lag samma vare, der an¬
ställning såsom förste styrman eller ansvarsmaskinist er-
bjudes sjöman, som är förhyrd i ringare ställning.
Hyran utgår i ty fall, som i 82 § sägs.
86 §.
Visar sjöman, att befälhafvaren mot honom öfvat grof
misshandel eller underlåtit att mot sådan misshandel, som af
annan om bord föröfvats, gifva honom påkalladt skydd, eller
att befälhafvaren längre tid förhållit honom hans lagliga
kost, ege han rätt att begära entledigande.
Sjöman, som af sådan anledning frånträder tjensten, er-
hålle hyra för den tid, han tjenstgjort, och derutöfver för en
månad, så ock, derest han lemnar tjensten annorstädes än
å förhyrningsorten, hyra för den tid, som beräknas åtgå för
resa till afmönstringsorten, om sådan aftalats, men eljest till
förhyrningsorten; dock att, der hyran var bestämd till visst
belopp för resan, ersättningen ej må öfverstiga samma be¬
lopp. Lemnar han tjensten annorstädes än å förhyrnings¬
orten, njute han ock godtgörelse för den kostnad, som be¬
räknas åtgå för underhåll och resa till afmönstringsorten,
om sådan aftalats, men eljest till förhyrningsorten.
77
§ 84.
S0folk, som if0]ge Hyrekontrakten eller Bestemmel-
serne i §§ 82—83 ere berettigede til åt fratrsede Tjenesten,
ere dog paa Skipperens Begjmring forpligtede til åt udfore
den Tjeneste, som Omstasndigbederne krseve ved Ladnin-
gens eller Ballastens Lögning, Skibets Fort0ining, Afrigning
eller Oplaeggelse, o g de kunne ikke forlange Afsked, f0rend
saadant Arbeide er färdigt.
§ 85.
Godtgjpr en Somand, åt ban kan faa Skib åt fpre eller,
naar ban er forbyret i ringere Stilling, åt han kan faa Plads
som lste Styrmand eller Maskinmester, er han berettiget
til åt forlange Afsked, naar han uden for0get Udgift for Re¬
deriet stiller en anden duelig Mand i sit Sted. Hyre kan
han fordre til Fratrsedelsen.
§ 86.
Godtgjor en Som and, åt der er ovet grov Mishan äling
mod barn ombord enten af Skipperen selv eller af Andre,
uden åt Skipperen efter Opfordring har taget ham i Be-
skyttelse, eller åt Skipperen vedvarende har forholdt ham
hans lovlige Kost, kan han forlange Afsked. Den, som af
saadan Grund fratrasder, skal have Hyre for den Tid, han
har vseret i Tj enesten, og dertil Hyre for en Maaned samt,
naar han fratrseder paa andet Sted end Forhyringsstedet,
tillige for den Tid, der ndfordres for åt komme til Afmon-
stringsstedet eller, hvis saadant ikke er vedtaget, til Forhy¬
ringsstedet; han har derhos Krav paa i Penge åt erholde,
hvad Reisen derhen med Underhold koster. Var Hyren be-
stemt for Reisen, skal han dog i intet Tilfselde have mere
end den fulde betingede Hyre og Reiseomkostninger.
78
87 §.
År fartyget icke i sjövärdigt skick för den resa, som
dermed skall företagas, ock underlåter befälhafvaren vidtaga
den åtgärd, som för dess försättande i sjövärdigt skick er¬
fordras, ege besättningen begära entledigande. Till utrö¬
nande af fartygets sjövärdighet åligge befälhafvaren att, när
mer än halfva antalet af besättningen derom gör framställ¬
ning, låta besigtiga fartyget i den ordning, som i 43 § sägs;
förvägras det, ege besättningen rätt att begära entledigande.
Sjöman, som af sådan anledning lemnar tjensten, erhålle byra
och reseersättning, som i 86 § sägs.
Befinnes vid anstäld besigtning, att skälig anledning
till klagan saknats, skola de, som begärt besigtningen, er¬
sätta all derigenom orsakad kostnad och förlust.
88 §.
Försälj es fartyget till utländsk man eller upphör det
annorledes att vara svenskt, ege sjöman rätt att genast
blifva entledigad samt erhålla byra och reseersättning, som
i 86 § sägs. Timar annan förändring af eganderätten
till fartyget eller ombytes befälhafvare, vare det ej laga skäl
för besättningen att lemna tjensten.
89 §.
Finnes sjöman vara oduglig till den tjenst, för hvilken
han förhyrt sig, ege befälhafvaren entlediga honom ur tjen-
sten. Lag samma vare, der sjöman bär våldsam hand på
befälhafvaren eller annan förman eller beträdes med att hafva
om bord undanstuckit tullpligtigt eller till utförsel i afgångs-
orten eller till införsel i bestämmelseorten förbjudet gods
eller upprepade gånger blifvit för fel i tjensten eller för brott
mot ordning och skick af befälhafvaren straffad, utan att
han låtit sig deraf rätta. Hyran utgår i ty fall, som i 82
§ sägs.
79
§ 87.
Er Skibet ikke i sodygtig Stånd til den Reise, som der¬
med skal foretages, o g Skipperen undlader åt foretage de
Foranstaltninger, som udfordres til åt saette det i behörig
Stånd, er Mandskabet berettiget til åt forlange Afsked. Naar
Flertallet af Mandskabet fremseetter Begjasring derom, er
Skipperen forpligtet til åt lade foretage lovlig Besigtigelse
af Skibet til Bedömmelse af dets Södygtighed; vsegrer han
sig, har Mandskabet Ret til Afsked. Med Hensyn til Hyre
og Reisegodtgjorelse gjmlde i begge Tilfaelde Reglerne i § 86.
Findes det ved Besigtigelsen, åt de fremfbrte Anker
mod Skibets Södygtighed til den paatsenkte Reise have sav-
net rimelig Grund, skulle de, som have förlängt Besigtigel¬
sen, erstatte al derved foraarsaget Bekostning og Skade.
§ 88.
Överdrages Skibet til Udlmnding, eller fortaber det paa
anden Maade Retten til åt före dansk (norsk) Flag, kan
Mandskabet strax forlange Afsked og har da Krav paa Hyre
og Reisegodtgjorelse efter Reglerne i § 86. Åt der ellers
foregaar Förändring i Rederiet, eller åt Skibet faar en anden
Förer, berettiger ikke Mandskabet til Fratreedelse.
§ 89.
Godtgjöres det, åt en Som and er uduelig tildenTjene-
ste, hvortil han har ladet sig forhyre, kan Skipperen give
ham Afsked. Det samme gjsekter, naar en Somand lsegger
voldsom Haand paa Skipperen eller anden Foresat, eller be-
findes ombord åt have skjult toldpligtigt Gods eller Gods,
hvis Udförsel fra Afgangsstedet eller Indförsel paa Bestem-
melsesstedet er forbudt, saa og naar en Sömand saa ofte er
bleven straffet for Förseelser i Tjenesten eller for Brud paa
god Skik og Orden, åt Skipperens Straffemyndighed efter §
102 maa blive uvirksom. Den Hyre, som tilkommer den
80
Afskedas icke sjöman, som är oduglig till tjensten, ege
befälhafvaren för framtiden nedsätta hans hyra, efter om¬
ständigheterna intill hälften; dock med rätt för sjömannen
att öfverklaga beslutet i den ordning, som i 104 § stadgas.
De omständigheter, som föranleda sjömannens entledi¬
gande eller nedsättande af hans hyra, böra skriftligen upp¬
tecknas och det antecknade, sedan det blifvit för sjömannen
och den öfriga besättningen uppläst, till rigtigheten bestyrkas
genom intyg af två de bäste männen om bord; föres dagbok
om bord, skall anteckningen ske i denna. Beslut om hyrans
nedsättande vare utan verkan, der befälhafvaren icke iakt¬
tagit, hvad sålunda är föreskrifvet.
90 §.
Blifver någon ~ af besättningen sjuk eller skadad, skall
befälhafvaren åt honom bereda nödig vård om bord eller i
land; är han till följd af sjukdomen eller skadan för längre
tid satt ur stånd att fullgöra sin tjenst, eller är han behäftad
med venerisk sjukdom, ege befälhafvaren entlediga honom
ur tjensten. Nödgas befälhafvare qvarlemna sjuk sjöman å
utländsk ort, skall han öfverlemna honom till svensk konsul
eller, om sådan der icke finnes, annorledes sörja för, att han
erhåller lämplig vård.
Afskedas sjöman till följd af skada eller sjukdom, som
han genom eget groft vållande ådragit sig, eller derför att
han funnits behäftad med venerisk sjukdom, njute han ej
hyra för längre tid, än han förrättat sin tjenst, och kost¬
naden för hans skötsel och vård må afkortas på hans inne-
stående hyra. Entledigas han icke, njute han dock ej hyra
för den tid, han är ur stånd att förrätta sin tjenst, och er¬
sätte kostnaden för skötsel och vård.
81
Afskedigede, ber egnes kun til den Dag, da hans Tjeneste
opherte.
Kan eller vil Skipperen ikke strax afskedige en uduelig
Spmand, har lian Ket til åt nedsmtte hans Hyre for Frem-
tiden, efter Omstaendighederne indtil det Halve; det staar
dog Somanden fri! för åt paaklage saadan Besinning af
Skipperen paa den i § 104 foreskrevne Maade.
De Omstanidigheder, som begrunde Somandens Afske-
digelse eller Nedssettelse af hans Hyre, bor indf0res i Skibs-
dagbogen, hvis saadan f0res ombord, og ellers skriftlig op-
tegnes, og deres Rigtighed bekraeftes ved Vidnesbyrd af to
af de bedste Maend ombord, efteråt det Tilf0rte eller Ned-
skrevne er bleven oplsest for S0manden og det pvrige Mand-
skab. Sker dette ikke, er Beslutning om Hyrenedsaettelse
liden Gyldighed.
§ 90.
Bliver nogen af Mandskabet syg eller'beskadiget, er det
Skipperens Pligt åt skaffe barn förräderi Pleie ombord eller
iland; men er han i den Tilstand, åt lian for lasngere Tid
er uskikket til åt gjpre sin Tjeneste, eller lider ban af ve¬
nerisk Sygdom, kan han strax afskediges. Sker dette i
Udlandet, skal Skipperen overgive barn til Konsulen, eller,
b vis der ikke er dansk (norsk) Konsul paa Stedet, paa anden
Maade skaffe ham paalidelig Pleie.
Afskediges en Spmand paa Grund af Skade eller Syg¬
dom, som han bar paadraget sig ved egen Brpde, eller paa
Grund af venerisk Sygdom, faar han kun Hyre for den Tid,
han bar gjort Tjeneste, og deri kan afkortes Omkostnin-
gerne ved hans Pleie. Afskediges ban ikke, faar han ingen
Hyre for den Tid, han ikke kan gjpre sit Arbeide, og maa
betale Omkostningerne ved sin Pleie.
I alle andre Tilfelde af Skade eller Sygdom nyder den
Syge, naar ban ikke afskediges, sin fulde Hyre under Syg-
6
82
Sjöman, som eljest i redarens tjenst varder sjuk eller
skadad, njute full hyra äfvensom sjukvård på redarens be¬
kostnad, så länge lian är qvar i tjensten; varder lian ent¬
ledigad, erbålle han hyra, till dess han afmönstras, eller, om
afmönstring icke eger ruin, till den dag, då fartyget går
vidare, äfvensom sjukvård i land på redarens bekostnad
under fyra veckor, om han qvarlemnas å ort, der han lag¬
ligen kunde begära entledigande, men eljest under åtta
veckor.
Har befälhafvare å ort, der konsul ej finnes, nödgats
för svensk sjömans sjukvård göra utgift, som, enligt hvad
ofvan är sagdt, icke ålegat redaren, eller förskjuta mer, än
honom ålegat, ege redaren derför undfå ersättning af all¬
männa medel.
91 §.
Inställes resa till följd af krig, blokad, embargo, ut¬
efter införselförbud, ishinder eller skada, som gör fartyget
odugligt för resan, eller varder fartyget i afgångshamnen
eller under resan af sådan anledning för längre tid uppe¬
hållet, eller upplägges fartyget å utländsk ort i vinter¬
hamn, må besättningen entledigas mot åtnjutande af hyra
till afskedandet. Förolyckas fartyget, eller förklaras det efter
timad sjöolycka icke vara iståndsättligt, eller uppbringas det
och prisdömes, eller tages det af sjöröfvare, upphöre hyres-
aftalet att vara gällande och besättningen erhålle hyra till
den dag, då tjenstgöringen upphörde; dock åligge besätt¬
ningen efter timad olycka att mot skälig ersättning deltaga
i bergningen äfvensom qvarstanna öfver sjöförklaringens af¬
gifvande.
92 §.
Inställes resa af annan orsak, än i 91 § sägs, eller ent¬
ledigas sjöman eljest utan laga skäl, njute den entledigade
hyra och reseersättning, som i 86 § sägs.
83
dommen og n0dvendig Pleie for Rederiets Regning. Men
afskediges han, tilkommer der barn Hyre til Afm0nstringen
eller, hvis saadan ikke Under Sted, til den Dag, da Skibet
afseiler, og derhos Pleie for Rederiets Regning i 4 Uger fra
Afskedigelsen, naar denne foregaar paa et Sted, hvor han
lovlig kunde afm0nstres, men i 8 Uger, hvis Afskedigelsen
sker andetsteds.
Findes der ikke dansk (norsk) Konsul, til hvem den
Sy ge kan overgives, og Skipperen derför n0des til åt gjdre
Udlseg til Sygepleie i Udlandet for dansk (norsk) S0mand,
som Rederiet efter foranstaaende Bestemmelser ikke er for-
pligtet til åt afholde, er Rederiet berettiget til åt kraeve Er-
statning af Statskassen.
§ 91.
Opgives Reisen paa Grund af Krig, Blokade, Embargo,
Ud- eller Indfprselsforbud, Ishindring eller Skade, som gj0r
Skibet udygtigt til Reisen, eller maa Skibets Reise eller
dennes Fortsmttelse af saadan Grund opsset-tes for kengere
Tid, eller oplaegges Skibet i Yinterhavn i Udlandet, kan
Mandskabet afskediges mod åt erholde Hyre til Afskeden.
Forulykker Skibet eller erklseres det efter indtruffen
S0ulykke for uistandssetteligt, eller opbringes og prisd0mmes
det eller tages det af S0r0vere, ophprer Mandskabets Tje-
nesteforhold og dermed dets Ret til videre Hyre. Naar
Skibet har lidt Skibbrud, paaligger det dog Mandskabet
mod passende Godtgjprelse åt deltage i Bjergningen og åt
blive tilstede» i il S0forklarings Afgivelse.
§ 92.
Opgives Reisen af anden Aarsag end i § 91 nasvnt, har
Mandskabet, naar det afskediges, Krav paa Hyre og Reise-
godtgjprelse efter Reglerne i § 86; det samme gjmlder, naar
S0mand ellers uberettiget afskediges.
84
93 §.
Afliden sjömans hyra utgår till dödsdagen, der icke lians
rätt till hyra på grund af sjukdom eller af annan anledning
förut upphört. Kostnaden för hans begrafning skall redaren
vidkännas.
Förolyckas fartyg med man och allt, utan att upplys¬
ning kan vinnas om tiden, då olyckan inträffade, vare om
hyrans beräknande lag, som i 66 § sägs.
94 §.
År sjöman förhyrd mot visst belopp för resa och ändras
denna, så att den kommer att vara längre tid, än vid för¬
hyrningen antogs, ege sjömannen åtnjuta motsvarande tillägg
till hyran; varder tjenstetiden genom resans förändring för¬
kortad, skall den betingade hyran ändock utgå till fullo.
Tilläggshyra skall ock beräknas icke allenast för uppehåll,
som af redare eller befälhafvare vållas, utan äfven för den
tid, fartyget nödgas ligga stilla för krig, blokad, embargo,
ut- eller införselförbud eller ishinder eller uppehälles i nöd¬
hamn, när fartyget för reparation eller för lastens behof
nödgats anlöpa sådan, så ock för den tid, fartyget för
lastning eller lossning uppehälles utöfver derför bestämda
liggedagar; dock att tilläggshyra icke utgår för uppehåll,
som icke varat åtta dagar å rad.
95 §.
Sätter befälhafvare sjöman, som antagit tjenst i lägre
lönad ställning, att under längre tid utföra skeppstjenst, som
är vigtigare och bättre aflönad, njute sjömannen ock under
tiden lika hyra med den, hvars tjenst han förrättar.
85
§ 93.
D0r nogen af Skibsmandskabet, beregnes Hyrcn til
Dpdsdagen, forsaavidt hans Ret til Hyre ikke paa Grund
af Sygdom eller af anden Aarsag tidligere er ophgrt. Re¬
deriet er forpligtet til åt bekoste hans Begravelse.
Bliver Skibet borte, liden åt det kan oplyses, paa hvilket
Tidspunkt Ulykken indtraf, beregnes Mandskabets Hyre efter
Regelen i § 66.
§ 94.
Er Hyre betinget med bestemt Belpb for Reisen, o g
denne forandres saaledes, åt den kommer til åt vare hen ger e
end ved Forhyringen forudsat, have Skibsfolkene Krav paa
forholdsmasssigt Tillaeg; åt Reisen forkortes, har derimod
ingen Indflydelse paa deres Ret til den fulde betingede Hyre.
Derhos tilkommer der dem Tillasgshyre, ikke alene for Op-
hold, som er en Fplge af Reders eller Skippers vilkaarlige
Beslutning eller hvori eu af disse paa anden Maade er Skyld,
men ogsaa for den Tid, Skibet npdsages til åt ligge stille
for Krig, Blokade, Embargo, Ud- eller Indf0rselsforbud eller
Ishindring eller opholdes i Npdhavn, som anlpbes for Skibets
Istandsmttelse eller for Ladningens Skyld, saa o g for Last¬
nings- eller Losningstid, hvorfor der skal betales Overligge-
dagspenge; saadan Tilhegshyre beregnes dog kun for Op-
hold, der vaner 8 Dage i Tråk.
§ 95.
Siettes Nogen, der er antagen til Tjeneste i en lavere
1 (innet Stilling, af Skipperen til for lasngere Tid i anden
Mands Sted åt udfpre en vigtigere og bedre l0nnnet Skibs-
tjeneste, er han berettiget til i den Tid åt nyde samme Hyre
som den, hvis Tjeneste han forretter.
86
96 §.
Varder besättningen under resa förminskad, men full-
göres ändock skeppstj ensten af de qvarvarande, skall den
sålunda besparade hyran för den tid, fartyget är till sjös,
fördelas mellan de qvarblifne efter förhållandet mellan deras
hyror.
Sådan fördelning må ej fordras, der besättningen min¬
skats genom rymning.
97 §.
Finner befälhafvare i trängande fall nödigt ålägga be¬
sättningen att å söndagar eller andra här i riket brukliga
helgdagar utföra arbete för lossning eller lastning, erhålle
en hvar, som deltager i arbetet, särskild ersättning, hvilken
utgår med en half dags hyra för hvarje påbörjad arbetstid
af två timmar.
98 §.
Kommer resa på grund af bestämmelseortens förändring
att sluta å annan ort, än der afmönstring enligt hyres aftalet
skulle ske, eller upphör sjömans tjenstgöring af sådan an¬
ledning, som i 91 § sägs, åligge redaren att bekosta sjö¬
mannens resa till den ort, der afmönstring enligt hyresaftalet
skolat ske, eller, om redaren det hellre vill eller om viss
afmönstringsort icke aftalats, till förhyrningsorten eller ock,
om sjömannen förhyrts i Sverige, till annan svensk hamn,
så ock hans underhåll under resan. Samma skyldighet
åligge ock redaren, der sjöman under resa blifvit sjuk eller
skadad och till följd deraf icke kunnat medfölja fartyget,
så vida redaren enligt 90 § var pligtig att bekosta hans vår¬
dande.
Kan åt sjöman, som skall sålunda fortskaffas, beredas
tjenst å annat fartyg, som är bestämdt till den ort, dit han
87
§ 96.
Dersom Mandskabet formindskes under Reisen, men
Skibsarbeidet udf0res af de Tilbageblivende, skal den ved
Formindskelsen besparede Hyre for den Tid, Skibet er i
Spen, fordeles mellem de Tilbageblivende i Forhold til en-
livers Hyre.
Saadan Fordeling kan dog ikke krseves, forsaavidt For¬
mindskelsen er bevirket ved Rymning.
§ 97.
Finder Skipperen det i paatrsengende Tilfselde npdven-
digt åt paalsegge Mandskabet Arbeide til Lösning eller Last¬
ning paa Spndage eller Hjemlandets Helligdage, erholder
enbver Mand, som deltager i saadant Arbeide, eu sirlig Godt-
gjprelse, der bliver åt beregne med Va Dags Hyre for hvert
paabegyndt Tidsrum af 2 Timer.
§ 98.
Dersom Reisen paa Grund af Bestemmelsesstedets För¬
ändring ender paa andet Sted, end hvor Afmönstring efter
Hyrekontrakten skulde Ande Sted, eller ophprer Spfolkenes
Tjeneste af nogen af de i § 91 nasvnte Grunde, paaligger
det Rederiet åt bekoste deres Reiseffil vedtaget Afmpnstrings-
sted eller ogsaa, bvis Rederiet foretrmkker det eller intet
Afmpnstringssted er vedtaget, til Forbyringsstedet eller, bvis
de ere forbyrede i Danmark (Norge), til hvilkensombelst
dansk (norsk) Havn, saa og deres Undeivhold paa Reisen.
Samme Förpligtelse paabviler Rederiet overfor syge Sofolk,
der ikke bave kunnet medfplge Skibet, og hvis Pleie efter
§ 90 skal bekostes af Rederiet.
Kan der for en Spmand, som saaledes har Krav paa
Befordring til Afmpnstrings- eller Forbyringsstedet, skaffes
Tjeneste paa et andet Skib, der er bestemt til det Sted,
88
skall fort skaffas, eller till annan hamn, hvarifrån han beqväm¬
ligen kan befordras vidare, vare han skyldig antaga tjen-
sten, så framt han anställes i samma egenskap som den,
hvari han förut var förhyrd, och på lika förmånliga vilkor.
Svensk, norsk eller dansk sjöman vare dock icke skyldig
antaga tjenst å annat fartyg än svenskt, norskt eller danskt.
99 §.
Af hyra ege sjöman, i den mån den är förtjent, under
resan utbekomma intill två tredjedelar; när fartyget ligger
i hamn, skall hyran utbetalas i reda penningar, men eljest
ege befälhafvaren för beloppet lemna anvisning å redaren.
En tredjedel af hyran ege befälhafvaren innehålla, till dess
sjömannen entledigas.
Finnes vid afräkning sjöman hafva i förskott uppburit
mer, än rätteligen tillkom honom i hyra, behålle han än¬
dock hvad han uppburit, der tjenstgöringen upphört af så¬
dan anledning, som i 86, 87, 88 §, 90 § tredje stycket, 91,
92 eller 93 § omförmäles.
89
hvortil han skal befordres, eller til anden Havn, livorfra det
faldér bekvemt åt sende ham frem, er han pligtig åt antage
saadan Tjeneste, forsaavidt den ikke er ringere end den,
hvori han fprst var forhyret. Dansk, norsk eller svensk
{norsk: norsk, svensk eller dansk) Spmand er dog ikke plig¬
tig åt tage saadan Tjeneste paa Skib, som ikke er dansk,
norsk eller svensk {norsk: norsk, svensk eller dansk).
Norsk text.
Hvad Rederiet maa udlasgge
for Mandskabets Befordring
og Underhold i Tilfgelde af åt
Skibet i fremmed Land er
forulykket eller efter indtruffen
Soulykke erklseret for uistand-
sastteligt, erstattes af Stats-
kassen. Det samme gjseid er,
naar Skibet opbringes og prise-
d0mmes, saafremt Skipperen
ikke kjendte til Krigens Ud-
brud, da han sidst gik tilsps
og dette da heller ikke var
bekjendt paa Afseilingsstedet.
§ 99.
Under Reisen kan en S0mand forlange sin fortjente
Hyre ndbetalt efterhaanden, enten i rede Penge, naar Skibet
ligger i Havn, eller ved Anvisning paa Rederiet, dog saa-
ledes, åt Skipperen i hvert Fald er berettiget til åt tilbage-
holde en Trediedel af Hyren indtil Afm0nstringen.
Har en Spmand faaet. udbetalt mere i Forskud end der
ved Afregningen findes åt tilkomme ham i Hyre, kan dog
ingen Del af Forskudet fordres tilbagebetalt, naar Tilfgeldet
gaar ind under §§ 86—88, 90 3die Stykke eller 91—93.
90
100 §.
Åtnöjes sjöman icke med den afräkning, befälhafvare!!
för afmönstring upprättat, ege han äska mönstringsförrätta-
rens pröfning af dess rigtighet.
101 §.
Vägrar någon af besättningen hörsamma gifven befall¬
ning eller är eljest motvillig i tjensten, ege befälhafvaren
eller vid hans frånvaro eller förfall den, som i hans ställe
förer befälet, medelst tvång skaffa sig lydnad. När farty¬
get är stadt i fara eller myteri visar sig biand besättningen
eller eljest, när nöden kräfver, ege befälhafvaren bruka det
våld, som för framtvingande af lydnad eller återställande af
ordningen är nödvändigt; och åligge enhvar af besättningen
att i ty fall jemväl utan särskild anmaning lemna befälhaf¬
varen nödigt bistånd.
Får den, som vägrade lydnad, skada, vare det ogildt,
der ej befälhafvaren pröfvas hafva brukat större våld, än
nöden kräfde.
102 §.
Gör någon af besättningen sig skyldig till förseelse af
den art, här nedan sägs, må befälhafvaren ålägga den fe¬
lande bestraffning genom mistning af hyra
1) för högst en half månad: om någon öfvergifver sin
post vid rodret eller på utkik eller å sådan post
finnes sofvande eller drucken eller visar oaktsamhet
om elden eller uppför sig oskickligt mot förman
eller visar olydnad i tjensten;
2) för högst eu fjerdedels månad: om någon försummar
sin vakt eller annan honom ålagd tjenst, derunder
finnes sofvande eller drucken eller hemligen skaffar
91
§ ioo.
Er Nogen af Mandskabet misfornoiet med Skipperens
Afregning, kan han fordre denne prpvet af den Myndighed,
der foretager Afm0n stringen.
§ 101.
Naar Nogen af Skibsmandskabet nsegter åt efterkomme
en Befaling eller viser Gjenstridighed i Tjenesten, kan Skip-
peren eller den, som i hans Fravserelse eller Forfald er den
Befalende, ved Tvang skaffe sig Lydighed. Naar Skibet er
stedt i Fare, eller der viser sig Mytteri blandt Mandskabet,
eller naar N0d ipvrigt krrnver det, er det tilladt åt anvende
ethvert til Ordens og Lydigheds Tilveiebringelse nodvendigt
Middel, og enhver af Skibsfolkene er endog uden Opfor-
dring förpligta til åt yde den Befalende Bistånd.
Faar den, som naegtede Lydighed, derved Skade, skal
derför intet Ansvar kunne gjOres gjasldende, forsaavidt den
Befalende ikke har brugt haardere Midler, end Omstsendig-
hederne kraevede.
§ 102.
Gjor Nogen af Mandskabet sig skyldig i nedenanlbrte
Tjenesteforseelser eller Brud paa Skik og Orden, kan han
af Skipperen ansees med Sträf, bestaaende i Tab af Hyre:
1) for indt.il 1/2 Maaned: den, som forlader sin Post
ved Roret eller paa Udkig eller paa saadan Post
findes sovende eller beruset, eller som viser Uagt-
somhed med Hd eller Lys, saa og den, som opforer
sig usgmmeligt mod sine Föresatte, eller som viser
Ulydighed. i Tj enesten;
2) for indtil V4 Maaned: den, som fors0mmer sin
Vagt eller ham paalagt Tjeneste eller i samme fin-
92
bränvin eller andra rusdrycker om bord eller utan
lof förer sina tillhörigbeter från bord;
3) för högst en fjerdedels månad: om någon utan tillstånd
går i land, så vida han återvänder samma dag, men
för högst en half månad, om han kommer senare;
4) för eu eller två dagar: om någon efter erhållet till¬
stånd gått i land, men icke återkommer i rätt tid,
så vida han dock kommer å utsatt dag, men för
högst en fjerdedels månad, om han kommer senare;
5) för högst fyra dagar: om någon utan tillstånd lem-
nar farkost, hvarmed han blifvit sänd i land, yppar
gräl eller annan ofred om bord eller eljest i tjensten,
utan tillstånd låter obehörig person komma om bord
eller hålla sig dold å fartyget eller annorledes bry¬
ter mot ordning och skick.
År den felande styrman eller maskinist, bote han dub¬
belt mot annan sjöman.
Begär någon, efter det bestraffning ålagts honom, ånyo
enahanda förseelse, må bestraffningen skärpas intill dubbla
bötesbeloppet.
Ej må på grund af sålunda ålagd bestraffning innehål¬
las mer än hälften af det hyresbelopp, som vid skeende af¬
räkning finnes vara af den felande förtjent under resan.
103 §.
Innan befälhafvare utöfvar den rätt att straffa, som en¬
ligt 102 § tillkommer honom, skall han i närvaro af två de
bäste männen om bord anställa förhör med den, som för¬
seelsen tillvitas, dock icke förr, än tolf timmar förflutit, efter
det förseelsen begicks, der ej särskild anledning förekom¬
mer att tidigare företaga förhöret. Hvad vid förhöret före¬
kommer skall skriftligen upptecknas, så ock hvilken bestraff¬
ning befälhafvaren ålägger, och det antecknade, sedan det
93
des sovende eller beruset, eller som temmelig skaf¬
fer Brtendevin eller anden berusende Drik om¬
bord, eller som uden Tilladelse f0rer sit T0i fra-
borde;
3) for indtil V4 Maaned: den, som uden Tilladelse
gaar i Land, hvis han vender filbåge samme Dag,
men for indtil 1/2 Maaned, hvis han kommer senere;
4) for 1 eller 2 Dage: den, som efter erholdt Land¬
lov ikke kommer filbåge i rette Tid, hvis han dog
kommer samme Dag, men for indtil V4 Maaned,
hvis han kommer senere;
5) for indtil 4 Dage: den, som uden Tilladelse hå¬
låder Baad, hvormed han er sendt iland, eller som
ypper Klammeri eller anden Ufred ombord eller
i övrigt i Tj enesten, uden Tilladelse lader uvedkom-
mende Personer komme ombord eller holde sig
skjul! i Skibet, eller paa anden Maade gjpr Brud
paa Slak og Orden.
Er den Skyldige Styrmand eller Maskinmester, beder
han dobbel! mod anden Spmand. Gj0r Nogen, der engang
er straffet, sig paany skyldig i den samme Förseelse, kunne
B0derne forhpies til det Dobbelte.
Ei maa. dog paa Grund af saaledes paalagt Sträf inde-
holdes mere ena Halvdelen af det Hyrebelöb, som den Skyl¬
dige ved Afmpnstringen findes åt have förtjent- paa Reisen,
§ 103.
Inden Skipperen udpver den ham efter § 102 tilkom-
mende Straffemyndighed, skal han i Nmrvmrelse af to af
de bedste Msend ombord optage Forh0r over den, som har
begaaet Förseelsen, dog ikke fbrend 12 Timer ere forl0bne,
siden denne fandt Sted, medmindre der maatte vane smidig
Grund til åt holde Forhpret tidligere. Hvad derved frem-
kommer, ligesom ogsaa den Sträf, som Skipperen paalaigger,
bpr indf0res i Dagbogen, hvis saadan fpres ombord, og ellers
94
blifvit för den brottslige och vittnena uppläst, till rigtig-
heten bestyrkas genom de närvarandes underskrift; föres
dagbok å fartyget, skall anteckningen ske i denna.
Har befälhafvaren icke iakttagit, hvad sålunda är före-
skrifvet, vare beslutet utan verkan.
104 §.
Nöjes ej sjöman åt bestraffning, som befälhafvaren jem¬
lik! 102 § ålagt honom, gifve det till känna vid afrnön-
stringen eller vare vidare talan qvitt. Anmäles missnöje,
skall mönstringsförrättaren undersöka, huru vida vid be¬
straffningens åläggande så förfarits, som i 103 § är före-
skrifvet, så ock, der berörda förfarande iakttagits, huru¬
vida bestraffningen må anses vara laglig och skälig; och
lände mönstringsförrättarens beslut till efterrättelse vid af-
räkningen, dock med öppen rätt för den, som med beslutet
är missnöjd, att inom ett år från afmönstringen vid domstol
här i riket utföra sin talan.
Lemnar sjömannen fartyget utan afmönstring, skall han,
der han vill klaga öfver ålagd bestraffning, taga stämning
å redaren eller befälhafvaren till domstol här i riket inom
ett år, efter det han lemnade tj ensten, eller vare vidare
talan qvitt.
Afskrift af hvad jemlikt 103 § antecknats angående den
ålagda bestraffningen skall på begäran meddelas sjömannen.
105 §.
Hyra, som enligt 102 § på grund af ålagd bestraffning
frångår sjöman, tillfälle sjömanshuset i fartygets hemort,
95
skriftlig optegnes, det Tilfprte eller Nedskrevne opheses
for den Skyldige og Vidnerne, o g dets Rigtighed bekrseftes
ved de Tilstedevaerendes Underskrift. — Har Skipperen ikke
iagttaget disse Forskrifter, er Beslutningen nden Virkning.
§ 104.
Vil den, hvem Sträf er paalagt af Skipperen, klage over
Straffen, maa lian anbringe sin Klage for Retten inden 3
Dage efter åt Skibet er ankommet til indenlandsk Havn,
hvor det skal losse, lade eller oplsegges, og hvor det bliver
liggende mindst en Tid som naevnt. Skipperen maa ikke
ngegte barn Landlov for åt klage.
Afskediges lian derimod i fremmed Havn, har han Ad-
gang til åt fremfpre sin Klage for den danske (norske) Kon¬
sul paa Stedet, hvis Afgjprelse forelpbig bliver åt lrngge til
Grund ved Afregningen. Det staar derefter saavel Skippe¬
ren som Spmanden aabent, inden 1 Aars Forlpb åt indbringe
Sägen for Retten paa Skibets Hjemsted, for hvilken Spnian-
den ligeledes inden 1 Aar efter Afskedigelsen kan paaklage
Skipperens Kjendelse og Afregning, naar der ikke var dansk
(norsk) Konsul paa det Sted i Udlandet, hvor han er bleven
afskediget. Spmanden er berettiget til åt faa Afskrift af hvad
der i Med for af § 103 er tilfprt Dagbogen, eller paa anden Maade
optegnet, angaaende den ham paalagte Sträf.
Dansk text.
De i denne § omhandlede
Retssager blive åt behandle
som private Politisager, i Kjp-
benhavn ved Sp- og Handels-
r etten, udenfor Kjpbenhavn
ved Spretterne.
§ 105.
Hyre, som indeholdes efter § 102, kan af Skipperen
anvendes til Erstatning for Udgifter og Skade, som den
96
dock att derå först må afdragas hvad till ersättande af kost¬
nad och skada, som den felande under resan tillskyndat
redaren, erfordras utöfver sjömannens innestående hyres-
fordran. Det sjömanshuset tillkommande belopp skall vid
afmönstringen öfverlemnas till mönstringsförrättaren eller,
der sjömannen utan afmönstring lemnar fartyget, af befäl-
hafvaren redovisas till sjömanshuset.
106 §.
Rymmer sjöman och vänder han ej frivilligt till baka
före fartygets afgång från den ort, der rymningen skedde,
vare hans innestående hyra äfvensom de tillhörigheter, han
qvarlemnat om bord, förbrutna till redaren. Förslår det ej
till betäckande af den förlust, som genom rymningen till¬
skyndas redaren, ege denne hos den brottslige utsöka bristen.
För den tid, sjöman utan lof är borta från fartyget, ut¬
går ej hyra.
107 §.
Förekommer anledning, att rymning tillämnas, må befäl -
kafvaren, så länge faran för rymning fortvarar, hålla be¬
sättningens tillhörigheter under särskild! förvar. Beträdes
sjöman med försök till rymning eller gripes förrymd sjö¬
man, ege befälhafvaren hålla honom i fängslig! förvar om
bord eller i land, till dess fartyget afseglar.
108 §.
De å fartyget anstälda personer, hvilka ej höra till den
egentliga besättningen, vare skyldige att hörsamma befäl¬
hafvare^ föreskrifter med afseende på ordning och skick
om bord, äfvensom att förrätta det arbete, som befälhafvaren
för fartygets säkerhet finner nödigt ålägga dem. Åro de
antagne af redaren eller befälhafvaren, tillkomme dem samma
rättigheter som besättningen.
97
Skyldige under Reisen har forvoldt Rederiet, forsaavidt S0-
mandens tilgodehavende Hyre ikke dertil er tilstrsekkelig.
Hvad derefter maatte vivre i Behold, tilfalder en i S0fartens
eller de S0farendes Interesse indstiftet Indretning efter Kon-
gens nmrmere Bestemmelse; det udbetales ved Afm0nstringen
til M0nstringsbestyreren, i Udlandet til Konsulen, eller ind-
sendes af Skipperen til vedkommende Indretning, naar S0-
manden fratrmder Tj enesten uden Afmönstring.
§ 106.
Den, som r0mmer uden frivillig åt vende tilbage f0r
Skibets Afgång, forbryder sin tilgodehavende Hyre o g sine
ombord efterladte Eiendele til Rederiet; bliver dette ikke
derved skadeslpst for det ved Rpmningen forvoldte Tab, er
han pligtig åt erstatte det Manglende. For den Tid, en
Spmand uden Tilladelse er borte fra Skibet, tilkommer der
ham ikke Hyre.
§ 107.
Findes der Grund til Mistanke om, åt R0mning tilsigtes,
kan Skipperen tage Skibsfolkenes T0i under Förvaring, saa-
lamge Forholdene give Leilighed til åt r0mme. Dersom No¬
gen af Mandskabet trseffes ifserd med åt r0mme eller paa-
gribes efter åt vane r0mt, er Skipperen berettiget, til åt holde
ham arresteret ombord eller i Land, indtil Skibet afseiler.
§ 108.
Personer, som ere ansatte paa Skibet uden åt li0re til
det egentlige Skibsmandskab, ere pligtige åt vise Lydighed
mod Skipperens Befalinger med Iiensyn til Skik og Orden
ombord, samt efter Evne åt udf0re det Arbeide, som Skip¬
peren Under npdvendigt for Skibets Sikkerhed.
Forsaavidt de ere antagne af Skipperen eller Rederiet,
have de samme Rettigheder som Mandskabet.
7
98
Femte kapitlet.
Om befraktning.
109 §.
Slutes aftal om befraktning, skall derom upprättas skrift¬
lig afhandling (certeparti), om endera parten det äskar.
no §.
Befraktning af helt fartyg omfattar icke, utan att särskild!
förbehåll skett, fartygets öppna däck, icke heller kajuta eller
annat rum, som är afsedt för besättningens behof eller till
förvaring af skepp sredskap, proviant, bränsle eller annat,
som för resan erfordras. Ej må likväl å däcket eller i nyss
omförmälda rum utan befraktarens samtycke medtagas varor
för annans räkning; sker det, skall befälhafvare!! ersätta all
skada och förlust, som derigenom tillskyndas befraktare!!,
hvilken ersättning i händelse af tvist skall bestämmas af skilje¬
män och ej må sättas lägre än högsta frakt, som för dylikt gods
gälde i afgångsorten för sådan resa, som fartyget företager..
in §.
Har i befraktningsaftal betingats viss tid för lastningens
början, och är ej å utsatt tid fartyget färdigt att intaga last,
ege befraktare!! rätt att håfva fraktslutet; dock åligge honom,
der han vill begagna sig af denna rätt, att derom underrätta
befälhafvaren inom tjugufyra timmar, efter det denne an¬
mält, att fartyget är tillstädes å lastningsorten; skolande
sådant besked, der befälhafvaren det äskar, skriftligen med¬
delas. År ej viss tid för lastningens början aftalad, ege be¬
fraktare!! ej håfva fraktslutet på grund af uppehåll, som icke
vållats af redare, befälhafvare eller besättning.
År redare, befälhafvare eller besättning vållande till dröjs¬
mål, njute befraktaren, ändock att han ej vill håfva aftalet,
99
Femte Kapitel.
Om Befraktning.
§ 109.
Ved Befragtning skal der oprettes skriftlig Kontrakt
(Certeparti), naar nogen af Parterne begjmrer det.
§ no.
Befragtning af Skib ansees ikke uden sirlig Aftale åt
omfatte Skibets aabne Dock, heller ikke Kahyt eller andre
Rum, som ere bestemte til Opholdssted for Mandskabet eller
til Opbevaring af Skibsinventar, Proviant, Brasndsel eller
Andet, som udkraeves til Reisen.
I saadanne Rum eller paa Deek maa dog ikke uden
Befragterens Samtykke medtages Varer for Andres Regning;
sker det, skal Skipperen erstatte ham al derved forvoldt
Skade og i ethvert Fald betale den h0ieste Fragt, som til
den Tid gaves for saadant- Gods for lignende Reise.
§ in.
Har Befragteren betinget en bestemt Tid for Indlad-
ningens Begyndelse, og Skibet ikke i rette Tid er fåordigt
til åt indtage Badning, er han berettiget til åt hmve Kon¬
trakten; vil han gj0re Brug af denne Ret, maa han dog
tilkjendegive det for Skipperen inden 24 Timer, efteråt det
er anmeldt for ham, åt Skibet er tilstede, og saadan Er-
klaering skal derhos, naar Skipperen förlänger det, afgives
skriftlig. Har Befragteren ikke bestemt nogen Tid for Ind-
ladningens Begyndelse, maa han Ande sig i Ophold, hvori
Reder, Skipper eller Mandskab ikke har nogen Skyld.
Kan Forsinkelsen tilregnes Reder, Skipper eller Mand¬
skab, har Befragteren Krav paa Erstatning for al derved
100
ersättning efter pröfning af skiljemän för all skada och
förlust, som genom dröjsmålet honom tillskyndas; uppgifve
dock, innan hans gods till inlastning aflemnas, för befäl¬
hafvare^ att 'ersättning äskas, eller vare sitt anspråk qvitt.
112 §.
Befraktare ege till annan öfverlåta de rättigheter, honom
enligt befraktningsaftalet tillkomma, men svare ändock för
de förbindelser, aftalet ålägger honom.
113 §.
Ej må befraktares gods utan hans samtycke försändas
med annat fartyg än det, som befraktats, så vida icke sådant
nödfall, som i 161 eller 162 § omförmäles, dertill föranleder;
sker det ändock, njute befraktaren ersättning efter pröfning
af skiljemän för all derigenom uppkommande skada och
förlust.
114 §.
År ej viss lastningsplats genom aftal bestämd, skall
fartyget för lastens intagande förläggas till vanlig lastnings¬
plats i hamnen; dock ege befraktare af helt fartyg fordra,
att fartyget förlägges till den plats, han anvisar, så vida
hinder ej möter att dit förlägga fartyget och detta kan ej
mindre under lastningen der ligga flott och säkert än äfven
med intagen last åter derifrån utlöpa; åliggande det be¬
fraktaren, der han vill hafva fartyget så förlagdt, att med¬
dela befälhafvaren behörig anvisning förr, än förhalning
skett till annan lastningsplats. Hafva flere befraktat far¬
tyget, hvar för viss del, och förena sig samtlige befraktarne
om viss lastningsplats, ege de enahanda rätt, som, efter tv
nyss är sagdt, tillkommer befraktare af helt fartyg.
Befälhafvaren vare, der fartyget befraktats i sin helhet
eller till viss del, pligtig att på befraktarens begäran från
101
foranlediget Skade, selv om han ikke hasver Kontrakten;
dog fortabes dette Krav, saafremt det ikke forbeholdes, for-
inden Befragteren begynder åt levere Ladningen.
§ 112.
Befragteren kan overdrage sin Ret efter Befragtnings-
kontrakten til en Anden, men vedbliver ikke destomindre
åt vrnre ansvarlig for Opfyldelsen af de Förpligtelse!-, som
Fragtkontrakten modforer for ham.
§ 113.
liden Befragterens Samtykke maa hans Gods ikke for-
sendes med andet Skib end det, som Kontrakten angaar,
medmindre Omladning foranlediges ved saadant Npdstilfeelde,
som omhandles i §§ 161 og 162. Handlös derimod, har Be¬
fragteren Krav paa Erstatning for al deraf flydende Skade
og Tab.
