U D K A S T
TIL
LOV Öl HANDELSREGISTRE, FILM 00 PROKURÅ
UDARBEIDET
DE RANSK-NORSK-SYENSKE KOMMITTEREDE.
FÖ RSLAG
HO ANGÅENDE HANDELSREGISTER, FILM OCH PROKURÅ
UTAFBETADT
AF
DE DANSK-NORSK-SVENSKE komiterade.
STOCKHOLM,
TRYCKT HOS -K. L. BECKMAN,
1884.
2
TT dkast
til
Lov om Handelsregistre, Firma og Prokura.
F0rste Kapitel.
Handelsregistre.
§ 1.
(Dansk.)
I Kjöbenhavn og de andre Kjöbstseder
skal der af Magistraten og andetsteds af Politi-
mesteren föres et Handelsregister, i hvilket
blive åt halföre de Anmeldelser, som om-
handles i denne Lov, eller hvis Optagelse i
Registret ellers maatte blive lovhjemlet.
(Norsk.)
I Kjöbstsederne og Ladestederne skal
der af Magistraten og paa Landet af Fogden
föres et Handelsregister, i hvilket blive åt
halföre de Anmeldelser, som omhandles i
denne Lov, eller hvis Optagelse i Registret
ellers maatte blive lovhjemlet.
§ 2.
Fyldestgjör en Anmeldelse ikke Lovens Forskrifter, eller indeholder den Noget, hvis
Indförelse i Registret ikke er lovhjemlet, skal Anmeldelsen afvises.
§ 3.
(Dansk.)
Den Myndighed, som forestaar Registrets
Rörelse, skal uopholdelig paa Anmelderens
Bekostning lade enhver i Registret indfört
Anmeldelse indrykke i den Berlingske poli¬
tiske og Avertissementstidende. Kundgjö-
relsen skal, naar ikke Andel sirligt er fast-
(Norsk.)
Den Myndighed, som forestaar Registrets
Rörelse, skal uopholdelig paa Anmelderens
Bekostning lade enhver i Registret indfört
Anmeldelse indrykke i den offentlige Kund-
gjörelsestidende samt i den stedlige Tidende,
som för saadanne Kundgjörelser af vedkom-
3
Förslå, g*
till
lag angående handelsregister, firma och prokura.
1 Kap.
Om handelsregister.
Ilos öfverståthållareembetet, Konungens befallningshafvande, magistrat och annan
stadsstyrelse, som egen mottaga anmälan om idkande af handel eller annat näringsyrke,
skall föras handelsregister för inskrifning af de anmälanden, om hvilka i denna lag för-
mäles, eller hvilkas intagande i registret kan varda annorledes föreskrifvet.
2 §•
Har den anmälande icke iakttagit de föreskrifter, som finnas för hvarje särskilt
fall stadgade, eller förekommer i anmälan något, som ej må i registret intagas, skall regi¬
strering vägras.
3 §•
Den myndighet, hos hvilken registret föres, skall låta ofördröjligen på den anmä-
landes bekostnad dels i stadens tidning eller, om flere tidningar finnas, i den af dessa,
der allmänna påbud för staden vanligen meddelas, dels ock i allmänna tidningarna kungöra
innehållet af hvarje i handelsregistret intagen anmälan. Finnes ej tidning i den stad, der
myndigheten har sitt säte, skall först nämnda kungörelse införas i den tidning i närmaste stad,
der allmänna påbud för denna stad vanligen meddelas. Bilaga till anmälan skall ej kungöras
4
sat i Loven, omfatte Anmelclelsens bele Ind¬
ivid, men dike de samme vedlagte Bilag.
mende Regeringsdepartement for Registre-
ringskredsen er bestemt. Kundgjorelsen skal,
naar ikke Andet sirligt er fastsat i Loven,
omfatte Anmeldelsens hele Indbold, men ikke
de samme vedlagte Bilag.
§ 4.
Ved offentlig Föranstaltning skal en for hele Riget fselles Samling af de kundgjorte
Anmeldelser efterbaanden i Aarets Leb udgives og snarest muligt forsynes med Aarsregister.
Andet Kapitel.
Firma.
§ 5.
Enbver, Enkeltmand eller Selskab, der driver saadan Handel eller dermed ligestillet
Virksomhed, som ombandles i § 35, er pligtig til, overensstemmende med de i det Fel-
gende givne Forskrifter, åt aumelde til Handelsregistret det Navn, hvorunder Forretningen
drives og Underskrift med Hensyn til samme meddeles (Firma).
Forsaavidt angaar Aktieselskaber og andre Selskaber med begrsenset Ansvar, paabviler
Anmeldelsespligten Selskabets Bestyrelse; for andre Selskabers Vedkommende paabviler
den samtlige personligt ansvarlige Medlemmer.
§ 6.
Enkeltmands Firma skal indeholde hans Familienavn (borgerlige Navn) med eller
liden Fornavn. Det maa ikke indeholde Noget, som antyder et Selskabsforhold.
Et ansvarligt Selskabs Firma skal, naar ikke alle Medlemmers Navne ere optagne i
samme, indeholde mindst et Medlems Navn samt et Tillseg, der antyder et Selskabsforhold.
Et Kommanditselskabs Firma skal indeholde mindst et fuldt ansvarligt Medlems
Navn med et Tillseg, der antyder et Selskabsforhold.
I et ansvarligt Selskabs eller Kommanditselskabs Firma maa ikke optages Navnet
paa andre Personer end fuldt ansvarlige Medlemmer. Intet af de i denne Paragraf om-
handlede Firmaer maa indeholde .Noget, der gaar ud paa åt begrsense Ansvaret for Enkelt¬
mand eller for Selskabets personligt ansvarlige Medlemmer.
Firma for Aktieselskaber eller andre Selskaber med begrsenset Ansvar skal, for¬
saavidt der i samme findes noget Personnavn, euten udtrykkelig betegne Selskabet som
Aktieselskab eller indeholde Ordene »begrsenset Ansvar» eller »limiteret».
5
4 §•
En samling för hela riket af de i allmänna tidningarna kungjorda anmälanden skall
genom det allmännas försorg efter hand under året befordras till trycket och förses med
årsregister.
2 Kap.
Om firma.
5 §•
Hvar, som vill idka handel eller annan näring, med hvars utöfvande följer skyldighet
att föra handelsböcker, vare, ehvad det är enskild man eller bolag, pligtig att, enligt hvad
här nedan närmare stadgas, till handelsregistret anmäla det namn, han skall nyttja vid
näringens idkande och undertecknande af dervid i fråga kommande skriftliga afhandlingar
(firma). Sådan anmälan skall göras för aktiebolag, som vunnit konungens stadfästelse,
ändock att bolaget ej är skyldigt att föra handelsböcker.
För aktiebolag och annat med särskild styrelse försedt bolag, hvars ansvar är på ett
eller annat sätt begränsad^ åligger bolagets styrelse att verkställa anmälan.
6 §•
Enskild näringsidkares firma skall innehålla hans slägtnamn (borgerliga namn) med
eller utan förnamn. Ej må i firman uptagas något, som antyder ett bolag.
Firma för bolag, som i 15 kapitlet handelsbalken omförmäles, skall, då icke alle
bolagsmännen äro deri namngifue, innehålla namnet å minst eu af dem med ett tillägg,
som antyder, att flere bolagsmän finnas. I handelsbolags firma må ej förekomma namn
å annan än bolagsman.
Ej må firma, hvarom i denna § sägs, innehålla något, som syftar på begränsning
af enskild näringsidkares eller bolagsmans ansvar.
7 §•
Aktiebolags firma skall utmärka bolagets egenskap af aktiebolag. Firma för annat
bolag med begränsad! ansvar skall utmärka det slag af rörelse, bolaget drifver.
6
§ 8.
Ingen maa I sit Finna liden Hjemmel optage Andenmands Navn eller Navnet paa
Andenmands fäste Ejendom. Ejlieller maa et Firma indeholde nogen Angivelse af Fore-
tagender, der ikke staa eller have staaet i Förbindelse med Forretningen.
Et Firma skal tydeligt adskille s.ig fra andre i samme Kommune bestaaende og i
Registret indforte Firmaer. Den, som anmelder et Firma, hvori hans Navn findes, skal
derför, naar det samme Firma allerede er indfort i Registret for nogen Anden i samme
Kommune, ved et Tillag til sit Navn eller paa anden Maade tydeligt adskille sit Firma
fra det seldre.
§ 9.
Enke, som fortsgetter sin afdode Mands Forretning, samt iEgtemand, som fortsgetter
den af lians Hustru för iEgteskabet drevne Forretning, kan benytte Firmaet uforandret.
Arvinger, som med fuldt personligt Ansvar fortsaette den Afdodes Forretning, have samme
Ret, saafremt den Afdode har tilladt det, eller alle Arvinger samtykke deri, og den Afdode
ikke har taget anden Bestemmelse.
§ 10.
Indtraeder Nogen som Medlem i en bestaaende Forretning, der hidtil har vinref dreven
af Enkeltmand, et ansvarligt Selskab eller et Kommanditselskab, kan Firmaet vedblivende
fores uforandret. Det Samme gjaelder, hvis et Medlem udtrseder af et ansvarligt Selskab
eller af et Kommanditselskab; dog maa lians Navn ikke bibeholdes i Firmaet, medmindre
han har tilladt det, eller, hvis han er död uden åt have taget anden Bestemmelse, alle
hans Arvinger samtykke deri.
§ 11.
Udenfor de ovenngevnte Tilfselde kan Overdragelse af Firma ikke Ande Sted. Dog
skal det ved Overdragelse til Enkeltmand, ansvarligt Selskab eller Kommanditselskab af
en af de i § 10 omhandlede Forretninger vgere tilladt åt vedtage, åt den nye Indehaver
bibeholder Firmaet med et Tillseg, som antyder Efterfolgerforlioldet.
§ 12.
Er det vedtaget i et ansvarligt Selskab, åt Rutten til åt t-egne Firmaet (Signaturen)
kun kan udoves af flere Medlemmer i Förening, skulle de, som ere berettigede til åt
tegne Firmaet, tillige underskrive deres Navne.
Firmategning for et Aktieselskab eller andet Selskab med begrsenset Ansvar skal
vaere ledsaget af Underskrift af dem, der ere berettigede til åt tegne Firmaet.
§ 13.
Stilles en Forretning under Bestyrelse af Tillidsmsend (Likvidatorer, Administratörer)
med Ret for dem til åt tegne Firmaet, eller fortsattes en Forretning efter Indehaverens
Död midlertidig af Arvingerne, skal Firmategningen ske paa saadan Maade, åt det foran-
drede Forhold deraf fremgaar.
Ej må någon i sin finna obehörigen intaga annans namn eller namnet å annans
fasta egendom. Icke heller må i firma omnämnas företag, som ej angår eller angått
rörelsen.
Firma skall tydligt skilja sig från andra för samma kommun förut i handels¬
registret intagna, ännu bestående firmor. Den, som vill anmäla firma, hvari lians namn
ingår, skall förty, om samma firma redan är intagen i registret för annan näringsidkare
inom samma kommun, genom tillägg till sitt namn eller annorledes tydligt skilja sin
firma från den äldre firman.
9 §•
Enka, som fortsätter sin aflidne mans rörelse, så ock gift man, som fortsätter
hustruns före äktenskapet drifna rörelse, må begagna firman oförändrad. Enskild närings¬
idkares arfvinge, så ock flere sterbhusdelegare, som skola i handelsbolag fortsätta enskild
näringsidkares rörelse, ega samma rätt, derest den aflidne det medgifvit eller samtlige
sterbhusdelegare äro derom ense och den aflidne ej annorlunda förordnat.
10 §.
Inträder någon såsom delegare i enskild näringsidkares eller handelsbolags rörelse,
må firman fortfarande begagnas oförändrad. Lag samma vare, om delegare utträder ur
handelsbolag, dock att hans namn icke må i firman qvarstå, med mindre han det sjelf'
medgifvit eller, om han aflidit utan att hafva annorlunda förordnat, hans samtlige sterb¬
husdelegare dertill samtyckt.
11 §•
Firma må icke i andra än de här ofvan förutsatta fall öfverlåtas; enskild närings¬
idkare och handelsbolag dock obetaget att vid rörelsens öfverlåtande till enskild närings¬
idkare eller handelsbolag medgifva den nye egaren att nyttja firman med ett tillägg, som
visar, att öfverlåtelse egt rum..
12 §.
År genom aftal bestämdt, att rättighet att teckna handelsbolags firma (signatur)
endast tillkommer flere bolagsmän i förening, skola desse verkställa firmateckningen så,
att de jämte firman underskrifva sina namn.
Till firmateckning för aktiebolag eller anuat bolag med begränsad! ansvar hörer,
att de, som äro berättigade att teckna firman, jämväl underskrifva sina namn.
ld §■
Sättes rörelse under förvaltning af sysslomän (liqvidatorer, administratörer) med rätt
för dem att teckna firman, eller fortsättes enskild näringsidkares rörelse af sterbhusdel¬
egare, enligt hvad för viss tid är medgifvet, skall finnateckningen ske på sådant sätt, att
det ändrade förhållandet deraf framgår.
8
it
§ 14.
(Dansk.)
Anmeldelsen af et Firma skal, f0r For¬
retningen trseder i Virksomhed, ske skriftligt
til Handelsregistret i den Kreds (§ 1), hvor
Forretningskontoret findes. Det samme gjsel-
der, naar dér oprettes en under sserskilt Be¬
styrelse staaende Forretningsafdeling (Filial);
ligger Filialen ikke i samme Kreds som
Ho vedkontoret, skal vedkommende Myndighed
snarest muligt efter Anmeldelsens Registrering
oversende Anmeldelsen til Optagelse i Handels¬
registret paa det Sted, hvor Filialen er be¬
leende; den i § 3 foreskrevne Bekjendt-
gjorelse foranstaltes i dette Tilfmlde inden
Oversendelsen af den Myndighed, til hvilken
Anmeldelsen er indgiven. Udenlandsk For¬
retnings Filial betragtes som selvstsendig
Forretning og skal anmeldes af sin Be¬
styrelse.
("Norsk.)
Anmeldelsen af et Firma skal, för For¬
retningen trseder i Virksomhed, ske skriftligt
til Handelsregistret i den Kreds (§ 1), hvor
Forretningskontoret findes. Det samme gjsel-
der, naar der oprettes en under sserskilt Be¬
styrelse staaende Forretningsafdeling (Filial);
ligger Filialen ikke i samme Kreds som
Hovedkontoret, skal vedkommende Myndighed
snarest muligt efter Anmeldelsens Registrering
bekjendtgjore Anmeldelsen i den offentlige
Kundgjorelsestidende og oversende den til Op¬
tagelse i Handelsregistret ogKundgjorelse i den
stedlige Tidende paa det Sted, hvor Filialen
er beliggende. Udenlandsk Forretnings Filial
betragtes som selvstsendig Forretning og skal
anmeldes af sin Bestyrelse.
Anmeldelsen skal vsere underskreven af samtlige anmeldelsespligtige Personer. For-
saavidt Anmelderne ikke give personligt Mode for Registreringsmyndigheden, skulle deres
Underskrifter vsere notarielt bekrseftede.
§ 15.
Enkeltmands Anmeldelse skal förliden Firmaet angive:
1) hans fulde Navn og Bopsel,
2) Forretningens almindelige Beskaffenhed samt
3) den Kommune, hvor Forretningskontoret (Filialen) findes.
§ 16.
Et ansvarligt Selskabs Anmeldelse skal foruden Firmaet angive:
1) samtlige Medlemmers fulde Navn og Bopsel,
2) Forretningens almindelige Beskaffenhed,
3) den Kommune, hvor Forretningskontoret (Filialen) findes,
og, saafremt ikke hvert enkelt Medlem har Ret til åt tegne Firmaet,
4) hvem saadan Ret tilkommer, samt om. denne Ret kun kan udoves af Flere i För¬
ening.
Det Samme gjselder om Kommanditselskabers Anmeldelse, dog åt denne tillige skäl
indeholde en udtrykkelig Angivelse af denne Selskabets Egenskab og, hvis det er et almin-
deligt Kommanditselskab, Oplysning om hver enkelt Kommanditists Navn og Indskud,
9
14 §.
Anmälan om firma skall, innan näringens utöfvande börjas, ske för rörelse, som
drifves i Stockholm, hos öfverståthållareembetet och för rörelse i annan stad eller under
stad lydande köping hos stadens magistrat eller, der sådan icke finnes, hos vederbörande
stadsstyrelse, och, om rörelsen drifves å landet eller i köping, som icke är beroende af
viss stad, hos Konungens befallningshafvande i länet eller kronofogden i orten eller den
person, Konungens befallningshafvande kan hafva förordnat att för visst område mottaga
anmälan om idkande af handel eller annat näringsyrke. Drifves rörelsen i flere kom¬
muner, skall anmälan ske till handelsregistret för den kommun, hvarifrån rörelsen ledes.
Inrättas jämte hufvudkontor afdelningskontor med sjelfständig förvaltning (filial) i annan
kommun, skall anmälan till registret för den kommun ske, innan firman får der begag¬
nas. Filial för rörelse, som har hufvudkontoret utom riket, anses såsom fristående rö¬
relse, för hvilken anmälan skall göras af den, som förestår rörelsen.
För aktiebolag och annat med särskild styrelse försedt bolag med begränsad! ansvar
skall anmälan göras till registret för den ort, der bolagets styrelse har sitt säte. Då
aktiebolag vunnit Konungens stadfästelse å bolagsordningen, skall ock anmälan ske af
Konungens beslut.
Anmälan, hvarom i denna § förmäles, skall vara underskrifven af alle anmälnings-
skyldige. Då anmälan aflemnas genom ombud, skall underskriften vara af vitnen styrkt.
Kronofogde eller den, som erhållit ofvan omförmälda särskilda förordnande, skall
omedelbart till vederbörande länsstyrelse insända mottagen anmälan.
15 §.
I enskild näringsidkares anmälan skall upgifvas utom firman:
1) den anmälandes fulla namn och hans hemvist;
2) rörelsens allmänna beskaffenhet;
3) orten, der rörelsens hufvud (afdelnings) kontor är beläget.
16 §•
I handelsbolags anmälan skall upgifvas utom firman:
1) samtlige bolagsmäns fulla namn och deras hemvist;
2) rörelsens allmänna beskaffenhet;
3) orten, der rörelsens hufvud (afdelnings) kontor är beläget; och,
der ej hvar bolagsman för sig skall hafva rätt att teckna firman,
4) hvem bland dem sådan rätt tillkommer, samt huruvida rättigheten endast kan
utöfvas af flere i förening.
Förslag till lag om firma‘Och prokura.
2
/
10
eller, hvis det er et Kommanditaktieselskab, en med Selskabets Yedtsegter bilagt Medde-
lelse om de i § 17 under 1 og 4 til 7 omhandlede Punkter. Derhos skal som Bilag ved-
lsegges en Erklaering fra Kommanditisterne eller, forsaavidt tilstraekkelig Legitimation före¬
ligger, deres Tilsynsraad om, åt Anmeldelsen sker med deres Samtykke. Kommanditi-
sternes Navne og Belöbet af deres Indskud bekjendtgjöres ikke.
§ 17.
Et Aktieselskabs Anmeldelse skal 'förliden Firmaet angive:
1) Yedtsegternes Dato,
2) Forretningens Art,
3) den Kommune, hvor Forretningskontoret (Filialen) findes,
4) den tegnede Aktiekapitals Störrelse og Fordeling i Aktier,
5) om Aktierne ere udstedte paa Nära eller til Ihsendehaver,
6) om Aktierne ere fuldt indbetalte og i modsat Fald, naar Indbetaling kan krseves,
7) om Bekjendtgj örelser til Medlemmerne skulle ske i offentlige Tidender, og i saa
Fald i hvilke,
8) Bestyrelsesmedlemmernes fulde Navne og Bopsel.
9) hvem af disse der er berettiget til åt tegne Selskabets Firma.
Med Anmeldelsen skal som Bilag fölge Selskabets Vedtsegter samt behörig Legitima¬
tion for Bestyrerne.
§ 18.
Hvad der ovenfor er fastsat om Anmeldelse af et Aktieselskabs Firma, Under til-
svarende Anvendelse paa andre Selskaber med begrsenset Ansvar, saaledes åt der i An¬
meldelsen skal meddeles Oplysning om de Bestemmelser, som maatte vsere vedtagne angaa-
ende Medlemmernes Ansvar ligeoverfor Tredjemand.
§
(Dansk).
Indtrmder Förändring i noget til Han¬
delsregistret anmeldt Forhold, eller indtrseder
noget af de i § 13 omhandlede Forhold, skal
Anmeldelse herom snarest muligt gjöres un¬
der Iagttagelse af Forskrifterne om Freni-
gangsmaaden ved Anmeldelse af Firma; dog
behöver Förändring af Bopsel ikke åt an-
meldes. Foregaar der i andre Tilfselde end
de ovenfor nsevnte nogen Förändring i Ved-
tsegterhe for et af de i § 17 jfr. § 16 2:det
Led og § 18 omhandlede Selskaber, skal
Yedtsegtsforandringens Dato anmeldes og et
Exemplar af iEndringen vedlsegges.
19.
(Norsk).
Indtrseder Förändring i noget til Han¬
delsregistret anmeldt Forhold, eller indtrseder
noget af de i § 13 omhandlede Forhold, skal
Anmeldelse herom snarest muligt gjöres un¬
der Iagttagelse af Forskrifterne om Frem-
gangsmaaden ved Anmeldelse af Firma; dog
behöver Förändring af Bopsel ikke åt an¬
meldes. Foregaar der i andre Tilfselde end
de ovenfor nsevnte nogen Förändring i Ved-
tsegterne for et af de i § 17 jfr. § 16 2:det
Led og § 18 omhandlede Selskaber, skal
Vedtmgtsforandringens Dato anmeldes og et
Exemplar af AEndringen vedlsegges.
11
.17 §.
I aktiebolags anmälan skall upgifvas utom.firman:
1) dagen för bolagsordningens antagande och, då stadfästelse anmäles, dagen för
Konungens beslut;
2) det slag af rörelse, bolaget skall drifva;
3) orten, der styrelsen har sitt säte eller afdelningskontoret är beläget;
4) det tecknade aktiekapitalets storlek och fördelning i aktier;
5) huruvida aktierna äro stälda på viss man eller innehafvaren;
6) huruvida aktierna äro till fullo inbetalta, och, om så ej skett, när dylik inbetal¬
ning kan påfordras;
7) huruvida tillkännagifvanden för aktieegarne skola intagas i tidning och, om så
skall ske, i hvilken eller hvilka;
8) styrelsens medlemmars fulla namn och deras hemvist;
9) hvem bland desse, som är berättigad att teckna firman.
Vid anmälan skola såsom bilagor fogas bolagsordningen, bevis om val af styrelse
samt, då bolagsordningens, stadfästelse anmäles, Konungens beslut.
18 §.
Hvad ofvan är stadgadt angående aktiebolags firma gäller äfven i tillämpliga delar
för annat bolag med begränsadt ansvar.
Häftar delegare personligen för bolagets förbindelser, skall tillika upgift lemnas å
alle så ansvarige delegares fulla namn och deras hemvist samt å de förhållanden, som
bestämma vidden af hvar och ens ansvar.
19 §.
Sker ändring i något förhållande, som blifvit anmäldt till handelsregistret, eller in¬
träffar något af de i 13 § omtalade fall, skall anmälan derom genast göras i den ordning,
som stadgats för den första anmälan; dock att ändrad hemvist icke behöfver anmälas.
Har i andra fall, än nu är sagdt, ändring skett i bolagsordning, som afses i 17 eller 18
§, skall jämväl dagen för beslutet härom samt för Konungens stadfästelse anmälas och ett
exemplar af ändringen och stadfästelsen bifogas.
12
Anmeldelsespligten paahviler, naar Forretningen ophorer, Enhver, som paa den Tid,
og i andre Tilfselde Enhver, som efter Förändringen er Indehaver af eller ansvarlig Del¬
tager i Forretningen eller Medlem af Bestyrelsen for et Aktieselskalr eller andet Selskab
med begrsenset Ansvar. Ophorer en af Enkeltmand eller ansvarligt Selskab dreven For¬
retning som Folge af Dodsfald, er ogsaa Boet anmeldelsespligtigt.
Flyttes Forretningen til et Sted, hvis Handelsregister fores af en anden Myndighed
end den, hos hvem Firmaet er blevet registreret, eller forandres selve Firmaet, skal tillige
fuldstseudig Firmaanmeldelse gjores. Flyttes den til en anden Kommune, gjselder Forskrif¬
ten i § 8, 2:det Led.
Er det ved Dom blevet afgjord åt en Anmeldelse ikke burde have vseret optagen
i Handelsregistret, eller åt et anmeldt Forhold er forandret eller ophort, skal der beröm
paa Forlangende af nogen af Parterne i Registret optages en Bemserkning, der bliver åt
kundgjore overensstemmende med § 3.
I Tilfselde af Konkurs skal Skifteretten foranledige tilfort Handelsregistret en Be¬
mserkning om Konkursbehandlingens Aabning og Ophor.
§ 20.
Samtidigt med, åt et Firma anmeldes, skulle de, der ere berettigede til åt tegne
Firmaet, egenhändigt indskrive Firmategningen i Handelsregistret eller i et sserligt Tillseg
til dette, forsaavidt saadan Firmategning ikke er meddelt paa Anmeldelsen. Paa samme
Maade forholdes, naar der sker Anmeldelse om, åt Nogen faar Ret til åt tegne et tidligere
anmeldt Firma.
§ 21.
(Dansk).
Det, som overensstemménde med denne
Lov er blevet registreret og kundgjort, skal
anses for åt vsere kommet til Tredjemands
Kundskab, saafremt Omstsendighederne ikke
give Grund til åt antage, åt han hverken har
eller burde have vseret vidende derom.
(Norsk).
Det, som overensstemmende med denne
Lov er blevet registrerat og kundgjort i nogen
af de i § 3 nsevnte Tidender, skal anses for
åt vsere kommet til Tredjemands Kundskab,
saafremt Omstsendighederne ikke give Grund
til åt antage, åt han hverken har eller burde
have vseret vidende derom.
Saalsenge det Forhold, der skal anmeldes, ikke er saaledes kundgjort, kan det ikke
gjores gjseldende imod Tredjemand, medmindre det bevises, åt han har havt Kundskab
derom.
§ 22.
Undladelse af åt foretage de i dette Kapitel paabudne Anmeldelser straffes med
Boder fra 5 til 500 Kr.
13
Anmälan, hvarom i denna § förmäles, skall, då rörelse uphör, verkställas af en hvar,
som vid den tiden, och i öfriga fall af en hvar, som efter ändringen egde eller var delegare
1 rörelsen eller, då fråga är om aktiebolag eller annat med styrelse försedt bolag med
begränsad! ansvar, var ledamot i bolagets styrelse. Har dödsfall vållat inkörande af
enskild näringsidkares rörelse eller af handelsbolag eller annat bolag, som icke var försedt
med särskild styrelse, åligger jämväl sterbhusdelegarne att göra denna anmälan.
Flyttas rörelse till ort, hvars handelsregister föres hos annan myndighet än den,
hos hvilken firman är registrerad, eller sker ändring i sjelfva firman, skall tillika full¬
ständig firmaanmälan göras. Vid hvarje flyttning af rörelse från ort till annan lände 8 §
2 mom. till efterrättelse.
Har^ genom dom blifvit förklarad!, att anmälan icke bort intagas i registret, eller att
något anmäldt förhållande ändrats eller uphört, skall på begäran af någondera parten an¬
teckning derom ske i registret. Underrättelse om sådan anteckning skall så kungöras,
som i § 3 sägs. '
Inträffar konkurs, skall underrättelse om den offentliga stämningen samtidigt med
kungörelsen derom genom rättens försorg afsändas till registreringsmyndigheten för att
inskrifvas i handelsregistret. Sådan anteckning skall afföras, då gäldenären visar, att han
eger få den afträdda egendomen till sig återstäld, eller att konkursen eljes är att anse för
afslutad-
20 §.
Då firma anmäles, skall en hvar, som är berättigad att teckna firman, på samma
gång egenhändigt inskrifva firmateckningen i handelsregistret eller i ett särskildt tillägg
till detta, så vida icke denna teckning verkstälts å anmälan och blifvit af vitnen styrkt.
På enahanda sätt skall förfaras, då anmälan sker derom, att någon blifvit berättigad att
teckna förut anmäld firma.
21 §.
Yppas tvist derom, huruvida någon haft vetskap om det, som blifvit i enlighet med
denna lag registreradt och kungjordt i ortstidningen, skall sådan vetskap anses vara fullt
bevisad, der ej af omständigheterna framgår, att han hvarken haft eller bort hafva kun¬
skap om det kungjorda förhållandet.
Innan sådan kungörelse utfärdats, kan det förhållande, som blifvit eller bort blifva
anmäldt, icke med laga verkan åberopas mot annan, än den, som visas hafva derom haft
vetskap.
22 §.•
Underlåter enskild näringsidkare, bolagsman, ledamot i styrelse för aktiebolag eller
annat bolag med begränsadt ansvar eller annan att göra anmälan, som ofvan föreskrifves,
böto 5—500 kronor.
14
Tredje Kapitel.
Prokura.
§ 23.
Naar Indehaveren af et i Henhold til denne Lov anmeldt Firma giver Nogen en
Fuldmagt, der udtrykkelig betegner sig som Prokura, eller han paa anden Maade bemyn-
diger Nogen til åt handle som Prokurist, er Fuldmagtsgiveren bunden ved de Retshandler,
Prokuristen paa hans Yegne indgaar i Anliggender, der angaa Forretningen. Dog maa
Prokuristen ikke uden udtrykkelig Bemyndigelse afflående eller behsefte Fuldmagtsgiverens
fäste Ejendomme.
§ 24.
Prokura kan meddeles flere Personer saaledes, åt den kun kan benyttes af disse i
Forening (Kollektivprokura).
§ 25.
Den Prokuristen i Med för af § 23 tilkommende Beföjelse kan ikke med Retsvirkning
ligeoverfor godtroende Tredjemand indskrsenkes til bestemt Tid eller paa andeu Maade
begrsenses.
§ 26.
Prokuristen skal, naar han meddeler Underskrift, til Firmaet fojé et Tillseg, der
antyder Prokuraforholdet (per procura, p. p. eller anden Forkortelse af disse Ord), og
sit Navn. Ved Kollektivprokura bliver åt iagttage, hvad der med Hensyn til Antallet af
Underskrifter er foreskrevet ved Prokuraens Meddelelse.
§ 27.
Fn Prokurist kan ikke överföre Prokuraen til en Anden.
§ 28.
Prokura kan til enhver Tid tilbagekaldes. Fuldmagtsgiverens Död medförer ikke
Prokuraens Ophör.
§ 29.
Prokura kan anmeldes til det Handelsregister, hvori Firmaet er indfört, men maa f
saa Fald ikke indeholde nogen Begränsning eller noget Forbehold, der ikke er hjemlet
ved §§ 23 og 24. Underskriften paa saadan Anmeldelse, der sker skriftligt, skal, naar
denne ikke indleveres af Fuldmagtsgi veren personligt, vaere notarielt bekrseftet.
15
3 Kap.
Om prokura.
23 §.
Då innehafvare af en enligt denna lag anmäld firma gifvit åt annan fullmakt, som
uttryckligen förklaras vara prokura, eller annorledes bemyndigat annan att å hans
vägnar handla såsom prokurist, vare hufvudmannen bunden af de aftal, prokuristen å
hans vägnar sluter i det, som angår rörelsen: dock må prokuristen ej afhända hufvud¬
mannen eller med gäld belasta hans fasta egendom, med mindre han blifvit dertill
uttryckligen bemyndigad.
Skriftlig prokura gäller såsom rättegångsfullmakt med rätt för prokuristen att sätta
annan i sin stad och att saken förlika.
24 §.
Prokura kan gifvas flere på sådant sätt, att den endast må begagnas af dem ge¬
mensamt (kollektivprokura).
25 §.
Den behörighet, som jämlikt 23 § tillkommer prokurist, kan icke med laga verkan
mot tredje man, som är i god tro, begränsas till viss tid eller annorledes.
26 §.
'Vid skriftliga afhandlingars undertecknande skall prokurist till firman foga ett tillägg,
som utmärker prokuran (per prokura, p. p. eller annan förkortning af dessa ord), och jäm¬
väl underskrifva sitt namn. I afseende å kollektivprokura skall iakttagas hvad angående
antalet underskrifter är vordet vid prokurans meddelande bestämdt.
27 §.
Prokurist eger icke öfverlåta prokuran å annan.
28
Prokura kan när som helst återkallas. Hufvudmannens död medför ej prokurans
uphörande.
29 §.
Prokura må, om deri ej förekommer begränsning eller förbehåll, som icke medgifvits
i 23 eller 24 §, anmälas till det handelsregister, i hvilket firman inskrifvits. Sådan an¬
mälan skall ske skriftligen, och underskriften skall, der anmälan ej aflemnats af full-
maktsgifvaren, vara af vitnen styrkt.
16
Samtidigt med, åt Prokuraen anmeldes, skal Prokuristen tegne Firmaet og sin Under¬
skrift i Handelsregistret eller i et sirligt Tillseg til samme, forsaavidt det ikke er sket
paa Anmeldelsen.
§ 30.
Forandringer i eller Tilbagekaldelse af en anmeldt Prokura skal skriftligt anmeldes
til Handelsregistret. I saa Henseende Ande Bestemmelserne i § 21 tilsvarende Anvendelse.
Fjerde Kapitel.
Almindelige Bestemmelser.
§ 31.
Ved Anvendelsen af Bestemmelserne i denne Lov bliver Folgende åt iagttage:
a) Ved Kommanditselskab förstaas et Selskab, der bestaar af et eller flere Medlemmer,
som med deres hele Formue, En for Alle og Alle for En, hsefte .för Selskabets För¬
pligtelse!’ (fuldt ansvarlige Medlemmer), og af et eller flere Medlemmer, der kun hsefte
med de Indskud eller den Aktiekapital, hvormed de til Handelsregistret anmeldes
som deltagende i Forretningen (Kommanditister). Findes der i et saadant Selskab
flere fuldt ansvarlige Medlemmer, er det tillige et ansvarligt Selskab.
b) Åt der, uden åt derom sker Anmeldelse til Handelsregistret, af Nogen er gjort Ind¬
skud i den paagjseldende Forretning, er uden Indflydelse paa de angaaende Inde-
haverne af saadan Forretning, v a? re sig Enkeltmand eller Selskab, i denne Lov inde-
holdte Bestemmelser.
c) Som Selskab med begrsenset Ansvar betragtes ethvert Selskab med vexlende Medlems¬
antal eller vexlende Kapital (Forbrugs- og Produktionsforeninger o. desl.), selv om
dets Medlemmer ere fuldt ansvarlige.
§ 32.
De nmrmere Regler om Handelsregi¬
strets Forelse gives ved kongelig Anordning.
Justitsministeren kan trmffe förnöden Be-
stemmelse om de i § 3 omhandlede Kuudgjo-
relser og om Betaling for dem samt om Ud-
givelsen af den i § 4 ommeldte Samling.
De mermere Regler om Handelsregi¬
strets Forelse gives af Kongen eller den, han
dertil bemyndiger. Paa samme Maade kan for-
jioden Bestemmelse trseffes om de i §3 omhand¬
lede Kundgjorelser og om Betaling for dem samt
om Udgivelsen af den i § 4 ommeldte Samling.
1?
• Då prokura anmälas, skall prokuristen på samma gång egenhändigt teckna firman
och sin underskrift i handelsregistret eller i ett' särskildt tillägg till detta, så vida icke
denna teckning verkstälts å anmälan och blifvit af vitnen styrkt.
Med insändande till länsstyrelsen af sådan anmälan om prokura, som icke omedel¬
bart dit aflemnats, förfares så, som angående dylik anmälan om firma är ofvan stadgadt.
30 §.
Ändring samt återkallelse af anmäld prokura skäll skriftligen anmälas till handels¬
registret.
Med sådan anmälans insändande till länsstyrelsen skall förhållas så, som om första
anmälan är stadgadt.
Angående vetskap om ändring eller återkallelse af anmäld prokura gäller hvad för
motsvarande fall stadgas i .21' §.
4 Kap.
Allmänna bestämmelser.
4
31 §.
Med annat bolag med begränsadt ansvar än aktiebolag förstås i denna lag rederi för
fartyg med flere delegare samt annan under förordningen om aktiebolag ej hänförlig förening
af flere näringsidkare, hvilka icke äro så ansvarige, som i 15 kapitlet 2 § handelsbalken
sägs. Med särskild styrelse för sådant bolag afses vid rederier hufvudredaren och i öfriga
fall en hvar, som är satt att tala och svara å bolagets vägnar med den behörighet, som
vid aktiebolag tillkommer styrelsen.
32 §.
Närmare föreskrifter om registrets förande, så ock om de i § 3 påbudna kungö¬
relser och betalningen för kungörelsen i allmänna tidningarna samt om tid och sätt för. ut¬
gifvande af den samling, hvarom § 4 förmäler, meddelas af Konungen.
Betalningen för kungörelserna skall erläggas vid anmälans aflemnande.
Förslag till lag om firma och prokura.
3
18
v
§ 33.
(Dansk).
Afvises en Anmeldelse (§ 2), og An-
melderen ikke vil indbringe Sporgsmaalet om
Afvisningens Lovlighed for Domstolene, kan
han forelsegge Sägen for Justitsministeren,
ved hvis Afgjorelse det da i Forhold til An-
melderen har sit Forblivende.
Sager angaaende en Anmeldelses Afvis¬
ning hehandles som Handelssager.
(Norsk).
Afvises en Anmeldelse (§ 2), kan An-
lnefderen forlange Sporgsmaalet om Afvis¬
ningens Lovlighed förelagt vedkommende
Regeringsdepartement, ved hvis Afgjorelse
det da i Forhold til Anmelderen har sit For¬
blivende.
Förlänger han Sporgsmaalet indbragt
for Domstolene, skal Registreringsmyndigheden
paa hans Forlangende strax oversende An-
meldelsen, ledsaget af dens Bilag og de For-
klaringer, som fra begge Sider maatte vsere
afgivne, til vedkommende Underret, som inden
8 Dage eller snarest muligt skal afgive Kjen-
delse.
§ 34.
Sager, hvorunder Indehaveren af et Fir¬
ma soges i 'noget Forretningen vedrorende
Anliggende, kunne indbringes for Forligelses-
kommissionen og Retten paa det Sted, hvor
Forretningskontoret ifolge den til Handels¬
registret afgivne Anmeldelse findes. Derhos
kan i saadanne Sager Forretningskontoret
med Hensyn til Forkyndelse og Varsel be-
tragtes som Bopsel. Har Forretningen Filial
paa andet Sted, og Förpligtelse!! er paadra-
gen ved dennes Bestyrelse, kan Sägen til-
lige indbringes for dette Steds Forligelses-
kommission og Ret, og Filialens Kontor med
Hensyn til Forkyndelse og Varsel betragtes
som Bopsel.
De i § 22 ommeldte Sager ‘behandles
som offentlige Politisager, saaledes åt de i
Kjobenhavn, naar ikke Förseelsen erkjendes
af den Sigtede, stedse blive åt henvise til
Behandling i Overensstemmelse med de for
Lov af 11 Februar 1863 for offentlige Politi¬
sager gjseldende Regler.
Det Sted, hvor et Selskabs Forretnings-
kontor ifolge den til Handelsregistret afgivne
Anmeldelse findes, anses i alle Selskabets
retslige Amliggender som hets Hjemsted.
Indehaves et anmeldt Firma af en En-
keltmand, er han i alle Forretningen vedro-
rende Anliggender pligtig åt modtage Sogs-
maal ved det anmeldte Forretningssteds For-
ligelseskommission og Ret.
Har Enkeltmand eller Selskah Filial
paa andet Sted, og Forpligtelsen er paadra-
gen ved dennes Bestyrelse, kan Sägen tillige
indbringes for dette Steds Forligelseskom-
mission og Ret.
Med Hensyn til Forkyndelse og Varsel
kan det nservserende eller, hvis intet kan
paa vises, det senest benyttede Forretnings-
kontor (Filialkontor) eller Forretningslejlig-
hed betragtes som Bopsel.
De i § 22 omhandlede Sager paatales
ved Politiret.
19
33 §.
Angående tid och sätt för anförande af besvär öfver vägran att intaga anmälan i
handelsregistret gäller hvad i allmänhet är stadgadt om öfverklagande af förvaltande myn¬
digheters och embetsverks beslut.
34 §.
Öfverträdelse af de i denna lag gifna föreskrifter skall åtalas hos polisdomstol, der
särskild sådan är inrättad, men eljes hos poliskammare och, der poliskammare icke finnes,
vid allmän domstol; och gälle i fråga om klagan öfver domstols eller poliskammares
beslut i dessa mål hvad i allmänhet angående besvär i brottmål är stadgadt.
Böter, som stadgas i denna lag, fördelas lika mellan kronan och åklagaren och för¬
vandlas, der tillgång saknas, efter de grunder, som äro bestämda i strafflagen.
\
20
§
(Dansk).
Denne Lov finder Anvendelse paa:
a) Enhver, Enkeltmand eller Selskab, som
driver, Handel i Henhold til Borgerskab
eller Nseringsbevis paa Handel, Braende-
vinshandél ikke . herunder indebefattet,
eller som soger stadigt Erhverv ved åt
drive Forlagsvirksomhed, Vexeller- eller
Bankforretninger, Spedition, Assurance-
forretninger mod Prsemie eller Assu-
ranceagentur, eller som driver Fabriks-
virksomhed som Hovednseringsvej.
b) Aktieselskaber og Kommanditaktiesel-
skaber, der drive en hvilkensomhelst
paa Erhverv rettet Yirksomhed, samt-
c) Sparekasser.
Undtagne ere:
a) Selskaber, hvis Statuter ere fastsatte
ved Lov, og
b) Hokere, samt de, der drive,’ saadan
Handel, som omhandles i Lov om Haand-
vserks- og Fabrikdrift m. in. af 29 De¬
cember 1857 §§ 49, 50, 52 og 57.
Handlende, som ikke ere anmeldelses-
pligtige, samt gjensidige Forsikringsselskaber
kunne dog foretage Anmeldelse til Handels¬
registret og blive da i det Hele underkastede
denne Lovs Bestemmelser.
35.
(Norsk).
Denne Lov finder Anvendelse paa:
a) Enhver, Enkeltmand eller Selskab,’ som
driver Handel eller Udskibning i Henhold
til Handelsborgerskab eller Handelsbrev
eller nogen paa almindelig Kjobmands-
handel rettet Bevilling, eller som seger
stadigt Erhverv ved åt drive Forlags¬
virksomhed eller anden Bog-, Musik-
eller Kunsthandelen vedkommende Yirk¬
somhed, Vexeller- eller Bankforretninger,
Spedition, Assuranceforretninger mod
Prsemie eller Assuranceagentur, eller
som driver Fabrik eller Bergvserk,
b) Aktieselskaber og Kommanditaktiesel-
skaber, der drive en hvilkensomhelst
paa Erhverv rettet Virksomhed, samt
c) Sparebanker.
Undtagne ere Selskaber, som have faaet
sine Vedtsegter ved Beslutninger af Rigets
lovgivende Magt.
Handelsmsend og Handelsselskaber, som
ikke ere anmeldelsespligtige, samt gjensidige
Forsikringsselskaber kunne dog foretage An¬
meldelse til Handelsregistret og biive da i
det Hele underkastede denn$ Lovs Bestem¬
melser.
§
For Modtagelsen af de i denne Lov
foreskrevne Anmeldelser og for Meddelelse
af (^plysning af Handelsregistret og de ved
samme beroende Aktstykker bliver der (jfr.
dog § 37 Nr. 1) åt erla3gge nedenanforte
Betalinger, som for Kjobenhavns Vedkommende
tilfalde Stadens Kasse og andetsteds Stats-
kassen:
for en Firmaanmeldelse efter § 14 fra
et Selskab .............,....................... 8 Kr.
for en lignende Anmeldelse fra Enkelt¬
mand samt for en Prokuraanmeldelse ’
(§29).............................................. 4 -
36.
For Registrering af den förste Anmel¬
delse af et Selskabs Firma betales 8 Kr.*og
af Enkeltmands Firma eller af en Prokura
4 Kr.
For Registrering af Anmeldelser efter
§§ 19 og 30 betales 2 Kr.
I det i § 14, andet Punktum, jfr. § 19,
omhandlede Tilfaelde erlsegges kun enkelt
Registreringsafgift.
For Registrering af Anmeldelser ved¬
kommende autoriserede Sparebanker samt
Selskaber med vexlende Medlemsantal eller
vexlende Kapital erlsegges ingen Betaling.
21
§ 35.
Hvad i denna lag stadgas gäller icke för enskilda banker med rätt att utgifva egna
banksedlar.
i
36 §.
Denna lag skall vara till efterlefnad gällande från och med — — —----—
Föreskrifterna i lagen afse jämväl näring, som utöfvas då lagen träder i kraft; dock att
firma för dylik näring må intagas i registret, ändock att den icke är så beskaffad, som i
6, 7 och 8 §§ föreskrifves. Den i 5 § stadgade anmälningsskyldighet skall för sådan näring
vid bot, som i 22 § sägs, fullgöras senast tre månader sedan lagen trädt i kraft, obero¬
ende af anmälan, som förut kan hafva egt rum på grund af kungl. förordningen angående
hvad bolag iakttaga böra, som under så kallad firma eller särskild! antagen handteckning
vilja handels- och fäbriksrörelse idka, den 28 juni 1798 eller kungl. förordningarna angå¬
ende aktiebolag den 6 oktober 1848 och angående tillägg till gällande föreskrifter om
aktiebolag den 30 maj 1879.
22
(Dansk).
för Anmeldelser i Henhold til §§ 19
og 30.............................................. 2 Kr.
I det i § 14, 2det Punktum, jfr. § 19,
omhandlede Tilfselde erlägges kun enkelt
Gebyr.
For Anmeldelser vedrorende Sparekasser
samt Selskaber med vexlende Medlemsantal
eller vexlende Kapital erlsegges ingen Be-
taling.
For tidskrift af Registret for et enkelt
Firmas Vedkommende med alle
samme angaaende Oplysningér betales 4 Kr.
for tidskrift af en enkelt Anmeldelse 2 —
for mundtlig Meddelelse af (^plysning
for et enkelt Firmas Vedkommende 80 0re.
Alle offentlige Myndigheder, derunder
indbefattet Grosserersocietetets Komité, kunne
begjsere tidskrifter af Handelsregistret eller
mundtlig Oplysning om de i samme indtagne
Forhold uden Betaling.
For Notarialforretninger i Henhold til
denne Lov betales ............................. 2 Kr.
»
(Norsk).
För tidskrifter af Handelsregistret eller
af en original Anmeldelse saavelsom for
Attester erlaegges samme Betaling, som for
tidskrifter og Attester af Panteboger er eller
bliver bestemt. tidskrifter og Attester ud-
stedes paa ustémplet Papir.
Mod aarligt Gebyr af 40 Kr. i Chri-
stiania og 20 Kr. andetsteds i Riget kan
Enhver forlange sig ugentlig meddelt Ud-
skrift af Alt, hvad der anfores paa Handels¬
registret. Ligesaa kan Enhver mod et Gebyr
af 80 0re forlange sig meddelt mundtlig Op¬
lysning af Registret og Anmeldelsen.
Blive Underskrifter paa en Anmeldelse
bekraftede af Notarm s her i Riget, betales
2 Kr. for et enkelt Navn eller for hvert en¬
kelt af to samtidigt bekraftede Navne. Be-
kraftes 3 eller flere samtidigt meddelte eller
vedkjendte Underskrifter, erlsegges den i
Sportellovens § 78 béstemte Betaling.
Uanset om vedkommende Embedes
ovrige Sportelindtsegter i Henhold til Lov af
14de Mai 1872 indflyde i Statskassen, tilfalde
de ovenfor nsevnte Gebyrer af 40 Kr., 20 Kr.
og 80 0re Embedsmanden selv.
§ 37.
Denne Lov, de! trseder i Kraft den 1 Januar nseste Aar, floder ogsaa Anvendelse paa
bestaaende Firmaer med folgende nsermere Bestemmelser:
(Dansk).
1. De blive åt anmelde i Henhold til
denne Lov inden 3 Maaneder efter dens Tra-
den i Kraft. Forsaavidt Anmeldelse tidligere
har fundet Sted i Henhold til Lov om Be-
nyttelsen af Firmaer samt af Fuldmagter til
åt underskrive per procura m. m. af 23de
Januar 1862, bliver Registreringen åt fore¬
tage uden Betaling.
(Norsk).
1. De blive åt anmelde i Henhold til
denne Lov inden 3 Maaneder efter dens Tra¬
den i Kraft. Forsaavidt Anmeldelse tidligere
har fundet Sted i Henhold til Lov om Fir-
maregistre af 3die Juni 1874, bliver Registre¬
ringen åt foretage uden Betaling.
2. De kunne anmeldes med de samme Vilkaar og Begransninger, hvormed de tidligere
lovligt ere anmeldte, og kunne, forsaavidt de liidtil have vseret lovligt forte, optages i Han¬
delsregistret, selv om de ikke fyldestgjöre Forskrifterne i denne Lovs §§ 6 til 8. Dog
skal der i ethvert Fald, hvor Iudehavere af eu Forretning have begranset deres per¬
sonlige Ansvar, uden åt dette har fundet sit Udtryk i det brugte Firma', til dette fojes
et saadant Tillseg som i § 7 foreskrevet.
/
\
I*
24
(Dansk.) |
Efter Udlobet af den i denne Paragrafs
Nr. 1 satte Frist träde samtlige i Henhold til
ovennmvnte Lov af 23de Januar 1862 sted-
fundne Anmeldelser af Firmaer og Fuldmag- ’
ter ud af Kraft.
Regeringen bemyndiges til ved konge-
lig Anordning åt ssette denne Lov i Kraft
paa Fseroerne med de Lempelser, som ifolge
disse 0ers sseregne Forhold maatte findes
hensigtsmsessige.
*
I
MOTIV
TILL
DET AE DE DANSK-NORSK-SVENSKE KOMITERADE
UTARBETADE
r ö rslaCt
TILL
STOCKHOLM,
TRYCKT HOS K,. L. BECKMAN,
1884.