§ H4.
Er der ikke vedtaget nogen bestemt Lasteplads i Havnen,
staar det Skipperen flit for åt vaelge, men kun en Plads,
som er sedvanlig Lasteplads. Dog har Befragteren Ret til
åt an vise saadan, naar han gj Or det, forinden Skibet hen-
lsegges til Plads, som Skipperen har valgt, og denne er
isaafald pligtig åt henlmgge Skibet til den Plads, som an-
vises, saafremt Adgangen til samme er aaben, Skibet der
kan ligge Hot og sikkert samt uden Hinder komme ud der-
fra med indtagen Last. Er der flere Befragtere, er saadan
Anvisning kun bindende for Skipperen, naar samtlige Be¬
fragtere ere enige.
Den, som har befragtet det hele Skib eller vis Del deraf,
har Ret til åt forlange, åt Skibet forhales til anden bekvem
Lasteplads i Havnen, men Befragteren har åt betale alle
dermed forbundne Omkostninger.
102
den plats, dit fartyget för lastningen förlagts, vidare förhala
det till annan beqväm lastningsplats, men njute derför af
befraktaren ersättning, som i händelse af tvist bestämmes
af skiljemän.
115 §.
Aflastare, som inlastar gods, hvars förande kan medföra
äfventyr för fartyget eller för den öfriga lasten, utan att
angifva denna godsets beskaffenhet eller utan att iakttaga
de föreskrifter, som för försändande af sådant gods må
vara gifna, svare för all kostnad, skada och förlust, som
derigenom annan tillskyndas; skolande ersättningen i hän¬
delse af tvist bestämmas af skiljemän. Lag samma vare,
der någon inlastar gods utan befälhafvarens vetskap eller
origtigt angifver gods, som inlastas; den, som godset inla¬
stat, vare ock pligtig derför erlägga högsta frakt, som för
dylikt gods gälde i lastningsorten för sådan resa, som far¬
tyget företager.
Gods, som sålunda inlastats, må på aflastarens bekost¬
nad åter landsättas eller, om förhållandet uppdagas först se¬
dan fartyget gått till sjös och godset icke utan äfventyr
kan behållas i fartyget, kastas öfver bord; men den, som
inlastat godset, gälde ändock full frakt.
116 §.
Vid inlastning åligge befraktaren att till fartygets
sida framföra godset, men öfriga lastningskostnaden äfven¬
som kostnaden för godsets stufning samt för nödigt under¬
lag och garnering bestride befälhafvare!!.
År genom aftal viss plats bestämd för lastens in¬
tagande, men är fartyget så djupgående, att det icke kan
förläggas till den plats, som aftalats, skall befälhafvaren
bekosta godsets framförande från land till fartygets sida;
lag samma vare, der icke viss lastningsplats aftalats, men
fartyget af anledning, som nyss är sagd, icke kan förläggas
till vanlig lastningsplats i hamnen.
103
§ 115.
Den, som indlader Gods, hvis Beskaffenhed medfprer
Fare eller Risiko for Skibet eller den 0vrige Ladning, liden
åt angive denne Godsets Beskaffenhed eller liden åt iagt-
tage de for Forsendelse af saadant Gods foreskrevne Regler,
er allsvåldig for al Skade og alle Omkostninger, som derved
foranlediges. Det samme gjselder, naar Nogen indlader
Gods liden Skipperens Vidende eller urigtigt betegner det
Gods, han indlader, i hvilke Tilfelde Afskiberen derhos er
pligtig åt betale den hpieste paa Afgangsstedet gjmldende
Fragt.
Godset kan bringes iland paa Afladerens Bekostning
eller, hvis det f0rst opdages efteråt Skibet er gaaet tilsps,
endog kastes overbord, naar det iklce liden Fare kan be-
holdes ombord, men i ethvert Fald bliver dog fuld Fragt
åt betale.
§ H6.
Ved Indladning har Befragteren åt levere Godset ved
Skibets Side, men derfra bekostes Indladningen af Bortfrag-
teren, som ogsaa brnrer alle Udgifter ved Stuvningen og til
npdvendigt Underlag og Garnering.
Er Skibet saa dybgaaende, åt det ikke kan komme
ind til vedtagen eller, hvis ingen Vedtagelse har fundet
Sted, til sedvanlig Lasteplads i Havnen, har Skipperen dog
paa egen Bekostning åt besprge Godset fra Land ud til
Skibet.
104
117 §.
Utan befraktarens samtycke må hans gods icke lastas
å fartygets däck eller i dess båt eller hängas på sidan
utom bords.
118 §.
År fartyg befraktadt i dess helhet eller till viss del,
vare befälhafvaren skyldig att utan ersättning en viss tid
afbida, att godset aflemna^; den tid kallas liggedagar. År
ej lastningen inom liggedagarne fullbordad, vare befälhafvaren
skyldig att mot ersättning dertill lemna ytterligare rådrum;
den tid kallas öfverliggedagar, och dessa tillsammans med
liggedagarne utgöra fartygets lastningstid.
Lastningstiden räknas från och med nästa helgfria dag,
efter det fartyget är färdigt att å behörig lastningsplats mot¬
taga last och befälhafvaren derom underrättat aflastaren;
dock att, der sådan underrättelse meddelas å helgdag eller
senare än klockan fyra eftermiddagen å söckendag, under¬
rättelsen räknas såsom afgifven först följande söckendag.
År aflastaren icke känd eller icke att träffa, skall under¬
rättelsen meddelas genom kungörelse i tidning inom orten
eller på annat der brukligt sätt.
119 §.
Åro liggedagarne icke bestämda genom aftal, beräknas
de, olika för segelfartyg och för ångfartyg, sålunda:
För
Register¬
ton.
För fartyg, som icke är öfver 50
för fartyg öfver 50 men ej öfver 100
— — — 100 — 150
— — — 150 — 200
— 200 — 250
— — — 250 — 300
segel¬
fartyg.
4 dagar.
6 “ 1
7 -
8 - |
9 ~
10 — J
För
ångfartyg.
2 dagar.
3 —
105
§ H7.
Skipperen maa ikke uden Befragterens Samtykke laste
hans Gods paa Skibets Dask (jfr § 191) eller i dets Baade,
ei heller htenge det udenbords paa dets Sider.
§ HB.
Befragteren har Krav paa, åt Skipperen holder Skibet
rede til Lastning i en vis Tid (Liggedage) uden Godtgj0-
relse og derefter i en yderligere Tid (Overliggedage) mod
sasrlig Godtgjprelse.
Liggedagene begynde åt l0be fra den f0rste S0gne-
dags Morgen, efteråt Skibet paa behörig Lasteplads er fser-
digt til åt laste og Skipperen derom har underrettet Afla-
deren, dog f0rst fra anden S0gnedags Morgen, hvis Under¬
retningen er meddelt efter Klokken 4 om Eftermiddagen
eller paa en S0n- eller Helligdag. Er Afladeren ikke kjendt
eller ikke åt trasffe, skal Underretningen gives ved Bekjendt-
gj0relse i Stedets Avis eller paa anden der brugelig Maade.
§ 119-
I Mangel af anden Aftale bestemmes Liggedagenes An-
tal efter Nettodrasgtigheden
|
saaledes:
|
|
|
|
|
Register-
|
För
|
För
|
|
|
Tons :
|
Seilskib.
|
Dampskib.
|
Naar
|
Skibet ikke er over
|
50
|
4 Dage.
|
2 Dage.
|
over
|
50 men ikke over
|
100
|
6 — |
|
—
|
100
|
150
|
7 —
|
3 —
|
—
|
150 —
|
200
|
8 — j
|
|
—
|
200
|
250
|
9 - 1
|
i A
|
—
|
250 —
|
300
|
10 — |
|
f 4 —
|
106
|
|
Register¬
|
För
segel¬
|
För
|
|
|
ton.
|
fartyg.
|
ångfartyg.
|
för fartyg
|
öfver 300
|
men ej öfver 400
|
11 dagar.
|
4 dagar.
|
— —
|
— 400
|
— 500
|
12 - |
|
i K
|
— —
|
— 500
|
— 600
|
13 - ]
|
f5 “
|
— —
|
— 600
|
— 750
|
14 - |
|
i A
|
— —
|
— 750
|
— 900
|
15 - )
|
[ 6 -
|
— —
|
— 900
|
— 1100
|
16 —
|
7 —
|
— —
|
— 1100
|
— 1350
|
17 —
|
8 —
|
— —
|
— 1350
|
— 1650
|
18 —
|
9 —
|
— —
|
— 1650
|
— 2000
|
19 —
|
10 —
|
Har fartyget större drägtighet än
|
2000 registerton, be-
|
räknas ytterligare en liggedag för Överskjutande drägtighet
af högst 400 ton och så vidare.
Såsom liggedagar räknas icke sön- och helgdagar, icke
heller de dagar, under hvilka lastning ej kunnat ske till
följd af skeppsarbete eller annat från fartyget härrörande
hinder; dock att, der sådant hinder icke varat längre än en
half arbetsdag, endast en half dag afräknas.
Åro genom öfverenskommelse liggedagarne bestämda
till visst antal löpande dagar, inräknas jemväl sön- och
helgdagar.
År i befraktningsaftalet viss tid bestämd för inta¬
gande af last å olika orter, ege befälhafvare^ sedan last å
en ort intagits, erhålla aflastare^ erkännande om den tid,
som dertill åtgått.
120 §.
Der ej annorlunda aftalats, skall antalet öfverligge-
dagar utgöra hälften af liggedagarnes antal; de beräknas
såsom löpande dagar.
Ersättning för öfverliggedagar skall, der ej annat aftal
skett, utgå med trettio öre om dagen för hvarje ton af fartygets
107
|
|
Register
|
För
|
För
|
|
|
Tons.
|
Seilskib.
|
Dampskib.
|
over 300 men
|
ikke over
|
400
|
11 Dage.
|
4 Dage.
|
— 400
|
—
|
500
|
12 —
|
1 *
|
— 500
|
—
|
600
|
13 —
|
f5 “
|
— 600
|
—
|
750
|
14 —
|
1 6 —
|
750
|
—
|
900
|
15 —
|
J
|
— 900
|
—
|
1100
|
16 —
|
7 —
|
— 1100
|
—
|
1350
|
17 —
|
8 —
|
— 1350
|
—
|
1650
|
18 —
|
9 —
|
— 1650
|
—
|
2000
|
19 —
|
10 —
|
Er Skibet
|
over 2000
|
Tons,
|
gives saavel
|
for Seilskib
|
som for Dampskib 1 Dags Tilltag for Oversknd indtil 400
Tons o g saa fremdeles.
Som Liggedage medregnes ikke Spn- og Helligdage, ei
heller Dage, paa hvilke Lastning ikke har knnnet Ande Sted
paa Grund af Skibsarbeide eller andre Forhindringer fra
Skibets Side; en Tid, der ikke överskrider en halv Arbets¬
dag, regnes dog kun for en halv Dag.
Ere Liggedagene bestemte til et vist Antal lpbende Dage,
medregnes ogsaa Spn- og Helligdage.
Skal Lastningen foregaa paa flere Steder, er Skipperen,
naar Indladningen paa et Sted er färdig, berettiget til åt
forlange Afladerens skriftlige Tilstaaelse for den Tid, som
dertil er medgaaet.
§ 120.
Overliggedagenes Antal er det halve af Liggedagenes,
hvis intet Andet er sirlig vedtaget. De beregnes som 10-
bende Dage.
Godtgjprelsen for Overliggedage beregnes i Mangel af
anden Aftale med 30 0re om Dagen for Seilskib og med
108
drägtighet, om fartyget är segelfartyg, och med fyratio öre,
om det är ångfartyg; skolande ersättning för del af en dag
utgå såsom för hel öfverliggedag, der samma del utgör mer
än hälften af dygnets arbetstid, men eljest för en half dag.
Ersättningen är för hvarje dag förfallen till betalning.
Har betalning icke erlagts, när fartyget är färdigt att afgå,
ege befälhafvaren å konnossementet göra anteckning om for¬
drans belopp.
121 §.
Hvad här ofvan är stadgadt angående viss lastningstid,
vare ej gällande för fartyg, som gör regelbundna resor
mellan vissa orter efter eu på förhand kungjord plan.
122 §.
Befälhafvaren vare ej pligtig att efter lastningstidens
utgång mottaga gods till inlastning. Allt gods, som före
lastningstidens utgång aflemnats, vare han pligtig medtaga,
ändock att fartyget för godsets intagande och stufning uppe¬
hälles utöfver lastningstiden; njute dock af befraktaren er¬
sättning för skada och förlust, hvilken ersättning i händelse
af tvist bestämmes af skiljemän och ej må sättas lägre än
för öfverliggedagar.
123 §.
Angår befraktningen st}mkegods, åligge aflastaren att på
befälhafvarens tillsägelse aflemna godset till inlastning; är
aflastaren icke känd eller icke att träffa, sker tillsägelse på
sätt 118 § för sådant fall stadgar. Aflemnas icke, oaktadt
tillsägelse skett, godset så tidigt, att det beqvämligen kan
intagas och stufvas, vare befälhafvaren icke skyldig medtaga
godset, men ege ändock uppbära full frakt.
109
40 0re om Dagen for Dampskib pr. Registerton efter Netto-
drsegtighed. Den beregnes pr. halv Dag, saaledes åt hvad
der ikke överskrider Dagens halve Arbeidstid, regnes for
en halv Dag, o g hvad der er over for en hel.
Overliggedagspenge forfalde til Betaling for hver Dag.
Er Betaling ikke erlagt, naar Skibet er färdigt til åt seile,
er Skipperen berettiget til åt gj0re Paategning paa Konnosse-
mentet om det skyldige Belpb.
§ 121.
De ovenfor givne Regler om bestemte Liggedage og
Overliggedage ere ikke anvendelige paa Skibe, som gjpre
regelmsessige Reiser mellem bestemte Steder efter en forud
offentliggjort Plan.
§ 122.
Efter Overliggedagenes Udlpb er Skipperen ikke pligtig
åt vente lamgere paa åt modtage Badning, men alt Gods,
som er leveret. luden deres Udlpb, man han tage med, selv
om dets Indladning og Stuvning krsever lsengere Ophold;
for dette har han dog Krav paa fuld Erstatning, mindst
som for Overliggedage.
§ 123.
Angaar Befragtningen Stykgods, har Afladeren åt levere
Godset efter Skipperens Tilsigelse; er Afladeren ikke kjendt
eller ikke åt traeffe, sker Tilsigelse paa den Maade, som i
§ 118 er foreskrevet for lignende Tilfmlde. Leveres Godset
derefter ikke saa betimelig, åt det bekvemmelig kan indlades
og stuves, er Skipperen ikke pligtig åt medtage det, men
kan alligevel fordre fuld Fragt, jfr. dog § 130.
no
Hvad här är sagdt om befälhafvares skyldighet att
tillsäga aflastare, vare ej gällande med afseende å fartyg,
som i 121 § omförmäles.
124 §.
Då inlastning sker, skall befälhafvaren, sjelf eller genom
styrmannen, på aflastarens begäran meddela bevis om godsets
mottagande, allt efter som det aflemnas. Sådant lastqvitto
bör till befälhafvaren återställas, när konnossement af honom
undertecknas; lossas godset, innan konnossement derå ut¬
färdats, skall beviset återställas, när godset utlemnas.
125 §.
Aflastaren åligge att inom den för lastningen bestämda
tid tillställa befälhafvaren alla nödiga, lasten rörande hand¬
lingar; försummas det och fördröjes till följd deraf fartygets
afgång utöfver lastningstiden, njute befälhafvaren ersättning
för skada och förlust, efter ty i 122 § sägs,
Befälhafvaren vare pligtig sörja för, att fartyget, sedan
lasten intagits och nödiga handlingar aflemnats, kan oför¬
dröjligen anträda resan; underlåter han det eller fördröjer
eljest utan giltig anledning resans anträdande, njute befrak-
taren ersättning efter pröfning af skiljemän för skada och
förlust, som genom dröjsmålet vållas.
126 §.
Vill befraktare af helt fartyg håfva fraktslutet, uppsäge
det hos befälhafvaren, innan fartyget afgått från den ort, der
resan skolat börja, och gälde då allenast half frakt äfven¬
som ersättning för öfverliggedagar, der sådane egt rum;
har aflastaren icke inom lastningstiden aflemnat någon last,
anses fraktslutet från befraktarens sida häfdt, ändock att upp¬
sägning ej skett. Omfattar fraktslutet flere resor, erlägges
in
För Lavering af Gods til saadanne Skibe, som om-
handles i § 121, kan ingen smidig Tilsigelse krmves.
§ 124.
Naar det af Afladeren begjmres, skal Skipperen selv
eller ved Styrmanden meddele Bevis for Godsets Modtagelse
efterhaanden som det afleveres. Saadanne Beviser blive åt
tilbagelevere til Skipperen, naar Konnossement underskrives,,
eller naar Godset forinden udlosses, jfr § 126.
§ 125.
Afladeren er pligtig åt overlevere Skipperen de til
Godsets Forsendelse fornpdne Papirer inden Udlpbet af den
for Ladningens Levering bestemte Tid. Forspmmer han
dette, og Skibets Afgång derved forsinkes, kan Skipperen
förhänge Erstatning, mindst som for Overliggedage.
Skipperen har åt drage Omsorg for, åt han kan vaere
fasrdig til åt afseile, saasnart Ladningen er indtagen og de
forn0dne Papirer ere overleverede til ham. Viser han her¬
med Forspmmelse eller i0vrigt forhaler Afreisen, er Befrag-
teren berettiget til Erstatning for Skade og Tab, som derved
foranlediges.
§ 126.
Befragter af helt Skib er berettiget til naarsomhelst for
Skibets Afgång fra det Sted, hvor Reisen skal begynde, åt
hasve Kontrakten, men har da åt betale halv Fragt og Godt-
gj0relse for Overliggedage, hvis saadanne ere paalpbne. Er
ingen Last leveret inden Udl0bet af Overliggedagene, ansees
Befragteren åt have hrnvet Kontrakten. Omfatter Befragt-
ningen flere Reiser, erhegges halv Fragt for den f0rste og
112
half frakt för den första resan och fjerdedels frakt för de
öfriga, så vida icke aftalet angår utresa och hemresa, då half
frakt skall för båda gäldas.
Var gods redan inlastadt, när fraktslutet häfdes, skall
betraktaren ersätta alla utgifter för godsets inlastning och
lossning; varder befälhafvaren för lossningen uppehållen ut¬
öfver lastningstiden, njute han ersättning för skada och för¬
lust, efter ty i 122 § sägs.
127 §.
Har lasten icke till fullo aflemnats, vare befälhafvaren
ej pligtig anträda resan, der icke betraktaren förut erlägger
frakt för det gods, som ej försändes, äfvensom ersätter den
kostnad, som kan uppkomma till följd af aflastarens under¬
låtenhet att lemna full last, eller ock för beloppet ställer
säkerhet; har befraktaren icke före lastningstidens utgång
fullgjort hvad sålunda åligger honom, ege befälhafvaren anse
fraktslutet från befraktarens sida häfdt samt njute frakt och
ersättning, efter ty i 126 § sägs.
128 §.
Har, när fraktslut häfves, fartyget afgått från den ort,
der resan börjat, gälde befraktaren full frakt förutom ersätt¬
ning för öfverliggedagar, der sådane egt rum; dock att af
frakten endast tre fjerdedelar skola gäldas, der fartyget befrak¬
tats att å annan ort intaga last och aftalet återgår, innan far¬
tyget lemnat lastningsorten, så ock der befraktning, som afser
både utresa och hemresa, häfves, innan hemresan begynt.
Befraktaren ege ej fordra, att fartyget för godsets ut-
lossning skall anlöpa hamn under resan; anlöpes af annan
anledning ort, der lossning kan ske, ege befraktaren der ut¬
bekomma godset, men vare pligtig att efter pröfning af
skiljemän ersätta ej mindre den särskilda kostnad, som för
lossning å den ort må uppkomma, än ock den skada och
förlust, som kan genom lossningen vållas.
113
en Fjerdedels Fragt för de Ovrige, men halv Fragt for begge,
hvis det er Udreise o g Hjemreise.
Iheves Kontrakten, efteråt Last allerede er indtaget, er
Befragteren derhos pligtig åt godtgjpre Skipperen alle Om-
kostninger ved Indladningen og Udlosningen, samt, hvis
Skibet opholdes udover Overliggedagene, åt betale ham Er-
statning, mindst som for Overliggedage.
§ 127.
Leverer Befragteren ikke den hele betingede Badning,
er Skipperen ikke pligtig åt tiltrsede Reisen, medmindre
Befragteren udbetaler ham fuld Fragt for det Gods, som
ikke forsendes, og derhos Erstatning for de Udgifter, som
foranlediges derved, åt ikke den hele Badning leveres, eller
stiller Sikkerhed for, hvad han saaledes har åt betale. Gjor
Befragteren ikke dette inden Udlobet af Overliggedagene,
er Skipperen berettiget til åt anse Kontrakten som hsevet
af Befragteren med de Folger, som i § 126 er ntevnt.
§ 128.
Er Skibet allerede afgaaet, kan Befragteren ikke hteve
Kontrakten uden åt betale Skipperen fuld Fragt; dog skal
kun tre Fjerdedele af Fragten betales, hvis Skibet er be-
fragtet til åt afgaa til et andet Sted for der åt indtage Bad¬
ning, og Kontrakten b teves inden Skibet afgaar fra Lade-
stedet, saa og hvis Fragten er bestemt under Et for Ud¬
reise og Hjemreise og Kontrakten liteves, inden Skibet er
afgaaet paa Hjemreisen. Paalobne Overliggedagspenge blive
derhos i ethvert Tilftelde åt betale.
Befragteren kan ikke efter Skibets Afgång fordre Ud-
losning uden paa et Sted, som Skibet af anden Grund an-
lpber, og maa foruden Fragt, som nsevnt, godtgjpre Skip¬
peren de steregne Utgifter og Tab, som foranlediges ved
Lösningen i Mellemhavnen.
8 •
114
129 §.
År fartyg befraktadt till vissa delar och förena sig samt-
lige befraktarne om fraktslutets häfvande, vare lag, som
i 126 och 128 §§ sägs. Kunna de icke alla förena sig, gälde
den, som vill för sin del häfva fraktslutet, full frakt äfven¬
som ersättning för öfverliggedagar i den mån, han är
derför ansvarig; ersätte ock den kostnad, som till följd
af fraktslutets häfvande kan för redaren uppkomma. In-
lastadt gods ege befraktare lossa, der det kan ske, utan att
skada genom resans fördröjande eller annorledes tillskyndas
öfrige befraktare; men befälhafvaren njute ersättning för
kostnad, skada och förlust, efter ty i 128 § sägs.
130 §.
År befraktare pligtig gälda full frakt för gods, som icke
med fartyget föres fram till bestämmelseorten, ege han åt¬
njuta afdrag å frakten för de särskilda utgifter, som af
sådan anledning varda redaren besparade; intager befäl¬
hafvaren i stället annat gods, skall af den frakt, som der¬
för betingas, hälften räknas befraktaren till godo.
131 §.
Tages inlastadt gods i mät, må det ej lossas under
andra vilkor än befraktaren egt utbekomma detsamma.
132 §.
När gods är inlastadt, skall befälhafvaren eller den, som
i befälhafvarens ställe dertill bemyndigats, på aflastarens
begäran utfärda bevis om mottagandet, innehållande tillika
utfästelse att i bestämmelseorten aflemna godset till last-
emottagaren (konnossement).
115
§ 129.
Er et Skib befragtet delvis, og alle Befragteme ere enige
om åt hseve Kontrakten, gjmlde för enhver af dem Bestem-
melserne i §§ 126 og 128. Ere de ikke alle enige, maa den,
som for sin Del vil hmve Kontrakten, betale fuld Fragt samt
efter Omstasndighederne Overliggedagspenge, og desuden Er-
statning for alle Udgifter, som foranlediges ved hans Til-
bagetrmden. Allerede indladet Gods kan den enkelte Be-
fragter kun forlange udlosset, naar saadant kan ske liden
Skade for de 0vrige Befragtere ved Forsinkelse af Reisen
eller paa anden Maade, og han er i hvert Fald pligtig åt
erstatte Skipperen Skade, Tab og Udgifter, som foranlediges
ved Udlosningen.
§ 130.
Befragter, som maa betale fuld Fragt for Gods, der ikke
fpres frem med Skibet til Bestemmelsesstedet, kan fordre
Afdrag for de smregne Udgifter, som i den Anledning blive
besparede for Skibet. Medtager Skipperen i Stedet derför
andet Gods, skal Halvdelen af Fragten for dette regnes den
f0rste Befragter tilgode.
§ 131.
Den, som gj0r Udlaeg i indladet Gods, kan ikke fordre
det udleveret under andre Betingelser end dem, hvorunder
Befragteren kunde forlange det udlosset.
§ 132.
Naar Godset er indladet, skal Skipperen eller den, som
i hans Sted dertil er bemyndiget, paa Afladerens Begjsering
udstede Konnossement, der indeholder hans Erkjendelse for
Modtagelsen og hans Förpligtelse åt levere Godset paa Be¬
stemmelsesstedet til rette Vedkommende.
116
133 §.
Konnossement skall förutom utfärdarens underskrift
innehålla uppgift å fartyget, det inlastade godset, last-
emottagaren och bestämmelseorten; der någon af parterna
det äskar, skall tillika i konnossementet uppgifvas be-
fälhafvaren, när handlingen icke af denne utfärdats, af¬
lastare^ orten hvarest och dagen när konnossementet ut¬
färdats, fartygets hemort, huruvida det är ångfartyg eller
segelfartyg, lastens art och beskaffenhet, vigt, mängd och
märken samt den betingade frakten.
Konnossementet utställes i så många exemplar, som
aflastaren finner nödiga; önskar aflastaren särskilda konnos¬
sement å delar af lasten, vare befälhafvaren skyldig att så¬
dana utfärda. Det åligge aflastaren att förelägga befälhaf¬
varen utskrifva exemplar af konnossementet till underskrift
äfvensom tillställa honom ett af aflastaren undertecknadt
exemplar deraf. Befälhafvaren må ej underteckna konnosse¬
ment förr, än godset inlastats.
Utfärdas konnossementet i flere exemplar, skall hvarje
exemplar utmärka, huru många blifvit utfärdade. Samtliga
exemplar skola vara af lika innehåll; dock må, der aflasta¬
ren det äskar, de särskilda exemplaren i konnossementets
text betecknas med särskilda nummer, såsom första, andra,
tredje och så vidare.
134 §.
Konnossement må utställas till viss man, till viss man
eller order eller till innehafvaren; är handlingen stäld alle¬
nast »till order», anses den stäld till aflastarens order. År
konnossement stäldt till viss man, må det ändock öfverlåtas så,
som vore det stäldt till viss man eller order, der icke genom
orden »icke till order» eller annat uttryckligt förbehåll i kon¬
nossementets text öfverlåtelse blifvit förbjuden.
117
§ 133.
Konnossementet skal förliden Udstederens Underskrift
indeholde Angivelse af Skibets Navn, det indladede Gods,
Modtager og Bestemmelsessted, hvorhos enhver af Parterne
kan forlange anfört Skipperens Navn, i Tilfaelde denne ikke
selv har underskrevet, Afladerens Navn, Stedet, hvor, og
Dagen, naar Konnossementet er ndstedt, Skibets Hjemsted,
om det er Dampskib eller Seilskib, Godsets Art, Beskaffen-
hed, Vaegt, Maengde og Mserker, ligesom ogsaa den betin-
gede Fragt.
Konnossementet bliver åt ndstede i saamange Exem¬
plarer, som Afladeren anser fornödne; han kan forlange
Konnossement udfterdiget for alt det indladede Gods under
Et eller särskilt for enkelte Bele. Det paaligger Aflade¬
ren åt forelmgge Skipperen de fornödne Exemplarer til Un¬
derskrift inden den i § 125 bestemte Tid, og Skipperen kan
for sig forlange et af Afladeren mednndertegnet Exemplar.
Skipperen maa i intet Tilfaelde udstede Konnossement for
Gods, som endnu ikke er indladet.
Naar Konnossementet udstedes i flere Exemplarer, skal
Antallet anfpres i Texten, og denne skal i alle vane ligely-
dende. Dog kan Afladeren forlange, åt de forskjellige Exem¬
plarer i selve Texten betegnes som förste, andet, tredie o. s. v.
§ 134.
Et Konnossement kan udstedes til bestemt Person, til
bestemt Person eller Ordre eller til Iheendehaveren; er det
ndstedt »til Ordre» alene, forstaaes derved Afladerens Ordre.
Konnossement kan överdrages ved Transport (Endossement)
til bestemt Person eller in blanco, medmindre dets Overdra-
gelse ved Ordene »ikke til Ordre» eller ved andet udtrykke-
ligt Forbehold i Konnossementets Text er forbudt.
118
En hvar, som genom innehållet af konnossementets text
eller genom behörigen sammanhängande och till honom
fortgående följd af öfverlåtelser eller genom öfverlåtelse in
blanco visar sig vara rätt innehafvare af konnossementet,
ege på grund af detsamma fordra godsets utlemnande.
135 §.
År icke viss lossningsplats genom aftal bestämd, skall
fartyget för godsets utlossning förläggas till vanlig lossnings¬
plats i hamnen; dock ege 1 astemottagare enahanda rätt att
för lossningen anvisa särskild plats, som, efter ty i 114 §
sägs, vid inlastning tillkommer befraktare. Angående last-
emottagares rätt att för lossningen fordra fartygets vidare för¬
halande till annan plats i hamnen gälle ock, hvad i 114 §
är med afseende på lastning för befraktare stadgadt.
136 §.
Vid lossning skall befälhafvare! aflemna godset vid far¬
tygets sida, men öfriga lossningskostnaden bäres af last-
emottagaren.
År fartyget så djupgående, att det icke kan förläggas
till vanlig lossningsplats i hamnen eller, der viss lossnings¬
plats är genom aftal bestämd, icke förläggas till denna,
skall befälliafvaren bekosta godsets framförande till behörig
lossningsplats.
137 §.
När fartyget är helt och hållet eller till viss del be-
fraktadt, vare befälhafvaren pligtig lemna 1 astemottagaren viss
119
Enhver, som ved Indlioldet af Konnossementets Text
eller ved en behörig sammenhsengende og til barn fortsat
Rsekke af Overdragelser eller ved Overdragelse in blanco
viser sig åt vane ret Indehaver af Konnossementet, kan i
Kraft af samme fordre Godset udleveret,
§ 135.
Er der ikke vedtaget nogen bestemt Losseplads i Hav-
nen, staar det Skipperen frit for åt vall ge, men kun en Pläds,
som er sedvanlig Losseplads. Dog har Ladningsmodtageren
Ret til åt anvise saadan, naar han gjör det, forinden Skibet
henlasgges til Plads, som Skipperen har valgt, og denne er
isaafald pligtig åt henleegge Skibet til den Plads, som an-
vises, saafremt Adgangen til samme er aaben og Skibet der
kan ligge hot og sikkert. Er der flere Ladningsmodtagere,
er saadan Anvisning kun bindende for Skipperen, naar samt¬
lig^ Modtagere ere enige.
Med Hensyn til Skipperens Förpligtelse til videre åt
forhale Skibet gjmlder lignende Regel, som den, der i § 114
er given for Indladning.
§ 136.
Ved Lösning har Skipperen åt aflevere Godset ved Ski-
bets Side, men de övrige Losningsomkostninger b snes af
Modtageren.
Er Skibet saa dybgaaende, åt det ikke kan komme ind
til vedtagen eller, hvis ingen Yedtagelse har fundet Sted,
til sedvanlig Losseplads i Havnen, har Skipperen dog selv
åt bekoste Godset bragt frem til behörig Losseplads i denne.
§ 137.
Ladningsmodtageren har Krav paa, åt Skibet holdes
rede til Lösning en vis Tid (Liggedage) uden Godtgjörelse
120
tid till godsets mottagande (lossningstid), dels utan ersätt¬
ning (liggedagar), dels mot ersättning (öfverliggedagar); dock
vare med afseende å fartyg, som i 121 § omförmäles, lag,
som der sägs. Angående befälhafvarens skyldighet att under¬
rätta lastemottagaren, när fartyget är färdigt att lossa, äfven¬
som angående antalet af liggedagar och öfverliggedagar,
grunden för lossningstidens beräkning och den för öfverligge¬
dagar utgående ersättning gälle hvad i 118—120 §§ är för
lastning stadgadt.
Eger lossning och lastning rum i ett sammanhang för
samma persons räkning, må öfverliggedagar ej beräknas förr,
än liggedagarne för hvardera gått till ända.
År i befraktningsaftal bestämd viss tid gemensamt för
lastning och lossning, ege befälhafvaren före fartygets afgång
från lastningsorten af befraktaren erhålla bevis om det antal
dagar, som till inlastningen åtgått.
138 §.
Mottagare af styckegods skall genast på befälhafvarens
tillsägelse afhemta godset i den ordning, befälhafvaren be¬
stämmer; är mottagaren icke känd eller icke att träffa, sker
tillsägelse på sätt 118 § för sådant fall stadgar.
Styckegods, som befordras med fartyg, som i 121 § om¬
förmäles, ege befälhafvaren utan särskild tillsägelse utlossa.
139 §.
Vägrar lastemottagare mottaga lasten eller är mottagare
icke känd eller icke att träffa, åligge befälhafvaren att derom,
så vida ske kan, genast underrätta aflastaren; har icke någon,
som till lastens mottagande är behörig, anmält sig så tidigt,
att lossningen kan hinna afslutas före lossningstidens utgång
eller, der befraktningen angår styckegods, ega rum å den
af befälhafvaren bestämda tid, läte befälhafvaren lossa godset
121
o g derefter en yderligere Tid (Overliggedage) mod sirlig
Grodtgj0relse, jfr. dog § 121. I Hänseende til Underretning
om, åt Skibet er färdigt til åt losse, Beregning af Ligge-
dage og Overliggedage, deres Antal o g Godtgj0relse for
Overliggedage gjmlde lignende Regler som de, der i §§ 118—
120 ere givne for Indladning.
Sker Lösning og Lastning i Sammenhaeng for samme
Persons Regning, begynde Overliggedage ikke, f0rend de för
Lösning og Lastning tilsammen bestemte Liggedage ere
forl0bne.
Er der vedtaget eu bestemt samlet Tid for Lastning og
Lösning, kan Skipperen f0r Skibets Afgång fra Ladestedet
forlange Afladerens skriftlige Tilstaaelse for den Tid, som
er medgaaet til Indladningen.
§ 138.
Den, som skal modtage Stykgods, liar paa Skipperens
Tilsigelse åt indfinde sig for åt faa Godset udleveret. Hvis
Modtager ikke er kjendt eller ikke kan trmffes, sker Til¬
sigelse paa den Maade, som i § 118 er foreskrevet for lig¬
nende Tilfadde.
Stykgods, som befordres med saadant Skib, som om-
handlesi§ 121, kan Skipperen liden sirlig Tilsigelse strax losse.
§ 139.
Hvis den, til hvem Ladningen er bestemt, veegrer sig
ved åt modtage den, eller hvis Modtageren ikke er kjendt
eller ikke åt Ande, har Skipperen saavidt muligt strax åt
nnderrette Afladeren derom. Melder behörig Modtager sig
ikke saa betimelig, åt Ladningen kan vane losset inden Over-
liggedagenes Udlob, eller Stykgods udleveret til den af
Skipperen i Medf0r af § 138 bestemte Tid, skal Skipperen
122
och upplägga det under säker vård. Uppehåller lastemot-
tagaren fartyget för lossningen, så att denna ej kan ega
rum i rätt tid, ege befälhafvaren lossa godset och upplägga
det, som nyss är sagdt.
Upplägges godset, underrätte befälhafvaren derom last-
emottagaren, der denne är känd och tillstädes å lossnings¬
orten, men kungöre det eljest på sätt 118 § för sådant fall
stadgar.
Varder befälhafvaren för godsets uppläggning eller
•eljest för lossningen utan eget vållande uppehållen utöfver
lossningstiden, njute han för skada och förlust, som genom
sådant uppehåll vållas, ersättning, efter ty i 122 § sägs.
140 §.
I bestämmelseorten skall befälhafvaren utlemna lasten till
den, hvilken är innehafvare af sådant exemplar af konnosse-
mentet, som enligt 134 § berättigar honom att fordra
godsets utlemnande. Sedan lasten till lastemottagaren af-
lemnats, skall konnossementet med åtecknadt bevis om af¬
lemnande! till befälhafvaren återställas. Der befälhafvaren
det äskar, åligge lastemottagaren att-, innan lossningen börjar,
sätta konnossementet i taka händer att vid lossningens af¬
silande hållas befälhafvaren till hända, så ock att i mån af
lossningens fortgång göra anteckning å konnossementet om
hvad som aflemnats eller derom meddela särskild! bevis.
141 §.
Anmäla sig flere behörige innehafvare af konnossement,
må befälhafvaren icke till någon af dem utlemna godset,
utan åligge honom lemna det i förvar till den gode man,
parterne utse, eller, der de ej kunna om sådan enas, tipp-
123
losse og opleegge Godset under sikker Förvaring. Forlialer
Ladningsmodtageren Lösningen saaledes, åt den ikke kan
vane tilendebragt i rette Tid, har Skipperen Ret til åt losse
og oplsegge Godset som naävnt.
Naar Gods saaledes ophegges, liar Skipperen derom åt
nnderrette den, til hvem det er bestemt, Er Modtager ikke
kjendt eller ikke åt trmffe, gives Underretning paa den
Maade, som i § 118 er foreskrevet for lignende Tilfadde.
For ethvert Ophold ndover Overliggedagene, som foran-
lediges ved Ladningens Oplaggelse eller paa anden Maade
tiden Skyld fra Skibets Side, har Skipperen Krav paa fuld
Utslätning, mindst som for Overliggedage.
§ 140.
Paa Bestemmelsesstedet er Skipperen pligtig åt udlevere
Godset til den, som melder sig med et Exemplar af Konnos-
sementet, efter hvilket han er berettiget til affordra Godset
udleveret (§j 134). Dette Exemplar skal, naar Lösningen er
färdig, udleveres til Skipperen med paategnet Tilstaaelse for
Godsets Modtagelse, og for åt sikre sig dette kan Skipperen,
forinden han paabegynder Lösningen, forlange Konnosementet
deponeret, Efterhaanden som Lösningen skrider frem, kan
Skipperen forlange Afskrivning paa Kcfnnossementet eller
sterskilte Modtagelsesbeviser.
§ 14L
Melder der sig flere Modtagere, som i Henhold til tor¬
sk] ellige Exemplarer af Konnossementet kunne gj0re Krav
paa Godset, maa Skipperen ikke udlevere det til nogen af
dem. Saafremt Parteme enes om Valget af en Modtager,
124
lägga, godset, sgm i 139 § sägs; upplägges godset, åligge
befälhafvare)! att derom ofördröjligen underrätta parterna.
Äro de särskilda exemplaren betecknade med särskilda
nummer, som i 133 § sägs, skall godset utlemna^ till den,
som är innehafvare af det exemplar, hvilket är utmärkt med
lägsta nummer.
142 §.
Annorstädes än i bestämmelseorten må befälhafvare)! icke,
ändock att fraktslutet häfves, innan resan begynt, eller denna
senare afbrytes, utlemna godset, utan att samtliga utfärdade
exemplar af konnossementet till honom återställas. Äro de
särskilda exemplaren af konnossementet betecknade med sär¬
skilda nummer, som i 133 § sägs, ege innehafvare)! af det
exemplar, som betecknats såsom det första, erhålla godset
till sig utlemnadt, ändock att öfriga exemplar icke återställas.
143 §.
Enligt konnossementet skall rättsförhållandet mellan be¬
fälhafvare)! och lastemottagaren bedömas och lasten till
den sistnämnde aflemnas; hvad befraktningsaftalet innehåller
vare förty icke mot lastemottagaren i denna hans egenskap
gällande, der icke konnossementet i något afseende dertill
hänvisar. Hänvisar konnossementet i fråga om frakten
genom orden »frakt enligt certeparti» eller annorledes till
befraktningsaftalet, anses sådan hänvisning icke angå jemväl
lossningstidens längd eller ersättningen för de öfverliggedagar,
som vid lossningen må ega rum.
Befälhafvare)! ege ej för godsets utlemnande till last¬
emottagaren kräfva fullgörande af andra vilkor, än konnosse¬
mentet föranleder. Betalning för öfverliggedagar, som vid
godsets inlastning egt rum, må icke lastemottagaren affordras,
der ej konnossementet utvisar, att fordringen är ogulden.
125
liar han åt losse og overlevere Godset til denne, i modsat
Fald har han åt oplaegge det, saaledes som i § 139 er sagt,
og derom liden Ophold åt underrette Parterne.
Ere de forskjellige Exemplarer af Konnossementet paa
den i § 133 sidste Stykke angivne Maade betegnede med
Nummere, skal Skipperen dog udlevere Godset til den, som
har det laveste Nummer af dem, der have meldt sia\
§ 142.
Udenfor Bestemmelsesstedet maa Skipperen, selv om
F ragtkontrakten haives eller Reisen af bly des, ikke udlevere
Godset, medmindre samtlige af ham udstedte Exemplarer af
Konnossementet tilbageleveres; jfr. dog § 167. Dette gjsel-
der imidlertid ikke, naar de forskjellige Exemplarer paa den
i § 133 sidste Stykke angivne Maade ere betegnede med
Nummere, idet rette Ihamdehaver af det som »förste» be¬
tegnede Exemplar kan forlange Godset udleveret, uagtet de
andre Exemplarer ikke ere komne tilstede.
§ 143.
Komiossementet er Grundlaget for Retsforholdet mellem
Skipperen og Ladningsmodtageren, og overensstemmende med
dets Indhold skal Ladningen afleveres til denne. Bestemmel-
ser i Fragtkontrakten, der ikke ere optagne i Konnossementet,
kunne derför ikke gjöres gjaddende mod Ladningsmodtageren,
liden forsaavidt Konnossementet henviser til dem eller Kon¬
trakten af anden Grund er bindende for ham. En Henvis-
ning til Fragtkontrakten med Hensyn til Pragt eu, f. Ex. ved
Ordene »Fragt efter Certeparti», omfatter ikke tillige Kon¬
traktens Bestemmelser om Liggedage, Overliggedage og
Godtgjörelsen for disse.
Skipperen kan ikke for Godsets Enlevering til Modta-
geren stille Betingelser, som ikke ere anförte paa Konnosse¬
mentet, Skyldige Overliggedagspenge for Indladningen kan
han ikke forlange betalt af Ladningsmodtageren, medmindre
derom er taget Forbehold paa Konnossementet,
126
144 §.
Befälhafvare]! vare lastemottagaren ansvarig för rigtig-
heten af de i konnossementet meddelade uppgifter angående
godset. Inlastas gods, som är slutet i packor, kistor eller
kärl, så att innehållet är befälhafvaren obekant, eller har
gods, som i konnossementet, uppgifves till mått, vigt eller
antal, icke af befälhafvaren mottagits efter mätning, vågning
eller räkning, ege befälhafvaren derom göra anmärkning i
konnossementet; har sådan anmärkning skett, vare befäl¬
hafvaren utan ansvar, der uppgiften angående godsets art och
beskaffenhet eller dess myckenhet finnes origtig, så vida icke
vid inlastningen utrönts eller med användande af skälig om¬
sorg kunnat utrönas, att uppgiften var origtig.
145 §.
Har, efter det gods blifvit till inlastning mottaget och
innan det aflemnats, godset skadats eller minskats, vare re¬
daren derför ansvarig, der ej antagas må, att skadan eller
minskningen tillkommit genom sjöolycka, uppbringning eller
annan olyckshändelse, som det ej stått i befälhafvarens eller
besättningens magt att afvärja, eller orsakats af bristfällighet
i godsets inpackning eller af dess egen beskaffenhet att lätt
förderfvas, såsom när spanmål sammanbrinner, flytande varor
minskas genom afdunstning eller vanlig utlakning, eller när
kreatur do.
Har skada uppkommit derigenom, att fartyget vid resans
början varit i bristfälligt skick, vare redaren dock utan an¬
svar, der bristen icke kunnat upptäckas, oaktadt all omsorg
blifvit använd.
146 §.
Har vid godsets inlastning icke kunnat säkert utrönas,
om godset var i oskadadt skick och försedt med behörig be¬
klädnad, ege befälhafvaren i konnossementet genom orden
127
§ 144.