Sedan undertecknade, af danska, norska och svenska regeringarna hvar för sig utsedde
komiterade, den 12 augusti 1882 afgifvit förslag till lag angående skydd för varumärken,
hafva vi till fullgörande af den åter stående delen af vårt updrag utarbetat ofvan intagna
"förslag till lag angående handelsregister, firma och prokura. Arbetet härmed har fortgått
på det sätt, att, sedan vi redan vid sammanträdet i Kristiania i oktober 1881 hlifvit ense
om vissa ledande grundsatser i ett blifvande förslag, samt ett derefter upgjordt utkast
gjorts till föremål för öfverläggningar vid sammanträdet i 'Sandefjord i augusti 1882,
den slutliga lydelsen å lagförslaget och motiven bestämts dels genom skriftvexling, dels
vid sammanträden i Stockholm i mars 1883, i Kjöbenhavn från och med den 14 till och
med den 19 augusti detta år samt i Stockholm från och med den J7 innevarande novem¬
ber till denna dag.
Jämte det vi i afseende å de bestämmelser i andra länders lagstiftningar, som kom- -
mit i Betraktande vid lagförslagets utarbetande, hänvisa till den vid detta utlåtande såsom
bilaga fogade, af komiténs sekreterare utarbetade sammanfattning af dessa lagstiftningar,
skola vi, innan skälen till de särskilda delarna af vårt förslag upgifvas, lemna en kort¬
fattad öfversigt öfver den gällande rätten i ämnet inom de tre länderna.
För Danmark har lagen om begagnande af firma samt af fullmakter att under¬
skrifva per prokura in. m. den 23 januari 1862 påbudit förande af register, till hvilka
under de förutsättningar, som lagen närmare angifver, anmälan skall ske af en närings¬
idkares firma samt af varaktiga fullmakter, hvarigenom en näringsidkare bemyndigar någon
att teckna hans firma. Dessa register föras enligt lagens 10 § i Kjöbenhavn och i öf-
riga städer af magistraten samt på landet af polismästaren enligt de närmare föreskrifter,
som äro lemnade i justitiedepartementets cirkulär af den 7 maj 1862. Mot en i lagen
(§ 16) närmare bestämd afgift eger en hvar att muntligen eller genom skriftliga utdrag
erhålla uplysningar ur registret. Myndighetel’ skola icke erlägga någon betalning för
sådana uplysningar (§ 11). Anmälan skall genom förenämnda registreringsmyndighe-
ters försorg intagas i registret och (§ 10) på den anmälandes bekostnad införas i »den
Berlingske politiske och Avertissementstidende». Närmare föreskrifter om detta kungörande
äro gifna i ett cirkulär af inrikesdepartementet den 24 juli 1862.
Den, som vill idka borgerlig näring, vare sig enskild person eller bolag, skall (§§ 1 och
6) anmäla sin firma till registret, enskild person dock endast under nedan angifna förut¬
sättning i afseende å firmans beskaffenhet. Med borgerlig näring förstås enligt en af Kjö-
benhavns magistrat den 20 november 1862 kungjord skrifvelse från justitiedepartementet
hvarje handels-, kommissions-, handtverks- eller fabriksrörelse, som någon drifver såsom
yrke, oafsedt om derför fordras näringsbevis eller icke. Idkas rörelse af ett bolag med
flere ansvariga delegare eller af ett oansvarigt bolag, skall anmälan alltid ske. För det
4
förre af dessa fall säges uttryckligen (§ 1 n:r 2), att bolaget är skyldigt att anmäla sig,
vare sig rörelsen idkas i alla delegares personliga namn eller i eu delegares namn eller
under särskild firma. För enskild näringsidkare åter finnes eu sådan skyldighet endast så
vida han vill nyttja en firma, som innehåller annat eller mer än hans eget namn, och
äfven i sådant fall fordras icke anmälan då en enka vill begagna sin aflidne mans namn
med tillägg af ordet »enka». En rörelse anses enligt 1862 års lag vara drifven af enskild
näringsidkare, äfven om en eller flere personer äro såsom kommanditdelegare intres¬
serade deri1).
I fråga om firmas beskaffenhet förekommer i lagens § 3 st. 2 den bestämmelse, att,
då en eller flere ansvariga delegare finnas, firman icke får innehålla namn på personer,
som ej äro eller varit (ansvariga) delegare, eller nämna företag, som icke hafva eller haft
något sammanhang med firman. Deremot föreskrifves icke, att sådana firmor skola vara
personfirmor. Lagen nämner ej heller något om den civilrättsliga verkan deraf, att i en
firma, som enligt lagen skall anmälas, uptagits ett namn, som, efter hvad nyss är omta-
ladt, icke får der förekomma, vare sig att anmälan försummats eller registrering egt rum
genom registratorns förbiseende. Huruvida-en kommanditdelegare, hvars namn obehörigen
uptagits i en firma, i följd deraf skall häfta såsom bolagsman,, är vid sådant förhållande
underkastadt tvifvel2). Om beskaffenheten af firman för ett bolag med begränsadt an¬
svar innehåller lagen icke någon uttrycklig bestämmelse, vid hvilket förhållande det der¬
för är osäkert, huruvida det kan förmenas ett sådant bolag att hafva en firma, som be¬
står af personnamn3).
Jämlikt lagens § o st. 1 skall hvarje ny firma, som anmäles enligt § 1, 3. v. s.
enskild näringsidkares eller handelsbolags firma, tydligen skilja sig från de på samma ort
bestående, förut enligt § 1 anmälda firmor. I öfverensstämmelse härmed stadgas äfven
i första punkten af § 4, att den, som först valt en firma, råder öfver densamma intill
dess, att firman förklaras skola uphöra eller öfverlåtes på en annan. Då en bolagsman,
hvars namn förekommer i firman, afgår ur bolaget, fordras hans samtycke för namnets
fortsatta begagnande (§ 4 andra punkten). När enskild näringsidkare eller bolagsman,
hvars namn finnes i bolagets firma, aflider, inträda hans sterbhusdelegare i hans rätt i
förenämnda hänseende, dock att anmälan om firmans öfvergång på dem skall göras
inom ett år från dödsfallet, vid äfventyr att firman eljes' anses hafva uphört (§ 4 sista
punkten). Den uteslutande rätt att nyttja eu vald firma, som sålunda tillagts en enskild
näringsidkare och ett handelsbolag, kan af enahanda lagens grund (jfr § 6) anses till¬
komma oansvariga bolag.
Anmälan af enskild näringsidkares eller handelsbolags firma skall (§ 2) innehålla:
1) firman, näringsidkarens hemvist eller bolagets säte samt näringens beskaffenhet;
2) namnen ä alla, som ansvara för förbindelserna;
samt (vid handelsbolag):
3) upgift om, hvilka bland bolagsmännen äro berättigade att teckna firman, huru¬
vida och på hvad sätt inskränkning kan hafva blifvit gjord i den ansvarighet för bolagets
förbindelser, som i allmänhet åligger samtliga delegare, samt huruvida någon del af hvad
som hörer till den upgifna näringen är undantagen från rörelsen.
I firmaanmälan för ett bolag (förening) med begränsadt ansvar skall upgifvas (§ 6):
1) bolagets (föreningens) firma och säte samt näringens beskaffenhet;
2) namnen på dem, hvilka såsom styresmän eller annorledes äro bemyndigade att
handla och meddela underskrifter å bolagets (föreningens) vägnar.
’) Aagesen: Ugeskrift för Retsvsesen 1877 ss. 4-7, 48.
Aagesen, a. st. s. 43.
3) Aagesen, ss. 66, 67.
5
Anmälan för sådant bolag (förening) skall vara åtföljd af ett exemplar af bolags¬
ordningen eller åtminstone af ett utdrag deraf med alla bestämmelser, som röra tredje
mans förhållande till bolaget.
Till registret skall anmälan göras så snart en rörelse (firma) uphör eller eljes
någon ändring inträffar i ett förhållande, hvarom upgift enligt § 1, jämförd med 2,
eller 6 § skall vid första anmälan lemnas till registret (§§ 5 och 7). Särskilt stadgas
(§ 4 punkten 3), att anmälan skall ega rum när firmans innehafvare eller, om de äro
flere, någon af dem afliden Samtliga nu senast omtalade anmälningar skola verks'tällas
inom 3 dagar efter uphörandet, ändringen eller dödsfallet.
Jämte nu ömförinälda anmälningar till firmaregistret har lagen (§ 8), såsom redan
blifvit i förbigående upgifvet, föreskrifvit anmälan till registret af en fullmakt, hvarigenom
någon, som idkar borgerlig näring (se ofvan), updrager åt annan att underskrifva på
firmans vägnar (per prokura). Skyldigheten att anmäla sådan fullmakt är icke inskränkt
till de fall, då hufvudmannen har skyldighet att anmäla sin firma l). Föreskriften är
gifven endast för enskild näringsidkare och handelsbolag, men ofvan omtalade bestämmelser
i § 6 jämförda med § 7 visa, att väsendtligen samma skyldighet finnes för bolag (förening)
med begränsad! ansvar 2). Hvad fullmakten i öfrigt skall innehålla för att vara hänförlig
under anförda § 8, är icke närmare angifvet i lagen. Att den skall uttryckligen omtala
underskrift per prokura, eller att den skall vara obegränsad, kan icke på grund af lagen
fordras. Deremot har lagen uppenbarligen förutsatt, att fullmakten skall innehafvas under
längre tid3).. Anmälan skall göras inom 3 dagar efter fullmaktens utgifvande och åtföl¬
jas af en afskrift af fullmakten (§ 8). På samma sätt skall enligt § 9 anmälan ske af
hvarje ändring eller förnyelse af en sådan fullmakt inom 3 dagar samt, om i fullmakten
icke angifves tiden för updragets uphörande, fullmaktens återkallande anmälas inom 3
dagar från det återkallandet gäller.
Anmälan, hvarom lagen talar, skall ske hos förut angifna myndighet i den stad
eller domsaga (0vrighedskreds), inom hvilken rörelsen idkas, eller hvarifrån den ledes
(§§ 1 och 6). I öfverensstämmelse härmed antages, att anmälan endast i det fall får
ske i den krets, hvarifrån rörelsen ledes, när icke någon krets finnes, inom hvilken den
idkas4).
Första anmälan af enskild näringsidkares firma skall vara underskrifven af honom,
handelsbolags firma af hvarje (ansvarig) delegare (§ 2). Underskrifterna skola vara
notarielt bekräftade eller personligen vidkännas inför registreringsmyndigheten. För bolag
med begränsadt ansvar (förening) skall denna anmälan (§ 6) verkställas af styrelsen. Om
styrkande eller erkännande af namnteckningarna stadgas icke något i detta fall. Lagen har
ej heller uttryckligen föreskrifvit, hvem som skall göra en senare anmälan, men det måste
förutsättas, att meningen varit, att stadgandena i detta hänseende om första anmälan
skulle vara tillämpliga jämväl på hvarje senare anmälan 5). Uttrycklig bestämmelse sak¬
nas ock i lagen derom, att det är fullmaktsgifvaren, som skall göra den i §§ 8 och 9
omförmälda anmälan af der omtalade fullmakter; men detta är tydligen förutsatt.
Vid mottagandet skall enligt § 10 registreringsmyndigheten tillse, att anmälan up-
fyller lagens fordringar. Besvär öfver myndighetens beslut att godkänna eller icke god¬
känna en firma anföres hos inrikesdepartementet, vederbörandes rätt att få frågan afgjord
af domstol dock oförkränkt (§ 12).
't .Jfr Aagesen a. st. ss. 100, 101.
P Jfr Aagesen a. st. ss. 101, 102.
s) Jfr Aagesen ss. 102 ff.
4) Kjöbenhavns öfVerrätts domar i Ugeskr. for Retsv. 1867 s. 451 och 1879 s. 590.
6) Jfr Kjöbenhavns öfverrätts dom i Ugeskr. for Retsv. 1878 s. 235.
6
Börjar någon, som av skyldig att anmäla sin firma, rörelsen utan sådan anmälan,
eller försummar någon att inom föreskrifven tid göra annan i lagen påbuden anmälan,
straffas lian med böter enligt § 18. Lagen har tillika låtit vigtiga civilrättsliga verk¬
ningar följa af påbudna anmälningar. De vigtigaste reglerna härom förekomma i §
14 jämförd med § 2 n:r 3 (se ofvan). I § 14 säges till en början, att hvad som en¬
ligt lagen anmälts och kungjorts är bindande för alla vederbörande i förhållande till
tredje man, och stadgas i sammanhang dermed, att, så länge icke annat är anmäldt och
kungjordt så, som § 2 n:r 3 föreskrifver, man måste antaga, att ett handelsbolags rörelse
omfattar alt, som hör till en näring af den i anmälan upgifna beskaffenhet, och att alla
bolagsmän i ett sådant bolag äro en för alla och alla för en ansvariga för bolagets förbin¬
delser samt berättigade att handla i bolagets namn och .underskrifva å dess vägnar, alt
detta i förhållande till tredje man, som icke erhållit särskild underrättelse om annat.
Genom förenämnda bestämmelse i § 2 n:r 3 jämförd med nyss omtalade stadgande i. § 14
har lagen gjort det möjligt för delegare i ett handelsbolag att med firmaregistrets till¬
hjelp med bindande verkan mot tredje man göra vissa inskränkningar i sin ansvarighet
för bolagets förbindelser. Särskildt kunna de på sådant sätt med laga verkan besluta,
att de blott efter visst förhållande skola svara för bolagets gäld '). Genom anmälan och
kungörelse torde åter gällande kraft icke kunna beredas åt en inskränkning, som icke låter
förena sig med bolagsmännens egenskap af ansvariga delegare, t. ex. en sådan inskränkning,
att de skola inför tredje man endast svara med sina insatser* 2). Samma lagstadgande
möjliggör äfven giltiga beslut om inskränkningar i rätten till signatur för ett handels¬
bolag, hvilka inskränkningar kunna afse så väl tiden, stället och sättet för rättighetens ut¬
öfvande som ock innehållet af de förbindelser, i fråga varande person eger ingå. I sist
nämnda hänseende kunna inskränkningar äfven göras genom anmälan, att något visst af
hvad som tillhör näring af den anmälda beskaffenheten undantages från bolagets rörelse3).
På samma sätt kunna hvarjehanda inskränkningar med verkan mot tredje man vidtagas
i det bemyndigande att förbinda ett bolag (förening) med begränsadt ansvar, som tillkom¬
mer styrelsen, samt i de fullmakter, som omförmälas i §§ 8 och 9 4). För försummelse
att helt och hållet anmäla ett bolag, som är skyldigt göra sådan anmälan, har lagen icke
stadgat några civilrättsliga påföljder, utan låtit det bero vid hvad som kan följa af grund¬
satserna i den allmänna lagstiftningen 5).
Anmälan och kungörelse af ändringar i eller tillbakakallelse af en äldre anmälan
hafva efter förloppet af 6 veckor preklusiv verkan mot tredje man. Huruvida åter tillbaka¬
kallelse eller förändring kan vid aftal, som blifvit ingångna under dessa 6 veckor, åbe¬
ropas mot tredje man, beror utom vid dödsfall derpå, huruvida denne på grund af omstän¬
digheterna kan anses vid aftalet hafva haft vetskap om det anmälda förhållandet (§ 14).
I § 15 göres för rörelse, hvars firma anmälts, ett undantag från de allmänna reg¬
lerna om laga domstol, då der stadgas, att denna bestämmes af det hemvist eller säte,
som upgifvits i anmälan, äfven om delegarna eller styrelsens ledamöter lyda under annan
rätt, samt att äfven der befintlig förlikningskommission skall uptaga sådana saker. Keg-
lerna för stämnings delgifvande modifieras i samma lagrum så, att endast de delegare eller
*) Se Aagesen a. st. ss. 16 tf.
2) Se So- och Handelsrettens domar den 18 febr. 1875 i Ugeskr. f. Eetsv. 1875 s. 239 och Kjöben-
liavns Gjasldskommissions domar den 12 sept. 1879 och 8 april 1880 i Ugeskr. f. Betsy. 1881 s. 175 samt
Aagesen a. st. ss. 41—47.
3) Se Aagesen s. 90.
4) Se Aagesen ss. 93 ff. och 104, 105.
ä) Se Aagesen ss. 31 ff., 68, 71 och 86.
7
styrelseledamöter, som bo å det upgifna stället, behöfva få del af stämningen, samt att, om
icke någon af dem bor der, stämningen delgifves någon å kontoret eller i affärslokalen.
I Norge har lagen om firmaregister den 3 juni .1874, hvilken lag till en del följt
danska lagen af år 1862, föreskrifvit förande af register, till hvilka de näringsidkare, som
närmare angifvas, skola anmäla sina firmor. Angående anmälan af prokura har lagen icke
någon föreskrift. Likaledes har den norska lagen i motsats mot den danska helt och
hållet underlåtit att gifva regler för firmas beskaffenhet, i hvilket hänsende de näringsid-
kande icke äro underkastade andra inskränkningar än dem, som kunna följa af den all¬
männa lagstiftningens grundsatser. Under åberopande af dessa grundsatser har det blifvit
antaget, dels att medlemmarne af ett bolag, som bildats såsom ett bolag med begränsadt
ansvar, blifva personligt ansvariga för bolagets förbindelser derigenom, att bolaget nytt¬
jar personfirma, dels att en utanför bolaget stående person eller eu kommanditdelegare,
som medgifver sitt namns intagande i ett handelsbolags firma, derigenom ådrager sig så¬
dan. ansvarighet, så vida han icke förut varit bolagsman och på vederbörligt sätt till-
kännagifvit sitt utträdande 1).
Firmaregistret föres likasom i Danmark för städer och domsagor (0vrighedsdistrikt),
i stad och köping af magistraten och å landet af fogden (§ 3 jfd med 5). När en anmälan
blifvit registrerad, drager vederbörande tjensteman försorg om dess offentliggörande på den
anmälandes bekostnad minst en gång i den eller de tidningar, der offentliga stämningar i
konkurs införas (§ 5). Närmare bestämmelser om registreringen och kungörandet äro enligt
bemyndigande i § 5 och den derpå stödda kungl. resolutionen den 21 sept. 1874 gifna ge¬
nom indredepartementets cirkulär den 12 nov. s. å. jämfördt med lagen om den allmänna
kungörelsetidningen den 17 juni 1880 § 1. Hufvudskriften af hvarje anmälan skall jämte
bilagor förvaras vid registret (§ 5). Enhvar eger rätt att mot en i § 10 faststäld af¬
gift erhålla uplysning ur registret, muntligen eller genom skriftligt utdrag. Mot en årlig
afgift af 40 kronor i Kristiania och 20 i det öfriga landet kan en hvar begära att få
hvarje vecka skriftligt utdrag af alt, som antecknas i registret-
Hvilka näringsidkare, som äro skyldiga att anmäla firma, bestämmes i lagens § 1
jämförd med § 2. Gränsen är dervid dragen trängre än i danska lagen, i det att sär¬
skilt handtverkare äro helt och hållet uteslutna. I § 1 nämnes idkande af handel, fa¬
briks- och bergverksrörelse samt skeppsrederi, detta sista för så vidt det idkas af bolag
med begränsadt ansvar. Med idkande af handel förstås enligt paragrafens tredje stycke
att såsom yrke idka försäljning af varor, som inköpts för ändamålet, eller kommissions¬
handel eller att utskeppa varor eller drifva bankrörelse. Deri inbegripes dock icke det
slag af handel, som enligt handelslagen den 8 augusti 1842 § 16 är alldeles fri, d. v. s.
handel med vissa upgifna slag af trädgärdsalster, lifsmedel och andra nödvändighets¬
artiklar, tryckta böcker, konstsaker m. in. Huruvida skyldigheten till anmälan upkom-
mer genom handelns faktiska utöfvande eller den först inträder med näringsrättens förvärf¬
vande, är omtvistadt2).
Inom nu angifna gränser äro följande skyldiga ått anmäla firma:
1) enskild näringsidkare, hvilken såsom firma brukar vare sig ett annat namn än
sitt eget eller sitt eget namn med ett tillägg, som antyder ett bolag; dock kan en enka
utan att blifva skyldig att anmäla sig nyttja sin aflidne mans namn med tillägg af ordet
enka i stället för sitt eget namn (§ 1 lit, a jfd med 2);
i) Hallager: Den norske Obligation,siet. 2:dra npl. utg. af Anbert (1879) It ss. 221, 222 och ,280 jfil
med 217, 218.
*) So Platon: Lov om Firmaregistor den 8 juni 1874 (Kristiania 1875) ss. 17—19.
8
2) handelsbolag (ansvarligt Selslcab), hvilket såsom finna nyttjar antingen en an¬
nan benämning än samtlige bolagsmäns egna namn eller dessa namn med ett tillägg, som
antyder bolaget (§ 1 lit. b.):
3) bolag med begränsad! ansvar (uansvarligt Selskab (§ 1 lit. c.).
Betydelsen af benämningarna ansvarligt Selskab (handelsbolag) och uansvarligt Sel¬
skab (bolag med begränsad! ansvar) förklaras i § 1 närmare så, att det förre eller senare
slaget. föreligger, alt eftersom någon eller ingen personligen svarar för bolagets förbindel¬
ser. Kommanditbolag utgöra lika litet efter norska som efter danska lagen någon sjelf¬
ständig kategori, utan måste, alt efter som de hafva en eller flere ansvariga delegare,
iakttaga reglerna för anmälan af enskild näringsidkares eller handelsbolags firma1).
Befriade från anmälan äro enligt lagens § 2 dels bolag, hvilkas reglementen faststälts
af den lagstiftande makten, dels af offentlig myndighet auktoriserade, sparbanker. Den
omständighet, att försäkrings-, lifränte-, pensions- och försörjningsanstalter förränta egna
medel, förklaras ej heller göra lagen på dem tillämplig.
I afseende å första anmälan föreskrifver § 4, att den skall innehålla firman och
upgifva, hvar kontoret är beläget. Finnes inom annat distrikt en afdelning (filial), hvars
styrelse eller föreståndare (Tilsyn) eger att träffa förbindande aftal (.§ 3), skall anmälan
tillika innehålla upgift härom. Det är tvifvelaktigt, huru detaljerade upgifterna om läget
skola vara, dock anses å landet församlingen böra utsättas2). I anmälan skall derjämte
upgifvas rörelsens beskaffenhet samt den eller de personers fulla namn, som bemyndigats
att teckna firman. Deraf följer dock icke skyldighet att anmäla prokura, men det har
blifvit i fråga satt, att sådan skyldighet skulle finnas då i ett handelsbolag icke någon
af bolagsmännen, utan t. ex. endast en teknisk föreståndare leder rörelsen3). Anmälan
skall slutligen vid fråga om:
1) enskild näringsidkare upgifva dennes fulla namn och vid
2) handelsbolag samtlige bolagsmännens fulla namn samt vid
3) bolag med begränsad! ansvar antingen innehålla fullständig upgift om, hvad som
skall gälla i förhållande till tredje man, eller ock vara åtföjcl af ett exemplar af bolags¬
ordningen (statuterna). I cirkuläret af den 12 november 1874 föreskrifves, att, om den
senare utvägen anlitats, registratorn skall under vederbörlig rubrik i registret införa nö¬
dig uplysning om förhållandet till tredje man, hvarpå såsom exempel i afseende å aktie¬
bolag nämnas det tecknade kapitalets storlek, aktiernas antal och storlek, huru mycket
af kapitalet är inbetalt o. s. v.
Då ändring sker i något, som anmälts till firmaregistret, skall anmälan härom göras
på samma sätt som vid första anmälan (§ 8). Sådan anmälan skall verkställas senast 8
dagar sedan ändringen inträffat. Denna tid räknas vid dödsfall från det, att detta blef
kunnigt för någon, som eger rätt att teckna firman, eller för »Skifteretten» i den ort, der
den aflidna både sitt hemvist (§ 8 lit, a.).
Anmälan skall vara skriftlig och under skr ifvas, enskild näringsidkares af denne
och handelsbolags af samtlige bolagsmännen eller, om minst tre bolagsmän äro ledamöter
i styrelsen, af denna. Styrelsen för ett bolag med begränsad! ansvar eger alltid under¬
skrifva anmälan. Underskrifterna skola antingen vara styrkta af notarius publicus eller
personligen vidkända inför den magistrat eller fogde, hos hvilken anmälan skall göras,
eller till hvilken intyg, att den är verkstäld, skall öfversändas (§ 3 jfd med början af § 8).
Nu omtalade regler undergå dock någon jämkning vid fråga om anmälan af ändring i ett
*) Jfr Platou a, st, sid. 3 och samme författare i Norsk Retstidende år 1882 ss. 511 ff. samt Halla-
gor-Aubert II. ss. 229 not och 232.
2) Platou: Lov om Pirmareg. ss. 29, 30. Jfr dock Hallager-Aubert II. s. 239.
?) Se Platou a, st. ss. 80—32 jfda. med s. 27 och Hallager-Aubert II. s. 239.
9
förut anmaldt förhållande. Då sådan anmälan afser annat än firmans ändring eller öfver¬
gång på ny innehafvare, intagande af ny bolagsman, bemyndigande att teckna firman eller
firmans uphörande, kan den nämligen undérskrifvas af en hvar, som enligt äldre anmälan
är behörig att teckna firman, och behöfver ej heller underskriften vara så styrkt eller
vidkänd, som nyss är sagdt. Detsamma gäller för anmälan om ny bolagsmans inträde i
ett handelsbolag, när han sjelf skriftligen förklarat sig vara ansvarig för bolaget och hans
underskrift är på det i § 3 stadgade sätt styrkt eller vidkänd (§ 8 lit. b). Slutligen kan
enligt § 8 lit. c. en förut anmäld bolagsman anmäla sin afgång ur bolaget, så vida han
bifogar förklaring härom af någon, som förut anmälts vara behörig att teckna firman.
Enligt grunderna för § 8 lit. a. tillhör skyldigheten att anmäla en bolagsmans dödsfall
den eller de qvarlefvande bolagsmännen och en enskild näringsidkares »Skifteretten» å den
ort, der han hade sitt hemvist, eller hans arfvingar 1).
Anmälan skall göras (§ 3 jfd med 8) hos magistraten eller fogden i det distrikt, der
rörelsens kontor är beläget. Finnes hufvudkontoret inom ett distrikt och inom annat distrikt
en filial, hvars styrelse eller föreståndare eger ätt ingå förbindande aftal i firmans namn,
skall anmälan göras inom hufvudkontorets distrikt, hvars registreringsmyndighet blir skyldig
att till det . andra distriktets myndighet insända skriftligt bevis om när anmälan inkommit
(§ 3). Detta bevis skall enligt § 5 af den senare myndigheten i utdrag intagas i dess
firmaregister, hvaraf följer, att beviset måste innehålla så mycket af anmälan, att filialens
registrering kan blifva lika fullständig som hufvudkontorets 2). Filial till rörelse, hvars
hufvudkontor är utom riket, skall anmälas omedelbart till myndigheten i det distrikt, der
filialen har sitt kontor. Innan anmälan registreras har myndigheten endast att tillse, att
det iakttagits, som lägen i § 3 föreskrifvit till säkerhet derför, att underskrifterna äro
äkta (§ 5')3).
Då rörelse, som bort anmälas, idkas af någon utan anmälan eller efter anmälan,
som icke öfverensstämmer med lagens föreskrifter, följer bötesansvar (§ 6 jfd med 8).
Jämte böter stadgar lagen (§ 7) civilrättsliga påföljder för försummad anmälan och
har i detta hänseende på det sätt gått längre än danska lagen af år 1862, att dylika
påföljder bestämts för helt och hållet underlåten anmälan. I § 7 st. 1 säges nämligen,
att, så länge påbuden anmälan icke ' är registrerad och kungjord, en hvar, som ej be¬
visligen känner eller af veterliga saker bort sluta till, att det verkliga förhållandet var
annorlunda, har rätt att anse alle bolagsmän personligt ansvarige för bolagets för¬
bindelser och behörige att handla å dess vägnar och teckna firman. I följd af denna
bestämmelse kan tredje man, soip är i god tro, utkräfva personligt och solidariskt ansvar
så väl af medlemmarna i ett bolag med begränsadt ansvar, hvars anmälan försummats,
som af kommanditdelegare i ett egentligt kommanditbolag4)! Har anmälan skett men
utan upgift, huruvida någon eller hvem som häftar för bolagets förbindelsei', skall (§ 7
st. 2) jämväl nyss angifna regel för bolagsmäns ansvar gälla. Saknas i anmälan upgift
å hvem, som är behörig' att teckna firman, antages sådan behörighet finnas hos hvarje del-
egare, som står i personligt ansvar för bolagets förbindelser. Nu omtalade regler för
bristfällig anmälan öfverensstämma, såsom af det föregående synes, med bestämmelserna
*) Jfr Platou a. st. ss. J>5, 56.
2) Jfr Platou a. st. ss. 23, 24.
“) Jfr Platou a. st. sid. 34 och Hallager-Aubert II ss. 238, 239.
4) Jfr angående kommanditbolag Hallager-Aubert II. ss. 231, 232 och i synnerhet Platou a. st. ss.
47—50 och densamma i Ketstidende 1882 ss. 469 ff., der han närmare utvecklat sin åsigt, att bestämmel¬
sen icke är tillämplig på den form af kommanditbolag, som motsvarar tyska lagstiftningens »Stille Gesell-
schaft», och hvilken form kan anses vara den enda, som hittils förekommit i Norge.
Motiv till firmalagskomiténs förslag. 2
10
i danska lagens 14 § punkt 2, hvilken dock i det hänseendet ar strängare, att den fordrar sär¬
skild underrättelse till tredje man såsom vilkor för, att han skall blifva bunden af en icke an¬
mäld inskränkning i ansvarigheten eller i rätten till signatur. I afseende å anmälans betydelse
skiljer sig den norska lagen deruti från den danska, att han icke medgifvit att genom registre¬
ring på ett mot tredje man verksamt sätt inskränka bolagsmäns solidariska ansvarighet').
Den norska lagen tillägger likasom den danska anmälan om ändring af ett till re¬
gistret anmäldt förhållande preklusiv verkan mot tredje man efter 6 veckor från den dag,
anmälan registrerats och kungjorts, så att ändring utom i fråga om dödsfall under dessa
6 veckor icke verkar mot den, som utan vetskap om ändringen inlåtit sig i aftal om
något, som angår rörelsen (§ 8 lit. d.).
Enligt § 9 anses det hemvist eller säte (hufvudkontor), sam anmälts på grund af
§ 3, vara det, till hvilket hänsyn skall tagas vid rättsliga åtgärder mot firmans innehafvare,
såsom bestämmande af laga domstol (förlikningskommission). Stadgandet härom går i det
hänseende längre än motsvarande föreskrift i danska lagens § 15, att det medgifver, att
rätten i den ort (distrikt), der kontoret finnes, kan blifva laga domstol i fråga om intagnin¬
gar i inteckningsprotokollet. Om filialafdelning finnes och dennas styrelse eller föreståndare
ingått någon förbindelse, kan ock (§ 9 st. 2) rättegång derom instämmas till domstolen
(förlikningskommisionen) i den ort (distrikt), der filialen är anmäld. Vidare innehåller § 9
samma afvikelse från de allmänna reglerna för stämnings delgifvande som den förut om¬
talade i danska lagens § 15, men går äfven i detta fall något längre, i det att rättigheten
att aflemna stämningen å kontoret icke är blott subsidiär, enär der stadgas, dels (st. 1
punkt 2) att sista kontoret eller affärslokalen betraktas såsom hemvist, dels (st. 2) att
i rättegång, som instämmes till förlikningskommisionen eller laga domstolen för en filial,
stämningen får- delgifvas någon å filialkontoret. I olikhet med den danska lagen inne¬
fattar § 9 slutligen ett undantag från de allmänna reglerna om stämningstid, i det att
denna icke behöfver vara längre än för den, som bor på den ort, der kontoret är beläget2).
Sverige har alldeles icke någon lagstiftning om prokura, hvadan till ledning vid
tolkning af prokuraupdräg i detta land endast finnes att tillgå den allmänna lagens be¬
stämmelser om syslomän eller ombudsmän i kap. 18 handelsbalken och det handelsbruk,
som kan hafva utbildat sig i ämnet.
Den svenska firmalagstiftningen åter är ytterst torftig. De många näringsidkare,
som drifva sin rörelse utan meddelegare, äro icke underkastade några föreskrifter i af¬
seende på firman. De kunna välja denna helt och hållet efter behag, och fall hafva
förekommit, då lagen stått maktlös mot personers försök att obehörigen skaffa sig kredit
genom att till sin firma välja annans väl kända namn. Anmälan till näringens idkande
behöfver icke heller vara åtföljd af upgift å firman.
Endast för bolag finnes en, om ock bristfällig firmalagstiftning. För aktiebolag inne¬
hållas några regler om firman i kungl. förordningen angående aktiebolag den 6 oktober
1848. De inskränka sig dock till bestämmelserna i § 2, att den benämning, hvarunder
bolaget drifver sin rörelse, skall upgifvas i bolagsordningen och utmärka bolagets egen¬
skap af aktiebolag, samt i § 8, att alla skriftliga afhandlingar, som styrelsen ingår för
ett sådant bolag, skola undertecknas å bolagets vägnar och med utsättande af dess an¬
tagna benämning, vid äfventyr att eljes styrelsens ledamöter, som arfhandlingen underskrifva,
skola för fullgörande af bolagets derpå grundade förbindelse ansvara såsom för egen skuld,
en för alla och alla för en. Derutöfver äro i de delar, som beröras af det här framlagda
lagförslaget, icke några andra .föreskrifter om aktiebolag gifna än dels stadgandena i nyss 9
9 Jfr Hallager-Aubert ss. 271, 272.
2) Se Platou a. st. sid. 59.
11
omförmälda förordnings § 1, att bolagsordningen och Konungens beslut, hvarigenom denna
stadfästats, skola företes hos rådstufvurätten eller häradsrätten i den ort, der bolagets
styrelse enligt bolagsordningen bär sitt säte, och att rätten skall fullständigt i protokollet
intaga bolagsordningen och låta underrättelse om bolaget på detsammas bekostnad införas
i allmänna tidningarna, d. v. s. post- och inrikes tidningar, derest ej efter Konungens för¬
ordnande allmän kungörelse i ämnet blifvit utfärdad, samt dels den i kungl. förordningen den
30 maj 1879 innehållna föreskrift, att styrelsen för ett aktiebolag, hvars bolagsordning stad¬
fästats af Konungen, åligger att inom 30 dagar efter hvarje val till styrelse eller styrelse¬
ledamot om valets utgång göra skriftlig anmälan hos rådstufvurätten eller domhafvanden i
den ort, der styrelsen har sitt säte. Dessa sista anmälningar skola antecknas i en särskild
dagbok, som hålles tillgänglig för allmänheten. Underlåtenhet att göra sådan anmälan medför
ansvar af böter för en hvar af styrelsens ledamöter, som gjort sig skyldig till försummelsen.
Hvad slutligen angår handelsbolag, eller, såsom lagen i kap. 15 § 1 handelsbalken
uttrycker sig, de, som »drifva handel samman», hvarunder med några få undantag förstås
all i större skala drifven näringsverksamhet, så hafva dessa bolag, hvilkas delegare (bo¬
lagsmän) skola enligt kap. 15 § 2 handelsbalken svara alla för en och en för alla till
den handel, som för bolaget slutes, sedan längre tid tillbaka haft sin särskilda firmalag
i kungl. förordningen angående hvad bolag iakttaga höra, som under så kallad firma eller
särskild antagen handteckning vilja handels- eller fabriksrörelse idka, den 28 juni 1798.
Denna förordning gäller emellertid alldeles icke de handelsbolag, i hvilkas firma samtlige
bolagsmäns namn förekomma, och af de begagnade ordalagen torde man kunna sluta sig
till, att. ej heller de handelsbolag, i hvilkas firma icke något personnamn ingår, beröras
af förordningen. Denna stadgar nämligen skyldighet till anmälan blott för sådant en-
skildt bolag, det vare sig i handels- eller fabriksrörelse, som antingen består af flere eller
andra i lifvet varande personer, än de, hvilka i bolagets antagna firma eller handteck¬
ning tydligen namngifvits, eller vill nyttja redan aflidna personers namn och handteckning.
Anmälan skall göras skriftligen hos magistraten i staden och häradsrätten å landet i den
ort, hvarest rörelsen idkas, och intagas i rättens inteckningsprotokoll. Första anmälan
skall innehålla rätta namnet å 'de personer, som taga del i bolaget och äro ansvariga för
firman, och sedermera skall anmälan ega rum då antingen någon skiljes från bolaget
eller någon deri intages, som icke förut vaiiit anmäld. Tiden för anmälan är bestämd
till tre månader från bolagets ingående eller inträffad ändring. Försummelse är belagd
med bötesansvar. Då bolaget skall uphöra eller firman ändras, äro bolagsmännen skyl¬
dige att derom underrätta sina in- och utrikes korrespondenter och till allmänhetens känne¬
dom låta införa kungörelse derom i post- och inrikes tidningar.
Det bristfälliga i de sålunda för handelsbolags firma gifna bestämmelser faller lätt
i ögonen. Utom den redan angifna ofullständigheten lider 1798 års förordning bland annat
af de brister, att deri icke påbudits vare sig förande af något register, hvarest alla an¬
mälningar kunna lätt öfverskådas, eller bringande till allmänhetens kunskap af en firmas
första anmälan eller af anmälan om bolagsmäns ingående i eller utträdande ur bolaget;
att något äfventyr icke blifvit stadgadt för underlåtenhet att verkställa offentliggörandet
i de fall, då det är påbudet; samt-att föreskriften om underrättelses meddelande saknar
nödig tydlighet och utan påföljd .för underlåtenhet icke kan vara 'synnerligen verksam.
Lägges till det nu anförda de i §§ 6, 18 och 23 af kungl. kungörelsen angående
enskilda banker med rätt att utgifva egna banksedlar den 12 juni 1874 intagna föreskrif¬
ter, att namnen å de solidariske bolagsmännen och styrelsens ledamöter i sådana hankbolag
samt å dem, hvilka ega att underskrifva bolagets banksedlar och öfriga förbindelser, skola
upgifvas, bolagsmännens namn hos rådstufvurätten i den stad, der bolagets hufvudkontor
är beläget, och de öfrigas hos Konungens befallningshafvande, samt i likhet med kun-
12
görelse om bolagets ingående införas i allmänna tidningarna, samt att bolagsmännens namn
så väl som tillståndsresolutionen och bolagsreglerna skola införas i rättens intecknings-
protokoll, är redogörelse lemnad för det.väsendtligaste af den svenska lagstiftningen i det
föreliggande ämnet.
Denna lagstiftnings nu antydda brister hafva redan länge varit kända och gifvit
anledning till anmärkningar. Bemödanden hafva icke heller saknats att få dem afhulpna.
Sedan år 1877 ingaf Stockholms handels- och sjöfartsnämnd till svenska regeringen ett
af motiv åtföljdt förslag till förordning angående handelsregister, firma och prokura.
Detta förslag, som i de deröfver af vederbörande myndigheter och föreningar af närings¬
idkare i de svenska städerna afgifna yttranden i allmänhet blifvit i hufvudsak förordadt,
torde hafva utgjort en bland anledningarna till denna komités nedsättning. De i nämnda
förslag uptagna grundsatser äro ock i väsendtliga delar desamma, som återfinnas i det af
oss utarbetade lagförslaget.
Det är naturligt, att de olikheter, som Danmarks och Norges materiela bolagsrätt
företer jämförd med Sveriges, och särskilt den omständighet, att å detta område i Sverige
finnas åtminstone delvis uttryckliga lagbestämmelser, under det att så icke eger rum i
de båda andra länderna, vållat komitén betydliga svårigheter vid det förhållande, att
vår upgift vid utarbetande af föreskrifter om firmors registrering varit begränsad till
att föreslå bestämmelser af formel beskaffenhet, så att alla frågor om ändring i län¬
dernas materiela rätt blifva beroende af framtida utredningar. Att det oaktadt förslagen
till de två första kapitlen, om handelsregister och firma, blifvit i de liufvudsakligä de¬
larna lika lydande, är att tillskrifva det sätt, hvarpå ämnet .fördelats, i det att från
detta kapitel afskilts de väsendtliga bland de bestämmelser, som närmare fastställa grän¬
serna för det område, inom hvilka föreskrifterna skola tillämpas, och särskilt för de
grupper, i hvilka de olika slagen af bolag blifvit delade i förslaget. Dessa sålunda af¬
skeda bestämmelser hafva åter införts i förslagets sista kapitel. Bakom de på angifvet
sätt åstadkomna lika lydande föreskrifterna dölja sig dock materiela olikheter på ett eller
annat ställe och särskild! vid fråga om bolag med begränsad! ansvar.
Äfven med nu omtalade anordning a/ förslagets särskilda delar återstå i de två
första kapitlen några, dock icke många olikheter. Så afviker den danska texten i §§ 3,
14 och 21 från de två andra ländernas på den grund, att förhållandena i Sverige och
Norge medfört nödvändigheten af kungörelse i två slag af tidningar, under det Danmarks
ringa geografiska utsträckning medgifver, såsom ock enligt nu gällande firmalag är förhål¬
landet, kungörelsernas intagande endast i en för hela landet gemensam tidning. En annan
olikhet beror derpå, att det för Sverige ansetts lämpligt att vid valet af de myndigheter,
som skola mottaga anmälan och föra handelsregistren, sluta sig så nära som möjligt till
gällande lagstiftning om anmälan till närings idkande. Detta i förening med den dermed
sammanhängande omständighet, att registren för de å landsbygden bosatta näringsidkare
skulle föras för hvarje län hos Konungens befallningshafvande, har i § 14 orsakat en från
de öfriga ländernas något afvikande bestämmelse om .tillvägagåendet vid anmälans' ingif¬
vande och befordran till registrering. Äfven förfarandet vid anmälan och kungörande
af filialer har till en del af samma anledning blifvit i sist omtalade paragraf af det svenska
förslaget ordnadt på annat sätt än enligt de danska och norska förslagen, hvilket åter
medfört en olikhet i § 21. En ytterligare skiljaktighet är den, att föreskrifter om in¬
rättande och anmälan af kommanditbolags firma måst, då sådana bolag kunna bildas
enligt Danmarks och Norges rätt, uptagas i §§ 6, 10, 11 och 16 af förslagen för dessa län¬
der, hvaremot några sådana bestämmelser icke föreslagits för Sverige, då dess lagstiftning
13
ej känner kommanditdelegare annat än vid sedelutgifvande bankbolag, hvilka åter enligt
det svenska förslaget icke skulle vara hänförliga under den nya lagen.
Öfriga afvikelse!' i de två kapitlen äro af ringa vigt. Redogörelse för dem skall
lemnas här nedan vid de särskilda paragraferna.
Hvad angår förslagets tredje kapitel, som handlar om prokura, hafva icke några
svårigheter funnits att vinna likhet i det väsendtliga, enär upgiften der just varit att
föreslå materiela bestämmelser på ett område, der ej några hinder för en sådan likhet
mötte i lagstiftningen för något af de tre länderna. Några mindre olikheter i detta ka¬
pitel skola längre fram omförmälas på vederbörligt ställe.
Utom ofvan omtalade bestämmelser, som begränsa grupperna -för de särskilda slagen
af bolag, hafva till fjerde kapitlet förlagts de föreskrifter, i afseende å hvilka enligt sakens
natur någon likhet icke kunnat komma i fråga, då de antingen bestämmas af förhållandena
på andra områden, såsom näringslagstiftningen, domstolarnas beskaffenhet och den administra¬
tiva organisationen, eller ock innehålla öfvergångsstadganden om den ordning, i hvilken det
nu' bestående skulle utbytas mot det, som föreslås i den nya lagen. I samma kapitel af
de danska och norska förslagen hafva 'tillika, utan att något motsvarande behöfts för
Sverige, uptagits processuela föreskrifter, motsvarande dem, som nu finnas i danska firma¬
lagens § 15 och den norska § 9.
Efter dessa förutskickade uplysningar gå komiterade öfver till redogörelsen för lag¬
förslagets särskilda bestämmelser.
§ I-
Komiterade hafva förestält sig, att handelsregistrets förande bör öfverlemnas åt
administrativ myndighet, i enlighet med hvad nu i Danmark och Norge egen rum och äf¬
ven för. Sverige blifvit år 1877 af Stockholms handels- och sjöfartsnämnd i nära öfverens¬
stämmelse med den svenska näringslagstiftningen föreslaget. Utan att förbise de för¬
delar, som äro förenade med att, såsom i Tyskland och Österrike är förhållandet, låta re¬
gistret föras af judiciela myndigheter, särskildt handelsdomstolar, hafva vi trott den i
Danmark och Norge liittils följda ordning icke lämpligen kunna öfvergifvas i de nordiska
länderna, der handelsdomstolar endast undantagsvis finnas och rättegångsformerna sär¬
skildt med hänsyn till besluténs Överklagande icke lämpa sig för detta bestyrs öfver-
tagande af domstolarna. De invändningar, som ur allmänhetens synpunkt kunna göras
mot registrens förande af annan än judiciel myndighet, torde för Danmark och Norge
förlora mycket af sin betydelse derigenom, att det der alltid skulle stå vederbörande
fritt att i domstolsväg öfverklaga den administrativa myndighetens vägran att intaga
en anmälan i registret på grund af det dansk-norska förslagets § 33, hvars bestämmelser
å andra sidan medföra den fördel, att den, hvars anmälan icke uptagits, har tillfälle att,
om han så hellre vill, välja den genare vägen att deröfver klaga hos den öfverordnade
administrativa myndigheten. För Sverige kan förslaget i denna del så mycket, mindre
möta någon betänklighet, som de administrativa myndigheternas i tämligen stor utsträck¬
ning lagstadgade domsrätt i frågor, som icke helt och hållet ligga inom det rent privat¬
rättsliga området, ännu stödjes af det allmänna föreställningssättet, hvartill kommer, att
möjlighet genom den föreslagna anordningen blifvit beredd att låta den vanliga närings-
anmälan upgå i anmälan af firma. Slutligen bör upmärksamheten fästas derå, att en an¬
teckning i registret kan enligt det för alla tre länderna i denna punkt gemensamma för¬
slaget göras kraftlös genom registrering af en dom, som kan hafva blifvit gifven angående det,
som införts i registret. De norske komiterade äro af den åsigt att registerföringens anför¬
troende åt domstolarna erbjuder öfvervägande fördelar, men med hänsyn till de pågående bemö¬
dandena att vidtaga genomgripande ändringar i den norska bolagsrätten hafva de trott
tiden ännu icke vara inne att i angifna hänseende ändra hvad som nu gäller enligt 1874
14
års lag om firmaregister. De hafva så mycket hellre funnit sig kunna behålla detta, som
den, hvilka fått en anmälan afvisad af registreringsmyudigheten, kan med mindre omgång
enligt § 33 få frågan underkastad domstols pröfning.
Att såsom i lagen angående skydd för varumärken föreslå central- i stället för
lokalregistrering har icke kunnat i fråga sättas redan på grund af den vidsträckta anmäl¬
ningsskyldigheten. Det är ock endast i England, som ett sådant system genomförts,
men der registreras icke enskild näringsidkares firma eller andra bolag än de, som
hafva ett större antal delegare. Särskild! för Norge och Sverige med deras stora af¬
stånd och i vissa trakter ännu föga utvecklade samfärdsmedel skulle väsendtliga olägen¬
heter vållas af den långa tid, som i aflägsna landsdelar måste åtgå innan en anmälan
blefve registrerad och kungjord, hvilket skulle blifva synnerligen känbart, framför alt då
prokura återkallas. Det bör ej heller lemnas oanmärkt, att centralregistrering ej kan
tillämpas utan upoffring af fördelen af att å den ort, der rörelsen drifves, eller åtmin¬
stone å en närbelägen ort kunna taga kännedom om deras underskrifter, som ega teckna
en firma. Den nödiga sammanföringen åter har man i förslaget sökt vinna genom före¬
skrifterna (§ 3) om alla anmälningars kungörande i en för hela riket gemensam tidning
och (§ 4) om utgifvande af en särskild samling af dessa kungörelser.
Bestämmelsen i de danska och norska förslagen om de myndigheter, som skulle
hafva registrets förande om hand, är densamma, som för närvarande gäller i dessa län¬
der och innehåller likasom motsvarande ställen i de nu varande lagarna den förklaring,
att det territoriela område, för hvilket registret föres, sammanfaller med »Underovrigheds-
kredsen». Om hit hörande stadgande i det svenska förslaget är redan förut taladt.
Medan hvarken i 1862 års danska eller 1874 års norska lag finnes någon uttryck¬
lig bestämmelse, som hindrar anmälan till firmaregistret af något, som ej är föreskrifvet ’),
har i förslaget (§ 1 jfd med 2) förbjudits att i registret intaga något, hvarom anmälan
icke är i lag eller, hvad angår Sverige, annorledes påbudet eller medgifvet. Detta öfverens-
stämmer med hvad i andra länder2) är stadgadt och torde äfven kunna anses vara i och
för sig riktigt. För öfrigt må erinras, att upgiften i § 1 om hvad som tillhör registret
i det hänseendet icke är fullt uttömmande, att enligt § 19. vissa anteckningar kunna der
införas på grund af en begäran, som icke är hvad förslaget kallar anmälan, och på hvil¬
ken således reglerna för anmälan icke utan särskild föreskrift få tillämpas.
§ 2.
I motsats mot stadgandet i nu gällande norska lags § 5 att registreringsmyndig-
heten endast har att tillse, att de formaliteter iakttagits, som äro föreskrifua för att
trygga äktheten af underskrifterna under anmälan, afser förslaget lika med den danska
lagen, att denna myndighet skall, innan en anmälan registreras, pröfva, huruvida lagens
föreskrifter äro fullgjorda, och att, om något häri brister, anmälan ej skall uptagas.
Komiterade hafva tagit i öfvervägande, huruvida ickevi paragrafen borde intagas en be¬
stämmelse derom, att, när eu inlemnad anmälan icke är sådan, som vederbör, den anmä¬
lande skulle få sig förelagd viss tid att göra rättelse. Som emellertid en sådan bestäm¬
melse icke skulle lämpa sig för anmälan om en rörelse, hvilken ännu icke påbörjats, enär *)
*) I Norge anses derför icke något hinder finnas för sådana anmälandons intagande i registret,
Platon a. st. ss. 20, 32, 55, 57 och 02 samt Hallager-Aubort (II. s. 243 jfd med 232 och 241), Indika anse det
vara tillåtet att anmäla så väl sådana firmor, hvilka icke beröras af lagön, som prokura och kommandit-
delegaros namn och insatser. Jämväl enligt danska lagen antager Aagesen (Ugeskr. f. Eetsv. 1877 s. 75)
det vara medgifvet.
2) Tyska handelslagen art. 12 och schweitziska obligationsrättslagen art. 859. .