Skipperen er Modtageren ansvarig for Rigtigheden af,,
hvad der i Konnossementet opgives om Godset. Forsendes
dette i likhet Kasse eller Indpakning, saa åt Indholdet er
Skipperen nbekjendt, eller anfores i Konnossementet Mani,
Vsegt eller Tal, liden åt Godset ved Indladningen af Skippe¬
ren er modtaget efter Maaling, Vekling eller T ädling, kan
han derom gjhre Anmärkning paa Konnossementet, og han
er da fri for Ansvar, saafremt han ikke ved Indladningen har
seet, åt Anf0rsleme vare urigtige, eller ved Anvendelse af
almindelig Opmferksomhed havde maattet forstaa det.
§ 145.
Rederiet b ger er Ansvar (jfr. § 9) for al Beskadigelse og
Formindskelse, som Godset lider fira dets Modtagelse til dels
Aflevering, medmindre det maa antages, åt Skaden eller For-
mindskelsen alene er bevirket, ved S0ulykke, Opbringelse
eller anden ulykkelig Händelse, som det ikke har staaet i
Skippers eller Mandskabs Magt åt afvairge, eller åt den er en
F0lge af Mangler ved Godsets Indpakning eller af indre Be-
deervelse, Svind, ssedvanlig Udikning, Dyrs D0d eller i0vrigt
af Godsets egen Beskaffenhed.
Er Skade foranlediget derved, åt Skibet ikke har vgeret
i beh0rig Stånd til Reisen, er Rederiet uden Ansvar, naar
Skibets Mangler ikke knnde opdages trods al anvendt Omhu.
§ 146.
Naar Godsets Tilstand eller Indpakningens Forsvarlighed
ikke kan kontrolleres ved Indladningen, kan Skipperen ved
Paategning paa Konnossementet, f. Ex. »fri for Lask, Brsek
128
»fri från läck, bräck eller skada» eller genom annat dylikt
förbehåll fritaga redaren från ansvarighet för skada, som
icke må antagas hafva tillkommit af sådan anledning, att re¬
daren jemlikt 145 § bör derför ansvara.
147 §.
Inlastas gods, som tydligen kan skönjas vara skadadt
eller illa beklädt, åligge befälhafvare!! att sådant i konnosse-
mentet uttryckligen anmärka. Underlåter han det, vare han
lastemottagaren derför ansvarig, ändock att i konnossementet
tecknats sådant förbehåll, som i 146 § omförmäles.
148 §.
Inlastas gods, som fordrar särskild vård, skall sådant
för befälhafvaren uppgifvas och å godset tydligen utmärkas;
försummas det, må ersättning ej fordras för skada, som icke
utan sådan omsorg kunnat afvändas.
Penningar, värdepapper eller dyrbarheter ersättas icke,
så vida de icke blifvit till art och värde angifna.
149 §.
Förekommer vid fartygets ankomst till lossningsorten
anledning, att gods skadats eller förlorats, ege ej mindre
befälhafvaren än lastemottagaren anordna besigtning å godset.
Finnes vid besigtningen godset hafva tagit skada, meddele
besigtningsmäimen jemväl yttrande angående den orsak, som
må antagas hafva vållat skadan.
Har gods utan förutgången besigtning blifvit utlemnadt
till lastemottagaren, och vill han göra anmärkning angående
godsets tillstånd, åligge honom att före utgången af nästa
129
eller Skade», forbeholde Fritagelse for Ansvar efter § 145.
Saadant Forbehold fritager dog ikke for Ansvar, livis Beska-
digelsen eller Formindskelsen maa antages åt vsere opstaaet
paa saadan Maade, åt Rederiet er ansvarligt derför i Medfpr
af § 145.
§ 147.
Indlades Gods, som tydelig kan sees åt vane beskadiget
eller uforsvarlig indpakket, paaligger det Skipperen udtryk-
kelig åt gj0re Bemmrkning derom i Konnossementet. Und-
lader han dette, er han allsvåldig overfor Ladningsmodtageren,
selv om der i Konnossementet er taget saadant Forbehold
som i § 146 naevnt.
§ 148.
Indlades Gods, som udkraiver sirlig Omhu o g Forsig-
tighed i Behandlingen, maa dette opgives for Skipperen o g
tydelig anmaerkes paa Godset. Forspmmes det, kan ingen
Erstatning krasves for Skade, som alene kunde vtere und-
gaaet ved Anvendelse af saadan Omhu og Forsigtighed.
Penge, Vasrdipapirer eller andre Kostbarheder erstattes
ikke, medmindre de ere blcvne udtrykkelig angivne som saa-
danne og deres Vand! opgivet.
§ 149.
Findes der ved Skibets Ankomst til Lossestedet Grund
til åt antage, åt der er skeet Skade paa Ladningen, eller åt
noget af den er gaaet tabt, kan ikke blot Skipperen (jfr.
§§ 43 og 44) men ogsaa Ladningsmodtageren lade afholde
Besigtigelsesforretning, under hvilken der, forsaavidt, Skade
forefindes, tillige bliver åt afgive Slejon angaaende Aar-
sagen.
Vil en Ladningsmodtager, som uden foregaaende Besig-
tigelse har faaet Godset udleveret, senere gjore Indsigelse
9
130
söckendag efter utfåendet anordna besigtning af godset; för¬
summas det, ege han ej fordra ersättning för skada, der det ej
visas, att skadan tillkommit genom fel eller försummelse af
redare, befälhafvare eller besättning.
150 §.
Skall jemlikt 145 § ersättning utgifvas för förloradt eller
skadadt gods, bestämmes ersättningen, efter ty i 201 och 202
§§ stadgas om ersättande af gods i gemensamt haveri.
För gods, som under resan blifvit jemlikt 50 § såldt för
fartygets behof, beräknas ersättningen såsom för förloradt gods;
dock att, der den sålunda beräknade ersättningen understiger
hvad för godset verkligen influtit, sistnämnda belopp skall i
stället till egaren utgifvas.
151 §.
Har befälhafvare tagit gods om bord, utan att aftal skett
om fraktens belopp, erlägges frakt, efter hvad vid tiden för
inlastningen var gångbar frakt å lastningsorten. Har af gods,
derom aftal skett, mer inlastats, än aftaladt var, erlägges
derför frakt efter enahanda grund, som för det gods, aftalet
angick.
I brist af öfverenskommelse beräknas frakt, som skall
utgå efter mått, vigt eller mängd, i förhållande till det ut-
lossade, men ej till det inlastade godset.
152 §.
Skall frakt räknas efter tid, löper den från och med
nästa söckendag, efter det fartyget är färdigt att mottaga last
och befälhafvare!! derom underrättat befraktaren, till och med
den dag, då lossningen afslutas. År fartyget befraktadt att
intaga last å annan ort, räknas frakt från och med nästa
dag, efter det fartyget är färdigt att afgå och anmälan
derom skett.
131
med Hensyn til dets Tilstand, maa han inden Utgången af
nasste S0gnedag efter Godsets Udlevering begjaere Skj0n af-
holdt snarest modigt. Fors0mmer han dette, kan han ikke
fordre Erstatning for Beskadigelse eller Formindskelse, med-
mindre det godtgj0res, åt saadän er bevirket ved Feil eller
Fors0mmelse fra Reders, Skippers eller Mandskabets Side.
§ 150.
Na ar der skal gives Erstatning for manglende, tabt eller
beskadiget Gods, bliver Erstatningen åt bestemme efter Reg-
leme i §§ 201 og 202.
Paa samme Maade som for tabt Gods beregnes Erstat¬
ningen for Gods, som under Reisen er solgt til Skibets Behov
i Medlem af § 50; dog kan det altid fordres erstattet med
det Bel0b, som er indvundet ved Salget.
§ 151.
Har Skipperen taget Gods ombord uden åt have truffet
Aftale om Fragtens St0rrelse, erlmgges Fragt efter hvad der
paa Indladningstiden var gångbar Fragt paa Afladestedet.
Er der af Gods, hvorom Aftale har fundet Sted, indladet
mere end aftalt, erleegges derför Fragt i Forhold til den be-
tingede.
I Mangel af anden Overenskomst beregnes Fragt, som
er bestemt efter Mani, Vaegt eller Masngde, efter hvad der
udlosses og ikke efter hvad der er indladet.
§ 152.
Er Fragten bestemt efter Tid, beregnes den fra og med
nasste Spgnedag, efteråt Skibet er fåordigt til åt modtage
Badning og Skipperen har meldt dette til Befragteren, til og
med den Dag, da Lösningen afsluttes. Gaar Kontrakten ud
paa, åt Skibet skal afgaa til andet Sted for der åt indtage
Badning, beregnes Fragten fra og med Dagen efter, åt Skibet
er fter dig t og meldt färdigt til åt afgaa.
132
Fördröjes fartygets afsegling eller uppehälles eljest resan
utan redares, befälhafvare eller besättnings vållande, skall
frakten ändock utan afdrag gäldas; dock att frakt icke be¬
räknas för den tid, fartyget uppehälles af sådant hinder, som
i 160 § sägs, eller måste ligga stilla i nödhamn för att istånd -
sättas efter timad skada.
153 §.
För gods, som icke finnes i behåll vid resans slut, utgår
icke frakt, så vida icke godset förlorats till följd af sin egen
beskaffenhet att lätt förderfvas eller dess bristfälliga inpack¬
ning eller eljest till följd af aflastarens vållande, eller godset
blifvit under resan såldt för egarens räkning.
År frakt på förhand betald för gods, för hvilket befrak-
taren, efter t}5" nu är sagdt, icke är pligtig att gälda frakt,
skall förskottet återbäras, der ej annat förbehåll skett.
154 §.
Befälhafvare!! vare ej pligtig att för betingad frakt taga
godset i stället. Kärl med flytande varor må dock egaren
öfverlåta för frakten, der mer än hälften finnes vara utläkt.
Denna rätt, som gäller hvarje särskildt kärl, må icke utöfvas,
efter det kärlet till mottagaren aflemnats, och ege ej rum,
der kärlet vid inlastningen varit bristfälligt eller illa beklädt,
så vida befälhafvare!! derom i konnossementet gjort anmärk¬
ning, på sätt i 147 § sägs.
155 §.
Betraktaren vare ej skyldig ersätta skeppsumgälder, bog-
serings-, karantäns- och andra dylika kostnader, som äro för¬
bundna med resan från lastningsorten till lossningsorten, utan
skall redaren allena vidkännas sådan kostnad.
133
For Forsinkelse eller Ophold, hvori Reder, Skipper eller
Mandskab ikke har nogen Skyld, gjpres intet Fradrag i Tids-
fragt; dog beregnes der ingen Fragt for den Tid, hvori
Skibet maa ligge stille i Havn paa Grund af nogen saadan
Hindring, som nsevnes i § 160, eller for åt istandssettes.
§ 153.
For Gods, som ikke findes i Behold ved Reisens Slut¬
ning, erlasgges ingen Fragt, medmindre det er tabt som
Felge af dets egen naturlige Beskaffenhed (jfr. § 145), eller
af Mangler ved Indpakningen eller af anden Feil eller For-
spmmelse fra Afladerens Side, eller det under Reisen er solgt
for Eierens Regning.
Er Fragt forud betalt for Gods, hvorfor Fragt efter det
Anfprte ikke bliver åt erlasgge, kan den fordres tilbage, naar
ikke andel- er forbeholdt.
§ 154.
Skipperen er ikke pligtig åt tage Godset i Stedet for
den betingede Fragt. Flydende Varer har Modtageren dog
Rot til åt överläde som Betaling for Fragten, naar mere end
Halvdelen findes åt vasre udlaekket. Henne Ret, som gjselder
for hvert enkelt Kar, maa imidlertid gjpres gjasldende for-
inden Modtageren har faaet det udleveret, og bortfalder des-
uden, naar Varen er kommen ombord i brpstf{eldig eller ufor-
svarlig Beholder, og Skipperen derom har gjort sandig Be-
mgerkning paa Konnossementet, jfr. § 147.
§ 155.
Befragteren bserer ingen Hel af de Udgifter og Omkost-
ninger, som ere forbundne med Reisen fra Ladningens Mod-
tagelse til dens Afleverelse paa Bestemmelsesstedet. Saa-
ledes vedkomme f. Ex. Skibsafgifter, Karantaeneomkostninger,
Bugserpenge o. 1. ikke Befragteren.
*
134
156 §.
Mottagande af godset medför för mottagaren förpligtelse
att gälda frakt samt hvad befälhafvare!! eljest eger att for¬
dra af befraktaren enligt konnossement eller annan handling,
enligt hvilken godset mottages.
157 §.
Befälhafvare!! vare ej pligtig utlemna godset, innan last-
emottagaren guldit de i 156 § omförmälda fordringar äfven¬
som ersättning för öfverliggedagar och annat uppehåll vid
lossningen, så ock haveribidrag samt annan fordran, för hvilken
godset må häfta, eller ock i taka händer nedsatt beloppet.
Varda penningar sålunda nedsatta, ege befälhafvare!! dem lyfta
efter godsets aflemnande; vare dock, der tvist emellertid
yppats angående lastemottagarens betalningsskyldighet, pligtig
ställa säkerhet för medlens återbärande i den mån, sådant
kan varda honom ålagdt. För ännu icke faststälda haveri¬
bidrag må gods ej qvarhållas, om lastemottagaren för dem
ställer säkerhet.
Vägrar lastemottagaren att fullgöra hvad honom för godsets
utfående sålunda åligger, ege befälhafvare!! upplägga godset,
som i 139 § sägs.
Hvad här är stadgadt vare ock gällande, der lossning
af gods eger rum i lastningsorten eller under resan.
158 §.
Varder gods upplagd! af sådan anledning, som i 139,
141 eller 157 § omförmäles, ege befälhafvaren låta genom
offentlig auktion sälja så mycket af godset, att utom tull
och öfriga omkostnader de i 157 § omförmälda fordringar
dermed betäckas.
135
§ 156.
Ved åt modtage Godset bliver Ladningsmodtageren for-
pligtet til åt betale Fragt og hvad Skipperen i0vrigt maatte
have Krav paa i Medf0r af Koimossementet eller andet
Dokument, i Henhold til livilket Leveringen sker.
§ 157.
Skipperen er ikke pligtig åt ndlevere Godset, f0rend
Modtageren betaler eller deponerer, hvad han efter § 156
har åt udrede, saa og Erstatning for Overliggedage eller
andet Ophold ved Lösningen, Havaribidrag og hvad der
i0vrigt maatte paahvile Godset, jfr § 277. Hvad saaledes
deponens, er Skipperen berettiget til åt hmve, naar Godset
er udleveret, dog kun mod Sikkerhedsstillelse, hvis der er
reist Tvist om Modtagerens Förpligtelse^ Er Belobet af
Havaribidrag endnu ikke bestemt, maa Gods ikke holdes
filbåge derför, naar Modtageren stiller behprig Sikkerhed.
Vmgrer Ladningsmodtageren sig ved åt opfylde sine
Forpligtelser efter det Anfprte, Lomme Reglerne i § 139 om
Godsets Oplseggelse m. v. til Anvendelse.
Bestemmelseme i nservmrende Paragraf gj ad de ogsaa,
naar indladet Gods begjseres udlosset paa Ladested eller i
Mellemhavn.
§ 158.
Naar Gods oplaegges saaledes som i §§ 139, 141og 157
omhandlet, er Skipperen berettiget til ved offentlig Auktion
åt lade sadge saameget deraf, som udfordres til åt daskke de
i § 157 nmvnte Fordringer foruden Told og Omkostninger.
136
159 §.
Utlemnas gods till lastemottagarens förfogande, ege
befälhafvare!! ej vidare talan mot befraktaren för fordran, som
bort af mottagaren gäldas; dock stånde honom öppet att
hos befraktaren utsöka hvad denne till befälhafvare^ skada
skulle vinna, om fordringen förfölle. Har befälhafvaren icke
utlemnat godset, men finnes det vid försäljning icke förslå
till fordringens gäldande, vare befraktaren ansvarig för bristen.
160 §.
Om före fartygets afgång från den hamn, der resan skall
börja,
antingen fartyget eller godset genom utbrott af krig blifver
ofritt;
eller fartyget belägges med embargo;
eller den hamn, der resan skall börja, eller den, dit den är
stäld, genom blokad stänges, eller det gods, befrakt-
ningen angår, förbjudes till utförsel i allastningsorten eller
till införsel i bestämmelseorten;
eller genom annan åtgärd af högre hand fartygets resa
eller godsets försändning hindras;
då ege såväl befälhafvaren som befraktaren rätt att häfva
fraktslutet, och drage hvar sin kostnad och skada,
Angår sådant hinder endast en del af befraktares gods,
ege han ej rätt häfva aftalet utan att betala frakt, efter ty
i 126 och 129 §§ sägs; häfves icke aftalet, må inlastadt
gods, som af hindret träffas, på befraktarens bekostnad åter
lossas. Anmäler befraktaren före lastningstidens utgång sig
vilja i stället inlasta annat gods, som likaså beqvämt kan å
fartyget föras, vare befälhafvaren pligtig medtaga godset,
der det utan uppehåll aflemnas; njute dock af befraktaren
ersättning efter pröfning af skiljemän ej mindre för den ökade
137
§ 159.
Na ar Skipperen har udleveret Godset til Modtageren,
kan han ikke gj0re noget Krav mod Befragteren for de Be¬
tel), som Modtageren var pligtig åt betale; dog har han Ret
til hos Befragteren åt indtale, hvad denne vilde blive beriget
med paa Skipperens Bekostning, hvis ethvert Krav bortfaldt.
Er Godset derimod ikke bleven udleveret, og Skipperens
Fordringer ikke fyldestgjpres ved dets Sälg, er Befragteren
ansvarlig for det manglende Beteb.
§ 160.
Enhver af Parterne kan liden åt give nogen Erstatning
haeve Fragtkontrakten, naar fpr Skibets Afgång fra det Sted,
hvor Reisen skal begynde,
enten Krig udbryder, som gjpr Skib eller Badning ufri,
eller Slöhet bekegges med Embargo,
eller Afgangshavnen eller Bestemmelseshavnen bliver blokeret,
eller Godsets Udfprsel fra hin eller Indfprsel til denne
bliver forbudt,
eller Skibets Reise eller Godsets Forsendelse hindres ved
nogen anden Föranstaltning af offentlig Myndighed.
Angaar saadan Hindring kun en Del af en Befragters
Gods, har denne ikke Ret til åt hteve Kontrakten uden åt
betale Fragt efter Regleme i §§ 126 og 129; hseves Kon¬
trakten ikke, kan indladet Gods, som trseffes af Hindringen,
igjen udlosses paa Befragterens Bekostning. Ampel der Be¬
fragteren inden Udtebet af Overliggedagene, åt han vil ind-
lade andet Gods, er Skipperen pligtig åt medtage det, naar
det ligesaa bekvemt kan fpres paa Skibet og det leveres
uden Ophold; samtlige dermed forbundne Omkost,ninger kan
han kraive godtgjort af Befragteren, som derhos ogsaa er
pligtig åt betale Erstatning efter § 122, hvis Overliggedagene
overskrides. Er Skibet befragtet af Flere, maa det ikke i
138
kostnad, som för godsets inlastning må uppkomma, än äfven,
der inlastningen ej afslutas inom lastningstiden, för skada och.
förlust, som genom uppehållet vållas. År fartyget befraktadt
till flere, må det icke af sådan anledning utan samtlige be-
fraktarnes medgifvande uppehållas utöfver lastningstiden.
År fartyg befraktadt till flere, och varda på grund af
hinder för eu eller flere af befraktarne de med dem slutna
aftal häfda, ege befälhafvaren uppsäga jemväl öfriga frakt¬
sluten, der den frakt, som för resan skulle komma att utgå,
understiger hälften af hela det betingade fraktbeloppet.
161 §.
Går fartyg under resa förloradt eller förklaras det icke
vara iståndsättligt, upphöre befraktningsaftalet att vara gällande;
dock vare befälhafvaren pligtig att för lastegarens räkning vid¬
taga sådan åtgärd med lasten, som i 57 § föreskrifves.
Frakt beräknas i ty fall efter det uppseglade afståndets
förhållande till hela den resa, fraktslutet afsåg, dock med
fäst afseende å den tid, som till resan åtgått, samt de der¬
med förbundna särskilda svårigheter och kostnader i förhål¬
lande till den öfriga resans (afståndsfrakt). Kunna parterna
icke enas om den frakt, som bör utgå, skall beloppet be¬
stämmas af skiljemän.
Vill lastegaren öfverlåta godset för frakten, stånde det
honom öppet.
162 §.
Inträffar sådant hinder, som i 160 § omförmäles, efter
det fartyget lemnat den hamn, der resan börjat, stånde än¬
dock hvardera parten fritt att häfva fraktslutet, men befrak-
taren gälde för den vid aftalets häfvande tillryggalagda delen
af resan afståndsfrakt, beräknad efter ty i 161 § sägs. Häfves
aftalet från befälhafvarens sida, åligge denne att för last-
139
saadan Anledning opholdes udover Overliggedagene liden
samtlige Befragteres Samtykke.
Er der flere Befragtere, og Kontrakten med en eller flere
af dem hmves paa Grund af Hindringer, der ramme For-
sendelsen af deres Gods, er Skipperen berettiget til åt lueve
Kontrakten ogsaa for de 0vriges Vedkommende, naar den
Pragt, han vilde faa for Reisen, er mindre end Halvdelen af
det hele betingede Fragtbelob.
§ 161.
Gaar Skibet tabt paa Reisen, eller erkleeres det for uistand-
ssetteligt, ophprer Fragtkontrakten åt vane gjeeldende. Skip¬
peren er dog pligtig for Eierens Regning åt traeffe hensigts-
mfessige Foranstaltninger med Hensyn til Ladningen, saaledes
som foreskrevet i § 57 sidste Stykke.
For Godset svares i saa Fald Afstandsfragt efter Laeng-
den af den tilbagelagte Del af Reisen i Forhold til den hele
Reise, dog under Hensyn til den Tid, som Reisen har med¬
taget, og til de med samme forbundne sseregne Vanskelig-
heder og Omkostninger i Forhold til den tilbagestaaende Del
af Reisen. Kunne Parterne ikke enes om den Fragt, som
skal betales, kan enhver af dem forlange den bestemt. ved
lovligt Skjpn.
Yil Eieren överläde Godset for Afstandsfragten, staar
det barn frit for.
§ 162.
Tndtradfer saadan Hindrmg, som omhandles i § 160, efteråt
Skibet er afgaaet fra det Sted, hvor Reisen begynder, er en¬
hver af Parterne ligeledes berettiget til åt haeve Kontrakten,
men Befragteren skal da betale Afstandsfragt beregnet efter
Regleme i § 161. Iheves Kontrakten fra Rederiets Side og
Ladningen losses, paaligger det Skipperen for Eierens Reg-
140
egarens räkning vidtaga sådan åtgärd med lasten, som i 57 §
föreskrifves.
Varder fartyget af sådant hinder efter lastens intagande
nppehållet i lastningsorten eller i hamn, som under resan an-
löpes, skall kostnaden för nppehållet fördelas å fartyg, frakt
och last, som för gemensamt haveri stadgas; dock att, der
aftalet häfves, sådan fördelning ej eger rum i afseende på
kostnad, som derefter uppkommer.
163 §.
Häfves fraktslut på grund af sådant hinder, som i 160 §
omförmäles, och skall till följd deraf lossning af last ega rum,
vare befraktaren skyldig vidkännas all kostnad, som för loss¬
ningen uppkommer, der hindret angår godset allena; angår
hindret tillika fartyget eller detta allena, eller har befälhafvare!!
gjort bruk af den i nämnda § honom medgifna rätt att upp¬
säga fraktslut, vare om lossningskostnadens bestridande lag,
som i 136 § stadgas.
164 §.
Varder fartyg af någon anledning uppehållet i lastnings¬
orten eller å ort, som under resan anlöpes, och kan det skä¬
ligen antagas, att uppehållet skall blifva af längre varaktighet,
ege befraktaren emellertid utlossa sitt gods, der han ställer
säkerhet för betalning af de fordringar, som i 157 § omför-
mälas, för den händelse att godset icke på befälhafvarens till¬
sägelse i rätt tid åter inlastas. År fartyget befraktadt till
flere, må lossning af en befraktares gods icke utan öfriges
samtycke ega rum, der skada eller förlust skulle dem genom
lossningen tillskyndas.
Vill befraktare håfva fraktslutet och förfoga öfver
godset, skall frakt gäldas, efter ty här ofvan är sagdt.
Har fartyget för liden skada nödgats anlöpa nödhamn och
befinnes vid anstäld besigtning, som i 43 § sägs, att tillföljd
af uppehållet för fartygets iståndsättning lasten i sin helhet
141
ning åt drage Omsorg for den overensstemmende med § 57
sidste Stykke.
Bliver Skibet ved saadan Hindring opholdt paa Lade-
stedet efter der åt liave indtaget Badning, eller i Havn, som
anlpbes under Reisen, blive Omkostningerne ved Opholdet,
indtil Fragtkontrakten er hsevet, åt fordele paa Skib, Fragt
o g Badning efter Reglerne om almindeligt Havari.
§ 163.
Ila;ves Fragtkontrakten af saadan Grund, som i § 160
omliandles, og Gods som F0lge deraf skal udlosses, er Be¬
fragteren pligtig åt bane alle derved foranledigede Omkost-
ninger, saafremt Hindringen for Kontraktens Fnldf0relse alene
angaar Godset. Angaar den tillige Skibet eller alene dette,
eller bär Skipperen gjort Brug af sin Opsigelsesret efter §
160 sidste Stykke, gjmlder derimod den almindelige Regel i
§ 136.
§ 164.
Bliver Skibet af en eller anden Aarsag opholdt paa
Badestedet eller senere paa Stod, som anl0bos under Reisen,
og der er Grund til åt antage, åt Opholdet vil blive af laen-
gere Varighed, staar det Befragteren frit for, midt ertidig åt
lade sit Gods udlosse, naar han stiller Sikkerbed for Betalin¬
gen af de i § 157 neevnte Fordringer for det Tilfelde, åt
Godset ikke bliver betimelig indladet igjen efter Skipperens
Tilsigelse. Er der flere Befragtere, kan ingen forlange sit
Gods losset liden de 0vriges Samtykke, naar disse ved saa¬
dan Rösning vilde lide Tab eller Skade.
Vil Befragteren hrnve Kontrakten og disponera over sit
Gods, er han pligtig åt betale Fragt efter de o venfor givne
Regler. Har Skibet paa Grund af Skade maattet s0ge N0d-
havn, og skj0nnes det, åt Kadningen i det Hele eller för dens
vmsentligste Del som F0lge af det Ophold, Istandssettelsen
142
eller till väsentlig del skulle förderfvas, ege betraktaren hafva
aftalet mot afståndsfrakt, beräknad efter ty i 161 § sägs;
dock att, der fartyget är beffaktadt till flere, den rätt, nyss
är sagd, icke eger rum, när någon af öfrige befraktare yrkar
resans fortsättande.
165 §.
Har någon till särskilda personer öfverlåtit särskilda
exemplar af konnossement, och tvista innehafvarne om bättre
rätt, ege innehafvaren af det exemplar, som först öfverlemnats,
bästa rätt, der icke de särskilda exemplaren betecknats med
särskilda nummer, som i 133 § sägs; äro exemplaren sålunda
betecknade, gälle det exemplar, som är utmärkt med lägsta
nummer. Har lossning rätteligen skett till annan innehafvare
af konnossement, vare denne dock icke pligtig utlemna god¬
set, der det icke visas, att han vid komiossementets förvärf¬
vande icke varit i god tro eller att han dervid handlat med
grof vårdslöshet.
166 §.
Vägrar köpare af varor, åhvilka konnossement till honom
öfverlemnats, att godkänna eller betala rätteligen dragen vexel
å köpesumman, eller undandrager han sig uppfyllande af de
för öfverlåtelsen eljest stadgade vilkor, ege säljaren rätt in¬
ställa lossning af godset och deröfver annorledes förfoga.
Lag samma vare, der köparen, innan betalning för godset till
fullo erlagts, kommit i konkurstillstånd eller vid utmätning
funnits sakna tillgång att betala sin gäld eller ock, om han
är köpman, instält sina betalningar; dock med rätt för köpa¬
ren eller konkursboet att mot köpeskillingens erläggande ut¬
bekomma godset. Har på grund af öfverlåtelse af köparen
konnossementet kommit i annan mans hand, ege säljaren mot
denne icke den rätt, nyss är sagd, der det ej visas, att inne¬
hafvaren vid konnossementets förvärfvande icke varit i god
tro eller att han dervid handlat med grof vårdslöshet.
143
udkrasver, vil blive bedasrvet, er Befragteren berettiget til åt
hseve Kontrakten mod åt betale Afstandsfragt beregnet efter
Regleme i § 161. Er der flere Befragtere, gj tv klor dette
dog ikke, naar nogen af dem förlänger Reisen fortsat.
§ 165.
Er der överdraget sgerskilte Exemplarer af Konnosse-
mentet til forskjellige Personer, har den Indehaver, hvis Exem¬
plar Overdrageren f0rst har leveret fra sig, bedste Ret, med-
mindre Exemplarerne paa den i § 133 sidste Stykke angivne
Maade ere betegnede med Nummere, thi da har den Inde¬
haver Fortrinet, hyis Exemplar er betegnet med det laveste
Nummer. Er imidlertid Godset rettelig udlosset til en anden
Indehaver, er denne ikke pligtig åt udlevere det igjen, med-
mindre det godtgjVres, åt han ved Konnossementets Erhver-
velse ikke har vmret i god Tro eller har handiet med grov
Uagtsomhed.
§ 166.
Naar Kjpber, til hvem et Konnossement er udstedt eller
överdraget, vrngrer sig ved åt acceptere eller betale den for
Kj0besummen rettelig trukne Vexel eller un ddrager sig for
åt opfylde andre for Overdragelsen stillede Vilkaar, har Sml-
geren Ret til åt hindre Udlevering af Godset og til åt raade
over det paa anden Maade. Det samme gjaelder, naar Kj0-
beren, inden Betaling for Godset fuldt er erlagt, enten er
kommen under Konkurs eller ved Exekution er fonden åt
mangle Midler til åt betale sin Gjadd, eller ogsaa, hvis han
er Handlende, har standset sine Betalinger, alt medmindre
Kjobesumrnen fuldt betales. Er Konnossementet överdraget
til Trediemand, har Saelgeren ikke mod denne saadan Ret,
medmindre det godtgj0res, åt Indehaveren af Konnossementet
ved dets Erhvervelse ikke har vseret i god Tro eller har
handiet med grov Uagtsomhed.
144
Har i de fall, då köp af varor sålunda återgår, köparen
godkänt vexel å köpeskillingen eller derå gjort afbetalning
eller eljest fått vidkännas utgift för godset, vare säljaren skyl¬
dig återställa vexeln eller det utbetalda beloppet äfvensom er¬
sätta köparens häfda utgifter.
167 §.
Har konnossement förkommit, ege den, som förlorat
konnossementet, hos rätten i fartygets bestämmelseort göra
ansökan om konnossementets dödande; inlemne då afskrift af
konnossementet eller sådan uppgift om dess innehåll, som må
vara nödig för konnossementets säkra igenkännande. Visar
sökanden sannolik anledning, att konnossementet verkligen
förkommit, läte rätten genom offentlig stämning, som å dess
dörr skall anslås och i allmänna tidningarne tre gånger, fjor¬
ton dagar mellan hvarje gång, införas, kalla konnossementets
innehafvare att inom viss förelagd tid, räknad från den dag,
stämningen sista gången i tidningarne infördes, uppvisa kon¬
nossementet vid rätten; skolande den tid, som förelägges,
icke sättas kortare än tre månader eller längre än ett år.
Varder icke konnossementet inom föreskrifven tid uppvist,
och fullföljes derefter ansökningen, gifve rätten utslag, hvar¬
igenom konnossementet dödas.
168 §.
Den, som med sådan åtkomst, som i 134 § sägs, har
konnossement i handom, vare ej pligtig utlemna det till den,
för hvilken det må hafva förkommit, der det ej visas, att
han vid konnossementets förvärfvande icke varit i god tro
eller att han dervid handlat med grof vårdslöshet.
145
Har Kj0beren accepteret Vexel for Kjobcsummen, betalt
Noget paa denne eller haft npdvendige Udlmg for Godset, er
Saelgeren, naar han vil gjdre den her omhandlede Ret gjael-
dende, pligtig åt udlevere Vexlen og tilbagebetale, hvad Kj0-
beren har afbetalt eller udlagt.
§ 167.
Bortkommet Konnossement kan mortificeres ved Dom
paa det Sted, hvor Varerne skulle afleveres. Den, som at-
traar Mortifikation, har derom til Retten åt indgive Andra-
gende, hvori han maa oplyse sin Adkomst til det bortkomne
Konnossement og under Edstilbud erklsere, åt han ikke har
överdraget det til nogen Anden. Indr0mmes Andragendet,
bestemmer Retten Varslet for Staevningen, hvilket ikke maa
smttes under 12 Uger og ikke over 1 Aar. Staevningen ind-
rjkkes 3 Gånge i de for offentlige Bekjendtgjprelser bestemte
Tidender (norsk: i Kundgjprelsestidenden) med mindst 8 Båge
mellem hver Gång.
Er Konnossement udstedt her i Riget paa Gods, som
skulde leveres i Udlandet, men som bliver udlosset her i
Riget, fordi Fragtkontrakten haeves eller Reisen af bry des, kan
det s0ges mortificeret paa det Sted, hvor Konnossementet er
udstedt, naar Retten i Sägens Omstaendigheder finder Grund
til derför åt give Kjendelse.
Udlevering af de i Konnossementet omhandlede Varer
mod Sikkerhedsstillelse kan forlanges, naar Staevningen er
lovlig kundgjort; forinden dette er skeet, krmves sirlig Kjen¬
delse af Retten.
§ 168.
Den, som har et Konnossement ihaende med saadan Ad¬
komst som i § 134 nasvnt, er ikke pligtig åt udlevere det
til den, fra hvem det maatte vaere bortkommet, medmindre
det godtgj0res, åt han ved Erhvervelsen ikke har vaeret i god
Tro eller har handiet med grov Uagtsomhed.
10
146
169 §.
Den, som betingat sig plats å fartyg såsom passagerare,
vare skyldig att å utsatt tid infinna sig om bord; försum¬
mar han det, och kommer han till följd deraf icke att med¬
följa fartyget, vare ändock pligtig erlägga full afgift för
resan.
Angår aftalet befordrande af viss person, och varder denne
före resans anträdande af laga förfall hindrad att medfölja,
skall endast half afgift erläggas; inträffar sådant förfall efter
resans anträdande, skall full afgift utgå.
170 §.
Aftal angående passagerares befordrande vare utan er¬
sättningsskyldighet å någondera sidan förfallet, der fartyget
går förloradt eller förklaras icke vara iståndsättligt eller så¬
dant hinder för resan inträffar, som i 160 § sägs; var resan
börjad, när sådant fall inträffade, vare passageraren dock
pligtig att för den tillryggalagda delen af resan erlägga af¬
gift, beräknad efter ty 161 § bestämmer.
171 §.
Passagerare vare skyldig ställa sig till noggrann efter¬
rättelse allt, hvad med afseende å ordning och skick om
bord föreskrifves.
172 §.
Gods, som passagerare förer med sig om bord, skall,
när det öfverlemnats till befälhafvaren eller den, som af
honom dertill satt är, i händelse af förlust eller skada er¬
sättas såsom annat gods, efter ty här ofvan är stadgadt.
147
§ 169.
Den, gom har betinget sig Plads paa Skib som Pas¬
sager, er pligtig åt indfinde sig ombord til den bestemte
Tid; forspmmer han det, og kommer han som Fplge deraf
ikke til åt medf0lge Skibet, er han alligevel pligtig åt
betale fuld Fragt for Reisen.
Angaar Kontrakten Befordring af en bestemt Person,
og denne fpr Reisens Tiltrmdelse ved lovligt Forfald bliver
forhindret i åt medfplge, bliver kun halv Fragt åt erlmgge.
Indtrmffer saadant Forfald efter Reisens Tiltrsedelse, betales
fuld Fragt.
§ 170.
Kontrakt om Passagerbefordring bortfalder, uden åt der
fra nogen af Siderne kan gjpres Krav paa Erstatning, naar
Skibet gaar tabt eller erklanes uistandssetteligt, eller naar
nogen saadan Hindring indtrmffer, som omliandles i § 160.
Er Reisen begyndt, er Passageren dog pligtig åt betale
Fragt for den tilbagelagte Del af Reisen beregnet, efter
Reglerne i § 161.
§ 171.
Passagerer ere pligtige noie åt rette sig efter de For¬
skrifter, som gives for god Skik og Orden ombord.
§ 172.
Med Hensyn til Ansvar for Gods, som Passagerer fpre
med sig, og som er overleveret til Skipperen eller til den,
som er sat til åt tage mod Godset, gjeelde de samme Regler,
som ovenfor i dette Kapitel ere givne angaaende Erstatning
for tabt eller beskadiget Gods.
148
173 §.
Befälhafvare» vare ej pligtig utlemna passagerares gods,
innan passagerareafgiften guldits och betalning erlagts för
kost under resan; ege ock, der betalning icke erlägges,
upplägga och försälja godset, som i 157 och 158 §§ sägs.
Sjette kapitlet.
Om "bodmeri.
174 §.
Upptager befälhafvare i nöd till resans fortsättande eller
lastens bevarande eller vidare fortskaffande penningelån och
pantförskrifver (förbodmar) derför, på sätt här nedan sägs,
fartyg, frakt eller last, ege borgenären för sin fordrans be¬
talning hålla sig allenast till de förbodmade föremålen, efter
det resan slutat, men njute för sin fordran förmånsrätt, efter
ty i 11 kapitlet sägs.
175 §.
För bodmerilån må befälhafvare» förpanta fartyg, frakt
eller last, hvar för sig eller gemensamt. Tages lån till be¬
stridande af utgift, som angår lasten allena, må denna sär-
skildt förpantas; för annan utgift må lasten icke förpantas utan
gemensamt med fartyg och frakt. Åro fartyg och last ge¬
mensamt pantförskrifna, skall utan särskildt förbehåll jemväl
frakten anses vara under pantsättningen innefattad.
Har föremål förbodmats för utgift, som icke angår samma
föremål, och varder till följd af pantsättningen betalning ur
panten utsökt, ege pantens egare söka sitt åter ur de före-
149
§ 173.
Skipperen er berettiget til åt tilbageholde Passageremes
Gods, indtil Passagerfragten og Betaling for, hvad de have
fortmret paa Reisen ombord, er erlagt. Han har derhos med
Idensyn til dette Gods samme Ret som i §§ 157—158 er
givet Skipperen over andet Gods, hvorfor Fragten ikke be-
tales.
Sjette Kapitel.
Om Bodmeri.
§ 174.
Naar Skipperen i Nodstilfelde til Reisens Fortssettelse
eller Ladningens Bevaring eller Viderebefordring optager Penge-
laan og derför pantsaetter (forbodmer) Skib, Fragt eller Bad¬
ning paa den nedenfor angivne Maade, kan Kreditor for sin
Fordring alene holde sig til de forbodmede Yaerdier efter
Reisens Slutning, men i dem har han Söpanteret efter denne
Lovs Kapitel 11.
§ 175.
Bodmeri kan optages paa Skib, Fragt og Badning, eller
paa en eller flere af disse Gjenstande. Optages Laan til Be-
stridelse af Udgifter, som alene vedkomme Ladningen, kan
denne särskilt forbodmes; for andre Udgifter maa Ladnin¬
gen kun forbodmes i Förbindelse med Skib og Fragt. Ere
Skib og Badning forbodmede under Et, ansees Fragten ind-
befattet under Forbodmingen, men ellers kun hvor den sär¬
skilt nsevnes.
Er nogen af de naevnte Vaerdier forbodmet for Udgifter,
som ikke vedkomme Pantet, og Fyldestgjörelse deri spgt af
150
mål, Indika rätteligen bort för lånet förbodmas, med enahanda
rätt, som, der samma föremål för lånet förbodmats, skulle
hafva tillkommit långifvaren.
176 §.
Innan befälhafvaren upptager lån å bodmeri, skall han låta
på tillförlitligt sätt bestyrka behofvets verklighet och omfång
genom besigtning i den ordning, 43 § stadgar, om sådan kan
ega rum, men eljest genom intyg af svensk konsul eller, der
sådan icke finnes, af annan myndighet.
177 §.
Har befälhafvaren utan laga anledning upptagit lån å
bodmeri, njute borgenären ändock sin rätt till godo, der lånet
upptagits under sådana omständigheter, att långifvaren må
anses hafva varit i god tro. Har behofvet blifvit bestyrkt
på sätt i 176 § sägs, vare vidare bevisning i berörda hän¬
seende icke af nöden.
178 §.
När bodmerilån upptages, skall derom upprättas skriftlig
handling (bodmeribref) med alla de vilkor, som betingats. Så¬
dan handling skall för att gälla såsom bodmeribref innehålla:
1) benämning af bodmeribref eller annan beteckning,
som angifver, att aftalet är ingånget såsom bodmeri;
2) långifvarens namn;
3) uppgift å det belopp, för hvilket panten häftar (bod-
meriskulden);
4) uppgift å de pantförskrifna föremålen;
5) fartygets namn;
6) uppgift å den resa, för hvilken lånet upptages (bod-
meriresan); och
7) befalhafvarens underskrift.
151
Bodmerikreditor, kan Pantets Eier for det Bel0b, som han
saaledes har maattet tilsvare, s0ge Betaling i de Vaerdier,
hvilke Udgifterne vedkorn, med samme Rot, som om de vare
forbodmede til ham.
§ 176.
Forinden Skipperen optager Laan paa Bodmeri, skal han
noiagtig oplyse de Omstaendigheder, som npdsage ham til åt
optage Laanet, saavidt ske kan ved saadan Forretning, som
omhandles i § 43, men ellers ved Erklaeringer af Konsul
eller, livor saadan ikke findes, af anden Myndighed.
§ 177.
Åt Skipperen har optaget Bodmerilaan uden åt de lov¬
lige Betingelser derför ere tilstede, har ingen Indflydelse paa
Fordringshaverens Ret, naar Laanet er optaget under saa-
danne Omstaendigheder,. åt Laangiveren maa ansees åt have
vaeret i god Tro med Hensyn til dets Npdvendighed. Er
denne bestyrket paa den i § 176 anf0rte Maade, udkraeves
intet videre Bevis.
§ 178.
Naar Bodmerilaan optages, skal der udfaerdiges skriftligt
Dokument. Dette maa for åt gjaelde som Bodmeribrev inde-
holde:
1) Benaevnelsen Bodmeribrev eller anden Betegnelse,
som angiver, åt Kontrakten er indgaaet som Bodmeri;
2) Laangiverens Navn;
3) Angivelse af det Bel0b, for hvilket det Forbodmede
hefter (Bodmerigjaelden);
4) Angivelse af de forbodmede Gjenstande;
5) Skibets Navn;
6) Angivelse af den Reise, for hvilken Laanet optages
(Bodmerireisen);
7) Skipperens Underskrift.
152
179 ;§.
Bodmeribref skall, der långifvaren det äskar, utfärdas i
flere exemplar, hvilka dock alla skola vara lika lydande och
utmärka, huru många blifvit utstälda.
År bodmeribref stäldt till viss man, må det ändock öfver-
låtas, såsom vore det stäldt till viss man eller order, der icke
genom orden »icke till order» eller annat dylikt förbehåll i bod-
meribrefvets text öfverlåtelse blifvit förbjuden. Emot den, till
hvilken bodmeribref öfverlåtits, _vare, ändock att handlingen
icke innehåller sådant förbehåll, som nyss är sagdt, invänd¬
ning derom, att laga anledning till lånets upptagande saknats,
lika gällande som mot långifvaren.
180 §.
För bidrag, som till gäldande af gemensamt haveri skall
utgå af förbodmadt föremål, sker ej afdrag å bodmeriskulden;
varder panten af sådan anledning otillräcklig till lånets be¬
talande, vare förlusten borgenärens.
181 §.
Befälhafvaren åligge noggrant sörja för de förpantade
föremålens vård och bevarande. Utan tvingande skäl må han
icke företaga någon handling, hvarigenom pant utsättes för
annan eller större fara, än i bodmeribrefvet förutsattes. Bry¬
ter befälhafvaren häremot, svare han för all skada och förlust,
som deraf kommer.