15
försittande af den förelagda tiden endast då kan föranleda ansvar, om rörelsen under ti¬
den påbörjas, har det ansetts riktigast att icke föreslå, ett dylikt stadgande. A den andra
sidan är det emellertid uppenbart, att, då en anmälan göres men på grund af brister
icke- uptages, något ansvar för underlåten anmälan icke kommer att påyrkas, så vida en
felfri anmälan ingifves inom 'lämplig tid. När en dylik brist genast afhjelpes, kan
naturligtvis icke någon fråga upstå om att vägra uptagandet. Att de underordnade myn¬
digheter, som, enligt det svenska förslaget ega att å landsbygden mottaga anmälande!! till
handelsregistret, böra låta sig angeläget vara att göra de anmälande upmärksamma på.
möjligen förekommande brister, kan, om sådant skulle anses vara af nöden, lätteligen
åläggas dem genom särskild instruktion.
§ 3.
Denna paragrafs föreskrifter om, i hvilka tidningar kungörelsen skall intagas, och
hvem som skall draga försorg om införandet, äro, hvad angår Danmark och Norge, de¬
samma som de för närvarande gällande och för Sverige affattade med ledning af hvad lagen
angående skydd för varumärken, ordningsstadgan för rikets städer, helsovårdsstadgan för
riket med flere dylika, i administrativ väg utfärdade författningar föreskrifva i jämförliga
fall. Den skilnad, som i förevarande hänseende skulle upkomma mellan Danmark å ena
samt Norge och Sverige å andra sidan, är redan förut vidrörd. De närmare bestämmelser,
hvilka kunna blifva af nöden i fråga om kungörelserna och betalningen för dem, har man
ansett det tillhöra de administrativa myndigheterna att gifva. Bemyndigandet härtill är
lemnadt i § 32. Uti i fråga varande kungörelse skall likasom i registret intagas alt, som
finnes i anmälan. Det särskilda förbehåll, som vid denna uttryckliga bestämmelse är
gjordt i den dansk-norska textens andra punkt, syftar på slutstadgandet i § 16 af samma
text. Föreskriften,- att kungörelsen skall omfatta anmälans hela innehåll innebär natur¬
ligtvis icke, att anmälan skall ordagrant intagas i tidningarna. Det behöfver knapt sä¬
gas, att stadgandet ej heller betyder, att firmateckningar, som på grund af § 20 eller
29 kunna vara gjorda å anmälan, skola uptagas i kungörelsen. Efter förslagets redan
förut omtalade språkbruk kunna denna paragrafs bestämmelser, hvilka endast afse kun¬
görande af »anmälan», icke utan vidare tillämpas på de anteckningar, som undantagsvis
kunna utan formlig anmälan blifva införda i registret, hvadan för deras kungörande en¬
ligt § 3 fordras särskild föreskrift derom.
Det har funnits vara öfverflödigt att stadga, att inkomna anmälande!! skola regi¬
streras genast efter emottagandet. Hvad i detta hänseende kan behöfva särskildt bestäm¬
mas kan alltid uptagas i de närmare föreskrifter, som omtalas i § 32. Att det en¬
dast är sjelfva anmälans innehåll, icke bilagornas, som skall införas i registret, torde till¬
räckligt tydligt framgå af § 1 och deraf, att bilagorna städse omtalas såsom något från
anmälan fristående.
§ 4.
Till grund för denna paragrafs bestämmelser, hvilka förut äro omtalade, ligger hvad
som redan nu egen rum i Norge, hvarest under namn af »Firmaanmeldelser for Kon-
geriget Norge» utkommer eji årlig samling af de förut i »Rigstidenden», nu mera »Kund-
gjorelsestideiiden» intagna anmälanden.
§ 5.
Det är förut omtaladt, att de nu gällande danska och norska firmalagarna icke
till enskild näringsidkare sträckt skyldighet att göra anmälan af firma i andra fall,
16
än då denne nyttjar ett från hans eget namn skiljaktigt affär snamn, att den norska
endast under en snarlik förutsättning ålägger handelsbolag sådan skyldighet, samt att den
svenska firmalagstiftningen endast gäller bolag och dessa blott med betydliga inskränkningar.
I motsats härtill innehåller förevarande paragraf förslag, att, i likhet med hvad sonreger
rum så väl enligt tyska handelslagen som enligt den ungerska af år 1875 och 1881 års
schweitziska obligationsrättslag, skyldighet att anmäla firma skall hvila å en hvar, enskild
näringsidkare eller bolag, som idkar handel, hvilken icke är af endast ringa betydelse,
eller utöfvar en dermed jämförlig verksamhet. De närmare bestämmelserna om, huru
vidsträckt anmälningsskyldigheten skulle vara, innehållas i förevarande paragraf af den
svenska texten samt i de danska och norska förslagens i sista kapitlet intagna § 35.
Anmälningsskyldigheten är dervid i det svenska förslaget utom vid fråga om aktie¬
bolag begränsad så, att den sammanfaller med skyldigheten att föra handelsböcker. När¬
mare förklaring af dessa stadganden lemnas här nedan vid redogörelsen för omför-
mälda § 35.
Redan under förhandlingarna om förslagen till Danmarks och Norges nu gällande
firmalagar medgafs det, att väsendtliga fördelar skulle vinnas genom att göra anmälningsskyl¬
digheten så vidsträckt, att uplysning kunde i handelsregistret erhållas om idkare af hvai'je
näring, som ej är så obetydlig, att någon fråga icke kan upstå om någon egentlig kredits
anlitande vid näringens drifvande *). Hufvudanledningen, hvarför man det oaktadt beslöt
sig för en mindre vidsträckt anmälningsskyldighet, är att söka i önskan att, då genom
dessa lagar eu ny sådan skyldighet infördes, genom dess 'begränsning undvika att
från början väcka näringsidkarnas ovilja mot lagen. Det, som sålunda stadgades, betrak¬
tades emellertid isynnerhet vid behandlingen af det norska förslaget endast såsom ett
första steg. Det bör äfven särskildt märkas, att Kjöbenhavns grosserersocietets komité,
som i yttrandet öfver förslaget till den danska firmalagen uttalade sig mot att i denna
lag stadga skyldighet för enskild näringsidkare, som drifver rörelse under sitt eget namn,
att anmäla detta, sedermera i en år 1876 hos det danska inrikesdepartementet gjord
framställning om revision af 1862 års lag förordat anmälningsskyldighet äfven i detta
fall. I samma utsträckning har Stockholms handels- och sjöfartsnämnd i sitt förslag af
år 1877 funnit anmälan böra ske. I en del af de utlåtanden, som, efter hvad förut om¬
talats, infordrades öfver nämndens förslag, har visserligen en så stor utsträckning af an¬
mälningsskyldigheten framför alt å landsbygden afstyrkts, men i det öfvervägande antalet
af utlåtandena har förslaget äfven i denna punkt förordats, såsom behöfligt för att af¬
hjelpa den nu varande oredan i alt, som rör firma. Tages vidare i betraktande, att anmä¬
lan till handelsregistret skulle enligt detta förslag kunna ske med lika liten omgång som^
den nu stadgade näringsanmälan, torde samma förslag icke träffas af de betänkligheter, som
uttalades mot nämndens förslag, enligt hvilket anmälan alltid skulle göras omedelbart
hos Konungens befallningshafvande. Enligt erfarenheten från de länder, der sådan vid¬
sträckt skyldighet att anmäla firma finnes, har denna i förening med den dermed sam¬
manhängande uteslutande rättigheten till en anmäld firma äfven i de fall, då firman icke
består i annat än en persons namn, visat sig vara ett verksamt medel i den allmänna
kreditens tjenst.
I paragrafens andra stycke är närmare bestämdt, hvem det åligger att göra anmälan
för bolag vid det å annat ställe stadgade äfventyr af böter för underlåtenhet derutinnan.
Den der gifna regeln öfverensstämmer med hvad i motsvarande fall är i de tre ländernas
!) So Dansk Riksdagstidende 12:te sand. (1860—01). Folkstingets Forhandlinger ss. 3978 och 4012,
4018 jfda med Tillägg B sp. 291, 292 ock 13:de saml. (1861—62) Tillsåg A sp. 698, 699 samt komitéutlåtanden
i Norges Storthings Forhandlingor, 22:o ordentlige Störtning (1873) VII ss. 188, 189 och 23:e ordentlige
Störtning (1874) VII ss. 169, 170.
i?
lagstiftningar och för detta fall i andra länder stadgadt och tarfvar derför icke någon
vidare förklaring än, hvad angår Sverige, en hänvisning till hvad enligt § 31 skall för¬
stås med annat bolag med begränsadt ansvar än aktiebolag samt med särskild styrelse för
sådant bolag.
§§ 6-11.
Dessa paragrafer bestämma, huru en firma skall vara beskaffad. Komiterade hafva
icke hyst det ringaste tvifvel derom, att den nu varande friheten i val af firma bör, så¬
som vilseledande för allmänheten, öfvergifvas och, i likhet med hvad i andra länder skett,
bemödanden göras att genomföra den grundsats, att hvarje firma skall visa verkliga för¬
hållandet och framför alt icke gifva föreställning derom, att de, som ega rörelsen, äro an¬
dra eller deras ansvarighet annorlunda beskaffad än i verkligheten.
Nyss angifna grundsats, tillämpad på enskild näringsidkares firma, innebär, att fir¬
man' skall innehålla näringsidkarens namn, och att deri icke får finnas något, som kan
gifva anledning antaga, att rörelsen eges af ett bolag. Hvad åter angår handelsbolag,
har grundsatsen kommit till sin rätt när i firman uptagits antingen samtlige bolagsmän¬
nens namn eller ett eller flere bland dem med ett tillägg, som antyder, att flere finnas.
Ett kommanditbolags firma kan. följaktligen innehålla en eller flere ansvariga delegares
namn med ett sådant tillägg. Derjämte måste fordras, att i en dylik firma icke uptagas
namn på andra personer än ansvariga delegare. Det hör slutligen icke vara tillåtet att
i firman för bolag af något bland nu omförmälda slag eller i enskild näringsidkares firma
intaga något, som antyder en begränsning i de ansvariga firmainnehafvarnas ansvarighet,
icke blott derför, att sådan begränsning skulle vara oförenlig med hvad enligt den mate-
riela rätten i detta hänseende gäller för dem, utan äfven af den anledning, att, i synner¬
het när ett sådant bolag angifves såsom ett aktiebolag, den föreställning lätt kan up-
komma, att ett större- kapital är nedlagdt i rörelsen.
Under det att, såsom den i bilagan intagna redogörelsen för främmande länders lagar
visar, så godt som alla nyare lagstiftningar i ämnet*) på nu angifna sätt tillämpat
grundsatsen, om sanning i firma på ny rörelse, skilja de sig i fråga om firma för en redan
bestående rörelse, som öfvergår på ny egare och derigenom skulle få ;en firma, som
icke längre utvisade det sanna förhållandet. Så har den franska lagstiftningen och efter
denna de belgiska, schweitziska och italienska lagarna äfven i denna punkt vidhållit
omförmälda grundsats, hvaremot den tyska handelslagen och jämväl den ungerska af år
1875 afvikit derifrån, i det de i allmänhet medgifva, att en firma får bibehållas oförän¬
drad, oaktadt den rörelse, för hvilken den dittils nyttjats, gått öfver till ny egare, alle¬
nast den förre egaren det medgifvit. Angående dessa båda lagars närmare bestämmelser
i detta hänseende hänvisas till bilagan sid. 5 jämförd med sidd. 15 och. 16.
Att grundsatsen om sanning i firman ovilkorligen bör blifva gällande vid nya firmor,
derom kunna meningarna ej gerna vara delade. Det kan icke finnas något berättigadt in¬
tresse, som derigenom • trädes för nära, och något redbart upsåt kan svårligen tänkas ligga
till grund för åtgärden att börja en rörelse under en annan persons eller ett updiktadt
namn. De regler, som för detta fall intagits i förslagets § 6, och som i hufvudsak äro
desamma som i Stockholms handels- och sjöfartsnämnds förslag, torde finnas i- det hela
öfverensstämma med ofvan utvecklade grundsatser. Bestämmelsen i första stycket är af-
fattad i nära likhet med tyska handelslagens art. 16 2). Anledningarna dertill, att jämte
*) Ett undantag härifrån förekommer utom i danska lagen af den 28 januari 1862 endast i Hollands
handelslag af år 1838. Se bilagan sid. 84.
2) Jfr äfven .ungerska handelslagens § 11 och schweitziska obligationsrättslagens art. 867.
Motiv till finnalagskomiténs yörslag. ’ H
18
slägtnamn begagnats uttrycket »borgerliga namn», hafva varit, dels att det förre uttrycket
möjligen icke kan anses fullt egentligt då en hustru eller enka begagnar sin mans slägt¬
namn med eller utan tillägg, exempelvis af ordet enka, dels att på många ställen i
Sverige och Norge fasta slägtnamn ej brukas. Äfven med detta förtydligande kan emel¬
lertid det svenska förslaget icke fullständigt utestänga missbruk vid val af enskild nä¬
ringsidkares firma, enär Sverige saknar all lagstiftning om tillvägagåendet då en per¬
son vill ändra sitt namn. Dessa brister tillhör det dock icke firmalagen att afhjelpa,
men det är att hoppas, att denna lag skall påskynda en tidsenlig lagstiftning i ämnet.
Vidare märkes, att ordalydelsen är så vald, att, såsom uttryckligen är sagdt i nyss anförda
främmande lagar, intet hindrar, att till namnet göres ett tillägg, som närmare utmärker
rörelsen eller egaren, enär enligt andra punkten blott sådana tillägg äro förbjudna, som
antyda ett bolag, och enligt sista stycket sådana, som syfta på inskränkning i ansvaret.
Föreskriften i andra punkten hindrar enskild näringsidkare att taga en firma sådan som
»N. N. & C:ie» eller »Bröderne N. N.» eller dylikt eller att jämte sitt nyttja en annans
namn på sådant sätt, att det kan gifva anledning till det antagande, att denne är bolags¬
man, men hindrar deremot icke, att rörelsens egares namn begagnas i adjektiv firma
(Gyldendalska eller Lundeqvistska bokhandeln eller dylikt).
Det andra stycket och dansk-norska textens tredje stycke jämförda med nästa styc¬
kes första punkt hafva en lydelse, som motsvarar främmande lagars bestämmelser i ämnet.
Det sist i paragrafen intagna gemensamma stadgandet för enskild näringsidkares samt han¬
dels- och kommanditbolags firma har åter fått ett -något mera omfattande innehåll än
motsvarande bestämmelse i tyska handelslagens art. 17, som endast föreskrifver, att ett
handels- eller kommanditbolag icke må kalla sig aktiebolag *).
Huruvida deremot sanningsgrundsatsen bör genomföras äfven i de fall, då någon
öfvertager en rörelse, som är i gång, är mera tveksamt. Det kan icke bestridas, att det
för den, som öfvertager en sådan rörelse, kan vara af vigt att fortsätta verksamheten med
begagnande af den gamla firma, hvarunder rörelsen är känd. Såsom bekant, betalar ofta
den, som förvärfva!' en rörelse, höga belopp för rätten att behålla firman. Ä den andra
sidan måste man medgifva, att hvarje afvikelse i dylika fall från i fråga varande, för nya
firmor upstälda grundsats ovilkorligen minskar den säkerhet, som skolat vinnas genom grund¬
satsen. Med tyska lagens bestämmelser kan man aldrig af firman för en rörelse sluta
sig till, hvem' som eger denna, enär det alltid är möjligt, att man har för sig en öfver-
låten firma. Det kan ej heller undvikas, att den, som handlar under en känd äldre firma,
genom dennas goda klang får en kredit, som han icke skulle hafva upnått endast på grund
af hvad som kan vara bekant om hans person och tillgångar. Med ett system, som lem-
nar frihet till firmas öfverlåtelse, kan det också hända, att en person tillhandlar sig två
eller flere särskilda firmor och på sådant sätt skaffar sig en kredit, hvilken icke skulle
hafva beviljats honom af någon, som vetat, att innehafvaren af de särskilda firmorna för
de olika, möjligen på skilda orter drifna rörelserna var en och samma person. Man bör
ej heller förbise, att det är fördelar af ganska tvifvelaktig beskaffenhet, som ett system
med fri öfverlåtelse af en firma i förening med den rörelse, i hvilken firman nyttjats, er¬
bjuder den, som förvärfva!' en bestående rörelse. Mången gång skall nämligen den, som
tillhandlat sig en val känd äldre firma, få erfara, att en sådan firma mera blir till hin¬
der än gagn för honom, enär han, hvars finansiela krafter minskats genom de utgifter,
firmans förvärfvande medfört, lätteligen låter den gamla firmans besittning förleda sig till
att fortsätta rörelsen i samma stil och omfattning, som den förut drifvits, utan afseende
derå, att det i verkligheten öfverstiger hans krafter.
*) Jfr äfven ungerska handelslagen § 13 och schweitziska obligationsrättsiagen art. 871.
19
Det nu anförda hafva komiterade funnit vara af den vigt, att, oaktadt så väl fler¬
talet af Kiöbenhavns grosserersocietets komité i sin ofvan omtalade framställning som
Stockholms handels- och sjöfartsnämnd i förenämnda lagförslag slutit sig till den tyska
handelslagens system i denna punkt, komiterade borde förorda en modifikation af detta
system, i synnerhet som det icke är osannolikt, att åsigterna om gamla firmors bety¬
delse inom handelsverlden i Sveriges hufvudstad kunna hafva på senare tiden undergått
en icke obetydlig förändring. Men å den. andra sidan hafva komiterade icke kunnat för¬
orda en så genomgripande ändring i det nu bestående som att med den franska lag¬
stiftningen och de lagstiftningar, som följt denna, ovilkorligen förbjuda bibehållande af
gamla firmor, utan trött sig böra föreslå en medelväg mellan nämnda två system på det
sätt, att rättigheten att bibehålla en äldre firma oförändrad inskränkes till sådana till¬
fällen, då vare sig ett nära personligt förhållande mellan rörelsens äldre och nya egare
eller den omständighet, att de personer, som fortsätta rörelsen, till en del äro desamma
som förut, å ena sidan kan antagas enligt regeln hafva till följd en verklig kontinuitet
vid rörelsens utöfvande och å den andra gör önskan att behålla det gamla namnet mera
berättigad än i de fall, då detta skulle öfvertagas af främmande personer endast i beräk¬
ning på att med dess tillhjelp komma i åtnjutande af den förre innehafvarens kredit och
affärsförbindelser.
De fall, då i enlighet med nyss angifna synpunkter det anses lämpligt att undan¬
tagsvis lemna tillfälle att behålla en firma oförändrad, oaktadt den icke längre är i öfver¬
ensstämmelse med reglerna i § 6, finnas uptagna i §§ 9 och 10. Enligt den förre para¬
grafen, som i följd af sitt innehåll icke är tillämplig annat än å enskild näringsidkares
rörelse, skulle enka, som fortsätter sin aflidne mans rörelse, samt gift man, som fortsät¬
ter hustruns före äktenskapet drifna rörelse, kunna behålla den förre firman utan att
dertill behöfva göra ett tillägg, som antyder ändringen. Samma rätt är äfven gifven arf-
vingar, som ensamma eller tillsammans med enkan fortsätta den aflidnes rörelse med fullt
personligt ansvar. Dock är rättigheten att behålla den gamla firman i detta fall fästad vid det
vilkor, att den döde tillåtit det eller alla- sterbhusdelegare dertill samtyckt och den af¬
lidne icke annorlunda förordnat. Den aflidnes tillåtelse kan icke gerna vara meddelad
annorlunda än under formen af en uttrycklig förklaring. Deremot kan ett förbud från
hans sida mot firmans fortsatta begagnande vara lemnadt vare sig i en förklaring, som
uttryckligen gått derpå ut, eller medelbart, t. ex. om han förordnat, att rörelsen skall
under den dittils begagnade firman öfvertagas af en upgifven son, som emellertid vägrar
att fullgöra denna bestämmelse. Om derefter vid arfskiftet en annan son får rörelsen
på sig öfverlåten, skulle denne enligt förslaget icke hafva rätt att behålla firman oför¬
ändrad, då den aflidnes förklaring måste anses innebära, att han icke velat, att denne son
skulle hafva en dylik rätt. Derest flere arfvingar i förening öfvertaga don aflidnes rörelse
men med begränsad! ansvar, må de enligt paragrafens lydelse icke behålla den förre fir¬
man. Deras firma måste följaktligen bildas i enlighet med § 7.
Af bestämmelserna i § 10 medgifver den i första punkten intagna en afvikelse från
reglerna i § 6 deruti, att ett handels- eller kommanditbolag kan komma att begagna en¬
skild näringsidkares firma. Vidare kan enligt paragrafens andra punkt ett dylikt bolags
firma öfvergå på en enskild näringsidkare, hvarjämte namn på eu person, som icke längre
är bolagsman, kan behållas i firman, allenast han det medgifvit eller, om han aflidit utan
att hafva gjort ett förordnande, som lägger hinder i vägen derför, hans sterbhusdelegare
dertill samtyckt. Att rättigheten att hindra bibehållande af den aflidnes namn i firman
jämväl enligt dansk-norska förslaget tillkommer hans enka är sjelfkärt. Det har icke
ansetts lämpligt att enligt den tyska handelslagens föredöme från rättigheten att i firman
20
behålla namnet på en bolagsman göra särskildt undantag för de fall, då denne går öfver
till att blifva kommandit- eller tyst delegare. Det ligger naturligtvis utanför området för
denna lag att afgöra, Indika de civilrättsliga följderna blifva, när den, hvars namn på
sådant sätt qvarstår i firman, fortfarande inför det allmänna upträder såsom deltagande
i rörelsen.
Utom i. förut anförda fall förbjudes enligt § 11 firmas öfverlåtande. Deremot med-
gifver denna paragraf, att vid öfverlåtande till enskild näringsidkare, handels- eller kom¬
manditbolag af en rörelse af något bland de slag, som omtalas i § 10, d. v. s. sådan rö¬
relse, som dittils drifvits af enskild näringsidkare, handelsbolag eller kommanditbolag,
det aftal träffas, att den nya egaren behåller firman med ett tillägg, som visar, att öfver¬
låtelse skett. Denna bestämmelse torde å ena sidan tillräckligt se det behof till godo,
som utöfver de i §§ 9 och 10 berörda fall kunna yppa sig att låta kontinuiteten inom en
affär få ett uttryck i namnet, och å andra sidan för detta ändamål anvisa en form, som
tillräckligt varskor allmänheten derom, att rörelsen öfvergått på nya bänder. Att jämväl
den nya egarens' namn skall uptagas i firman, behöfves naturligtvis icke enligt förevarande
paragraf. Rättigheten åter att med den förre egarens samtycke bilda en firma på nyss
angifna sätt har fått ett uttryck i den allmänna regeln i § 6. Såsom förutsättning för 4
tillämpning af stadgandet i § 11 är upstäld en verklig öfverlåtelse af rörelsen. Det be-
höfver knappt sägas, att en i enlighet med denna paragraf bildad finna icke i andra
fall än de, som angifvas i § 9 eller 10, får ytterligare öfverlåtäs utan ett nytt tillägg,
som visar den senare öfverlåtelsen.
Hvad dernäst angår de i § 7 omtalade bolag med begränsad! ansvar, hafva de flesta
främmande lagar upstält den regel,, att aktiebolag icke må hafva personfirma, och ofta
stadgas i dem uttryckligen, att deras firma skall') eller enligt regien skall2) bildas efter
föremålet för bolagets verksamhet, eller' att de skola hafva ett på sådant sätt bildad!
namn eller en annan särskild benämning 3). Den. tyska handelslagen lemnar derjämte den
uttryckliga föreskrift, att namn å bolagets medlemmar eller andra personer icke må up¬
tagas i ett aktiebolags firma. Den schweitziska. obligationsrättslagen4) har i afseende å
dylik firma inskränkt sig till sist nämnda bestämmelse affattad så, att firman icke får inne¬
hålla namnet på en bestämd lefvande person. Regler motsvarande de sålunda för aktie¬
bolag gifna förekomma i flere nyare lagar i synnerhet i afseende å beskaffenheten af
firmor för bolag (föreningar) med ett vexlande antal medlemmar ä). I några lagar före-
skrifves derjämte, att sådan firma skall upgifva denna bolagets beskaffenhet6).
I motsats mot dessa i de flesta af fastlandets stater gifna detaljerade föreskrifter om
firmans beskaffenhet gör den engelska rätten icke någon annan inskränkning i friheten
för ett bolag med begränsad! ansvar att välja firma, än att denna skall såsom slutord
hafva ordet »limited»7). Ett liknande system är uptaget i ungerska handelslagen, som icke
har någon annan föreskrift, än att i firman för ett aktiebolag eller bolag med vexlande
antal medlemmar (förening) skall upgifvas denna bolagets egenskap 8). Såsom redan om¬
talats, har den svenska förordningen om aktiebolag den 6 oktober 1848 beträdt samma
9 Enligt franska och holländska handelslagarna. Se bilagan ss. 26 och 34.
2) Enligt tyska handelslagen. Se bilagan s. 5.
3) Enligt belgiska lagen af år 1873 och italienska handelslagen. Se bilagan ss. 80 och 37.
4) So bilagan s. 18.
5) So bilagan s. 5 (Tyskland och Österrike), 18 (Schweitz), 30 (Belgien) och 34 (Holland).
8) So bilagan s. 5 (Tyskland och Österrike) och 34 (Holland). Jämför ock i afseende å do af samma
anledning i franska, belgiska och italienska lagstiftningarna för aktiebolag och ekonomiska föreningar gifna
bestämmelser om utsättande af bolagets natur i skrifna och tryckta meddelanden bilagan ss. 26, 30 och 37.
7) Se bilagan ss. 45, 46. !
8) Se bilagan sid. 16.
21
väg. I fråga varande bestämmelse i denna förordning h r ock uptagits oförändrad i förslagets
svenska text. De båda andra ländernas förslag åter Imf a för så väl aktiebolag söm andra bo¬
lag med begränsadt ansvar ännu närmare tillämpat gru dsatserna i den engelska lagen. Den
synpunkt har dervid varit afgörande, att man borde fö ekomma, att en firma af förevarande
slag blir sådan, att den kan gifva anledning till anta andel, att någon står i personligt an¬
svar för bolagets (föreningens) förbindelser. Samma må är åsyftadt med tyska handelslagens
föreskrift, att ett aktiebolags firma icke får innehålla namn å eu medlem af bolaget eller
annan person. Denna föreskrift har uppenbarligen en ast haft till syfte att hindra person¬
namns intagande i firman på sådant sätt, att det väcl er föreställning om en personlig an¬
svarighet. I öfverensstämmelse härmed har ock det ättsbruk utbildat sig i Tyskland, att
föreskriften oaktadt dess ovilkorliga form icke lägger inder i vägen'för att i ett aktiebolags
firma använda historiska namn, hvarjämte t. ex. nam et »Lloyd» betraktas såsom eu tillå¬
ten benämning. Den schweitziska lagen har sökt åt samma tanke gifva ett riktigare ut¬
tryck genom föreskriften, att icke någon lefvande persons namn får finnas i en sådan firma.
Men äfven så affattad är föreskriften, om den skall t lkas efter ordalydelsen, för vidsträckt,
enär densamma , utan ofvan omtalade inskränkning, s m icke framgår af de nyttjade orda¬
lagen, skulle hindra att i firman begagna en upfinna es namn för att beteckna den vara,
som bolaget har till upgift att tillverka. A andra si an kan man tänka sig fall, då före¬
skriften ej omfattar alt, som dermed äfsetts.
Regeln i den danska och norska textens § 7 t rde kunna anses innehålla alt hvad
som åsyftats genom ofvan omtalade bestämmelser i f ammande lagar och derjämte hvad
som vid der afsedda bolag kan fordras för att lå a grundsatsen om sanning i firman
komma till sin rätt utan att på friheten att välja firma lägga större band, än hänsyn
till nämnda grundsats verkligen kräfver. Fordran på en i firman intagen, uttrycklig upgift,
att ansvaret är begränsadt, har endast då ansetts af nöden, när firmans innehåll i öfrig!
kan gifva den föreställning, att personligt ansvar ege rum, något som icke torde inträffa
i andra fall, än då ett personnamn förekommer i fi man. Orsaken till förslaget, att ett
af de i paragrafen nämnda uttrycken (»Aktieselskab» »begramset Ansvar» eller »limiteret»)
nödvändigt skall brukas för att utmärka ansvarets begränsning, är att söka i vigten af
att nyttja ett bestämdt och allmänt kändt märk för att varsko allmänheten. Denna
föreskrift skall t. ex. iakttagas när ett aktiebolag e ler annat bolag med begränsad! an-
" svar, som öfvertager en rörelse, hvilken förut inneh fts af en enskild näringsidkare eller
ett handelsbolag, vill bilda sin firma efter öfverl tårens, något som enligt paragrafens
ordalydelse är tillåtet, om vederbörligt samtycke der '11 erhållits.
Af de bolag eller föreningar (intressentskap) tom aktiebolag, som skulle i Sverige
blifva hänförliga under den begagnade benämninge bolag med begränsadt ansvar (jfr §
31), hafva endast rederier med flere delegare uttryc ligen af lagstiftaren i vissa fall för¬
klarats icke vara 'så ansvarige som handelsbolag. efrielsen från sådant ansvar vid öf-
riga tillfällen, då flere personer, utan att hafva ing tt aktiebolag, i gemenskap utöfva eu
näringsverksamhet, såsom vid bruksrörelse, beror en ast deraf, att verksamheten icke anses
utgöra sådan handel, som kap. 15 handelsbalk om alar. Följden af denna lucka i lag¬
stiftningen har blifvit den, att gränsen mellan hand Isbolag å ena sidan och förenämnda
bolag eller föreningar (intressentskap) med begrän adt ansvar å den andra ganska ofta
är svår att i verkligheten updraga. Under sådana o ständigheter hafva afgörande betänk¬
ligheter mött mot .att i den svenska texten intaga e bestämmelse derom, att sist nämnda
slag af bolag eller föreningar skola i sin firma genom ett särskild! ord utmärka, att med¬
lemmarnas ansvarighet är begränsad. Intagande det offentliga registret af en sådan
firma skulle ock lätt kunna förleda dem, som under densamma idkade en rörelse, till det
antagande, att de af registreringsmyndigheten fått si tillförsäkradt att för dervid ingångna
förbindelser icke behöfva svara annorledes än hvar efter sina andelar eller på annat sätt,
som kan vara dem emellan aftaladt. Det föreslagna påhudet, att firma skall utmärka verk¬
samhetens beskaffenhet, skulle åter, utan att medföra nyss omtalade olägenhet, i de flesta
fall hafva samma verkan som motsvarande stadgande i den danska och norska texten och
erbjuder derjämte fördelen att nära sluta sig till nu bestående förhållanden i Sverige,
hvarförutom det. väl lämpar sig för både det fall, att skyldigheten att föra handelsböcker
utsträcktes till förbruks- och andra dylika föreningar, och det fall, att Kongl. Maj:t skulle
finna skäl att i öfverensstämmelse med förslagets § 1 förordna om intagande i handels¬
registret af föreningar af ett eller annat slag, som icke äro underkastade skyldigheten att
föra handelsböcker.
För att förekomma, att lagen genom sin tystnad skulle kunna gifva anledning till
det missförstånd, att det vore tillåtet att i en firma intaga annans namn eller nam¬
net å annans fasta egendom utan dennes samtycke, och för att tillika göra det uppen¬
bart, att registrerföraren skall vid anmälans aflemnande på tjenstens vägnar vägra
registrering, när rättigheten till ett sålunda begagnadt namn icke visas, har det ansetts
riktigast att, i likhet med hvad som föreskrifvits i § 4 i det af komitén utarbetade, i
Norge och Sverige antagna förslag till lag angående skydd för varumärken, i detta
förslag uptaga en uttrycklig bestämmelse af angifna innehåll. Den återfinnes i första
punkten af § 8 första stycket. I andra punkten har komitén infört en med nu gäl¬
lande' danska firmalags stadgande i § 3 öfverensstämmande föreskrift, att i en firma icke
må omnämnas något företag, som ej angår eller angått rörelsen. Det har visat sig, att
en dylik bestämmelse i Danmark icke saknar praktisk betydelse. Der har nämligen händt,
att personer hafva försökt att få i registret införd en firma, som skulle gifva allmänhe¬
ten ett falskt begrepp om den derunder drifna rörelsens beskaffenhet, och att sådant en¬
dast kunnat hindras genom den omtalade bestämmelsen. Det torde ock medgifvas vara
af vigt, att man förmår hindra någon, som i öfrigt ställer sig lagens regler till efterrät¬
telse, att t. ex. för eu vanlig kommissionshandel med smör antaga en firma, sådan som
»den danske Smorbors» eller dylikt.
'En väsentlig upgift för hvarje firmalagsstiftning är att hindra, att lika lydande fir¬
mor begagnas för olika rörelser under sådana omständigheter, att förvexlingar lätt inträffa.
Derför har ock öfver alt, der registrering af firmor stadgats, den regel gjorts gällande, att
en firmas lagliga anmälning till registret medför uteslutande rätt för innehafvaren att
bruka firman inom ett visst tcrritorielt område. Denna regel har intagits i förslagets § 8
andra stycket, der det föreskrifves, att en firma skall tydligt skilja sig från andra
i samma kommun bestående, förut i handelsregistret intagna firmor. På samma sätt
som i den nu gällande danska lagen och i främmande lagar medför denna regel icke blott
rätt för en registrerad firmas innehafvare att motsätta sig, att andra antaga samma eller
en väsentligen liknande firma, utan äfven kontroll derå, att lika lydande firmor icke före¬
komma å samma ort, en kontroll, som anses vara af vigt för tryggande af den allmänna
handeln. Äfven om en person gifvit sitt samtycke dertill, att den firma, han nytt¬
jar, får begagnas af en annan, skall den registrerande myndigheten på tjenstens väg¬
nar vägra att registrera firman ånyo (§ 2). Den senare punkten i stycket innehåller i
likhet med motsvarande ställen i tyska, ungerska och schweitziska lagarna en tillämpning
af den stadgade regeln på det fall, då en näringsidkare, hvilken vill såsom firma bruka sitt
namn under någon af honom vald form, som enligt §.6 är tillåten, hindras derifrån på
den grund, att firman i denna form redan förut registrerats för en annan i samma kommun.
Den olikhet, lagen för sådant fall fordrar, kan naturligtvis åstadkommas t. ex. så, att,
om i den förut registrerade firman namnet förekommer med förnamnen utskrifna, den
nya firman uptager blott begynnelsebokstäfverna till förnamnen, eller så, att till nam¬
23
net lägges »senior», »junior», upgift å näringens bes affenhet, orten, der den idkas, eller
dylikt.
' § 12.
Denna paragraf har på samma sätt som t. ex. tyska handelslagbokens art. 229 till
syftemål endast att i lag stadga det sätt för underskrifters meddelande, som enligt bruket
skall anses vara det normala, och hvars användande derför utvisar, att vederbörande
handlat på grund af det erhållna bemyndigandet. Deremot kan det naturligtvis icke hafva
varit meningen att göra underskriftens verkställande på det angifna sättet till vilkor för
dess förbindande kraft, enär underskriften måste, äfven om hon fått annan form, binda
bolaget, när det uplyses, att hon verkstälts å bolagets vägnar af den, som varit dertill
berättigad. Det -vanliga tillfället, att hvarje bolagsman har signatur, är icke vidrördt, då
det i sådana fall är brukligt, att firman underskrifves utan tillägg.
§ 13.
Äfven denna paragraf innehåller likasom den näst föregående blott en ordningsföre-,
skrift. Under första delen hör det fall, att, utan att konkurs eger rum, någon får i up-
drag att afveckla eu rörelse eller att för tillfället sköta den med närmaste upgift att be¬
reda fordringsegarna betalning. Vidare beröres der det fall, att det updrages någon att
afveckla ett bolags rörelse, i svfte att, sedan tillgångarna realiserats och skulderna be¬
talats, behållningen delas mellan delegarna. Senare delen af paragrafen afser det fall,
att efter enskild näringsidkares död hans rörelse, utan att vara enligt § 9 öfvertagen af
enka eller arfvingarna eller någon af dessa, blir, på sätt särskildt är i Sverige medgifvet
under ett år genom § 5 i kungl. förordningen angående utvidgad näringsfrihet den 18
juni 18G4, fortsatt för tillfället för sterbhusdelegarnas räkning antingen för afveckling,
hvilken dock icke sällan torde updragas åt någon af sterbhusdelegarna eller tredje man,
hvarvid det i paragrafens förre del förutsatta fall inträffar, eller ock i afvaktan på beslut
om rörelsens öfvertagande åt enkan eller någon bland arfvingarna eller om dess öfverlåtande
på annan. Paragrafens föreskrift kan exempelvis fullgöras på det sätt, att i de först
nämnda fallen till underskriften fogas tillägget »i liqvidation» eller »under administration»
eller dylikt, och att i det sista fallet underskriften göres å. »sterbhusdelegarnas vägnar».
Begagnandet af en sådan underskrift är hufvudsaklig n af vigt för att fästa tredje mans
upmärksamhet derå, att det icke är en rörelse, som är full gång, och vid enskild näringsid¬
kares rörelse eller handels(kommandit)bolag, att de, som örhandla med honom, icke göra det
såsom. ansvariga egare eller delegare. Firman skall naturligtvis åter skrifvas på vanligt
sätt, näi t. ex. den, som stått under administration fö att med rörelsens behållning för¬
nöja fordringsegarna, ånyo sjelf öfvertager rörelsen, e er när sterbhusdelegare enligt § 9
öfvei tagit en rörelse med oförändrad firma. Komiter de hafva tagit under öfvervägande,
huruvida icke, så som förhållandet är i nu gällande danska firmalags § 4, en bestämd
tidsgräns borde sättas för sterbhusdelegarnas rätt att egagna i fråga varande öfvergångs-
firma, men man har stannat vid att icke föreslå en så an bestämmelse, såsom till sin natur '
hörande till den materiela rätten. Det stadgande i d tta hänseende, som, efter hvad den
svenska texten antyder, i Sverige begränsar sterbhusd legarnas rätt till ett år, förekommer'
äfven i näringslagstiftningcn.
I denna paragraf bestämmes stället och tiden för firmaanmälan, samt huru .och af
hvem den skall göras. Det i enlighet med § 3 i nu varande norska lag om firmaregister
och den allmänna regeln i främmande lagstiftningar i först nämnda hänseende för Dan¬
mark och Norge föreslagna stadgande, att anmälan skall ske till registret i den krets,
der rörelsens kontor är beläget, är. liktydigt med, att anmälan skall göras der, hvarest
rörelsens egare skrifver sina bref, utställer sina vexiar, mottager beställningar, inbetalnin¬
gar o. s. v. Enligt denna regel skulle, när en fabrik ligger i en krets och har sitt kon¬
tor i en annan krets, anmälan ske å sist nämnda ställe, i hvilket hänseende förslaget
brutit med den danska firmalagens i §§ 1 och 6 gifna, mindre lyckliga föreskrifter i denna
punkt. Naturligtvis förutsätter nu omtalade föreskrift icke med nödvändighet, att för
rörelsen skall finnas en särskild lokal, der vederbörande kunna träffas vissa tider på da¬
gen, eller dylikt. Det svenska förslaget åter skiljer sig från de båda andra ländernas deri,
att anmälningarna från landsbygden skola intagas i ett hos länsstyrelsen för hvarje lands¬
kommun fördt register och aflemnas antingen omedelbart till detta register eller hos en
i den anmälandes närhet bosatt tjensteman, som vidare befordrar dem till registrerings-
myndigheten. Det ställe, för hvilket anmälan skall ske, har visserligen detta förslag be-
. tecknat annorlunda än danska och norska förslagen, nämligen såsom .den kommun, der
rörelsen drifves, eller, om den drifves i flere kommuner, den, derifrån rörelsen ledes, och
vid aktiebolag, der bolagets styrelse har sitt säte, m6n af det förut sagda är klart, att
dessa uttryck äro liktydiga med hvad de båda andra lagarna afse med »Forretnings-
kontor».
Det danska och norska förslagets föreskrifter om, hvar anmälan skall ske af en
filial, som uprättas i annan krets än den, der firman anmälts, samt huru med dess regist¬
rering vidare skall förfaras, äro hemtade från nu gällande norska lag med den ändring,
att i stället för stadgandet, att ett intyg om anmälan skall tillställas filialens registre-
ringsmyndighet, föreslagits, att anmälan skall i hufvudskrift (jämte åtföljande bilagor)
öfversändas till denna myndighet, hvarigenom den fördel vinnes, att dessa handlingar alltid
äro att tillgå på det ställe, der de kunna antagas blifva behöfliga. Genom att i föreva-
randé 'fall anordna de för Norge föreskrifna dubla kungörelserna så, som förslaget uptager,
undvikes, att samma sak två gånger kungöres i den centrala tidningen, och vinnes, att
kungörelse i lokaltidningen endast i fråga kommer å den ort, der den kan antagas vara
af intresse. Det för Sverige föreslagna förfaringssättet för anmälan af hufvudrörelse kan
utan vidare tillämpas på anmälan af filial.
Huruvida en anmälningsskyldig filial är för handen, beror enligt förevarande para¬
graf derpå, om ett med hufvudkontoret sidoordnadt afdelningskontor inrättats med särskild
förvaltning, som eger att fullständigt förbinda rörelsens egare vid sådana affärer, som äro
fristående och icke endast af underordnad vigt, och hvilka icke äro bundna af en bestämd
anvisning från hufvudkontoret. Fn fabrik, hvars kontor ligger på annat ställe, kan följ¬
aktligen icke anses såsom en anmälningsskyldig filial, äfven om de, som leda fabriksdrif¬
ten, hafva rätt att antaga arbetare och afsluta andra dylika för fabrikens gång nödiga,
mindre omfattande aftal. Lika litet kunna ett jernvägsbolags särskilda jernvägsstationer
betraktas såsom anmälningsskyldiga filialer, då biljettförsäljning, mottagande af gods till
befordran med mera sådant icke är af sjelfständigt slag, enär dervid noggranna förhåll-
' ningsregler från hufvudkontoret skola iakttagas. Filials anmälan har man icke tänkt sig
vara i den mening obligatorisk, att det skulle vara den, som har sådana på olika ställen,
förmenadt att anmäla firman för hvar och en af dem såsom sjelfständig rörelse.
Föreskriften, att filial för rörelse, som clrifves utom riket, anses såsom fristående
rörelse under egen firma, är väsendtligen lika med hvad som är stadgadt i norska lagens
§ 3. Att anmälningsskyldigheten i detta fall måste tillhöra filialens styrelse, följer naturligen
deraf, att det blefve faktiskt omöjligt att låta ansvaret drabba rörelsens i utlandet befint¬
liga innehafvare eller styresmän.
Regeln att firmaanmälan skall vara underskrifven af alla anmälningsskyldiga gäller
enligt danska firmalagen och i hufvudsak äfven enligt norska lagens § 3. Deremot hal¬
het så mycket mindre ansetts vara skäl att från den senare lagen uptaga bestämmelsen
derom, att ett handelsbolags anmälan kan i vissa fall vara underskrifven endast af styrelsens
ledamöter, Som de bolag, hvilka dermed hufvudsakligen afsetts, skulle blifva hänförliga
under, förslagets regler om bolag med begränsad! ansvar. Ej heller hafva komiterade trott sig
böra i danska och norska förslagen efter föredömet af de tyska, ungerska och schweitziska
lagarna foidia, att ett kommanditbolags anmälan skall underskrifvas af kommanditdelegarna
hvilket kunde medföra besvär och kostnader, som icke stode i skäligt förhållande till det mål,
som dermed skulle vinnas. Trygghet derför, att icke någon orätt upgifves såsom kommandit-
delegare, har man sökt upnå genom den i sista stycket af de dansk-norska förslagens
§ IG gifna föreslåift, att vid anmälan skall fogas en af kommanditdelegarna afgifveri
förklaring, att anmälan sker med deras samtycke.
Andra punkten i det danska och norska förslagets sista stycke är likadan med
norska lagens § o sista stycket och den danska lagens § 2. A motsvarande ställe i den
för Sverige afsedda texten har enligt det vanliga förhållandet i detta land icke for¬
drats mer, än att underskriften sMl vara styrkt af vitnen.
§ 15-18.
I dessa paragrafer är uptaget hvad komiterade tänkt sig firmaanmälan skola inne¬
hålla för enskild näringsidkare, handels-, kommandit- och aktiebolag samt annat bolag
med begränsad! ansvar. Anledningen hvarför i §§ 15 och 10 n:r 1 samt 17 n:r 8 fordrats
upgift å hemvist, är att söka deri, att personen bör skiljas från andra med lika namn,
och att registreringsmyndigheten må kunna, om firmaanmälan dertill gifver anledning’
sätta sig i förbindelse med honom. Med hänsyn till den jämförelsevis mindre vigt, denna
upgift har, är föi densamma ett undantag gjordt från den i § 19 upstälda regel om an¬
mälan af hvarje ändring i ett förut anmäldt förhållande.
Den i förslagets §§ 15, 16 och 17 n:r 3 jämförda med § 18 efter föredömet af dan¬
ska firmalagen §§ 2 och 6 samt norska lagen för firmaregister § 4 påbudna upgift om
rörelsens beskaffenhet anses egentligen kunna få betydelse såsom vägledning vid be¬
stämmandet af vidden af den behörighet, som tillkommer en särskild! till signatur berät¬
tigad ansvarig delegare i handels(kommandit)bolag eller styrelsen för ett aktiebolag eller
annat bolag med begränsad! ansvar eller en prokurist (jfr angående prokurister § 23).
Vid enskild näringsidkares eller handels(kommandit)bolags rörelse bör dock den begräns¬
ning, som kan pa sådant sätt göras, icke sträcka sig längre än att angifva vissa större
grupper, enär tillåtelsen af en starkare begränsning lätt kunde leda till den föreställ¬
ning, att dess intagande i handelsregistret medförde den verkan, att tredje man skulle
vara bunden af en sådan begränsning. Upgiften bör derför för ofvan angifna slag af
näringsidkare endast innehålla rörelsens hufvudsakliga beskaffenhet, såsom handel, bank¬
rörelse, fabriksdrift eller någon annan af de i § 35 omförmälda slag af näringar, hvar¬
emot en så litet omfattande upgift, som att den anmälande vill idka spanmålshandel,
manufakturhandel, tvålfabrik eller dylikt, icke bör mottagas. Vid aktiebolag och andra
bolag med begränsad! ansvar ligger det i sakens natur, att en mer detaljerad upgift
Motiv till firmalagslcomiténs förslag. 4.
26
lemnas. Denna skilnad har blifvit uttryckt derigenom, att i §§ 15 och 16 fordrats upgift
å rörelsens allmänna beskaffenhet och i § 17 jämförd med 18 å det slag af rörelse, bo¬
laget drifver.
Den i n:r 3 af §§ 15—17 jämfördå med 18 upstälda fordran å upgift om orten (kom¬
munen), der hufvud(afdelnings)kontoret är beläget eller (se den svenska texten) bolagets styrelse
har sitt säte, är af vigt med hänsyn till kontrollen å efterlefnaden af föreskriften i § 8.
Enligt § 16 n:r 4 jämförd med § 21 är tillfälle lemnadt att till handelsregistret
anmäla, att i ett handels(kommandit)bolag rättigheten att på ett mot tredje man bin¬
dande sätt handla å bolagets vägnar och underskrifva firman (signatur) endast till¬
kommer visse bolagsmän eller endast kan utöfvas af flere bland dem i förening. Att,
såsom nu gällande danska och norska lagar göra, föreskrifva, i hvad mon tredje man bör
anses bunden af en i ettdera af nyss angifna syften gjord bestämmelse, som icke anmälts
till registret, tillhör icke denna lag. Då det enligt dansk och norsk rätt synes vara klart,
att uteblifven anmälan i förevarande afseende har till gifven, i lagförslaget, enligt hvad de
begagnade ordalagen visa, förutsatt följd, att hvarje bolagsman kan förbinda bolaget, har
icke heller något härom uptagits i de särskilda danska och norska bestämmelserna. Om
man frånser den allmänna begränsning, som ligger i-upgiften om rörelsens beskaffenhet,
får icke någon annan inskränkning än den nyss omtalade uptagas i anmälan. Den i
denna punkt i 1862 års danska lag medgifna frihet kommer följaktligen att försvinna.
Med en dylik rätt att få hvilka inskränkningar som helst intagna i registret med rättslig
verkan blir detta register snarare vilseledande än inlysande. Hvad särskilt angår aktie¬
bolag och andra bolag med begränsadt ansvar, finnes knappast någon i Danmark och
Norge allmänt erkänd rättsregel derom, huruvida en eller flere styrelseledamöter eller en¬
dast de samtliga eller ett flertal af dem kunna, då bolagsordningen icke bestämmer något
derom, förbinda bolaget. Den i förslagets § 17 n:r 9 jämförd med § 18 innehållna ovil-
korliga fordran på upgift i denna punkt har icke kunnat undvikas för dessa länder, men
är under samma form intagen jämväl i det för Sverige afsedda förslaget, enär det alltid
är till gagn för allmänheten, att upgiften kommer till dess kunskap äfven i de fall, då
man af uttryckliga lagbestämmelser kan sluta sig till, huru förhållandet i sjelfva verket
är. Det .är på grund af förslagets § 2 klart, att anmälan icke får uptagas så länge nu
omförmälda upgift deri saknas.
De fordringar, andra stycket af § 16 i det dansk-norska förslaget ställa på ett
kommanditbolags firma, äro, oafsedt kommanditdelegarna, desamma som gälla enligt § 15
och första stycket af § 16 för enskild näringsidkare och handelsbolag. Derjämte skall
vid fråga om ett vanligt kommanditbolag anmälan innehålla upgift om hvarje kommandit-
delegares namn och insats. År kommanditdelegarnas insatta kapital deladt i aktier, skall
anmälan i afseende å aktiekapitalet innehålla samma upgifter som för aktiebolag (se
nedan) samt likasom vid detta slag af bolag vara åtföljd af bolagsordningen. Slutligen
skall i anmälan förekomma upgift å bolagets egenskap af ett kommanditbolag, hvilken
upgift är af vigt hufvudsakligen för tidningskungörelsen, enär enligt det i stycket
sist uptagna, från tyska handelslagen hemtade stadgandet denna kungörelse icke skall
vid ett vanligt kommanditbolag innehålla den i ett sådant bolags anmälan intagna
upgift om kommanditdelegarnas namn och storleken å deras insatser. För att hindra an¬
svariga delegare att obehörigen anmäla någon såsom kommanditdelegare gifves, såsom re¬
dan omtalats, en föreskrift i paragrafen derom, att med anmälan skall följa en förklaring
af kommanditdelegarna, att anmälan sker med deras goda minne. Då fordran å en sådan
underskrift af alla kommanditdelegare lätt kan vålla mycket besvär när deras antal är
stort, något som i synnerhet kan inträffa vid ett kommanditaktiebolag, medgifver para¬
grafen, att, om ett förvaltnings(tillsyns)råd är valdt af kommanditdelegarna, detta råd
27
får afgifva förklaringen, å deras vägnar. I detta fal skall naturligtvis medfölja bevis, _
att de, hvilka handla i den upgifna egenskapen, blifvi dertill utsedda på det sätt, bolags¬
ordningen stadgar.
Utom hvad förut är omtaladt skall enligt § 17 n:r 4—6 i ett aktiebolags anmälan
upgifvas det tecknade aktiekapitalets storlek och fördelning i aktier, d. v. s. dessas antal
och storlek, samt dels huruvida de äro stälda på viss man eller innehafvaren, hvilket
torde tillräckligt tydligt utvisa, att, om båda slagen finnas, antalet af hvardera slaget
skall upgifvas, och dels slutligen huruvida aktierna äro till fullo inbetalta, och, om så ej
skett, när dylik inbetalning kan påfordras. De norske komiterade hafva förutsatt, att, om
några af dessa upgifter skulle behöfva styrkas, den komité, som har att utarbeta en lag
om aktiebolag, kommer att föreslå de föreskrifter, som i detta hänseende kunna anses
nödiga. Den upgift, som påbjudes i n:r 7, har egentligen intresse för aktieegarna, men
kan äfven vara af vigt för fordringsegarna. Af föreskriften i n:r 8 jämförd med § 19
följer, att hvarje ändring i styrelsens sammansättning måste anmälas. Om i bolagsord¬
ningen för ett aktiebolag blifvit bestämdt, att jämte styrelsens medlemmar någon annan,
t, ex. en bokhållare eller kassör, skall underteckna bolagets afhandlingar, får emellertid
hvarken en dylik bestämmelse eller namnen å dem, hvilkas underskrift på grund deraf
kan i de ett särskilt fordras, intagas i handelsregistret. Åt eu sådan bestämmelse kan
icke tillerkännas annan egenskap än en inre ordningsföreskrift. Till grund för bestäm¬
melsen, att anmälan slutligen skall enligt n:r 1 innehålla upgift å dagen för bolagsord¬
ningens antagande och efter det svenska förslaget jämväl å dagen för Konungens stadfä¬
stelse derå, ligger den tanken, att allmänheten skall i den i § 3 föreskrifna tidnings-
kungörelsen erhålla ledning för inhemtande af önskade uplysningar ur den enligt slutstyc¬
ket i § 17 såsom bilaga till anmälan aflemnade bolagsordning.
Bestämmelserna i § 17 om innehållet i ett aktiebolags anmälan skola enligt § 18
äfven tillämpas på andra bolag med begränsad! ansvar, dock med de jämkningar, hvilka
bolagets olika natur kan göra nödvändiga. Till närmare förklaring af denna för de tre
länderna upstälda gemensamma regel tillägges i den dansk-norska texten, att upgifter
skola i anmälan lemnas om hvad som kan vara bestämdt i afseende å medlemmarnas
ansvarighet gent emot tredje man, hvilket motsvarar för aktiebolag upgifterna om aktie¬
kapitalet. I enlighet med denna föreskrift skall i anmälan af ett bolag (förening) med
vexlande antal medlemmar, hvilka skola vara personligt ansvariga för förbindelserna, up¬
gifvas t. ex. huru vidsträckt inträdande medlemmars ansvarighet för förut ingångna för¬
bindelser blifvit bestämd, eller huru länge afgångna medlemmars ansvarighet skall räcka.
Då enligt svensk rättsupfattning delegarnas beslut om vidden af hvar och ens ansvarig¬
het icke kunna i vidsträcktare mon blifva bestämmande för denna ansvarighet, än för
så 'vidt de på ett för delegarna bindande sätt angifva de faktiska förhållanden, som vid
ansvarighetens bestämmande i händelse af tvist skola komma i betraktande, t. ex. vid
rederier med flere delegare hvar och ens andel i fartyget, vid bruksrörelse hvarje intres-*
sents andel i bruket, har i den svenska texten endast fordrats sådana faktiska upgifter.
§ 19.
I början af denna paragraf föreskrifves, att hvarje ändring i något till handelsre¬
gistret anmäldt förhållande skall anmälas. Det är naturligt, att rörelsens uphörande hör
till sådana ändrade förhållanden och derför faller under föreskriften om anmälan. Likaså
är klart, att anmälan skall ske när någon, hvars namn enligt någon af föreskrifterna i
§§ 15—18 anmälts till handelsregistret, aflidit. Om undantaget från regeln med hänsyn
till ändring i hemvist, som anmälts enligt §§ 15 och 16 n:r 1 eller § 17 n:r 8, är förut
talaclt. När något af de i § 13 förutsatta fall inträffar, d. v. s. när en rörelse sättes
under liqvidation eller administration eller sterblmsdelegarna under en öfvergångstid fort¬
sätta eu rörelse, kan icke någon ändring i ett anmäldt förhållande sägas hafva skett.
Som det emellertid funnits vara lämpligt, att i sådana fall anteckning göres i handels¬
registret, är i paragrafen skyldighet att göra anmälan derom uttryckligen påbuden.
Vidare är i första styckets andra punkt stadgadt, att, när i bolagsordningen för något
bland de i § 17 (jfd för Danmark och Norge med andra stycket af § 16) och § 18
omtalade bolag sådan ändring gjorts, som, enär den ej berör någon af de i § 17 u:r 2—9
omtalade förhållanden, icke är inbegripen under regeln i förevarande paragrafs första
punkt, anmälan skall ske om dagen för sådan ändring. Med dylik anmälan, som följakt¬
ligen endast skall innehålla, att den och den dagen ändring skett i bolagsordningen, skall
följa ett exemplar af ändringen samt enligt det svenska förslaget af den derå meddelade
kungliga stadfästelse. Anledningarna till det nu omtalade stadgandet äro, dels att vid
handelsregistret bör finnas ett exemplar icke allenast af bolagsordningen utan äfven af
hvarje ändring i denna, äfven om ändringen icke berör några af de i § 17 n:r 2—9
särskild! omtalade punkter, som skola uptagas i firmaanmälan, dels att allmänhetens
upmärksamhet bör genom en kungörelse i de i § 3 omtalade tidningar fästas derå, att
en ändring vidtagits.
Någon regel, som motsvarar den, att första anmälan skall göras innan näringens
utöfvande börjas, kan icke stadgas för en senare anmälan. I afseende å en dylik anmälan
kan endast i allmänhet sägas, att den skall ske genast. Tillräckliga skäl saknas enligt
komiterades åsigt att, såsom egt rum i nu varande danska lagens §§ 4, 5 och 7 och
den norskas § 8, utsätta en bestämd tid för denna anmälan.
Enligt första punkten i den dansk-norska texten skola de närmare föreskrifterna
för den ordning, i hvilken firmaanmälan skall göras, i tillämpliga delar komma till an¬
vändning vid här i fråga varande anmälningar. Detsamma är i svenska texten åsyftadt
med orden »i den ordning, som stadgats för den första anmälan». På sådant sätt har med
de jämkningar, som följa af de olika förhållandena, föreskrifvits tillämpning af bestäm¬
melserna i § 14 om, hvarest och på hvad sätt anmälan .skall göras, samt i § 17 sista styc¬
ket jämfördt med § 18 och dansk-norska textens § 16 andra stycket om de bilagor, som
skola åtfölja anmälan.
Ivomiterade hafva ansett det vara riktigast att uttryckligen bestämma, hvem som har
skyldighet att göra anmälan om ändring. Det föreslagna, allmänna stadgandet i detta
hänseende i andra styckets första punkt öfverensstämmer med hvad i § 5 är föreskrifvet
angående den första anmälan. Den särskilda regel, som i nästa punkt upstälts för den
händelse, att enskild näringsidkares eller handelsbolags rörelse uphör i följd af dödsfall,
blir vid det förre slaget af rörelse tillämplig, när rörelsen vid dödsfallet hvarken defini¬
tivt öfvertages af enkan eller arfvingarna enligt § 9 eller af någon bland dem fortsättes
på det sätt, som omtalas i § 13. Anmälningsskyldigheten i båda dessa fall följer nämli¬
gen af den allmänna regeln i första punkten. Uphör åter ett handelsbolag på grund af
en bolagsmans död, innefattar den särskilda regeln i andra punkten, att anmälningsskyl¬
digheten hvilar på sterbhusdelegarna i förening med den eller de öfverlefvande bolags¬
männen. Fortsättes deremot rörelsen af desse med oförändrad firma (§ 10), äro de en¬
samme anmälningsskyldige. Träder åter den aflidnes enka eller någon af hans arfvingar
in i bolaget i hans ställe, är naturligtvis jämväl den sålunda inträdande skyldig att del¬
taga i denna anmälan. Slutligen bör erinras, att ordalagen i den dansk-norska texten
omfatta det fall, att ett vanligt kommanditbolag med flere ansvariga delegare uphör i
följd af en sådan delegares död (se § 31 lit. a). Att bestämmelsen äfven skall gälla när
29
ett kommanditbolag, som har endast en ansvarig delegare, uphör på grund af dennes
dödsfall, torde icke kunna vara underkastadt något tvifvel.
Enligt förevarande paragraf jämförd med § 14 skola de, hvilket det åligger att göra
anmälan, äfven underskrifva denna med iakttagande af sist nämnda paragrafs dit hörande
föreskrifter. Komiterade hafva tagit under öfvervägande, huruvida icke, såsom norska
lagen om firmaregister § 8 medgifver, någon eftergift i detta hänseende kunde i vissa fall
ega rum, och särskildt huruvida det icke under de i samma lags § 8 lit. c. bestämda
vilkor kunde medgifvas en bolagsman i ett handelsbolag att anmäla sitt utträdande ur
bolaget utan att vara beroende af alla de öfrige bolagsmännens medverkan. Slutet har
emellertid blifvit, att komiterade funnit sig böra vidhålla den i § 14 gifna allmänna re¬
geln om underskrifter. Hvad särskildt angår det sist berörda fallet, har man icke funnit
tillräckliga skäl vara för handen att i förslaget göra ett undantag för det i anförda ställe
af norska lagen tänkta egendomliga förhållande, att eu delegare i ett handelsbolag med
flere bolagsmän biträdes af åtminstone en till signatur berättigad bland dessa men råkar
ut för tredska från de andras sida. Ännu mindre hafva komiterade kunnat förorda eu
allmän bestämmelse, af innehåll att en delegare utan annans medverkan skulle hafva rätt
att anmäla sin afgång, när han inför registreringsmyndigheten visar, att han är berättigad
dertill enligt bolagsaftalet, enär rättighet att pröfva giltigheten af en dylik upgift icke
bör tilläggas denna myndighet.
Deremot hafva komiterade icke dragit i betänkande att låta anteckning i registret
ske på begäran af en bland flere i saken intresserade, när det genoni dom i en rätte¬
gång, i hvilken han varit part, konstaterats,' att något, som blifvit intaget i handelsregi¬
stret, icke bör der finnas. En bestämmelse härom är uptagen i paragrafens fjerde stycke.
Enligt denna bestämmelse skulle t. ex. den, som oriktigt anmälts såsom kommanditdel-
egare, så väl som en rätteligen anmäld sådan delegare eller bolagsman, som lagligen ut-
trädt ur bolaget, vara behörig att få i registret införd och sedermera i tidningarna kun¬
gjord en anteckning om den dom, hvarigenom förklarats, i förre fallet, att han icke. är
kommanditdelegare, oe}i i senare att han utträdt ur bolaget. Likaså skulle en allmän
åklagare, som fört talan mot styrelsen i ett aktiebolag, kunna låta i handelsregistret in¬
föra och derifrån få i tidningskungörelserna intagen eu underrättelse derom, att genom
målet afgjorts, att det såsom inbetalt i registret upgifna aktiekapitalet icke någonsin fun¬
nits. På den kungörelse, som i sådana fall utfärdas, blir .den allmänna regeln i första
stycket af § 21 tillämplig. • Då begäran om en dylik anteckning i registret icke i för¬
slaget kallas för anmälan, är det uppenbart att reglerna för den ordning, i hvilken an¬
mälan till registret skall ske, icke kunna gälla för detta fall. Blir den dom, om hvilken
anteckning intagits i registret, sedermera uphäfd i högre rätt, är det klart, att upgift om
den senare domens innehåll skall på vederbörande parts begäran införas i registret och
vidare kungöras.
När en firma ändras eller rörelsen flyttas från en ort till annan, för hvilken registret
föres hos annan myndighet än den, hos hvilken firman före flyttningen var inskrifven, skall
enligt paragrafens tredje stycke utom anmälan, i förre fallet om den gamla firmans uphörande
och i det senare om rörelsens uphörande på. det gamla stället, göras fullständig firma¬
anmälan (§ 14), hvilken utom firman skall meddela alla de upgifter, som omförmälas i §§
15—18. Slutbestämmelsen innehåller det uttryckliga stadgandet, att § 8 gäller vid hvarje
flyttning till annan kommun. Detta innebär, att stadgandet skall tillämpas, vare sig full¬
ständig firmaanmälan måste ske på det nya stället af den anledning, att detta ligger
inom annat registreringsområde, eller endast en enkel anmälan om flyttningen behöfver
göras. Äfven i sist angifna fall bör sådan, uteslutande rätt till firma, som omförmäles
■
30
i § 8, skyddas. Alla nu omtalade bestämmelser afse naturligtvis flyttning så väl af ett
filialkontor som af hufvudkontoret. Det är klart, att den rätt, som i sista kapitlet tillagts
innehafvare af firmor, Indika egt bestånd före lagens tillkomst, att oberoende af reg¬
lerna i §§ 6 och 7 få dessa firmor registrerade, icke kan lida något afbräck genom
rörelsens flyttning till annan ort, hvaremot ändring i firman måste vidtagas, om flytt¬
ning sker till en kommun, hvarest förut finnes en firma, som har sådan likhet med den
flyttade rörelsens firma, att de icke kunna enligt § 8 bestå jämte hvarandra i samma
kommun.
När innehafvaren af en firma gör konkurs, skall enligt paragrafens sista stycke
konkursdomstolen (Skifteretten) till handelsregistret insända underrättelse om konkursens
början och slut. Af det sätt, hvarpå denna bestämmelse är affattad, framgår, att den
underrättelse, som konkursdomstolen (Skifteretten) insänder till registreringsmyndigheten,
icke är hvad lagen kallar en anmälan, och att lagens bestämmelser -om anmälningar, så¬
som i § 3 om deras kungörande och § 21 om kungörelsens verkan, icke äro tillämpliga
på sådan underrättelse. Den offentliga underrättelsen om konkurs meddelas tredje man
på det sätt, konkurslagen föreskrifver, och reglerna om verkan af detta meddelande kunde,
om underrättelsen till handelsregistret kungjordes, lätt råka i strid med reglerna för
verkan af denna kungörelse. Att den svenska texten skilt sig från de båda andra län¬
dernas i afseende å den ordning, i hvilken underrättelse om konkurs skall afföras då kon¬
kursen uphört, beror på olikheten i hit hörande delar af ländernas konkurslagar.
§ 20.
Den här gifna regeln, som öfverensstämmer med hvad som föreskrifvits i flere främ¬
mande lagar *), har till ändamål att bereda det skydd mot namnförfalskningar, som kan
åstadkommas derigenom, att tillfälle finnes vid handelsregistret att jämföra en underskrift
med en annan, hvilken bevisligen verkstälts af den, som upgifves hafva gjort den förre.
Tillämpningen af denna paragraf torde icke komma att vålla någon omgång, då der med-
gifvits att verkställa firmateckningarna på anmälan.
§ 21.
Den i denna paragraf innehållna bestämmelsen om hvad det i civilrättsligt hänseende
betyder, att den påbudna kungörelsen egt rum eller icke, förutsätter, såsom ock af de
nyttjade ordalagen framgår, att fråga är om förhållanden, i afseende å hvilkas verkan
mot tredje man det enligt den materiela rätten är af vigt, huruvida denne har känt dem
eller ej, och, om han ej haft dylikt vetskap, huruvida han haft sådant tillfälle att derom
vinna kännedom, som en omsorgsfull man skulle hafva begagnat. Handelsregistret och den
till registreringen knutna ytterligare offentliggörelsen i tidningarna hafva just den bety¬
delse, att sådant tillfälle beredes att om de så kungjorda förhållandena taga kännedom,
som icke blott lian utan äfven bör begagnas af tredje man, vid påföljd för den, som det
underlåter, att den bristande vetskapen länder honom till skada. Det är denna upfattning
af handelsregistrets betydelse, som ligger till grund för bestämmelserna i förevarande
paragraf.
Nu an gifna förutsättning, att kännedom eller tillfälle att kunna taga kännedom om
ett förhållande skulle binda någon i sådana fall, då han eljes icke skulle vara bun¬
den, inträffar å det område, som handelsregistret berör, hufvudsakligen vid fråga om
i) Se bilagan ss. 11 och 14 (tysk och österrikisk) ss, 16, 17 (ungersk) och ss, 23, 24 (schweitzisk rätt).
31
ändring i det, som finnes förut infördt i registret, ågot som följer af registrets ända¬
mål. Då detta ändamål är att bereda tredje man tillfälle att skaffa sig uplysning om
det der intagna, skall han också kunna lita på registret. Han bör derför vara be¬
rättigad förutsätta, att det, som der intagits, öfverensstämmer med verkligheten, så
länge det icke på samma sätt kungjorts, att ändring inträffat, eller sådant på annan väg
kommit till hans kunskap.
Utom vid ändringar i ett i handelsregistret intaget förhållande inträder nämnda
förutsättning vid fråga om beslut, som enligt § 16 n:r 4 anmälts om undantag från den
allmänna regeln, att en hvar bolagsman har signatur. Enligt hvad der blifvit förutsatt
och äfven antydt, måste nämligen en'hvar, för hvilken annat icke vant eller på grund af
det sätt, hvarpå det kungjorts, borde hafva varit bekant, anses berättigad att gå ut der¬
ifrån, att hvad som i detta hänseende är och jämväl af lagen upfattas såsom det normala
eger rum i verkligheten.
På samma sätt skulle, såsom redan förut omtalats, reglerna i § 21 kunna få bety¬
delse för den i firmaanmälan enligt §§ 15—18 intagna upgift å rörelsens beskaffenhet, så
vida som denna beskaffenhet enligt allmänna lagstiftningsgrundsatser medför en viss be¬
gränsning i den behörighet att binda bolaget, som tillkommer ett handelsbolags till sig¬
natur berättigade delegare eller styrelsen för ett aktiebolag eller annat bolag med be¬
gränsad! ansvar.
Innehållet af paragrafens regler är väsentligen detsamma som motsvarande be¬
stämmelser i tyska handelslagen ’) och schweitziska obligationsrättslagen2). Komiterade
hafva icke kunnat godkänna den i danska och norska firmalagarna samt flere främmande
lagar 3) uptagna grundsats, att kungörelsen om ändringar i hvad som förut anmälts skall
åtminstone efter en viss tids förlopp hafva preklusiv verkan mot tredje man, enär denna
grundsats anses, träffa tredje man altför hårdt, så vida icke den tid, då den preklusiva
verkan skall inträffa, sättes så aflägset, att man å andra sidan väsendtligen minskar den
säkerhet, kungörandet skulle gifva den anmälande. Deremot torde bådas intresse på
bästa sätt ses till godo genom komiténs förslag, enligt hvilket kungörelsens verkan i. all¬
mänhet beror derpå, huruvida de för handen varande omständigheterna gifva skälig an¬
ledning till det antagande, att det anmälda förhållandet kunnat på det sätt, lagen förut¬
satt, komma till vederbörandes kännedom. När kungörelsen utfärdats i stadgad ordning,
skulle efter förslaget den, som åberopar det anmälda förhållandet, i allmänhet endast be¬
höfva visa, att så skett samt, der omständigheterna kunna så fordra, tillika, att tiden
mellan kungörandet och det i fråga varande aftalets ingående varit tillräckligt lång, för
att underrättelse om det, som anmälts, kunnat under vanliga förhållanden på det förutsatta
sättet hinna fram till den ort, der vederbörande kontrahent bor eller ingått aftalet. I
fråga om möjligheten af underrättelsens framkomst torde emellertid sällan särskild be¬
visning behöfvas, enär det enligt regeln är fråga om allmänt kända saker. Men mot
den sålunda åstadkomna presumtion, att en person känt eller bort känna det anmälda,
står det honom fritt invända, att han på grund af särskilda omständigheter, hvilka han
naturligtvis måste bevisa, t. ex. afbruten postgång, icke haft det förutsatta tillfället att
taga reda på det, som blifvit ånmäldt. Det är emellertid klart, att ett sådant bevis icke
hjelper, när det kan antagas, att han på annan väg än den vanliga fått eller kunnat få
b So bilagan s. 12.
a) So bilagan s. 24.
8) Angående belgiska rätton so bil. s. 113. Enligt ungersk, Iransk och italiensk rätt (bil. ss. 15, 29
och 41) synes den preklusiva verkan inträda straxt, enligt holländsk rätt (bil. ss. 35, 35) till och med ge¬
nom anmälans ingifvande.
men genom försummelse underlåtit att taga kännedom om det anmälda förhållandet, något
som det' naturligtvis tillkommer motparten att bevisa.
Anledningen, hvarför svenska texten utgått från den tidpunkt, då kungörelsen införts
i ortstidningen, är, att denna tidning enligt regeln utkommer först. Det vore då orimligt,
att den der intagna kungörelsen icke skulle kunna ens mot dem, som äro å den ort,
der nämnda tidning utgifves, åberopas under den kanske långa tid, som förflyter, innan
kungörelsen intages i den officiela tidningen. Skulle åter omständigheterna vara sådana,
att kungörelsen i ortstidningen icke kan få utan vidare bevis göras gällande mot tredje
man, exempelvis derför att denna tidning vid den i fråga varande tidpunkten icke kun¬
nat hinna fram till den ort, der han vistades, eller att denna ort ligger utanför det
område, der tidningen brukar hållas, framgår klart af de begagnade uttrycken i slutet af
första punkten, att, om öfriga förutsättningar inträda kungörelsen i den officiela tid¬
ningen kan åberopas mot denna person såsom skäl derför, att han bort hafva kunskap
om det anmälda. Grundsatsen i det norska förslaget är densamma som i det svenska,
men med hänsyn till det sätt, hvarpå registreringen och kungörelsen skola enligt det
norska förslagets § 14 jämförd med § 19 ske för filialer inom annan krets än hufvud-
kontorets, har för Norge den tidpunkt angifvits såsom den afgörande, när den ena eller
andra af de två kungörelserna först skedde. Genom den sista satsen i paragrafens första
punkt har det förekommits, att den så uttryckta regeln skulle utvidga skyldigheten att
känna det anmälda längre, än som fordras med hänsyn till den grund, hvarpå bestämmel¬
sen hvilar.
När registrering och kungörelse icke på angifna sätt egt rum, kan enligt paragra¬
fens senare del det förhållande, som skolat anmälas, icke åberopas mot tredje man, så
vida det icke visas, att han derom haft vetskap. I detta fall kan således icke under
några omständigheter fråga upstå, att någon skulle kunna stödja sig derpå, att tredje
man bort hafva kunskap om ett dylikt förhållande.
Att tillägga kungörandet i något fall en vidsträcktare betydelse hade icke kunnat
ske utan ätt öfverskrida de för den gemensamma delen af lagförslaget afstuckna gränser.
Icke heller hafva några särskilda bestämmelser funnits böra uptagas i de danska och
norska förslagens slutkapitel. Så återfinnes icke i förslaget något, som motsvarar be¬
stämmelsen i nu gällande norska firmalags § 7, att kungörandet är ett vilkQr för ver¬
kan af begränsning i ansvarighet för medlemmarna i ett aktiebolag eller bolag med be¬
gränsad! ansvar. Ännu mindre har med det i dansk-norska förslaget följda system för
kommanditbolag fråga kunnat upstå om att göra begränsningen i en kominanditdelegares
ansvarighet beroende på behörig kungörelse, enär, såsom nedan skall vidare omtalas, egen¬
skapen af delegare i ett sådant bolag skulle enligt förslaget bero på anmälan.
§ 22.
Hvem som i hvarje särskild! fall drabbas af det här stadgade ansvar, framgår af
§§ 5 och 19 samt motiven till dem och till § 14. När ansvar följer, visa §§ 14
och 19!
§§ 23-30.
De lagstiftningar, hvilka medtagit prokura bland det, som skall kungöras genom det
vid handelsregisters inrättande ordnade publicitetsförfarande, hafva dervid följt olika sy¬
stem. Danska lagen af år 1802 har, såsom ofvan omtalats, påbudit anmälan till registret
af hvarje varaktig fullmakt, hvarigenom någon, som drifver borgerlig näring, bemyndigar
33
annan att teckna hans firma. Denna lag har icke inskränkt stadgandet till fullmakter,
som gå ut på att teckna en firma med tillägget »per prokura» eller dylikt, och ej heller
i lagen bestämt en viss omfattning för de fullmakter, som skola anmälas, utan låtit det
bero af fullmaktsgifvaren att begränsa det i fullmakten innehållna updrag så, som han
finner för godt. På sådant sätt gjorda begränsningar blifva bindande för tredje man
genom att införas i firmaregistret.
Ett motsatt system är följ dt i den tyska handelslagen, hvars regler utan väsendtlig
ändring öfvergått i ungerska handelslagen. Så vidt som anmälan af prokura till handels¬
registret i fråga kommer enligt tyska lagen, är den tillika såsom enligt den danska tvun¬
gen; men de fullmakter, hvilkas anmälan sålunda är påbuden, skola hafva ett bestämdt
formelt innehåll, i det att de måste lyda på att teckna firman »per prokura» *). Vidare har
denna lag bestämt omfattningen af det genom fullmakten gifna bemyndingande, vare sig
fullmakten verkligen anmälts eller icke. Denna omfattning är så vidsträckt som möjligt,
då bemyndigandet gäller hvarje afhandling, som en (hvilken som helst) näring kan med¬
föra, allenast att prokuristen icke kan utan särskildt bemyndigande afhända hufvudmannen
eller med gäld belasta hans fasta egendom. .1 det sålunda bestämda innehållet kan icke
någon inskränkning göras med laga verkan * 2). Den schweitziska ohligationsrättslagen af år
1881 har, dock med vissa jämkningar, följt den tyska lagen. Så har prokurafullmaktens
i lag bestämda innehåll gjorts något trängre än i tyska lagen, eller så, att fullmakten
omfattar alla slags afhandlingar, som hufvudmannens rörelse medför, dock med ofvan om¬
talade inskränkning i afseende å fast egendom. Derjämte bestämmer schweitziska lagen,
att i fullmakten gjorda inskränkningar i updragets omfattning blifva bindande för tredje
man, som icke är i god tro, d. v. s. som haft eller bort hafva vetskap om dem; men
intagandet i handelsregistret kan icke åberopas såsom grund för tredje mans skyldighet
att känna inskränkningen. Slutligen har samma lag, jämte det han gjort anmälan af
prokura tvungen i samma utsträckning som firmaanmälan, tillika utan sådant tvång med-
gifvit anmälan af prokura för de näringsidkare, som efter lagen kunna men icke äro
skyldiga att anmäla firma, i hvilka fall prokuran upstår först genom registreringen, d. v. s.
att först då lagens bestämmelser om prokura och särskildt om dennas omfattning blifva
tillämpliga på sådan fullmakt3).
Hvad slutligen angår hit hörande bestämmelser i den italienska handelslagen4),
förutsätta' dessa icke så som förut omtalade främmande lagar ett visst formelt innehåll i
de fullmakter,- för hvilka de gälla. Bestämmelserna afse nämligen hvarje bemyndigande,
som någon handlande meddelar annan att förestå hufvudmannens rörelse. Då sådant be¬
myndigande meddelats uttryckligt, skall det anmälas. Denna anmälan synes dock vara
föreskrifven endast såsom ett medel att göra inskränkningarna i bemyndigandet bindande
för tredje man.
Komiterade hafva icke trott sig böra i alla punkter följa något af de sålunda
föreliggande system. Den danska firmalagen, med hvilken den italienska handelslagen er¬
bjuder stor likhet, har enligt komiterades åsigt särskildt i det hänseende på ett mindre
lyckligt sätt ordnat hit hörande förhållanden, att den gjort registret försåtligt för tredje
man, derigenom att deri med bindande verkan för honom få intagas hvarjehanda in¬
skränkningar i fullmakten. Rättigheten att göra sådana inskränkningar öfverensstämmer
*) Angående det sätt, hvarpå detta bemyndigande kan meddelas, se de närmare bestämmelserna i
bil. s. 10. Till det der sagda må ytterligare läggas, att bemyndigandet kan lernnas så väl uttryckligt
som genom tyst samtycke. Se v. Halm kommentar till lagbokens art. 41.
2) Se bil. ss. 10, 11.
3) Se bil. ss. 22, 23.
4) Se bil. s. 42.
Motiv till firmalagskomiténs förslag, 5
34
med de allmänna grundsatser, som genomgå den danska lagen, och är för öfrigt en nöd¬
vändig följd deraf, att lagen sträckt anmälningsskyldigheten så långt, att derunder innefat¬
tas så till sägande alla af en näringsidkare utgifna varaktiga underskriftsfullmakter. Det
torde kunna anses vara en i det hela mera ändamålsenlig anordning, som vidtagits i de
tyska, ungerska och schweitziska lagarna, då de tillämpat förevarande publicitetssystem
endast på ett bestämdt begränsad^ genom ett visst formelt yttre kännetecken utmärkt
slag af underskriftsfullmakter, för hvilka lagen förmår att bestämma en viss, efter de
befintliga förhållandena afpassad omfattning. I öfverensstämmelse med det nyss anförda
måste man särskildt erkänna det riktiga deri, att dessa lagar icke tillstädja, att genom
anmälan till handelsregistret tredje man blir. bunden af inskränkningar inom det område,
som sålunda blifvit i lagarna bestämdt för fullmakterna. Deremot hafva komiterade med
hänsyn till den rådande upfattningen i de tre nordiska länderna icke kunnat följa
den tyska handelslagen, för så vidt denna, på samma gång han påbjuder anmälan af
hvarje prokura, förklarar alla inskränkningar i en sådan vara ogiltiga äfven i förhål¬
lande till tredje man, som bevisligen haft derom vetskap. Med hänsyn särskildt till det
gängse bruket att i mycket stor utsträckning begagna beteckningar, sådana som »per pro¬
kura», »p. p.» o. s. v. hafva komiterade icke tilltrott sig att antaga en så sträng regel,
som att icke någon inskränkning, hvilken kan hafva blifvit gjord i det lemnade updraget
åt en person, som utan motsägelse från sin principals sida begagnar ett tillägg af omför-
malda slag då han underskrifver något å dennes vägnar, får under några omständigheter
åberopas mot tredje man. Den synnerligen vidsträckta omfattning, som prokuran fått i
den tyska handelslagen, torde icke heller ligga i prokurans natur. En regel sådan som den
tyska lagens skulle ock på grund af nyss angifna förhållande möta stora betänkligheter
i de nordiska länderna. Så väl härutinnan som i afseende å inskränkningars verkan gent
emot tredje man, hvilken haft kännedom om dem, hafva komiterade trott sig böra före¬
draga reglerna i den schweitziska lagen. Men, på samma gång följaktligen enligt denna
lags föredöme inskränkt prokura icke förbjudits i förslaget, har å andra sidan tillfälle att
till uptagande i registret anmäla en sådan prokura ansetts icke böra beredas. Det måste
nämligen blifva vilseledande, att anmälan skulle få intagas i registret, men att det oaktadt
tredje man egde rätt att förbise den uplysning, som i nämnda hänseende finnes derstädes.
Denna synpunkt har åter måst leda till förslaget, att anmälan af en meddelad prokura i
allmänhet endast blir en frivillig sak. En prokura, i hvilken icke någon inskränkning före¬
kommer, skulle således kunna men icke behöfva anmälas. Atertages en anmäld prokura, bör
ock anmälan härom göras till handelsregistret, enär tredje man med skäl kan förutsätta, att
den fullmakt, som intagits i registret, gäller intill dess åter kallelsen på samma sätt bragts
till allmän kännedom. A den andra sidan måste kungörandet af återkallelsen hafva den
verkan, som i förre delen af § 21 angifves för firma. Med en sådan anordning antages
en skarp gräns komma att i verkligheten förefinnas mellan anmäld prokura och andra
underskriftsfullmakter. Mången skulle säkerligen draga i betänkande att inlåta sig i för¬
handlingar med någon, hvars prokurafullmakt icke blifva anmäld, hvilket åter komme att
verka såsom en kraftig sporre att anmäla lemnad prokura. Ett verksamt medel att vinna
samma ändamål torde ock ligga i bestämmelsen, att en anmäld prokura kan återkallas
genom anmälan till handelsregistret, enär på grund häraf en prokura måste intagas i re¬
gistret, för att den skall kunna på ett fullt verksamt sätt återkallas.
' Angående de särskilda bestämmelserna i tredje kapitalet må följande anföras.
Det lagstadgade innehållet af de i förevarande kapitel afsedda fullmakter är i en¬
lighet med förut omtalade grundsatser angifvet i § 23 på väsendtligen samma sätt som i
den schweitziska obligationsrättslagen. Det formela kännetecken, som enligt denna para¬
graf jämförd med den 26:te fordras, för att on fullmakt skall blifva hänförlig under la¬
35
gen, är detsamma som ’ enligt nyss nämnda samt tys a ocli ungerska lagarna och läm¬
par sig äfven för de tre nordiska länderna med hans n till der gängse bruk. Angående
fullmaktsgifvarens person upställer paragrafen den for rån, att han skall vara innehafvare
af en enligt lagen anmäld firma. Orden »det, som angår rörelsen» innebära, att pro-
kuristen på grund af prokura endast kan förbinda h fvudmannen vid afhandlingar, som
höra till den rörelse, för hvilken prokuran gifvits, säl des icke vid sådana, som angå en
annan af principalen under annan firma drifven rör lse, eller sådana, som alldeles icke
ligga inom affärslifvets område. Vid afgörande af frågan, huruvida en person, som
inlåtit sig i handel med prokuristen, varit befogad tt anse det afhandlade ligga inom
rörelsens område, kan, såsom af det förut sagda f amgår, den i firmaaanmälan lem-
nade upgift om rörelsens beskaffenhet blifva att ta a i betraktande. Bemyndigandet
att afhända hufvudmannen eller med gäld belasta h ns fasta egendom kan naturligtvis
gifvas vare sig i sjelfva prokuran eller särskildt. För laget att för denna rätt skall for¬
dras uttryckligt bemyndigande öfverensstämmer med schweitziska obligationsrättslagen.
Slutstadgandet i den svenska texten är nödvändiggjord af hit hörande bestämmelser i kap.
15 §§ 4 och 7 rättegångsbalken. Det faller af sig sj lft, att en prokurist måste för att
kunna begagna sig af prokuran såsom rättegångsfullm kt visa, antingen att prokuran icke
blifvit anmäld till registret, eller ock, om den anmälts, att a mälan ej skett om dess återkallande.
För Danmark och Norge har icke någon uttrycklig fö eskrift i denna punkt varit behöflig.
Den i § 24 föreslagna bestämmelsen förekommer i ofvan anförda främmande lagar :).
I det der angifna fallet är ej fråga om flere prokuror, utan endast om eu, enär fullmakten
är gifven flere i förening.
Enligt hvad redan förut omtalats, är regeln i § 25 densamma som i schweitziska lagen.
Såsom exempel på begränsningar, hvilka blifva utan erkan, nämner tyska handelslagen
utöfver den i komiterades förslag uttryckligen omtalad jämväl, att prokuran skulle gälla
endast för vissa affärer eller slag deraf, eller att den e dast må begagnas under vissa om¬
ständigheter eller på upgifna ställen. Såsom ett ytte ligare under paragrafen inbegripet
fall kan anföras ett förbehåll derom, att två person r, hvilka af en .firmas innehafvare
fått hvar sin prokurafullmakt, endast kunna i förening göra påskrifter å vexlar.
Första punkten i § 26 motsvarar reglerna i § 1 och får lika litet som denna för¬
stås så, att en underskrift, som verkstälts på anna än'det angifna sättet, icke skulle
vara bindande, när det uplyses, att den är gjord på llmaktsgifvarens vägnar. I andra
punkten är för att förekomma hvarje tvifvel uttryck igen sagdt hvad som är en gifven
följd af regeln i första punkten jämförd med § 24.
Det från tyska handelslagens art. 53 och ungers lagens § 50 hemtade stadgandet
i förslagets § 27, att en prokurist icke eger öfverlåta rokuran på annan, innebär natur¬
ligtvis icke, att prokuristen skulle vara obehörig att gifva annan ett mindre vidsträckt
bemyndigande att ingå athandlingar å hufvudmanne s vägnar, enär behörigheten att
gifva sådana updrag ligger inom prokurans omfång, s dan denna blifvit bestämd i § 24,
och den här gjorda inskränkningen blott gäller prokur ns öfverlåtande i dess helhet, eller
med andra ord rättighet att göra annan till hufvudma nens prokurist* 2).
Föreskrifterna i § 28 äro likadana med tyska, ngerska och schweitziska lagarnas
motsvarande bestämmelser 3). Regeln i andra punkten skiljer sig i väsendtlig mon från de
0 So tyska Ifandelslagen art. 41 st. B ungerska lagen § 7 ocli schweitziska obligationsrättslagen
art. 424. *
2) Jfr do uttryckliga bestämmelserna i detta hänseende i tyska handelslagen art. 42 och ungerska
lagen § 38 samt för schweitziska rätten den i bilagan flerstäd s anförda kommentarie af Schnoider och
Fick n:r 3 till art. 423.
8) Se tyska handelslagen art. B4, ungerska § 51 samt schw itziska obligationsrättslagen ärt. 428.
36
allmänna civilrättsliga reglerna för vanligt syslomannaskap meh finner sin förklaring i
det förhållande, att det nästan alltid skulle lända dem, som inträda i fullmaktsgifvarens
ställe, till skada, om den af honom drifna rörelsen måste afstadna så snart han dött.
För förslaget i första punkten af § 29 är redogörelse redan lemnad. Då derstädes
jämte begränsning begagnas uttrycket »förbehåll», har anledningen dertill blott varit den, att
en bestämmelse, att flere endast i förening må begagna prokuran, svårligen kan kallas för
en begränsning. Öfriga stadganden i paragrafen motsvaras af stadganden i §§ 14 och
20. Att det är fullmaktsgifvaren, som skall besörja anmälan, torde få anses klart på
grund af första styckets andra punkt.
Med det i § 30 begagnade uttrycket ändring af prokura syftas på de fall, då sådan
fullmakt, meddelad flere personer hvar för sig, förvandlas till kollektivprokura eller tvärt¬
om, eller flere eller andra än de från början bestämda skola underskrifva en kollektiv¬
prokura. Oaktadt i dessa fall, strängt taget, en eller flere prokuror återkallas och nya.
i stället utfärdas, har det allmänna språkbruket ansetts fordra att nyttja omförmälda be¬
nämning. I afseende å denna paragraf må i öfrigt upmärksamheten fästas derå, att det
ansetts onödigt upställa den fordran, att der omtalade anmälanden skola ske personligen
eller vara af vitnen styrkta. Ansvar för underlåten anmälan har af den anledning icke
föreslagits, att de i samma paragraf uptagna civilrättsliga påföljderna af sådan under¬
låtenhet ansetts komma att blifva tillräckligt verksamma.
§ 31.
Bristen för Danmark och Norge på lagbestämmelser inom bolagsrättens område har,
såsom redan förut omtalats, medfört nödvändigheten att i förslaget intaga förklaringar
öfver betydelsen af de benämningar, som begagnats för de särskilda slagen af bolag, så
vidt icke denna betydelse kan antagas vara ostridig. Det bör ock genast erinras, att de
här gifna förklaripgar, såsom ock i början af paragrafen antydes, endast afse att angifva,
huru benämningarna blifvit i denna lag begagnade med hänsyn till dess bestämmelsers
tillämpande, så att afsigten icke varit att gifva förklaringar, som skulle räcka utanför det
område, som gjorts till föremål för lagens föreskrifter. Då det dansk-norska förslagets
§ 31 lit. a jämförd med lit. b bestämmer kommanditbolaget såsom det bolag, som be¬
står af en eller flere delegare, hvilka med hela sin förmögenhet en för alla och alla för
en svara för bolagets förbindelser (fullt ansvariga delegare), samt af en eller flere delegare,
hvilka svara endast med de insatser eller det aktiekapital, med hvilka de till handels¬
registret anmälas skola deltaga i rörelsen (kommanditdelegare), har följaktligen bestäm¬
melsen endast den betydelse, att derigenom angifvits de vilkor, under hvilka förslagets
föreskrifter om kommanditbolag äro tillämpliga. Dess väsendtliga ändamål är att gifva
registerföraren ett påtagligt kännetecken vid pröfningen af frågan, huruvida en aflemnad
firmaanmälan skall behandlas såsom ett kommanditbolags anmälan. Deremot är genom
denna bestämmelse icke något afgjordt derom, huruvida den, som utan anmälan till han¬
delsregistret gjort insats i och upburit andel af vinsten af en rörelse (jfr § 31 lit. b),
kan komma att i förhållande till fordringsegarna betraktas såsom kommanditdelegare
eller bör anses som vare sig en vanlig borgenär eller en borgenär, som intager en sär¬
skild ställning till öfriga fordringsegare.
Andra punkten af paragrafens lit. a innebär hufvudsakligen, att reglerna i första
stycket af § 12 samt i andra punkten af andra stycket i § 19 äro tillämpliga äfven på
här omtalade bolag. Bestämmelsen i lit. b åter har väsendtligen sin betydelse i att.klar¬
göra, att rätt att begagna en firma, som antyder ett bolag, icke tillkommer enskild nä-
37
ringsidkare på den grund, att personer, utan att vara enligt lit. a upgifna såsom komman-
ditdelegare, insätta medel i rörelsen, en formation, som enligt regeln skulle motsvara den
tyska handelslagens »stille Gesellshaft».
Hvad som nu är sagdt om den allmänna beskaffenheten af stadgandena i § 31
gäller äfven den svenska texten, hvilken i öfrigt skiljer sig från de båda andra ländernas
* först och främst deri, att den berör endast de i § 18 omtalade bolag. Orsaken härtill
•är, såsom redan i det föregående blifvit antydt, den, att den svenska bolagslagstiftningen
icke känner kommanditbolag mer än i ett fall, som icke skulle blifva hänförligt under
firmalagen. Tillvaron af en lagstiftning för aktiebolag har ock gjort det möjligt att i den
svenska texten bestämma de i § 18 omförmälda bolag (intressentskap, föreningar), så som de
der icke tillhöra något bland de slag af bolag, för hvilka särskilda regler annorstädes blifvit
gifna. En sådan negativ bestämning skulle åter för Danmark och Norge taga sig ganska
egendomlig ut, i det att den komme att innefatta, att med annat bolag med begrän-
sadt ansvar förstås ett bolag, som hvarken är- handels- eller kommandit- eller- aktiebolag.
En dylik allmän begreppsbestämning har för öfrigt ansetts kunna undvaras, enär af sjelfva
den begagnade benämningen torde otvätydigt framgå, att derunder inbegripes hvarje
bolag, som står utanför de under särskilda grupper samlade bolagen, kommanditbolag
och aktiebolag, och hvars delegare icke alla äro fullt ansvariga (jfr lit. a). För att före¬
bygga ett missförstånd, som ligger nära till hands, har det dock ansetts lämpligt att
i lit. c förklara, att såsom bolag med begränsad! ansvar anses hvarje bolag med
vexlande antal delegare eller vexlande kapital (förbruks- och produktionsföreningar
o. dyl.), äfven om delegärna äro fullt ansvariga.. Att de om bolag med begränsad! ansvar
i förslaget uptagna föreskrifter böra gälla dylika föreningar, torde icke kunna vara tvifvel¬
aktigt och öfverensstämmer för öfrigt med hvad som gäller i andra länder. Benämningen
»bolag med begränsad! ansvar» kan ej heller anses alldeles oegentlig för slika föreningar,
enär det tillfälle, delegarna på grund af så väl bolagets beskaffenhet som den gällande
lagstiftningen hafva att genom sitt utträdande ur bolaget undandraga sig. ansvar för dess
gäld, gör, att det personliga ansvaret, hvarpå bolagets kredit skall grundas, icke har
samma stadga som i ett vanligt handelsbolag.
Då styrelse enligt svenskt språkbruk i allmänhet afser flere personer, som enligt
särskilda föreskrifter ega fatta gemensamma beslut för dens räkning, af hvilken de fått
sitt updrag, har i den svenska texten måst intagas en förklaring för att visa, att föreva¬
rande lag under detta uttryck äfven inbegriper en person, som eger utöfva den makt, hvilken
vid aktiebolag tillkommer styrelsen, och hvilken är densamma, som sjölagen i § 14 till¬
lägger hufvudredaren för fartyg med flere delegare. Om anledningen, hvarför det svenska
förslaget gjorts tillämpligt på rederier för fartyg med flere delegare, skola närmare up-
lysningar lemnas här nedan vid redogörelse för det område, inom hvilket lagen är afsedd
att gälla.
§§ 32 och 33.
Bestämmelserna i den första af dessa paragrafer äro redan till en del omtalade vid
redogörelsen för förslagets § 3. De torde icke behöfva någon närmare förklaring.
Såsom ofvan vid § 1 omtalats, har den dansk-norska textens § 33 lemnat den,
hvars anmälan afvisats, fritt val mellan att vända sig till domstolen eller att söka än¬
dring i administrativ väg. Enligt den norska texten kan han, om han bestämmer sig
för domstolsvägen, utan vidare omgång få saken afgjord i första instansen. Föredrager
han åter att klaga hos den högre administrativa myndigheten, blir han bunden af dess
beslut; men detta beslut kan naturligtvis lika litet som ett utslag, fäldt af domstolen i
ett mål mellan åklagaren och den, som gjort anmälan, inverka på tredje mans rätt.
38 •
Denne är följaktligen oberoende af ett sådant utslag oförhindrad att få genom domstols
pröfning den frågan afgjord, huruvida han förnärmats i sin rätt derigenom, att en annan
på grund af justitieministerns eller regeringsdepartementets resolution förklarats berät¬
tigad att få sin firma införd i registret.
De norske komiterade böra derjämte uplysa, att de vid förslagets affattande åsyftat
vinna det mål, att endast en ohetydlig ändring skulle blifva af nöden, om förandet af
handelsregistren öfverlåtes åt domstolarna. Under denna förutsättning skulle nämligen'
icke något vidare behöfvas än att åt § 1 gifva denna lydelse:
»I Christiania skal der af Byretten og Byskriveren, i de andre Kjobsteder og i
»Ladestederne af vedkommende Underdommer og paa Landet af Sorenskriveren fores
»ett Handelsregister----».
och ersätta § 33 med en ny, så lydande:
»Afvises en Anmeldelse (§ 2), kan Anmelderen kraeve Beslutningen afgifven i Form
»af Kjéndelse.»
Om för detta fall det skulle anses nödvändigt, att medgifva.ett mera beqvämt sätt för
klagan än enligt nu gällande norska rättegångsregler, kunde detta ske genom att till sist
anförda bestämmelse foga ett tillägg af detta innehåll:
»og Paaanke af samme ivserksat af Registreringsmyndigheden. Denne skal i saa
»Fald strax oversende Anmeldelsen, ledsaget af dens Bilag og de Forklaringer, som fra
»begge Sider maatte vsere afgivne, til vedkommende Ret, der efteråt Sägen er bleven
»sat i Omlob mellem eller er bleven föredraget for Rettens Medlemmer, afgjor om
»Kjendelsen skal opretholdes eller ikke».
För Sverige har i fråga om ändring i beslut öfver vägran att intaga en anmälan'!
registret icke behöft eller kunnat föreslås annat än i § 33 en hänvisning till hvad i all¬
mänhet är i ämnet stadgadt.
På grund af bestämmelsen i andra stycket af den danska textens § 33 skulle der
berörda slag af tvister i Kjöbenhavn instämmas till sjö- och handelsrätten och utanför
Kjöbenhavn behandlas enligt reglerna för »Gjsesteretsbehandling». Se lagen om inrättande
af en sjö- och handelsrätt i Kjöbenhavn den 19 februari 1881 § 61.
§ 34.
Den norska texten har uptagit innehållet i nu gällande firmaregisterlags § 9 un¬
der en något ändrad form. Man har nämligen förestält sig, att, medan det för bolag
med begränsad! ansvar är sjelfklart och för handelsbolag naturligast, att laga domstol i
alla saker, således äfven vid fråga om intagning i inteckningsprotokollet (Thinglsesninger)
bestämmes efter det ställe, der rörelsen drifves (Forretningeas Hjemsted), tillämpning af
samma grundsats på enskild näringsidkare skulle möta afgörande betänkligheter. Redan
nu är det mindre lämpligt, att tredje man för att få reda på de i inteckningsprotokollet
införda utmätningar af lösören och fartyg samt förpantningar af fartyg, måste, när en¬
skild näringsidkares rörelse drifves på annat ställe, än der han bor, genomgå intecknings-
boken (Panteregistret) både vid hans personliga och vid hans efter rörelsen bestämda fo¬
rum, och att den laga domstolen skall bero af en ofta oklar skilnad mellan gäldenärens
enskilda förbindelser och dem, som angå hans rörelse. De svårigheter, som följa af ett
sådant särskiljande af rörelsen och enskilda angelägenheter, blefve väsendtligen ökade,
om regeln framdeles skulle tillämpas jämväl på enskild näringsidkare, som drifver rörel¬
sen under eget namn, i hvilket fall icke något yttre kännetecken skulle finnas.' Derför
39
har den omtalade regeln inskränkts vid enskild näringsidkare till stämning i tvistemål
(Sögsmaalstilfselde).
Äfven bestämmelsen i den danska textens första stycke är väsendtligen öfverens¬
stämmande med den norska firmaregisterlagens § 9; dock att föreskriften om laga dom¬
stol i första punkten måst i allo begränsas till stämning i tvistemål. I afseende å de '
afvikelser, som det danska förslaget följaktligen gjort från 1862 års firmalag § 15, hän¬
visas till hvad ofvan sid. 10 yttrats vid fråga om nyss omförmälda bestämmelser i den
horska lagen.