Har befälhafvaren, utan nödtvång och utan att långifvarens
fördel sådant bjudit, ändrat den resa, som i bodmeribrefvet
finnes bestämd, eller afvikit från vanlig väg, eller har han
efter bodmeriresans slut utsatt panten för ny fara, vare befäl¬
hafvaren, der panten sedan finnes otillräcklig till lånets gäl¬
dande, ansvarig för bristen, så vida icke visas kan, att för¬
lusten snille hafva uppstått, äfven om befälhafvaren iakttagit
hvad honom ålegat.
153
§ 179.
Bodmeribrevet bliver, naar Laangiveren förlänger det, åt
udfserdige i flere Exemplarer; Texten skal i alle vaere lige-
lydende o g angive, hvormange Exemplarer der ndstedes.
Åt Bodmeribrev överdrages til en Anden, afskjaerer ikke
den Indsigelse, åt de lovlige Betingelser for Bodmerilaans
Optagelse ikke have vseret tilstede.
§ 180.
Havaribidrag, som skulle betales af forbodmede Vserdier,
tilsvares af disse uden Afdrag paa Bodmerigjasiden; men
bliva Vserdierne derved utilstraekkelige til åt daskke denne,
baerer Bodmerikreditor Tabet.
§ 181.
Det paaligger Skipperen åt dragé Omsorg for de forbod¬
mede Gjenstandes Bevaring og Frelse. Uden tvingende Grund
maa han ikke foretage nogen Handling, hvorved de udsöettes
för anden eller stprre Fare, end Laangiveren ifplge Bodmeri¬
brevet har maattet forudsaette. Forser Skipperen sig herimod,
er han ansvarlig for den Skade, som derved foranlediges.
Har han uden Npdvendighed, og uden åt Laangiverens
Fordel kr te ver saadant, forandret den Reise, der er bestemt
i Bodmeribrevet, eller afveget fra den sa;dvanlige Yei, eller
har han efter Bodmerireisens Tilendebringelse udsat de for¬
bodmede Gjenstande for ny Fare, bliver han, naar disse se-
nere findes utilstraekkelige til Bodmerigjaeldens Ilaskning, an¬
svarlig for det manglende Belpb, medmindre det godtgj0res,
åt Tabet vilde vane indtraadt, selv om Skipperen havde iagt-
taget alt, hvad der paalaa ham.
154
182 §.
Bodmeriskulden skall, der icke annat är aftaladt, betalas
å deri ort, der bodmeriresan enligt aftalet slutar, å sjunde
dagen efter fartygets ankomst.
Slutar resan, innan fartyget hunnit till den i bodmeri-
brefvet angifna bestämmelseort, vare lånet till betalning för¬
fallet å sjunde dagen, efter det resan instäldes, och skall betal¬
ning erläggas å den ort, der resan slutar; åliggande det befäl-
hafvaren att ofördröjligen underrätta borgenären om resans
inställande. Inställes resan af annan anledning, än i 160 eller
161 § sägs, ege borgenären undfå ersättning för all kost¬
nad, som till. följd af resans inställande ådrages honom.
183 §.
Uteblifver betalning utöfver förfallo dagen, njute borge¬
nären laga ränta såväl å hufvudstol som å utfäst premie. Skall
premien räknas efter tid, löper den ej längre än till förfallodagen.
184 §.
Betalning skall erläggas till den, som å förfallodagen
visar sig vara behörig innehafvare af ett exemplar af bodmeri-
brefvet, mot dettas återställande med åtecknadt bevis om be¬
talning. Anmäla sig flere innehafvare af bodmeribref, må icke
till någon af dem betalning erläggas, utan skall befälhafvare!!
i taka händer nedsätta det till betalning förfallna beloppet samt
derom underrätta parterne.
Före förfallodagen må befälhafvaren ej erlägga betalning,
utan att samtliga exemplar af bodmeribrefvet återställas.
185 §.
Så snart fartyget ankommit till den ort, der resan slutar,
ege befälhafvaren, ändock att förfallodag ej är inne, i taka
händer nedsätta det belopp, som å förfallodagen skall betalas,
och derefter förfoga öfver panten. År lasten allena pant-
155
§ 182.
Naar ikke andet er vedtaget, forfalder Bodmerigjgeld til
Betaling paa det Sted, hvor Bodmerireisen efter Kontrakten
ender, Ugedagen efter Skibets Ankomst, uden Lpbedage.
Sluttes Reisen inden Skibet er ankommet til det i Bod¬
meribrevet angivne Bestemmelsessted, forfalder Laanet til
Betaling Ugedagen efter Reisens Afsilning, og Betalingen
bliver åt erltegge paa det Sted, hvor Reisen saaledes sluttes.
Det paaligger Skipperen ufort0vet åt meddele Fordringsha-
veren Underretning om Förändringen. Sker denne af anden
Grund end i §§ 160 og 161 naiv rit, har Fordringshaveren Krav
paa Erstatning for de Omkostninger, den medforer for ham.
§ 183.
Naar efter Forfaldstid Bodmerigjadd ikke betales ved
Paakrav, er Kreditor berettiget til derefter åt fordre Renter,
6 pCt. om Aaret, saavel af Kapital som af Premie.
Er Prsemien bestemt efter Tid, beregnes den kun ixidtil
F orfaldsdagen.
§ 184.
Naar Forfaldsdagen er kommen, kan Betaling fordres
efter et enkelt Exemplar af Bodmeribrevet, mod åt dette ud-
leveres med paategnet Kvittering. Melder der sig flere Ihsende-
havere med Fordring paa Betaling, maa den ikke erhegges
til nogen af dem, men Skipperen har åt deponere det för¬
tal dne Belpb i sikker Förvaring og derom åt underrette Parterne.
För Forfaldstid maa Skipperen ikke erkegge Betaling,
medmindre samtlige Exemplarer af Bodmeribrevet udleveres.
§ 185.
Naar Skibet er ankommet til det Sted, hvor Bodmeri-
gjaslden skal betales (jfr § 182), er Skipperen berettiget til
åt frigjpre de.t Forbodmede ved i sikker Förvaring åt de¬
ponere det fulde Belob, som han paa Forfaldsdagen er plig-
156
förskrifven, må befälliafvaren afsegla, sedan han låtit upp¬
lägga den under säker vård. Varda sålunda penningar ned¬
satta eller förbodmadt gods upplagd!, åligge befälliafvaren
att derom ofördröjligen meddela borgenären underrättelse.
186 §.
När fartyget ankommit till den i bodmeribrefvet angifna
bestämmelseort eller när det blifvit afgjordt, att resan skall
sluta å annan ort, ege borgenären, äfven om förfallodag ej
är inne, erhålla qvarstad å panten, så vida ej säkerhet för
betalningen ställes.
Betalas icke. förfallen bodmeriskuld, ege borgenären hos
vederbörande öfverexekutor äska, att förbodmadt fartyg
eller förbodmad last må säljas i den ordning, som för för¬
säljning af sådan egendom, den der blifvit utmätt, är stadgad,
äfvensom att förbodmad frakt till honom öfverlemnas.
187 §.
Inställes bodmeriresan, innan den börjat, vare lånet genast
förfallet till betalning i den hamn, der resan skulle börja;
och gälde låntagaren i ty fall i stället för premie ränta å
hufvudstolen efter fem procent om året jemte tre procent
provision. Har fartyget redan afseglat, skall betingad premie
gäldas, äfven om resan senare inställes.
157
tig åt betale. Er Ladningen alene forbodmet, kan Skipperen
afseile, naar han har ladet den oplsegge under sikker För¬
varing. Naar saaledes Penge deponeres eller forbodmet Gods
oplaagges, paaligger det Skipperen ufort0vet derom åt under-
rette Fordringshaveren.
§ 186.
Saasnart Skibet er ankommet til det Bestemmelsessted,
som i Bodmeribrevet er nsevnt, eller saasnart Reisens Afsil¬
ning paa andet Sted er bestemt, kan Fordringshaveren gjpre
Arrest i de forbodmede Gjenstande, uden Hensyn til om Gj sel¬
den er forfalden eller ikke. Gjpres Arrest fpr Forfaldstiden,
behpver den ikke åt forfplges, fprend denne er kommen.
Betales forfalden Bodmerigjseld ikke efter Paakrav, er
Kreditor berettiget til strax, uden Lovmaal og Dom, åt lade
gjpre Udlaeg i det Forbodmede for sit Tilgodehavende og til
derefter åt lade det sselge ved offentlig Auktion. Naar der
er Grund til åt befrygte, åt forbodmet Badning vil blive
bedaervet ved åt henligge i bengere Tid, kan Kreditor seske
Fogdens Kjendelse for, åt Auktionen skal afholdes snarest
nådigt; dog b0r der ved Bekjendtgjprelsen i hvert Fald gives
mindst 1 Dags Varsel. Gjores der under Udlsegsforretningen
Indsigelse mod Bodmeribrevets PEgthed eller Fordringens
Gyldighed, eller fremkommer fra anden Mand Paastand om
bedre Ret til det Forbodmede, kan Retten (norsk: kan Admini¬
stratör) som Betingelse for Forretningens Fremme forlange,
åt Kreditor stiller Sikkerhed.
§ 187.
Opgives Bodmerireisen, forinden den er begyndt, er Laanet
strax forfaldent til Betaling paa det Sted, hvorfra Reisen skulde
udgaa, og Laantageren svarer i dette Tilfmlde i Stedet for
Proemie Renter af Kapitalen, 5 pCt. om Aaret, og 3 pCt. i
Provision. Er Skibet engang afseilet, bliver den betingede
Premie åt er!feg-ge, selv om Reisen senere opgives.
158
Sjunde kapitlet.
Om haveri.
188 §.
Såsom gemensamt haveri räknas all skada, som till rädd¬
ning ur en fartyg och last gemensamt hotande fara med af¬
sigt tillfogas fartyg eller last, äfvensom all annan uppoffring,
som göres för sådant ändamål, så ock skada och kostnad,
som vållas eller uppkommer till följd af dylik åtgärd. Gemen¬
samt haveri skall gäldas af fartyg, frakt och last gemensamt.
189 §.
Såsom gemensamt haveri ersättes i synnerhet:
1. Gods och fartygs tillbehör, som kastas öfver bord
för att lätta fartyget i sjönöd eller för att undkomma
fiende eller sjöröfvare, så ock gods och fartygs till¬
behör, som vid kastningen bortspolas, samt annan
skada, som är en följd af kastningen eller de derför
nödiga åtgärder.
2. Master, segel och annat redskap, som kapas, samt ankare
och ketting, som frånstickas, för att rädda fartyg och
last ur en dem gemensamt hotande fara, såsom för
att förekomma skeppsbrott eller sammanstötning, så
ock skada, som af dylik åtgärd föranledes.
3. Skada, som tillfogas fartyg eller last för att afvärja
eldfara eller släcka utbruten eld eller för att leda
vatten i fartyget till pumparne eller för att bereda
störtsjöar aflopp.
4. Kostnad för biträde, som i nöd anlitas för att rädda
fartyg och last ur en dem gemensamt hotande fara,
159
Syvende Kapitel.
Om Havari.
§ 188.
Til almindeligt Havari (Groshavari, Fselleshavari) hen-
regnes enhver Skade, som försåtlig tilf0ies Skib eller Lad-
ning for åt soge Frelse ffa en begge truende Fare, saavel-
som alle andre Opoffelser, der gj0res i det ntevnte 0iemed,
samt Skade og Omkostninger, der bave vasret förbundne med
eller vinref eu nmiddelbar F0lge af saadanne Foranstaltninger.
Almindeligt Havari bseres af Skib, Fragt og Ladning i Fael-
lesskab.
§ 189.
Som almindeligt Havari erstattes saaledes navnlig:
1. Gods og Skibstilbeh0r, som kastes overbord for åt
lette Skibet i Havsn0d eller for åt undgaa Forfplg-
ning af Fiender eller S0r0vere, saa og Gods og Til-
beh0r, der skjlles overbord ved Kastningen, ligesom
anden Skade, der f0lger af Kastningen eller af de
Foranstaltninger, den n0dvendiggj0r.
2. Mast, Seil eller andet Tilbeh0r, som kappes, Anker
og Kjetting, som frastikkes, samt Skade, som fplger
af Kapningen eller Frastikningen, naar Opofrelsen
sker for åt frelse Skib og Ladning ffa felles Fare,
saasom for åt hindre Skibbrud eller Sammenst0d.
3. Skade, som tilf0ies Skib eller Ladning for åt afvserge
Ildsfare eller slukke xidbrudt Hd, for åt bringe Van¬
del til Pnmperne eller skaffe Styrtesper Aflpb.
4. Omkostninger for i Nod åt opnaa Bistånd til åt bringe
Skib og Ladning nd af en fadles Fare, saa og Skade,
160
så ock skada, som tillfogas fartyg eller last af fartyg,
hvars biträde anlitas.
5. Skada, som tillfogas fartyg eller last derigenom, att
fartyget med afsigt sättes på grund för att undgå
större gemensam fara, dock endast när utväg till
räddning annorledes kunnat beredas.
6. Skada, som tillfogas fartyg eller last, och kostnad,
som sker, för att taga fartyget af grund samt föra det
och lasten i säkerhet. Varder resan ej fortsatt, eme¬
dan fartyget icke kan tagas af grund eller det för¬
klaras icke vara iståndsättligt, räknas såsom gemen¬
samt haveri allenast den skada och kostnad, som
skett förr, än det blef uppenbart, att resan icke kunde
komma att fortsättas.
7. Kostnad, som uppkommer derigenom, att fartyget
måste söka nödhamn för räddning af fartyg och last,
såsom då fartyget icke längre är i sjovärdigt skick,
eller resans fortsättande skulle till följd af utbrutet
krig eller uppkommen isgång utsätta fartyg och last
för uppenbar fara.
Till denna kostnad räknas i synnerhet: lotspennin¬
gar, fyr-, båk-, hamn- och andra skeppsumgälder i nöd¬
hamnen; kostnad för lastens lossning, uppläggning,
återinlastning och stufning, när lossning måste ske,
för att fartyget skall kunna inkomma i hamnen, eller
påkallas af samma orsak, som föranledt nödhamnens
anlöpande; befalhafvarens och besättningens aflöning
och underhåll i nödhamnen under den tid, fartyget
der uppehälles af den orsak, som föranledt nödhamnens
anlöpande, så vidt denna kostnad icke kunnat be¬
sparas genom afmönstring. Deremot ersättes icke
befalhafvarens och besättningens underhåll och aflö¬
ning för den tid, uppehållet af annan anledning för-
länges, såsom när resans fortsättande hindras af is
eller annan af väderleksförhållanden beroende orsak,
161
som tihbies Skib eller klädning af Fart0ier, hvis Hjaelp
benyttes.
5. Skade, som tihbies Skib eller Ladning derved, åt
Skibet, försåtlig siettes paa Grund for åt undgaa st0rre
ffelles Fare, dog kun forsaavidt Udvei til Frelse paa
anden Maade var tilstede.
6. Skade, som tihbies Skib eller Ladning, og Omkost-
ninger, som liaves for åt tage Skibet af Grund og
bringe dette samt Ladningen i Sikkerhed. Bliver
Reisen ikke fortsat, fordi Skibet ikke kan tages af
Grund eller fordi det erkleeres for uistandseetteligt,
henregnes til almindeligt Havari alene den Skade, som
er skeet, og de Omkostninger, som ere paal0bne, inden
det blev aabenbart, åt Reisen ikke vilde kunne lort saktes.
7. Omkostninger, som ere forbundne med åt s0ge N0d-
bavn for åt frelse Skib og Ladning, saasom naar
Skibet er blevet us0dygtigt paa Reisen, eller dennes
Fortsaettelse paa Grund af udbrudt Krig eller Is¬
gång vilde udsfette baade Skib og Ladning for 0ien-
synlig Fare.
De Omkostninger, der i Medf0r heraf blive åt
henregne til almindeligt Havari, ere navnlig: Lods-
penge, Fyr-, Mgerke- og Havneafgift samt andre Om¬
kostninger ved Skibets Ophold i N0dhavnen; Udgif-
terne ved Ladningens Lösning, Lagring, Gjenindlad-
ning og Stuvning, naar Lösningen enten er skeet for
åt bringe Skibet ind i Havnen eller n0dvendiggjort
af den samme Aarsag, som har tvunget Skibet til åt
s0ge N0dhavn, samt Kost og Maanedspenge til Skip-
per og Mandskab for den Tid, Skibet n0des til åt
henligge i N0dhavnen af den Grund, som har tvun¬
get til åt s0ge den, dog kun forsaavidt disse Om¬
kostninger ikke have kunnet spares ved Afm0nstring.
Bliver Opholdet i N0dliavnen forlamgct af anden
Grund, saasom naar Reisens Fortsaettelse hindres ved
it
162
eller när fartygets iståndsättande onödigt fördröj es.
Slutar resan i nödhamnen, beräknas såsom gemensamt
haveri endast de utgifter, som skett förr, än det
blef afgjordt, att resan der skulle sluta.
Minskas lasten genom afdunstning eller utlakning,,
eller skadas den eljest till följd af uppehållet i nöd¬
hamnen, skall det ej för gemensamt haveri räknas,,
ej heller kostnad, som göres för att förekomma så¬
dan skada. Skada, som träffar lasten vid lossning eller
inlastning i nödhamnen, hänföres icke till gemensamt
haveri, så vida icke skadan uppkommit derigenom, att
lossning eller inlastning måste ske medelst andra
farkoster eller på annat, icke vanligt sätt.
Särskilda kostnader, som i nödhamnen föranledas
deraf, att lasten är af farlig beskaffenhet, hänföras
icke till gemensamt haveri.
Utgift för tillfälligt afhjelpande i nödhamnen af
skada, som icke uppkommit i gemensamt haveri,
räknas såsom gemensamt haveri, så vidt derigenom
besparas eljest nödvändig utgift, som skolat hänföras
till gemensamt haveri.
8. Skada och förlust, som uppstår derigenom, att i nöd
lasten användes till att bereda utväg för resans fort¬
sättande eller annorledes till räddning af fartyg och
last, eller derigenom, att fartygs tillbehör begagnas
för ändamål, hvartill det ej varit afsedt,
Såsom gemensamt haveri räknas ock hvad af
ett ångfartygs kolförråd och andra för maskinens
drift afsedda ämnen förbrukas för att taga fartyget af
grund eller för pumpning, när fartyget sprungit läck,
eller för fartygets förflyttning till och från lossningsplats
äfvensom för lastens lossning och inlastning i nödhamn,
163
Is eller Veirforhold, eller bliver Istandssettelsen lud¬
dig förhålet, henregnes ikke Kost og Maanedspenge
for den saaledes forlaengede Tid til almindeligt Havari.
Ender Reisen i Nodliavnen, blive Udgifteme åt hen-
regne til almindeligt Havari kun indtil den Tid, da
det blev bestemt, åt Reisen skulde ende der.
Tab ved Svind, Tidräkning og Beskadigelse af
Ladningen som Fplge af Opholdet i Nodhavn saavel-
som Omkostninger for åt forhindre saadant Tab hen¬
regnes ikke til almindeligt Havari. Beskadigelse, der
tillöies Ladningen ved Lösning eller Indladning i Npd-
havn, horer kun til almindeligt Havari, naar den hid-
r0rer derfra, åt Lösning eller Indladning har maattet
ske ved Hjselp af Lsegtere eller paa anden usasd-
vanlig Maade.
De sserlige Omkostninger i Nodhavn, der foran-
lediges derved, åt Ladning er af farlig BeskafFenhed,
henregnes ikke til almindeligt Havari.
Hd gifter til midlertidig Istandssettelse i Nodhavn
(Nodreparation) af en Skade, der ikke henregnes til
almindeligt Havari, erstattes dog som saadan, naar
derved er sparet Omkostninger, som ellers havde
vseret nodvendige og som vilde have henhort under
almindeligt Havari.
8. Tab og Beskadigelse, der tilfoies Ladningen ved i
Nod åt benytte indladet Gods til Reisens Fremme
eller paa anden Maade til Frelse for Skib og Lad¬
ning, ligeledes Tab og Beskadigelse af Skibets Til-
behpr ved i Nod åt benytte saadant i andet 0iemed,
end dets Bestemmelse tilsigter.
Hvad der forbruges af et Dampskibs Kulbehold-
ning og MaskinfomOdenheder for åt bringe Skibet
af Grund og til Pumpning, naar det er sprunget lsek,
erstattes som almindeligt Havari, ligeledes hvad der
forbruges til Skibets Flytning samt til Lösning og
164
när kostnaden för sådan åtgärd eljest är att hänföra
till gemensamt haveri. Deremot ersättes icke hvad
som förbrukas för att löpa in i och åter ut ur nöd¬
hamn eller eljest till följd af resans förlängning, äfven
om denna vållats af gemensamt haveri.
9. Skada, som för att underlätta försvar mot fiende eller
sjöröfvare med afsigt tillfogas eller under försvaret
träffaryfartyg eller last, krigsförnödenheter, som der¬
under förbrukas, så ock hvad till räddning eller åter-
lösen af fartyg och last utgifves.
10. Kostnad för läkemedel, skötsel och underhåll åt den,
som under försvaret emot fiende eller sjöröfvare eller
vid verkställande af åtgärd till räddning af fartyg
och last blifvit skadad, kostnad för begrafning af den,
som ljutit döden, samt den ökade kostnad, som re¬
daren får vidkännas för anskaffande af annat man¬
skap i de sårades och dödes ställe.
11. Frakt, som förloras till följd af gemensamt haveri.
12. Kostnad och förlust vid anskaffande af medel till be¬
stridande af utgifter, Indika skola såsom gemensamt
haveri ersättas, såsom: provision, ränta och för¬
säkringspremie å förskjutna medel, bodmeripremie,
då penningar måste genom bodmerilån anskaffas, och
förlust, som uppkommer genom prisskilnad å gods,
som till medels anskaffande måste i nödhamn försäljas.
13. Arvode till ombud, som antagits för besörjande af de
haveriet rörande angelägenheter.
14. Kostnad för sjöförklaring, besigtning och värdering
samt för anskaffande af annan bevisning, som er¬
fordras för utredande af haveriet, äfvensom kostnad
för upprättande af haverifördelningen (dispache).
165
Gjenindladning i N0dhavn, naar disse Udgifter ere
almindeligt Havari, derimod ikke hvad der forbruges
ved åt s0ge ind til og ved ätter åt forlade Npdhavnen
eller i0vrigt paa Grund af Reisens Forlsengelse, selv
om denne er foraarsaget ved et almindeligt Havari.
9. Skade, som försåtlig tilfpies Skib eller Ladning for
åt lette Försvar mod Fiender eller S0r0vere, Skade,
som lides under Försvaret, Krigsmidler, der forbruges
ved samme, samt Gods eller Penge, som udgives for
åt frelse eller frigj0re Skib og Ladning.
10. Udgifter til Kur, Pleie og Underhold, medens Syge-
behandlingen varer, for Skibsfolk, som ere komne til
Skade ved Försvar mod Fiender eller S0r0vere eller
ved Udfprelse af Foranstaltninger, der träl Hes til Frelse
for Skib og Ladning, Begravelsesomkostninger för de
Dpde og den for0gede Udgift, som foranlediges der-
ved, åt andre Folk maa antages istedetfor de Saarede
og de D0de.
11. Fragt, som tabes som Fplge af et almindeligt Havari.
12. Omkostninger og Tab, som have vmret forbundne
med åt tilveiebringe de fom0dne Penge til Dikning
af et almindeligt Havari, navnlig Provision, Renter
og Assuranceprsemie af udlagte Penge, Bodmeri-
prsemie, naar Bodmeris Optagelse har veeret npd-
vendig, og Tab, der paa Grund af Prisforskjel lides
ved Sälg af Gods i Npdhavn til Havariets Dikning.
13. Salser til den Kommissionär, som har vteret antaget
til åt udfore de Havariet vedr0rende Forretninger.
14. Omkostningeme ved Soforklaring, Besigtigelses-,
Skjpns- og Taxationsforretninger samt ved Tilveie-
bringelsen af andre Bevisligheder, der udfordres til Be¬
rgning og Fordeling af et almindeligt Havari, saa
og Omkostningeme herved (Dispacheringen).
166
190 §.
Till gemensamt haveri räknas icke skada, som af olycks¬
händelse timar under verkställande af åtgärd till räddning af
fartyg och last, äfven om uppoffring derigenom varder obe¬
höflig, ej heller skada eller förlust, som står i endast medel¬
bart eller tillfälligt samband med sådan åtgärd.
Sålunda ersättes icke i gemensamt haveri: stång, som
vinden bräckt, medan arbete med kapning af masten pågick,
äfven om kapningen till följd deraf instäldes; skada, som
åkommit fartyg eller last genom storm, eld, stöld eller annan
händelse under uppehåll i nödhamn; förlust, uppkommen deri¬
genom, att lasten till följd af gemensamt haveri icke kmmat
aflemnas i rätt tid; den tillökning i försäkringskostnad eller
den förlust af förväntad frakt, hvilken orsakats genom uppe¬
håll, som haveriet vållat.
191 §.
Såsom gemensamt haveri ersättes icke:
1. Gods, hvilket föres såsom däckslast, när det kastats
eller genom annan dylik åtgärd uppoffrats eller ska¬
dats, så vida icke kastningen skett för att lätta fartyget,
när det kommit på grund.
Till däckslast räknas icke allenast det gods, som
stufvats å fartygets öppna däck eller i dess båtar
eller som varit hängdt vid sidan utom bords, utan
äfven hvad som lastats i sådant täckt rum, som
icke är infogadt i fartygets fasta spantresning eller
eljest lemnar tillräcklig säkerhet mot sjöskada och
bortspelning.
2. Fartygs tillbehör, som kastats eller genom arman
dylik åtgärd uppoffrats eller skadats, när det vid
tillfället var liggande å däcket utan att der hafva
sin rätta plats.
167
§ 190.
Til almindeligt Havari henregnes ikke Skade o g Tab,
der lides ved en ulykkelig Händelse, som indtrmffer under
Udf0relsen af de Foranstaltninger, der foretages til Frelse af
Skib og Ladning, selv om Opofrelsen derved undgaaes, ei
heller Skade og Tab, som kun staar i en tufaldig eller mid-
delbar Förbindelse med disse Foranstaltninger.
Saaledes godtgj ores ikke under almindeligt Havari Stång,
som brgekkes ved Vindens Magt, medens man er ifaerd med
åt kappe Masten, selv om Mastens Kapning derved afväges,
Skade paa Skib og Ladning ved Storm, Hd, Tyveri eller an¬
den Händelse under Opholdet i Npdhavn, Tab foraarsaget
ved åt Ladningen paa Grund af et almindeligt Havari ikke
kan leveres i rette Tid, fordyret Assurance af Skibet eller
Tab af forventet Fragt paa Grund af det Ophold, Havariet
har medfört.
§ 191.
Som almindeligt Havari erstattes ikke:
1. Dmkslast, som kastes, eller Skade paa Dmkslast, som
er en Folge af Kastning eller anden Föranstaltning,
der i Havsnpd trseffes til Frelse for Skib og Lad¬
ning, medmindre Kastningen finder Sted for åt lette
Skibet, efteråt det er kommet paa Grund.
Til Daakslast regnes ikke alene Gods, som er
ladet paa Skibets aabne Dalk, i dets Bände eller
udenbords, men ogsaa hvad der er ladet i saadan
Overbygning, som ikke er bygget ind i Skibets fäste
Spantesystem eller paa anden Maade yder tilstraekke-
lig Sikkerhed imod Spskade og Overbordskylning.
2. Skade, som ved saadanne Foranstaltninger tilfpies
Skibstilbeh0r, der var henliggende paa Dmkket uden
der åt have sin rette Plads.
168
3. Skada, uppkommen genom pressning med segel, äfven
om denna företagits för att undgå strandning eller und¬
komma fiende eller sjöröfvare; annan skada å segel
eller skada å ångfartygs pannor eller maskin, der ej
skadan uppkommit vid försök att taga fartyget af
grund; skada å fartygs pumpar, uppkommen vid pump¬
ning för att hålla fartyget läns.
4. Mast, rundhult eller annat fartygets tillbehör, som
kapats, när det förut blifvit bräckt, äfven om åtgär¬
den var nödvändig till förekommande af fara för far¬
tyg och last.
5. Skada, som genom besprutning med vatten eller
annan släckningsåtgärd tillfogats last, som af sig
sjelf fattat eld eller tagit värme; skada, som vid
släckning af eld, hvilken annorledes uppstått, till¬
fogats gods, hvilket redan var af elden angripet.
6. Kostnad, uppkommen derigenom, att fartyget på
grund af otillräcklig proviantering eller eljest brist¬
fällig utrustning eller till följd af ishinder eller an¬
nan af väderleksförhållanden beroende orsak måst
inlöpa i nödhamn.
192 §.
Fördelning af skada i gemensamt haveri må egarum, oak¬
tadt den fara, som föranledt haveriet, uppstått genom någons
vållande, men den skyldige njute icke ersättning i haveriet för
den skada, han sjelf må hafva lidit. Var faran vållad genom fel
eller försummelse, hvarför redaren jemlikt 10 § bör ansvara,
njuta denne ej ersättning för den skada, honom tillskyndats..
Har befälhafvaren eller den, som egt handla å hans väg¬
nar, felat vid bedömande af farans beskaffenhet eller vid valet
af medel till dess afvärjande, må skadan ändock fördelas så¬
som gemensamt haveri; men redaren vare, der åtgärden icke
169
3. Skade ved Presning med Seil (Prangning), selv om
denne sker for åt nndgaa Strandäng eller undkomme
fra Fiender eller S0r0vere; Skade paa Seil og paa
et Dampskibs Kjedler eller Maskine, medmindre saa-
dan Skade opstaar ved’ Fors0g paa åt tage Skibet
af Grund, samt Skade paa Skibspumperne foranledi-
get ved Pumpning for åt bolde Skibet Isens.
4. Tab, foranlediget ved Bortkapning af Master, Rund-
bolter eller andet Inventarium, der forinden er brsek-
ket ved et sserligt Havari, selv om Bortkapningen
er npdvendig for åt imdgaa en Skib og Badning
truende Fare.
5. Skade, som paaf0res selvanteendt eller varm Badning
ved Overbordkastning, Paasprpitning af Vand eller
anden Slukningsforanstaltning, saa og i ethvert Til-
fselde af Hd ombord Skade, som ved saadan För¬
anstaltning tilfoies Dele af Badningen, der allerede
vare antsendte af liden.
6. Omkostninger, der ere en F0lge af, åt Skibet paa
Grund af Mangler ved dets Forsyning med Pro¬
viant eller Udrustningsgjenstande eller som Fplge af
Ishindring eller anden fra Veirforhold hidrprende
Aarsag har maattet s0ge N0dhavn.
§ 192.
Havarifordeling udelukkes ikke derved, åt den Fare, som
gjpr Opoffelsen npdvendig, kan tibegnes Nogen, men den
Skyldige kan ikke fordre Erstatning for den Skade, lian selv
lider ved Havariet. Maa Faren tilregnes Skipperen eller No¬
gen, for hvem lian i Medför af § 10 baerer Ansvar, har Re-
deren ikke Ret til Erstatning for den Skade, han lider.
Har Skipperen eller Nogen, som ifolgc sin Stilling om¬
bord bär bandiet paa Skipperens Vegne, feilet ved Bed0m-
melsen af Farens Beskaffenhed eller ved Valget af Midler til
åt af vånge Faren, udelukkes ikke derved Havarifordeling, men
170
på grund af de omständigheter, under hvilka den vidtagits,
må anses ursäktlig, förlustig rätt till ersättning för den
skada, han sjelf lidit.
Den, som sålunda går förlustig rätt till ersättning eller
nödgas utgifva bidrag till haveriet, stånde öppet att söka
sitt åter af den, som lagligen bör ansvara för skadan.
193 §.
Fördelning af skada i gemensamt haveri må ega rum,
oaktadt det ändamål, som med uppoffringen afsågs, icke ge¬
nom densamma uppnåtts.
194 §.
Fördelning af skada i gemensamt haveri må ega rum,
oaktadt fartyget eller lasten för ändamålet fullständigt upp¬
offrats eller efter olyckan endast fortyg eller endast last, helt
eller delvis, bergats.
195 §.
Skall uppoffring ske, åligge befälhafvaren tillse, att för¬
lusten icke blifver större, än för ändamålet är nödvändigt.
Vid kastning af gods och fartygs tillbehör skall, så vidt faran
det medgifver, iakttagas, att det, som är af svårare tyngd
eller mindre värde, först kastas, men det lättare och dyr¬
barare godset så länge som möjligt behålles.
Har befälhafvaren genom felaktigt förfarande orsakat
större skada eller förlust, än nödigt var, vare lag, som i
192 § sägs.
196 §.
Förr än befälhafvaren vidtager åtgärd, hvaraf gemensamt
haveri kan följa, kalle lian, der faran det medgifver, de kun¬
nigaste och mest erforne af besättningen till rådplägning.
Berättelse om rådplägningen skall, så skyndsamt ske kan, af
befälhafvaren i dagboken intagas eller, der sådan icke föres,
171
Rederen kan ikke fordre den Skade, lian liar lidt, erstattet,
medmindre den begaaede Feil efter de forhaandenvmrende
Omstcendigheder niaa ansees som undskyldelig.
Den, som saaledes laber Ret til Erstatning eller har
maattet udrede Havaribidrag paa Grund af eu Andens Feil,
kan krmve Erstatning hos den, hvem Ansvaret paahviler.
§ 193.
Havarifordeling udelukkes ikke derved, åt det med Op-
ofrelsen tilsigtede 0iemed ikke opnaaes ved denne.
§ 194.
Havarifordeling udelukkes ikke derved, åt Opofrelsen
har omfattet enten hele Skibet eller hele Ladningen, ei hel¬
ler derved, åt der efter Ulykken kun bj erges af Skibet alene
eller af Ladningen alene.
§ 195.
Naar en Opofrelse man gj0res, er det Skipperens Pligt
åt paase, åt Tabet ikke bliver större, end 0iemedet udkraiver.
Saaledes bor i Tilfselde af Kastning af Rackling og Skibstil-
bolipr de tungeste og mindst kostbare Gjenstande saavidt mu-
ligt först kastes fre mfor de lettere og mere kostbare.
Har Skipperen ved urigtigt Forhold foraarsaget st0rre
Skade eller Tab end nodvendigt, kommer forsaavidt § 192
2det Stykke til Anvendelse.
§ 196.
Hvis Omstsendighederne tilläde det, bor Skipperen for-
inden han foretager nogen Handling, der kan medfpre
Havarifordeling, raadfore sig med de Kyndigste og mest
Erfarne af Mandskabet. Beretning herom bor, saasnart ske
kan, af Skipperen indfores i Dagbogen eller, hvis ingen
172
annorledes upptecknas att vid sjöförklaringen framläggas; och
skall i berättelsen upptagas allt, som för haveriets utredning
kan vara af betydelse, dervid särskildt bör redogöras för an¬
ledningen till uppoffringen samt meddelas en, så vidt ske kan,
fullständig uppgift å de uppoffrade föremålen eller annan upp¬
lysning om skadans omfång.
197 §.
Skada å fartyg eller dess tillbehör skall af besigtnings-
män, utsedde på sätt 43 § bestämmer, värderas å den ort,
der reparation verkställes, om sådan sker under resan, men
eljest å den ort, der resan slutar.
Vid värderingen skall särskildt för hvarje skada upptagas
den för dess afhjelpande beräknade kostnad samt, der skadadt
redskap beräknas att med nytt ersättas, så väl kostnaden för
det nya som värdet af det skadade.
Skada, som härrör af fartygets ålder eller redskaps brist¬
fällighet eller arman dylik orsak, bör vid värderingen skiljas
från den skada, som genom haveri tillkommit.
198 §.
Vid beräkning af skada å fartyg eller dess tillbehör ut-
göres skadans belopp af värderingssumman, när reparation ej
verkställes eller värderingssumman understiger det belopp, som
åtgått till verkstäld reparation, men af verkliga reparations¬
kostnaden, när denna understiger värderingssumman.
199 §.
Vid ersättande af skada å jernfartyg godtgöres beloppet
fullt ut för skada å skrof samt master och rundhult af jern,
om fartyget vid den tid, då haveriet inträffade, icke varit fem
år i sjön; timar dylik skada senare, men innan fartyget
173
Dagbog f0res ombord, optegnes paa anden Maade, for åt
kunne fremlsegges ved Spforklaringen. I Beretningen skal
optages alle de Omstendigheder, som kunne have Betydning
for Havariets Beregning og Fordeling, navnlig Grunden til
Opofrelsen, en saavidt mulig n0iagtig Fortegnelse over de
opofrede Gjenstande eller anden Oplysning om Skadens
Omfång.
§ 197.
Skade paa Skib og Tilbeh0r bliver åt taxere af sag-
kyndige, efter Regien i § 43 beskikkede Mend paa det
Sted, hvor Istandsettelsen sker, hvis denne foretages under-
veis, og ellers paa det Sted, hvor Reisen ender.
For hver enkelt Skade skal angives, hvad dens Af-
hjelpning vil koste, og naar nye Gjenstande skulle anskaffes
istedetfor de beskadigede, skal der anf0res saavel, hvad de
nye ville koste, som hvad de beskadigede ere verd.
Al Skade, der hidr0rer fira yElde, BrOstfeldighed eller
deslige, b0r holdes adskilt fra den, der er lidt ved Havari,
og särskilt taxeres.
§ 198.
Ved Beregningen af almindeligt Havari paa Skib med
Tilbeh0r legges Taxationssummen til Grund, naar Skaden
ikke istandsettes, eller naar Taxationssummen er mindre end
det Belob, der er medgaaet til Istandsettelsen, hvorimod de
virkelige Istandsettelsesomkostninger begges til Grund, naar
disse ere mindre.
§ 199.
Ved Erstatning af Skade paa Jernskib godtgjdres Be-
l0bet fuldt ud for Skade paa Skrog samt paa Master og
Rundholter af Jern, naar Skibet paa den Tid, Havariet ind-
traf, ikke har veret 5 Aar i S0en. Er saadan Skade ind-
174
varit tio år i sjön, afdrages en sjettedel för skilnad af nytt
mot gammalt och, om fartyget varit längre tid i sjön, en
tredjedel. Skada å ångmaskin ersättes fullt ut, om maskinen
icke varit i bruk tre år, när skadan skedde; timar skada se¬
nare, men innan maskinen varit sex år i bruk, afdrages en
sjettedel och, om den varit i bruk längre tid, en tredjedel.
Skada å master och rundhult af trä samt å stående rigg er¬
sättes fullt ut, om fartyget icke varit ett år i sjön, samt
annan skada ock fullt ut, om fartyget icke varit ett hälft år
i sjön, när haveriet inträffade; timar skada senare, afdrages
en tredjedel, dock med undantag för ankare, som ersättes fullt
ut, och för ankarketting, för hvilken afdrag sker med endast
en sjettedel.
År fartyget af trä, ersättes skada å skrofvet fullt ut, om
fartyget icke varit i sjön två år, när haveriet inträffade;
timar skada senare, afdrages en tredjedel för skilnad af nytt
mot gammalt. Annan skada ersättes såsom för jernfartyg är
stadgadt.
Från det sålunda beräknade ersättningsbeloppet skall der¬
efter afdrag ske för sådant, som beräknats skola med nytt
ersättas, med det vid värderingen derå utrönta värde eller,
der det å auktion försålts, med behållna försäljningsbeloppet.
Skall fartyget förses med ny metallbeklädnad, skall ersätt¬
ningen beräknas sålunda, att, sedan från kostnaden för anbrin¬
gande af ny beklädnad af samma ämne som den skadade
och af samma vigt, som denna haft såsom ny, afdragits den
skadade beklädnadens metallvärde, öfriga beloppet godtgöres
med afdrag: för beklädnad af koppar eller gul metall af en
sextiondedel och för beklädnad af annan metall af en tret¬
tiondedel för hvarje hel månad, räknad till trettio dagar, som
förflutit efter det den skadade beklädnaden åsattes fartyget.
Har beklädnad af koppar eller gul metall under mer än fem
år och beklädnad af arman metall under mer än två och ett
hälft år funnits å fartyget, ersättes den icke.
175
traadt senere, men inden Slöhet har vmret 10 Aar i S0en,
afdrages V0 för Forskjellen mellem Gammelt og Nyt, og har
Skibet vmret lsengere Tid i S0en, afdrages Vs- Skade paa
Dampmaskinen erstattes blidt ud, hvis Maskinen ikke har
vmret 3 Aar i Brug, da Skaden indtraf; sker Skaden senere,
men inden Maskinen har vmret 6 Aar i Brug, afdrages Ve?
og har den vaeret i Brug i laengere Tid, afdrages Skade
paa Master og Rundholter af Trm samt paa staaende Rig
erstattes fuldt, hvis Skibet ikke har vmret et Aar, og anden
Skade ligesaa, hvis det ikke har vmret et halvt Aar i Spen;
sker Skaden senere, afdrages V3; dog gjores intet Afdrag for
Ankere, og för Ankerkjettinger afdrages kun 1/,;.
Er Skibet et Trmskib, erstattes Skade paa Skroget fuldt
ud, naar Skibet ikke har vmret 2 Aar i Se en, da Havariet
indtraf; er Skaden skeet senere, afdrages Vs för Forskjellen
mellem Gammelt og Nyt. Anden Skade erstattes saaledes,
som ovenfor er bestemt med Idensyn til Jernskibe.
I den saaledes beregnede Erstatningssum afdrages Vmr-
dien af de Gjenstande, der erstattes med nye, saaledes som
denne Vmrdi er fastsat i Taxationsforretningen, eller, hvis Auk-
tionssalg har fundet Sted, Nettondbyttet af Salget.
Skal Skibet have ny Metalhud, beregnes Erstatningen
saaledes, åt der fra hvad det koster åt underlmgge en ny
Hud af samme Materiale og af samme Vmgt, som den gamle
havde, da den var ny, fradrages Metalvmrdien af den be-
skadigede Hud, hvorefter Restbelpbet godfgjores med et Fra-
drag for Robber eller Yellowmetal af 1/60 og for Zink eller
andet Metal af Vso för hver hel Maaned, beregnet til 30 Dage,
som er forlobcn efter åt den Hud, som skal erstattes, blev
paasat Skibet. Har en Hud af Robber eller Yellowmetal
ligget mere end 5 Aar under og en Hud af andet Meta! mere
end 2 Vs Aar, gives ingen Erstatning.
176
200 §.
Har fartyg i gemensamt haveri antingen gått helt och
hållet förloradt eller lidit så betydlig skada, att det förklaras
icke vara iståndsättligt, utgår ersättningen med det belopp,
hvartill fartygets värde antages hafva uppgått vid den tid,
då uppoffringen skedde, med afdrag, der något blifvit bergadt,
af dettas behållna värde.
201 §.
Ersättning för gods, som i gemensamt haveri gått för¬
loradt, beräknas efter gångbart pris å sådant gods i bestäm¬
melseorten, när fartyget dit anländer, eller, om det öfriga
godset ej dit framkommer, efter priset å den ort, der resan
slutar. Från sagda värde afdragas frakt, tull och öfriga om¬
kostnader, som till följd deraf, att godset icke föres fram till
bestämmelseorten, varda egaren besparade.
Kan ej gångbart pris å godset bestämmas, utrönes vär¬
det genom uppskattning af sakkunnige män, utsedde på sätt
43 § bestämmer; kan icke sådan uppskattning ega rum, be¬
räknas ersättningen efter värdet i afgångsorten med tillägg af
omkostnaderna för afskeppning^.
202 §.
Har gods i gemensamt haveri blifvit skadadt, utgöres er¬
sättningen med skilnaden mellan värdet å godset i oskadadt
tillstånd, utrönt på sätt 201 § bestämmer, och värdet å god¬
set i skadadt skick med de i samma § stadgade afdrag. Sist¬
nämnda värde utgöres af behållna försäljningsbeloppet, der
godset före haveriets utredning blifvit försåldt, men bestäm¬
mes eljest genom besigtning, som i 43 § föreskrifves.
203 §.
Har gods, som gått förloradt eller skadats i gemensamt
haveri, förut minskats i värde till följd af enskildt haveri eller
177
§ 200.
Er Skibet enten helt gaaet tilgrunde som Fplge af al-
mindeligt Havari, eller har det lidt saa stor Skade ved dette,
åt det erklseres åt veere uistandsastteligt, kommer den Vgerdi,
Skibet i Opoffelses0ieblikket maa antages åt have havt, til
Erstatning med Fradrag af Udbyttet af, hvad der maatte vaere
reddet.
§ 201.