Hvad som föreslagits i sista stycket af de danska och norska texterna är detsamma
som' för närvarande gäller. Se danska lagen af år 1862 § 13 och norska af år 1874 § 6.
Det svenska förslaget till denna paragraf är affattädt i nära öfverensstämmelse med
hit hörande delar af kungl. förordningen angående utvidgad näringsfrihet den 18 juni 1864.
§ 35 jfd med svenska § 5.
I den dansk-norska § 35 äro de olika slag af verksamhet angifna, vid hvilka lagens
bestämmelser och särskildt skyldigheten att anmäla firma äro tillämpliga. Den gräns,
lagförslaget i sådant hänseende utstakar, öfverensstämmer i det väsendtliga med nu gäl¬
lande norska lag om firmaregister och sammanfaller i hufvudsaken häri med den, som i
nu gällande lagstiftning updragits för skyldigheten att föra auktoriserade handelshöcker,
och jämväl med konkurslagstiftningens (norska konkurslagen den 6 juni 1863 § 6 och danska
den 25 mars 1872 § 45) begränsning vid upställande af särskilda regler för köpmän. Skyldig¬
heten att anmäla firma torde lika väl som den särskilda ställningen i konkursrättsligt hänse¬
ende och skyldigheten att föra handelshöcker enligt sakens natur böra förutsätta en verksam¬
het, som åtminstone i de aldra flesta fall har en köpmannamessig karakter, och vid hvilken
fråga kan upstå om begagnande af kredit i större omfattning. I full öfverensstämmelse här¬
med har förslaget i olikhet med 1862 års danska, men i enlighet med 1874 års norska
lag från det område, inom hvilket lagen skulle gälla, uteslutit sådana handtverkare, som
endast på beställning tillverka eller sälja af dem sjelfva tillverkade varor och således
alldeles icke äro köpmän (handlande). Då förslaget derjämte, hvad vidkommer handlande,
inskränkt anmälningsskyldigheten till dem, som drifva handel på grund af tillståndsbevis
till handel, skulle deraf följa, att äfven sådan handel, som idkas på grund af tillstånds¬
bevis till annan näring, särskildt handtverk (se danska näringslagen den 29 december
1857 § 23 och norska handelslagen den 8 augusti 1842 § 9), icke äro att hänföra under
lagen. Detta torde få anses väl öfverensstämma med ofvan angifna synpunkt, då i fråga
varande näringsidkare, äfven om de kunna kallas handlande, icke äro skyldiga att föra
egentliga handelshöcker eller hänförliga under konkurslagstiftningens bestämmelser om
köpmän och följaktligen icke heller i den öfriga handelslagstiftningen upfattas såsom
handlande i egentlig mening (köpmän). Det hör ock erinras, att, då de inskränkningar
i afseende å en begagnad firmas beskaffenhet, som för närvarande äro fästade vid an¬
mälningsskyldigheten, skulle enligt förslaget bortfalla, lagens tillämpning på handtverkare
komme att göra registerföreningen synnerligen omfattande. Följden häraf skulle blifva
ett belamrande af registren, så att de i hufvudsaklig mon blefve beröfvade sin öfver-
skådlighet, utan att det besvär, som derigenom vållades det allmänna så väl som nä¬
ringsidkarna, stode i något skäligt förhållande till det gagn för den allmänna rörel¬
sen, som lagens tillämpning på i fråga varande näringsgrenar kunde medföra. Då ofvan
omtalade begränsning af anmälningsskyldigheten för handlande tillika medför, att sådan
handel, som är fri näring, icke träffas af lagen, öfverensstämmer äfven detta med den
angifna synpunkten. På grund af samma åskådningssätt har slutligen från det danska för-
40
slaget sådan handel uteslutits, som idkas på grund af hvad man kallar bevillning (se
näringslagen af år 1857 §§ 51 och 57), bränvinshandel (samma lag § 48 samt § 56 jäm¬
förd med lagen angående utvidgad näringsfrihet i Kjöbenhavns omgifningar den 23 februari
1866 § 2) samt handel med hökarevaror och handel, som idkas på grund af de i närings¬
lagens §§ 49, 50 och 52, jämförd med nyss omtalade lag af den 23 februari 1866 § 2,
samt § 57 omtalade slag äf burskap eller näringsbevis. Flere .särskilda liknande slag
af handel äro, om än icke alldeles på samma sätt eller i samma utsträckning, för Norge
af enahanda grund undantagna redan på grund af hufvudregeln. Med hänsyn till for¬
men för bestämmelserna om lagens tillämpning på handel har det ansetts öfverflödigt
förklara, att de gälla icke blott när någon drifver handel i eget namn och för egen räk¬
ning, utan äfven när han drifver den i eget namn men för annans räkning (kommissions¬
handel). Deremot har det för Norge funnits vara nödvändigt .att särskilt omtala den
handel, som innefattas under skeppningsrörelse.
Jämte handel nämnes i § 35 särskild! förlagsverksamhet, som svårligen kan, strängt
taget, hänföras under handel men dock torde vara af beskaffenhet att böra dermed
likställas, vidare för Norge tillika annan till bok-, musik- eller konsthandel hörande
verksamhet, hvilken enligt handelslagen den 8 augusti 1842 § 16 der är fri näring.
Efter föredömet af lagstiftningen om konkurs och om bokföringsskyldighet och i öf¬
verensstämmelse med den danska firmalägen och den. norska lagen om firmaregister hafva
vidare både i det danska och det norska förslaget penninge- och bankrörelse gjorts lik-
stälda med den handel, som hänföres under lagen. Denna likställighet har på samma
sätt som i den danska konkurslagen utsträckts till de i andra länder under handel inbe¬
gripna speditions- och försäkringsrörelserna, dervid för det senare slaget icke någon skil¬
nad på grund af de stora intressen, som deraf beröras, gjorts derpå, huruvida innehaf-
varcn drifver rörelsen för egen eller främmande räkning, i eget namn eller såsom agent.
För de ömsesidiga försäkringsbolagen hafva dock lagens regler icke gjorts ovilkorligen bin¬
dande. Slutligen är i lagen medtagen fabriksdrift, dock för Danmark med den begränsning,
som följer af 1872 års konkurslag § 45, samt i den norska texten i enlighet med 1874
års lag jämväl bergverksdrift. Ått deremot rederirörelse icke är bland de yrken, för
hvilka anmälningsskyldighet skulle finnas enligt § 35 a, har för Danmark sin förkla¬
ring deri, att de nödiga uplysningarna om dem, som drifva denna verksamhet, lemnas
i de skeppsregister, som inrättats enligt lagen om danska fartygs inregistrering den 13
mars 1867 (se § 7). Det är äfven tvistigt, huruvida rederier för fartyg med flere delegare
(Partsrederier) äro anmälningsskyldiga enligt nu gällande lag af den 23 januari 1862. I
Norge finnas visserligen ännu icke några skeppsregister, men med hänsyn å ena sidan till
sannolikheten deraf, att förslag till bestämmelser om sådana register snart nog skola fram¬
läggas, och å den andra till det besvär, tillämpning»! af firmalagens bestämmelser på de
i Norge utomordentligt talrika rederierna af nämnda slag skulle vålla för dessas ofta i
affärer ringa förfarna delegare, och det öfverfyllande af registerna, som deraf blefve en
följd, har det äfven för Norge, i enlighet med hvad som gäller enligt 1874 års lag om
firmaregister,' i allmänhet ansetts riktigt att hålla detta slag af verksamhet utanför
förevarande lagförslag. Yigten af först nämnda skäl synes icke i någon väsendtlig grad
förringas deraf, att, äfven om sådana rederier medtoges i förslaget, det alltid stode öppet
att, derest föreskrifter om deras intagande i egna skeppsregister sedermera komme till
stånd, göra den ändring i firmalagen, som tarfvades för att förekomma dubbel registrering.
Det har nämligen ansetts vara icke blott i och för sig mindre önskligt att föreslå något,
som enligt all sannolikhet i en nära framtid måste ändras, utan äfven olämpligt att or¬
saka i fråga varande personer det besvär, som anmälningsskyldighet efter förevarande
41
lag skulle medföra, då anledning funnes dertill, att n ny lag snart skall beröfva anmälan
dess betydelse och ny anmälan till ett annat regist r kräfvas. Endast när rederirörelse
drifves af aktie- eller kommanditaktiebolag, torde mera omfattande uplysningar än de,
som naturligen höra till ett skeppsregister (jfr. 1867 års danska lag), vara af nöden, och
för detta fall är äfven anmälan till firmaregistret på liden i § 35 lit. b.
Enligt sist omtalade ställe gälla förslagets öreskrifter i allmänhet aktie- och
kommanditaktiebolag oafsedt föremålet för deras v rksamhet, allenast denna går ut på
förvärf. Så är ock förhållandet enligt tyska och ungerska handelslagarna samt den
schweitziska obligationsrättslagen, hvilka lagar till ch med inbegripa sådana aktiebolag
och kommanditaktiebolag, hvilkas verksamhet icke h fva förvärf till ändamål.
Att enligt lit. c. anmälningsskyldigheten utstr"ckts till sparbanker, hvilka i de fle¬
sta fall torde hafva sådana organisation, att de ic e äro hänförliga under några af de
förut omtalade slagen, är för Danmark särskilt p alladt deraf, att sådan anmälnings¬
skyldighet redan nu finnes enligt lagen angående sparbanker och lånekassor den 28
maj 1880 § 10. Deremot har i olikhet med en del främmande länders lagar i öfrigt
föreningar med vexlande antal delegare eller vexlande kapital inrymts i lagen, endast
så vida de drifva en verksamhet, som är hänförlig under § 35 lit. a. Orsaken härtill
är att söka deri, att till dylika föreningar, hvilkas förhållanden icke ordnats genom några
allmänna lagstiftningsregler, räknas en mängd olika slag, hvilkas verksamhet i många
fall är så ringa och begränsad, att tillämpning på dem af lagens regler om bolag med
begränsadt ansvar skulle blifva orimlig och dertill utan gagn, enär den skulle sakna verk¬
lig betydelse för den allmänna rörelsen. Den omtalade bristen på lagbestämmelser inom
detta område skulle ock leda till ständiga tvifvelsmål, huruvida en anmälningsskyldig för¬
ening vore för handen eller ej.
Det i andra stycket af § 35 gjorda undantag för föreningar, hvilkas reglementen
faststälts af den lagstiftande magten, är hemtadt från den norska firmaregisterlagen § 2.
I öfverensstämmelse med hvad sålunda komme att gälla enligt de danska och norska
förslagen, har det svenska förslaget upstält såsom hufvudgrundsats, att lagen skall
afse de personer, som äro skyldiga att föra handelsböcker och intaga en särskild
ställning enligt konkurslagen; och då det der låtit sig göra att upställa regeln
utan särskildt upräknande af de olika slag af näringsidkare och bolag, som skulle
falla under densamma, har stadgandet kunnat och bort intagas på sin naturliga plats
i § 5, hvarest på motsvarande ställe i de båda andra ländernas texter en hänvisning
till § 35 förekommer. Betraktar man nu ordalagen i den svenska textens § 5, skall man
finna, att med två undantag, hvarom mera nedan, anmälningsskyldigheten enligt lagen
skulle hvila på en hvar, som vill idka handel elle annan näring, med hvars utöfvande
följer skyldighet att föra handelsböcker. De bestäm elser, till hvilka firmalagen sålunda
hänvisar, förekomma i §§ 1 och 2 af kungl. föror ningen angående handelsböcker och
handelsräkningar den 4 maj 1855. Dessa lagrum stadga, att en hvar, som i den ord¬
ning, särskilda författningar innehålla, i stad eller, p landsbygden gjort till sitt yrke att
i gross eller i minut idka handel såsom näring, skall ehvad det är enskild man eller bo¬
lag, föra ordentliga handelsböcker, sådana förordninge närmare föreskrifver; att detsamma
gäller för den, som gjort till sitt yrke att tillverka eller bearbeta varor till försäljning;
att under förenämnda stadgande inbegripas de, so drifva penningehandel och bankrö¬
relse; de, som för egen räkning eller i kommissi n emottaga varor till utsäljning; de,
som för in- eller utrikes sjöfart bygga eller utrusta* kepp eller fartyg för att uplåta dem
på frakt eller försälja dem; de, som öfvertaga försä ring mot sjö- eller eld- eller annan
skada; idkare af apoteks-, boktryckeri- och bokförla srörelse, af gröfre eller finare smides-
Motiv till firmalagskomiténs förslag. 0
42
bruk, af verk för tackjernsblåsning och jerngjuteri, af fabriker och manufakturverk och
af de borgerliga yrken, som hafva till ändamål att till försäljning bereda lifsmedel eller
drycker, samt slutligen de, som gjort till sitt yrke att på beting öfvertaga upförande och
bättrande af hus och bygnader; men att från samma stadgande äro undantagna jord¬
brukare och idkare af de näringar, hvilka sammanhänga med jordbruket eller äro att
betrakta såsom föremål för liusflit; idkare af grufvedrift och bergsmannahandtering; handt¬
verkare, som hufvudsakligen på beställning förfärdiga varor, och de, som utan biträde af
annan än hustru och barn idka mångleri eller annan sådan mindre handelsrörelse eller
bereda lifsmedel eller drycker eller andra varor till försäljning.
Det allmänna vilkoret för bokföringsskyldighet är således, att en rörelse skall drifi*-
vas såsom yrke. Detta sammanfaller ganska nära med motsvarande vilkor enligt de
danska och norska förslagen, såsom af förestående redogörelse för dessa förslag framgår.
Den här gjorda upräkningen af de särskilda slag af näringsidkare, som enligt den svenska
lagstiftningen äro skyldiga att föra handelsböcker, visar ock, att äfven det sätt, hvarpå
* den allmänna regeln i Sverige tillämpats, företer väsendtliga likheter med de två andra
länderna, så att det, hvad beträffar enskilde näringsidkare eller handelsbolag endast är
undantagsvis, som en rörelses egare skulle blifva hänförlig under lagen endast i ett eller två
af de tre länderna. Ett vigtigt sådant undantag innehåller det i svenska textens § 35
intagna stadgandet, att sedelutgifvande enskilda banker äro stälda utanför förslaget.
För sådana bolag finnes en särskild lag, som uptager hvarjehanda publicitetsföreskrifter.
På grund häraf, och då denna lagstiftning för närvarande är under omarbetning, har
det ansetts riktigast att helt och hållet undantaga dylika bankbolag från lagens be¬
stämmelse!'. Skulle det sedermera visa sig, att sedelutgifvande bankbolag böra i finna-
registret uptagas, kan sådant helt enkelt ske genom att borttaga denna parägraf och, om
behofvet så kräfver, på vederbörande ställen införa för kommanditbolag bestämmelser mot¬
svarande dem, som finnas i de båda andra ländernas texter. I fråga om aktiebolag åter
har, såsom förut omtalats (sid. 16), anmälningsskyldigheten icke enligt det svenska,
förslaget gjorts beroende af skyldigheten att föra böcker, utan skulle alla aktiebolag*
vara underkastade lagens bestämmelser. Närmaste anledningen härtill har varit den,
att de i gällande aktiebolagslag intagna bestämmelser, som öfverflyttats till förslaget och
der fullständigats, icke gjort någon skilnad mellan olika slag af sådana bolag. Då det
vida öfvervägande antalet af aktiebolag i Sverige har en verksamhet, som går ut på
förvärf, torde ej heller i denna punkt någon skiljaktighet af praktisk betydelse finnas-
mellan det svenska förslaget å ena och de båda öfriga ländernas å andra sidan.
Att deremot i fråga om det område, inom hvilket lagen skall gälla för andra bolag
med begränsadt ansvar, en väsendtlig olikhet i tillämpningen kommer att visa sig i Sverige
jämfördt med Danmark och Norge, har icke kunnat undvikas på grund af den förut
(sid. 21) omtalade bristen på svensk lagstiftning i ämnet.
Vid jämförelse med svenska texten till § 31 framträder en annan hit hörande skiljak¬
tighet, som torde fordra närmare förklaring. Oaktadt den utsigt, som kan finnas derför, att
komitén för utarbetande af likartade sjölagar för do tre nordiska länderna kommer att
föreslå rederiers uptagande i skeppsregister, hafva de svenske komiterade icke tilltrott sig
att hemställa, att de under § 18 hänförliga rederier för fartyg med flere delegare skulle nu
undantagas från firmalagens bestämmelser. Den allmänna regeln enligt det svenska för¬
slaget är, att alla bokföringsskyldiga näringsidkare skola uptagas i handelsregistret, och
undantag från denna regel är icke medgifvet mer än i ett enda fall, i hvilket annat publi-
citetsförfarande är föreskrifvet. Mot ett sådant undantag kan icke vara något väsendtligt
att invända, men deremot torde afgörande betänkligheter möta att under öfvergångstiden,
intill dess skeppsregister hinna påbjudas, låta bokföringsskyldiga rederier för fartyg med
43
flere delegare vara fria från alla bestämmelser, som gå ut på att i den allmänna kreditens
intresse göra redarnas namn och andelar i fartyget, tillsättande af hufvudredare in. in.
bekanta. Om sedermera dylika rederier skola intagas i ett skeppsregister, vålla de nu i
angifna hänseende föreslagna bestämmelser i den svenska texten icke den ringaste svårig¬
het för denna ändrings genomförande, enär då allenast tarfvas, att, såsom nu skett med
sedelutgifvande banker, dylika rederier undantagas och de på dem syftande orden i §
31 uteslutas.
I afseende å slutstadgandet i de danska och norska förslagens § 35 må följande
anföras. Vid det förhållande, att gränserna för lagens tillämplighet å handlande blifvit
bestämda efter ett så yttre och formelt kännetecken som burskap eller annat näringsbe-
vis på handel, har det icke kunnat undvikas att utestänga en och annan handlande, som
på grund af rörelsens betydelse kunde med skäl göra anspråk på att få komma under
lagen, och för hvilken det med hänsyn till behofvet af kredit och de förbindelser, han
ikläder sig, kunde vara af vigt att få sin firma anmäld till handelsregistret. Af denna
anledning har genom omförmälda bestämmelse, som till en del återfinnes i den schweitzi-
ska obligationsrättslagen, tillfälle blifvit beredt handlande, vare sig enskilda personer eller
bolag, som icke enligt förut uptagna stadganden äro anmälningsskyldiga, att anmäla
sig till handelsregistret med den verkan, att de blifva helt och hållet underkastade
lagens bestämmelser. På samma skäl har en dylik möjlighet blifvit beredd ömsesidiga
försäkringsbolag.
För Sverige har ett dylikt stadgande icke varit behöfligt eller kunnat förenas med
sättet för bestämmande af området för lagens verksamhet.
Dansk-norska § 36.
De i denna paragraf uptagna taxebestämmelser öfverensstämma i hufvudsak med nu
gällande regler. Se 1862 års danska firmalag § 16 och 1874 års norska lag om firma¬
register § 10. Dock har för Danmark föreslagits enstaka nedsättningar, såsom i afgiften
för enskild näringsidkares firmaanmälan, likasom ock i den danska texten uptagits en
särskild lägre afgift för de på grund af lagen verkstälda notarialförrättningar. Från skyl¬
dighet att erlägga afgifter för anmälan hafva undantagits i det danska förslaget spar¬
banker, i det norska auktoriserade sparbanker, för hvilka lagen gäller, vare sig. att de
äro organiserade såsom föreningar med vexlande kapital eller icke. Det allmännyttiga
ändamålet torde kunna utgöra en tillräcklig grund för denna befrielse. Af delvis samma
orsak har både för Danmark och Norge föreslagits, att alla föreningar med vexlande
antal delegare eller vexlande kapital skulle vara fria från afgifter. Att någon afgift icke
skall erläggas för de i de två sista styckena af § 19 omförmälda anteckningar, följer
deraf, att paragrafen bestämmer afgifter endast för registrering af anmälanden. Hvad
angår Norge, märkes dessutom, att hela sportelväsendet är föremål för utredning.
Svenska § 36. Dansk-norskä § 37.
Den tid, inom hvilken de bestående firmor, som lagen afser, skola anmälas till- det
af lagen föreskrifna firmaregister, har blifvit bestämd till tre månader från lagens trä¬
dande i kraft. Stadgandet härom afser naturligtvis, såsom ock de begagnade ordalagen
visa, sä väl de firmor, hvilka blifvit anmälda enligt gällande lagstiftning, som de, hvilka
icke förut anmälts, dock att i först nämnda fall registreringen skall enligt det dansk¬
norska förslaget ske utan betalning. Af samma omfattning är regeln (dansk-norska för-
44
slaget n:r 2)- att omförmälda firmor, så vida de dittils varit lagliga, må intagas i handels¬
registret, äfven om de icke upfylla fordringarna i §§ 6—8. Om en firma förut varit lagli¬
gen anmäld med vilkor eller begränsningar, som icke medgifvas i den nya lagen, kunna
dessa enligt den dermed sammanhängande dansk-norska textens bestämmelse äfven
uptagas i den nya anmälan; dock att vid alla de tillfällen, då delegarne i en rö¬
relse begränsat sitt personliga ansvar, utan att detta framgår af firman, till denna skall
göras ett sådant tillägg, som föreskrifves i § 7. Det behöfver knapt erinras, att de om¬
talade bestämmelserna icke gifva ett enligt nu gällande- danska firmalag såsom ansvarigt
(namngifvet), men med begränsning i ansvarigheten registreradt bolag rätt att med be¬
gränsningens bibehållande anmäla sig såsom handelsbolag, utan skall ett sådant bolag
anmälas såsom bolag med begränsad! ansvar (§ 18), hvilket ock tydligen är förutsatt i
sista punkten af n:r 1.
Enligt ett i paragrafens danska text tillagdt stadgande förfalla vid utgången af om¬
förmälda tid af tre månader samtliga på grund af lagen den 23 januari 1862 gjorda
anmälningar af firmor och fullmakter. Under nämnda tre månader kunna följaktligen,
intill dess ny anmälan registrerats enligt denna lag och, då fråga är om att åberopa re¬
gistreringen mot tredje man, tillika det i § 21 upstälda vilkor upfylts, anmälan enligt
den äldre lagen fortfarande kunna åberopas, dock att, så snart någon låtit registrera en
ny anmälan han naturligtvis icke. längre må åberopa en i en tidigare anmälan gjord, in¬
skränkning, som ej inbegripes i den nya anmälan.
Stockholm den 22 november 1884.
OSCAR ALMGREN. O. A. BACHKE. TH. JOH. HEFTYE.
A. KLUBIEN. C. F. RICARD. MORITZ RUBENSON.
V. C. Thomsen.
MOTIVER
TIL
DET AF DE SVEN SK-N ORSK-D AN SKE KOMMITTEREDE
UDARBEJDEDE
UDKAST
TIL
I
KJ0BENHAVN.
TRYKT HOS J. LI. SO HULTZ.
1884.
-Litterat underfegnede af den danske, norske og svenske Regering udnsevnte Kommit-
terede under 12. August 1882 havde afgivet det af os udarbejdede Udkast til Lov om
Beskyttelse for Varemserker, have vi i Fortssettelse af det os overdragne Hverv udarbejdet
det foranstaaende Udkast til Lov om Handelsregistre, Firma og Prokura. Dette Arbejde
er, efteråt vi allerede paa vört Made i Christiania i Oktober 1881 vare enedes om visse
ledendo Grundssetninger for et eventuelt Förslag, og efteråt et forelebigt Udkast var blevet
behandlet paa det af os i August 1882 i Sandefjord afholdte Made, blevet tilendebragt
dels ved Brevvexling, dels paa fselles Moder, der af os ere afholdte i Stockholm i Marts
Maaned 1883, i Kjobenhavn fra den 14. til den 19. August d. A. og i Stockholm fra
den 1 7. d. M. til idag.
Forinden vi gaa over til en Redegjarelse for de enkelte Bestemmelser i ovenstaaende
Udkast, skulle vi — idet vi med Hensyn til de Bestemmelser i fremmede Lovgivninger,
til hvilke Hensyn er taget ved dettes Udarbejdelse, kunne henvise til den vor Betäckning
som Bilag vedfejede, af de Kommitteredes Sekretär udarbejdede Sammenstilling af kerhen-
harende Lovbestemmelser —- forudskikke en Oversigt over den Ordning, som for Tiden i de
tre Riger er gjseldende paa det foreliggende Omraade.
For Danmarks Vedkommende har Lov om Benyttelsen af Firmaer samt af Fuld-
magter til åt underskrive per proeura in. m. af 23. Januar 1862 paabudt Ferelsen af
Registre, til hvilke der under de i Loven nsermere angivne Forudssetninger skal ske Anmeldelse
om Nseringsdrivendes Firmaer samt om staaende Fuldmagter, hvorved Nseringsdrivende be-
myndige Nogen til åt underskrive deres Firma. De nsevnte Registre, om hvis nsermere Ind¬
ikning instruktoriske Forskrifter ere givne ved Justitsministeriets Cirkulsere af 7. Maj 1 862,
feres ifolge Lovens § 10 af hvert Steds Gvrighed, i Kjobenhavn og Kjobstsederne af Ma¬
gistraten, paa Landet af Politimesteren. Af Registret kan Enhver imod en i Loven nser¬
mere fastsat Kjendelse (§ 16) erholde Oplysninger, enten mundtligt eller ved Udskrifter;
offentlige Myndigheder meddeles saadanne Oplysninger liden Betaling (§ 11). — Ved Siden
af åt indfore de modtagne Anmeldelser i Registret skal vedkommende Dvrighed ifolge § 10
foranstalte samme paa vedkommende Privates Bekostning offentliggjorte i den Berlingske
politiske og Avertissementstidende; nsermere Forskrifter om Ivserkssettelsen af denne Kund-
gjorelse ere givne i Indenrigsministeriets Cirkulsere af 24. Juli 1862.
Pligt til åt anmelde Firma paahviler — forsaavidt angaar Enkeltmand, dog kun under
de nedenfor nsermere angivne Forudssetninger i Henseende til Beskaffenheden af det Firma,
han vil bruge — ifolge Lovens §§ 1 og 6 Enhver, Enkeltmand eller Selskab, der vil drive
1
2
nogen borgerlig Näring, hvorved ifolge en ved Bekjendtgjorelse fra Kjobenhavns Magistrat
af 20. Novbr. 1862 kundgjort Skrivelse fra Justitsministeriet förstaas enhver Handels-,
Kommissions-, Haandvserks- eller Fabrikdrift, der drives som selvstsendigt Erhverv, liden
Hensyn til om den er bunden Nafring eller ikke. Drives paagjseldende Forretning af et
Selskab med flere ansvarlige Deltagere eller af et uansvarligt Selskab, kraeves ingen yderligere
Betingelser for Anmeldelsespligten, jfr. sairligt med Hensyn til det forstnaevnte Tilfelde
Lovens § 1 Nr. 2, bvorefter Pligt til åt gjore Anmeldelse paahviler Selskabet, hvad enten de
Paagjseldende ville drive Neeringen under Deltagernes forenede personlige Navne eller under en
enkelt Deltagers Navn eller under et andet saerligt Forretningsnavn. Drives Forretningen
derimod af Enkeltmand, indtrader Anmeldelsespligt kun, forsaavidt han vil bruge et For¬
retningsnavn, der indeholder andet eller mere end hans eget Navn; og selv da kraeves An¬
meldelse ikke, naar Vedkommende er en Enke, som vil benytte sin afdode Mands Navn
med Tilfojende af Ordet »Enke». Sam dreven af Enkeltmand bliver en Forretning efter
Loven af 1862 åt anse, uanset åt Vedkommende maatte have en eller flere kommandi-
taere Interessenterx).
Med Hensyn til Forretningsnavnets Dannelse föreskriver Lovens § 3, 2det Stykke,
for saadanne Forretningers Vedkommende, som have en eller flere ansvarlige Indebavere,
åt et Firma ikke maa indeholde noget Navn enten paa Personer, som ikke ere og heller
ikke have vseret (ansvarlige) Deltagere i Firmaet, eller paa Foretagender, der ikke staa og
ikke have staaet i nogen Förbindelse med Firmaet. Derimod indeholder Loven ikke
noget Paabud om, åt saadanne Forretningers Firma skal vtere et Personfirma. Ejheller
indeholder Loven nogen Bestemmelse om civilretlige Virkninger af, åt der i et anmeldel-
sespligtigt Firma er optaget et Navn, som efter det anforte ikke maa findes i samme,
— vsere sig nu, åt Anmeldelse er undladt, eller åt en Fejl er begaaet fra vedkommende
Registerforers Side. Det er saaledes navnlig et uafgjort Sporgsmaal, hvorvidt en kom-
manditaer Deltager, hvis Navn med Urette er optaget i Firmaet, som Folge heraf kommer
til åt haefte som an svarlig Deltager* 2). Om Dannelsen af uansvarligt Selskabs Forretnings¬
navn indeholder Loven ingen udtrykkolig Bestemmelse, og det er saaledes Gjenstand for
Tvivl, om det kan formenes et sligt Selskab åt före et Firma, der bestaar af Person-
navne '”'b
Ifelge Lovens §3, Iste Stykke, skal ethvert nyt Firma, hvorom Anmeldelse gjeres i
Henliold til § 1 o: af Enkeltmand eller ansvarligt Selskab, tydeligt adskille sig fra de paa
samme Sted bestaaende, ifelge § 1 anmeldte Firmaer. Overensstemmende hermed bestemmer
derhos § 4, lste Punktum, åt den, der först har valgt et Firma, har Raadighed over
samme og beholder denne saa laenge, indtil Firmaet opbaeves, eller Retten til dels Benyt-
telse af barn överdrages en Anden. Udtrseder af et Selskab en ansvarlig Deltager, hvis
Navn har vseret benyttet i Selskabets Firma, kraeves hans Tilladelse til dets fortsatte Be-
nyttelse (§ 4, 2det Punktum). Der Eneindehaveren af et Firma eller en Deltager i et Sel¬
skab, hvis Navn förekommer i dettes Firma, traeder hans Bo eller Arvinger i den ommeldte
Henseende i hans Sted; dog maa i dette Tilfaelde Anmeldelse om Firmaets Övergång ske
inden et Aar fra Dedsfaldet, idet det i andet Fald betragtes som ophaevet (§ 4, sidste
Punktum). — En lignende Eneret, som saaledes tilkommer Enkeltmand og ansvarligt Sel¬
skab med Hensyn til det af dem valgte Firma, tor i Kraft af de anforte Bestemmelsers
') Se Aagesen i Ugeskr. for Retsvsesen 1877. S. 47—48.
2) Se heroin Aagesen ant. St. S. 43.
“) Se med Hensyn til dette Spdrgsmaal Aagesen ant. St. S. 66—67.
3
Analogi, jfr. Lovens § 6, antages åt tilkomme uansvarligt Selskab med Hensyn til det af
samme anmeldte Navn.
Anmeldelsen om Enkeltmands eller ansvarligt Selskabs Firma skal ifolge L. 1862
§ 2 indeholde:
1) Firmaets Navn, Hjemsted og Nseringsvej;
2) Navnene paa alle ansvarlige Deltagere i Firmaet,
og (for ansvarligt Selskabs Vedkommende)
3) Oplysning om, hvem af Deltagerne der ere berettigede til åt underskrive Firmaets
Navn, samt om der maatte rare gjort nogen og da hvilken Indskraenkning i det
samtlige Deltagere i Almindelighed paahvilende solidariske Ansvar med Hensyn til en-
hver Firmaet paadragen Förpligtelse, saavelsom om, hvorvidt nogen af de under den
opgivne Nseringsvej faldende Forretninger maatte rare undtagen fra Firmaets Omraade.
Uansvarligt Selskabs (Förenings) Firmaanmeldelse skal angive:
1) Selskabets Navn, Hjemsted og Nseringsvej;
2) Navnene paa de Personer, der i Egenskab af Bestyrere eller paa anden Maade ere
bemyndigede til åt handle og underskrive paa Selskabets Vegne,
samt vsere ledsagede af et Exemplar af Selskabets Vedtsegter eller i det mindste et
Udtog, omfattende alle de Bestemmelser, som vedkomme Tredjemands Forhold til Sel-
skabet.
Förliden den förän omhandlede förste Anmeldelse bliver Anmeldelse dernsest åt gjore,
naar Forretningen (Firmaet) ophseves eller der iovrigt indtrseder Förändring med Hensyn
til noget Forhold, hvorom Oplysning henholdsvis ifolge § 1, jfr. § 2, eller § 6 skal med-
deles til Firmaregistret, se §§ 5 og 7; säfligt föreskriver § 4, 3dje Punktum, Anmeldelse,
naar en Deltager i et Firma dor. Samtlige her naevnte Anmeldelser skulle ske inden 3
Dage henholdsvis efter Ophsevelsen eller Förändringen (Dodsfaldet).
Ved Siden af de i det Foregaaende omhandlede Anmeldelser har Loven endvidere, som
ovenfor berört, paabudt Anmeldelse til Registret af Fuldmagter, hvorved Nogen, der driver
borgerlig Nsering (se ovenfor), bemyndiger en Anden til åt underskrive paa Firmaets
Vegne (per procura), se § 8. Pligten til åt anmelde saadan Fuldmagt er ikke betinget
af, åt Fuldmagtsgiveren er pligtig til åt anmelde Firma1). Bestemmelsen omfatter
kun Enkeltmand og ansvarligt Selskab; men ifolge de ovenanforte Regler i § 6,
jfr. § 7, vil en rasentlig lignende Anmeldelsespligt Ande Sted ved uansvarlige Sel-
skaber2). Hvilke nsermere Fordringer der maa stilles til Fuldmagtens Jndhold, for åt
denne skal blive anmeldelsespligtig efter § 8, er ikke sserligt angivet i Loven; åt Fuld-
magten udtrykkeligt skal lyde paa Underskrift per procura, eller åt den skal vsere ube-
grsenset, haves der ingen Hjemmel til åt fordre; derimod er det aabenbart forudsat i Loven,
åt Fuldmagtsforholdet har en varigere Karakter3). — Anmeldelsen, der skal vsere ledsaget
af en bekrseftet Afskrift af Fuldmagten, skal gjores inden 3 Dage efter dennes Med-
delelse, se § 8. Ifolge § 9 skal der paa samme Maade om enhver Förändring eller För¬
nyelse af en saadan Fuldmagt saavelsom om sammes Tilbagekaldelse, forsaavidt dens Ophor
ikke har vseret fastsat forud i selve Fuldmagten, ske Anmeldelse inden 3 Dage, efter åt
henholdsvis Förändringen eller Förnyelsen er sket eller Tilbagekaldelsen er traadt i Kraft.
') Se Aagesen anf. Sted. S. 100—1.
2) Se Aagesen S. 101—2.
3) Se herred i det hele Aagesen S. 102 ff.
4
De i Loven omhandlede Anmeldelser skulle ske til Dvrigheden i den övrighedskreds,
hvorunder eller hvorfra Nseringen drives, se §§ 1 og 6 ; det er i Overensstemmelse hermed
antaget, åt Anmeldelse kun kan Ande Sted i den Kreds, hvorfra Virksomheden drives, naar
der ikke findes nogen bestemt Kreds, hvorunder den drives1).
Med Hensyn til den förste Anmeldelse om et Firma, der har en eller flere ansvarlige
Indebavere, föreskriver Lovens § 2, åt den skal vtere underskreven af samtlige (ansvar¬
lige) Deltagere, hvis Underskrifter skulle vsere notarialiter bekrseftede eller vedkjendte af de
Paagjseldende ved personligt Mode for övrigheden. For uansvarligt Selskabs Vedkom- .
roende siges med Hensyn til den förste Anmeldelse i § 6, åt samme skal ske ved dets
Bestyrelse; om Bekräftelse eller Vedkjendelse af Underskrifterne siges intet. Om, hvem
der skal indgive de senere Anmeldelser, har Loven ikke udtrykkeligt udtalt sig, men
maa i saa Hänseende forudssettes åt have henholdt sig til, hvad der gjselder om den
förste Anmeldelse2 3). Åt det er vedkommende Fuldmagtsgiver, som skal indgive Anmeldel-
sen om en af de i Lovens §§ 8 og 9 ommeldte Fuldmagter, er ikke udtrykkeligt sagt,
men er aabenbart forudsat i Loven.
Ved Modtagelsen af de i Loven foreskrevne Anmeldelser skal Övrigheden ifelge § 10
paase, åt de ere overensstemmende med Lovens Bestemmelser. Anke over en af Övrigheden
tagen Beslutning om Anerkjendelse eller Ikke-Anerkjendelse af et Firma rettes til Inden-
rigsministeriet, uden åt dog Vedkommendes Adgang til åt faa Sporgsmaalet afgjort ved
Eettergang derved indskrsenkes, se § 12.
Begynder Nogen, der er pligtig til åt anmelde Firma, sin Forretning uden åt have
gjort saadan Anmeldelse, eller undlader Nogen inden den foreskrevne Tid åt indgive nogen
anden af de i Loven paabudne Anmeldelser, ifalder han Bodeansvar efter dens § 13.
Men ved Siden heraf har Loven knyttet vigtige civilretlige Folger til de i samme foreskrevne
Anmeldelser. Hovedbestemmelserne herom indeboldes i § 14, jfr. § 2 Nr. 3 (se ovenfor).
§ 1 4 begynder med åt udtale, åt de i Medför af Loven skete Anmeldelser og Bekjendtgjorel-
ser ero bindendefor alle Vedkommende i Forhold til Tredjemand, og bestemmer i Förbindelse
hermed for ansvarligt Selskabs Vedkommende, åt, saa Imnge andet ikke er anmeldt og
offentliggjort i Henhold til § 2 Nr. 3, antages det, åt Firmaet omfatter enhver under den,
paagjseldende Nseringsvej henhorende Forretning, og åt alle Deltagerne ere En for Alle og
Alle for En ansvarlige for allé Firmaets Forpligtelser, samt åt de alle ere berettigede til åt
handle i Firmaets Navn og åt underskrive paa dets Vegne, alt forudsat, åt ikke andet er
sserligt meddelt til den enkelte Tredjemand. Ved Bestemmelsen i § 2 Nr. 3 sammenholdt
med den nysanforte Bestemmelse i § 1 4 har Loven aabnet Deltagerne i et ansvarligt Selskab
Adgang til ved Hjselp af Firmaregistret med bindende Virkning for Tredjemand åt undergive
deres Ansvar for Selskabets Forpligtelser visse Bogrsensninger; navnlig ville de saaledes ad denne
Vej med bindende Virkning kunne fastssctte, åt de kun skulle svare til Selskabets Gjseld pro
rata8); derimod tor det antages, åt der ikke ved Anmeldelse og Offentliggjorelse kan
skaffes en Indskrsenkning Gyldighed, som maa anses uforenelig med de Paagjseldendes Egen-
skab af ansvarlige Deltagere, jfr. saaledes navnlig, åt det vedtages, åt Deltagerne kun skulle
hsefte med deres Indskud overfor Tredjemand4 *). Fremdeles har Loven ved de anforte Be-
') Se Kj0benli. Overrets Domme i TJ. f. R. 1867 S. 451 og 1879, S. 590.
’) Jfr. berved en Kbh. 0. R. D. i U. f. R. 1878 S. 235.
3) Se Aagesen anf. St. S. 16 ff.
4) Se Sfi- og Hand. R. DD. 18. Febr. 1875 i U. f. R. 1875 S. 239 og Kbh. Gjseldskommissions DD. af
12. Sept. 1879 og 8. April 1880 i TJ. f. R. 1881 S. 175 samt Aagesen S. 41—47.
5
stemmelser aabnet Adgang til med bindende Virkning for Tredjemand åt undergive den Del-
tagerne i et ansvarligt Selskab tilkommende Signaturret vilkaarlige Begransninger, saavel i
Hcnseende til Tiden, Stedet og Maaden, hvorpaa denne Bet kan udoves, som i Henseende
til Indholdet af de Förpligtelse!-, som af Vedkommende kunne stiftes; i sidstnsevnte Hen¬
seende ville Indskrsenkninger navnlig ogsaa kunne gjeres derigjennem, åt det anmeldes, åt
visse under den opgivne Nseringsvej faldende Forretninger skulle vaire undtagne fra Sel-
skabets Omraade 1). Paa samme Maade ville allehaande Indskrsenkninger i den Bestyrelsen
' for et uansvarligt Selskab tillagte Bemyndigelse til åt förpligta Selskabet saavelsom i de i
Lovens §§ 8 og 9 omhandlede Fuldmagter ad den herombandlede Vej kunne gjores bin¬
dende for Tredjemand2). — Til fuldstaendig Undladelse af åt anmelde et anmeldelsespligtigt
Selskab bär Loven ikke knyttet sserlige civilretlige Folger, men har med Hensyn til det i
dette Tilfaelde indtrsedende Resultat ladet det bero ved, hvad 'der maatte vsere hjemlet ved
Lovgivningens almindelige Grundssetningera).
Anmeldelse og Offentliggjorelse af Tilbagekaldelser af eller Forandringer i tidligere
Anmeldelser medforer efter 6 Ugers Forlob prseklusiv Virkning i Forhold til Tredjemand;
forsaavidt angaar Retsbandler, der ere indgaaede indenfor det nsevnte Tidsrum, vil derimod
udenfor Tilfaelde af Dodsfald Sporgsmaalet, om Tilbagekaldelsen eller Förändringen kan
paaberaabes imod vedkommende Tredjemand, bero paa, om han efter de i det enkelte
Tilfaelde foreliggendo Oplysninger maa antages ved Retshandlens Indgaaelse åt have havt
Kundskab om samme, se § 14.
I § 15 har Loven for firmaanmeldte Forretningers Vedkommende hjemlet en Afvigelse
fra de saedvanlige Vaernetingsregler, idet efter den citerede Paragraf det i Henhold til
§ 2 Nr. 1 eller § 6 Nr. 1 opgivne Hjemsteds Ret betragtes som Firmaets, Selskabets
eller Föreningens Hjemting, om end Deltagerne eller Bestyrerne alle eller nogle have
andet personligt Hjemting, ligesom - Sager mod Selskabet, Firmaet eller Föreningen kunne
indklages for samme Steds Forligskommission. Paragrafen hjemler derhos yderligere en
Modifikation i Reglerne om Stsevnings Forkyndelse, idet det efter samme skal vaere tilstrsekke-
ligt åt give Kald og Varsel til den eller de Deltagere eller Bestyrere, som bo paa det op¬
givne Hjemsted, og hvis ingen af dem bor der, da paa Interessentskabets eller Sel-
skabets Kontor eller Forretningslejlighed.
I Norge har Lov om Firmaregistre af 3. Juni 1874, tildels med den danske
Lov af 1862 som Forbillede, anordnet Farelsen af Registre, hvortil indenfor de i Loven
nsermere afstukne Grsenser Nseringsdrivendes Firmaer skulle anmeldes. Om Anmeldelse
af Prokura har Loven ikke givet nogen Förskrift, Ligeledes kan det strax bemaerkes, åt
Loven af 1874, i Modssetning til den danske Lov, ganske har afholdt sig fra åt give Regler
om Forretningsnavnets Dannelse, i hvilken Henseende de Paagjaeldende altsaa ikke ere undergivne
andre Begrsensninger end dem, som maatte felge af Lovgivningens almindelige Grundsoetninger.
I sidstnsevnte Henseende synes det åt vaere antaget, dels åt Medlemmerne af et som uansvarligt
stiftet Selskab blive personligt ansvarlige for Selskabets Forpligtelser derved, åt Selskabet
ferer et Personfirma, dels åt en uvedkommende Tredjemand eller en kommanditser Deltager,
som taaler, åt hans Navn benyttes i et ansvarligt Selskabs Firma, derved paadrager sig
') Se Aagesen S. 90.
’) Se Aagesen S. 93 tf. og 104—5.
3) Se Aagesen S. 31 tf., 68, 71 og 86,
6
personligt Ansvar for dels Förpligtelse^ saafremt han ikke er en forhenvserende ansvarig
Deltager, som paa regelmsessig Maade har kundgjort sin Udtraden1).
Firmaregistret fores ligesom i Danmark af ethvert Steds Dvrighed, i Kjobstad og
Ladested af Magistraten og paa Landet af Fogden, se Lovens § 3, jfr. § 5. Naar en
Anmeldelse er registreret, beserges den af vedkommende Embedsmand paa Anmelderens
Bekostning offentliggjort mindst en Gång i den eller de Tidender, hvori Proklamata
skulle indrykkes (§ 5). Naermere Bestemmelser om Amneldelsernes Begistrering og Offent-
liggjorelse ere fastsatte ved Indredepartementets med Hjemmel i Lovens § 5 og Kgl. Kesol.
21. Sept. 1874 givne Cirkulaere af 12. Nov. s. A., jfr. Lov om den offentlige Kund-
gjeielsestidende af 19. Juni 1882 § 1. Af Firmaregistret — ved hvilket de original
Anmeldelser med Bilag blive åt opbevare (§ 5) — kan Enhver mod et i Lovens
§ 10 mermere fastsat Gebyr förlänga sig meddelt saavel mundtlig Oplysning som
Ddskrifter. Mod et aarligt Gebyr af 40 Er. i Christiania og 20 Er. andetsteds i Riget
kan Enhver forlange sig ugentlig meddelt Tidskrift af alt, hvad der an fe re 3 paa Registret.
Eredsen af Nseringsveje, indenfor hvilken Loven paalsegger Anmeldelsespligt, er i:aer-
mere angiven i § 1, jfr. § 2; den er snsevrere end efter den danske Lov, idet navnlig
Haandvserk ganske er holdt udenfor samme. I § 1 nsevnes i saa Henseende: Handels-,
Fabrik- og Bergverksdrift samt Skibsrederi, forsaavidt dette drives af uansvarligt Sel-
skab. Ved Handelsdrift förstaas ifelge Paragrafens 3dje Led åt gjore sig en Nserings-
vej af åt afflående dertil indkjobte Varer eller af åt drive Eommissionshandel, Udskibning
eller Bankforretninger. Dog indbefattes ikke derunder den Art af Handel, som efter Lov
om Handelen af 8. August 1842 § 16 er aldeles fri, nemlig Handel med en Del i
den anforle Bestemmelse nsermere betegnede Haveprodukter, Levnetsmidler og andre Nod-
vendighedsartikler samt trykte Boger, Eunstsager in. m. Hvorvidt Anmeldelsespligt begrun-
des allerede ved den faktisk drevne Handel, eller om den kun indtrader, naar Vedkom¬
mende har taget Handelsborgerskab, er Gjenstand for Tvivl2 3 *).
Indenfor den saaledes givne Ramme paahviler Anmeldelsespligt:
1) Enkeltmand, der som Firma benytter enten et andet end sit eget Navn eller sit eget
Navn med et Tillseg, der antyder et Interessentskabsforhold; dog kan en Enke uden
åt blive anmeldelsespligtig benytte sin afdode Mands Navn med Tilfejende af Ordet
Enke i sit eget Navns Sted (se § 1 Litr. a, jfr. § 2);
2) ansvarligt Selskab, der som Firma benytter enten en anden Betegnelse end samtlige
ansvarlige Deltageres egne Navne eller disse med et saadant Tillseg, som ovenfor
nsevnt (§ I Litr. b);
3) uansvarligt Selskab (§ 1 Litr. c).
Betydningen af Udtrykkene ansvarligt og uansvarligt Selskab er mermere förråret
i Slutningen af Lovens § 1, hvarefter et Selskab er ansvarligt eller uansvarligt, efter¬
som Nogen eller Ingen personligt hsefter for dets Förpligtelse!'. Eommanditselskabet danner
ligesaa lidt som etter den danske Lov nogen selvstsendig Eategori men maa, alt eftersom
der er en eller flere ansvarlige Deltagere, felge Reglerne om Anmeldelse af Enkeltmands eller
af ansvarligt Selskabs Firma8).
') Se Hallager, Den norske Obligationsret, 2det Oplag ved Aubert (1879) II. S. 221—22 og S. 230,
jfr. S. 217—18.
2) Se Platon, Lov om Firmaregistre af 3. Juni 1874 (Christiania. 1875). S. 17 til 19.
3) Jfr. Platou ovenanf. Vaerk S. 3 og samme Forfatter i Norsk Retstidende f. 1882, S. 511 S. samt
Hallager-Aubert. II. S. 229 Noten og 232.
7
Fritagne för åt gjore Anmeldeise ere ifolge Lovens § 2 dels Selskaber, der have
faaet deres Statuter ved Beslutninger af Eigets lovgivende Magt, dels offentlig autoriserede
Sparebanker. Det udtales derhos, åt den OmstaBndigbed, åt Forsikrings-, Livrente-, Pen¬
sions- og Forsargelscsselskaber drive Diskontovirksomhed med deres egne Midler, ikke
medferer, åt naervaerende Lov paa dem bliver anvendelig.
Den förste Anmeldeise skal ifolge § 4 indeholde Forretningsnavnet (Firmaet) og angive,
livor Forretningskontoret er; ifald Forretningen i en anden Hvrighedskreds maatte”have en
Afdeling (Filial), hvis Bestyrelse eller Tilsyn kan paadrage Firmaet Forpligtelser (§ 3),
skal Anmeldelsen ogsaa indeholde Oplysning herom; det er tvivlsomt, hvor nöje Beteg-
nelse der i disse Stedsangivelser kan fordres; dog antages det, åt paa Landet i d”et
mindste Prsestegjseld maa opgives1). Anmeldelsen skal derhos angive Forretningens Gjen-
stand og fuldt Navn paa den eller de Personer, som ere bemyndigede til åt underskrive
Firmaets Navn; herunder indbefattes dog ikke Prokurister; dog er det af Nogle antaget,
åt Prokura maa anmeldes, naar ingen af Deltagerne i et ansvarig Selskab deltager i
Bestyrelsen , men denne alene fores f. Ex. af en teknisk Dirigent2)- Endelig skal ”An¬
meldelsen, hvis den angaar:
1) Enkeltmand, angive det fulde Navn paa Firmaets Indehaver;
2) ansvarligt Selskab, det fulde Navn paa eamtlige ansvarlige Deltagere;
3) uansvailigt Selskab, enten give fuldstfendig Förklaring om de Bestemmelser, som ved-
komme Forholdet til Tredjemand, eller vaere ledsaget af et Exemplar af Selskabets Sta¬
tuter. — Med Hensyn til dette sidstnsevnte Punkt paalaegger det ovenanforte Cirkuhere
af 12. November 1 87 4 Registerforeren, forsaavidt et Selskab alene har ledsaget Anmeldelsen
med Exemplai al Selskabets Statuter, i vedkommende Rubrik af Firmaprotokollcn åt
meddele den fornodne Förklaring om Forholdet til Tredjemand, i hvilken Henseende Cir-
kulseret exempelvis for Aktieselskabers Vedkommende ntevner den tegnede Kapitals Stor-
relse, Aktiornes Antal og Storrelse, hvormeget af Kapitalen der er indbetalt m. v.
Naar der senere foregaar Förändring i Henseende til Noget, som er anmeldt til
Firmaregistret, skal herom paa samme Maade ske Anmeldeise, se § 8. Saadan Anmel¬
deise skal gjores senest 8 Dage, efter åt Förändringen er indtraadt, hvilken Frist, naar
Förändringen er begrundet i Dodsfald, regnes fra den Tid, da Dodsfaldet er blevet bekjendt
for Nogen, som er bemyndiget til åt underskrive Firmaets Navn, eller for Skifteretten paa
den Afdodes Hjemsted (§ 8 Litr. a).
Anmeldelserne skulle vaere skriftlige og, forsaavidt angaar Enkeltmand eller ansvarligt
Selskab, underskrevne af Enhver, dor er personligt ansvarig. Dog er det for ansvarligt
Selskabs Vedkommende tilstraekkeligt, åt Anmeldelsen underskrives af dets Bestyrelse, naar
mindst 3 personligt ansvarlige Deltagere have Saede i denne. For uansvarligt Selskabs
Vedkommende kan Anmeldelsen altid underskrives af Bestyrelsen alene. Underskrifterne
skulle vaere enten notarialiter bekrseftede eller vedkjendte under personligt Mode for den
•Dviighed, til hvem Anmeldelsen skal gjores, eller til hvem Bevidnelse om, åt den er gjort,
skal oversendes, se § 3 sammenholdt med § 8 i Begyndeisen. — De anferte Regler
modificeres dog noget, forsaavidt Talen er om Anmeldeise af Forandringer i et tidligere
anmeldt Forhold, En saadan Anmeldeise kan, hvis den gaar ud paa noget andel °end
Förändring af Forretningsnavnet, Firmaets Övergång til ny Indehaver, Optagelse af nyt
ansvarligt Medlem, Bemyndigelse til åt underskrive Firmaets Navn, eller åt Firmaet skal
‘) Se Plattra ovenanf. Vserk S. 29—30, jfr. dog Hallager-Aubert II. S. 239.
2) Se Platou S. 30-32. jfr. S. 27, og Hallager-Aubert II. S. 239.
B
ophore, underskrives af Enhver, som ifolge tidligere Anmeldelse er bemyndiget til åt under-
skrive Firmaets, Navn, og Underskriften behover i de heromhandlede Tilfselde ikke åt vane
bekrseftet eller vedkjendt som ovenfor sagt. Den samme Regel gjselder derhos om Anmeldelse, som
gaar ud paa, åt nyt ansvarligt Medlem er indtraadt, naar dette Medlem skriftligt har erkjendt
sig ansvarlig, og Erkjendelsens Underskrift er bekrseftet eller vedkjendt overensstemmende
med § 3, se § 8 Litr. b. Endelig kan ifolge § 8 Litr. c en tidligere anmeldt Deltager
selv anmelde sin Udtrsedelse af Selskabet; men han har da åt vedlsegge skriftlig Erklsering
herom fra Nogen, som ifolge behörig Anmeldelse er bemyndiget til åt underskrive Firmaets
Navn. Forpligtelsen til åt anmelde Dodsfald paahviler overensstemmende med Forudsaet-
ningen i § 8 Litr. a, naar et Medlem af et ansvarligt Selskab dor, den eller de efter-
levende Deltagere, og naar en firmaanmeldt Enkeltmand dor, efter Omstaendighederne Skifte-
retten paa hans Hjemsted eller de selvskiftende Arvinger1).
Anmeldelserne gjores ifolge § 3, jfr. § 8, til Dvrigheden paa det Sted, hvor Vedkom-
mende har Forretningskontor. Har Firmaet Hovedkontor i en Dvrighedskreds og desuden
i en anden Ovrighedskreds en Forretningsafdeling, hvis Bestyrelse eller Tilsyn kan paadrage
Firmaet Förpligtelse!', skal Anmeldelsen gjores til Hovedkontorets Dvrighed. Denne skal
da til Afdelingens Dvrighed oversende skriftlig Bevidnelse om, åt Anmeldelsen er modtagen
og naar, hvilken Bevidnelse ifolge § 5 af sidstnsevnte Dvrighed extraktvis bliver åt ind-
fore i dens Firmaregister; i denne sidstnsevnte Bestemmelse ligger, åt Bevidnelsen maa
gjengive Anmeldelsens Indhold saa vidt, åt Filialafdelingens Register kan blive ligesaa
fuldstsendigt som Hovedkontorets2)- For Filialer af Firmaer, der have Hovedkontor i
Udlandet, skal Anmeldelsen gjores direkte til Filialens Uvrighed. — Ved Modtagelsen af en
Anmeldelse har Dvrigheden, forinden den registrerer samme, ikkun åt paase, hvad der i
Lovens § 3 er paabudt for åt sikre, åt Underskrifterne ere segte (§ 5)3).
For Ikke-Efterkommelse af Anmeldelsespligten fastsaetter Loven Bodeansvar, se § 6,
jfr. § 8, hvorefter saadant Ansvar rammer, naar Nogen driver en Virksomhed, som be-
grunder Anmeldelsespligt, forinden denne Pligt er efterkommet, eller naar en indgiven An¬
meldelse ikke tilfredsstiller Lovens Fordringer.
Ved Siden af Bodeansvaret knytter Lovens § 7 civilretlige Folger til Ikke - Fyldest-
gjorelse af Anmeldelsespligten. Loven er paa dette Punkt for saa vidt gaaet videre end
den danske Lov af 1862, som den ogsaa har knyttet saadanne Folger til fuldstsendig
Undladelse af åt gjore Anmeldelse. Det bestemmes i saa Henseende i den citerede Para¬
grafs förste Led, åt saalsenge paabuden Anmeldelse ikke er registreret og offentliggjort,
kan Enhver, som ikke bevisligen kjender til eller af vitterlige Kjendsgjerninger har maattet
skjonne, åt det virkelige Förkola er anderledes, betragte alle Deltagere i Selskabet som
personligt ansvarlige for Firmaets Forpligtelser og som berettigede til åt handle paa dets
Vegne og underskrive dets Navn. I Kraft af denne Bestemmelse vil Tredjemand, som er
i god Tro, kunne gjore personligt og solidarisk Ansvar gjseldende mod Deltagerne i et
uansvarligt Selskab, for hvis Vedkommende Anmeldelse er forsomt, saavelsom mod de kom-
manditsere Deltagere i et egentligt Kommanditselskab4)- Er der gjort Anmeldelse, men
*) Jfr. herved Platon ant. V. S. 55—56.
J) Jfr. Platou S. 23—24.
3) Jfr. Platou S. 34, Hallager-Aubert II. S. 238—39.
4) Jfr. i0vrigt med Plensyn til Bestemmelsens Anvendelse paa det sidstnsevnte Slags Selskaber Hal¬
lager-Aubert. II. S 231—32 og isser Platou ovenanf. V. S. 47—50 og samme Förfäder i Rets-
tidende 1882, S. 469 tf., hvor det er nsermere udviklet, åt Bestemmelsen er uden Anvendelse paa
den Form af Kommanditforhold, som svarer til den tyske Lovgivnings „stille Gesellschaft" og som
efter den naevnte Forfatters Vidnesbyrd er den, der hidtil alene har haft nogen Udbredelse i Norge.
9
denne lader det uoplyst, om Nogen haefter for Firmaets Förpligtelse^ eller hvem, gjselder
ifolge § 7, 2det Led, om Deltagernes Ansvarlighed samme Regel, som ovenfor angivet.
Har indgiven Anmeldelse den Mangel, åt den ikke oplyser, hvem der er berettiget til åt
underskrive Firmaets Navn, antages saadan Berettigelse åt tilkomme enhver Deltager, mod
hvem personligt Ansvar for Selskabets Forpligtelser kan gjores gjseldende. De saaledes för
Tilfelde af ufuldstsendig Anmeldelse givne Regler stemrne, som det ses, med Bestemmelserne
i dansk Lov af 1862 § 14, 2det Punktum, der dog for saa vidt er strsengere, som den for-
drer sandig Underretning til den paagjseldende Tredjemand, for åt denne skal bindes ved en
ikke anmoldt Indskrsenkning i Ansvaret eller Signaturretten. — I Hänseende til den Anmel-
delsen tillagte Betydning skiller iovrigt Loven af 1874 sig i den Henseende fra den danske Lov,
åt den ikke som denne har gjort det rimligt ved Registrering og Offentliggjorelse åt gjore
Indskrsenkninger i det de ansvarlige Deltagere i et Selskab paahvilende solidariske Ansvar
bindende for Tredjemand1).
Anmeldelse om Förändring i et til Registret anmeldt Forhold faar ligesom efter
dansk Rot pncklusiv Virkning i Forhold til Tredjemand efter Udlobet af 6 Uger fra den
Dag, da Anmeldelsen er indregistreret og behörigt bekjendtgjort, medens Förändringen, om
den er indtraadt paa anden Maade end ved Dodsfald, indenfor det nsevnte Tidsrum bliver
liden Virkning i P orhold til Enhver, som uvidende om samme har indladt sig i nogen
Retshandel med Firmaet, se § 8 Litr. d.
Ifolge Lovens § i) anses det ifolge § 3 anmeldte Hjemsted (^vedkontor) som saa-
dant i alle retslige Anliggender, saasom ved Bestemmelse af Firmaets Forligelseskommis-
sion og Vserneting — eu Bestemmelse, der forsaavidt raikker videre end den tilsvarende
Bestemmelse i den danske Firmalovs § 15, som den ogsaa hjemler et srerligt Tinglys-
ningsvaerneting der, hvor horretningskontoret er. Ifolge Paragrafens 2det Led kan der¬
hos, forsaavidt et Firma har Forretningsafdeling og Förpligtelse!! er paadragen ved dennes
Bestyielse eller 'lilsyn, Sägen tillige indbringes for Afdelingskontorets Forligelseskommission
og Rot. Paragrafen hjemler dernaist en tilsvarende Afvigelse fra de saidvanlige Regler om
Staivnings Forkyndelse, som finder Sted efter den danske Lovs § 15, men gaar ogsaa her
videre end denne, idet Adgangen til åt forkynde Stievning paa Forretningskontoret ikke
blot ei subsidisei, se förste Led, 2det Punktum, hvorefter Firmaets nservserende eller,
om intet saadant kan paavises, dets sidste Kontor eller Forretningslejlighed gjselder som
Bopiel. I 2det Led hjemles derhos Adgang til i Sager, som indbringes for en Filials
Forligelseskommission eller Ret, åt give Varsel paa Filialens Kontor. Endelig hjemler Pa¬
ragrafen, foiskjelligt fra den danske Lov, en Afvigelse träde ssedvanlige Regler om Stsevne-
varslet, idet det efter samme maa antages, åt dette ikke behover åt vtere Isengere end til
en paa Forretningsstedet boende2).
I S ver ig existera- der ingen sserlige Lovbestemmelser om Prokura, hvorfor man i
dette Land, naar Spergsmaalet er om Bestemmelsen af en Prokurafuldmagts Indhold, alene
har de almindclige i Handelsbalkens Kap. 18 om Fuldmagtsforhold indeholdte Bestemmelser
samt den ssedvansmsessige Opfattelse, som i Handelsverdenen har udviklet sig med Hensyn
til det heromhandlede Forhold, åt holde sig til.
Den svenske Lovgivnings Bestemmelser om Firma ere yderst mangelfulde. Den store
Msengde af Nseringsdrivende, der drive deres Forretning uden nogen Deltager, ere i saa
Henseende ikke undergåvne nogen indsknenkende Förskrift. De kunne vrelge et Firma,
ganske som de Ande for godt; og det har i forefaldne Tilfelde vist sig, åt den gjseldende
‘) JK. Ilallager-Aubert II. S. 271—72.
2) Se Platon ovenanf. Yuerk S. 59.
10
Rot ikke yder noget Vsern mod den, der ved som Firma åt antage en Andens vel kjcndte
Navn seger åt skatte sig en ufortjent Kredit. Den Anammelse, som efter den svenske
Nteringslovgivning skal gjores af den, som vil drive Narring, bcliover ikke åt värre led-
saget af Opgivelse af Firma.
Ikkun forsaavidt angaar Selskaber, findes en, om end mangelfuld Firmalovgivning.
For Aktieselskabers Vedkommende indeholdes nogle Regler om Firma i Kong! Förordning
angaaende aktiebolag af 6. Oktober 1848. Men disse Regler indskraenke sig til en Bo-
stemmelse i Forordningens § 2 om, åt det Navn, hvorunder Selskabet driver sin Virksom-
hed, skal vsere indeholdt i dets Vedtsegter og angive Selskabets Egenskab af Aktieselskab,
samt en Bestemmelse i dens § 8 om, åt alle skriftlige Kontrakter, som af Selskabets Be¬
styrelse indgaas i dets Navn, skulle underskrives paa dets Vegne og med Angivelse af dets
Navn, idet de Bestyrelsesmedlemmer, som liave underskrevet, i andet Fald som Selvskyldnere
og En for Alle og Alle for En staa Medkontrahenten til Ansvar for Opfyldolsen af den
Selskabet ved Kontrakten paadragne Förpligtelse. Ved Siden Deraf findes for Aktiesel¬
skabers Vedkommende ikke andre Bestemmelser om de Forhold, som berores af nservserende
Udkast, end Bestemmelserne i ovennsevnte Forordnings § 1 om, åt Selskabets Vedtargter
og den paa disse meddelte kongelige Stadfästelse skal forevises for Raadstueretten eller
Herredsretten paa det Sted, hvor Selskabets Bestyrelse efter Vedtsegterne bär sit Säde, og
åt Retten skal foranstalte Vedtregterne i deres Hellied indforte i Retsprotokollen, og eu
Bekjendtgjorelse om Selskabet paa dettes Bekostning indrykket i „allmänna tidningarna
d. v. s. Post- och Inrike stidning ar, forsaavidt der ikke allerede i Henhold til et i saa Hän¬
seende i den kongelige Stadfästelse ogtaget Paafäg har fundet en offentlig Bekjendtgjorelse
Sted — samt Bestemmelsen i Kgl. Förordning af 30. Maj 1879, åt Bestyrelsen for et
Aktieselskab, hvis Vedtargter ere stadfästede af Kongen, inden 30 Dage, efter åt et Valg
af Bestyrelse eller af et eller flere Bestyrelsesmedlemmer har fundet Sted, til Raadstueretten
eller Herredshovdingen paa det Sted, hvor Bestyrelsen har sit Ssede, skal iudgive en skriftlig
Anmeldelse om Valget. Disse sidste Anmeldelser skulle indferes i en sandig Journal, som
skal vsere tilgaengelig for Allo og Enhver. Undladelse af åt indgive Anmeldelse medforer
Bodeansvar for ethvert Bestyrelsesmedlem, hvem Forsommelsen kan lsegges til Last.
Hvad endelig angaar ansvarlige Selskaber (handelsbolag), eller som Handelsbalkens Kap.
15 § 1 kalder dem: »de, som i Förening drive Handel» — hvorved, bortset fra nogle faa Und-
tagelser, förstaas enhver i et större Omfång dreven Nseringsvirksomhed — have disse Selskaber,
hvis Medlemmer (bolagsmän) ifolgo Handelsbalkens Kap. 1 5 § 2 hrefte En for Allé og Alle for
En for Selskabets Förpligtelse)-, allerede temmelig Edligt faaet deres sserlige Firmalov i Kongl.
förordning af 28de Juni 1 798 angående hvad bolag iakttaga böra, som under sä kallad
firma eller särskild antagen handteckning vilja handels- eller fabriksrörelse idka. Denne
Forordnings Bestemmelser ere imidlertid liden Anvcndelse paa Selskaber, hvis Firma
indeholder samtlige Medlemmers Navne, og det maa vistnok efter de i Forordningen brugte
Udtryk antages, åt heller ikke de Selskaber, i hvis Firma intet Personnavn findes, bereres
af samme Forordningen fordrer nemlig kun Anmeldelse af saadant enten til Handels-
eller Fabrikdrift stiftet Selskab, som enten bestaar af flere eller andre i Live vserende
Personer end dem, hvis Navne ere tydeligt angivne i det af Selskabet antagne Firma, eller
som vil brage afdode Personers Navn og Firma. Anmeldelsen skal ske skriftligt og ind-
gives i Kjobstad til Magistraten og paa Landet til Herredsretten paa det Sted, hvor For¬
retningen drives, og skal indferes i Rettens Jntechnngsprotokoll. Den förste Anmeldelse
skal indeholde Navnet paa samtlige ansvarlige Medlemmer. Ny Anmeldelse skal Ande
Sted, naar Nogen udtreeder åt Selskabet, eller Nogen, som ikke tidligere er bleven anmeldt,
deri indtrseder. Anmeldelse skal ske henholdsvis inden tre Maaneder, efter åt Selskabet
11
er stiftet eller Förändringen indtraadf. Undladclse af åt gjore Anmeldelse inedferor Bode-
ansvar. 1 Tilfselde af Selskabets Ophor eller Förändring af Firmaet ere Deltagerne plig-
tige derom åt underrette deres inden- og udenlandske Korrespondenter samt åt lada eu
Bekjendtgjerelse indrykke i Pont- och Inrikestidningar.
Det mangelfulde i de saaledes om ansvarlige Selskabers Firma givne Bestemmelser
er iojnefaldende, Förliden den ovenfor omtalte Ufuldstsendighed frembyder Forordningen af
1798 bl a. den Mangel, åt den ikke föreskriver Forelsen af noget Register, i hvilket man
bekvemt kan Ande enhver Anmeldelse, saalidt som nogen offentlig Bekjendtgjerelse om den
förste Anmeldelse eller om Anmeldelser om Deltageres Ind- eller Udtrseden. Ligeledes er
det en Mangel, åt intet Ansvar er fastsat for Undladelse af åt foranstalte Offentliggjerelse
i de Tilfselde, i hvilken en saadan er paabudt, samt åt Forskriften om Meddelelse ad
anden Vej savner den fornedne Tydelighed, ligesom den Omstsendighed, åt intet Ansvar er
fastsat for dens Ikke-Efterlevelse, vsesentlig- betager den dens Virksomhed.
Naar det til Foranstaaende endnu fejes, åt det i §§ 6, 18 og 23 i Kongl. Kund-
gjorelse af 12. Juni 187 4 angående enskilda banker med rätt att utgifva egna banksedlar
er foreskrevet, åt Navnene paa de solidarisk ansvarlige Deltagelse samt Bestyrelsesmedlem-
merne i et saadant bankbolag, saavelsom deres Navne, som skulle underskrive Bankens
Sedlar og ovrige Förpligtelse]-, skulle anmeldes, de ansvarlige Deltageres Navne for Raad-
stueretten i den By, hvor Selskabets ^vedkontor ligger, de andre nysnsevnte Personers
Navne for Kongens Befalingshavende, samt paa samme Maade som Bekjendtgjorelsen om
Selskabets Stiftelse indrykkes i den otfentlige Kundgjorelsestidende, hvorhos de ansvarlige
Dellageres Navne saavelsom den Selskabet meddelte Autorisation og dettes Vedtregter skulle
indferes i Bettens Intecknirigsprotokoll, er hermed i det vaesentligste angivet de Bestem¬
melser, som den svenske Ret indeholder om det foreliggende gEmne.
Manglerne i den bestaaende Tilstand have allerede lsenge vaeret Gjenstand for Op-
mserksomhed og givet Anledning til Kritik, og Bestnebelser have ogsaa vaeret gjorte for åt
faa dem afbjulpne. Allerede i Aaret 187 7 indgav Stockholms Handels- och Sjöfartsnåmnd
til den svenske Regjering et af Motiver ledsaget Förslag til en Förordning om Handels-
registre, Firma og Prokura. Dette Förslag, som i alt Fald i Hovedsagen gjennemgaaende
blev tiltiaadt i de Betsenkninger, som over samme bleve indhentede fra vedkommende Myn¬
digheder og Foreningerne af Naeringsdrivende i do svenske Kjebstaeder, ter betragtes som
eu af Anledningerne til, åt naervaerende Kommission er bleven nedsat. De Grundsaetninger,
som vare optagne i det nsevnte Förslag, ere ogsaa i det vaesentlige de samme, som ere
lagte til Grund for det af os udarbejdede Udkast.
Ved Udarbejdelsen af det foreliggende Udkast har det selvfelgelig ikke kunnet vaere
andet, end åt de Forskjelligheder i den materielle Selskabsret, som adskille Danmark og
Norge fra Sverig, og sirligt ogsaa den Omstsendighed, åt i Sverig dette Omraade i alt Fald
til Dels er ordnet ved udtrykkelige Lovbestemmelser, medens saadant ikke er Tilfseldet i
de to forstnaevnte Lande, har maattet Begge de Kommitterede betydelige Vanskeligheder i
Vejen, idet vor Opgave, forsaavidt den gik ud paa åt udarbejde Bestemmelser om Firmaers
Registrering, var indskrsenket til Tilvejebringelsen af Bestemmelser af formel Natur, saa¬
ledes åt derimod enhver Förändring i Landenes materielle Ret maatte vaere forbeholdt
senere Forhandlinger. Naar ikke desmindre Udkastene for de to förste Kapitlers Ved¬
kommende, der indeholde Bestemmelser om Handelsregistre og om Firma, i Hovedsagen
fremtrmde som enslydende, skyldes dette den i Udkastet fulgte Ordning af Stoffet, idet man
fra de to ntevnte Kapitler i det vaesentlige har holdt ude de Bestemmelser, som mermere
12
fastsaette det Omraade, indenfor hvilket deres Forskrifter skulle Ande Anvendelse, derunder
navnlig ogsaa Omfanget af de Kategorier, hvorunder de forskjellige Slags Selskaber i Od-
kastet ere henforte, hvilke Bestemmelser ville findes optagne i Udkastets sidste Kapitel;
som Felge heraf have enslydende Bestemmelser kunnet gives, uanset åt der stundom,
saaledes navnlig naar Talen er om de Bestemmelser, der angaa Selskaber med begrsenset
Ansvar, bagved dem ligger visse materiel^ Forskjelligheder.
Selv under denne Ordning af Stoffet ere dog nogle Forskjelligheder blevne tilbage og¬
saa i de to nsevnte Kapitler, om end ikke mange. I §§ 3, 14 og 21 frembyder saa¬
ledes den danske Text nogle Afvigelser fra Udkastene for Norge og Sverig som Folge af,
åt Forholdene i de to sidstnsevnte Lande gjore en dobbelt Avisbekjendtgjorelse nedvendig,
medens det efter Danmarks länge geografiske Udstrsekning turde vsere tilstraekkeligt, i Over-
ensstemmelse med hvad der finder Sted efter den nugjseldende Firmalov, åt lade Bekjendt-
gjorelserne ske i den for hele Landet ftelles Kundgjorelsestidende. En anden Uoverens-
stemmelse er foranlediget ved, åt man for Sverigs Vedkommende har anset det rettest ved
Valget af de Myndigheder, som skulle före Handelsregistrene og modtage Anmeldelserne, åt
slutte sig saa nser som muligt til de gjaddende Regler om Anmeldelse af Näringsdrift; dette
i Förbindelse med den dermed i Sammenhseng staaende Omstsendighed, åt Registrenes Rö¬
relse for Landets Vedkommende vil vsere åt henlsegge under Kongens Befalingshavende,
har medfört, åt der i § 14 har maaltet optages Bestemmelser, som noget afvige fra dem,
der ere bragte i Förslag for de to andre Lande, om den Fremgangsmaade, der skal felges
ved Anmeldelsers Indgivelse og videre Fremsendelse til den registrerende Myndighed. Ogsaa
er, til Dels som Folge heraf, Fremgangsmaaden ved Anmeldelse og Kundgjorelse vedrorende
Filialer i den anforte Paragraf af det svenske Udkast bleven ordnet paa en anden Maade end
efter det danske og norske Udkast, hvilket atter har medfört en Uoverensstemmelse i § 21.
Endvidere er en Uoverensstemmelse fremkommen ved, åt det i det danske og norske Udkasts
§§ C, 10, 11 og 1 6 har vseret nödvändigt åt optage Bestemmelser om Dannelse og Anmeldelse
af Kommanditselskabers Firma, idet den gjseldende Ret ikke udelukker Dannelsen af saa-
danne Selskaber, medens derimod tilsvarende Bestemmelser ikke have kunnet Ande Plads
i Udkastet for Sverig, hvis Lovgivning ikke kjender kommanditsere Deltagere i andet
Slags Selskaber end saadanne, som drive Bankforretninger (bankbolag) med Ret til åt ud~
give Sedler, og disse ifolge det svenske Udkast ville falde udenfor den nye Lov.
De ovrige Uoverensstemmelser, som Andes i de to förste Kapitler, ere af liden Be-
tydning og ville blive berorte nedenfor i Bemserkningerne til de enkelte Paragrafer.
Forsaavidt angaar Udkastets 3dje Kapitel, der indeholdor Bestemmelserne om Prokura,
har det ikke frembudt nogen Vanskelighed i alt vsesentligt åt opnaa Ensartethed, da Op-
gaven netop gik ud paa åt foreslaa materielle Bestemmelser paa et Omraade, hvor den
bestaaende Lovgivning ikke for noget af Landenes Vedkommende lagde Hindring i Vejen.
Nogle ubetydelige Forskjelligheder, som Ande Sted i dette Kapitel, ville blive nsevnte paa sit
Sted i det folgende.
Til Udkastets fjerde Kapitel har man foruden de ovenfor berorte Bestemmelser, som
fastslaa Omfanget af de Kategorier, hvorunder de forskjellige Arter af Selskaber i Udkastet
ere henforte, i det hele henvist de Bestemmelser, hvis Bekaffenhed paa Forhaand maatte
udelukke fuldkommen Ensartethed, idet de betinges enten af den paa andre Omraader,
navnlig Nseringsvaesenet samt Rots- og -Ovrighedsorganisationen, stedAndende Ordning, eller,
som Overgangsbestemmelserne, af den bestaaende Ordning, som Udkastets Forskrifter ere
bestemte til åt aAose. I det nsevnte Kapitel af det danske og norske Udkast have ogsaa
processuelle Bestemmelser svarende til dem, der Andes i den nugjseldende danske Firma¬
13
lovs § 15 og den norske Firmaregisterlovs § 0, fundet deres Plads, modens tilsvarende
Bestemmelser have maattet ligge udenfor det svenske Udkasts Kamme.
Efter disse forelobige Bemaerkninger skal man med Hensyn til Udkastets enkelte Be¬
stemmelser bennerke folgende:
Til § 1.
De Kommitterede have troet, åt Ferelsen af Handelsregistret i Overensstemmelse
med den for Tiden i Danmark og Norge stedfindende Ordning saavelsom med, hvad der
ogsaa for Sverigs Vedkommende i Aaret 1877 var, i inknytning til den svenske Naerings-
lovgivnings Regler, bragt i Förslag af Stockholms Handels- och Sjöfarts-Sårnad, ber lien-
1 segges til administrativ Myndighed. Uden åt överse de Fordele, der ere forbundne med, åt
Registrets Ferelse, saaledes som Tilfaddet er i Tyskland og Ds tern g, er henlagt til judi-
cielle Myndigheder, navnlig Handelsretter, have vi antaget, åt det for Tiden i de nordiske
Lande, i hvilke der kun undtagelsesvis er indrettet Handelsretter, og hvis Procesformer
sirligt med Hensyn til Paaanke ikke ere afpassede efter saadanne Funktioners Henlaeggelse til
Domstolene, vilde vaere mindre hensigtsmaessigt åt fravige den i Danmark og Norge hidtil fulgte
Ordning. Vatten åt de Indvendinger, som ud fra Hensynet til vedkommende Private kunne
rejses imod åt henlargge Registrets Ferelse til anden end judiciel Myndighed, formindskes
formentlig for Danmarks og Norges Vedkommende vsesentlig derved, åt det her altid vil
staa den, hvis Amneldelse er bleven afvist, aabent åt faa -Ovrighedens Beslutning beröm
undergiven judiciel Provelse, se det dansk-norske Udkasts §33, hvis Ordning paa den anden
Hide frembyder den Fordel, åt den aabner Vedkommende Adgang til, om han foretraekker
det, istedetfor Domstolsvejen åt benytte den lettere administrative Rekurs. I Sverig vil
Henlsggelsen åt Registrets Ferelse til administrativ Myndighed saa meget mindre kunne
frembyde Betrenkelighed, som den Domsmyndighed, der ved den svenske Lovgivning i tem¬
melig stort Omfång er tillagt de administrative Myndigheder i Spergsmaal, som ikke helt
ligge indenfor Privatrettens Omraade, endnu har Rod i den almindelige Bevidsthed, medens
Udkastets Ordning her saerligt ogsaa vil medlare den Fordel, åt den vil gjere det muligt
åt lade Anmeldelsen af Firma erstatte den saedvanlige Anmeldelse af Näringsdrift. Ende-
lig kan det erindres, åt alle tre Ländes Udkast aabne Vedkommende Adgang til eventuelt
åt faa en i Registret gjort införsel gjort uskadelig ved Tilferelse af en Bemaerkning om
en det registreredo Forhold vedrorende Dom. De norske Kommitterede have vel ment, åt
Henlaeggelsen åt Registrets Ferelse til Domstolene frembyder overvejende Fordele; men de
have dog under de paagaaende Forseg paa åt undergive den norske Selskabsret en gjennem-
gribende Reform ikke troet, åt Tiden endnu er kommen til i denne Henseende åt foretage
en förändring i, hvad der nu efter Lov om Firmaregistre af 1874 er gjaeldende Ret. De
have saameget hellere troet åt kunne blive staaende herved, som det norske Udkasts § 33
letter den Anmelder, hvis Anmeldelse afvises af Registreringsmyndigheden, Adgangen til
åt erholde Spergsmaalet afgjort ved en Retskjendelse.
Om, i Lighed med hvad der bragtes i Förslag i Udkastet til Lov om Beskyttelse for
Varem aer k er, istedetfor stedlige Registraturer åt etablere en Centralregistrering, har der
allerede etter Omfanget af den i Udkastet opstillede Anmeldelsespligt ikke kunnet vaere
Spergsmaal. Et saadant System findes ogsaa kun gjennerafert i England, hvor imidlertid
ingen Registrering finder Sted af Enkeltmands Firma eller af Selskaber, der ikke bestaa af
et större Antal Deltagare. Saerligt vilde i Norge og Sverig med deres store Afstande og i visse
Egne lidet udviklede Samfaerselsmidler en saadan Ordning med före den vaesentlige Ulempe,
14
åt der for saadanne Steders Vedkommende, som laa fjeernt fra Registreringskontiret, maatte
hengaa laengere Tid, inden en Anmeldelse kunde faas registreret og kundgjort, cn Ulempe,
som navnlig starkt vilde lade sig fåle, naar Talen er om Tilbagekaldelse af en Prokura.
Endelig kan det ogsaa bemserkes, åt en Ordning, som var baseret paa Central¬
registrering, ikke vilde kunne gjennemferes liden samtidigt åt opgive de Fordele, som
det bär, åt man paa det Sted, hvor en Forretning findes, eller dog ikke långt derfra, kan
gjere sig bekjendt med de Personers Underskrifter, som ere berettigede til åt tegnc et
Firma. Den fornodne Centralisering bär Udkastet segt åt opnaa, foruden derigjennem, åt
alle Anmeldelser skulle bekjendtgjores i et for bele Iliget fselles Blad (§ 3), igjennem Be-
stemmelserne i § 4 om Udgivelse af en aarlig Samling af det i Aarets Lob kundgjorte.
Den Bestemmelse, som i Udkastene for Danmark og Norge er given om de Myn¬
digheder, der ville hare åt forestaa Registrets Forelse, stemmer ganske med den Ordning,
som for Tiden finder Sted i disse to Lande; igjennem samme er, paa lignende Maade som
i de tilsvarende Bestemmelser i de nugjsldende Love, tillige angivet, åt det territoriale
Omraade, for hvilket Registret föres, falder sammen med Underovrighedskredsen. Den i
det svenske Udkast indeboldte Bestemmelse om det ommeldte Punkt er allerede berört
ovenfor.
Medens hverken den danske Lov af 1862 eller den norske Lov af 1874 indeholder
nogen udtrykkelig Tilkjendegivelse, som udelukker, åt der til Firmaregistret sker Anmeldelse
om andet end det, hvis Anmeldelse er paabudt O, vil Udkastets § 1, jfr. § 2, udelukke fra
til Handelsregistret åt modtage Anmeldelse om noget, livis Optagelse i Registret ikke er
sirligt bjemlet ved Lov eller, for Sverigs Vedkommende, paa anden Maade foreskrevet eller
tilladt. Dette stemmer med, hvad der gjtelder andetsteds2), og vil formentlig i sig be-
findes rigtigt. Iovrigt kan det beimerkes, åt Angivelsen i § 1 af, hvad der kan bli ve åt
optage i Handelsregistret, forsaavidt ikke er fnldt udtommende, som ifolge Bestemmelserne
i § 19 visse Bemserkninger kunne blive åt indtage i Registret i Henhold til en Henvendelse,
som ikke falder ind under, hvad Udkastet betegner som en Anmeldelse, og paa hvilken
folgelig de om Anmeldelser givne Regler ikke uden videre ville vaere anvendelige.
Til § 2.
Medens den norske Firmaregisterlovs § 5 ikkun paalsegger Registerforeren inden
Registreringen åt paase, åt de Formaliteter ere iagttagne, som ere forcskrevne til Sikring af
de paa Anmeldelsen vaerende Underskrifters JEgthed, er Udkastet i Overensstemmelse med
den danske Firmalov gaaet ud fra, åt Registerforeren i det bele, inden han registrera- en
Anmeldelse, maa have åt paase, åt denne fyldestgjor Lovens Forskrifter, og åt han i
manglende Fald maa afvise den. I Overensstemmelse hermed er denne Paragraf affattet.
Det har vseret Ojenstand for de Kommitteredes Overvejelser, om der i Paragrafen burde
optages en Bestemmelse om, åt der, naar en indgiven Anmeldelse ikke er behörig, skal
forelsegges Anmelderen en vis Frist til sammes Berigtigelse. Da imidlertid en stig Be¬
stemmelse ikke vilde passo i de Tilfaelde, hvor Anmeldelse indgives angaaende en Forretning,
som endnu ikke er traadt i Virksomhed, idet Fristens Oversiddelse kun vilde kunne be-
') I Norge antages der derför heller ikke åt vaere noget til Hinder for åt modtage saadanne An¬
meldelser, se Platou ovenanfarte Vserk S. 20, 32, 55, 57 og 62 og Hallager-Auliert II. S. 243, jfr.
S. 232 og 241, hvorcfter det navnlig antages åt staa aabent åt an.nelde saavel saadant Firma, der
ikke omfattes af Lovens Bestemmelser, som Prokura, ligesom ogsaa kommanditsere Interessenters
Navne og Indskud antages åt kunne faas optagne i Registret. Ogsaa for den danske Firmalovs
Vedkommende synes et lignende Resultat antaget af Aagesen i U. f. R. 1877 S. 75.
i) Se tysk Handelslovbog Art. 12 og schweizisk Obligationsretslov Art. 859.
15
grunde Ansvar under Forudssetning af, åt Forretningen imidlertid var begyndt, har man
anset det rettest ikke åt optage nogen saadan. Paa den anden Side anser man det
for en Selvfelge, åt der, naar en Anmeldelse er bleven afvist paa Grund af Mangler,
ikke af det Offentlige vil blivo gjort Ansvar gjaddende mod Yedkommende, medmindre det
viser sig, åt berigtiget Anmeldelse ikke fremkorrimer inden en rimelig Tid. Om en egent¬
lig Afvisning bliver der naturligvis ikke Spergsmaal, naar en tilstedevaerende Mangel ved
Anmeldelsen strax afhjselpes. Åt de underordnede Myndigheder, til hvem efter det svenske
Udkast Anmeldelserne paa Landet kunne indgives, ber beflitte sig paa åt gjero Anmel-
derne opmaerksomme paa de Mangler, deres Anmeldelse maatte indeholde, vil, om saadant
maatte findes nedvendigt, kunne paalsegges dem i en Instrux.
Til § 3.
Bestemmelserne i denne Paragraf om de offentlige Tidender, hvori Kundgjerelsen skal
indrykkes saavelsom om Maaden, paa hvilken Indrykkelsen foranstaltes, stemme for Danmarks
og Norges Yedkommende med den gjseldende Ret, og ere for Sverigs Vedkommende i Over-
ensstemmelse med, hvad der for abaloge Forliold er foreskrevet i Loven om Beskyttelse for
Varemaerker, samt i ordning sstadgan för rikets städer, helsot-årdsstadg an og flere lignende
ad administrativ Yej udstedte Anordninger. Om den Forskjel i Bekjendtgjerelsesmaaden,
som vil Ande Sted mellem Danmark paa den ene Side og Norge og Sverig paa den anden
Side, er tält ovenfor. Det er fundet rettest åt forbeholde Adgang til ved administrativ
Anordning åt trseffe naermere Bestemmelse om de heromhandlede Kundgjarelser og om Be¬
talingen for samme; det fornodne i saa Henseende vil findes udtalt i § 32. — Den
omhandlede Kundgjerelse vil, ligesaavel som den i Registret gjorte Indfersel, have
åt gjengive alt, hvad der er indeholdt i Anmeldelsen. Det Forbehold. som i saa
Henseende er gjort i den udtrykkeligo Bestemmelse om dette Punkt i den dansk-norske
Texts 2det Punktum, sigter til Slutningsbestemmelsen i det danske og norske Ud-
kasts § 16. Naar det hedder, åt Kundgjerelsen skal omfatte Anmeldelsens hele Ind-
liold, har det herved selvfelgelig ikke vseret Meningen åt tilkjendegive, åt Anmeldelsens
Indhold skulde ordret optages i Avisbekjendtgjerelsen. Åt Bestemmelsen heller ikke
hjemler, åt de Firmategninger, som i Henhold til § 20 eller § 29 maatte värre
meddelte paa Anmeldelsen, skulle gjengives i Bekjendtgjorelsen, behover nseppe åt siges.
Eftei den Terminologi, der, som ovenfor berert, er fulgt i Udkastet, ville Bestemmelserne i
naervarrende Paragraf, der alene anordne Kundgjerelse åt do til Registret gjorte „Anmel-
delser1-, ikke uden videre Ande Anvendelse paa de Bemaerkninger, som undtagelsesvis kunne
faas tilferte Registret uden en formelig Anmeldelse; men en Kundgjerelse af samme i
Overensstemmelse med § 3 vil kun have åt Ande Stod, forsaavidt saadant er säfligt fore¬
skrevet.
Man har fundet det unedvendigt udtrykkeligt i Loven åt sige, åt indkomne Anmeldclser
blive åt registrere uopholdeligt efter Modtagelsen; forsaavidt en udtrykkelig Bestemmelse i
saa Henseende maatte anses hensigtsmsessig, vil en saadan kunne optages i den i § 32, lste
Punktum, ommeldte Anordning. Åt det kun er,Indholdet af selve Anmeldelsen, men ikke de
denne medfulgte Bilag, som bliver åt optage i Registret, vil formentlig allerede til-
strsekkeligt tydelig! fiemgaa af § 1, sammenholdt med, åt Bilagene i Udkastet stedse
naevnes som noget lfa Anmeldelsen forskjelligt.
Til § 4.
Bestemmelsen i denne Paragraf, der allerede er berert ovenfor, har sit Forbillcde i.
hvad der for Tiden Andel' Stod i Norge, livor der under Kärn af „Firmaanmeldelser for
16
Kongeriget Norge “ udkommer en aarlig Samling af de tidligere i „Rigstidenden“, nu i
„Kundgjerelsestidenden“ optagne Anmeldelser.
Til § 5.
Medens den nugjseldende danske og norske Firmalov ikke har udstrakt Pligten til åt
anmelde Firma til nseringsdrivende Enkeltmand, medmindre denne bruger et fra hans eget
Navn forskjelligt Forretningsnavn, og den norske Lov endog kun under en lignende For-
udssetning paalsegger ansvarlige Selskaber saadan Pligt, og medens 1'remdeles den An-
meldelsespligt, som den svenske Lovgivning hjemler, overhovedet kun finder Anvendelse paa
Selskaber, og dette endog kun indenfor temmelig snaevre Grsenser, har man i denne Paragraf
foreslaaet Pligten til åt anmelde Firma udvidet til, i Lighed med hvad der finder Sted saa-
vel efter den tyske Handelslovbog som efter den ungarske Handelslov af 1875 og den
schweiziske Obligationsretslov af 1881, åt omfatte Enhver, vatre sig Enkeltmand eller Sel-
skab, der driver en ikke aldeles ubetydelig Handel eller anden Yirksomhed, som dermed kan
stilles i Klasse. Den nsermere Angivelse af, hvilket Slags Yirksomhed der härefter vil
rammes af Anmeldelsespligten, vil tor det danske og norske Udkasts Vedkommende findes
i dettes § 35, men er for Sverigs Vedkommende optagen allerede i naervaerende Para¬
graf, idet Anmeldelsespligten her for Andre end Aktieselskaber, hvilke det liden Ind-
skraenkning er gjort til Pligt åt anmelde Firma, har kunnet afgranses saaledes, åt den falder
sammen med Pligten til åt före Handelsbeger. Nsermere Förklaring af disse Bestemmelser
vil blive given i Bemserkningerne til § 35.
Allerede under Behandlingen af Forslagene til de i Danmark og Norge gjaeldende
Firmalove erkjendtes det, åt det vilde frembyde vaesentlige Fordele, om Anmeldelsespligten
kunde straekkes saa vidt, åt man i Handelsregistret kunde Ande Oplysning om Indehaveren af en¬
hver Forretning, som ikke er af en saa lidet betydlig Karakter, åt der ikke ved dens Drift bliver
Spergsmaal om videre Brug af Kredit. *) Naar man imidlertid i sin Tid indskrsenkede sig til åt
paalaegge Anmeldelsespligt i det Omfång, som sket er, var det ledende Hensyn herved
vsesentlig det, åt det ansaas önskelig! åt bolde den förbön ukjendte Anmeldelsespligt, som
ved de anferte Love indfertes, indenfor saa snaevre Graenser som muligt, for ikke fra förste
Faerd åt vaekke Uvilje mod Loven hos de Nseringsdrivende. Men det erkjendtes navnlig
under Behandlingen af Udkastet til den norske Lov, åt det, man der anordnede, kun val¬
et lorelobigt Skridt. Sirligt kan det ogsaa fremhaeves, åt Kjobenhavns Grosserersocietets
Komité, som i sin Tid havde udtalt sig imod i den nugjseldende danske Firmalov åt optage
et Paabud om, åt ogsaa den Enkeltmand, som driver Forretning under sit eget Navn, skulde
anmelde dette, senere i it i Aaret 1876 til det danske lndenrigsministerium indgivet An¬
dragande, hvori Komiteen anbefalede en Revision af Loven af 1862, har taget Oidet for
ogsaa åt paalaegge Anmeldelsespligt i det naevnte Tilfaelde. Ligeledcs var en saadan vid
Anmeldelsespligt hjemlet i Stockholms Handels- och Sjöfarts-Hämnds Förslag af 1877. Og
medens ganske vist en Del af de over dette Förslag indhentede Betaenkninger udtalte sig
imod navnlig paa Landet åt stiaekke Anmeldelsespligten saa långt, gave de fleste Betaenk-
ninger Forslaget Medhold i, åt den paa dette Punkt foreslaaede Forholdsregel var nod-
vendig til åt afhjselpe det Virvar, som nu hersker i alt, hvad der angaar Firma. De Be-
taenkeligheder, som rejstes mod Forslaget åt 1877, efter hvilket Anmeldelserne altid skulde
indgives umiddelbart til Kongens Befalingshavende, turde derhos ikke ramme naeivaerende
Udkast, idet efter samme Anmeldelserne til Handelsregistret kunne ske med ligesaa liden
’) Se dansk Rigsdagstidende läte Samling (1860—61), Follcetingets Forhandlinger, Sp. 3973 og
4012—13, jfr. Tillagg B. Sp. 291-92, og 13de Samling (1861—62) Tillseg A. Sp. 698—99 samt
Komiteindstillinger i Norges Stortings Forhandlinger, 22de ordentlige Storting (1873) VII. S. 188
89 og 23de ordentlige Storting (1874) VII. S. 169—70.
17
Vidlyftighet! som den nu foreskrevne Anmeldelse om Nseringsdrift. Efter de Vidnesbyrd,
som foreligge fra de Lande, hvor en slig omfattende Pligt til åt anmelde Firma er foreskreven,
har denne i Förbindelse med den dermed Haand i Ilaand gaaende Udstrsekning åt Eneretten
til et anmeldt Firma ogsaa til det Tilfselde, åt Firmaet kun indeholder et enkelt Person-
navn, vist sig som et virksomt Middel til åt befordre den almindelige Kredit.
I Paragrafens 2det Stykke er det nsermere angivet, hvem Anmeldelsespligten for Sel-
skabers Vedkommende paahviler, og hvem folgelig Boder for Pligtens Ikke-Efterlevelse blive
åt ilsegge. Det i saa Henseende i Paragrafen indeholdte stemmer med tilsvarende Regler i
den i de tre Lande bestaaende Lovgivning og med, hvad der Under Sted andetsteds, og
behover formentlig ikke nogen naermere Begrundelse; kun maa for det svenske Udkasts Ved¬
kommende med Hensyn til, hvad der förstaas ved Bestyrelse for andet Selskab med be-
grsenset Ansvar end Aktieselskab, henvises til dette Udkasts § 31.
Til §§ 6-11.
I disse Paragrafer indeholdes Udkastets Regler om, hvorledes Firma skal vsere be»
skaffent. Der har ikke gjort sig nogen Tvivl gjseldende hos de Kommitterede om, åt jo
den nu stedfrndende Frihed i Henseende til Valget af Firma, som ikke kan andet end virke
vildledende for Trcdjemand, bor opgives, og åt det, i Lighed med hvad der er sket andet¬
steds, bor tilstrsebes åt gjennemfere den Grundssetning, åt ethvert Firma skal stemme med
de virkelige Forhold og navnlig ikke maa vsere saaledes beskaffent, åt det leder Fore-
stillingen hen paa, åt Forretningens Indehavere ere andre, eller åt deres Ansvar er ander-
ledes ordnet, end Tilfseldet i Virkeligheden er.
Den nmvnte Grundssetning forer, forsaavidt Talen er om Enkeltmands Firma, til, åt
dette skal indeholde hans eget Navn, og åt det ikke maa indeholde noget, som kunde lede
til åt tro, åt Indehaveren er et Selskab. Forsaavidt angaar ansvarlige Selskaber, erGrund-
ssetningen fyldestgjort, naar Selskabets Firma indeholder enten samtlige Deltageres Navne
eller et eller flere af disse med et Tillägg, som antyder, åt der er flere Deltagere; et Kom-
roanditselskabs Firma vil overensstemmende hermed kunne indeholde enten et eller flere
ansvarlige Deltageres Navne med et Tillseg som nys nsevnt. Det maa derhos krseves, åt Navne
paa andre Personer end ansvarlige Deltagere ikke optages i slige Selskabers Firma. Endelig
bor det vsere udelukket, åt der i noget af de nsevnte Selskabers, endsige i Enkeltmands,
Firma optages noget, der kunde antyde en Begrsensning i Ansvaret for Forretningens
ansvarlige Indehavere, idet ikke blot en saadan efter den materielle Ret vilde vsere uforene-
lig med disses Stilling, men derved ogsaa — saaledes navnlig naar et af de nsevnte Slags
Selskaber betegnedes som et Aktieselskab — den Forestilling let kunde vsekkes, åt en större
Kapital er tilvejebragt til Forretningens Drift.
Medens nu de anforte Konsekvenser af Grundssetningen om Sandhed i Firmaet, som
det fremgaar af den i Bilaget givne Fremstilling, ere gjennemforte i saa godt som alle
nyere herhenherende Love1), forsaavidt angaar Firma for Forretninger, der etableres fra nyt
af, gjor der sig derimod en Forskjel gjseldende, naarTalen er om Firma for en allerede bestaaende
Forretning, som overgaar til nye Indehavere, for hvis Vedkommende det hidtil brugte Firma
ikke vilde indeholde Sandhed. Den franske og med den den belgiske, schweiziske og
italienske Lovgivning har ogsaa paa dette Punkt fastholdt den nsevnte Grundssetning. Der¬
imod er denne her fravegen i den tyske Handelslovbog og ligeledes i den ungarske Handelslov
af 1875, hvilke Love i Almindelighed hjemle, åt et Firma kan bibeholdes uforandret, uanset
') En Undtagelse danner, förliden den danske Lov af 23de Januar 1862, kun den holländske Handels-
lovbog af 1838, se Bilaget S. 32.
3
18
åt den Foi retning, for hvilken det hidtil har vseret fort, er gaaet o ver til ny Indehavere,
naar kun den hidtilvserende Indehaver deri samtykker. MedHensyn til de nsermere Bestem-
melser, som i saa Henseende indeholdes i de naevnte to Love, kan henvises til det nedenfor
i Bilaget S. 3, jfr. S. 13, anforte.
Åt nu Grundsaitningen om Sandhed i Firmaet ubetinget vil vaere åt antage, forsaavidt
Talen er om nyt Firma, derom ville formenlig alle vaere enige. Nogen berettiget Interesse,
som derved skulde traedes for nser, kan ikke erkjendes atforeligge; der kan naeppe taenkes
noget hederligt Motiv, som kunde bringe Nogen til åt etablere sig under et fremmed eller
et fingeret Navn. De Regler, som i den ommeldte Henseende ere optagne i Ddkastets
§ 6, og som vaesentlig ere de samme, som vare opstillede i Stockholms Handels- och
Sjöfarts-Nåmnds Udkast, ville findes i det hele åt stemme med det oven udviklede. Bestem-
melsen i Paragrafens furste Stykke er affattet i vaesentlig Overensstemmelse med den tyske
Handelslovbogs Art. 16x). Naar man her vedSiden af Familienavn har tilfejet „borgerligt
Navn“, er herved sigtet dels til, åt den forstnaevnte Betegnelse maaske ikke er aldeles
adaekvat, naar en gift Kone eller Enke ferer sin Mands Familienavn med eller uden
Tillseg, f. Ex. af Ordet „Enke“, dels til, åt fäste Familienavne ikke överalt i Sverig og
Norge ere i Brug. Ganske vist vil Forslaget selv med denne Tydeliggjorelse ikke i
Sverig ganske kunne udelukke Misbrug ved Valget af Enkeltmands Firma, idet man her
mangler Bestemmelser om, hvorledes der skal gaas frem, naar Nogen vil have sit Navn
forandret. Disse Mangler er det selvfolgelig ikke Firmalovens Sag åt afhjselpe, men deter åt
haabe, åt denne Lov maa bidrage til, åt der snart tilvejebringes tidssvarende Bestemmelser om
dette Forhold. Åt der, som udtrykkeligt fremhsevet i de ovennaevnte fremmede Love, ikke er
noget til Hinder for åt give Navnet en Tilfojning, som kan tjene til nsermere åt betegne
Forretningen eller Indehaverens Person, ligger i Bestemmelsens Affattelse. Udelukkede ere
ifolge Stykkets 2det Punktum kun Tilfojninger, som antyde et Selskabsforhold, samt ifelge
Paragrafens Slutningsbestemmelse Tilfojninger, som vilde gaa ud paa en Indskraenkning i
Indehaverens Ansvar. Bestemmelsen i 2det Punktum vil udelukke, åt Enkeltmand antager
et Firma som „N. N. & Co.“ eller „Brudrene N. N.“ eller deslige, eller åt noget andet
Navn optages i Firmaet ved Siden af hans paa en saadan Maade, åt det kan vsekke den
Forestilling, åt Vedkommende er Deltager. Derimod vil Bestemmelsen naeppe vaere til Hinder
for, åt Firmaets Indehavers Navn angives i adjektivisk Form (.deri „Gyldendalske“ eller
„Lundqvistske Boghandel“ eller desl).