Erstatningen for Yarer, der ere tabte ved et almin deligt
Havari, beregnes efter gångbar Pris for saadant Gods paa
Bestemmelsesstedet ved Skibets Ankomst dertil, eller, dersom
det 0vrige Gods ikke naar ffem til Bestemmelsesstedet, efter
Prisen paa det Sted, hvor Reisen ender. I denne Vgerdi af-
drages Fragt, Bold og andre Omkostninger, som bespares for
Eieren derved, åt Godset ikke naar trem til Bestemmelsesstedet.
Vter dien bliver, naar den ikke paa anden Maade kan be¬
vislig] 0res, åt fastseette ved Skjpn af sagkyndige Msend, men
kan dette ikke Ande Sted, erstattes de tabte Yarer efter Vter-
dien paa Afgangsstedet med Tillseg af Omkostninger ved Af-
skibningen.
§ 202.
Ere Varer beskadigede ved et almindeligt Havari, bereg¬
nes som Erstatning Forskjellen mellem Varernes Veerdi i
ubeskadiget Stånd, bestemt paa den i foregaaende § angivne
Maade, og de beskadigede Varers Vaerdi med det i samme §
bestemte Afdrag. Den sidstnsevnte Vgerdi ansaettes til Nettoud-
byt-tet af de beskadigede Varer, saafremt de ere solgte inden
Havariet opgj0res, men bestemmes ellers ved Skj0n af sag¬
kyndige Maend.
§ 203.
Have de Varer, der ere tabte eller beskadigede ved et
almindeligt Havari, allerede forinden vseret forringede i Vserdi
12
178
genom förskämning eller af annan orsak, eller har gods, som
skadats i gemensamt haveri, derefter minskats i värde till
följd af omständigheter, som ej berott af haveriet, skall från
ersättningsbeloppet afdragas ett mot sådan minskning svarande
belopp. Afdragets storlek bestämmes genom uppskattning af
sakkunnige män, utsedde på sätt 43 § bestämmer; skolande
dervid särskild hänsyn tagas till skada, som vid samma till¬
fälle eller af samma orsak träffat annat gods af dylikt slag,
hvilket icke i det gemensamma haveriet skadats.
204 §.
I gemensamt haveri ersättes icke gods, som i fartyget
inlastats utan befälhafvare^ vetskap, ej heller gods, derå kon-
nossement icke utfärdats och om hvars intagande i fartyget
icke genom anteckning å manifest eller i lastbok eller annor¬
ledes tillförlitlig upplysning kan vinnas, icke heller penningar,
värdepapper eller dyrbarheter, hvilka ej blifvit, som i 148 §
sägs, angifna.
205 §.
Frakt för gods, som förlorats i gemensamt haveri eller i
nödhamn föryttrats till anskaffande af medel för gemensamt
behof, ersättes med det belopp, som skolat utgå, derest god¬
set funnits i behåll, när resan slutar. Från ersättningsbeloppet
afdragas de omkostnader, som varda redaren besparade der¬
igenom, att godset blifvit uppoffradt eller såld!.
206 §.
Har föremål, som skadats i gemensamt haveri, derefter
gått förloradt eller lidit ytterligare skada i enskild! haveri,
och kan för säkert antagas, att, der det gemensamma haveriet
icke föregått, den derigenom uppkomna förlust i stället skulle
179
som Folge af sirligt Havari, indre Bedanvelse eller paa an¬
den Maade, eller ere de ved et almindeligt Havari beskadi-
gede Yarer blevne yderligere forringede i Vaerdi ved Begi-
venbeder, der ere det almindelige Havari uvedkommende,
bliver et til saadan Forringelse svarende Bel0b åt afdrage i
Erstatningsbelpbet. Afdragets Styrelse fastsaettes ved Skjpn
af sagkyndige Maend, ved hvilket der tages sirligt Hensyn
til den Skade, som andre Yarer af samme eller lignende Art,
der ikke ere blevne beskadigede ved det almindelige Havari,
have lidt ved samme Leilighed og af samme Aarsag.
§ 204.
For Varer, der ere indtagne i Skibet liden Skipperens
Yidende, ligesom for Varer, paa hvilke Konnossement ikke er
ndstedt, og om hvis Indladning heller ikke fyldestgjprende
(^plysning haves i Manifest, Ladningsbog eller paa anden
Maade, samt for Penge, Vandipapirer eller Pretiosa, som ikke
have vasret beh0rig angivne overensstemmende med § 148,
gives ingen Erstatning i almindeligt Havari.
§ 205.
Fragt for Gods, som er gaaet tabt ved et almindeligt
Havari, eller som er solgt i Nodhavn til Dikning af Havari-
omkostninger, godtgj0res i Havariberegningen med det samme
Bel0b, som vilde have vseret åt erhegge af det, hvis det var
forblevet i Skibet indtil Reisens Ende. Fra Belobet af den
tabte Fragt dragés de sserlige Omkostninger, som maatte vane
besparede for Rederen derved, åt Godset er blevet opofret
eller solgt.
§ 206.
Retten til Erstatning bortfalder helt eller delvis, naar en
Gjenstand, efter först åt vane beskadiget ved et almindeligt
Havari, senere odelajgges eller lider Skade ved et sirligt
Havari, dersom det med Sikkerhed kan skjpnnes, åt Gjen-
180
hafva till större eller mindre del vållats genom det senare
haveriet, då ersättes icke skadan i det gemensamma haveriet,
eller ock nedsättes ersättningsbeloppet, efter ty i hvarje
särskildt fall kan finnas skäligt. Lag samma vare, der
föremål, som i gemensamt haveri förlorats, skulle hafva gått
förloradt eller skadats i ett senare inträffadt enskild! haveri,
derest föremålet då ännu funnits om bord.
207 §.
Skada och förlust, som är att hänföra dels till gemen¬
samt och dels till enskild! haveri, samt kostnader, som äro
för båda haverierna gemensamma, skola mellan dessa efter
billighet fördelas.
208 §.
Fartyget deltager i gäldande af gemensamt haveri efter
det värde, hvartill fartyget vid besigtning, som i 43 § före-
skrifves, uppskattas vid ankomsten till den ort, der resan
slutar, med afdrag af det belopp, hvartill iståndsättning eller för¬
bättring, som fartyget efter haveriet undergått, kan vid resans
slut i värde uppskattas, men med tillägg af värdet af den skada,
som beräknas till ersättande i gemensamt haveri.
Hafva under samma resa flere gemensamma haverier egt
rum, må vid beräknande af det värde, hvarefter fartyget bör
deltaga i gäldande af ett senare haveri, tillägg ske för det be¬
lopp, som utgår i ersättning för skada i ett tidigare haveri, en¬
dast i den mån reparation af samma skada ej var verk-
stäld, när de! senare haveriet inträffade.
209 §.
Lasten deltager i gäldande af gemensamt haveri efter:
1. värdet af allt det gods, som vid haveritillfället fans
om bord och som vid resans slut finnes i behåll,
hvilket värde för oskadad! gods utrönes på sätt i 201
181
stånden, selv om det almindelige Havari ikke havde fundet
Sted, vilde vane bleven helt eller delvis 0delagt ved det se-
nere sajrlige Havari.
Paa samme Maade bortfalder eller nedsmttes Havarierstat-
ningen, naar det med Sikkerhed kan skjpnnes, åt Gjenstande,
der ere tabte ved et almindeligt Havari, vilde vsere blevne
tilintetgjorte eller beskadigede ved et senere sirligt Havari,
saafremt de vare forblevne ombord.
§ 207.
Tab og Skade, der hidr0rer dels fra et almindeligt Havari,
dels fra et sirligt Havari, ligesom Omkostninger, der ere
fgelles for begge, blive efter et billigt Skj0n åt fordele mellem
begge Havarier.
§ 208.
Skibet bidrager til almindeligt Havari efter den Vterdi,
hvortil det taxeres ved Ankomsten til det Sted, hvor Reisen
ender, med Fradrag for den Vserdiforpgelse, som Skibet
skj0nnes åt have faaet ved Istandsmttelser og Forbedringer
efteråt det almindelige Havari fandt Sted, og med Tillägg af
hvad der i Havariberegningen godtgj0res for Skade paa
Skibet.
Ere paa samme Reise flere almindelige Havarier ind-
trufhe, kan den Veerdi, hvorefter Skibet bidrager til et senere
Havari, kun forli0ies med det Belob, der godtgj0res for tid-
ligere indtruffet almindeligt Havari, forsaavidt den ved dette
lidte Skade ikke var istandsat, inden det senere Havari indtraf.
§ 209.
Ladningen bidrager til almindeligt Havari efter:
1. Yasrdien af det Gods, som fandtes ombord, da Havari-
tilfgeldet indtraf, og som er i Behold, naar Reisen
ender, hvilken Vrerdi bestemmes overensstemmende
182
§ och för skadadt gods på sätt i 202 § stadgas, med
tillägg för skadadt gods af det belopp, hvilket till¬
kommer lastegaren såsom ersättning för skada i gemen¬
samt haveri under resan;
2. det belopp, hvilket tillkommer lastegaren såsom er¬
sättning för gods, som förlorats i gemensamt haveri
under resan; och
3. det belopp, redaren är pligtig att till lastegaren ut¬
gifva såsom ersättning för gods, hvilket under resan
förlorats eller skadats eller blifvit af befälhafvare
såldt för fartygets behof.
210 §.
Frakten deltager i gäldande af gemensamt haveri efter
halfva beloppet af:
1. den frakt, som är förtjent, när resan slutar; och
2. den ersättning, som i gemensamt haveri utgöres för
förlorad frakt.
År ej viss frakt aftalad, vare om dess bestämmande lag,
som i 151 § sägs.
211 §.
År fraktförskott lemnadt utan skyldighet för redaren att
det återbära i händelse af olycka, vare redaren ej pligtig
att för samma belopp deltaga i gäldande af gemensamt haveri.
212 §.
Vid belånande af de värden, å hvilka enligt 208—211
§§ gemensamt haveri fördelas, skall afdrag ske ej mindre för
bidrag till senare under resan inträffadt gemensamt haveri än
äfven för de särskilda kostnader, hvilka egt rum för att rädda
eller bevara de föremål, å hvilka haveriet fördelas.
183
med de i §§ 201 og 202 givne Regler; for beskadi-
gede Varers Vedkommende tillaegges de Belpb, der
beregnes som Erstatning for Skade ved almindeligt
Havari paa Reisen,
2. de Bel0b, der beregnes som Erstatning for Gods,
som er opoffet ved almindeligt Havari paa Reisen,
samt
3. de Erstatningssummer, som tilkomme en Ladnings-
eier bos Rederen for Gods, der under Reisen er tabt
eller beskadiget eller solgt til Skibets Behov; jfr § 150.
§ 210.
Fragten bidrager til almindeligt Havari efter Halv-
delen af
1. den Fragt, som er förtjent ved Reisens Ende, og
2. den Erstatning, der godtgj0res i Havariberegningen
for tabt Fragt.
Er ingen bestemt Fragt betinget, beregnes saadan efter
Regelen i § 151 förste Punktum.
§ 211.
Er Fragtforskud ydet saaledes, åt det ikke skal tilbage-
betales, hvis paa Grund af Ulykkestilfadde ingen Fragt for-
tjenes, paahviler det ikke Rederiet åt bidrage til almindeligt
Havari for sammes Belöb.
§ 212.
1 de efter Reglerne i §§ 208—211 bestemte bidrags-
pligtige Ymrdier fradrages saavel Havaribidrag til senere
almindeligt Havari paa Reisen som sasrlige Omkostninger, der
maatte vane paalpbne for åt frelse eller bevare de bidrags-
pligtige Gj enstande.
184
213 §.
I gäldande af gemensamt haveri deltaga icke:
1. proviant, kol och andra för maskinens drift afsedda
ämnen samt krigsförråd;
2. befälhafvarens och besättningens hyra;
3. om bord varande personers kläder och reseförnöden-
heter samt hvad de bära på sig.
Har likväl sådant föremål, som under 3) är nämndt, upp¬
offrats eller skadats i gemensamt haveri, skall egaren för det
honom tillkommande ersättningsbelopp deltaga i haveriets
gäldande.
214 §.
Utredning och fördelning af gemensamt haveri skall ega
rum å den ort, der fartyg och last skiljas åt, efter der gäl¬
lande lag.
Dispache upprättas här i landet af dertill förordnad tjenste¬
man (dispachör).
215 §.
Befälhafvare!! åligge att utan dröjsmål föranstalta om upp¬
rättande af dispache.
En hvar, som haveriet angår, vare skyldig att till dis-
pachören aflemna alla handlingar, hvilka denne för utrednin¬
gen och fördelningen anser nödiga, och att i öfrigt tillhanda¬
gå honom med upplysningar.
Dispachören åligge att, när dispache begäres, så fort
ske kan, genom kungörelse, som en gång införes i allmänna
tidningarne samt i tidning inom orten, anmana dem, som i
haveriet hafva del, att inom viss förelagd kort tid skriftligen
anföra hvad de till bevakande af sin rätt akta nödigt, äfven¬
som ingifva de handlingar, de åberopa; finnas ingifna hand¬
lingar ofullständiga, bör dispachören, så fort ske kan, infordra
185
§ 213.
Fritagne for åt bidrage til almindeligt Havari ere:
1. Levnetsmidler, Kul og andre Maskinfom0denheder
samt Krigsforraad,
2. Skippers og Mandskabs Hyre, og
3. samtlige ombordvasrende Personers Kläder og Reise-
fornpdenheder, samt livad de bane hos sig.
Ere saadanne Gjenstande, som henhpre under Nr. 3, imid-
lertid opofrede eller beskadigede ved et almindeligt Havari,
deltager Eieren i Tabfordelingen med de Belpb, der godtgjpres
for dem i Havariberegningen.
§ 214.
Beregning og Fordeling af Tabet ved almindeligt Havari
sker paa det Sted, hvor Skib og Badning skilles ad, og efter
der gjaddende Lov.
Havariberegning udfores her i Landet af dertil be-
skikkede Dispacliprer. Tvistigheder om en Dispaches Rigtighed
afgj0res af Domstolene.
§ 215.
Skipperen er pligtig til liden ufornpdent Ophold åt for-
anstalte det Fompdne for åt faa Havarifordelingen udfprt.
Enhver, som har Del i Havariet, er pligtig til for sit
Vedkommende åt meddele alle Oplysninger og Bevisligheder,
som Dispachpren anser for npdvendige.
186
nödig- upplysning af vederbörande. Sedan den i kungörelsen
förelagda tid gått till ända och fullständiga handlingar in¬
kommit, åligge dispachören att inom två månader derefter å
dag, som genom anslag å stadens rådstufva samt kungörelse
i allmänna tidningame och i tidning inom orten tillkänna-
gifves, hafva dispachen upprättad och tvefaldt utskrifven med
derå tecknad underrättelse, inom hvilken tid den missnöjde
bör till sin talans bevarande göra målet anhängig! vid dom¬
stol; utgifve ock det ena exemplaret till den, som dispachen
begärt, och hålle det andra öfrige delegare i haveriet till hända.
216 §.
Kommer föremål, som i dispache upptagits såsom för¬
loradt i gemensamt haveri, senare till rätta, eller varder
skada, som upptagits till fördelning, senare ersatt af den,
hvilken ersättningsskyldighet ålegat, skall dispachen genom till-
läggsberäkning derefter rättas. Ej må likväl dispachens upp¬
rättande fördröjas allenast af den anledning, att utsigt må
finnas att återfå uppotfradt föremål eller erhålla ersättning-
för skada.
217 §.
För haveribidrag, som af föremål bör utgå, häfte egaren
med samma föremål men svare ej personligen.
218 §.
Fartyg, som häftar för haveribidrag, må ej lemna den
ort, der fartyg och last skiljas åt, ej heller gods, som för
sådant bidrag häftar, af egaren tagas i besittning förr, än bi¬
draget blifvit guldet eller säkerhet derför stäld.
219 §.
All skada och kostnad, som uppkommer genom olycks¬
händelse under sjöresa och hvilken ej kan hänföras till ge-
187
§ 216.
Dersom Gjenstande, der i Havarifordelingen ere optagne
som tabte ved almindeligt Havari, senere lomme tilstede,
eller noget af det som almindeligt Havari beregnede Tab
senere erstattes af den, der bär forvoldt Sbaden, bliver den
bele Havarifordeling åt amdre ved en Tillmgsberegning. Deri-
mod maa Havariets Opgjprelse ikke udsasttes alene af den
Grund, åt der maatte v jure Udsigt til åt faa opofrede Gjen¬
stande filbåge eller til åt faa Erstatning for Skade.
§ 217.
For Havaribidrag befter Eieren af de bidragspligtige
Gjenstande kun med disse men ikke personlig.
§ 218.
F0rend Havaribidraget er betalt, eller der er stillet Sik-
kerbed for samme, maa et Skib, hvorpaa saadant Bidrag
hviler, ikke forlade det Sted, hvor Skib og Badning skilles,
og Gods, som befter for saadant Bidrag, ikke udleveres til
Eieren.
§ 219.
Al Skade eller Omkostning for Skib og Gods, som hid-
r0rer fra ulykkelig Händelse paa en Soreise og som ikke
188
mensamt haveri eller jemlikt 162 § skall fördelas efter ena¬
handa grund, fälle såsom enskildt haveri å det föremål, som
träffats af skadan eller föranledt kostnaden.
Hafva kostnader, som skola hänföras till enskildt haveri,
blifvit gjorda gemensamt för fartyg och last eller viss del af
lasten eller ock för delar af lasten, som tillhöra särskilda egare,
då skola dessa kostnader efter billighet fördelas å de före¬
mål, till hvilkas nytta de blifvit gjorda, enligt de- för ge¬
mensamt haveri gifna regler. Kostnad för bergning af last
fördelas å dennas värde och den frakt, som för godset utgår.
Der någon, som har del i sådant haveri, det äskar, skall
utredning och fördelning af haveriet verkställas af veder¬
börande dispachör.
Åttonde kapitlet.
Om skada genom fartygs sammanstötning.
220 §.
Hvad å fartyg bör iakttagas till undvikande af samman¬
stötning, derom förordnar Konungen.
221 §.
Stöta fartyg samman med hvarandra, så att deraf upp¬
står skada å det ena fartyget eller dess last, och är någon
å det andra fartyget vållande till sammanstötningen, ersätte
han all skada och förlust, som deraf kommer.
År sammanstötning orsakad genom vållande å båda sidor,
ege rätten med afseende på beskaffenheten af de å hvardera
sidan begångna fel bestämma, om och i sådant fall till hvil-
189
lienli0rer under almindeligt Havari eller i Medf0r af sirlig
Förskrift, behandles efter de derom givne Regler (jfr. § 162
sidste Stykke), bliver som Sfer ligt (partikulsert) Havari åt
bsere af den eller de (tjenstande, som Skaden rammel- eller
Omkostningen vedkommer.
Ere Omkostninger, der blive åt henfore under sirligt
Havari, anvendte under Et for Skib og Ladning eller for flere
Dele af Ladningen, fordeles de i billigt Forhold over de Vser-
dier, til livis Fordel de ere anvendte, idet de for Fordeling
af almindeligt Havari gj udden de Regler saavidt muligt kom-
me til Anvendelse. Omkostninger, der ere anvendte paa åt
bjerge Ladningen, bseres forholdsvis af denne og af den
Fragt, der udredes af det bjergede Gods.
Naar det forlanges af Nogen, som er interesseret i saa-
dant Havari, skal dets Beregning og Fordeling foretages af
Dispachpr.
Ottende Kapitel.
Om Skade ved Sammenst0d.
§ 220.
Hvad der paa Skib skal iagttages til Undgaaelse af
Sammenstpd, bestemmes ved Regler, som gives af Kongen.
§ 221.
Naar Skade paa Skib eller Ladning foraarsages ved
Sammenstpd mellem Skibe, og Nogen ombord i det ene af
disse er Skyld i Sammenstpdet, da skal lian erstatte al der-
ved foranlediget. Skade og Tab.
Er der Skyld paa begge Sider, bär Retten under Hen-
syn til Beskaffenbeden af de paa bver Side begaaede Feil
åt bestemme, om og med bvor stort Belob Erstatning bpr
190
ket belopp ersättningsskyldighet bör endera sidan åläggas,
eller om hvardera sidan bör draga sin skada.
Vid bedömande af fråga om vållande till sammanstötning
skall rätten taga i särskilt betraktande, huruvida tiden med-
gaf öfverläggning eller icke.
222 §.
Finnes sammanstötning hafva timat af våda, eller kan
det ej utredas, att den orsakats af vållande å endera sidan,
drage hvardera sidan sin skada,
223 §.
För den ersättning, som enligt 221 § skall utgå, häfte
redaren med fartyg och frakt, der sammanstötningen orsa¬
kats genom fel eller försummelse, hvarför han jemlikt 10 §
är ansvarig. Lastegaren vare icke pligtig deltaga i skadans
gäldande.
224 §.
Stöta fartyg samman med hvarandra, åligge en hvar af
befalhafvame att, så vidt det kan ske utan fara för eget far¬
tyg samt besättningen och passagerarne derå, ej mindre
lemna det andra fartyget, dess besättning och passagerare
all hjelp, som är möjlig och behöflig för räddning ur den
genom sammanstötningen uppkomna faran, än äfven för det¬
tas befälhafvare uppgifva namnet å sitt eget fartyg, dess hem¬
ort samt den ort eller hamn, hvarifrån det kommer och dit
det skall gå.
Underlåter befälhafvare utan giltigt skäl att iakttaga livad
sålunda åligger honom, skall han anses hafva vållat samman¬
stötningen, der icke annat förhållande ådagalägges.
191
gives fra en af Sideme, eller om liv er t Skib b0r b före sin
Skade.
Ved Bed0mmelsen af Sp0rgsmaalet om Skyld skal Rut¬
ten tage i sserlig Betragtning, hvorvidt der var Tid til Over-
lrng eller ikke.
§ 222.
Er Sammenstpdet Folge af nlykkelig Händelse, eller
kan det ikke oplyses, åt det er foraarsaget ved Skyld paa
nogen af Siderne, brerer hvert Skib sm Skade.
§ 223.
For den Erstatning, som skal tilsvares i Henhold til §
221, hefter Rederen med Skib og Fragt, forsaavidt Sammen-
stpdet er foraarsaget af Nogen, for hvem han i Medfpr åt
§ 10 brnrer Ansvar. Ladningseieren hefter ikke for Skaden.
§ 224.
Naar Skibe st0de sammen, paaligger det enhver af Skip-
perne, saavidt det kan ske uden Fare for eget Skib, dets
Mandskab og Passagerer, åt yde det andet Skib og dettes
Besättning og Passagerer al Hjaslp, som er mulig og forn0den
til Frelse fra den ved Sammenstpdet opstaaede Fare, saa og
for sammes Skipper åt opgive sit eget Skibs Navn og Hjem-
sted saavelsom Sted eller Havn, hvorfra det kommer og
hvortil det er bestemt.
Den Skipper, som uden gyldig Grund undlader åt efter-
komme disse Forskrifter, ansees åt vrere Skyld i Sammen¬
stpdet, medmindre Andet bevises.
192
Nionde kapitlet.
Om bergarlön.
225 §.
Hvar som bergar förolyckadt eller nödstäldt fartyg eller
dess last eller något, som hört till sådant fartyg eller dess
last, så ock en hvar, som till sådan bergning medverkar, ege
af det, som bergats, undfå bergarelön. Kunna parterna icke
enas om bergarelönens storlek, skall denna bestämmas af
domstol.
226 §.
Vid bestämmande af bergarelönens belopp bär rätten att
i synnerhet fästa afseende å följande omständigheter:
1. om' det bergade var utsatt för synnerlig fara, om
fartyget var öfvergifvet af besättningen, om besätt¬
ningen biträdt vid bergningen eller om denna eljest
underlättats genom användande af fartygets egna
hjelpmedel;
2. den fara, för hvilken bergarne eller deras redskap
varit utsatta, och den skada, bergarne må hafva lidit
till lif, helsa eller gods;
3. den insigt och drift, hvarmed bergningsarbetet. utförts,
samt den tid och möda, som dertill användts;
4. antalet af det manskap, som biträdt vid bergningen,
värdet af dervid använda redskap och de utgifter,
bergarne sjelfve för bergningens utförande må hafva
fått vidkännas; och
5. det bergades värde.
193
Niende Kapitel.
Om Bjergelon.
§ 225.
Enhver, som bjerger Skib, der er forulykket eller stedt
i Npd, eller dets Ladning eller Noget, som har li0rt til saa-
dant Skib eller dets Ladning, saa og Enhver, som medvirker
til saadan Bjergning, har Ret til åt faa Bjergel0n af hvad
der bjerges. Kunne Parteme ikke enes om Bjergel0nnens
St0rrelse, bliver denne åt bestemme af Retten.
Hvad Bjergere i0vrigt have åt iagttage, navnlig naar
Eier eller Fuldmmgtig for ham ikke er tilstede, bestemmes i
sirlig Strandingslov.
§ 226.
Ved Bestemmelse af Bjergel0n b0r i Saerdeleshed tages i
Betragtning:
1. den Fare, hvorfor det Bjergede var ndsat; om Skibet
var forladt af sin Besättning; om demie har med-
virket til Bjergningen eller om Bjergningen i0vrigt
er bleven lettet ved egne Hjelpemidler;
2. den Fare, hvorfor Bjergerne eller deres Eiendele
have vseret udsatte, og den Skade, de have lidt, paa
Helbred eller Gods;
3. den Kyndighed og Dygtighed, hvormed Bjergernes
Arbeide har vmret ndfprt, og den Tid og Anstrsen-
gelse, det har kostet;
4. Bjergernes Antal, deres havte Udgifter og Veerdien
af de anvendte Redskaber;
5. det Bjergedes Vaerdi.
13
194
227 §.
Bergarlön må i allmänhet icke sättas högre än till en
tredjedel af det bergades värde, sedan derifrån afdragits tull
och öfriga afgifter, som böra af det bergade utgå, äfvensom
kostnad för dettas förvarande, värdering och försäljning; är
det bergade af ringa värde eller var bergningen förenad med
särdeles stor möda eller fara, må bergarelönen dock sättas
till högre belopp.
Under bergarelön innefattas jemväl godtgörelse för det
bergades förande i säkerhet och användande för sådant ända¬
mål af farkoster eller annan redskap.
228 §.
Har, medan nöden ännu varade, aftal träffats om viss
bergarelön, ege ändock den, som skall utgifva bergarelönen,
att, der det betingade beloppet betydligt öfverstiger hvad
skäligt är, vid domstol deri söka jemkning; instämme dock
klander inom två månader efter aftalets ingående eller hafre
förlorat sin talan.
Öfverenskommelse, som, medan nöden ännu varade,
träffats derom, att frågan om bergarelönens belopp ej må
dragas under domstols pröfning, vare ej bindande för den,
som skall utgifva bergarelönen, der han inom fjorton dagar,
efter det öfverenskommelsen slöts, hos bergarne uppsäger
aftalet.
229 §.
Tvista bergare inbördes om bergarelönens fördelning,
bestämmes denna af ratten med ledning af de i 226 § an-
gifna omständigheter.
Har fartyg under resa något bergat, skall af bergare¬
lönen, sedan deraf först godtgjorts de särskilda utgifter, re¬
daren fått vidkännas för bergningen, så ock den skada, som
195
§ 227.
Bjergelpn maa i Almindelighed ikke ssettes hpiere end
til en Trediedel af det Bjergedes Vserdi efter Fradrag af Told
o g andre offentlige Afgifter samt Omkostninger ved dets
Bevaring, Värdering og Sälg. Er Vaardien ringe eller kar
Bjergningen v ter et förbunden med stor [Fare eller ualminde-
lige Anstraengelser, kan dog Bjergel0nnen s gettes h0iere.
Under Bjergel0n indbefattes Godtgjprelse for åt bringe
det Bjergede i Sikkerhed og for den dertil gjorte Brug af
Fart0ier eller andre Redskaber.
- § 228.
Er der, medens N0d stod paa, truffet Overenskomst om
Bjergelon, kan dog den, som skal betale samme, inden to
Maaneder efter Overenskomstens Afslutning bringe Sp0rgs-
maalet om Bjergelpnnens Stprrelse for Retten, som kan ned-
seette den betingede Godtgjprelse, naar denne betydeligt
överstiger, hvad der skjpnnes åt vsere passende.
Overenskomst om, åt Bj ergelon skal fastssettes ved Vold-
gift eller paa anden lignende Maade, er ikke bindende for
den, som skal betale Bjergelpnnen, naar han inden 14 Dage
efter Overenskomstens Afstötning opsiger denne.
§ 229.
Tviste Bjergere indbyrdes om Bjergelpnnens Fordeling,
bestemmes denne af Retten under Hensyn til de i § 226
angivne Omstsendigheder.
Har et Skib paa Reisen bjerget Noget, bliver af Bjerge-
lpnnen fprst åt godtgjpre den Skade og de sserlige Udgifter,
som Bjergningen maatte have medfört for Skib eller Bad¬
ning; derefter faar Rederiet to Trediedele, hvis det bjergende
196
genom bergningen må hafva tillfogats fartyg eller last-, redaren
erhålla två tredjedelar, om fartyget är ångfartyg, men eljest
hälften, samt återstoden lika fördelas mellan befalhafvaren
och besättningen; hvad besättningen tillfaller, skall fördelas
i förhållande till den hyra, en hvar åtnjuter. Aftal derom,
att af bergarlön, som kan med fartyg förtjenas, ringare
andel, än nu är sagd, skall tillfalla befalhafvaren eller besätt¬
ningen, vare ogildt, der ej fartyget är särskildt utrustadt för
bergningsarbete eller avtalet angår utförande af visst berg-
ningsföretag.
230 §.
Utan bergarnes medgifvande må bergadt fartyg icke
lemna det ställe, dit det efter bergningen förts, ej heller
bergad! gods af egaren tagas i besittning, imian bergarelönen
blifvit gulden eller säkerhet derför stäld.
Tionde kapitlet.
Om sjöförsäkring'.
I.
Allmänna bestämmelser.
231 §.
Föremål för försäkring är hvarje lagligt intresse, som
kan uppskattas i penningar och som är beroende deraf, att
fartyg eller last, som utsättes för fara på sjön, icke förloras
eller i värde minskas till följd af sådan fara.
I synnerhet kunna följande föremål försäkras: fartyg, frakt,
fartygs utrustning, last, förmodad vinst och provision å varor,
bodmeripenningar, medel, förskjutna eller upplånta för haveri,
så ock andra fordringar, som skola gäldas ur fartyg, frakt
eller last. Försäkringsgifvare ege sjelf försäkra det föremål,
«
197
Skib er Dampskib, men Halvdelen, bvis det er Seilskib, og
Resten deles lige niellera Skipper og Mandskab; dettes Part
fordeles i Forbold til enlivers Hyre. Overenskomst, bvor-
efter Skipper eller Mandskab skulle npies med mindre Andel
end ber nravnt, er uden Gyldigbed, medmindre Skibet er
sirlig ' udrustet for Bjergning eller Overenskomsten gj raider
Udfprelsen af et bestemt Bjergningsforetagende.
§ 230.
Bjergere bave Ret til åt modsratte sig, åt bjerget Skib
forlader Stedet eller bjerget Gods bortfpres, saalrange de ikke
ere fyldestgjorte for Bjergelonnen eller Sikkerhed er stillet
for samme.
Tiende Kapitel.
Om S0forsikring.
Förste Afsnit.
Almindelige Bestemmelser.
§ 231.
Gjenstand for Forsikring er enbver lovlig Interesse, som
lader sig ansratte i Penge, og som er afbrangig af, åt Skib
eller Badning, der ndsrattes for Fars paa S0en, ikke fortabes
eller forringes som Folge af saadan Fare.
Navnlig kunne forsikres: Skib, Fragt, Skibets Udrustning,
Badning, forventet Handelsfördel og Provision paa Varer, Bod-
merifordringer, Havaripenge og andre Fordringer, som skulle
drakkes af Skib, Fragt eller Badning. Forsikreren kan gjen-
forsikre den af barn overtagne Risiko (Reassurance).
198
han åt annan försäkrat, för den fara, han öfvertagit (återför¬
säkring).
Aftal, som innefattar vad om sjöresas utgång, vare ogildt.
232 §.
Försäkring kan tagas för egen eller för annans räkning
eller ock utan tillkännagifvande, huru vida den tages för egen
eller för annans räkning (»för vederbörandes räkning» eller
dylikt).
Tages försäkring för annans räkning utan uppdrag, skall
den, som tager försäkringen, för försäkringsgifvaren uttryck¬
ligen uppgifva denna omständighet; underlåter han det, vare
försäkringen ogild och den utfästa premien förverkad, ändock
att den, för hvars räkning försäkringen tagits, densamma der¬
efter godkänner.
233 §.
Försäkringsgifvaren åligge att, der det äskas, utfärda skrift¬
ligt erkännande angående sluten försäkring (polis).
234 §.
Ett försäkradt föremåls verkliga värde är dess försäk¬
ringsvärde.
Tager någon försäkring å ett föremål till belopp, som
han vet öfverstiga försäkringsvärdet, vare försäkringsaftalet
eller, der försäkringen slutits genom flere särskilda aftal, samt¬
liga aftalen ogilda.
235 §.
Har föremål blifvit i god tro för högt försäkradt, vare
försäkringen gällande, dock icke för större belopp, än som
motsvarar försäkringsvärdet.
Är föremålet för samma fara försäkradt hos flere, och hafva
försäkringar ne slutits å samma dag, svare eu hvar af försäk-
199
Kontrakter, der incleliolde Vaeddemaal om en Spreises
Udfald, ere ugyldige.
§ 232.
Forsikring kan tages for egen eller for en Andens Reg-
ning eller uden Angivelse af, om Forsikringen er tegnet for
egen eller for Andens Regning (»for Vedkommendes Regning»
eller lignende).
Tages Forsikring for en Andens Regning nden Ordre, har
den, der slutter Forsikringen, udtry Idkelig åt opgive denne
Omstmndighed. Undlades dette, er Forsikringen ugyIdig, selv
om den senere godkjendes af den, for hvis Regning den er
bcgj ant, og Forsikreren har ikke destomindre Krav paa For-
sikringsprmmien.
§ 233.
Forsikreren er paa Forlangende pligtig åt meddele For-
sikringstageren skriftligt Bevis for den afsluttede Forsikring
(Police).
§ 234.
En Gjenstands F or sikrings vandi er dens virkelige Vrnrdi.
Tager Nogen Forsikring paa en Gj enstand med Vidende
om, åt det forsikrede Bel0b överstiger Forsikringsvferdien,
bliver Kontrakten eller, hvis der om Forsikringen er afsluttet
flere saerskilte Kontrakter, da samtlige disse ugyldige.
§ 235.
Er Gjenstanden i god Tro bleven forsikret udover Van-
dien, staar Forsikringen ved Magt, men alene for det Bel0b,
som svarer til Forsikringsveerdien.
Er Gjenstanden forsikret hos Flere mod samme Fare, og
ere Forsikringerne afsluttede paa samme Dag, hefter enhver
200
ringsgifvame för så stor del af försäkringsvärdet, som belöper
å den af honom tecknade försäkringssumma i förhållande till
samtliga försäkringssummornas belopp; äro försäkringarne
slutna å särskilda dagar, gälle en senare försäkring endast
för så stor del af försäkringsvärdet, som icke blifvit genom
en tidigare försäkring betäckt.
En senare försäkring vare dock gällande:
1. om vid dess ingående försäkringstagaren till försäk-
ringsgifvaren afstått de honom på grund af den tidi¬
gare försäkringen tillkommande rättigheter;
2. om vid dess ingående försäkringstagaren förbehållit
sig att göra den gällande endast i den mån, han
ej blifver betäckt genom den tidigare försäkringen
till följd af vare sig dess ogiltighet eller försäkrings-
gifvarens obestånd;
3. om den tidigare försäkringen är tagen för annans
räkning utan uppdrag, men den senare af försäkrings¬
tagaren sjelf eller efter hans uppdrag, så vida han
vid den senare försäkringens ingående antingen varit
okunnig om den tidigare försäkringen eller förklarat
sig vilja derifrån afstå.
236 §.
Kommer tecknad försäkring på grund af bristande för-
säkringsintresse, öfverförsäkring eller dubbel försäkring att
helt och hållet eller till en del förfalla, ege försäkringsgifvaren
ändock rätt till premien, der han ej vid försäkringens afska¬
lande egde kunskap om den omständighet, som gjorde för¬
säkringen ogild.
237 §.
Understiger försäkringssumman försäkringsvärdet, ersätte
försäkringsgifvaren vid timad skada endast så stor del deraf,
som svarar mot försäkringssummans förhållande till försäk¬
ringsvärdet.
201
af Forsikrerne for en saa stor Del af Forsikringsvserdien, som
den af ham tegnede For sikrings sum udgjor af det samlede
Belob af samtlige For sikrings glimmer. Ere Forsikringerne
derimod afsluttede paa forskjellige Dage, da gjålder den
yngre Forsikring kun for saa vidt som Forsikringsvardien
ikke er daekket ved den aäldre Forsikring.
Den yngre Forsikring beholder dog Gyldighed:
1. naar ved dens Afstötning Rettighederne ifplge den
aäldre Forsikring överdrages til den senere Forsikrer;
2. naar det ved dens Afstötning vedtages, åt den yngre
Forsikring kun skal kunne gjores gjeeldende, forsaa-
vidt som den Forsikrede ikke bliver dsekket ved den
äldre Forsikring, enten som Fplge af dennes Ugyl-
diglied eller af Forsikrerens Uvederheftighed;
3. naar den aäldre Försilfring er afsluttet for den For-
sikredes Regning liden dennes Ordre, den yngre deri¬
mod paa Beg j äring af den Forsikrede selv, og denne
ved Forsikringens Afstötning enten har vaeret ovi-
dende om den äl dre Forsikring eller tiar eridare t åt
ville give Afkald paa den.
§ 236.
Naar en Forsikring helt eller delvis bliver ugyldig paa
Grund af manglende Forsikringsinteresse, Overforsikring eller
dobbelt Forsikring, har Forsikreren ikke desto mindre Krav
paa Forsikringspraämien, medmindre han paa den Tid, han
overtog Forsikringen, var vidende om den Omstandighed, som
gjorde samme ugyldig.
§ 237.
Er For sikrings summen mindre end Forsikringsvardien,
erstatter Forsikreren kun en saa stor Del af Skaden, som
Forsikringssummen udgjpr af Forsikringsvardien.
202
238 §.
År föremål vid försäkringens ingående åsatt visst värde
(taxerad eller sluten polis), vare samma värde, ändock att det
öfverstiger det verkliga, mellan parterna gällande, der ej an¬
tagas må, att svek eller misstag förelupit vid värdets bestäm¬
mande.
239 §.
Har försäkringsgifvare ersatt skada eller förlust, för hvil¬
ken försäkringstagaren var berättigad att fordra ersättning af
tredje man, då inträde lian i försäkringstagarens rätt mot
denne.
År försäkring tagen å fordran, för hvilken ett för fara
å sjön utsatt föremål häftar, och skadas det föremål eller går
det förloradt, vare försäkringsgifvaren i den mån, han godtgör
försäkringstagaren, berättigad inträda i dennes rätt mot gälde-
nären.
Försäkringstagaren ege fordra sin ersättning af försäk¬
ringsgifvaren, utan att först hafva gjort sitt anspråk gällande
mot den, som bör ersätta skadan, eller mot gäldenären.
240 §.
Har försäkringsgifvare kommit i konkurstillstånd eller
vid utmätning funnits sakna tillgång att betala sin gäld eller
ock instält sina betalningar, ege försäkringstagaren rätt att
bäfva försäkringen och återfå premien, der icke försäkrings¬
gifvaren vid anfordran ställer säkerhet för aftalets fullgörande;
har, när försäkring sålunda återgår, det försäkrade föremålet
redan varit utsatt för fara, ege försäkringsgifvaren behålla
motsvarande andel af premien.
203
§ 238.
Er en Gjenstand ved Forsikringens Afslutning ansat til
en bestemt Vand] (taxeret Police), bliver saadan Ansaettelse
forbindende for Parterne, uagtet den överstiger Gjenstandens
virkelige Vmrdi, medmindre der man antages åt vane Svig
eller Vildfarelse tilstede.
§ 239.
Har Forsikreren betalt en Skade, for hvilken den For-
sikrede kan fordre Erstatning hos Trediemand, indtrseder
han i den Forsikredes Ret mod denne.
Har en Fordringshaver taget Forsikring paa Gjseldsfor-
dring, for hvilken en for S0fare udsat Gjenstand hefter, og
denne Gjenstand lider Skade eller gaar tabt, indtrseder For¬
sikreren i Fordringshaverens Rot mod Skyldneren for saa
stor Del af Fordringen, som han har udbetalt i Erstatning.
Den Forsikrede kan fordre Erstatning af Forsikreren
liden fprst åt have gjort sin Rot gj seid ende mod den Erstat-
ningspligtige eller mod Skyldneren, jfr. dog § 250.
§ 240.
Er Forsikreren kommen under Konkurs eller ved Exeku¬
tion fonden åt mangle Midler til åt betale sin Gjmld, eller
har han standset sine Betalinger, har den Forsikrede Ret til
åt oplueve Forsikringen og foa Prannien tilbage, hvis ikke
Forsikreren paa Anfordring stiller Sikkerhed for Kontraktens
npiagtige Opfyldelse; har i dette Tilfmlde den forsikrede
Gjenstand allerede vaner udsat for Fare, har Forsikreren Ret
til åt beholde en forholdsmaessig Andel af Prsemien.
204
II.
Om försäkringstagarens förbindelser.
241 §.
Försäkringstagaren, den, som för hans räkning försäkrin¬
gen sluter, så ock en hvar annan, som med försäkringens af-
slutande tager befattning såsom mellanman, vare skyldig att
vid aftalets ingående fullständigt och sannfärdigt uppgifva
alla de omständigheter, hvarom försäkringstagaren sjelf så väl
som de, livilka i afseende på försäkringen handla för hans
räkning, ega kännedom, så vida samma omständigheter kunna
vara af betydelse för bedömande af den fara, försäkrings-
gifvaren öfvertager, och af vilkoren för dess öfvertagande.
242 §.
Försummas sådan uppgift, som i 241 § föreskrifves, vare
försäkringen ogild och den utfästa premien förverkad, der
icke den omständighet, som förtegats, vid aftalets ingående
var eller skäligen kunde förutsättas vara försäkringsgifvaren
bekant.
Har försäkringstagaren eller annan, hvilken det ålegat
att lemna uppgift, som i 241 § sägs, så sent erhållit kunskap
om den omständighet, som bort uppgifvas, att han icke utan
vi.dtagande af utomordentliga åtgärder kunnat vid aftalets in¬
gående derom underrätta försäkringsgifvaren, vare hans under¬
låtenhet i berörda hänseende icke till hhider för aftalets gil¬
tighet; ej heller må, när försäkring tagits för annans räkning
utan dennes uppdrag eller vetskap, bristande uppgift af någon
omständighet, som varit försäkringstagaren men ej den, som
tog försäkringen, bekant, verka till försäkringens återgång.
205
Andel Afsnit.
Om den Forsikredes Förpligtelser.
§ 241.
Den Forsikrede saavelsom den, der tager Forsikringen
for hans Regndag, o g enhver Anden, der som Mellemmand
medvirker til Forsikringens Istandbringelse, skal ved dens
Afslutning n0iagtig og sandfferdig opgive allé ham bekjendte
O m s t a: n di gh eder, der kunne vivre af Betydning med Hensyn
til Bed0mmelsen af den Fare, Forsikreren paatager sig, og
af Yilkaarene for Forsikringens Overtagelse.
§ 242.
Sker der Forspmmelse med Hensyn til de i § 241 om-
bandlede Angivelser, og den fortiede Omstaendighed ved Kon¬
traktens Afslutning ikke var bekjendt og heller ikke med
Fpie kunde forudsaettes åt vsere bekjendt for Forsikreren, er
Kontrakten ikke bindende for denne; ban bar desuagtet Krav
paa den fulde Praemie.
Har den Forsikrede eller en Anden, der var forpligtet
til åt gj0re saadan Angivelse, saa sent erholdt Kundskab om
den Omstaendighed, der skulde veeret opgivet, åt han kun
ved åt anvende ganske usaedvanlige Foranstaltninger liavde
kunnet meddele Forsikreren Underretning derom inden For¬
sikringens Afslutning, skal hans Undladelse heraf ikke med-
f0re Forsikringens Ugyldighed. Er Forsikring taget uden
den Forsikredes Ordre og Yidende, bliver den ikke ugyldig,
fordi der ikke er-givet Forsikreren Meddelelse om en Om-
stsendigbed, der vel var bekjendt for den Forsikrede, men
ikke for den, der sluttede Forsikringen.