Bestemmelserne i Paragrafens 2det og den dansk-norske Texts 3dje Stykke, jfr. samme
Texts sidste Stykkes furste Punktum, ere affattede i Overensstemmelse med tilsvarende Be¬
stemmelser i fremmede Love. Paragrafens Slutningsbestemmelse har man fundet det rig-
tigt åt give en lidt videre Affattelse end den tilsvarende Bestemmelse i den tyske Han¬
delslovbogs Art. 17, som alene siger, åt et ansvarligt Selskab eller Kommanditselskab ikke
maa betegne sig som Aktieselskab2).
Spergsmaalet om, hvorvidt den ovenomhandlede Grundsaetning bur gjennemfures ogsaa
overfor dem, som overtage en i Gång vaerende Forretning, frembyder derimod mere Tvivl.
Det lader sig ikke nsegte, åt det for den, som övertager en bestaaende Forretning, kan
vsere af Vigtighed åt kunne fortsaette denne under det gamle Firma, hvorunder Forretningen
engang er bleven kjendt. Som bekjendt, betales der ofte af Erhververen af en Forretning
betydelse Belub for Indremmelsen af Retten til åt bibeholde det hidtil brugte Firma. Paa
den anden Side maa det erkjendes, åt enhver Lempelse paa dette Punkt i den for nyt
Firmas Vedkommende gjennemferte Grundsaetning uundgaaeligt formindsker den Sikkerhed,
‘) Jfr. ligeledes den ungarske Handelslovs § 11 og den schweiziske Obligationsretslovs Art. 867.
SJ Jfr. ligeledes den ungarske Handelslovs § 13 og den schweiziske Obligationsretslovs Art. 871.
19
som gjennem denne tilstrsebes opnaaet. Under den efter tysk Ret stedfindende Ordning vil
man aldrig af en Forretnings Navn kunne slutte sig til, hvem dens Indehaver er, idet der
stedse vil vsere en Mulighed for, åt man har med et överdraget Firma åt gjere. Og det vil
ikke kunne undgaas, åt den, som handier under et addre bekjendt Firma, ofte ved Hjaelp
af dettes gode Klang vil opnaa en Kredit, som der blot paa Grundlag af Kjendskab til
hans Person og Midler ikke vilde vsere blevet tilstaaet ham. Sserligt vil det under et
System, som saaledes hjemler Overdragelsesfrihed, kunne hyende, åt en Person tilforhandler
sig to eller flere forskjellige Firmaer og ad den Vej tidender sig en Kredit, som Ingen
vilde haveydet, naar det havde vseret ham bekjendt, åt Indehaveren af de forskj ellige Firmaer,
som rimligt föres for Forretninger, der drives paa forskjellige Steder, er en og samme Mand.
Det ber ejheller lades ubemserket, åt de Fordele, som et System, der hjemler fri Over-
dragelse af et Firma i Förbindelse med den Forretning, for hvilket det hidtil har vseret fort,
byder den, der erhverver en bestaaende Forretning, i sig ere af en tvivlsom Natur. Ofte vil
. den, der tilforhandler sig et seldre renommeret Firma, komme til åt gjere den Erfaring, åt
dette mere bliver en Byrde end en Hjselp for ham, idet Indehavelsen af det gamle Navn
let vil drive ham — hvis finansielle Krsefter i Regien ville vsere blevne svsekkede ved de Ud-
gifter, Firmaets Erhvervelse har medfart — til åt fortssette Forretningen i den samme Stil-
og det samme Omfång, hvori den hidtil har vseret dreven, uagtet saadant i Yirkeligheden
ligger over hans Krsefter.
Af de her fremhsevede Grunde have de Kommitterede, uagtet saavel Majoriteten af
Kjobenhavns Grosserersocietets Komité i dennes ovennsevnte Andragande som ogsaa Stock¬
holms Handels- och Sjöfarts-Nämnd i dens tidligere omtalte Udkast havde sluttet sig til det
i den tyske Handelslovbog fulgte System, dog ikke troet åt burde anbefale en umodificeret
Optagelse af dette. Man har haft saa meget mindre Betsenkelighed ved åt fravige den af
de nsevnte Korporationer i sin Tid udtalte Opfattelse, som i alt Fald den i Handelsverdenen
i Sverigs Hovedstad raadende Opfattelse af gamle Firmaers Betydning vistnok tor antages
i den siden forlebne Tid åt vaere undergaaet en ikke ubetydelig Förändring. Paa den anden
Side have de Kommitterede heller ikke troet åt burde tilraade en saa vidtgaaende Förändring
i den bestaaende Tilstand, som det vilde vaere med den franske Lovgivning og de Lov-
givninger, som have Pligt denne, ubetinget åt udelukke Bibeholdelsen af et seldre Forret-
ningsnavn. Man har troet åt burde lade Forslaget gaa en Mellemvej mellem de nsevnte
to Systemer, saaledes åt Adgangen til uforandret Bibeholdelse af et seldre Firma indskrankes
til saadanne Tilfadde, hvor enten et nsert personligt Forhold mellem den hidtilvserende og
den nye Indehaver af Forretningen eller den Omstsendighed, åt de Personer, som fortssette
dennes Drift, delvis ere de samme som tidligere, paa den ene Side normalt vil medfore,
åt der virkelig ogsaa faktisk vil vsere en Kontinuitet i Forretningens Drift, og derhos paa den anden
Side vil give -Onsket om åt bibeholde det seldre Navn en större Berettigelse, end hvor
dette skulde övertages af fremmede Personer blot paa Spekulation om ved sammes Hjselp
åt tilvende sig de hidtilvserende Indehaveres Kredit og Forretningsforbindelser.
De Tilfselde, i hvilke man i Overensstemmelse med dette Synspunkt mener, åt der
undtagelsesvis bor aabnes Adgang til åt bibeholde et seldre Firma uforandret, uanset
åt det ikke lsengere vil fyldestgjore Reglerne i § 6, ere angivne i §§ 9 og 10. I Kraft
af den forstnsevnte Paragraf, der efter sit Indhold alene vil Ande Anvendelse ved den af
Enkeltmand drevne Forretning, vil en Enke, som fortssetter sin afdode Mands Forretning,
eller en iEgtemand, som fortssetter den af hans Hustru för iEgteskabet drevne Forretning,
kunne bibeholde det tidligere Firma, uden åt der til dette behover åt fojes noget Tillseg,
som antyder Förändringen. Lignende Ret tillsegges framdeles Arvinger, som med fuldt
personligt Ansvar fortssette den af Arveladeren drevne Forretning; dog er Adgangen til
Bibeholdelse af det gamle Firma i dette Tilfselde betinget af, åt den Afdode har tilladt det,
20
eller åt alle Arvinger samtykke deri, o g den Afdode ikke har taget anden Bestemmelse.
Medens den Afdodes Tilladelse nseppe vil kunne foreligge paa anden Maade end i en ud-
trykkelig derpaa rettet Tilkjendegivelse, vil et Förbud fra hans Side mod Firmaets fort¬
satte Forelse kunne foreligge saavel udtrykkeligt udtalt som indirekte tilkjendegivet; naar
saaledes f. Ex. den Afdode har bestemt, åt Forretningen vil under det hidtil forte Firma
vsere åt overtage af en bestemt Son, men denne Son vsegrer sig ved åt overtage For¬
retningen og denne derpaa ifolge Beslutning paa Skiftet överdrages en anden Son, maa der
formenlig siges åt foreligge en Tilkjendegivelse fra den Afdode om, åt han ikke vil, åt
den sidstnaevnte Son skal bibeholde Firmaet. Forsaavidt flere Arvinger i Förening overtage
den Afdodes Forretning, men saaledes åt de begrsense deres Ansvar, er efter Paragrafens
Affattelse en uforandret Bibeholdelse af det seldre Firma udelukket; det Firma, som i saa-
dant Tilfselde antages, vil folgelig have åt fyldestgjore Bestemmelsen i § 7.
Af Bestemmelserne i § 10 vil Bestemmelsen i lste Punktum navnlig forsaavidt hjemle
en Afvigelse fra Reglerne i § 6, som det ifolge samme kan trseffe, åt et ansvarligt Sel-,
skab eller Kommanditselskab kommer til åt före Enkeltmands Firma. Ifolge Para¬
grafens 2det Punktum vil et saadant Selskabs Firma kunne gaa over til åt fores af
Enkeltmand, ligesom Navnet paa en Person, som ikke laengere er Deltager i Forretningen, vil
kunne bibeholdes i Firmaet, kun åt hertil krseves Samtykke fra ham, eller, hvis
han er död liden åt have taget en Bestemmelse, som er til Hinder for saadan Bibehol¬
delse, hans Arvinger. Åt i sidstnaevnte Tilfselde den samme Rot til åt ssette sig imod Bibe-
holdelsen af den Afdodes Navn i Firmaet ogsaa efter den dansk-norske Text ligesaavel vil
tilkomme hans Enke som enhver anden Arving, er en Selvfolge. Der er ikke fundet Anled¬
ning til efter den tyske Handelslovbogs Forbillede saerligt åt udelukke fra i Firmaet åt bi¬
beholde Navnet paa en tidligere ansvarig Deltager, som er gaaet over til åt vsere Kom-
manditist eller saakaldet stille Deltager. Sporgsmaalet om, hvilke civilretlige Felger det
maatte kunne have, åt den, hvis Navn saaledes er bibeholdt, vedblivende optraeder overfor
Tredjemand i Forretningens Anliggender, ligger selvfolgelig udenfor denne Lovs Omraaade.
Udenfor de heromhandlede Tilfselde tillader Udkastet ikke Övergång af Firma, se § 11.
Derimod indrommer denne Paragraf Adgang til ved Overdragelse til Enkeltmand, an¬
svarligt Selskab eller Kommanditselskab åt en af de i § 10 omhandlede Forretninger, d. e.
af en Forretning, som hidtil har vaeret dreven af Enkeltmand, ansvarligt Selskab eller
Kommanditselskab, åt vedtage, åt den nye Indehaver bibeholder Firmaet med et Tillse^,
som antyder Efterfolgerforholdet. Ved denne Bestemmelse tror man tilstrsekkeligt åt have
imodekommet den Trång, som der udenfor de i §§• 9 og 10 ommeldte Tilfselde kan vsere
til åt lade en Forretnings Kontinuitet give sig tilkjende igjennem Navnet, medens paa
den anden Side den Form, hvori dette maa ske, vil indeholde tilstreekkelig Advarsel til
Tredjemand om, åt den paagjaddende Forretning nu er i nye Hinder. Åt den nye
Indehavers Navn ogsaa skal optages i Firmaet, krseves selvfolgelig ikke efter nservaerende
Paragraf; Hjemmelen for med Vedkommendes Samtykke åt danne et Firma paa denne
Maade vil vsere åt soge i Udkastets § 6. En Forudssetning for Anvendelsen af Paragrafens
Regel er det, åt virkelig en Overdragelse af Forretningen har fundet Sted. Det behöver
nseppe åt bemserkes, åt Paragrafen ikke bjemler, åt et i Henhold til samme dannet Firma
udenfor de i §§ 9 og 10 omhandlede Tilfaflde kan gaa over ved en ny Overdragelse paa
anden Maade end med et nyt Tillseg, som antyder, åt en Övergång til Andre atter har
fundet Sted.
Hvad dernsest angaar Firma for Selskaber med begrsenset Ansvar (§ 7), er det for
Aktieselskabers Vedkommende en gjennemgaaende Regel i de fleste fremmede Love, åt disse
ikke maa före noget Personfirma. Som oftest siges det udtrykkeligt, åt deres Forretnings-
21
mvn skal dannes1) — eller i Regien dannes3) — efter Gjenstanden for Selskabets Virk-
sornhed, eller åt der enten skal gives dem et paa denne Maade dannet Navn eller en anden
smidig Benmvnelse5). Den tyske Handelslovbog fojer hertil udtrykkeligt, åt Navne paa Del-
tagere eller andre Personer ikke maa optages i et Aktieselskabs Firma. Den schweiziske
Obligationsretslov4) bar indskrsenket sin Regel om Aktieselskabers Firma til denne sidstnaevnte
Bestemmelse, som den har affattet derhen, af Firmaet ikke maa indeholde Navnet paa en
bestemt levende Person. Tilsvarende Regler til de saaledes om Aktieselskaber givne ere i
flere nyere Love givne navnlig om Dannelsen af Forretningsnavn för Selskaber med vexlende
Medlemsantal5); for dette Slags Selskabers Yedkommende foreskrives det derhos i nogle Love,
åt Firmaet skal indeholde en Angivelse af denne Selskabets Egenskap6)
I Modssetning til disse mere indgaaende Forskrifter om Forretningsnavnets Dannelse,
som saaledes ere optagne i de fleste kontinentale Staters Love, opstiller den engelske Ret
ingen anden Indskrsenkning i Henseende til det Navn, som kan antages af et Selskab, hvis
Deltageres Ansvar er begraenset, end åt det som sidste Ord skal indeholde Ordet Jimited“7).
Et vaesentligt lignende System er fulgt i den ungarske Handelslov, som ikke föreskriver andet,
end åt Firma for Aktieselskab (dier Selskab med vexlende Medlemsantal (Förening) skal inde¬
holde en Angivelse af denne Selskabets Egenskab8). Med denne Regel i den ungarske Lov
stemmer den tidligere omtalte Bestemmelse om det ommeldte Punkt i den svenske För¬
ordning om Aktiebolag af 6te Oktober 1848. Denne Bestemmelse er i uforandret Form op-
tagen i naervmrende Udkasts svenske Text. Udkastene for de to andre Lande hare deri-
mod i det hele, saavel for Aktieselskabers Vedkommende som med Hensyn til andre Sel¬
skaber med begraenset Ansvar, sluttet sig endnu nsermere til den engelske Rets System.
Den Betragtning har herved vseret ledende, åt det, hvorpaa det for de Selskabers Vedkom¬
mende, som Talen her er om, kommer an, er åt hindre, åt deres Firma bliver saaledes
beskaffent, åt det kan lede til åt tro, åt Nogen hsefter med personligt Ansvar for Selskabets
Förpligtelse)'. Det er ogsaa dette Hensyn, som maa forudsaettes åt have vaeret bestemmende
ved den tyske Handelslovs Förskrift om, åt et Aktieselskabs Firma ikke maa indeholde Navne
paa Deltagere eller andre Personer. Hvad der herved haves for Hje, er aabenbart kun åt
hindre, åt Personnavne forekomme i Firmaet paa en saadan Maade, åt derved den Fore-
stilling vsekkes, åt et personligt Ansvar finder Sted. I Overensstemmelse med dette
Synspunkt er det derför ogsaa i den tyske Retsbrug blevet antaget, åt den nrevnte Be¬
stemmelse trods sin absolute Form ikke er til Hinder for, åt historiske Navne anbringes
i et Aktieselskabs Finna, ligesom ogsaa f. Ex. Navnet „Lloyd“ er blevet behandlet som en
tilstedelig Betegnelse. Den schweiziske Lov har segt åt skäfte den samme Tanke et bedre
Udtryk ved åt sige, åt ingen levende Persons Navn maa findes i Firmaet; ogsaa denne
Affattelse er imidlertid, bogstaveligt taget, for vid; Bestemmelsen vilde, naar man ikke un-
dergav den den ovenangivne, ikke i Ordene udtrykte Begränsning, vaere til Hinder for, åt
et Opfindernavn optages i Firmaet som Led i Betegnelsen af en vis Industrigjenstand, hvis
’) Saaledes den franske og den holländske Handelslovbog, se Bilaget S. 24 og 32.
2) Saaledes den tyske Handelslovbog, se Bilaget S. 3.
3) Saaledes den belgiske Löv af 1873 og den italienske Handelslovbog, se Bilaget S 28 og 36.
4) Se Bilaget S. 15 — 16.
*) Se Bilaget S. 3 (tysk og 0sterrigsk Ket), 15—16 (Schweiz), 28 (Belgien), 32 (Holland).
B) Se saaledes Bilaget S. 3 (tysk og osterrigsk Rot) og 32 (Holland), jfr. herved ogsaa med Hensyn
til de Bestemmelser, som med samme Mani for 0je i fransk, belgisk og italiensk Ret for Aktie¬
selskabers og okonomiske Foreningers Vedkommende ere givne om Angivelse af denne Selskabets
Egenskab i skriftlige og trykte Udfserdigelser, Bilaget S. 24, 28 og 36.
1) Se Bilaget S. 44—45.
V Se Bilaget S. 13.
22
Frembringelse danner Gjenstanden for Selskabets Virksomhed; paa den anden Side vil Be-
stemmelsen ogsaa efter Omstsendighederne kunne tsenkes åt raskke kortere end tilsigtet.
Den i det danske og norske Udkasts § 7 foreslaaede Regel vil formentlig befindes
åt yde alt, hvad der er tilsigtet ved de förän ombandlede Bestemmelser i
fremniede Love, og hvad der for det heromhandlede Slags Selskabers Vedkommende kan
udkrfeves til åt fyldestgjore Grundssetningen om Sandhed i Forretningsnavnet, medens
den paa den anden Side ikke lugger et större Baand paa den fri Adgang til åt vaelge
Firma, end det angivne Hensyn virkelig kraver. En Tilfojning i Firmaet, som udtrykkeligt
giver tilkjende, åt Ansvaret er begiranset, har man kun anset det nedvendigt åt forlange
gjort, forsaavidt dets ovrige Indhold er et saadant, åt Forestillingen kan ledes paa, åt et
personligt Ansvar hinder Sted. Dette vil formentlig] kun vsere Tilfseldet, naar deri findes
noget Personnavn. Naar det i Paragrafen er förlängt, åt et af de tre i samme naevnte
Udtryk ^Aktieselskab1', „begraenset Ansvar11 eller „limiteret“) skal bruges til åt tilkjende-
give Begrsensningen i Ansvaret, er dette sket, for åt der kan haves et bestemt og tilvant
Kjendemserke, soin advarer Tredjemand. Den heromhandlede Förskrift vil f. Ex. blive åt
iagttage, naar et Aktieselskab eller andet Selskab med begraenset Ansvar, som övertager en
Forretning, der hidtil bar va?ret dreven af Enkeltmand eller ansvarligt Selskab, vil antage
et efter Overdragerens Firma dannet Forretningsnavn, noget som der naturligvis efter den
Maade, hvorpaa Paragrafen er affattet, under Forudssetning af åt Vedkommende dertil har
gives sit Samtykke, ikke er noget til Hinder for.
Af de Selskaber eller Foreninger, som i Sverig förliden Aktieselskaber ville blive åt
henfore under den i Udkastet brugte Betegnelse Selskaber med begiranset Ansvar (jfr.
§ 31), er det alene Partsrederier, med Hensyn til hvilke der föreligger udtrykkelig
Lovregel om, åt der under visse Forudssetninger ikke floder et saadant personligt
Ansvar Sted for Deltagerne som i saedvanlige ansvarlige Selskaber (handelsbolag). Den
Fritagelse for saadant Ansvar, som finder Sted i andre Tilfselde, hvor flere Personer liden åt
danne noget Aktieselskab i Fsellesskab drive Nseringsvirksomhed , saasom Udsmeltning af
Jern, Robber eller andetMetal (bruksrörelse), beror alene derpaa, åt den i saadanne Tilfaelde drevne
Virksomhed ikke betragtes som en saadan Handel, som Handelsbalkens 15de Kapitel taler
om. Som F^elge åt denne Ufuldstsendighed i Lovgivningen er det ofte moget vanskeligt i
Livet åt drage Grsensen mellem egentlige ansvarlige Selskaber (handelsbolag) paa den ene
Side og de naevnte Selskaber eller Foreninger med begiranset Ansvar paa den anden Side.
Under disse Omstsendigheder er der fundet afgjorende Betsenkelighed ved i Udkastets svenske
Text åt optage en Bestemmelse om, åt Selskaber eller Foreninger af det her nsevnte Slags i
deres Firma skulle anbringe et vist Ord, som giver tilkjende, åt Medlemmernes Ansvar er
begiranset. Ved Indforelsen i det offentlige Register af et saadant Firma vilde ogsaa de,
som derunder drev en Virksomhed, let forledes til åt tro, åt det af den registrerende Myn¬
dighed var blevet dem tilsikret, åt de for de derved paadragne Förpligtelse!' kun skulde
haefte hver med sit Indskud eller paa saadan anden Maade, som maatte vsere vedtaget af
dem. Den Förskrift, som man derför har foretrukket åt optage i den svenske Text, åt
Firmaet skal angive Beskaffenheden af den af Selskabet drevne Virksomhed, vil formentlig,
foruden åt derved den nys berorte Ulempe utidgaas, vistnok i de fleste Tilfselde yde den
samme Tjeneste som den tilsvarende Bestemmelse i det dansk-norske Udkast og frembyder
derhos den Fordel, åt den nöje slutter sig til de nu i Sverig bestaaende Forhold, ligesom
den vil passe godt saavel i det Tilfselde, åt Pligten til åt före Handelsbeger maatte blive
udstrakt til Forbrugs- og andre lignende Foreninger, som i det Tilfselde, åt der maatte
findes Grund til i Overenstemmelse med Udkastets § 1 ved kongelig Anordning åt be-
23
stemme, åt et eller andet Slags Föreningar, som ikke ere pligtige åt före Handelsboger,
skulle anmeldes til Handelsregistret.
For åt ikke Loven ved sin Taushed skal kunne give Anledning til den Misforstaaelse,
åt det efter samme skulde vrere tilladeligt i noget Firma åt optage Andenmands Navn eller
Navnet paa Andenmands fäste Ejendom uden hans Samtykke, og for navnlig ogsaa åt stille
det klart, åt Registerforeren i paakommende Tilfselde ex officio maa afvise Anmeldelsen,
naar det fornedne Samtykke til et saadaut Navns Optagelse i Firmaet ikke behörigt doku-
menteres, har man anset det rettcst, i Lighed med den tilsvarende Bestemmelse, som finde3
i § 4 åt det af naervserende Kommission udarbejdede, nu i Norge og Sverig som Lov ved¬
tagne Udkast til Lov om Beskyttelse for Yaremserker, herom i Udkastet åt optage en ud-
trykkelig Bestemmelse. En saadan findes given i förste Punktum af § 8, lste Stykke. I
samme Stykkes andet Punktum har man, i Lighed med, hvad der er fastsat i den nugjsel-
dende danske Firmalovs § 3, optaget en Bestemmelse om, åt et Firma ikke maa indeholde
nogen Angivelse af Foretagender, der ikke staa eller have staaet i Förbindelse med For¬
retningen. Tilfselde, som ere forefaldne i Danmark, have vist, åt en saadan Förskrift ikke er
uden praktisk Betydning. Det er her haendt, åt Personer have forsegt åt faa et Firma,
hvorved der vilde gives Tredjemand en fejlagtig Forestilling om den paagjaeldende Forret¬
nings Karakter, indfort i Firmaregistret, hvilket alene er blevet forhindret ved Hjajlp af
den anforte Bestemmelse. Det vil formenlig erkjendes åt have sin Betydning, åt det kan
hindres, åt Nogen, selv under Iagttagelse af de ovrige i Udkastet givne Regler, antager et
Firma, hvori han f. Ex. betegner en Kommissionshandel med Smör som „den danske Smör¬
höna “ eller desl.
Et^vaesentligt Punkt i enhver Firmalovgivning er det åt forhindre, åt enslydende
Firmaer fores for forskjellige Forretninger under saadanne Omstaendigheder, åt dette kan
lede til Förvexling. I Overensstemmelse hermed er det överalt, hvor en Registrering af Firmaer
er indfort, Region, åt lovlig Anmeldelse af et Firma til Registret begrunder en udelukkende
Ret for dets Indehaver til indenfor et vist territoiialt Omraade åt före samme. Udkastets
Regel i saa Henseende indeholdes i andet Stykke af § 8, hvorefter et Firma
tydeligt skal adskille sig fra andre i samme Kommune bestaaende, i Handelsre¬
gistret indforte Firmaer. I Overensstemmelse med hvad der er Tilfaeldet saavel efter den
nugjaeldende danske Firmalov som efter fremmede Love, begrunder Bestemmelsen iovrigt
ikke blot on Ret for Indehaveren af et indfort Firma til åt modssette sig, åt det samme
eller et vsesentligt ligelydende Firma antages af en Anden. Men Overhoidelsen af, åt ens¬
lydende Firmaer ikke forekomme paa samme Sted, er ogsaa en Sag, der er af Vigtighed
for den almindelige Samhandels Sikkerhed. Registerfereren maa derför, selv om Nogen
skulde have givet Samtykke til, åt det af ham forte Firma ogsaa fores af en Anden,
ex officio vsegre sig ved åt registrere samme paa ny. Stykkets andet Punktum
indeholder, i Lighed med de tilsvarende Bestemmelser i den tyske, ungarske
og schweiziske Lovbog, en Anvendelso af den anforte Regel paa det Tilfaelde,
hvor den vil vaere en Nseringsdrivende til Hinder for som Firma åt brage sit
eget Navn i en saadan, med § 6 stemmende Form, som han finder for godt, paa Grund af
åt det i denne Form allerede er registreret for en Anden i samme Kommune. Den Ad-
skillelse, Bestemmelsen i saadant Tilfselde fordrer foretagen, kan naturligvis ske ved, åt
Yedkommende, naar det tidligere registrerede Firma indeholder sin Indehavers, med hans
enslydende Fornavne skrevne fuldt ud, i sit Firma kun anforer Forbogstaverne, eller paa an¬
den tilsvarende Maade, eller ved, åt han tilfejer „senior“, „junior“, en Betegnelse af sin
Nseringsdrifts Art eller Sted osv.
24
Til § 12.
Bestemmelsen i denne Paragraf (ilsigter alene, paa samme Maade som f. Ex. Bestem-
melsen i den tyske Handelslovbogs Art. 221), legalt åt lastslaa den Maade åt underskrive
paa, som i Overensstemmelse med stedfindende Skik o g Bärg maa anses som den normale,
og livis Benyttelse derför viser, åt de Vedkommende liave handiet i Henhold til den dem
tillagte Bemyndigelse. Derimod har det selvfolgelig ikke vaeret Meningen åt gjere Under¬
skriftens Meddelelse paa den angivne Maade til en Betingelse for dens forpligtende Kraft;
men Underskriften vil, selv om den er meddelt paa anden Maade, binde Selskabet, naar
det kan oplyses, åt den er tegnet paa dets Vegne af dem, som dertil have vaeret kompetente.
Det ssedvanlige Tilfselde, åt bvert enkelt Medlem af et ansvarligt Selskab har Signatur, er
ikke omtalt, idet det her er Skik og Brug, åt de Vedkommende undertegne Firmaet uden
videre Tilfejning.
Til § 13.
Ogsaa denne Paragraf indeholder kun en Ordensforskrift af samme Karakter som den
i den foregaaende Paragraf indeholdte. Under Paragrafens förste Saetning falder det Til-
faelde, åt det, uden åt Forretningens Indehaver kommer under Konkurs, överdrages Nogen
åt forestaa dens Afvikling eller midlertidigt åt drive den med det naermeste Djemed åt
skaffe Kreditorerne Daekning for deres Fordringer. Ligeledes rummes derunder det Tilfaelde,
åt det överdrages Nogen åt beserge Afviklingen af et Selskabs Affaerer med det Ojemed,
efter åt dets Aktiver ere realiserede og Gjaelden dsekket, åt dele dets Formue mellem Med-
lemmerne. Det andet i Paragrafen nsevnte Tilfelde er det, åt Enkeltmands Forretning efter
hans Död, uden i Overensstemmelse med § 9 endeligt åt vaere övertagen af Arvingerne eller
Nogen af disse, midlertidigt, saaledes som det sserligt for Sverigs Vedkommende er
hjemlet lor en Tid af et Aar ved § 5 i Kongl. Förordning angående utvidgad näringsfrihet
af 1 Sde Juni 1864, fortsaettes for Arvingernes (Boets) Regning, enteti for åt afvikles —• i
hvilket Tilfaelde Afviklingen vel ievrigt faktisk ofte vil blive överdragen en eller nogle af Arvin¬
gerne eller en Tredjemand, saa åt Tilfaeldet vil rummes under Paragrafens Begyndelsespassus
— eller for åt afvente, åt Bestemmelse kan blive tagen om dens endelige Overtagelse af
Nogen af Arvingerne eller dens Overdragelse til Andre. Den i Paragrafen stillede Fordring
vil f. Ex. vane fyldestgjort, naar i det i samme först nsevnte Tilfaelde de Paagjaeldende til Fiimaet
fojé „i Likvidation11, „under Administration11 eller deslige, og i det andet Tilfaelde, naar der
underskrives „paa Dedsboets (Arvingernes) Vegne11. Betydningen af, åt Firmategningen
sker paa saadan Maade, er navnlig den, åt Tredjemands Opmserksomhed derved henledes
paa, åt der ikke er Tale om en i fuld Drift väsende Forretning, og, forsaavidt Talen er
om Enkeltmands eller ansvarligt Selskabs (Ivommanditselskabs) Forretning, åt de, som
optriede overfor barn, ikke handle som ansvarlige Indehavere. Firmaet vil paa ny blive
åt före paa saedvanlig Maade, naar f. Ex. den, hvis Forretning har vaeret under Admini¬
stration for åt skaffe hans Kreditera- Daekning åt Udbyttet, paa ny faar den udleveret
til fri Drift, eller naar Arvinger i Henhold til § 9 endeligt have övertaget den Afdodes
Forretning under det af barn brugte Firma. — Det har vaeret Gjenstand for de Kommitte-
redes Overvejelse, om der, i Lighed med hvad der er sket i den danske Firmalovs § 4, i
Loven burde saettes en bestemt Graense for den Tid, i hvilken en Forretning saaledes midlertidigt
kan fortsaettes af Arvingerne. Man har imidlertid anset det i ettest ikke åt optage en saadan
Bestemmelse, der efter sin Beskaffenhed henhorer under den materiel^ Ret. Den Bestem¬
melse, der, som anlydet i den svenske Text, i saa Henseende i Sverig begraenser Arvinger¬
nes Ret til en Tid af et Aar, indeholdes ogsaa i Naeiingslovgivningen.
25
Til § 14.
I denne Paragraf indeholdes Reglerne om Stedet, hvor, og Tiden, naar Anmeldelse om
Firma skal ske, samt om, ved hvem og i hvilken Form den skal gjores. Naar Paragrafen i
forstnsevnte Hänseende bestemmer, åt Anmeldelsen skal ske til Registret i den Kreds, hvor
Forretningskontoret findes — o: det Sted, hvorfra Forretningens Indehaver forer sin Korre-
spondance, daterer sine Vexelerklaeringer, hvor han modtager Ordrer, Indbetalinger o. s. v.,
— stemmer dette med, hvad der er Regien efter den norske Firmaregisterlovs § 3, saavel-
som med, hvad der i Almindelighed gjselder andetsteds. I Kraft af den anforte Regel vil
f. Ex., naar en Fabrik ligger i én Kreds, dens Kontor i en anden Kreds, Anmeldelsen blive
åt indgive det sidstnsevnte Sted. Den beifra afvigende Regel, som indeholdes i den danske
Firmalovs §§ 1 og 6, maa formentlig betegnes som mindre heldig. Naturligvis indeholder
Udtrykket Forretningskontor ikke nogen Forudsaetning om, åt der nodvendigvis maa findes
et sirligt Forretningslokale, hvor Vedkommende regelmsessigt er åt traeffe visse Timer
af Dagen, eller deslige. — Det svenske Udkast skiller sig forsaavidt fra Udkastene for de
to andre Lande, som Anmeldelserne for Landets Yedkommende skulle indfores i et ved
vedkommende Lensbestyrelse fort Register og indleveres enten umiddelbart til dette
Register eller hos en i Anmelderens Naerhed boende Embedsmand, som sender dem
videre til den Myndighed, som forestaar Registrets Ferelse. Derhos er Stedet, til hvis
Register Anmeldelsen skal ske, betegnet noget anderledes end i det danske og norske
Udkast, nemlig som den Kommune, hvor Virksomheden drives, eller, saafremt den drives
i flere Kommuner, den, hvorfra den ledes, eller, forsaavidt Talen er om Aktieselskab, hvor
Selskabets Bestyrelse har sit Srede; men af det nys bemaerkede fremgaar, åt disse Ud-
tryk ere enstydige med, hvad de to andre Udkast have betegnet med „Forretningskontor“.
Det danske og norske Udkasts Regler om, hvor Anmeldelse for en Filial, som
oprettes i en anden Uvrighedskreds, bliver åt indgive, og om den videre Fremgangsmaade,
som med Hensyn til sammes Registrering bliver åt folge, ere hentede fra den nugjaeldende
norske Lov. Dog har man fundet det rettest istedetfor med denne Lov åt foreskrive,
åt en Bevidnelsc om den modtagne Anmeldelse skal tilstilles Filialens Dvrighed, åt lade selve den
originale Anmeldelse (tilligemed de med samme fulgte Bilag) oversendes til denne Dvrighed,
hvorved opnaas, åt disse Dokumenter baves paa det Sted, hvor der naermest kan forudsaettes åt
blive Brug for samme. Ved den Maade, hvorpaa den for Norges Vedkommende foreskrevne
dobbelte Kundgjorelse i det heromhandlede Tilfaslde er foreslaaet merksat, vil det undgaas, åt
en dobbelt Bekjendtgjorelse finder Sted i den frelles Tidende om en og samme Ting, og åt
Bekjendtgjerelse i stedlig Tidende sker paa andet Sted end der, hvor den maa forudsaettes
naennest åt vane af Interesse. Den i den svenske Text foreslaaede Fremgangsmaade ved
Anmeldelse af Hovedkontoret vil uden videre vaere anvendelig paa Anmeldelse af Filial.
Hvorvidt der föreligger en anmeldelsespligtig Filial, vil i Overensstemmelse med Pa¬
ragrafen bero paa, om der er etableret et Hovedkontoret sideordnet Afdelingskontor, som
forestaas af en sserskilt Bestyrelse, der selvstaendigt kan paadrage Forretningens Indehaver
Forpligtelser ved Retshandler, som ikke iiave en blot akcessorisk og underordnet Karakter,
og hvis Indliold ikke er nöje bundet til en fra Hovedkontoret udgaaet Anvisning. I Over¬
ensstemmelse hermed vil en Fabrik, hvis Kontor ligger paa andet Sted, ikke derför blive
åt betragte som en anmeldelsespligtig Filial, selv om de. der lede dens Drift, maatte vaere
bemyndigede til åt antage Arbejdere og afslutte lignende med den lobende Drift forbundne,
mindre omfattende Retshandler. Ligeledes blive for Jernbaneselskabers Vedkommende de
enkelte Stationer ikke åt anse som anmeldelsespligtige Filialer, idet de Retshandler, som
her afsluttes ved Billetsalg eller Modtagelse af Gods til Befordring o. s. v., ikke have
nogen selvstaendig Karakter, men alene afsluttes i Henhold til en staaende, fra Hovedkon¬
toret udgaaet nöje detailleret Instrux. Paragrafens Bestemmelser om Anmeldelse af Filialer
4
26
ere ikke i den Förstånd obligatofiske, åt de udelukke den, der saaledes har Kontor paa
flere Steder, fra, om han foretrsekker det, åt anmelde Firma för hver isser af disse For-
retninger som for en selvstsendig Forretning.
Bestemmelsen om, åt udenlandsk Forretnings Filial betragtes som selvstsendig För¬
stning, stemmer vsesentlig med, hvad der er bestemt i den norske Lovs § 3; åt Anmel-
delsespligten i dette Tilfselde maa paahegges Filialens Bestyrelse, er en naturlig Folge af,
åt det faktisk vilde vsere ugjerligt åt lade Ansvar ramme de i Udlandet v;erende Inde-
havere eller Bestyrere.
Beglen om, åt Firmaanmeldelsen skal vsere underskreven af alle Anmeldelsespligtige,
stemmer med, hvad der gjselder efter den danske Firmalov o g i det vsesentlige ogsaa efter
den norske Lovs § 3. Der er saa meget mindre fundet Anledning til åt optage denne sidste
Lovs Kegel om, åt et ansvarligt Selskabs Anmeldelse efter Omstsendighederne kan under-
skrives alene af de Personer, der have Ssede i dets Bestyrelse, som de Selskaber, man
ved denne Bestemmelse fortrinsvis har havt for 0je, ville indgaa under nservaerende Udkasts
Regler om Selskaber med begrsenset Ansvar. Man har ikke med den tyske, ungarske og
schweiziske Lov anset det nodvendigt åt fordre, åt et Kommanditselskabs Anmeldelse skal
vsere underskreven ogsaa af Kommanditisterne, noget, der efter Omstsendighederne kunde
medfere aldeles uforholdsmsessigt Besvser og Omkostninger for de Paagjseldende;’ Garantien
for, åt Ingen med Urette bliver opgiven som Kommanditist, har man segt tilvejebragt
gjennem Bestemmelserne i Slutningen af 2det Stykke af det dansk-norske Odkasts § 16 om,
åt der med Anmeldelsen skal felge en Erklsering fra Kommanditisterne om, åt Anmeldelsen
sker med deres Samtykke.
Bestemmelsen i det dansk-norske Udkasts sidste Stykkes 2det Punktum stemmer med
den norske Firmaregisterlovs § 3, sidste Stykke, og med den danske Firmalovs § 2. For
Sverigs Vedkommende er det efter de der stedfindende Forhold fundet tilstrsekkeligt åt
fordre Vitterlighedsvidners Underskrift.
Til §§ 15-18.
I disse Paragrafer indeholdes Keglerne om det Indhold, Firmaanmeldelsen skal have
henholdsvis för Enkeltmands, ansvarligt Selskabs (Kommanditselskabs) og Aktieselskabs
Vedkommende, samt forsaavidt angaar andre Selskaber med begrsenset Ansvar. Naar der
i §§ 15 og 16 Nr. 1 samt § 17 Nr. 8 er förlängt Opgivelse af henholdsvis' de ansvarlige
Indehaveres og Bestyrelsesmedlemmernes Bopsel, er dette kun sket for najrmere
Individualiserings Skyld samt for åt give Registerforeren et Middel til, om Firmaanmeldel¬
sen dertil maatte give Anledning, åt ssette sig i Förbindelse med de Paagjseldende; det er
derför under Hensyn til den mere underordnede Betydning af denne Opgivelse ikke fundet
nodvendigt her åt lade den almindelige Regel i Udkastets § 19 om, åt Anmeldelse skal
ske om enhver Förändring i et anmeldt Forhold, Ande Anvendelse for sammes Ved¬
kommende.
Naar der ifolge §§ 15, 16 og 17 Nr. 3, jfr. § 18, i Lighed med den danske Firma¬
lovs §§ 2 og. 6 og den norske Firmaregisterlovs § 4 fordres en Opgivelse i Anmeldelsen
om Forretningens Beskaffenhed, vil den i Henhold hertil stedfundne Opgivelse navnlig kunne
have Betydning som Vejledning ved Bestemmelsen af Omfanget af den Bemyndigelse, som
tilkommer henholdsvis et enkelt signaturberettiget Medlem af et ansvarligt Selskab (Kom-
manditselskab) eller Bestyrelsen for et Aktieselskab eller andet Selskab med begrsenset An¬
svar eller en Prokurist, jfr. herved for Prokuristens Vedkommende § 23. Forsaavidt angaar
Enkeltmands eller ansvarligt Selskabs (Kommanditselskabs) Forretning, bor dog den Be-
grsensning, som paa denne Maade kan gjeres, ikke kunne gaa ud over visse större Grupper,
idet Tilstedelsen af en snsevrere Angivelse let vilde kunne lede til den Forestilling, åt en
saadan Begraensning ved åt optages i Handelsregistret blev bindande for Tredjemand.
Anrneldelsen ber derför for de heromhandlede Forretningers Yedkoramende -kun opgive den
Hovedbranche, hvortil Forretningen henherer, saasom Handel, Bankforretning, Fabrikdrift eller
anden af de i §35 nsevnte Kategorier; derimod ber saadanne snrevre Opgivelser, som åt Ved-
kommende driver Kornbandel, Manufakturhandel, Ssebefabrikation o. s. v., ikke admitteres. For-
saavidt angaar Aktieselskaber og andre Selskaber med begramset Ansvar, vil derimod ifelge
Forboldets Beskaffenbed en mere detailleret Opgivelse findes naturlig. Denne Förspel
bar man segt udtrykt derigjennem, åt man i §§ 15 og 16 bar förlängt Angivelse af For¬
retningens almindelige Beskaffenhet!, i § 17, jfr. § 18, af Forretningens Art.
Den i §§ 15—17, jfr. § 18, under Nr. 3 forlangte Opgivelse af den Kommune — i
den svenske Text „Stedet“ — hvor Forretningskontoret (Filialen) findes, eller (jfr. den
svenske Text) Selskabets Bestyrelse har sit Ssede, vil vaere af Betydning med Hensyn til
Overholdelsen af Bestemmelsen i § 8.
Ifelge § 16 Nr. 4, jfr. § 21, er Adgang holdt aaben til ved Anmeldelse til Handels¬
registret åt gjere en Bestemmelse om, åt i et ansvarligt Selskab (Kommanditselskab) Ketten
til åt handle i Selskabets Navn og underskrive Firmaet (Signaturen) kun kan udeves af visse
Medlemmer, eller kun kan udeves af flere Medlemmer i Förening, bindende for Tredjemand.
1 Overensstemmelse med den nugjseldende danske og norske Lov i Udkastet åt optage en ud-
trykkelig Förskrift om, hvorvidt Tredjemand kan bindes ved en saadan Bestemmelse, naar
denne ikke er anmeldt, vilde ligge udenlor den faelles Ramme. Da det derhos saavel i
Danmark som i Norge kan ansés for en, uafbaengigt af udtrykkelige Lovbestemmelser, til-
straekkeligt fastslaaet Regel, åt Tredjemand, som er i god Tro, i saadant Tilfselde, saaledes som
det ogsaa forudssettes i Paragrafens Ord, er berettiget til åt anse ethvert ansvarligt Medlem for
bemyndiget til åt forpligte Selskabet, er det heller ikke fundet nödvändigt åt optage en ud-
trykkelig Bestemmelse i saa Hänseende i det dansk-norske Udkasts sserlige Bestemmelser. Om
andre Indskraenkninger end den nffivnte, bortset fra den almindelige Begrafning, som
ligger i Opgivelsen af Forretningens almindelige Beskaffenhed, kan intet optages i An-
meldelsen. Den Frihed, som i saa Henseende er hjemlet ved den danske Lov af 1862, vil
altsaa henned bortfalde. Registret vilde, naar, som efter denne Lov, slige vilkaarlige Indskrank-
ninger skulde kunne optages i samme med bindende Virkning for Tredjemand, ligesaa meget
blive en Snare for denne som en Kilde til Underretning. — Forsaavidt angaar Aktieselskaber og
andre Selskaber med begranset Ansvar, haves i Danmark og Norge tiseppe nogen fastslaaet
almindelig Retsregel om, hvorvidt et enkelt af flere Bestyrelsesmedlemmer eller kun den
samlede Bestyrelse eller en Majoritet af denne i Mangel af udtrykkelig Bestemmelse i Ved-
tregterne kan binde Selskabet ved Retshandler. Ligesom det derför for disse to Ländes
Yedkommende maatte anses nodvendigt, som sket i Udkastets § 17 Nr. 9, jfr. § 18, i de
naevnte Selskabers Anmeldelse ubetinget åt forlange optaget en Opgivelse om dette Punkt,
saaledes er en lignende Bestemmelse ogsaa blevet optagen i det svenske Udkast, idet det,
selv om en udtrykkelig Lovbestemmelse bar ordnet Forholdet, ikke kan vaere andet end til
Tredjemands Gavn, åt det bringes til hans Kundskab, hvad der gjaelder. Ifolge Udkastets
§ 2 vil altsaa en Anmeldelse, hvori den omhandlede Opgivelse mangler, blive åt rilbagevise
som ikke behörig.
De Fordringer, som ifelge det dansk-norske Udkasts § 16, 2det Stykke, stilles tillnd-
holdet af et Kommanditselskabs Firmaanmeldelse, stomme, bortset fra Kommanditisterne,
med hvad der, alt eftersom der er et eller flere ansvarlige Medlemmer, vilde felge henholds-
vis af § 15 eller § 16, förste Stykke. Ved Siden heraf skal Anrneldelsen, naar Talen er
om et almindeligt Kommanditselskab, indeholde Oplysning om hver enkelt Kommanditists
Navn og fndskud. Er Kommanditisternes Kapital derimod fordelt paa Aktier, maa Anmel-
delsen med Hensyn til Aktiekapitalen yde de samme Oplysninger, som fordres for Aktie-
28
selskabers Vedkommende — hvorom nsermere strax nedenfor — samt ligesom disse sidste
Selskabers Anmeldelse vsere bilagt med Selskabets Vedtsegter. Sedelig skal Anmeldelsen
indeholde en Angivelse af Selskabets Egenskab af Kommanditselskab, hvilken Angivelse
navnlig har Betydning for Avisbekjendtgjerelsens Skyld, idet denne ifelge Stykkets Slutnings-
bestemmelse, der er tagen fra den tyske Handelslovbog, ikke skal indeholde den i et al-
mindeligt Kommanditselskabs Anmeldelse optagne Angivelse af Kommanditisternes Navne og
Belebet af deres Indskud. — Til Silning imod, åt den eller de ansvarlige Deltagere ube-
fejet anmelde Nogen som Kommanditist, fordrer Paragrafen, som ovenfor berört, åt der med
Anmeldelsen skal folge en Erklaering fra Kommanditisterne om, åt Anmeldelsen sker med
deres Minde. Da det, naar der findes et stort Antal Kommanditister, hvad navnlig kan
bsende, naar Talen er om et Kommanditaktieselskab, kan volde Besvaer åt tilvejebringe
hver enkelt Kommanditists Underskrift, aabner Paragrafen Adgang til istedet herfor, ifald et
Tilsynsraad af Kommanditisterne maatte vsere valgt, åt producera en Erklaering fra dette.
Men der maa selvfelgelig i saa Fald medfolge behörig Legitimation for, åt de, der optraede
som Tilsynsraad, dertil ere behörigt valgte i Overensstemmelse med Selskabets Vedtsegter.
For Aktieselskabers Vedkommende föreskriver §17, foruden de tidligere naevnte Punkter,
under Nr. 4 til 6, åt Anmeldelsen skal indeholde Oplysning om den tegnede Aktie¬
kapitals Storrelse og Fordeling i Aktier o.: disses Antal og Storrelse; framdeles om Ak-
tierne ere udstedte paa Navn eller til Ihsendehaveren, hvori formentlig mod tilstraekkelig
Tydelighed ligger, åt saafremt en Del ere udstedte paa Navn, en anden Del til lhsende-
haveren, maa nsermere Oplysning gives om, hvor mange der ere udstedte paa den ene,
hvor mange paa den anden Maade; endelig fordres Angivelse af, om Aktierne ere fuldt
indbetalte og i modsat Fald, naar Indbetaling kan krseves. De norske Kommitterede ere
herved gaaede ud fra, åt forsaavidt enkelte af disse Angivelser skulde findes åt burde for¬
synes med Legitimation for deres Kigtighed, vil den Kommission, hvem Udarbejdelsen af
eu Lov om Aktieselskaber er betroet, bringe i Förslag de Bestemmelser, som i saa Hän¬
seende maatte anses fornedne.
Den under Nr. 7 forlangte Oplysning vil navnlig have Interesse for Selskabets Ak-
tionaerer, men vil dog ogsaa kunne have Betydning för dets Kreditera’. Af Bestem-
melsen under Nr. 8, sammenholdt med § 19, vil det folge, åt enhver Förändring i Be¬
styrelse^ Sammenssetning bliver åt anmelde. Forsaavidt det i et Aktieselskabs Vedtsegter
maatte vaere bestemt, åt Bestyrelsesmedlemmers Underskrift skal vsere ledsaget af Med-
underskrift åt nogen Anden, t. Ex. en Bogholder eller Kasserer, vil dog hverken en saadan
Bestemmelse eller Navnene paa de Personer, hvis Medunderskrift i Kraft af samme til et
givet Ojeblik krseves, kunne optages i Handelsregistret; eu slig Förskrift bor kun have
Karakter af en indre Ordensregel. Naar man endelig under Nr, 1 har förlängt i Anmel¬
delsen optaget en Angivelse af Vedtaegternes Dato, er Tanken hermed den, åt Tredje-
mands Opmserksomhed ved den i § 3 foreskrevne Avisbekjendtgjorelse bor henledes paa,
åt de yderligere Oplysninger, han maatte kunne önska, ville kunne soges i de som Bilag til
Anmeldelsen indleverede Vedtsegter.
De Bestemmelser, som i § 17 ere givne om, hvad der skal indeholdes i et Aktiesel¬
skabs Anmeldelse, ville ifolge § 18 ogsaa Ande Anvendelso paa andre Selskaber med be-
graenset Ansvar, dog med de Lempelser, som Selskabets forskjellige Skikkelse gjor fornodne.