206
243 §.
Har angående sådan omständighet, som i 241 § omför-
mäles, origtig uppgift lemnats, vare, ändock att uppgiften
skett i god tro, försäkringen ogild och premien förverkad,
der icke rätta förhållandet var försäkringsgifvaren bekant, när
aftalet ingicks.
244 §.
Angår den omständighet, som förtegats eller origtigt
uppgifvits, endast en del af de försäkrade föremålen, vare
aftalet i afseende på den öfriga delen gällande, der icke an¬
tagas må, att försäkringsgifvaren, om rätta förhållandet varit
honom bekant, icke skulle hafva tecknat försäkring å denna
del allena på de vilkor, som för det hela aftalats.
245 §.
Vid första underrättelse, försäkringstagaren erhåller om
olycka, som träffat försäkradt föremål och som faller under
försäkringsgifvarens ansvarighet, kungöre han det försäkrings¬
gifvaren och öfverenskomme med honom om lämpligaste åt¬
gärder för de försäkrade föremålens bergning och vård äfven¬
som för afvärjande af större förlust; besörje ock sjelf, till dess
försäkringsgifvarens föreskrift ankommer, hvad i sådant hän¬
seende erfordras. Försummar försäkringstagaren något af hvad
sålunda åligger honom, ege han ej fordra ersättning för den
förlust, som deraf må uppkomma.
246 §.
År försäkringstagaren berättigad att för skada å för¬
säkradt föremål fordra ersättning af tredje man, åligge honom
att, till dess försäkringsgifvaren kommer i tillfälle att bevaka
sin rätt, vidtaga de åtgärder, som i sådant hänseende kunna
207
§ 243.
Er der gjort nrigtig Angivelse med Hensyn til nogen af
de i § 241 omhandlede Omsteendigheder, bliver Forsikringen
ugyldig og Prasmien forbrudt, selv om Angivelsen er ske et i
god Tro, medmindre Forsikreren ved Forsikringens Afsil¬
ning havde Kjendskab til det rette Forhold.
§ 244.
Angaar den Omstaendighed, der ikke er bleven opgivet,
eller hvorom urigtig Angivelse er skeet, kun en Del af de for-
sikrede Gjenstande, bliver Kontrakten gjseldende for den 0v-
rige Del af disse, medmindre det maa antages, åt Forsikreren
ikke vilde have övertaget Forsikringen for denne Del alene
paa de for det Hele vedtagne Betingelser, hvis han havde
kjendt det rette Forhold.
§ 245.
Saasnart det bliver den Forsikrede bekjendt, åt en for-
sikret Gjenstand er rammet af en Ulykke, der falder ind
under Forsikrerens Ansvar, skal han meddele denne Under¬
retning derom og trseffe Aftale med ham om de Foranstalt-
ninger, der bor trmffes til åt redde og bevare det Forsikrede
og afvtergc större Skade; han har derhos, indtil han erholder
Forholdsregler fr a Forsikreren, selv åt foretage, hvad der i
denne Henseende udfordres. ForsOmmer den Forsikrede Noget
af, hvad der saaledes paaligger ham, baerer han selv det deraf
folgende Tab.
§ 246.
Har den Forsikrede Ret til åt fordre Erstatning hos
Trediemand for Skade, der er tilfoiet en forsikret Gjenstand,
har han i denne Anledning åt traeffe de efter Omstsendig-
liederne nodvendige Foranstaltninger, indtil Forsikreren bliver
208
vara af nöden. Försummas det, ege försäkringstagaren ej af
försäkringsgifvaren fordra ersättning för den förlust, som deraf
må uppkomma.
247 §.
Premien skall, der ej annorlunda är öfverenskommet, mot
polisens utbekommande erläggas genast efter aftalets af-
slutande.
III.
Om försakringsgifvarens förbindelser.
248 §.
Försäkringsgifvaren vare, der icke särskildt undantag skett,
skyldig vidkännas följden af hvarje fara, för hvilken det för¬
säkrade föremålet utsättes, medan försäkringen varar, så vida
icke skadan tillkommit genom försäkringstagarens vållande.
Skada, som genom fel eller försummelse af befälhafvare
eller besättning åkommer det försäkrade föremålet, ersättes af
försäkringsgifvaren; deremot ersättes icke förlust, som uppstår
såsom följd deraf, att af det försäkrade föremålet skall utgå
ersättning till tredje man för denne tillfogad skada, dock med
undantag af ersättning för skada, som vållats genom samman¬
stötning.
249 §.
Försäkringsgifvaren vare ej skyldig ersätta:
1. vid försäkring af fartyg eller af frakt för redarens
räkning — skada, som uppkommer deraf, att fartyget
vid resans början icke var sjövärdigt eller behörigen
209
i Stånd til selv åt varetage sit Tarv. Fors0mmer den For¬
sikrede dette, bliver han ansvarig for det Tab, som maa an-
tages derved åt blive paaf0rt Forsikreren.
§ 247.
Mod Policens Overleverelse er den Forsikrede i Mangel
af anden Aftale pligtig åt erkegge Prasmien strax ved Kon¬
traktens Afsittning.
Tredie Afsnit.
Om Forsikrerens Forpligtelser.
§ 248.
Forsikreren svarer, saafremt ingen sandig Undtagelse er
gjort, for F0lgerne af enhver Fare, hvorfor den forsikrede
Gjenstand udssettes i Forsikringstiden, medmindre den For¬
sikrede selv er Skyld i Skaden.
Skade, som tilfpies den forsikrede Gjenstand ved Skip-
perens eller Mandskabets Feil eller Fors0mmelse, erstattes af
Forsikreren. Derimod erstatter Forsikreren ikke Tab, som
fplger af, åt Trediemand for Skade, der paa saadan Maade er
barn tilfpiet, holder sig til den forsikrede Gjenstand, dog med
Undtagelse af Erstatning for Skade ved Sammenstpd.
§ 249.
I fplgende Tilfadde er Skaden Forsikreren uvedkom-
mende:
1. Ved Forsikring af Skib eller af Fragt for Rederiets
Regning, naar Skaden hidr0rer derfra, åt Skibet ved
Reisens Begyndelse ikke var S0dygtigt eller tilb0rlig
14
210
utrustadt och bemannadt eller försedt med behöriga
skeppshandlingar eller försvarligt lastadt;
2. vid försäkring af fartyg — skada å fartyget eller dess
tillbehör, hvilken är en följd endast af slitning, ålder,
röta eller åverkan af mask, eller som härleder sig deraf,
att den skadade delen vid resans början icke var i
fullgodt skick;
3. vid försäkring af frakt, last eller förmodad vinst å
gods — skada, som härrör af godsets egen beskaffen¬
het att lätt förderfvas, som i 145 § sägs; dock att
försäkringsgifvaren är skyldig ersätta dylik skada, der
resan blifvit genom olyckshändelse, för hvilken han
ansvarar, ovanligt länge fördröjd, så vida icke an¬
tagas må, att skadan icke är en följd af uppehållet;
4. vid försäkring af last eller förmodad vinst å varor
eller af fraktförskott, som ej i händelse af olycka
skall återbäras, — skada, som uppstår genom vållande
af aflastare eller lastemottagare i sådan egenskap.
250 §.
Har utredning af gemensamt haveri egt rum å behörig
ort i öfverensstämmelse med der gällande lag, vare försäkrings¬
gifvaren pligtig att enligt utredningen ersätta ej mindre de
bidrag, som af försäkradt föremål skola utgå, än äfven de
bidrag, som för skada å samma föremål skola af annan del¬
tagare i haveriet utgöras, så vida försäkringstagaren visar, att
han ej kunnat samma bidrag utfå. Denna skyldighet åligge
försäkringsgifvaren, äfven om det försäkrade föremålet blifvit
i haveriutredningen åsatt högre värde än försäkringsvärdet.
Har behörig utredning af haveriet icke kunnat ega rum,
ege försäkringstagaren fordra ersättning för hela skadan en¬
ligt försäkringsaftalets innehåll.
211
udrustet og bemandet, forsynet med de forn0dne Skibs-
dokumenter eller försvarlig lästet.
2. Ved Forsikring af Skib, naar Skaden paa Skib eller
Tilbehwr alene er en Folge af Slid, Ålder, Raadden-
skab eller Ormestik {norsk: Ålder, Raaddenbed eller
Orm) eller deraf, åt den beskadigede Del ikke ved
Reisens Begyndelse var i försvarlig Stånd.
3. Ved Forsikring af Fragt, Ladning eller Handelsfördel
paa Ladning, naar Skaden bidrprer fra Godsets egen
Beskaffenhed som let bedserveligt (jfr. § 145); dog
tilsvarer Forsikreren ogsaa saadan Skade, dersom
Reisen er bleven förhålet ^sedvanlig ltenge ved
Ulykkeshaandelse, som bprer under Forsikrerens Ri-
siko, medmindre det maa antages, åt Skaden ikke er
en F0lge af Opholdet.
4. Ved Forsikring af Ladning eller af Handelsfördel paa
Ladning eller af Fragtforskud, som ikke skal filbåge-
betales i Ulykke stilfadde, naar Skaden maa tilregnes Af-
lader eller Ladningsmodtager i hans Egenskab som
saadan.
§ 250.
Er almindeligt Havari opgjort paa beh0rigt Sted i Overens-
stemmelse med der gjseldende Lov, bar Forsikreren i Hen-
hold til Fordelingen åt tils vare saavel det Havaribidrag, der
falder paa den forsikrede Gjenstand, som de Bidrag til Er-
statning af Skade paa den forsikrede Gjenstand, der paahvile
andre Deltagere i Havariet, men som bevislig ikke have
kunnet erholdes hos de Bidragspligtige.
Forpligtelsen gjaslder uanseet om den forsikrede Gjen¬
stand i Havarifordelingen er ansat til b0iere Bel0b end For-
sikringsvajrdien.
Har tilborlig Fordeling af Havariet ikke kunnet Ande
Sted, kan den Forsikrede fordre bele Skaden erstattet efter
Forsikringskontraktens Indhold.
212
251 §•
År utredning af gemensamt haveri upprättad af behörig-
person å behörig ort, ege försäkringsgifvaren ej mot försäk¬
ringstagaren åberopa, att vid utredningen någon blifvit mot
den å utredningsorten gällande lag på försäkringstagarens
bekostnad gynnad, så vida icke försäkringstagaren sjelf vål¬
lat, att hans rätt icke behörigen iakttagits; men försäkrings¬
tagaren vare pligtig att till försäkringsgifvaren afstå sina
anspråk mot den, som sålunda gynnats.
252 §.
Kostnad och uppoffring, som i god tro blifvit gjorda för
att från försäkradt föremål afvända fara, för hvilken försäkrings¬
gifvaren svarar, eller för att efter timad skada berga eller
bevara försäkradt föremål eller eljest till förekommande af
ytterligare skada, vare försäkringsgifvaren skyldig ersätta,
ändock att de ej äro att hänföra till gemensamt haveri, så
ock kostnad för bestämmande af försäkringsgifvarens ersätt¬
ningsskyldighet i dylikt fall.
253 §.
Har under den tid, försäkringsgifvarens fara varar, haveri
flere gånger inträffat, ersätte försäkringsgifvaren skadan, än¬
dock att ersättningsbeloppen sammanlagda öfverstiga för¬
säkringssumman. De i 252 § omförmälda utgifter skola ock
fullt ut godtgöras, ändock att försäkringssumman öfverskrides.
254 §.
Förändras den vid försäkringen uppgifna resa, innan för¬
säkringsgifvarens fara begynt, då vare vid försäkring af far¬
tyg eller af frakt för redarens räkning försäkringsgifvaren fri
från sin ansvarighet; vid försäkring af frakt för annans räkning
213
§ 251.
Er Havariet opgjort paa rette Sted og af Nogen, som der
har offentlig Bemyndigelse til åt udfpre saadanne Forretninger,
kan Forsikreren ikke overfor den Forsikrede paaberaabe sig,
åt en Anden ved Dispachen er bleven begnnstiget til Skade
for den Forsikrede i Strid med Loven paa det Sted, hvor
Havariet er opgjort, saaffemt ikke den Forsikrede selv har
vseret Skyld i, åt hans Ref ikke tilborlig er varetaget. Den
Forsikrede er dog pligtig åt overdrage Forsikreren sin For¬
dring paa de saaledes Begnnstigede.
§ 252.
Utgifter og Opofrelser, som i god Tro ere gjorte for åt
afvende Fare, hvorfor Forsikreren er ansvarig, eller efter ind-
truffen Skade for åt bjerge og bevare forsikret Gjenstand og
afvserge stprre Skade, er Forsikreren forpligtet til åt erstatte,
selv om de ikke kunne lienregnes til almindeligt Havari, og
ligesaa Omkostninger, der medgaa til åt faa Forsikrerens An¬
svar bestemt i Tilfmlde som nsevnt.
§ 253.
Indtrseffe Spskader flere Gånge i den Tid, Forsikrerens
Risiko varer, har han åt erstatte disse, selv om Erstatnings-
summerne tilsammen overstige Forsikringssummen. De i §
252 omhandlede Udgifter blive ogsaa fuldt ud åt erstatte, selv
om Forsikringssummen derved overskrides.
§ 254.
Forandres den ved Forsikringens Afstakning opgivne Reise
inden Forsikrerens Risiko er begyndt, bortfalder ved Forsik-
ring af Skib eller af Fragt for Rederens Regning al For-
pligtigelse for Forsikreren; ved Forsikring af Fragt for Andens
214
eller af annat föremål än fartyg och frakt vare försäkringen
ändock gällande, der resan förändrats utan försäkringstagarens
begifvande.
Utsättes försäkradt gods, innan försäkringsgifvarens fara
börjat, för fara med annat fartyg än det vid försäkringens
afsilande uppgifna, vare försäkringsgifvaren fri från sin an¬
svarighet.
255 §.
Har, efter det försäkringsgifvarens fara begynt, resan
ändrats eller faran annorledes förändrats eller förökats, vare
försäkringsgifvaren fri från ansvarighet för hvarje efter förän¬
dringen timad olycka, så vida icke farans förändring eller för¬
ökande egt rum utan försäkringstagarens begifvande eller till
följd af nödfall, föranledt af en fara, för hvilken försäkrings¬
gifvaren svarar, eller ock för att rädda menniskolif.
256 §.
Har, när försäkringsgifvarens fara förändrats eller förökats
utan försäkringstagarens begifvande, denne underlåtit att göra
hvad på honom ankom till förekommande af skada till följd
af farans förändring eller förökande, vare försäkringsgifvaren
fri från den ansvarighet, som eljest skolat åligga honom.
IV.
Om skadan och dess betalning.
257 §.
Inträffar total förlust af försäkradt föremål, gälde för¬
säkringsgifvaren hela försäkringssumman, dock med afdrag af
dels behållna värdet af det, som bergats, och dels det belopp,
som motsvarar hvad till följd af olyckshändelsen varder för¬
säkringstagaren besparadt å utgifter, som innefattas under för-
215
Regning eller af andre Gjenstande end Skib og Fragt ved-
bliver Forsikringen åt vsere gjseldende, naar Reisen er bleven
forandret uden den Forsikredes Samtykke.
Udsasttes forsikret Gods, forinden Forsikrerens Risiko er
begyndt, for Fare med et andet Skib end det ved Forsik¬
ringen opgivne, bliver Forsikreren fri for sin Förpligtelse.
§ 255.
Forandres Reisen, eller for0ges eller forandres paa anden
Maade den Fare, mod hvilken der er forsikret, efteråt Faren
er begyndt, er Forsikreren fri for Ansvar for enhver Ulykke,
der finder Sted efter Förändringen, medmindre denne er skeet
liden den Forsikredes Samtykke eller i N0dstilfeelde, foran-
lediget ved en Fare, for hvilken Forsikreren er ansvarig,
eller den er skeet for åt redde Menneskeliv.
§ 256.
Undlader den Forsikrede åt foretage, hvad der staar til
barn for åt forebygge de skadelige F0lger af, åt Faren uden
hans Samtykke er forandret eller forpget ved Trediemands
Handling, bortfalder det Ansvar, som ellers maatte paahvile
F orsikreren.
Fjerde Afsnit.
Om Skaden og dens Betaling.
§ 257.
I Tilfselde af Totalskade har Forsikreren åt udbetale den
hele Forsikringssum, dog med Afkortning dels af det Bjerge-
des beholdne Vserdi, dels af hvad der bespares paa Udgifter,
som ere indbefattede under Forsikringen. Er Gjenstanden
kun forsikret for en Del af sin Vserdi, beregnes Afkortningen
216
säkringen. Var ej hela värdet försäkradt, må sådant afdrag
ske endast för så stor del, som motsvarar försäkringssummans
förhållande till hela värdet.
Kommer skada å försäkradt fartyg och varder fartyget
efter vederbörlig besigtning förklarad! icke vara iståndsättligt,
ege försäkringstagaren mot fartygets afträdande till försäk-
ringsgifvaren fordra ersättning såsom för total förlust.
258 §.
Har all underrättelse om fartyg uteblifvit under tre gån¬
ger så lång tid, som kan antagas utgöra medellängden för ett
segelfartygs resa från den ort, der fartyget sist afhördes, till
bestämmelseorten, dock under minst tre månader; då må far¬
tyget anses förloradt och försäkringstagaren ega att mot af¬
stående af sin rätt till det försäkrade föremålet fordra ersätt¬
ning såsom för total förlust.
259 §.
Har fartyg eller gods blifvit lagdt under embargo eller
anhållet genom annan åtgärd af högre hand eller tagits af
sjöröfvare, eller har fartyg öfvergifvits af besättningen; då ege
försäkringstagaren rätt att mot afträdande af det försäkrade före¬
målet fordra ersättning såsom för total förlust, så vida fartyget
eller godset icke blifvit frigifvet eller stäldt till försäkrings¬
tagarens förfogande
inom sex månader, om uppbringningen eller öfvergifvan-
det skett i europeiskt farvatten eller i en utom Europa belä¬
gen del af Medelhafvet, Svarta hafvet eller Azowska sjön;
mom nio månader, om det skett i annat farvatten, belä¬
get på denna sidan Goda Hoppsudden eller Kap Horn; och
inom tolf månader, om det skett i farvatten på andra si¬
dan Goda Hoppsudden eller Kap Horn.
De ofvan angifna tider räknas från den dag, då försäk¬
ringstagaren underrättat försäkringsgifvaren om olyckan.
217
kun med den Del, som Forsikringssummen udgj0r af Forsik-
ringsvserdien.
Naar forsikret Skib lider Skade og ved lovlig Besigti-
gelse erklasres for uistandssetteligt, er den Forsikrede beretti-
get til åt fordre Erstatning som for Totalskade mod åt afstaa
Skib et til Forsikreren.
§ 258.
Naar der har manglet Efterretning om et Skib i tre
Gånge saa lång Tid, som der gjennemsnitlig medgaar til et
Seilskibs Reise fra det Sted, fra hvilket den sidste Efterret¬
ning havdes om Skibet, til Bestemmelsesstedet, dog mindst 3
Maaneder, ansees Skibet for takt, og den Forsikrede kan mod
åt afstaa sin Ret til den forsikrede Gjenstand fordre Erstat¬
ning for Totalskade.
§ 259.
Naar Skib eller Gods belsegges med Embargo eller paa
anden Maade tilbageholdes ved nogen Föranstaltning af offent-
. lig Myndighed eller tages af S0r0vere, eller naar forsikret Skib
förlädes af Beseetningen, kan den Forsikrede fordre Erstat¬
ning som for Totalskade mod åt afstaa sin Ret til den for¬
sikrede Gjenstand, saafremt Skib eller Badning ikke igjen er
bleven frigivet eller kommet i den Forsikredes Raadighed:
inden 6 Maaneder, hvis den nsevnte Begivenhed har bun¬
det Sted i europeiske Farvande, derunder indbefattet Middel-
havet, det sorte og det asowske Hav;
inden 9 Maaneder, hvis den har bundet Sted i andre Far¬
vande paa denne Side af det gode Iiaabs Forbjerg eller Kap
Horn, og
inden 12 Maaneder, hvis den har bundet Sted i Farvande
paa den anden Side af det gode Haabs Forbjerg eller Kap Horn.
De na;väte Tidsrum regnes fra den Dag, da Underretning
om Ulykken er meddelt Forsikreren af den Forsikrede.
218
260 §.
Vill försäkringstagare afträda försäkradt föremål, gifve han
försäkringsgifvaren det till känna, der fartyget förklarats icke
vara iståndsättligt, inom en månad efter erhållen kännedom
af besigtningen och i de fall, som omförmälas i 258 och 259
§§, inom sex månader efter utgången af den der för hvarje
särskildt fall utsatta tid.
261 §.
liar den i föregående § stadgade tid förflutit, utan att
försäkringstagaren begagnat sin rätt att afträda det försäk¬
rade föremålet, vare han samma rätt förlustig.
Har i det fall, 258 § omförmäler, den för afträdande be¬
stämda tid gått till ända, ege försäkringstagaren ändock fordra
ersättning såsom för total förlust, men vare, om det för¬
säkrade föremålet kommer till rätta, skyldig att, derest för¬
säkringsgifvaren det äskar, återbära försäkringssumman och
derå gälda ränta med en half procent i månaden, mot skyl¬
dighet för försäkringsgifvaren att afstå rätten till det försäkrade
föremålet och ersätta den under försäkringen hörande skada,
föremålet må hafva lidit.
262 §.
Afträdande af försäkradt föremål skall ske utan vilkor
och förbehåll och omfatta hela det försäkrade föremålet eller
hvad deraf å dén tid, då olyckan inträffade, var utsatt för
fara, samt må ej återkallas. Var ej hela värdet försäkradt,
vare försäkringstagaren skyldig afträda endast så stor del åt
det försäkrade föremålet, som motsvarar försäkringssummans
förhållande till hela värdet.
219
§ 260.
Vil den Forsikrede afstaa den forsikrede Gjenstand, skal
lian underrette Forsikreren derom, i det i § 257 sidste Stykke
omhandlede Tilfelde inden 1 Maaned, efteråt lian er bleven
bekjendt med Besigtigelsens Udfald, og i de i §§ 258 og 259
omhandlede Tilfelde inden 6 Maaneder efter Udl0bet af den i
disse Paragrafer for hvert enkelt Tilfelde fastsatte Tidsfrist.
§ 261.
Er den i foregaaende Paragraf nsevnte Frist udl0bet,
liden åt den Forsikrede liar benyttet sin Ret til åt afstaa den
forsikrede Gjenstand, oph0rer hans Berettigelse dertil.
I det i § 258 omhandlede Tilfelde kan han dog, sel v
efter Afstaaelsesfristens Udl0b, fordre Erstatning som for Total-
skade, men livis den forsikrede Gjenstand senere kommer
tilstede, har han paa Forsikrerens Forlangende åt tilbage-
betale Forsikringssummen med 1/2 pCt. maanedlig Rente, mod
åt Forsikreren opgiver Retten til den forsikrede Gjenstand og
erstatter den under Forsikringen hprende Skade, som Gjen-
standen maatte have lidt.
§ 262.
Afstaaelse af forsikret Gjenstand skal vsere ubetinget og
uigjenkaldelig, hvorhos den maa omfatte hele den forsikrede
Gjenstand eller den Del deraf, söm paa den Tid, Ulykken
indtraf, var udsat for Fare.
Er Gjenstanden kun forsikret for en Del af sin Veerdi,
er den Forsikrede kun forpligtet til åt afstaa en saa stor Del
deraf, som Forsikringssummen udgj0r af den hele Forsik -
ringsvEerdi.
220
263 §.
När försäkringssumman utbetalas, vare försäkringsgifvaren
berättigad att af försäkringstagaren erhålla skriftlig öfverlåtelse
af de rättigheter, som till följd af afträdandet skola öfvergå
till försäkringsgifvaren, äfvensom alla det afträdda föremålet
rörande handlingar, af hvilka försäkringstagaren må vara i
besittning.
264 §.
Erhåller försäkringstagare, sedan försäkradt föremål blifvit
afträdt, kunskap derom, att det kommit till rätta, åligge
honom ofördröjligen gifva det försäkringsgifvaren till känna.
265 §.
Uppstår tvist angående den ersättningsskyldighet, som
på grund af försäkringsaftal må åligga försäkringsgifvaren,
skall saken hänskjutas till utredande af dispachör. Sådan ut¬
redning verkställes, der ej annorlunda aftalats, å den ort, der
försäkringen slutits eller der dispaclie för den ort vanligen
uppgöres; åliggande det dispachören att iakttaga hvad för
utredning af gemensamt haveri är i 215 § stadgadt.
Anspråk, som grundas på försäkringsaftal, upphöre, om
det ej genom stämning eller lagsökning göres gällande inom
fem år från den dag, anspråket uppkom.
V.
Om återbärande af premie (ristorno).
266 §.
Kommer försäkradt föremål icke att utsättas för sådan
fara, som faller under försäkringsgifvarens ansvarighet, ege
221
§ 263.
Naar Forsikringsgodtgj0relsen udbetales, kan Forsikreren
fordre, åt den Forsikrede skriftlig överdrager ham de Rettig-
heder, der som F0lge af Afstaaelsen skulle overf0res paa
Forsikreren, samt åt erholde alle den afstaaede Gjenstand
vedkommende Doknmenter, hvoraf den Forsikrede er i Be-
siddelse.
§ 264.
Erfarer den Forsikrede efter Afstaaelsen, åt den forsik¬
rede Gjenstand er kommen tilstede, har lian ufort0vet åt
underrette Forsikreren derom.
§ 265.
Enhver Fordring ifplge Forsikringskontrakt har takt sin
Retskraft, naar den ikke er gjort gjseldende ved Spgsmaal
inden 5 Aar, efter åt den er opstaaet.
Femte Afsnit.
Om Tilbagebetaling af Prcemie (Ristorno).
§ 266.
Naar en forsikret Gjenstand ikke udsaettes for nogen
Fare, der falder under Forsikrerens Ansvar, kan den For-
222
försäkringstagaren fordra, att försäkringen häfves och att pre¬
mien återbäres (ristorno); dock med afdrag, der ej annat aftal
skett, af en fjerdedels procent af försäkringssumman eller af
halfva premien, om denna är mindre än en half procent.
267 §.
Varder tecknad försäkring helt eller delvis ogild på grund
af bristande försäkringsintresse, öfverförsäkring, dubbel för¬
säkring, origtiga eller felande uppgifter eller af annan orsak,
men har den, som tagit försäkringen, vid försäkringens af¬
silande och, när försäkringen tagits efter annans uppdrag,
jemväl denne vid den tid, då han lemnade uppdraget, varit i
god tro, må ristorno tillgodonjutas med sådant afdrag, som i
266 § sägs, så vida yrkande derom göres, innan det försäkrade
föremålet utsättes för fara.
Elfte kapitlet.
Om sjöpanträtt och om sjöfordringars preskription.
268 §.
Borgenär, som för sin fordran har panträtt i fartyg, frakt
eller inlastadt gods, efter ty här nedan sägs, njute betalning
ur panten framför de borgenärer, som i 17 kapitlet Handels-
balken omförmälas.
269 §.
Panträtt i fartyg och frakt tillkommer nedanstående for¬
dringar:
223
sikrede fordre, åt I orsikringen haeves, og åt Prsemien helt
eller delvis tilbagebetales (Ristorno); dog er Forsikreren be-
rettiget til en Godtgj0relse, der i Mangel af anden Overens-
komst saettes til 1/i pCt. af Forsikringssummen, men til det
Halve af den betingede Premie, hvis denne er mindre end.
Va pCt.
§ 267.
Naar en Forsikring paa Grund af manglende Interesse,
Overforsikring, dobbelt Forsikring, urigtige eller manglende
Angivelser eller af anden Aarsag bliver helt eller delvis
ugyldig, men den, der har tegnet Forsikringen, og i Tilfaelde
al Forsikring for fremmed Regndag tillige den Forsikrede
paa den Tid, da han gav Bemyndigelse til Forsikringens Af¬
skafning, har vaeret i god Tro med Hensyn til den Omstsen-
dighed, som bevirker Forsikringens Ugyldighed, kan Ristorno
af Prasmien forlanges mod det ovenfor bestemte Afdrag, dog
åt Begjtering herom fremsaettes, forinden Gienstanden udsaettes
for Fare.
Ellevte Kapitel.
Om Sopanteret og Sofordringers Preskription.
§ 268.
Fordringer, for livilke Kreditor efter Bestemmelseme i
nservserende Kapitel har S0panteret, (S0fordringer) ere fortrins-
berettigede. til Fyldestgj0relse af Pantet efter de offentlige
Afgift er, hvorfor Pantet hefter, men fremfor al anden Gjteld.
§ 269.
Sopanteret i Skib og Fragt tilkommer f0lgende For¬
dringer:
224
1) lotspenningar, bergarlön ocli ersättning för fartygets
befriande ur fiendes våld;
2) befälhafvarens och besättningens fordran å byra och
annan godtgörelse, hvartill de på grund af sin an¬
ställning å fartyget äro lagligen berättigade;
3) fordran å bidrag till gäldande af gemensamt haveri
eller af annan kostnad, som skall fördelas efter ena¬
handa grund (162, 219 §§); bodmerifordran, så ock
lastegares fordran för gods, som blifvit under resa
såld! för fartygets behof; och
4) fordringar, som grunda sig på förbindelser, hvilka
befälhafvaren i denna sin egenskap ingått, eller på
uteblifvet, felaktigt eller ofullständigt fullgörande af
förbindelser, hvilka redaren sjelf eller annan på grund
af redarens fullmagt ingått och som skolat af befäl¬
hafvaren i denna hans egenskap fullgöras (9 §), så
ock fordringar å ersättning för skada, hvilken vållats
genom fel eller försummelse, som i 10 § omförmäles,
äfven om redaren, efter ty i 9 och 10 §§ sägs,
är personligen ansvarig för sådan fordrans betal¬
ning; befälhafvarens fordran för hvad han sjelf för¬
skjutit för fartygets behof eller på grund af egen ut¬
fästelse för sådant ändamål nödgats utgifva.
Panträtt i fartyg omfattar jemväl fartygets tillbehör; pant¬
rätt i frakt omfattar bruttofrakten för den resa, under hvilken
fordringen uppkommit. Panträtt för bodmerifordran omfattar
fartyg eller frakt eller beggedera, enligt bodmeribrefvets
innehåll.
270 §.
De i 269 § omförmälda fordringar skola sig emellan ega
rätt till betalning i den nummerordning, i hvilken de der äro
nämnda, om de alla uppstått under samma resa. Hafva
225
1) Lodspenge, Bjergel0n og Udgifter i Anledning af
Skibs Befrielse fira Fienden;
2) Skippcrens og Mandskabets Fordringer paa Hyre og
anden Godtgjprelse, hvorpaa de for Tjeneste paa
Skibet bave lovligt Krav;
3) Fordringer paa Bidrag til almindeligt Havari saavel-
som Omkostninger, der blive åt fordele efter lignende
Regler (§§ 162, 2det Stykke, og 219, 2det Stykke),
Bodmerilaan, saa og Ladningseieres Fordringer for
Gods, der er bleven solgt til Skibets Behov under
Reisen;
4) Fordringer, der grunde sig paa Kontrakter, som
Skipperen i denne sin Egenskab har indgaaet, eller
paa Misligholdelse af Kontrakt, som Rederen selv
eller ved Fuldmaegtig har afsluttet, og hvis Opfyl-
delse h0rte til Skipperens Pligter, jfr. § 9, saa og
Fordringer paa Erstatning for Skäfte, som er forvoldt
ved Feil eller Forspmmelse i Tjenesten af Nogen
ombord, jfr. § 10, selv om der efter de nrnvnte Para¬
grafer paahviler Rederen personligt Ansvar; Skip¬
perens Fordring for hvad han selv har udlagt eller
paataget sig åt tilsvare til Bestridelse af Udgifter
for Skibet.
Sppanteret i Skib omfatter ogsaa Skibets Tilbeli0r; Sp-
panteret i Fragt omfatter Bruttoffagten for den Reise, hvorfra
Fordringen hidrprer. Sppanteret for Bodmerifordring omfatter
Skib eller Fragt eller begge Dele efter Bodmeribrevets Ind-
hold, jfr. § 175.
t § 270.
De i § 269 opregnede Spfordringer blive åt fyldestgjpre
i den Nummerfplge, i hvilken de der ere ntevnte, forsaavidt
de alle ere opstaaede under samme Reise. Af Fordringer fra
15
226
fordringarne uppstått under olika resor, skola de, som här¬
leda sig från en senare resa, ega företräde framför alla dem,
som uppstått under en tidigare; dock behålle befälhafvare
och besättning den dem tillagda förmånsrätt i fartyget för så
mycket af hvad de på grund af sist ingångna hyresaftal hafva
att fordra, som belöper å senaste tolf månader, ändock att
fartyget under tiden gjort flere resor.
Finnas af de i 269 § under 2) och 4) omförmälda for¬
dringar flere från samma resa, njute de, som äro upptagna
under samma nummer, lika rätt. Lag samma vare angående
de under 1) och 3) upptagna fordringar, der de härleda sig
från samma nödfall; eljest gånge den yngre till betalning före
den äldre.
271 §.
Har fartyg i gemensamt haveri eller till följd af någons
vållande gått förloradt eller lidit skada, eller har frakt på så¬
dant sätt helt och hållet eller till någon del förlorats, skola
de borgenärer, som enligt 269 § hafva panträtt i fartyget eller
frakten, ega enahanda rätt till den redaren tillkommande er¬
sättning.
Ersättning, som utgår på grund af tagen försäkring, häfte
icke i pantens ställe.
272 §.
Försäljes helt fartyg efter utmätning eller under kon¬
kurs i den ordning, som för försäljning af utmätt fartyg är
stadgad, upphöre panträtten i fartyget, men borgenären ege
undfå del i köpeskillingen, som i Utsökningslagen sägs.
Har fartyg efter vederbörlig besigtning förklarats icke
vara iståndsättligt och derefter blifvit, försåldt, upphöre pant¬
rätten i fartyget, men borgenären ege i stället enahanda rätt
till köpeskillingen, så vidt den utestår ogulden. Öfvergår eljest
genom frivillig afhandling eganderätten till fartyg, häfte det
fortfarande för de fordringar, som i 269 § nämnas.
227
forskjellige Reiser har den, der hidr0rer fra en senere, For-
trinet for enhver, der hidr0rer fra en tidligere; dog undtages
Skippers og Mandskabs Hyrefordringer, som liden Hensyn
til Reiser have Sppanteret i Skibet for de sidste 12 Maaneder,
naar Tilgodehavendet grnnder sig paa samme Hyrekontrakt.
Indenfor hvert Nummer i § 269 have Fordringer fra samme
Reise lige Ret, forsaavidt angaar Nr. 2 og 4, men under Nr.
1 og 3 gaar den yngre Fordring förän den ssldre, medmindre
de ere foranledigede ved samme Npdstilfselde.
§ 271.
Er Skib tabt eller beskadiget, eller er Pragt helt eller
delvis tabt, under saadanne Omstaeiidigheder, åt der tilkommer
Rederen Erstatning hos en Skadegjprende eller iföl ge Reg-
leme om almindeligt Havari, har den Fordringshaver, som
har S0panteret i Skibet eller Fragten, samme Ret i Erstat-
ningsbel0bet. Derimod 1 lefter den Erstatning, som en For-
sikringsgiver har åt udrede for Skib eller Fragt, ikke i det
forsikrede Pants Sted.
§ 272.
Naar Skibet saslges ved Tvangsauktion, bortfalder Sp-
panteretten i Skibet men Fordringshaveren har da i Stedet
derför Panteret i Kj0besummen, saalsenge den ikke er ud-
betalt. Det Samme gjselder, naar Skibet sselges efter paa be¬
ting Maade åt vane erklasret for uistandssetteligt. Overgaar
ellers Eiendomsretten over Skibet ved frivillig Af händelse
til en Anden, hefter det ffemdeles for de Fordringer, som
naevnes i § 269.
228
273 §.
Har redare uppburit ersättningsbelopp, köpeskilling eller
frakt, som häftade för fordran, för hvilken han icke person¬
ligen svarade, vare redaren för samma fordrans betalning an¬
svarig, så långt det uppburna beloppet förslår. Har redaren
inlastat gods för egen räkning, vare han med det belopp, som,
derest godset inlastats för annans räkning, skolat utgå i frakt,
personligen ansvarig för fordran, som i ty fall skolat ega pant¬
rätt i frakten.
Hafva ersättningsbelopp, köpeskilling eller frakt blifvit
inbetalda, efter det ansökning ingifvits om redarens försättande
i konkurs, då ege, der konkurs följer på den ansökning, borge¬
när, för hvars fordran det inbetalda beloppet häftade, så långt
samma belopp förslår, erhålla utdelning i konkursen med den
förmånsrätt, som skulle hafva tillkommit honom, der beloppet
utestått oguldet.
274 §.
Har fartyg genom frivillig afhandling öfvergått till ny
egare, svare förre egaren personligen för fordran, för hvilken
han förut häftade allenast med fartyget och frakten, dock icke
utöfver det värde, fartyget hade vid tiden för öfverlåtelsen,
der samma värde visas icke hafva lemnat tillgång till for¬
dringens fulla gäldande.
275 §.
Nu har redare till gäldande af sådan fordran, som i 269 §
är nämnd, utbetalt hvad jemlik! 273 och 274 §§ ålåg honom
utgifva; kommer sedan annan borgenär och visar sig ega
bättre rätt än den, som fick betalningen, vare redaren dock
icke till vidare betalningsskyldighet förbunden, så vida han
icke, när betalningen erlades, egde kunskap om den andres
229
§ 273.
Er Erstatningsbel0b, Kj0besum eller Fragt, som hefter
for S0fordring, bleven indbetalt til Rederen, er denne, forsaa-
vidt ingen videregaaende Forpligtelse paahviler barn, ansvarig
for Fordringen saalangt det oppebaarne Belpb rmkker. Det
Samme gj ålder med Hensyn til Pragt for Gods, der er af-
ladet for Rederens Regning.
Indbetales de ovennsevnte Bel0b i Rederens Konkursbo,
have de Fordringshavere, som deri havde Sppanteret, Fortrins-
ret til Betaling af et til de gjorte Indbetalinger svarende Belob.
§ 274.
Overgaar Skib ved frivillig Overdragelse til ny Eier,
nden åt de Spfordringer, for hvilke det hefter, forinden ere
blevne fyldestgjorte, bliver den förrige Eier personlig ansvar-
lig for deres Betaling, selv om han forinden kun heftede med
Skib og Fragt. Godtgjpr han, åt Skibet paa den Tid, Over-
dragelsen fandt Sted, var utilstrsekkeligt til Fordringens Fyldest-
gjprelse, gaar hans Ansvar dog ikke udover Skibets Veerdi.
§ 275.
Har Rederen til Däckning af S0fordring udbetalt Alt,
hvad han i F0lge §§ 273 og 274 var skyldig åt erlasgge,
og det senere viser sig, åt anden Fordringshaver var bedre
berettiget, er Rederen ikke pligtig åt betale noget yderligere,
saaffemt han, da Udbetalingen fandt Sted, ikke havde Kund-
skab om dennes Krav. Dette gjaelder dog ikke, hvor Ud-
16
230
fordran; dock att redaren icke eger i sådant afseende räkna
sig [ill godo, hvad lian utgifvit till gäldande af fordran, för
hvilken han svarade personligen.
Borgenär, som sålunda uppburit hvad rätteligen bort till¬
komma annan, svare med hvad lian uppburit för den andres
fordran, der lian om denna egde kunskap, när han erhöll
betalningen.
276 §.
Har fartygs egare till annan öfverlåtit sitt fartyg att föra
eller föra låta, vare det utan verkan till förringande af den
rätt, som, efter ty i denna lag stadgas, tillkommer de i
269 § omförmälda fordringar, hvilka uppstått efter det öfver¬
låtande t skedde.
277 §.
Panträtt i inlastadt gods tillkommer nedanstående for¬
dringar nemligen:
1) bergarelön och ersättning för godsets befriande ur
fiendes våld;
2) fordran å bidrag till gäldande af gemensamt haveri
eller af annan kostnad, som skall fördelas efter ena¬
handa grund (162, 2L9 §§); bodmerifordran äfvensom
lastegares fordran för gods, som blifvit under resa
såldt för annan lastegares räkning;
3) fordringar, som grunda sig på förbindelser, hvilka
befälhafvare!! i denna sin egenskap ingått för last-
egarens räkning; befalhafvarens fordran för hvad han
sjelf förskjutit för lastens behof eller på grund af
egen utfästelse för sådant ändamål nödgats utgifva; och
4) fordran å frakt och ersättning för öfverliggedagar.
De här ofvan omförmälda fordringar skola sig emellan
ega rätt till betalning i den nummerordning, i hvilken de äro
nämnda. Fordringar, som äro upptagna under samma nummer,
231
betalingen er skeet til Dikning af Fordringer, for hvilke
Rederen heftede personlig.
Den Fordringsliaver, som saaledes liar oppebaaret, hvad
der rettelig tilkom en anden, svarer for dennes Fordring med
det oppebaarne Bel0b, forsaavidt ban havde Kundskab om
den, da han modtog Betalingen.
§ 276.
Åt et Skib af Eieren er overladt til en Anden til Brug
i Spfart for egen Regndag, har ingen Indflydelse paa Sppant-
haveres Ret efter dette Kapitel til åt holde sig til Skibet.
§ 277.
Sppanteret i Badning liaves for f0lgende Fordringer:
1) Bjergel0n og Udgifter i Anledning af Ladningens
Befrielse fra Fienden;
2) Fordringer paa Bidrag af Ladningen til almindeligt
Havari eller til Omkostninger, som skulle fordeles
efter lignende Regler (§§ 162, 2det Stykke, og 219,
2det Stykke); Bodmerilaan og Ladningseieres For¬
dringer for Gods, der er blevet solgt til Bedste for
andre Ladningseiere;
3) Fordringer, der grunde sig paa Forpligtelser, som
Skipperen i denne sin Egenskab bär indgaaet for
Ladningseierens Regning, og Skipperens Fordringer
for, hvad han selv har udlagt eller paataget sig åt
tilsvare til Bestridelse af Udgifter for Ladningen;
4) Fordringer for Fragt og Overliggedagspenge.
Fordringerne blive åt fyldestgjpre i den Nummerfplge,
i hvilken de ovenfor ere anfprte. Indenfor hvert Nummer
ere de lige berettigede, de under Nr. 1 og 2 dog kun forsaa-
232
njute lika rätt; dock, hvad angår de under 1) och 2) upptagna
fordringar, endast så vida de härleda sig från samma nödfall;
eljest skall den yngre hafva företräde framför den äldre.
278 §.
Lossas gods, som häftar för fordran, till betraktares eller
lastemottagares förfogande, upphöre panträtten i godset.
Lag samma vare, der godset säljes efter utmätning eller under
konkurs i den ordning, som för försäljning af utmätt gods i
fartyg är stadgad, men borgenären ege undfå del i köpeskil¬
lingen, som i Utsökningslagen sägs. Varder gods under resa
såldt för fartygets eller lastens behof, upphöre ock panträtten
i godset, men borgenären ege i stället enahanda rätt till köpe¬
skillingen, så vidt den utestår ogulden.
279 §.
Har gods gått förloradt eller blifvit skadadt i gemensamt
haveri eller till följd af någons vållande, vare om borgenärens
rätt till ersättningen lag, som i 271 § för fartyg stadgas. Er¬
sättning, som utgår på grund al tagen försäkring, häfte icke
i pantens ställe.
280 §.
Har lastegare uppburit fordringsbelopp, hvartill borge¬
när egde sådan rätt, som i 278 och 279 §§ sägs, vare om last-
egarens ansvarighet för fordrans betalning lag, som i 273 och
275 §§ för redare stadgas.
Har sådant belopp blifvit inbetaldt, efter det ansökning
ingifvits om lastegarens försättande i konkurs, gälle hvad i
273 § sägs.
233
vidt de hidr0re fra samme Nodstilfselde; ellers gaar yngre
Fordring fremfor heldre.
§ 278.
Sppanteret i Ladning bortfalder, naar Godset er ndleveret
til Befragter eller Ladningsmodtager. Det Samme gj sekter,
naar Godset er solgt ved Tvangsanktion eller af Skipperen
under Reisen til Skibets eller Ladningens Behov, men For-
dringshaveren har i Stedet derför Panteret i Kjpbesummen,
saalaenge den ikke er udbetalt.
§ 279.
I Henseende til Sppanthaveres Ret til åt spge Betaling
i Erstatningsbelpb, der skyldes for Skade eller Tab paa Lad-
ningen, eller som tilkomme Ladningen ifplge Reglerne om
almindeligt Havari, grädde lignende Regler som de, der ere
givne i § 271 med Hensyn til Sppanteret i Skib. Erstatning,
som skal udredes af Forsikringsgiver, hefter heller ikke her
i Pantets Sted.
§ 280.
Har Ladningseieren oppebaaret nogen Del af Kjpbesum
eller Erstatningsbelpb, hvori en Sepanthaver i Medför af §§
278 og 279 var berettiget til åt s0ge Betaling, bliver Ladnings¬
eieren personlig ansvarlig for Spfordringen efter de samme Reg¬
ler, som i §§ 273 og 275 ere givne for Rederens Vedkommende.
Ligeledes finder Bestemmelsen i § 273, 2det Stykke, til-
svarende Anvendelse, naar Belpbene ere indbetalte i Ladnings-
eierens Konkursbo.
234
281 §.
Utlemnar befälhafvare utan borgenärens tillstånd gods, som
häftar för fordran, till betraktares eller lastemottagares förfo¬
gande, svare befälhafvaren för den fordrans betalning, dock icke
utöfver det värde, godset vid lossningen hade, der samma värde
visas icke hafva lemnat tillgång till fordringens fulla gäldande;
enahanda ansvarighet åligge jemväl mottagaren för fordran,
för hvilken han eljest icke skolat personligen svara, så vida
han egde kunskap om fordringen, när lossningen skedde.
282 §.
Har borgenär panträtt i flere panter, stånde honom fritt
att ur hvilkendera han vill utsöka gäldens hela belopp.
Tillhöra panter, som gemensamt häfta för gäld, särskilde
egare, och varder ur någon af panterna utsökt större del af
gälden, än som på den panten rätteligen belöper, ege pantens
egare för hvad sålunda blifvit för mycket utsökt ur panten
hålla sig till öffiga panterna med samma förmånsrätt, som till¬
kom den gemensamme borgenären; enahanda rätt tillkomme
ock borgenär, för hvars fordran panten särskildt häftar, der
panten icke förslår till gäldande jemväl af hans fordran. Till¬
höra panterna samme egare, och varder någon af panterna
utmätningsvis försåld till gäldande af fordran, för hvilken de
gemensamt häfta, ege borgenär, för hvars fordran den försålda
panten särskildt häftar, der köpeskillingen icke förslår till gäl¬
dande jemväl af hans fordran, ur öfriga panterna utsöka hvad
ur hans pant utgått till gäldande af den fordran, för hvilken
de häftade gemensamt; dock, der någon af panterna häftar
jemväl för annan borgenärs fordran, endast i den mån, det
kan ske utan förnärmande af dennes rätt.
283 §.
Borgenär, som har panträtt i fartyg eller frakt, må för
utfående af sin fordran ur panten söka befälhafvaren eller re-
235
§ 281.
Lader Skipperen Gods, hvorpaa der hefter Sofordring,
udlevere uden Fordringshaverens Samtykke, bliver saavel
Skipperen som Modtageren, saafremt denne paa den Tid,
Udleveringen fandt Sted, var vidende om Heftelsen, ansvarig
for Sofordringens Betaling. Godtgjores det, åt Ladningen
ved Udleveringen ikke var tilstraskkelig til Fordringens Fyldest¬
gjorelse, gaar Ansvaret dog ikke ud over Ladningens Vasrdi.
§ 282.
Har eu Fordringshaver Sopanteret i flere Panter, kan
lian holde sig til ethvert af dem for sin bele Fordring.
Har han s0gt Fyldestgjorelse i et af dem for et st0rre
Bel0b, end der forholdsvis faldt paa samme, kan baade den Eier,
som derved lider Tab, og den S0panthaver, hvis Pant derved
bliver utilstrsekkeligt til hans Fyldestgjorelse, holde sig til de
0vrige Panter med samme Ret, som tilkom den Fordrings¬
haver, der har s0gt Fyldestgjorelse i det paagjasldende Pant,
for saa stort Bele!), som hans Eiendom eller hans Pant har
maattet udrede formeget.
(Dansk Tilfeielse: Tilli0re Panterne den samme Eier, har
den Fordringshaver, som har sirlig S0panteret, i et Pant,
hvori Fyldestgjorelse er s0gt, fremdeles Ret til åt holde sig
til de andre Panter for hele det Bel0b, hvorfor han ikke kan
opnaa Halkning af sit Pant paa Grund af den deri spgte Fyldest-
gj0relse; men, forsaavidt denne ikke gaar ud over hvad der
forholdsvis faldt paa hans Pant, staar han tilbage for dem,
der maatte have Sikkerhedsret i de paagjseldende Vserdier).
§ 283.
Spgsmaal til Fyldestgjorelse af Sofordring, hvorfor der
haves Sopanteret i Skib eller Fragt, kan anlaiggcs saavel mod
236
dåren, hvilkendera han bäst gitter. Vill annan borgenär än
redare eller befälhafvare för fordran, för hvilken gods i far¬
tyg häftar, söka betalning ur godset, ege han söka befalhafvaren.
284 §.
Fordran, för hvilken borgenär enligt denna lag häftar
allenast med fartyg, frakt eller inlastadt gods, upphöre, om
icke genom stämning eller lagsökning betalning sökes:
för fordran å bidrag till gäldande af gemensamt haveri
och af kostnad, som skall fördelas efter enahanda grund,
— inom ett år från dispacliens dag;
för fordran å ersättning för skada, uppkommen vid
sammanstötning mellan fartyg, — inom två år efter
det skadan timade;
för fordran å ersättning för bortkommet eller skadadt
gods — inom ett år från lossningens afsilande, när
lossningen skett i bestämmelseorten;
för fordran å ersättning i andra än ofvan nämnda fall
— inom ett år från den dag, då den, som skadan
lidit, derom fick kunskap;
för öfriga fordringar — inom ett år, efter det fordringen
förföll till betalning.
Den befälhafvare och besättning tillkommande panträtt
i fartyg och frakt upphöre, om icke fordringen utsökes inom
ett år från den dag, tjensten om bord upphörde; är gäldenär
eljest personligen ansvarig för fordran, för hvilken borgenären
enligt denna lag eger panträtt, upphöre panträtten, der icke
betalning sökes inom den här ofvan för hvarje särskildt fall
utsatta tid.
237
Rederen som mod Skipperen. Har anden Kreditor end Reder
eller Skipper S0panteret i Gods, kan Spgsmaal anlsegges
mod Skipperen.
§ 284.
Fordringer, for hvilke Kreditor efter denne Lov alene
kan holde sig til de Gj mistande, hvori han har Sppanteret,
fortabes, naar de ikke gjpres gjseldende ved Spgsmaal inden
eftemsevnte Tidsfrister:
for Erstatningskrav ved Sammenstpd inden to Aar, efteråt
Skaden fandt Sted;
for Bidrag til almindeligt Havari og til Omkostninger,
der skulle fordeles efter lignende Regler (jfr. §§ 162,
2det Stykke, og 219, 2det Stykke), inden et Aar fra
Dispacliens Datum;
for Erstatningskrav for bortkommen eller beskadiget Bad¬
ning inden et Aar fra Lösningens Tilendebringelse,
naar den foregaar paa Ladningens Bestemmelsessted;
for Erstatningsfordringer i andre end de mevnte Tilfmlde
inden et Aar fra den Dag, da den Skadelidende fik
Kundskab om Skaden;
for alle andre Spfordringer inden et Aar fra deres For-
faldsdag.
Den Skipper og Mandskab efter § 269 Nr. 2 tilkommende
Sppanteret bortfalder, naar Fordringen ikke gjpres gjceldende
ved Spgsrnaal inden et Aar fra den Dag, da deres Tjeneste op-
li0rte. Hefter Skyldneren ellers personlig for nogen Fordring,
hvorfor der haves S0panteret, bortfalder S0panteretten lige-
ledes efter de ovenfor bestemte Terminer.
238
Tolfte kapitlet.
Om brott i tjensten af befälhafvare och
besättning.
Svensk text.
285 §.
Antager befälhafvare i redarens tjenst sjöman för tid,
under hvilken denne, befalhafvaren veterligen, är förbunden
tjena å annat fartyg, straffes med böter från och med tio till
och med tvåhundra kronor.
286 §.
Har befälhafvare icke om bord å fartyget ett exemplar
af denna lag och af den i 47 § omförmälda spisordning,
straffes med böter från och med tio till och med etthundra
kronor.
239
Tolvte Kapitel.
Om Förseelser i Tjenesten af Skipper og*
Mandskab m. v.
Dansk text.
§ 285.
Tager en Skipper Nogen i Tjeneste, som barn ytterligt
allerede er forhyret til Tjeneste paa andet Skib, straffes lian
med Boder tfa 10 til 200 Kröner.
§ 286.
Har Skipperen ikke ombord et Exemplar af denne Lov
og af det i § 47 ommeldte Forpleinings-Reglement, straffes
lian med floder tfa 5 til 100 Kröner.
239*
Tolvte Kapitel.
Straffebestemmelser.
Norsk text.
§ 285.
Dersom en Skipper
a) forhyrer Nogen, som ham vitterligt allerede er for¬
liyret til andet Skib,
b) forsommer, hvad der paaligger ham ifolge § 28,
c) ikke har ombord et Exemplar af naervserende Lov og
af det i § 29 namne Kostreglement,
d) liden gyldig Grund vsegrer sig for åt medtage So-
folk, naar han etter § 36 dertil er pligtig,
e) nndlader åt gjore saadan Anmeldelse eller Spforkla-
ring, som i § 42 paabydes eller forsommer hvad der
iovrigt efter denne Paragraf paaligger ham,
f) forholder Mandskabet dels lovlige Ret, behandler det
med nnodig Haardhed eller gjor Vane af åt udskjadde
eller forhaane det,
ansees han med Boder.
§ 286.
Dersom en Skipper forsommer eller forser sig mod, hvad
der paaligger ham med Hensyn til Dagbogens Fprelse, Be¬
varing eller Förevisning, straffes lian med Boder, men med
Boder eller Fängsel, om han paany gjor sig skyldig i saadan
Förseelse.
Har han fort falsk Dagbog eller svigagtig enten understuk-
ket, tillintetgjort den, forandret dens Indhold eller gjort dette
nlasseligt, ansees han med Famgsel eller Strafarbeide i 5te Grad.
Med samme Straffe ansees Styrmand og Maskinmester,
som paa samme Maade forgaar sig.
240
287 §.
Försummar befälhafvare hvad honom med afseende på
dagboks förande och uppvisande åligger, eller underlåter han
att öfverlemna dagboken till sjömanshuset, som i 41 § sägs,
straffes med böter från och med tio till och med femhundra
kronor. Har befälhafvare fört, falsk dagbok eller dagboken
svikligen ändrat eller uppsåtligen förstört, undanstuckit eller
oläslig gjort, straffes med fängelse från och med en månad
till och med ett år eller straffarbete från och med två må¬
nader till och med två år.
Samma lag vare, der styrman eller maskinist så förbrutit
sig, som i denna § sägs.
288 §.
Underlåter befälhafvare att, när sjöolycka inträffar af sådan
beskaffenhet, som i 42 § sägs, göra anmälan inom den tid
och i den ordning, som der stadgas, dömes till böter från och
med tio till och med femhundra kronor.
289 §.
Missbrukar befälhafvare den i 101 § honom medgifna rätt
att med tvång bereda sig lydnad, eller tilldelar han sjöman
bestraffning utan laga skäl eller utan iakttagande af den
ordning, som i 103 § är föreskrifven, eller ålägger han
strängare straff, än 102 § föranleder, eller missbrukar han
den rätt att taga sjöman i förvar, som i 49 § omförmäles,
straffes med böter från och med tio till och med femhundra
241
§ 287.
Fors0mmer Skipper, Styrmand eller Maskinmester hvad
der ifolge §§ne 38—41 og 45 jfr. §§ 79 og 80 paaligger
kärn i Henseende til Skibsdagbogens Fprelse, Bevaring og
Förevisning, straffes lian med B0der ffa 10 til 500 Kröner.
Har Skipper, Styrmand eller Maskinmester f0rt falsk
Skibsdagbog, eller med Försåt tilintetgjort, understukket eller
ulseseliggjort den, straffes ban, forsaavidt ikke större Sträf
maatte veere forskyldt, med Fängsel paa Vand og Bröd eller
Forbedringsbusarbeide indtil 2 Aar.
§ 288.
Undlader Skipperen i de i § 42 omhandlede Tilfadde åt
gjpre den der foreskrevne Anmeldelse, bliver han åt anse
med floder tfa 10 til 500 Kröner.
§ 289.
Misbruger Skipperen den barn efter § 49 2det Stykke
eller ifolge § 101 tilkommende Myndighed, eller tildeler han
nogen Somand Sträf uden lovlig Grund eller uden Iagttagelse
af den i § 103 foreskrevne Fremgangsmaade eller straengere
Sträf end i § 102 bj enbet, bliver ban åt anse med Boder
eller Fängsel, forsaavidt Gjerningen ikke efter almindelige
Strafferegler medfprer större Sträf.
17
241*
§ 287.
Misbruger en Skipper den barn tilkommende Myndigbed
til åt straffe eller arrestere, eller ilägger han Sträf uden Iagt¬
tagelse af de foreskrevne Former eller uden lovlig Grund,
eller straengere Sträf end ved § 102 hjemlet, ansees han med
Bpder eller Fängsel.
§ 288.
Medtager Skipperen uden Rederens Tilladelse Gods, som
kan udsaette Skib eller Badning for Fare eller Ansvar, eller
gjor han sig skjddig i Smuggling eller andet lovstridigt För¬
dold, som kan have Skade tilfolge for Nogen, hvis Tarv det
efter denne Lov er hans Pligt åt varetage, ansees ban med
Söder eller Fängsel, men med Boder, Fängsel eller Straf-
arbeide i 5te Grad, dersom han ved Gjerningen bar voldt
Skade.
Med samme Straffe ansees den af Mandskabet, der paa
samme Maade maatte forgaa sig.
§ 289.
Förfäder en Skipper uberettiget sin Tjeneste, ansees han
med Fängsel eller Boder. Forlader han Skibet under saa-
danne O rastamdighcder, åt det derved udsasttes for oiensynlig
Fare, eller forlader han det i Havsnpd uden åt iagttage, hvad
i § 45 er foreskrevet, eller hvad der ellers paaligger ham
som god Somand, kan Straffen stige til Strafarbeide i 5te
Grad.
242
kronor eller fängelse från och med en månad till och med ett
år, der ej gemingen efter allmän lag bör beläggas med strän¬
gare straff.
Förhåller befälhafvare besättningen dess lagliga kost eller
behandlar han den med onödig hårdhet, straffes med böter
från och med tio till och med femhundra kronor, der ej ger-
ningen efter allmän lag bör beläggas med strängare straff.
290 §.
Gör befälhafvare sig skyldig till oredlighet mot redare,
lastegare, försäkringsgifvare eller annan, hvars rätt och bästa
det enligt denna lag åligger honom att bevaka, eller till grof
försummelse af deras rätt och bästa, straffes med böter från
och med tio till och med femhundra kronor eller fängelse från
och med en månad till och med två år, der ej gemingen
efter allmän lag bör beläggas med strängare straff.
Befälhafvare, som utan redarens samtycke om bord med¬
tager gods, hvars förande utsätter fartyg eller last för äfven¬
tyr, straffes med böter från och med femtio till och med fem¬
hundra kronor eller med fängelse från och med en månad
till och med sex månader.
291 §.
Har befälhafvare öfvergifvit det honom anförtrodda fartyg
och sålunda afvikit ur tjensten, straffes med straffarbete från
och med två månader till och med två år eller fängelse från
och med en månad till och med två år eller, der omstän¬
digheterna äro synnerligen mildrande, med böter från och
med femtio till och med femhundra kronor.
Lemnar befälhafvare fartyget, när det är stadt i fara, utan
att iakttaga hvad i 45 § stadgas eller hvad eljest åligger
honom såsom god sjöman, straffes med böter från och med
etthundra till och med femhundra kronor eller fängelse från
och med en månad till och med två år.
243
Forholder Skipperen Mandskabet dets lovlige Kost, eller
bebandler han det med un0dig Haardhed, straffes han med
B0der fira 10 til 500 Kröner, forsaavidt Gjemingen ikke efter
almindelige Strafferegler medf0rer strängera Sträf.
§ 290.
Paaforer Skipperen Reder, Ladningseier, Forsikringsgiver
eller Andre, for hvis Tarv det efter denne Lov paaligger ham
åt drage Omsorg, Skade ved Smugleri eller andet lovstridigt
Forhold, bliver han åt straffe med B0der eller Fängsel, for¬
saavidt Gjerningen ikke efter almindelige Strafferegler med-
fprer st0rre Sraf.
Medtager Skipperen uden Reders Samtykke Gods, som
udssetter Skib eller Badning for Fare eller Risiko, ansees han
ligeledes med B0der, tfa 50 til 500 Kröner, eller med Fängsel.
§ 291.
Förfäder Skipperen Skibet uden betimelig og paa rette
Maade åt have opsagt sin Tjeneste, straffes han med Fäng¬
sel eller under formildende Omstsendigheder med B0der. For-
lader han Skibet, naar dette er i Havsn0d, uden åt iagttage
hvad der er foreskrevet i § 45, eller under saadanne Om¬
stsendigheder, åt det derved udssettes for 0iensynlig Fare,
kan Straffen stige til Forbedringshusarbeide.
243*
§ 290.
Gaar en Skipper, uden åt Omsteendighederne tvinge
ham dertil, tils0s med et Skib, der har saadanne Feil eller
Mangler paa Skrog, Maskine eller Udrustning, eller som er
saa haardt eller utilb0rlig lästet eller saa svagt bemandet,
åt han maatte kunne indse, åt Reisen vilde vane förbunden
med Livsfare, straffes han med Fängsel eller Bpder. Indtrae-
der derved S0ulykke, ansees han med Strafarbeide i 5te Grad,
Fängsel eller Beder, men med Strafarbeide i 5te eller 4de
Grad, dersom Nogen derved mister Livet.
§ 291.
Paa samme Maade ansees Reder eller Reders Fuldmseg-
tig, som sender Skib tilsps med Vidende om, åt det har saa¬
danne Feil eller Mangler, som i foregaaende Paragraf nmvnt.
244
292 §.
Har befälhafvare, utan att nödtvång dertill föranledt, gått
till sjös eller varit i begrepp att gå till sjös med fartyg, som
haft sådana brister till skrof, maskin eller utrustning eller
som varit så hårdt eller så olämpligt lastadt eller så illa be-
mannadt, att han bort inse, att resan var förbunden med
uppenbar lifsfara för dem, som voro om bord, straffes med
fängelse från och med en till och med sex månader eller böter
från och med tjugufem till och med ett tusen kronor, der icke
gemingen efter allmän lag bör beläggas med strängare straff.
Åsidosätter befälhafvare annorledes de skyldigheter, som
enligt 28 § åligga honom, straffes med böter från och med
tio till och med femhundra kronor.
Lika med befälhafvare straffes redare eller annan, som å
redares vägnar haft befattning med fartyget, der han uppsåt¬
ligen förledt befälhafvaren till sådan förbrytelse eller med råd
eller dåd densamma främjat.
293 §.
År befälhafvare genom vårdslöshet eller försummelse i
tjensten på annat sätt, än i 292 § sägs, vållande till sjöolycka,
straffes med böter från och med tjugufem till och med fem¬
hundra kronor eller fängelse från och med en månad till och
med ett år.
294 §.
Uraktlåter befälhafvare något af hvad enligt 224 § åligger
honom att efter sammanstötning iakttaga, straffes med böter
från och med etthundra till och med femhundra kronor eller
fängelse från och med en månad till och med två år.
245
§ 292.
Gaar en Skipper, uden åt sserlige Omsteendigheder nede
ham dertil, tils0s med et Skib, der har saadanne Mangler paa
Skrog, Maskine eller Udrustning eller som er saa haardt eller
utilbprligt lästet eller saa svagt bemandet, åt han maatte
kunne indse, åt Reisen er förbunden med aabenbar Livsfare
for de Ombordvaerende, straffes han med Fängsel eller B0der,
forsaavidt hans Forhold ikke efter almindelige Strafferegler
medf0rer st0rre Sträf.
Tilsidesmtter Skipperen ellers de Pligter, som paahviler
ham i Medf0r af § 28, straffes han med B0der fra 10 til 500
Kröner.
De ovenfor fastsatte Straffe komrne ogsaa til Anvendelse
paa Redere eller Andre, som paa disses Vegne läge Bestem-
melse om Skibets Afgång, naar de gj0re sig medskyldige i
saadan Forbrydelse eller Förseelse.
§ 293.
Har Skipperen ved slet S0mandskab, Drukkenskab eller
anden Pligtfors0mmelse foranlediget S0ulykke, straffes han,
forsaavidt hans Forhold ikke efter sin Beskaffenhed maatte
medf0re större Sträf, med Fängsel eller B0der.
§ 294.
Fors0mmer Skipperen åt gj0re hvad der paaligger ham
efter § 224 i Tilfselde af Sammenst0d, straffes han med Fäng¬
sel eller Bpder, ikke under 100 Kröner.
245*
§ 292.
Har en Skipper ved Skj0desl0shed, slet Spmandskab,
Drukkenskab eller anden Pligtfors0mmelse foranlediget S0-
ulykke eller S0skade, ansees han med Heder eller Fängsel.
§ 293.
Undlader en Skipper i Tilfselde af Sammensted åt gjbre,
hvad der paaligger ham ifizdge § 224, ansees han med Boder,
Fängsel eller Strafarbeide i 5te Grad.
§ 294.
Naar en Skipper ikegges Sträf ifelge § 286, 2det Stykke,
§ 289, 2det Punktum, § 290, § 292 eller § 293, kan han
ved Dommen tillige kjendes uvserdig til åt f0re Skib eller
for kortere eller laengere Tid frakjendes sin Ret dertil. Denne
Virkning af Dommen standses ikke ved Paaanke.
246
295 §.
Vägrar befälhafvare utan lagligt binder att i sådant fall,
som i 36 § omförmäles, å sitt fartyg medtaga sjöfolk, straffes
med böter från och med trettio till och med femhundra kronor.
296 §.
I de fall, 287, 291, 292, 293 och 294 §§ omförmäla, samt,
der omständigheterna äro synnerligen försvårande, jemväl i de
fall, som omförmälas i 289 och 290 §§, må befälhafvaren för
viss tid eller för alltid dömas förlustig sådan rättighet att föra
fartyg, för hvars utöfvande särskilda vilkor äro stadgade.
297 §.
Underlåter sjöman att inställa sig i tjenst i vederbörlig
tid, straffes med böter från och med fem till och med femtio
kronor. Förhyr sig någon till tjenst å fartyg för tid, under
hvilken han på grund af äldre hyresaftal är pligtig att tjena
å amiat fartyg, straffes med böter från och med tio till och
med tvåhundra kronor.
298 §.
Gör någon af besättningen sig skyldig till rymning, straffes
med fängelse från och med en till och med tre månader.
Vänder rymmaren frivilligt till baka före fartygets afgång från
den ort, der rymningen skedde, eller äro omständigheterna
eljest synnerligen mildrande, må dömas till böter från och
med tio till och med trehundra kronor.
247
§ 295.
Vaegrer Skipper sig uden lovlig F orion äring ved i de Til-
faffde, som omhandles i § 36, ombord i Skibet åt medtage
Spfolk, straffes han med Bpder fra 30 til 500 Kröner.
§ 296.
Fn Skipper, der har paadraget sig Ansvar efter §§ 287,
2det Stykke, 289 under serdeles skjaerpende Omstendigheder,
291, 2det Punktum, 292, lste Stykke, eller 293, kan derhos
ved Dommen erkkeres uväldig til åt f0re Skib. Virkningen
af en saadan Dom standses ikke ved dennes Appel, men den
kan, forsaavidt Forholdet henh0rer under § 293, ophasves ved
en ny Dom efter Forl0bet af idetmindste et Aar, naar den
Paagjseldende tilveiebringer Oplysninger, der tale for, atRetten
til åt f0re Skib igjen kan betroes ham.
§ 297.
Undlader Nogen af Mandskabet åt indfinde sig i Tjene-
sten til den bestemte Tid, straffes han med B0der fra 5 til
200 Kröner. Med samme Sträf ansees den, som forhyrer sig
til Tjeneste paa et Skib for eu Tid, hvori han paa Grund af
en aeldre Hyrekontrakt er forpligtet til åt gj0re Tjeneste paa
et andet Skib.
§ 298.
lummer nogen af Mandskabet, straffes han med simpelt
Fängsel fra 14 Dage til 3 Maaneder. Vender den Bortrpmte
frivillig tilbage f0r Skibets Afgång fra det Sted, hvor R0m-
ningen skete, kan Straffen nedssettes til Roder fra 10 til 200
Kröner.
247*
§ 295.
Den, som har vaeret d0mt til Strafarbeide, er uvserdig
til åt fpre Skib.
§ 296.
Straffebestemmelserne i §§ 285—290 og §§ 292—294
komme ogsaa til Anvendelse paa den, som i Skipperens For-
fald er traadt i hans Sted.
§ 297.
Dersom Nogen af Mandskabet undlader åt tiltreede sin
Tjeneste efter Iiyrekontraktens Medfpr eller forhyrer sig for
en Tid, da han staar under aeldre Hyrekontrakt, ansees han
med Bpder eller Fängsel.
§ 298.
Rpmmer Nogen af Mandskabet, straffes han med Fäng¬
sel, men med Faengsel eller Strafarbeide i 5te Grad, dersom
han efter foregaaende Aftale r0mmer sammen med nogen
Anden af Mandskabet.
Vender Rpmningsmand frivillig tilbage til Skibet fpr dets
Afgång fra R0mningsstedet, kan Straffen nedsaettes til Bpder.
248
299 §.
Rymma flere af besättningen i förening eller efter före¬
gående aftal, dömes till fängelse från och med en till och med
sex månader.
Rymmer hela besättningen eller största delen deraf, eller
sker - rymning under sådana omständigheter, att rymmaren bort
inse, att fartyget till följd af rymningen utsattes för fara, vare
straffet fängelse från och med en månad till och med ett år
eller straffarbete från och med två månader till och med ett år.
Har rymmare frivilligt vändt till baka före fartygets af¬
gång från den ort, der rymningen skedde, eller äro omstän¬
digheterna eljest synnerligen mildrande, må dömas till böter
från och med tio till och med femhundra kronor.
300 §.
Hvar som förleder sjöman att rymma eller med råd eller
dåd främjar rymningen, straffes med böter från och med tio
till och med femhundra kronor eller fängelse från och med
en till och med tre månader.
301 §.
Underlåter sjöman, som inmönstrats å fartyg, att inställa
sig om bord före fartygets afgång från den ort, der resan
börjar, eller blifver sjöman borta från skeppsbord mer än
tjugufyra timmar utan lof eller utöfver erhållet lof, straffes
såsom rymmare, der ej af omständigheterna pröfvas, att han
icke haft för afsigt att afvika ur tj ensten.
249
§ 299.
[lomme flere af Mandskabet i Förening eder efter fore-
gaaende Aftale, bliver efter Omstsendighedeme lasngere Tids
simpelt Fängsel end i § 298 foreskrevet eller Fängsel paa
Vand o g Br0d åt anvende.
Hummer hele Mandskabet eller den st0rste Del af samme,
eller sker Rpmning -under saadanne Omstsendigheder, åt R0m-
ningsmmndene maatte kunne indse, åt Skibet derved udssettes
for Fare, kan Straffen endog stige til de h0iere Grader af
Fängsel paa Vand o g Br0d eller til Forbedringshusarbeide
i 1 Aar.
Vender Nogen af de Bortr0mte frivillig filbåge f0r Skibets
Afgång fra det Sted, bvor R0mningen skete, kan Straffen
for ham under i0vrigt formildende Omstmndigheder ned-
smttes til B0der fra 20 til 400 Kröner.
§ 300.
Den, som r0mmer med Hyre, straffes som for Bedrägeri,
hvad enten han havde tiltraadt sin Tjeneste i Skibet eller
ikke, medmindre det efter Omstsendighedeme maa antages,
åt han ikke har havt til Flensigt åt tilegne sig det oppe-
baarne men endnu ikke fort]ente Hyrebelob.
§ 301.
Den S0mand, som er fravserende ved Skibets Afgång,
eller som uden Tilladelse eller udover given Tilladelse ude-
bliver mere end 24 Timer, ansees som R0mningsmand, naar
det ikke efter Omstsendighedeme maa antages, åt han ikke
har havt, til Hensigt åt unddrage sig sin Tjeneste.
18
249*
§ 299.
Er R0mning skeet under saadanne Omstsendigheder, åt
R0mningsmanden maatte forstaa, åt Skibet udsattes for Fare
derved, eller have Flere end Halvparten af Mandskabet r0mt
i Förening eller efter Aftale, blive de Skyldige åt anse med
Strafarbeide i 5te Grad eller Fsengsel. Vender Nogen af
dem frivillig filbåge til Skibet fpr dets Afgång lfa R0mnings-
stedet, kan Straffen nedssettes til Fsengsel eller B0der.
§ 300.
Den, som forleder S0mand til åt r0mme, eller som
hjselper ham til åt r0mme, ansees med B0der, Fängsel eller
Strafarbeide i 5te Grad.
§ 301.
Er en Paam0nstret ikke efter Ordre ombord, eller er
Nogen af Mandskabet uden Tilladelse iland, naar Skibet skal
afgaa, eller bliver han ellers borte fra Skibet mere end 24
Timer uden Tilladelse eller udover given Tilladelse, ansees
han som R,0mningsmand, medmindre der er Grund til åt
antage, åt lian ikke havde til Hensigt åt unddrage sig sin
Tjeneste.
250
302 §.
Ofvergifver sjöman fartyget, när det är stadt i nöd, utan
att iakttaga, hvad 78 § stadgar eller hvad eljest åligger honom
såsom god sjöman, dömes till böter från och med femtio till
och med trehundra krctoor eller fängelse från och med en
månad till och med ett år.
303 §.
Har sjöman påkallat besigtning af fartyg, på sätt i 87 §
sägs, och finnes vid företagen besigtning, att uppgiften om
fartygets bristande sjövärdighet saknat rimlig grund, dömes
till böter från och med femtio till och med femhundra kronor
eller fängelse från och med en till och med sex månader.
304 §.
Sätter sig sjöman upp och vägrar befalhafvaren lydnad,
straffes med böter från och med tio till och med femhundra
kronor eller fängelse från och med en till och med sex må¬
nader eller, der omständigheterna äro synnerligen försvårande,
med straffarbete från och med två månader till och med
ett år.
305 §.
Ofverfaller någon af besättningen med våld eller hot om
våld befalhafvaren i tjensten eller för att honom till någon
tjensteåtgärd tvinga eller derifrån hindra eller för att å honom
för sådan åtgärd hämnas, dömes till straffarbete från och
med två månader till och med två år eller fängelse från och
med en månad till och med två år. Var brottet föranledt
deraf, att befalhafvaren genom otillbörligt beteende retat ger-
ningsmannen till gemingen, vare brottet ej svårare ansedt,
än lika gerning mot annan person.
251
§ 302.
Förfäder Nogen af Mandskabet Skibet, naar det er stedt
i Fare, liden åt iagttage livad der er foreskrevet i § 78
2det St. eller hvad der ellers paaligger ham som god S0-
mand, straffes lian med Bpder eller simpelt Fängsel.
§ 303.
Have Spfolk i Henhold til § 87 begjsert Besigtigelse af
Skibet, og det ved denne findes, åt Angivelsen om Skibets
Us0dygtigbed savner al rimelig Grund, straffes de med
B0der fra 50 til 500 Kröner eller med Fängsel.
§ 304.
Ssetter en S0mand sig op imod Skipperen eller den,
som i lians Sted fprer Befalingen, eller naagter barn Lydighed,
liden dog åt gj0re sig skyldig i Vold eller Trudsel om
saadan, straffes han med Bpder fra 10 til 500 Kröner, simpelt
Fängsel eller under skjserpende Omstmndigheder Fängsel
paa Vand og Br0d.
§ 305.
Overfalder Nogen af Mandskabet, ombord eller i Land,
Skipperen med Vold eller Trudsel om Vold, straffes ban,
forsaavidt Gjerningen ikke efter sin Beskaffenhed maatte
medfpre st0rre Sträf, med Fängsel eller under formildende
O in stsendigheder, navnlig naar Skipperen ved utilbprligt För¬
hud selv har givet Anledning til Overfaldet, med B0der.
Sker saadant Overfald paa Skipperen eller anden Be-
falingsmand i Tjenesten, eller for åt tvinge barn til åt fore¬
tage eller hindre ham i Udf0relsen af nogen hans Tjeneste
251*
§ 302.
Förfader Nogen af Mandskabet Skibet, naar det er i
Fare, uden åt iagttage, hvad i § 78 er foreskrevet, eller
hvad der ellers paaligger barn som god S0mand, ansees ban
med Bpder eller Fsengsel.
§ 303.
Har Mandskabet begjsert Besigtigelse af Skibet i Hen¬
hold til § 87, og det ved denne findes, åt de fremfprte
Anker imod Skibets Sodygtighed savne rimelig Grund,
ansees de, som have förlängt Besigtigelsen, med Bpder eller
Fsengsel, men med Fängsel, hvis de have bandiet mod
bedre Vidende.
§ 304.
Dersom Nogen af Mandskabet skjselder eller forbaaner
Skipperen eller paa anden Maade viser barn Ringeagt, an¬
sees ban med Fsengsel eller Bpder. Forser ban sig paa
saadan Maade mod Styrmanden, ansees ban med B0der eller
Fsengsel.
§ 305.
Dersom Nogen af Mandskabet viser sig opsaetsig mod
Skipperen eller negter barn Lydigbed eller vsegrer sig for
åt udfpre hans Befaling, ansees ban med Fsengsel eller
Strafarbeide i 5te Grad, men med Strafarbeide i 5te eller
4de Grad eller under formildende Omstsendigbeder med
Fsengsel, om saadan Opssetsigbed, Ulydigbed eller Vågring
vises efter Samraad, eller naar Skibet er i Havsn0d, for-
f0lges af Fienden eller paa anden Maade er i Fare. Be-
gaaes nogen saadan Förseelse mod Styrmanden, ansees den
252
306 §.
Sätter sig sjöfolk till samman och lägger det uppsåt å
daga att med förenadt våld bemägtiga sig ledningen af far¬
tyget eller tvinga befälhafvare!! till någon åtgärd i tj ensten
eller att i förening göra våldsamt motstånd mot åtgärd, som
befälbafvaren anbefalt, men vända deltagame i myteriet af
egen drift eller på befälhafvarens befallning åter till lydnad
och ordning, utan att våld å person eller egendom blifvit
öfvadt; då skola anstiftare eller anförare dömas till fängelse
från och med sex månader till och med två år eller straff¬
arbete på lika tid och annan deltagare till fängelse från och
med en till och med sex månader.
Vända deltagarne i myteriet ej åter till lydnad och ord¬
ning, utan visa trotsighet mot befälhafvarens befallning,
dömes anstiftare eller anförare till fängelse från och med ett
till och med två år eller straffarbete från och med ett till
och med fyra år och annan deltagare till fängelse från och
med tre månader till och med två år eller straffarbete på
hka tid.
Öfvas våld å person eller egendom, straffes anstiftare
eller anförare med straffarbete från och med två till och
med sex år och öfrige deltagare i myteriet med fängelse
från och med sex månader till och med två år eller straff¬
arbete från och med sex månader till och med tre år.
För våld eller annan brottslig gerning, som vid myteri
begås, varde ock gerningsmannen straffad, efter ty i 4 kap.
1 § Strafflagen skils.
253
vedkommende Handling, eller i Anledning af en saadan,
ansees den Skyldige, forsaavidt Gjerningen ikke efter sin
Beskaffenhed medf0rer st0rre Sträf, med Strafarbeide indtil
3 Aar eller under formildende Omstmndigheder med Fängsel,
dog ikke under 2 Maaneders simpelt Fängsel.
§ 306.
Gjpr Mandskabet, eller nogen Del deraf, Mytteri for åt
bemsegtige sig Skibets Forelse eller tvinge Skipperen eller
den, som i hans Sted f0rer Befalingen, til åt foretage eller
undlade visse Foranstaltninger eller för i Förening åt gj0re
voldsom Modstand imod nogen af Skipperen eller den, der
i hans Sted fprer Befalingen, i Tjenesten truffen Bestem-
melse, men Deltagerne i saadant Mytteri, af egen Drift eller
efter Opfordring, vende tilbage til Lydighed og Orden uden
åt Vold paa Person eller Gods er bleven for0vet, straffes
Anstifterne eller Anfprerne med Fängsel eller med Forbed-
ringshusarbeide indtil 1 Aar, hvorimod de 0vrige ikke blive
åt straffe.
Vende Deltagerne i Mytteriet ikke saaledes tilbage til
Lydighed og Orden men vise Trods imod Skipperens eller
den i hans Sted troende Befalingsmands Befalinger, straffes
Anstifterne eller Anf0rerne, naar ingen Vold er forpvet, med
Fängsel, ikke under 3 Maaneders simpelt Fängsel, eller
med Forbedringshusarbeide indtil 2 Aar og de pvrige Del-
tagere med Fängsel.
0ves Vold mod Person eller Gods, straffes Anstifterne
eller Anfprerne, forsaavidt Gj erningen efter sin Beskaffenhed
ikke medfprer större Sträf, med Strafarbeide indtil 6 Aar og
de pvrige Deltagere i Mytteriet med Fängsel, ikke under 3
Maaneders simpelt Fängsel, eller med Strafarbeide indtil
3 Aar.
253*
Skyldige med Sträf af den Art, der i Streenghed staar nsest-
efter den, som vilde rammet ham, dersom Förseelsen var
begaaet mod Skipperen.
§ 306.
Forgriber Nogen af Mandskabet sig paa Skipperen,
ansees han med Strafarbeide i 4de eller 5te Grad eller
Fängsel. Forgriber han sig paa Styrmanden, ansees han
med Strafarbeide i 5te Grad, Fängsel eller Bpder.
254
307 §.
Har, efter det fartyget inkommit i hamn eller blifvit for¬
töj dt å säker ankarplats, sjöman vägrat befalhafvaren lydnad
eller sjöfolk satt sig till samman på sådant sätt, som i 306
§ omförmäles, dock utan att öfva våld å person eller egen¬
dom, och finnes det, att befalhafvaren dertill gifvit anledning
genom att förvägra sjöman lemna fartyget för att bos veder¬
börlig myndighet föra klagan öfver befälhafvarens förhållande
mot besättningen eller öfver fartygets tillstånd, må straffet
kunna nedsättas under hvad eljest bort följa å gerningen eller
ock alldeles bortfalla.
308 §.
År sjöman genom vårdslöshet eller försummelse i tjen¬
sten vållande till sjöolycka, straffes så, som i 293 § om be¬
fälhafvare sägs. År den skyldige styrman eller maskinist,
må han tillika förklaras för viss tid eller för alltid förlustig
rättigheten att i dylik beställning nyttjas, der för sådan
rättighets utöfvande särskilda vilkor äro stadgade.
309 §.
Medtager någon af besättningen om bord utan befälhaf¬
varens tillstånd gods, hvars förande kan utsätta fartyg eller
last för äfventyr, straffes med böter från och med tio till
och med tvåhundra kronor eller fängelse från och med eu
till och med sex månader.
310 §.
Har sjöman på annat sätt, än här ofvan är sagdt, gjort
sig skyldig till förseelse i tj ensten eller har han bruitt mot
255
§ 307.
Er det efter åt Skibet er indkommet i Havn eller for-
t0iet paa sikter Ankerplads åt en Spmand bar naegtet Skip-
peren eller den, der i hans Sted fprer Befalingen, Lydighed,
eller åt Spfolk have rottet sig sammen uden dog åt 0ve Yold
paa Person eller Gods, og det findes, åt Anledningen dertil
har vseret den, åt Skipperen eller den, der i hans Sted forer
Befalingen, har villet, formene Folkene åt forlade Skibet for
hos rette Myndighed åt fpre Klage over Skipp erens For-
hold imod Mandskabet eller over Skibets Tilstand, kunne
Stratfene efter §§ 304—306 nedssettes eller endog aldeles
bortfalde.
§ 308.
S0mand, der ved Skj0desl0shed, Uforsigtighed eller For-
spmmelse i Tjenesten foranlediger Spulykke, straffes som i
§ 293 for Skipperen bestemt. Er den Skyldige Styrmand
eller Maskinmester, kan han tillige ved Dommen, med samme
Virkning som i § 296 foreskrevet, erklmres for nskikket og
uberettiget til åt gjpre Tjeneste som saadan-
§ 309.
Medtager Nogen af Mandskabet uden Skipperens Vi-
dende Gods, som udsmtter Skib eller Badning for Fare eller
Risiko, straffes han med B0der fra 10 til 200 Kröner eller
med Fängsel.
§ 310.
Har Spmand paa anden Maade end ovenfor anf0rt gjort
sig skyldig i Förseelse i Tjenesten eller forbrudt sig mod
255*
§ 307.
Naar to eller Flere af Mandskabet i Förening gjpr Mod¬
stand mod Skipperens Befalinger eller S0ge åt aftvinge ham
en Beslutning eller åt tiltvinge sig Skibets F0relse, ansees
de, selv om Samraad ikke har fundet Sted, med Strafarbeide
i 5te eller 4de Grad. Men afstaa de frivillig eller efter en
Overordnets Opfordring fra sit Forehavende, uden åt have
pvet Vold eller 0dekeggelse, straffes Anstifter og den, som
har stillet sig som F0rer, med Strafarbeide i 5te Grad eller
Fängsel, men de 0vrige med Fängsel eller B0der.
§ 308.
De i §§ 304—307 bestemte Straffe blive ogsaa åt an-
vende, naar de der nmvnte Förseelser begaaes mod Nogen,
som i Skipperens Sted for Tilfseldet har Kommandoen over
Skibet.
§ 309.
Er nogen saadan Förseelse, som i §§ 304, 305, 307
eller 308 nsevnt, foranlediget derved, åt Landlov er negtet i
noget Ti] fad de, som henhprer under § 87 eller § 104, uagtet
Skibet laa i Havn eller paa sikker Ankerplads, kan Straffen
nedsasttes eller bortfalde, hvis der ikke er 0vet Vold eller
Ödeläggelse. Under den samme Betingelse er den S0mand
straffri, der vmgrer sig for åt arbeide, fordi han forgjaeves
har krrnvet Afmpnstring, uagtet han dertil var lovlig berettiget.
§ 310.
Gjpr Nogen af Mandskabet sig skyldig i saadan För¬
seelse, som i § 292 omhandles, ansees han med samme Sträf,
256
ordning och skick, straffes med böter från och med fem till
till och med femhundra kronor.
311 §.
Har sjöman, som begått brottslig handling, för samma
handling undergått bestraffning enligt 102 §, skall rätten
vid straffets bestämmande derå fästa skäligt afseende, och
må i ty fall efter omständigheterna straffet nedsättas under
hvad eljest bort följa å gerningen eller ock alldeles bortfalla.
312 §.
Hvad i detta kapitel stadgas angående brott af eller mot
befälhafvare, gälle ock brott af eller mot den, som är satt i
befälhafvares ställe.
313 §.
Brott, som i 285, 289, 290, 297, 298, 299, 300, 302, 303,
304, 309 eller 310 § omförmäles, må ej åtalas af allmän
åklagare, utan att målsegande angifvit brottet till åtal; dock
att, der brottet skall straffas enligt allmän lag, hvad sådan
lag i fråga om rätt till åtal stadgar, skall lända till efterrättelse.
257
god Orden og* Skik, straffes lian med Boder fra 5 til 200
Kröner.
§ 311.
Er eu Bönland, som liar gjort sig- skyldig i eu För¬
seelse, anseet med Sträf derför efter § 102, skal Retteu,
naar derom reises Sag, tage skjelligt Hensyn hertil ved Be-
stemmelsen af Strafansvaret, og Straffen kan i saadant Fald
nedssettes under den ellers for Gjerningen foreskrevne Sträf
eller endog aldeles bortfalde.
§ 312.
Bestemmelserne i. §§ 285—296 komma ogsaa til An-
vendelse paa den, der i Skipperens Forfald er traadt i hans
Sted.
§ 3 lo.
De Förseelser, som. omhandles i §§ne 285, 289 lste
Stykke, 290, 291 lste Pkt, 297, 298, 299, 302, 303, 304, 307,
309 og 310, forfolges ikke af det Offentlige, medmindre det
begjaeres af den Forurettede, Skipper eller Reder. Sager,
i hvilke Straffen ikke kan overstige Beder, saaog Sager efter
§§ne 291 lste Pkt., 298, 299 og 303, behandles som offent¬
lige Politisager, dog åt der, forsaavidt der efter § 299 bliver
Sporgsmaal om Idpmmelse af Forbedringshusarbeide eller af
Fängsel paa Vand og Bröd, bpr beskikkes den Tiltalte en
Forsvarer, naar lian paa Foresp0rgsel desangaande erklaerer,
åt lian ensker en saadan.
1 Kjpbenhavn li0re alle Sager efter dette Kapitel med
Undtagelse af §§ 305—306 under Se- og Handelsretten og
udenfor Kjpbenhavn under Spretterne.
19
257*
som der för Skipperen bestemt. Gjpr han sig paa anden
Maade skyldig i Förseelse i Tjenesten eller mod god Skik
og Orden ombord, ansees han med Bpder.
§ 311.
Bliver Sag reist iland i Anledning af en Förseelse, hvor-
for Sträf ombord er ilagt efter § 102, skal Retten ved Straf-
udmaalingen tage Hensyn dertil og kan endog lade Sträf
bortfalde.
§ 312.
Naar en Styrmand eller Maskinmester il segges Sträf ifplge
§ 286, 2det Stykke, § 302 eller § 310, kan han ved Dom¬
men tillige kjendes uvrerdig til sin Stilling, eller for kortere
eller laangere Tid frakjendes Ret til åt beklsede den. Denne
Virkning af Dommen standses ikke ved Paaanke.
§ 313.
De i dette Kapitel fastsatte Straffe blive åt anvende
overensstemmende med Forskrifterne i den gjgeldende almin-
delige Straffelov. Det Tillägg, som Straffen kan faa i Ben¬
böld til §§ 294 og 312, hindrer ikke dens Preskription. For-
ovrigt komme Straffelovens Bestemmelser til Anvendelse i
ethvert Tilfelde, hvor Förseelsen efter disse er belagt med
hpiere Sträf.
258
314 §.
Böter, som ådömas enligt denna lag, tillfälle kronan, och
galle om deras förvandling, hvad allmän lag innehåller.
259
§ 314.
B0der, som idpmmes i Medf0r af Bestemmelserne i dette
Kapitel, tilfalde Statskassen og blive i Mangel af Betaling åt
afsone efter de almindelige Regler om Bodms Afsoning i og
udenfor kriminelle Sager.
Hvor der i dette Kapitel foreskrives Sträf af Fånig,sel.
kommer Bestemmelsen i almindelig borgerlig Straffelovs §
25 til Anvendelse.
259*
§ 314.
De i naervaerende Kapitel omhandlede Förseelser paa-
rales af det Offentlige med Undtagelse af Förseelser mod §
285 a og f 287, mod §§ 288 og 289, lste Punktum, sammen-
holdte med § 296, mod § 297, § 298, 2det Stykke, § 299,
2det Punktum, § 301, § 303, mod §§ 304 og 305, sammen-
holdte med § 308, og mod § 310, 2det Punktum, bvilke
Förseelser kun paatales af det Offentlige, naar det forlanges
af Nogen, som ved Förseelsen er fornasrmet.
260
Trettonde kapitlet.
Om laga domstol ocli rättegång i sjörättsmäl.
Svensk text.
315 §.
Rådstufvurätt vare första domstol i mål, som skola be¬
dömas efter denna lag.
261
Tretteude Kapitel.
Om Rettergangsmaaden.
Norsk Text.
§ 315.
Enhver Retssag, som angaar Gjenstande, der omhandles
i denne Lov, eller som angaar Lodsvaesenet, bliver åt be-
handle ved S0ret, under hvilken ogsaa h0rer S0forklaring,
Fpforhor, Thingsvidne til Brug under Domssag, som behandles
ved Soret, samt de Besigtigelser, Skj0n o g Taxtforretninger,
som omhandles i denne Lov.
S0retten bestaar af Stedets Underdommer eller, hvor
Underretten er en kollegial Ret, et Medlem af denne som
Formand og to S0kyndige Meddomsmaend.
Iderer saadan Sag som oven naevnt under Skifteret, skal
denne, efter Forskrifterne i § 316 eller § 317, til dens Be¬
handling paa Embeds Vegne besorge opnaevnt og tilkalde
to sokyndige Meddomsmaend, som den dog ikke behover åt
tilkalde for Forligsmaeglingen. Hvor Skifteretten er en kol¬
legial Ret, deltager kun et af dens Medlemmer i Sägens
Behandling.
Har Nogen begaaet Forbrydelser, som henhore dels
under S0ret og dels under almindelig Domstol, blive de
samtlige åt paatale ved S0ret.
Forh0r kan holdes med almindelige Lagrettesmaend,
naar Sägen ikke taaler Opsaettelse i den Tid, som maa
medgaa til de S0kyndige Masnds Tilkaldelse.
20
262
316 §.
När vid rådstufvurätt till handläggning förekommer mål
angående klander af dispache, som i haveri- eller försäk-
ringsmål blifvit upprättad, skola utom domfört antal af rättens
ledamöter tre i handel och sjöfart kunnige och erfarne män
hafva säte och stämma i rätten. Desse särskilde ledamöter
skola före utgången af hvarje år utses af stadens fullmägtige
eller, der sådane icke finnas, af allmän rådstuga och ega att
efter afiagd domareed utöfva befattningen under det följande
året. För att i deras ställe tjenstgöra, då jäf eller förfall
inträffar, böra på enahanda sätt lika många suppleanter
tillika utses; uppstår laga hinder jemväl för dem, ege rätten
för hvarje särskildt, fall tillkalla andra.
De särskilde ledamöterne njute ersättning till belopp,
som Konungen bestämmer; skolande denna ersättning åt
endera parten eller af parterne gemensamt gäldas, efter tv
rätten pröfvar skäligt.
263
§ 316.
I hver Kjpbstad ved Kysten skal der vane fast Såret,
hvis Jurisdiktion, efterhaanden som de nu ansatte Embede-
masnd afgaa eller derb] give sit Samtykke, skal udstrmkkes
til det tilgrmndsende Landdistrikt inden de Greendser, som
af Kongen bestemmes. Det samme gjselder for Ladestederne
ved Kysten; dog kan Kongen bestemme, åt et eller flere
Ladesteder henlregges under nasrmeste Kipbstads eller Lade-
steds fäste S0ret.
Til fäste Meddomsmsend skal Over0vrigheden för hvert
S0retsdistrikt beskikke saamange Mmnd, som af Kongen be¬
stemmes, dog ikke over 8, mindst 4 og saavidt nådigt ikke under
6. For enhver Beskikkelse har Stedets Magistrat og Form mild
samt S0rettens Formand (hvis Underretten er kollegial, dennes
Justitiarius) og derhos Formandene i Ladested eller Land¬
distrikt, som er henlagt under Sorettens Jurisdiktion, i För¬
ening åt foreslaa saavidt nådigt det dobbelte Antal Masnd,
mellem hvilke Over0vrigheden har åt gjpre sit Valg.
Ingen kan beskikkes til fast S0retsmedlem, medmindre
han er over 30 Aar gammel og enten er eller har vseret
S0 officer, eller har bestaaet en Afgangsexamen fra Sokrigs-
skolen, eller har faret som Skipper eller som Styrmand. Be-
skikkelsen gjmlder for 4 Aar, men kan fornyes; dog kan
Enhver undslaa sig for nyt Valg i saa lång Tid, som han
sidst har fungeret. Indtaedende Vakance udfyldes uden
Ophold ved ny Beskikkelse.
Af de saaledes Beskikkede opnsevner og tilkalder Under-
dommeren (hvis Underretten er kollegial, dennes Justitiarius)
to Maend for åt bitande Soretten i hvert forekommende Til-
fselde. Opnasvnelsen sker efter Tur, naar der ikke före¬
ligger smrlige Grunde til Fravigelse.
Den, som furste Gång tiltraeder Retten som fast Sprets-
medlem, skal ved Tiltrmdelsen for Dommeren afgive edeligt
Lpfte om, åt han vil domme overensstemmende med Loven
264
317 §.
I de städer, Konungen bestämmer, skall för upptagande
af sjöförklaringar och verkställande af undersökning an¬
gående inträffade olyckor till sjös finnas en nämnd, be¬
stående af en ledamot af rådstufvurätten såsom ordförande
samt två i sjöväsendet kunnige och erfarne män såsom
ledamöter; den nämnd kallas sjönämnd.
Ordförande i nämnden vare stadens borgmästare eller
den hans tjenst förestår, der ej Konungen annorlunda för¬
ordnat. Ledamöterne skola tillika med två suppleanter utses
för tid, som i 316 § är sagd, af stadens fullmägtige eller, der
sådane icke finnas, af allmän rådstuga. Uppstår laga hinder
för så väl ledamot som suppleanter, ege ordföranden för hvarje
särs kild t fall tillkalla annan lämplig person.
Hvad inför nämnden förekommer, skall skriftligen upp¬
tecknas; och vare ordföranden ansvarig för protokollets rig-
tighet.
Ledamöter i sjönämnd njute ersättning af allmänna
medel till belopp, som Konungen bestämmer.
318 §.
Tvistemål, som skall bedömas efter denna lag, skall, der
ej här nedan annorlunda stadgas, instämmas till rådstufvu¬
rätten i den stad, der svaranden har sitt bo och hemvist,
eller der fartyget finnes; har svaranden icke sitt hemvist i
stad med rådstufvurätt, eller finnes fartyget å ort, der råd¬
stufvurätt icke är, gånge tvisten till den rådstufvurätt, som
är närmast.
Åro flere delegare i fartyg, som af dem gemensamt nyttjas
till sjöfart, skall fartygets hemort anses såsom rederiets hemvist.
265
og handle og skj0nne saaledes, som lian för Gud og sin
Samvittighed kan försvara, og åt han hverken af Had eller
Venskab, hverken for Gunst eller Gave vil vige fr a Lov
og Ret.
§ 317.
I Thinglag, hvor der ikke er fast S0ret, blive sokyn-
dige Hämd åt opnaevne for hvert Tilfselde, naar der före¬
kommer nogen Forretning eller Retssag, som horer under
S0ret. Opnasvnelsen sker paa den Maade, som med Hensyn
til Opnasvnelse af Masnd med smregen Fagkyndighed er
foreskrevet. Den bortfalder ikke, selv om Parterne ere enige
om, hvilke Masnd de enske, ligesom vedkommende Myn¬
dighed ikke er bunden ved Parternes Förslag, selv om det
er enstemmigt.
§ 318.
Soretten holdes ikke til bestemte Tider, men sammen-
trasder, naar der forefalder nogen under samme h0rende
Forretning eller Retssag. Rekvirenten har åt henvende sig
til Rettens Formand med sin Stafning eller med et skrift¬
ligt Andragende om S0ret, i hvilket Sägens Gjenstand og
Retshandlingens Hensigt kortelig anf0res og de Personer
opgives, som 0nskes indkaldte, eller han kan mundtlig an-
drage Sägen for Formanden. Denne berammer da Staev-
ningen eller paategner Andragendet Berammelse og Ind-
266
319 §.
Hafva parter öfverenskommit, att tvist må instämmas
till annan rådstufvurätt än den, som enligt 318 § är be¬
hörig, då må ock den rätt sökas.
320 §.
Vill någon för anspråk, som grundar sig på befälhalva¬
rens görande eller låtande, på en gång söka honom och
redaren, ege instämma båda till den domstol, der endera är
skyldig svara.
267
kallelse, eller lian ud her diger efter det mundtlige Begjser
selv en Indkaldelse. Andragendet skrives paa stemplet Papir
som for Strevning foreskrevet, ligesaa den Indkaldelse, som
Formanden selv udfaerdiger.
Hvor der er fast Spret, besprger Formanden Rettens
pvrige Medlemmer tilsagte, men paa Rekvirentens Bekost-
ning; ellers har denne selv åt sprge for deres Opnmvnelse
og Tilsigelse, ligesom han altid selv har åt besorge För¬
bindelse for alle Indstsevnte eller Indkaldte.
§ 319.
Varsel til Spret er saavel for Parter som for Vidner
det samme som i Gjsesteretssager; ligesaa gjaslder i Hen-
seende til Forligsmsegling, Sägens videre Behandling samt
Doms Afsigelse og Exekution de samme Regler, som for de
mevnte Sager ere givne.
Naar en Part ikke moder ved Sagforer, har Retten åt
veilede barn saavel med Hänsyn til de Oplysninger, der bpr
tilveiebringes, som ved åt före hans Procedure og Paastand
til Protokols.
Er Sägens Gjenstand (ved Gjmldsford ringer dens Hoved-
stol) ikke over 120 Kröner, kommer § 14 i Lov af 8 Mai
1869 om smaa Gjseldssagers Behandling til Anvendelse.
I Sager niellera Skipper og Mandskab maa en Part ikke
mode ved Sagforer, medmindre Rettens Tilladelse dertil er
erhvervet.
Alle Forretninger, der udfpres af Spretten, bestyres af
Formanden, som tillige fprer Protokollen, hvor ikke särskilt
Retsskriver er ansat.
§ 320.
Soforklaringer, Besigtigelser, Skjon og Taxtforretninger
over Skib og Gods saavelsom andre Forretninger, der af
Retten skjpnnes ikke åt taale Opssettelse, kunne foretages,
uagtet Eier, Forsikrer eller Andre, hvem Forretningen ved-
268
321 §.
Den, som icke åtnöjes med dispache, som i haveri- eller
försäkringsmål blifvit upprättad, skall göra sin klandertalan
anhängig vid rådstufvurätten i den stad, der dispachen
är utgifven.
269
kommer, ikke ere varslede til samme; dog bor Indkaldelsen
ikke undlades, naar det er Rekvirenten eller Retten bekjendt,
åt den Vedkommende selv eller hans Kommissionär- opholder
sig paa Stedet eller saa nser ved samme, åt Varsel bekvem-
melig kan gives. Retten bor stadig liave sin Opmaerksom-
hed henvendt paa, åt i deslige Tilfaelde Fravaerende ikke
forurettes.
§ 321.
Ved Spforklaring skal Skibsdagbogen haves tilstede o g
af Retten sammenholdes med den tidskrift, som Skipperen
i Henhold til § 42 har åt indlevere. Först modtages Skip-
perens mundtlige Förklaring, og derefter fores de Vidner,
som af Skipperen fremstilles eller af Retten ere indkaldte;
for Alles Vedkommende iagttages, åt Ingen paahorer en
Andens Förklaring.
Vidnerne have åt afgive en saavidt mulig sammen-
haängende Beretning om vedkommende Begivenhed; er den
ufuldstsendig, utydelig eller ubestemt, bor Retten ved sser-
skilte SpOrgsmaal sOge åt erholde sikker Oplysning om,
hvad Enhver selv har erfaret. Forinden Examinationen be¬
gynder, skal Retten alvorlig formane Vidnerne til åt for-
klare Sandhed og fuld Sandhed samt foreholde dem Edens
Betydning og den borgerlige Sträf, som de paadrage sig
ved i nogen Hänseende åt afvige fra Sandheden. Edfmstelse
maa som Regel först Ande Stod, efteråt samtlige Vidner ei-e
afhorte.
Kunne Vidnerne ikke forklare sig i det norske Sping,
bliver en sprogkyndig Mand åt tilkalde som Tolk, hvis ingen
af Rettens Medlemmer kan eller vil forrette som saadan.
Tolken tages i Ed paa, åt han efter Samvittighed og bedste
Evne vil opfylde sin Pligt; han tilkjendes af Retten en pas-
sende Betaling, som erlaegges af Rekvirenten.
4
270
322 §.
Har i tvistemål, som skall bedömas efter denna lag,
rätten ogillat invändning angående domstols behörighet eller
flere parters inkallande, må ej öfver det utslag klagas annor¬
ledes än i sammanhang med liufvudsaken.
323 §.
Den, som vill klandra dispache, göre det genom tvefald
skriftlig inlaga, som skall jemte den klandrade utredningen
och de handlingar, käranden åberopar, ingifvas till rådstufvu-
rätten innan klockan tolf å trettionde dagen från den, då
dispachen utgafs, den dagen likväl oräknad, eller, om tret¬
tionde dagen infaller å helgdag, å nästa söckendag. A instäl¬
lelsedagen vare ock svaranden tillstädes att mottaga veder-
partens inlaga, och utsatte rättens ordförande tid, inom
271
§ 322.
Er Skib forulykket eller forladt i Spen, eller liar det
st0dt paa Grund og ikke kunnet komme af liden fremmed
lljadp eller Kastning eller Kapning, eller tiar det tidt Skade
ved Ildsvaade eller havt Sammenstpd med andet Skib, eller
er det bleven ramrnet af nogen Ulykke, hvorved Menneskeliv
er gaaet takt, da har Retten i Sammenhamg med Spforkla-
ringen åt skride til Forli0r for åt S0ge fuld (^plysning om
Ulykkens Aarsager. Navnlig bliver det åt underspge, om
Ulykken er eu Felge af:
1. Feil eller Mangel ved Skibet, dets Udrustning eller
Bemanding;
2. Aarsager, der hidrpre fra Ladningen, saasom åt
Skibet har vand overlastet, eller åt Ladningen har
vyeret af farlig Beskaffenhet, eller vane! feilagtig
fordelt, eller ikke försvarlig stuet og sikret, eller åt
Ballasten har vane t utilstrmkkelig, utj enlig, feilagtig
fordelt eller ikke försvarlig sikret;
3. Foi-seelse eller Forspmmelse af Skipper eller Mand-
skab eller af andet Skibs Skipper eller Mandskab;
4. Förseelse eller Forspmmelse af Lods eller Kjendt-
mand, Mangler ved Kartel- eller ved Syre, S pin ankel-
eller andre til Sikkerhed for Spfarten anbragte Ind-
retninger.
§ 323.
Enhver, som indkaldes til åt afgive Förklaring under
Spforklaring eller Soforhpr, har åt mode og afgive sin För¬
klaring under saadan Tvang, som i Lov om Förändring i
Behandling af Strafsager af 17de Marts 1866 § 52 erbestemt.
272
hvilken lian har att den besvara, ej öfver fjorton dagar
från delfående! Svaranden gifve sitt svar tvefaldt in och
bifoge de handlingar, han åberopar, der de ej redan äro
ingifna.
Uteblifver någon af parterne å den tid, som först är sagd,
hafve förlorat sin talan, der han ej antingen inom samma
tid visar laga förfall, som då hindrar hans inställelse, eller
ock inom åtta dagar efter inställelsedagen styrker, att
han haft förfall och ej kunnat rätten det tillkännagifva;
visar han laga förfall, som nu är nämndt, förelägge rättens
ordförande ny tid, högst åtta dagar, att inkomma med
käromål eller afgifva svar. Har käranden uteblifvit och ej
heller inom den tid, som sagd är, visat förfall, tage då sva¬
randen bevis af rättens ordförande, att dispachen ej inom
laga tid öfverklagats; och laude den sedan till efterrättelse.
324 §.
Ej må i de mål, 323 § omförmäler, med mer än en skrift
å hvardera sidan käras eller svaras. Sedan skriftvexlingen
är slutad, utsätte rättens ordförande, der ej målet blifvit
öfverlemnadt till slutlig pröfning, viss kort tid, inom hvilken
part, som vill blifva muntligen hörd eller få vittnen i saken
afbörda, har att sådant anmäla; göres sådan anmälan,
bestämma rättens ordförande genast tid för förhöret, som
ofördröjligen skall inför rätten hållas. Har ej anmälan skett
inom förelagd tid, må förhör icke ega rum, så vida icke
rätten pröfvar nödigt höra parterne.
325 §.
Har dispachör i sitt utlåtande förbigått något ersätt¬
ningsanspråk eller är hans yttrande i annat afseende ofull¬
ständigt, ege rätten infordra nytt utlåtande. Sedan ny ut-
273
§ 324.
Naar ^förklaring i fremmed Land i Medför af § 42
sidste Stykke afgives for Konsulen, har denne i saadanne
Tilfadde, som omhandles i § 322, åt anstille de der nsevnte
IJndersogelser. Konsulen bor saavidt muligt tilkalde to Skip-
pere eller andre sokyndige Msend, helst norske, svenske eller
danske, til med ham åt deltage i Soforhpret; for detta gjadder
de samme Regler, som i §§ 321 og 322 ere givne, ligesom
Skipper og Mandskab ere pligtige åt mode og forklare sig
under samme Tvang, som er nasvnt i § 323. Udskrift af
Forretningen og den fremlagte Afskrift af Skibsdagbogen
skal af Konsulen indsendes til vedkommende Regjerings-
departement.
§ 325.
Naar Skipper paa svensk eller dansk Skib lader Sp-
forklaring optage i Norge, har Soretten i saadanne Tilfadde,
som omhandles i § 322, åt anstille de der nsevnte Under¬
274
redning inkommit, skall tillfälle lemnas parterne att der¬
öfver yttra sig.
326 §.
När anmälan skett om inträffad sjöolycka, på sätt i 42
§ är stadgadt, sammanträde sjönämnden, så snart ske kan,
till sjöförklaringens upptagande. Till sammanträdet inkalle
ordföranden befälhafvare!! med förständigande att medhafva
alla de personer, som antagas kunna lemna upplysning i
saken, äfvensom att förete dagboken i hufvudskrift, der den
finnes i behåll; underrätte ock, senast dagen förut, genom
kungörelse i ortens tidning och, der så ske kan, genom sär
skildt meddelande de personer, hvilka saken kan angå, eller
deras ombud om tiden för sammanträdet, äfvensom hvar och
när den om händelsen ingifna anmälan med dertill hörande
handlingar finnes tillgänglig.
327 §.
Vid sjöförklarings upptagande skola, sedan befälhafva¬
re n muntligen afgifvit sin förklaring, de till upplysning i
saken inkallade personer afgifva en så vidt möjligt sam¬
manhängande berättelse angående händelsen; der för¬
klaring eller berättelse är ofullständig, otydlig eller obe¬
stämd, bör nämnden genom lämpliga frågor söka erhålla
säker upplysning om hvad en hvar verkligen erfarit.
Vittnena skola höras åtskils och må ej åhöra befälhaf-
varens förklaring. Sedan samtliga berättelser afgifvits,
böra, der ej laga hinder finnes möta, ej mindre befälhafva¬
re!! med ed fästa rigtigheten af sin förklaring än ock öfriga
275
s0gelser, og saasnart Forretningen er sluttet, åt indsende
tidskrift af samme til vedkommende Regjeringsdepartement.
Denne Bestemmelse gj ålder for svensk Skit», saalsenge
der i Sverige, og for dansk Skib, saalaenge der i Danmark
gjjelder tilsvarende Bestemmelse med Hensyn til S0förkla¬
ring, som der afkegges af Skipper og Mandskab paa norsk
Skib.
§ 326.
Er i saadanne Tilfselde, som omhandles i § 322, An-
meldelse og S0forklaring fors0mt, skal Undersogelse i Sägens
Anledning foranstaltes af S0retten eller af Konsulen, saasnart
denne eller Bettens Formand er kommen til Kundskab om
det Indtrufne; det samme gjaelder, naar Unders0gelse ikke
er begjaert, fordi Ingen, som pligtede åt anmelde Ulykken,
har overlevet samme, eller naar Skib er forsvundet. I sidste
Tilfaelde er det Spretten paa Skibets Hjemsted, hvem det
paaligger åt foranstalte det Fornodne, og ellers Spretten eller
Konsulen paa det Sted, hvor Skibet efter Ulykken er ind-
kommet, eller hvor forlist Mandskab, Skib eller Vrag er
kommet iland.
§ 327.
Auktion, som afholdes i Medfpr af nogen Bestemmelse
i denne Lov, udenfor Lovens § 21, er hverken med Hensyn
til Bekjendtgjorelse, Varsel eller Betalingsvilkaar bunden
ved de for Tvangsauktion gjaddende Forskrifter. Naar ikke
anderledes i sirligt Tilfaelde er foreskrevet, skal Bekjendt-
gjprelse ske i Stedets Avis eller paa anden der brugelig
Maade med mindst tre Dages Varsel i Jurisdiktioner, som
ligge under de i § 316 omhandlede fäste Spretter, men i
andre Thinglag med mindst sex Dages Varsel. Forudgaaende
Forligsmaegling er i intet Tilfselde nodvendig.
276
afbörda personer sina berättelser, sedan de blifvit ur proto¬
kollet upplästa, med vittnesed bekräfta.
Det åligge nämnden att vid sjöförklarings upptagande
bevaka frånvarande sakegares rätt; och ege nämnden före¬
kalla jemväl andre af besättningen än dem, befälhafvare!!
medtagit.
328 §.
Har fartyg förolyckats, af besättningen öfvergifvits i
sjön, råkat på grund, så att det icke utan ovanliga åtgärder,
såsom kapning af mast eller kastning af last, kunnat åter
blifva flott, eller har skada uppstått derigenom, att fartyget
stött tillsammans med annat fartyg, eller har fartyget drab¬
bats af olycka, hvarmed förlust af menniskolif varit förenad;
åligge nämnden att i sammanhang med sjöförklaringens upp¬
tagande söka åstadkomma fullständig utredning angående
orsakerna till olyckan. Särskildt bör dervid undersökas,
huru vida olyckan härledt sig af
1. fel hos fartyget, dess utrustning eller bemanning;
2. orsaker härrörande från lastningen, såsom att farty¬
get varit öfverlastadt eller att lasten varit af farlig
beskaffenhet eller att den varit felaktigt fördelad eller
stufvad eller icke behörigen försedd, eller att bar¬
lasten varit otillräcklig, otjenlig eller icke behörigen
försedd;
3. förseelse eller försummelse under resan af befälhaf-
varen eller någon af besättningen å fartyget, eller af
befälhafvare eller någon af besättningen å annat fartyg;
4. förseelse af lots eller vägvisare, bristfällighet i sjö¬
kort eller å fyrar, sjömärken eller andra inrättningar
till sjöfartens säkerhet eller förseelse eller försum¬
melse af den, åt hvilken dylika inrättningars skötsel
och vård är anförtrodd.
Finner nämnden för upplysnings vinnande nödigt höra
jemväl personer, som icke tillhöra besättningen, må de till
277
§ 328.
Den, som finder sig misforn0iet med et af S0retten af-
givet Skjon, kan paaanke samme til Overskjon, der bestyres
af S0rettens Formand o g afgives af fem sokyndige Hämd;
.disse blive for Tilfgeldet åt opnmvne overensstemmende med
§ 317 og blandt de i Medför af § 316 beskikkede fäste Med-
domsmaend, om dertil er Anledning. Herfra undtages Skj0n
til Bestemmelse af Bjergel0n eller dens Fordeling og af Lods-
betaling efter Lov om Lodsvsesenet af 17de Juni 1869 § 37,
hvilke Skj0n kunne indankes til Overskjpn af H0iesteret.
21
278
vittnesförhör inkallas; och njute de, som sålunda inkallats,
ersättning af allmänna medel till belopp, som Konungen
bestämmer.
329 §.
Blifver någon förfallolöst borta, när han till afhörande
inför sjönämnd inkallats, eller drager någon sig undan vitt¬
nesmål, ege nämnden genom vite tillhålla den tredskande
att inställa sig eller att aflägga vittnesmål.
330 §.
När anmälan skett om sådan sjöolycka, som i 328 § sägs,
åligge sjönämndens ordförande att. om tiden för den deraf
föranledda undersökning underrätta vederbörande åklagare.
Underlåter befälhafvare att om sådan olycka göra anmälan,
när fartyget anländer till ort, der undersökning kan ega rum,
ege allmän åklagare att hos sjönämnden påkalla undersökning.
279
§ 329.
Den, som Under sig misforn0iet med en S0rets Dom,
kan paaanke den til Hpiesteret, naar Sägen angaar en ap-
pellabel Gjenstand. Sägen indstasvnes uden Hensyn til
H0iesterets Sessioner og foretages udenfor Ordenen, efter
Varslets Udl0b. Det lsengste Varsel er for Finmarkens Amf,
3 Maaneder og for det 0vrige Rige 2 Maaneder. Paaank-
ningsfristen er sex Maaneder uden Adgang til Opreisning,
men naar Sägen er paad0mt af Skifteretten (jfr. § 315), den
samme som for Skifterettens Decisioner.
Forsaavidt en Dom gaar ud paa andel end Betaling af
Penge, kan S0retten, naar smidig Paastand derom nedlsegges,
i sin Dom bestemme, åt den bliver åt fuldbyrde uden Hen¬
syn til Appel, dog kun naar Retten Under, åt Opssettelse
kan medfpre betydeligt Tab for nogen Vedkommende, og
naar der, forinden Sägen optages til Doms, stilles en for
Retten tilfredsstillende Sikkerhed for F0lgerne, om Dommen
ved H0iesteret skulde blive forandret. Sikkerhed, som i
saadant Tilfaslde er stillet, skal tilbageleveres, naar Paaank-
ningsfristen er udlpben, uden åt Appelstsevning er forkyndt
for Spretten.
§ 330.
S0retssager til Paatale af de i tolvte Kapitel omhand-
lede Förseelser behandles som Justitssager, medmindre de
angaa Förseelser mod § 285, § 286 lste Stykke (jfr. 3die
Stykke), § 289 fprste Punktum (jfr. § 296), § 297 og § 310
2det Punktum, i hvilke Tilfselde de behandles som offentlige
Politisager.
280
331 §.
Deri i 328 § föreskrifna undersökning skall, när sjö¬
förklaringen afgifves utom de förenade rikena, verkställas
af vederbörande konsul; och åligga befälhafvare^ som har
att för sådant ändamål anmäla sig hos konsuln, att till
undersökningen medhafva dagboken äfvensom de per¬
soner, som antagas kunna gifva upplysning angående olycks¬
händelsen. Der 'det kan ske utan större kostnad och olägen¬
het, bör konsuln tillkalla två ojäfvige, i sjöväsendet kunnige,
helst svenske, norske eller danske män att med honom del¬
taga i undersökningen, och njute de ersättning af allmänna
medel till belopp, som Konungen bestämmer.
Har i här omförmälda fall undersökning angående den
inträffade olyckan hållits af dertill behörig utländsk myndig¬
het, och finner konsuln förty ytterligare undersökning icke
erfordras, insände konsuln till kommerskollegium afskrift af
det vid undersökningen förda protokoll.
332 §.
Har fartyg förolyckats, utan att någon, som kunnat göra
anmälan om olyckan, blifvit räddad, eller har eljest under¬
sökning med anledning af sådan olyckshändelse, som i 328 §
omförmäles, icke egt rum; ege kommerskollegium förordna
om undersöknings anställande å ort, der sådan lämpligen
kan företagas.
281
§ 331.
Na ar der indteber Anmeldelse om Rymning, og der efter
Omstmndighederne ikke er Adgang til Retsforfplgning mod
Angjseldende, skal S0rettens Formand saette Ret til Pre¬
skriptionens Afbrydelse samt underrette vedkommende Ind-
rulleringsbetjent. Denne har senere åt paase det Fornodne
för åt hindre Preskription, ligesom åt varsle Sprettens For¬
mand, naar Angjeldende indfinder sig.
§ 332.
For privat Retssag, som behandles ved Spret, betales
de samme Retsgebyrer som for en almindelig Thingsag.
Dette gjelder for enhver under Sägen forekominende Rets-
handling, hvorfor der ikke i nerverende Lov er bestemt
serligt Gebyr, og tillige for enhver under Retsskriveren hp-
rende Forretning. För Sägens Berammelse erlegges 5 Kröner
og for Mendsopnevnelse 2 Kröner.
Naar Paastanden i Sägen ikke överstiger 120 Kröner,
betales Intet for Berammelse og Mmndsopnasvnelse, og för
Inkamination og Protokollation kun halvt Gebyr.
For den furste Udsmttelse, en Part erholder, betaler
han intet, men for den anden betaler han 5 Kröner og for
hver af de fplgende 10 Kröner.
282
333 §.
Sedan undersökning afslutats, skall sjönämnden eller
konsuln, som den förrättat, ofördröjligen insända protokoll
öfver undersökningen till kommerskollegium. Har fartyget
förolyckats eller kan eljest dagboken från fartyget undvaras,
skall denna jemte protokollet insändas men eljest eu full¬
ständig afskrift af dagboken i de delar, som angå undersök¬
ningen.
Finnes undersökning i något afseende ofullständig, ego
kommerskollegium förordna om ny undersöknings anstäl¬
lande å ort, der sådan lämpligen kan ega rum.
334 §.
Anmäler sig befälhafvare å norskt fartyg till afläggande
af sjöförklaring här i riket, åligge sjönämnden att, der så¬
dant fall inträffat, som i 328 § omförmäles, anställa under¬
sökning angående orsakerna till olyckan och insända proto¬
kollet till kommerskollegium.
Detta stadgande skall eg a tillämpning, så länge i Norge
motsvarande bestämmelse är gällande i afseende på sjö¬
förklaringar, som der afläggas af befälhafvare å svenska
fartyg.
335 §.
Den, som vill söka ändring i rådstufvurätts utslag i mål,
som i 321 § omförmäles, skall vid talans förlust innan klockan
tolf å trettionde dagen från utslagets dag, den dagen dock
oräknad, eller, om trettionde dagen infaller å helgdag, å
nästa söckendag derefter till rådstufvurätten tvefaldt ingifva
283
§ 333.
For Besigtigelses-, Skj0ns- o g Taxtforretninger erlsegges
for Berammelse 5 Kröner, for Maendsopnaevnelse 2 Kröner
og forpvrigt almindelige Extraretsgebyrer; naar Forretningens
Gjenstand i Vgerdi ikke överstiger 120 Kröner, nedssettes
alt til det Halve.
Naar et Förlis eller Havari foranlediger en Flerhed af
saadanne Forretninger, betales for alle, som afboldes inden
samme Spretsj urisdiktion, kun Gebyrer som for een Forret¬
ning, uanseet om de gjselde baade Skib og Badning, om
de afboldes efter forskjellige Rekvisitioner, til forskjellige
Tider, paa forskjellige Steder eller med forskjellige Sprets-
medlemmer. Er der forskjellige Rekvirenter, bserer enbver
af dem ligestor Del af Omkostningerne.
§ 334.
For Spforklaring betales samme Gebyrer som ifplge §
332 for privat Retssag, naar den forlanges modtaget inden
Gramdserne af den By, hvor Rettens Formand bor, eller paa
Landet paa hans Kontor eller i Retslokalet i det Thinglag,
hvor han bor. I andre Tilfaelde betales Extraretsgebyrer
overensstemmende med § 333.
§ 335.
Til Retsskriveren betales aldrig Dagssalarium.
Naar Byfoged eller Byskriver udfprer Forretning i Land-
distrikt, beregnes Gebyrerne saaledes, som for Byerne fastsat.
I Sager mellem Skipper og Mandskab betales ikke Rets-
gebyrer og bruges ikke stemplet Papir.
284
sina till Konungen stälda underdåniga besvär; bifoge ock
rättens protokoll och utslag i målet jemte de till saken
hörande handlingar, klaganden kan anse nödigt förete.
Klagandens vederpart har att vid rådstufvurätten sjelf
efterhöra, huru vida inom besvärstidens utgång besvär in¬
kommit, och, der besvär anförts, uttaga ena exemplaret
af besvärsskriften; ege derefter tid af eu månad från be¬
svärstidens utgång att till rådstufvurätten ingifva under¬
dånig förklaring jemte de handlingar, han vill åberopa; för¬
sittes den tid, ege han ej vidare varda i saken hörd. Sedan
förklaring inkommit, eller tid för förklarings afgifvande gått
till ända, utan att sådan afgifvits, skola de vexlade skrif¬
terna jemte samtliga till målet hörande handlingar ofördröj¬
ligen af rådstufvurätten insändas till Konungens justitierevi-
sions expedition.
336 §.
De skiljemän, till hvilkas pröfning tvist enligt denna
lag skall i vissa fall hänskjuta^, skola vara tre och utses af
rätten. Hvad de fleste skiljemännen säga skall, änskönt
någondera parten vill söka domaren, gå i verkställighet, der
ej domaren eller öfverexekutor annorlunda förordnar.
285
§ 336.
S0retsmedlemmer, som deltage i Behandlingen af en
privat Retssag eller tiltrasde Retten ved S0retsthingsvidne
eller ved S0forklaring, saavelsom de i § 324 nmvute Msend,
oppebmre for hver Session, hvortil de have m0dt, hver 5
Kröner, som udredes af Statskassen. For hver Dag deres
Tjeneste benyttes ved Besigtigelses-, Sk jons- og Taxtfor-
retninger, oppebeere de hver 10 Kröner, som betales af den,
der har rekvireret Forretningen. Samme Betaling har Rekvi-
renten åt erbeggc til hver Overskj0nsmand.
Til Besigtigelsesmmnd, som opnmvnes for i Henhold til
§ 44 åt vgere tilstede ved Lngernes Aabning og ved Lös¬
ning, har Rekvirenten til hver åt betale 5 Kröner for hver
Dag, hans Tjeneste benyttes, hvilken Betaling han ogsaa
har åt erlaegge, naar han faar opnmvnt Mrnnd for åt afgive
Bevidnelse om Ladnings Indladning, Opbevaring eller lignende.
Ved Förhör saavelsom i Strafsager og offentlige Politi-
sager nedsaettes Soretsmedlemmernes Dagssalarium til det
Halve.
286
337 §.
De besigtningsman, som enligt denna lag böra af ma¬
gistrat eller kronofogde förordnas, skola vara tre. I de
städer, der handels- och sjöfartsnämnd finnes, åligge magi¬
straten att för hvarje år från nämnden infordra uppgift å
personer, som till sådant uppdrags fullgörande anses skickliga.
Erfordras eljest besigtning, ege part derom anmoda
den eller dem, för hvilka han har förtroende; åliggande det
magistraten i de städer, der handels- och sjöfartsnämnd fin¬
nes, att efter förslag af nämnden för hvarje år utse lämp¬
ligt antal personer att med dylik besigtnings verkställande
gå parter till hända, äfvensom att kungöra förteckning å de
sålunda utsedde.
338 §.
Brottmål, som efter denna lag åtalas, skall, der brottet
föröfvats i stad med rådstufvurätt, upptagas vid den stadens
rådstufvurätt, men om brottet föröfvats å ort, der rådstufvu¬
rätt icke är, vid den rådstufvurätt, som är närmast. Har
brott skett under resa, gånge målet till rådstufvurätten i den
stad, dit den brottslige med fartyget först ankommer eller
der han eljest träffas; ligger den ort icke inom rådstufvurätts
domvärjo, gånge målet till den rådstufvurätt, som är närmast.
287
§ 337.
Naar Sprettens Medlemmer foretage Reiser som saa-
danne, tilkommer der enhver af dem Skvds og Diaet som
for Underdommere bestemt.
§ 338.
I Jurisdiktioner, hvor Retsgebyrerne endnu oppebmres
af vedkommende Embedsmasnd, trrnde de ovenfor givne Be-
stemmelser om Retsgebyrer ved S0ret ikke i Kraft, f0r de
nu ansatte Embedsmsend afgaa; imidlertid f0lges Bestem-
melserne i Spfartsloven af 24de Marts 1860.
288
Förslag
till
Lag angående Nya Sjölagens införande och. hvad
i afseende derå skall iakttagas.
1 §•
Den sjölag, som nu är gillad och antagen, så ock hvad
här nedan i 2, 3, 5 och 6 §§ stadgas skall lända till efter¬
rättelse från och med den 1 Januari 18 ; dock skola mål,
som vid nämnda tid äro anhängig^ vid domstol, behandlas
efter äldre lag.
2 §•
Glenom 115m lagen upphäfvas Sjölagen den 23 Februari
1864 tillika med alla de särskilda stadganden, hvilka utgöra
förklaring eller ändring af hvad sagda lag innehåller eller
tillägg deri.
3 §•
1 stället för hvad 3, 184 och 185 §§ Sjölagen den 23
Februari 1864 innehålla förordnas som följer:
1. Har den, för hvars räkning fartyg bygges, för bygg¬
nadens verkställande gifvit varfsegaren eller byggmästaren
förskott af penningar eller byggnadsämnen, ege han, när af¬
handling derom upprättats, att densamma inteckna hos magi¬
straten i den stad eller närmaste staden till den ort å landet,
der byggnaden verkställes; och njute sedan förmånsrätt, som
289
i 17 kap. Handelsbalken sägs, i de lemnade byggnadsämnena
och det, som med förskottet tillverkas.
2. Hvar som i saltsjön inom svensk skärgård eller vid
svensk kust eller i rikets segelbara insjöar, floder eller ka¬
naler bergar öfvergifvet fartyg eller skeppsvrak eller till far¬
tyg hörande redskap eller gods, ehvad sådant upptages från
botten eller anträffas flytande på vattnet eller drifvet å strand,
vare skyldig att anmäla fyndet hos närmaste krono- eller tull¬
betjent, som har att derom ofördröjligen meddela distriktets
tullkammare underrättelse. Underlåter den, som funnit, att
göra sådan anmälan, eller undandöljer eller förskingrar han
någor af det, som bergats, hafve förverkat bergarlön och
straffes efter allmän lag.
Har fartyg under resa något berga t, aflemne befälhafva-
ren det bergade till tullstation å den svenska ort, dit han
först anländer. Anlöpes ej svensk hamn, gifve han å deri
utländska ort, som han först anlöper, hos svensk konsul eller,
der sådan ej finnes, hos annan behörig myndighet bergnin-
gen till känna och läte det bergade å offentlig auktion för¬
säljas; kungöre ock redaren om forloppet och redovise honom
försäljningssumman. Sedan vare å redarens omsorg och an¬
svar att de insända medlen aflemna till Konungens Befall¬
ningshafvande i orten, hvilken derefter har att förfara enligt
hvad här nedan stadgas.
Underlåter befälhafvare eller redare att, på sätt nu är
föreskrifvet, tillkännagifva hvad bergad!; blifvit eller att aflemna
derför influtna medel eller förskingrar eller undandöljer nå¬
got deraf, ansvare såsom förut är sagd!.
3. Om angifvet fynd åligge tullkammaren att göra an¬
mälan hos Konungens Befallningshafvande i länet, som skall
låta kungörelse om bergningen tre gånger införas i allmänna
tidningarne. Kommer egare inom år och dag, sedan sist
kungjord! var, och visar sin rätt, tage han sitt åter, mot det
att han till den, som berga!, utbetalar kostnaden för godsets
kungörande och vård, samt den bergarlön, som domstol kan
290
pröfva skäligt att bestämma. Kommer lian ej, tillfälle botten¬
fynd och gods, som anträffats i öppen sjö, den, som bergat,
men strandvrak tillfälle Kronan efter afdrag af bergarelön
och kostnad, som nyss är nämnd. Kan hvad bergadt och an-
gifvet, är ej vårdas utan fara för försämring, skall det för¬
säljas å offentlig auktion och de influtna medlen nedsättas
i länets ränteri.
4 §•
1 17 kap. Handelsbalken af 1734 års lag erhålla nedan
nämnda paragrafer följande ändrade lydelse:
2 § Hvad i gäldenärs bo finnes, som hörer annan till,
det skall först uttagas, såsom: inlagsfä; eller det, som satt
är under bolag, eller till salu; stulet, röfvadt, lånt eller
legdt gods; pantsatt gods, då lösen derföre gifves; fadder¬
gåfva; hemgift och annat dylikt. År detta förvandladt och
ej i behåll; gånge dermed som i 16 § skils.
Sedan njute borgenärer betalning af boet, efter ty, som
nu sägs; dock att angående vissa fordringars företräde till
betalning ur fartyg, frakt och inlastadt gods gäller hvad t
Sjölagen stadgas.
5 § Dernäst ege husvärd rätt till huslega för sista året,
och för sista tre månaders kost, af det gods, som i huset
är. Häfver husvärd ej något af det gods inne; njute ej bättre
rätt än andre borgenärer, derom i 16 § sägs.
Har den, för hvars räkning fartyg bygges, gifvit varfs-
egaren eller byggmästaren förskott i 'penningar eller byggnads¬
ämnen och liar förskottet blifvit intecknad t, på sätt särskilt
är stadgadt, njute förskottsgifvaren sedan förmånsrätt i de
lemnade byggnadsämnena och det, som med förskottet är till-
verkadt.
7 §. Gtifver man annan förlag till idkande al bergsbruk
eller grufvedrift, äfven der denna ej är att till bergsbruk
hänföra, eller till drifvande af fabrik, mjöl- eller sågqvarn,
boktryckeri, bryggeri, bränvins- eller kruttillverkning, och