Til nsermere Förklaring af denne for de tre Lande opstillede fselles Kegel tilfojes i den
dansk-norske Text, åt Anmeldelsen skal indeholde Oplysning om de Bestemmelser, som
maatte vsere vedtagne angaaende Medlemmernes Ansvar overfor Tredjemand, hvilket her
vil svaro til de Oplysninger, som i et Aktieselskabs Anmeldelse forlanges om de Bestem¬
melser, som vedrere Aktiekapitalen. I Kraft heraf vil der f. Ex. i Anmeldelsen for et Sel-
skab med vexlande Medlemsantal, naar der skal paahvile dettes Medlemmer personligt An¬
29
svar for Selskabets Förpligtelse!*, vaere åt optage (plysning om de Bestemmelser, som maatte
vaere trufne om det Omfång, hvori indtrsedende Medlemmer k jette for allerede stiftede För¬
pligtelse^ eller om det Tidspunkt, da udtrsedende Medlemmers Ansvar opherer. Efter
svensk Ret ville Deltagernes egne Vedtagelser om Omfanget af deres Ansvar ikkun forsaa-
vidt faa Betydning ved Bestemmelsen af dette Ansvar, som deri vil haves en for dem
bindende Angivelse af de faktiske Forhold, til hvilken i paakommende Tilfselde Hensyn vil
vaere åt läge ved Bestemmelsen af Enhvers Ansvar, saasom ved Partsrederier Enhvers Part
i Slöhet, ved „bruksrörelse“ enhver Interessents Andel i det paagjseldende bruk-, som Felge
heraf har den svenske Text indskreenket sig til åt forlange Oplysning om saadanne faktiske
Forhold.
Til § 19.
Denne Paragraf begynder med åt udtale den Regel, åt enhver Förändring i noget
Forretningen vedkommende, til Handelsregistret anmeldt Forhold ligeledes skal anmeldes
til dette. Åt Forretningens Ophor indbefattes under de Forandringer, som saaledes skulle
anmeldes, er en Selvfolge. Ligeledes falder det af sig selv, åt Anmeldelse i Kraft af den
almindelige Regel maa ske i ethvert Tilfselde, naar Nogen, hvis Navn i Henhold til nogen
af Bestemmelserne i §§ 15 til 18 er anmeldt til Handelsregistret, afgaar ved Doden. Den
Undtagelse, som fra den ovenanforte Regel er gjort med Hensyn til Förändring i den i
Henhold til § 15 Nr. 1, § 16 Nr. 1 eller § 17 Nr. 8 anmeldte Bopael, er berört ovenfor.
Naar noget af de i § 13 forudsatte Tilfselde indtraeder o: naar en Forretning kommer
under Likvidation eller Administration, eller naar Arvinger overtage en Forretning til
midlertidig Fortssettelse, kan der ikke siges åt vaere foregaaet en Förändring i et an¬
meldt Forhold. Da det imidlertid maa anses hensigtsmsessigt, åt der i sligt Tilfelde sker
en Tilforsel til Handelsregistret, er Pligt til i dette Tilfselde åt gjore Anmeldelse udtrykke-
ligt paalagt i Paragrafen. Ifeige Bestemmelsen i dennes 2det Punktum skal der
framdeles, naar der i Vedtaegterne for et af de i § 17, jfr. § 16, 2det Stykke, og § 18
omhandlede Selskaber sker en Förändring, der, som Folge af åt den ikke angaar noget af
de i § 17 under Nr. 2 til 9 naevnte Punkter, ikke indbefattes under Regien i förste Punk¬
tum, indgives Anmeldelse om Vedtaegtsforandringens Dato; med Anmeldelsen, der saaledes
blot vil have åt lyde paa, åt der under den og den Dato er gjort Förändring i Selskabets
Vedtaegter, skal folge et Exemplar af iEndringen samt, ifolge det svenske Udkast, af den
paa denne meddelte kongelige Stadfaestelse. Tanken med den ommeldte Bestemmelse er,
åt der ikke mindre end af Selskabets Vedtaegter ved Handelsregistret bor forefindes et
Exemplar af enhver Bestemmelse, hvorved der gjores Förändring i disse, selv om Förän¬
dringen ikke berorer noget af de i § 17 under Nr. 2 til 9 saerligt naevnte Punkter, der
skulle optages i selve Firmaanmeldelsen, samt åt Tredjemands Opmaerksomhed ved en Kund-
gjorelse i de i § 3 naevnte Tidender bor henledes paa, åt en Förändring er foregaaet.
Medens den förste Anmeldelse ifolge § 14 skal indgives, inden Forretningen traeder i
Yirksomhed, vil en tilsvarende Regel ikke kunne opstilles med Hensyn til de senere An-
meldelser; det lader sig med Hensyn til disse kun i Almindelighed sige, åt Anmeldelsen
skal ske snarest muligt; til i Lighed med den danske Lovs §§ 4, 5 og 7 og den norske
Lovs § 8 åt fastsaette en vis Frist i saa Henseende er der efter de Kommitteredes Mening
ikke tilstraenkelig Anledning.
Ifolge Bestemmelsen i den dansk-norske Texts förste Punktum Ande de naermere
Regler, som ere givne om Fremgangsmaaden ved Anmeldelse af Firma, tilsvarende An-
vendelse ved de heromhandlede Anmeldelser; det samme er i den svenske Text tilkjende-
givet ved Ordene: „i den ordning, som, stadgats för den första anmälanHerved vil
vaere hjemlet Anvendelse, eventuel med de af Forholdets Forskjeilighed flydende Lem-
30
pelser, af Eeglerne i § 14 om Stedet, hvor, og Formen, i hvilken Anmeldelsen skal ind-
gives, saavelsom af Reglerne i sidste Stykke af § 17, jfr. § 18, og i det dansk-norske
Udkasts § 16, 2det Stykke, om de Bilag, som skulle ledsage de der omhandlede
Anmeldelser.
Med Hensyn til hvem Pligten til åt anmelde Forandringer paahviler, er det fundet
rettest i Paragrafen åt optage en udtrykkelig Bestemmelse. Den almindelige Regel, som i
saa Henseende gives i dens 2det Stykkes lste Punktum, vil ievrigt findes åt svare til, hvad
der i §5 er foreskrevet med Hensyn til den förste Anmeldelse. Den smidige Regel, som i det
paafolgende Punktum er given for det Tilfaelde, åt Dedsfald medferer Ophor af en af En-
keltmand eller ansvarig Selskab dreven Forretning, vil, forsaavidt Talen er om Enkelt-
mands Forretning, vise sin Betydning, naar denne ved hans Död hverken definitivt övertages
af hans Enke eller Arvinger i Overensstemmelse med § 9 eller övertages til midlertidig
Fortssettelse af hans Bo (§ 13). I de tvende sidstnaevnte Tilfselde vil Pligt henholdsvis
for den eller dem, som endeligt have övertaget Forretningen, eller for Dodshoet vaere
hjemlet ved den forudgaaende almindelige Regel. Er det et ansvarligt Selskab, der
opherer som Felge af et Medlems Död, medferer den omhandlede Bestemmelse, åt Anmel-
delsespligt vil paahvile Dedsboet i Förening med den eller de tilbagevserende Delta¬
gare. Fortssettes derimod Forretningen af disse med uforandret Firma (§ 10), vil An-
meldelsespligtcn alene paahvile dem; indtrseder den Afdodes Enke eller nogen af hans
Arvinger i hans Sted, ville naturligvis de saaledes Indtrsedende have åt deltage i Anmel¬
delsen. Endnu skal det blot bemserkes, åt Ordene i 2det Punktum om fatte det Tilfaelde,
åt et almindeligt Kommanditselskab, som har flere ansvarlige Medlemmer, opherer som
Felge af, åt et af disse der, se § 31 Litra a; men åt Bestemmelsen ligeledes vil blive åt
anvende, naar et Kommanditselskab, som kun har ét ansvarligt Medlem, opherer som Felge
af dennes Död, vil naeppe volde nogen Tvivl.
I Overensstemmelse med § 14, sammenholdt med naervmrende Paragrafs lste Stykke,
ville de, hvem Pligten til åt gjere Anmeldelsen paahviler, ogsaa have åt underskrive denne
under Iagttagelse af de det forstanforte Sted foreskrevne Former. Det har ganske vist vseret
Gjenstand for de Kommitteredes Overvejelse, om der ikke, i Lighed med hvad der floder
Sted elter den norske Firmaregisterlovs § 8, kunde Ande nogen Lempelse Sted i saa Hen¬
seende for nogle af disse Anmeldelser. Sirligt har det ogsaa vaeret Gjenstand for Droftelse,
om der ikke maatte vaere Anledning til, saaledes som den naevnte Lovs § 8 Litr. c under
den der angivne Betingelse gjer, åt aabne en Deltager i et ansvarligt Selskab Adgang til
selv åt anmelde sin Udtrmdelse af samme, uden herved åt vaere afbaengig af samtlige andre
Deltageres Medvirkning. Man har imidlertid fundet, åt det vil vaere rettest i det hele åt
blive staaende ved den almindelige Regel i§ 14. Hvad säfligt det sidstomhandlede Tilfaelde
angaar, har man ikke fundet, åt der var tilstraekkelig Anledning til i Hdkastet åt opstille
en Undtagelse med den i den citerede Bestemmelse i den norske Lov forudsatte ejendonr-
melige Situation for -Oje, åt et udtraedende Medlem af et ansvarligt Selskab med flere end
to Medlemmer har Medhold hos idetmindste et signaturberettiget Medlem, men moder
Vrangvilje hos andre Medlemmer. Men endnu mindre har man kunnet tilraade ved en
almindeligere Bestemmelse åt give Vedkommende Adgang til, uden åt behove noget andet
Medlems Medvirkning, åt anmelde sin Udtraeden, naar han for Registerforeren oplyser, åt
hans Udtraeden har Hjemmel i Selskabskontrakten; der vilde herved paalaegges Register¬
foreren en Bevisbedommelse, som ikke bor hare under hans Ressort. Derimod har man
fundet, åt det uden Betaenkelighed vil kunne tilstedes en enkelt af flere Interesserede oden
de andres Medvirkning åt faa gjoit en Tilfersel til Handelsregistret, naar det ved Dom
i en Sag, hvorunder han har vaeret Part, er konstateret, åt noget, som staar i Registret,
ikke burde staa deri. En Bestemmelse beröm er optagen i Paragrafens 4de Stykke.
31
I Kraft af den her givne Bestemmelse vil det f. Ex. staa den, der med Urette er
bleven anmeldt som Kommanditist, saavelsom et redelig anmeldt ansvarligt eller komman-
ditsert Selskabsmedlem, der lovligt er udtraadt, aabent åt faa Bemaerkning indfort i Re¬
gistret og kundgjort i de i § 3 naevnte Tidender om den Dom, kvorved det er afgjord ben-
boldsvis åt han ikke er Kommanditist, eller åt han er udtraadt. Ligeledes vil det Offent¬
lig®, naar Samme bar vseret Part f. Ex. under en mod Bestyrelse for et Aktieselskab anlagt
Straffesag, kunne foranledige tilfert Handelsregistret og bekjendtgjort en Bemserkning om,
åt det ved den i en saadan Sag afsagte Dom er konstateret, åt den i Selskabets Firma-
anmeldelse som indbetalt opgivne Aktiekapital aldrig har vseret tilstede. Paa den Kund-
gjerelse, der saaledes Under Sted, vil den almindelige Regel i lste Led af Udkastets § 21
Ande Anvendelse. Derimod ville, idet den Begjsering om Anmserkning i Registret, som
sker i Henliold til naervaerende Bestemmelse, efter de i denne brugte Udtryk ikke bliver åt
anse som en egentlig Anmeldelse, de om Formen for Anmeldelser givne Regler ber vsere
uden Anvendelse. Forsaavidt en saaledes i Registret anmserket Dom senere forandres af
hej e ro Ret, fe Igel- det af sig selv, åt der om Överinstansens Dom af vedkommende Part kan
forlanges gjort Bemserkning i Registret og indrykket Bekjendtgjerelse i vedkommende
Tidender.
Ifolge Paragrafens tredje Stykke bliver der, naar Firmaet forandres, saavelsom naar
Forretningen flyttes til et Sted, hvis Handelsregister fores af en anden Myndighed end
den, hos hvem Firmaet er blevet registreret, foruden Anmeldelsen henholdsvis om
det seldre Firmas Ophar eller om, åt Forretningen opharer åt drives paa det tid-
ligere Sted, paa vedkommende Sted (se § 14) åt gjere en fuldstsendig Firmaan-
meldelse, som foruden Firmaet meddeler samtlige de i §§ 15 til 18 ommeldte Op-
lysninger. Ved Stykkets Slutningsbestemmelse er det udtrykkeligt tilkjendegivet, åt
Forskriften i § 8, 2det Led, bliver åt iagttage ved enhver Flytning til anden Kommune, vsere
sig nu, åt denne tillige er en Flytning til anden Registreringskreds, og saaledes fuld¬
stsendig Firmaanmeldelse paa dette Sted (eller til Oversendelse til dette Steds Dvrig-
hed) bliver åt gjere, eller åt saadant ikke er Tilfseldet, saa åt der kun skal ske en sim¬
pel Anmeldelse om Flytningen. Ogsaa i sidstnsevnte Tilfselde maa en i Medfar af § 8
erhvervet Eneret blive åt opretholde. Saavel den ene som den anden af de heromhandlede
Bestemmelser omfatter selvfelgelig ikke mindre Flytning af et Filialkontor end af Forretnin¬
gens Hovedkontor. Det er en Seivfelge, åt den Ret, som i Udkastets sidste Kapitel er til¬
lagt Indehaverne af Firmaer, som allerede have bestaaet inden Lovens Traeden i Kraft, til
åt faa disse registrerede, uanset åt de ikke fyldestgjore Reglerne i §§ 6 og 7, ikke vil lide
Afbisek derved, åt Forretningen flyttes til en anden Kommune; derimod maa et saadant
Firma forandres, naar Flytning sker til en Kommune, hvor der allerede findes et Firma,
som har saa stor Lighed med den flyttede Forretnings Firma, åt de ifolge § 8 ikke begge
kunne bestaa i samme Kommune.
Ifolge Bestemmelsen i Paragrafens sidste Stykke skal, naar Forretningens Indehavei'
kummer under Konkurs, Skifteretlen foranledige tilfert Handelsregistret en Bemserkning
om Konkursbehandlingens Aabning og Ophor. Yed den Maade, hvorpaa Bestemmelsen er
affattet, er det tilkjendegivet, åt den Meddelelse, Skifteretten i saadant Tilfselde lader tilflyde
Registerforeren, ikke er en Anmeldelse i Lovens Förstånd, og åt Lovens Forskrifter om An¬
meldelser, derunder navnlig Kundgjorelsesbestemmelserne i dens § 3 saavelsom Bestemmelserne
i § 21 om Offentliggjorelsens Virkning, her ere uden Anvendelse. Den for Tredjemands
Skyld fornedne Avisbekjendtgjerelse om Konkursen ivserkssettes i Overensstemmelse med
Konkurslovgivningen, hvis Regler om Bekjendtgjerelsens Virkning for Tredjemand ikke
taale åt brydes af de Regler, som i saa Henseende gjselde om de i Firmaloven hjemlede
Kundgjerelser. Naar den svenske Text har opstillet en foa den for de to andre Lande
32
foreslaaede forskjellig Regel om den Maade, paa hvilken en sket införsel om Konkurs
efter dennes Ophor igjen bliver åt bevirke udslettet, beror dette paa de mellem de herhen-
horende Besteinmelser i de tre Ländes Konkurslovgivninger stedflndende Forskjelligheder.
Til § 20.
Den her indeholdte Regel, som stemmer med, hvad der er foreskrevet i flere fremmede
Lovgivninger1), tilsigter åt yde den Garanti mod Falsk, som kan haves ved, åt der er
Adgang til ved Handelsregistret åt sammenligne en meddelt Underskrift med en, om hvilken
der haves Visbed for, åt den er meddelt af den, fra hvem den nu foreliggende angives åt
hidrere. Da Paragrafen tilsteder åt meddele de i samme ommeldte Firmategninger paa
Anmeldelsen og ikke förlänger dem sserligt bekrseftede, antager man ikke, åt dens Be-
stemmelsers Efterlevelse vil kunne medlare noget Besvaer.
Til § 21.
Anvendelsen af de her givne Regler om Betydningen i civilretlig Henseende af, om
den hefalede Kundgjorelse har eller ikke har fundet Sted, forudssetter, som det ogsaa frem-
gaar af Paragrafens eget Indhold, åt der er Tale om et Forhold, med Hensyn til hvis Virk-
somhed overfor Tredjemand det efter den materielle Rets Grundstetninger er af Betydning,
om han har kjendt det eller ikke, eller, i sidstnaivnte Fald, om der dog har bestaaet en
saadan Adgang for ham til åt kjende det, som han som en ordentlig Mund burde have be¬
nyttet sig af. Handelsregistret og den i Förbindelse med Registreringen anordnede yder-
ligere Offentliggjerelse gjennem de offentlige Tidender har nu netop den Betydning åt skabe
en slig Adgang til åt soge (plysning om de Forhold, der ad denne Vej kundgjores, som
ikke blot kan benyttes af Tredjemand, men ogsaa bor benyttes af ham, naar han ikke for
sin Undladelse af åt skaffe sig Kundskab om det saaledes kundgjorte vil tage Skade for
Hjemgjaeld. Denne Opfattelse af Handelsregistrets Betydning er det, som ligger til Grund
for Bestemmelserne i nservrerende Paragraf.
Den ovenangivne Forudssetning, åt Tredjemands Kundskab eller Adgang til Kundskab
kan gjore bindende for ham, hvad der ikke vilde vsere bindende for ham, om saadan Kund¬
skab eller Adgang ikke forelaa, vil nu, naar Talen er om de Forhold, som indfores i
Handelsregistret, navnlig vaere tilstede, naar der er Sporgsmaal om Förändring i noget i
Registret indfort Forhold. Dette er utter en Konsekvens af Djemedet med dette Re¬
gisters Indforelse. Idet Handelsregistret er bestemt til åt skaffe Tredjemand Adgang til
åt vide Besked om de Kjendsgjerninger, som deri optages, maa han ogsaa kunne stole
paa Registret. Han maa derför vaere befojet til åt gaa ud fra, åt det, som deri er ind¬
fort, svarer til de virkelige Forhold, saalaenge som det ikke ad samme Vej er blevet
publiceret, åt Forholdet er forandret, eller dette dog ad anden Vej virkelig er kommet til
hans Kundskab.
Foruden med Hensyn til Forandringer i et engang til Handelsregistret anmeldt For¬
hold vil den heromhandlede Forudssetning dernsest tillige vsere tilstede med Hensyn til Ved-
tagelser, som i Medför af § 16 Nr. 4 maatte vaere anmeldte om Afvigelse fra den alminde-
lige Regel, åt hvert enkelt Medlem af et ansvarligt Selskab har Signatur. Som det ogsaa
forudsaetningsvis er antydet i den citerede Bestemmelse, maa nemlig Tredjemand, naar ikke
andet er kommet til hans Kundskab eller dog gjort kundbart paa en saadan Maade, åt det
kan siges, åt han burde have vaeret bekjendt dermed, vsere befojet til åt gaa ud fra, åt den
’) S Bilaget S. 9—10 og 12 (tysk og osterrigsk Bet), S. 14—15 (ungarsk Ret) og S. 21—22
(schweizisk Bet).
33
Ordning Andel- Sted, der säavel faktisk som efter Lovens Opfattelse er åt anse som
det normale.
I Overensstemmelse med det ovenangivne Synspunkt ville, som ogsaa tidligere be¬
rört, Reglerne i § 21 fremdeles kunne faa Betydning med Hensyn til den i Firmaanmeldelsen
i Medför af §§ 15 til 18 optagne Angivelse af Forretningens Beskaffenhed, forsaavidt nemlig
Forretningens Beskaffenhed ifelge Lovgivningens almindelige Grundsaetninger vil seette visse
Graenser for den Bemyndigelse til åt forpligte Selskabet, der tilkommer et ansvarligt Sel-
skabs signaturberettigede Medlem mer eller Bestyrelsen for et Aktieselskab eller andet Selskab
med begraenset Ansvar.
I Hänseende til deres Indliold stemme de i Paragrafen udtalte Regler i det vaesentlige
med de tilsvarende Bestemmelser i den tyske Handelslovbogx) og i den schweiziske
Obligationsretslov 2). Man har ikke anset det rigtigt med den gjaeldende danske og norske
Firmalov og med flere fremmede Love3) åt lade Kundgjerelsen om Forandringer i et tidligere
anmeldt Forhold i alt Fald efter en vis Tids Forlob have praeklusiv Virkning overfor Tredje-
mand. I en saadan Regel indeholdes formentlig en stor Haardhed mod Tredjemand,
naar der ikke for den praeklusive Virknings Indtraeden ssettes en saa lång Frist, åt paa
den anden Side den Sikkerhed, som Offentliggjerelsen skulde yde Anmelderen, vaesentlig
svsekkes. Begges Interesse!- ville formentlig vaere bedst varetagne ved en Ordning som den
i Udkastet foreslaaede, hvorefter Sporgsmaalet om en stedfunden Kundgjerelses Virkning i
Almindelighed vil bero paa, om det efter en Bedemmelse af de konkrete Omstaendigheder
maa anses muligt, åt det anmeldte Forhold ad den af Loven forudsatte Vej kan vaere
kommet til Vedkommendes Kundskab. Efter Udkastets Bestemmelser vil det, naar Kund-
gjerelse bär fundet Sted som foreskrevet, ordentligvis kun vaere nödvändigt for den, der paa-
beraaber sig det anmeldte, åt oplyse dette, samt eventuelt, åt den Tid, som er forloben
imellem Offentliggjorelsen og det Ojeblik, da den Retshandel, hvorom Talen er, blev ind-
gaaet, har vaeret tilstraekkeligt lång til, åt Efterletning om det anmeldte under normale Om-
staendigheder ad den omhandlede Vej har kunnet naa hem til det Sted, hvor vedkommende
Tredjemand bor, eller hvor han har kontraheret; i sidstnaevnte Henseende vil dog sjaeldnere
saerlig Oplysning vaere nödvändig, idet der i Regien vil vaere Tale om notoriske Kjends-
gjerninger. Men overfor den saaledes tilvejebragte Formodning for, åt Vedkommende har
vidst eller dog burdet vide Besked om det anmeldte, vil det staa denne aabent åt paabe-
raabe sig, åt han paa Grund af saerlige Omstaendigheder — som han naturligvis eventuelt
maa före Bevis for — f. Ex. en stedfunden Standsning i Postgången, ikke har haft den i
Loven forudsatte Adgang til åt blive bekjendt med det anmeldte Forhold. Selvfolgelig vil
dette Bevis ikke kunne hjselpe barn, naar det dog maa antages, åt han ad anden Vej enten
har faaet Kundskab om det paagjaeldende Forhold eller i alt Fald hertil har haft en Ad¬
gang, som det kan siges åt vaere hans Fejl, åt han ikke har benyttet sig af. Men for saa-
danne saerlige Omstaendigheder vil det naturligvis atter vaere den anden Parts Sag åt
före Beviset.
Naar den svenske Text laegger det Tidspunkt til Grund, da Kundgjerelsen i den stedlige
Tidende har fundet Sted, beror dette paa, åt denne Kundgjerelse som oftest vil ske furst;
det vilde vaere urimeligt, om den i det muligvis länge Tidsrum, som hengaar, inden Bekjendt-
') Se Bilaget S. 10.
3) Se Bilaget S. 22-23.
3) Se om belgisk Ret Bilaget S. 31; efter ungarsk, fransk og italiensk Ret (se Bilaget S. 13, 27 og
40) synes den prseklusive Virkning åt indtrsede strax; efter "holländsk Ret (Bilaget S. 33—34)
synes den endog åt indtnede ved Anmeldelsens Indgivelse.
34
gjorelsen faas indrykket i den offentlige Kundgjorelsestidcnde, ikke skulde kunne paabe-
raabes selv overfor dem, der ere paa det Sted, kvor den stedlige Tidende udgives. For-
saavidt Bekjendtgjorelsen i den stedlige Tidende efter Omstsendighederne ikke lader sig paa -
beraabe mod den paagjseldende Tredjemand, idet den naevnte Tidende f. Ex. ikke til det
omkandlede Tidspunkt har kunnet naa frem til det Sted, hvor han var, eller dette Sted over-
hovedet ikke ligger indenfor det Omraade, hvor den holdes, felger det dog af Para¬
grafens Indhold, se Slutningsordene i lste Punktum, åt det ikke er udelukket, under Forud-
saetning åt i övrigt Betingelserne i saa Henseende ere tilstede, paa Grundlag af Bekjendt-
gjorelsen i den offentlige Kundgjorelsestidende åt gjore gjseldende imod Vedkommende, åt
han burde have vaeret vidende om det anmeldte. Det norske Udkast stemmer i Principet
med det svenske; kun har man som Folge af den Maade, hvorpaa Registreringens og Kund-
gjorelsens Ivaerkssettelse i dets § 14, jfr. § 19, er ordnet for Filialers Vedkommende, som
ligge i anden -Ovrighedskreds end Hovedkontoret, ment her åt maatte naevne det Tidspunkt
som det afgjorende, da den af de to Kundgjorelser, som i det enkelte Tilfselde maatte ske
först, har fundet Sted; ved Slutningsssetningen i Paragrafens lste Punktum vil det vaere
tilstrsekkeligt afvserget, åt Regien, saaledes affattet, kommer til åt strsekke Pligten til åt
kjende det anmeldte videre, end det Synspunkt, hvorpaa dens Bestemmelser hvile, virkelig
hjemler.
Naar Registrering og Kundgjorelse som anfört ikke har fundet Sted, vil i Henhold til
Bestemmelsen i Paragrafens 2det Punktum det Forhold, som skulde have vaeret anmeldt,
ikke kunne paaberaabes overfor Tredjemand, medmindre det bevises, åt han har havt Kund-
skab derom. Der vil altsaa ikke i dette Tilfselde under nogen Omstsendigheder kunne blive
Sporgsmaal om, åt Vedkommende skulde kunne paaberaabe sig, åt Tredjemand burde have
havt Kundskab om Forholdet.
Efter Omstsendighederne åt lade Offentliggjorelsen have en videregaaende Betydning
vilde ikke kunne lade sig gjore uden åt overskride den fselles Ramme. Men der er heller
ikke fundet Anledning til i det danske og norske Udkast åt optage sserlige hertil sigtende
Bestemmelser. Navnlig er der ikke fundet Fojé til med den nugj se Blende norske Lovs § 7
åt l^de Offentliggjorelsen vaere en Betingelse for, åt Begraensningen i Ansvaret for Medlem-
merne af et Aktieselskab eller andet Selskab med begraenset Ansvar kan faa Virkning.
Endmindre har der efter det i det dansk-norske Udkast med Hensyn til Kommanditselska-
ber fulgte System kunnet blive Sporgsmaal om åt betinge Begraensningen i en Kommanditists
Ansvar af, åt behörig Offentliggjorelse har fundet Sted; thi, som nedenfor naermere skal
omtales, har Udkastet netop gjort Vedkommendes Behandling som Selskabsmedlem afhängig
af, åt Forholdet er anmeldt.
Til § 22.
Med Hensyn til hvem det her fastsatte Ansvar eventuel rammel-, henvises til §§ 5
og 19 og Bemaerkningerne til disse Paragrafer samt til § 14; med Hensyn til hvornaar
Ansvar er paadraget, kan henvises til §§ 14 og 19.
Til §§ 23- 24.
I Henseende til Ordningen af Prokuraforholdet frembyde de Lovgivninger, som have
draget dette Forhold ind under det ved Indretningen af Handelsregistre etablerede Publici-
tetsapparat, forskjellige Systemer. Den danske Lov af 1862 har, som ovenfor omtalt, paa-
budt Anmeldelse til Registrering af enhver staaende Fuldmagt, hvorved Nogen, der driver
borgerlig Nafring, bemyndiger en Anden til åt underskrive hans Firma. Den har ikke be-
grsenset dette Paabud til Fuldmagter, som udtrykkeligt gaa ud paa åt underskrive et Firma
med Betegnelsen „per proeura“ eller lignende; den har fremdeles ikke fastsat et vist legalt
Omfång for de Fuldmagter, med Hensyn til hvilke Anmeldelse foreskrives, men lader det
35
staa Fuldmagtsgiveren frit for åt begraenso Fuldmagtens Indhold, saaledes som han Andel-
för godt; de Begrsensninger, som saaledes ere satte, blive ved åt tilfores Firmaregistret
bindande for Tredjemand.
I Modssetning hertil staar det System, som er fulgt i den tyske Handelslovbog, hvis
Regler after liden vsesentlig Förändring ere overgaaede i den ungarske Handelslov. Lige-
som efter den danske Lov er Anmeldelsen til Handelsregistret, forsaavidt den efter den
tyske Lovbog er hjemlet, ogsaa obligatorisk. Men de Fuldmagter, hvis Anmeldelse saaledes
foreskrives, skulle have et vist formelt Indhold, idet de maa gaa ud paa åt tegne Firmaet
„per procura"1). Fremdeles har Loven legalt fastsat Omfanget af den i en saadan Fuld-
raagt — vsere sig nu, åt den faktisk er bleven anmeldt eller ikke — indeholdte Bemyndi-
gelse. Dette Omfång er saa vidt som vel muligt, idet Bemyndigelsen strsekker sig til Ind-
gaaelse af enliver Retshandel, som en (hvilkensomhelst) Forretningsvirksomhed kan före med
sig, kun åt Prokuristen ikke uden sserlig dertil meddelt Bemyndigelse kan afhsende eller be-
lisefte Principalens fäste Ejendomme. I det saaledes fastsatte Omfång kan ingen Indskraenk-
ning gyldigt gjores2). — Denne Ordning er ogsaa fulgt i den schweiziske Obligationsretslov
af 1881, dog kun med visse Lempelser. For det förste er Prokurafuldmagtens legale Ind¬
hold fastsat noget snsevrere end efter den tyske Lov; det omfatter Indgaaelsen af ethvert
Slags Retshandler, som Principalens Forretning kan före med sig, dog med den samme
Begramsning med Hensyn til Afhsendelse og Behseftelse af fäste Ejendomme som efter sidst-
naivnte Lov. Dernaist hjemlcr den schweiziske Lov, åt Indskrmnkninger i Bemyndigelsens Om¬
fång blive bindende for den Tredjemand, som ikke er i god Tro o: som har kjendt eller
burdet kjende den; men Indforelsen i Handelsregistret kan ikke paaberaabes som begrun-
dende en Pligt for Tredjemand til åt kjende Begraensningen. Endelig har den, ved Siden
af åt den paabyder Anmeldelse af Prokura i samme Omfång, i hvilket den hjemler Pligt til
åt anmelde Firma, hjemlet en Adgang — men ikke en Pligt — til åt anmelde Prokura
for de Nteringsdrivende, som efter denne Lovbog kunne, men ikke ere pligtige til, åt an¬
melde Firma; i dette sidste TilMde stiftes Prokuraforholdet först ved Registreringen
o: först da kommer Forholdet ind under Lovens Bestemmelser om Prokura, navnlig om
dennes Omfång3).
Hvad endelig angaar de herhenhorende Bestemmelser i den italienske Handelslovbog4),
forudssette disse ikke saaledes som de förän ntevnte fremmede Love et vist formelt Indhold
af de Fuldmagter, som skulle rammes af dem. De angaa enhver Bemyndigelse, som af
Nogen, der driver Handel, meddeles en Anden til åt forestaa Fuldmagtsgiverens Forretnings¬
virksomhed. Forsaavidt saadan Bemyndigelse er meddelt udtrykkeligt, skal den anmeldes.
Men denne Anmeldelse synes nsermest kun åt vsere hjemlet som et Middel til åt gjore de
Begraensninger, som ere gjorte i Vedkommendes Bemyndigelse, bindende for Tredjemand.
De Kommitterede have nu ikke troet åt burde lade Udkastet i et og alt slutte sig
til noget enkelt af de saaledes foreliggende Systemer. Den i den danske Firmalov fulgte
Ordning, med hvilken den italienske Handelslovbogs frembyder en vsesentlig Lighed, har
man saerligt af den Grund raaattet anse for uheldig, åt den, idet den aabner Adgang
til med bindende Virkning for Tredjemand åt faa allehaande Indskraenkninger tilforte Re-
l)
3)
4)
Om den nsermere Maade, hvorpaa denne Bemyndigelse kan vaere meddelt, se Bilaget S. 8; til det
der bemserkede kan endnu fejes, åt Bemyndigelsen kan vmre meddelt saavel udtrykkeligt som
stiltiende, so v. Hahns Kommentar § 3 til Lovbogens Art. 41.
So Bilaget S. 8—9.
Se Bilaget S. 20—21.
Se Bilaget S. 40—41.
36
gistret, i Virkeligheden gjor dette til en Snare for Tredjemand. Den naevnte Adgang til
åt gjere vilkaarlige Begrsensninger i Fuldmagtens Indhold hunger, foruden åt den stemmer
med de i den danske Lov i det hele fulgte Principer, (illige nödvändigt sammen med, åt
Loven har strakt Anmeldelsespligten saa vidt, åt saa åt sige enhver staaende Underskrifts-
fuldmagt, som af Nogen, der driver Nafring, meddeles en Anden, gaar ind derunder. Det
maa formentlig i det hele anses for en heldigere Ordning, naar den tyske Handelslov og
med den den ungarske og schweiziske Lov kun liave ladet det heromhandlede Publicitets-
system Ande Anvendelse paa en bestemt afgrsenset, ved et vist formelt ydre Kjendemserke
betegnet Krasse af Underskiiftsfuldmagter, for hvilke Loven bliver i Stånd til åt fastssette
et vist legalt, efter de forhaandenvaerende Porhold afpasset Omfång. Man maa derhos i
Overensstemmelse med det nys bemserkede navnlig ogsaa anse det for rigtigt, naar de naivnte
Love udelukke fra ved Anmeldelse til Handelsregistret åt faa vilkaarlige Indskrsenkninger
i det saaledes fastsatte Omfång for Fuldmagten gjorte bindende for Tredjemand. Derimod har
man, under sserligt Hensyn til den bestaaende Opfattelse i de tre nordiske Lande, ikke kunnet
anbefale åt lade Udkastet slutte sig til den tyske Handelslovbogs Ordning, forsaavidt denne,
samtidigt med åt den förlänger Anmeldelse af enhver Prokura, udelukker enhver Begrafning i
en saadan fra Gyldighed selv i Forhold til den Tredjemand, som bevislig! har kjendt samme.
Det vilde sserligt under den for Tiden stedfindende Skik og Brug, hvorefter Betegnelser
som „per procura11 eller „p. p.“ anvendes i saa overmaade stort Omfång ved Underskriven
paa en Andens Vegne, vsere betsenkeligt åt gaa over til en saa sträng Kegel, hvorefter in-
gensomhelst Begransning, som maatte vsere gjort i dens Bemyndigelse, som, ved åt under-
skrive paa sin Principals Vegne, liden Protest fra dennes Side betjener sig af et Tillseg som
det nsevnte, under nogen Omstsendigheder skulde kunne paaberaabes mod Tredjemand. Ej-
heller kan man anse det särdeles vide Omfång, som den tyske Lovbog har givet Prokuri-
stens Bemyndigelse, for åt stemme med dette Forholds Natur, ligesom ogsaa en Kegel som
den tyske Lovs paa Grand af den nys fremhaevede Omstsendighed vilde frembyde srerlige
Betsenkeligheder i de nordiske Lande. Saavel i Hänseende til dette sidstnsevnte Punkt som
i Henseende til Virkningen af Indskrasnkninger i Forhold til den Tredjemand, som har
kjendt dem, har man fundet åt maatte give den schweiziske Lovs Regler Fortrinet. Men
medens man altsaa overensstemmende med denne sidstnrevnte Lov har fundet ikke ubetinget
åt burde udelukke Muligheden af en begrsenset Prokura, har man dog paa den anden Side
ment, åt der ikke ber vane Adgang til åt anmelde en saadan begrsenset Prokura til Op-
tagelse i Handelsregistret, Det synes nemlig ikke åt kunne andet end virke vildledende, åt An-
meldelsen vel kan faas optagen i Registret, men åt Tredjemand dog skal kunne ignorere den
Oplysning, som i den ommeldte Henseende findes i Registret. Men denne Betragtning har
maattet före til i det hele åt gjere Anmeldelsen af Prokura fakultativ, saaledes åt der alt¬
saa aabnes en Adgang, men ikke paalaegges nogen Pligt til åt anmelde Prokura, hvori ingen
Begransning er gjort. Tilbagekaldes en saadan anmeldt Prokura, ber da ogsaa Anmeldelse
herom ske til Handelsregistret, idet Tredjemand maa kunne gaa ud fra, åt den Fuldmagt,
som er bleven indfert i dette, gjselder, indtil dens Tilbagekaldelse ad samme Vej er bragt
til almindelig Kundskab; paa den anden Side maa Tilbagekaldelsens Offentliggjerelse ad
denne Vej ogsaa i Forhold til Tredjemand virke i Overensstemmelse med Udkastets § 21.
Under denne Ordning antager man, åt der af sig selv vil udvikle sig en skarp Granse
imellem anmeldt Prokura og andre Underskriftsfuldmagter. Forretningsmsend ville let have
Betamkelighed ved åt indlade sig med den, hvis Fuldmagt ikke er anmeldt, og dette vil
afgive en stserk Bevseggrund til åt anmelde Prokura. Ligeledes vil det i saa Henseende
vsere et virksomt Motiv, åt Tilbagekaldelsen af en anmeldt Prokura kan ske ved Anmeldelse
37
til Handelsregistret, idet det, for åt Prokura skal kunne tilbagekaldes med Virkning över¬
för Alle og Enhver, vil vsere nodvendigt, åt den först anmeldes til Handelsregistret.
Med Hensyn til nservserende Kapitels enkelte Bostemmelser skal endnu bemserkes
folgende.
I § 23 er det legale Indhold af de i nservserende Kapitel omhandlede Fuldmagter i
Overensstemmelse med det foranstaaende blevet bestemt vsesentlig paa samme Maade som
i den schweiziske Obligationsretslov. Het formelle Kjendetegn, som ifolge Paragrafen, jfr.
ogsaa § 26, kraves til åt bringe en Fuldmagt ind under dens Förskrift, er det samme som efter
den nsevnte saavelsom efter den tyske og ungarske Lov, og vil ogsaa passe til den i de tre
nordiske Lande stedfindende Skik og Brug. I Henseende til Fuldmagtsgiverens Person
kravel’ Paragrafen, åt han skal vsere Indehaver af et i Henhold til nservserende Lov an-
meldt Firma. I Ordene „ Anliggender, som angaa Forretningen“-ligger, åt en Prokura kun
ssetter Prokuristen i Stånd til åt forpligte Fuldmagtsgiveren ved Retshandler, som vedrore
den Forretning, for hvilken den er meddelt, ikke derimod ved saadanne, der angaa en anden
af Principalen under et forskjelligt Firma dreven Forretning, eller som overhovedet ikke
angaa noget Forretningsanliggende. Med Hensyn til, hvorvidt Tredjemand kan anses
befojet til åt betragte en given Retshandel som liggende indenfor Forretningens Om-
raade, vil efter det tidligere bemserkede den i Firmaanmeldelsen indeholdte Opgivelse
af Forretningens Beskaffenhed kunne blive af Betydning. Den i Paragrafen ommeldte
Bemyndigelse til åt afhsende eller behsefte fast Ejendom kan naturligvis vsere given
saavel i selve Prokuraen som saerskilt. Åt saadan Bemyndigelse maa vsere udtrykkelig,
stemmer med den schweiziske Obligationsretslov. Den i Paragrafens svenske Text op-
tagne Slutningsbestemmelse har vaeret nodvendig af Hensyn til Bestemmelserne i Rätte¬
gångsbalkens Kap. 15 §§ 4 og 7. Det folger af sig selv, åt en Prokurist for åt kunne
benytte Prokuraen som Rettergangsfuldmagt maa oplyse, enten åt Prokuraen ikke er bleven
anmeldt til Handelsregistret, eller, om den er det, åt der ikke er sket Anmeldelse om
dens Tilbagekaldelse. For Danmarks og Norges Vedkommende maatte en udtrykkelig Be-
stemmelse om dette Punkt anses överflödig.
Bestemmelsen i § 24 stemmer med, hvad der gjselder efter de ovennaevnte fremmede
Love 1). I et Tilfselde som det i Paragrafen omhandlede vil der ikke foreligge flere men
kun ét Prokuraforhold, idet Fuldmagten kun er given de Paagjaddende i Förening.
Regien i § 25 stemmer efter det tidligere bemserkede med den schweiziske Lov. Som
Exempler paa Indskrankninger, der saaledes blive uden Betydning, nsevner den tyske
Handelslovbog foruden den i nservserende Paragraf udtrykkeligt nsevnte, endvidere, åt Pro¬
kuraen kun skal gjselde for visse Forretninger eller Klasser af Forretninger, eller åt den
kun skal kunne benyttes under visse Omsta-ndigheder eller paa bestemte Steder. Bestem-
melsen vil fremdeles f. Ex. Ande Anvendelse paa et Forbehold om, åt to Personer, hvem
der iovrigt af vedkommende Principal er meddelt Prokura hver for sig, kun i Förening
skulle kunne underskrive Vexelerklseringer.
Bestemmelsen i § 26, förste Punktum, svarer til Reglerne i § 12 og tilsigter lige-
saalidt som disse åt gjore en Underskrift, som er meddelt paa anden Maade end i Loven
angivet, uforbindende, naar det dog oplyses, åt den er meddelt af Vedkommende paa Fuld¬
magtsgiverens Vegne. 1 Paragrafens* 2det Punktum udtales for Tydeligheds Skyld, hvad
der i og for sig kun er en Konsekvens af Regien i förste Punktum, sammenholdt med §24.
§ 27 udtaler i Overensstemmelse med den tyske Handelslovbogs Art. 53 og den un-
) Se tysk Handelslovbog Art. 41, 3dje Led, ungarsk Handelslov § 37 og schweizisk Obligations¬
retslov Art. 424.
38
garske Lovs § 50, åt en Prokurist ikke kan överföre Prokuraen til en Anden. Heri ligger
naturligvis ikke, åt Prokuristen skulde vsere udelukket fra åt meddele en Anden en mindre
vidtgaaende Bemyndigelse til Indgaaelse af Retshandler paa Principalens Vegne. Medde-
lelsen af en saadan mindre omfattende Fuldmagt ligger indenfor den almindelige Gramse,
som i § 24 er saf for Prokuraens Omfång, og Bestemmelsen i närvarande Paragraf taler
alene om en Overdragelse af den fulde i Prokuraen liggende Bemyndigelse til en Anden
eller med andre Ord om åt gjere en Anden til Principalens Prokurist1).
Bestemmelserne i § 28 stemme med tilsvarende Bestemmelser i den tyske, ungarske
og schweiziske Lov-). — Regien i 2det Punktum indeholder en vsesentlig Afvigelse fra de
almindelige civilretlige Regler, men finder sin Förklaring i den Betragtning, åt det normalt
vil vaere til Skade for dem, som indtraede i Fuldmagtsgiverens Sted, om den af barn drevne
Forretnings Gång aldeles ejeblikkeligt skulde standses ved hans Död.
Med Hensyn til Bestemmelsen i förste Punktum af § 29 kan henvises til det ovenfor
bemserkede. Naar her ved Siden af Begrsensninger naevnes „Forbeholdu, er herved alene sigtet
til. åt det maaske ikke vil stemme med almindelig Sprogbrug åt kalde en Bestemmelse
om, åt to skulle underskrive sammen, en Begränsning. De evrige i Paragrafen indeholdte
Regler stemme med, hvad der er sagt henholdsvis i §§ 14 og 20. Åt Anmeldelsen maa ud-
gaa fra Fuldmagtsgiveren, turde med tilstraekkelig Tydelighed ligge i Bestemmelsen i förste
Stykkes 2det Punktum.
Naar der i § 30 ved Siden af Tilbagekaldelse er naevnt Forandringer, er herved
sigtet til Förändring af Prokura til flere Enkelte til Kollektivprokura eller omvendt eller
Förändring af en Kollektivprokura saaledes, åt flere eller andre skulle underskrive sammen
end efter den tidligere anmeldte Prokura; ihvorvel der naturligvis straengt taget i saadanne
Tilfolde altid vil foreligge Tilbagekaldelse af en eller flere Prokuraer og Meddelelse af ny
Prokura, vil det dog stemme med almindelig Sprogbrug her åt tale om en Förändring.
Med Hensyn til Paragrafens Bestemmelser bemrerkes iovrigt, åt det ikke er fundet nod-
vendigt åt forlange, åt de heromhandlede Anmeldelser skulle afgives af Anmelderen per¬
sonligt eller vaere notarialiter bekrseftede. Åt fastsrette Sträf for Ikke-Anmeldelse er anset
ufornodent, idet den i Paragrafens 2det Punktum hjemlede civilretlige Folge af Undladelse
af åt gjore Anmeldelsen vil indeholde et tilstrsekkeligt virksomt Motiv til ikke åt for-
somme denne.
Til § 31.
Under Hensyn til åt Selskabsretten i Danmark og Norge ikke er ordnet ved udtrykke-
lige Lovbestemmelser, har det, som paa et tidligere Sted berört, vseret nödvändigt i Ud-
kastet åt optage en Förklaring af de Kategorier, hvorunder de forskjellige Slags Selskaber ere
henforte, forsaavidt disse ikke ere saadanne, om hvis Betydning der paa Forhaand turde forud-
ssettes ikke åt ville opstaa nogen Tvivl. Med Hensyn til de Bestemmelser, der i saa Hen-
seende ere givne i nservaerende Paragraf, maa det imidlertid strax bemserkes, åt de, som
ogsaa antydet i Paragrafens Begyndelse, aiene tilsigte med Hensyn til Anvendelsen af nser-
vserende Lovs Bestemmelser åt angive, i hvilken Betydning do i samme forklarede Benaevnel-
ser i denne Lov ere brugte. Derimod har det ikke vseret Meningen åt give Bestemmel¬
ser, der skulde finde Anvendelse udenfor det Omraade, som er Gjenstand for nservaerende *)
*) Jfr. herved de udtrykkelige Bestemmelser i deri ommeldte Hänseende i den tyske Handelslovbogs
Art. 42 og den ungarske Lovs § 38, jfr. ogsaa med Hensyn til schweizisk Bet den i Bilaget paa
flere Steder citerede Kommentar af Schneider og Fick. Nr. 3 til Art. 423.
2) Se tysk Handelslovbog Art. 54, ungarsk Handelslov 51 og schweizisk Obligationsretslov
Art. 428.
39
Lovs Forskrifter. Na av saaledes deri dansk-norskc Texts § 31 Litra a, jfr. Bestem-
melsen under Litra b, bestemmer Kommanditselskabet som et Selskab, der bestaar af
et eller flere Medlemmer, som med deres bele Formue En for Alle og Alle for En hsefte
for Selskabets Förpligtelse!' (fuldt ansvarlige Medlemmer), samt af et eller flere Medlemmer,
der kun haefte med de Indskud eller den Aktiekapital, hvormed de til Handelsregistret an-
meldes som deltagende i Forretningen (Kommanditister), er Betydningen af denne Bestem-
melse kun den åt angive de Betingelser, hvorunder Udkastets Bestemmelser om Komman-
ditselskaber blive åt bringo i Anvendelse. Dens vaesentlige Ojemed er åt give Register-
foreren et haandgribeligt Kriterium, hvorefter han kan afgjore, om en modtagen Firmaanmel-
delse vil vaere åt behandle som et Kommanditselskabs Anmeldelse. Derimod afgjor Bestem-
melsen intetsomhelst om, hvorvidt den, der, liden åt derom er sket Anmeldelse til Handels¬
registret, har gjort Indskud i og oppebserer Andel i Udbyttet af en Forretning (jfr. § 31,
Litr. b.), rimligt i Forhold til dennes Kreditorer maatte kunne blive åt behandle som kom-
manditser Interessent, eller om han selv maatte blive åt behandle som en, vaere sig al-
mindelig eller paa saerlig Maade stillet, Kreditor.
Bestemmelsen i 2det Punktum af Litra a vil navnlig indeholde Hjemmel for, åt
Reglerne i furste Led af § 12 og i 2det Punktum af § 19, 2det Led ere anvendelige
ogsaa ved det heromhandlede Slags Selskaber. — Bestemmelsen i Paragrafens Litra b
har vsesentlig sin Betydning ved åt fastslaa, åt den Omstamdighed, åt Personer, der,
liden åt vaere opgivne som Kommanditister overensstemmende med Litra a, gjore Indskud i
Enkeltmands Forretning — en Formation, der i Regien vil svare til den tyske Handelslovbogs
„stille Gesellschaft“ — ikke giver Enkeltmand Ret til åt optraide under noget et Selskabs-
forhold antydendo Firma.
Hvad ovenfor er bemserket om den almindelige Karakter af Bestemmelserne i § 31,
passer ogsaa for den svenske Texts Vedkommende. Ievrigt skiller denne sig fra de to an¬
dre Udkast först og fremmest i den Henseende, åt den ikkun bererer de i § 18 omhandlede
Selskaber. Grunden hertil er den, åt den svenske Lovgivning, som allerede paa et tidligere
Sted berört, bortset fra et enkelt Tilfselde, som imidlertid ikke vil falde ind under Firma¬
loven, ikke kjender noget til Kommanditselskaber. Tilvserelsen af en Aktieselskabs-
lovgivning har derhos gjort det muligt i den svenske Text åt bestemme de i § 18
omhandlede Selskaber (Interessentskaber, Foreninger) som dem, der ikke henhere til nogen
af de Klasser af Selskaber, för hvilke sserlige Regler ere givne andetsteds. En saa-
dan negativ Bestemmelse vilde derimod for Danmarks og Norges Vedkommende komme til
åt tage sig noget besynderligt ud; den vilde have åt gaa ud paa, åt der med andet Selskab
med begrsenset Ansvar menes et Selskab, som hverken er et ansvarligt Selskab eller et
Kommanditselskab eller et Aktieselskab. Men man har ogsaa maattet anse en saadan
almindelig Begrebsbestemmelse for i sig åt vaere undvserlig, idet selve den brugte Be-
mevnelse formentlig nseppe vil efterlade nogen Tvivl om, åt derunder indbefattes ethvert
ikke under de under sserlige Bensevnelser udsondrede Grupper — Kommanditselskaber og
Aktieselskaber .— faldende Selskab, hvis Medlemmer ikke alle ere fuldt ansvarlige (jfr.
Litra a). Dog har man, for åt afvserge en ellers naerliggende Vildfarelse, anset det
hensigtsmsessigt åt sige (se Litra c), åt som Selskab med begrsenset Ansvar betragtes
ethvert Selskab med vexlende Medlemsantal eller vexlende Kapital (Forbrugs- og Pro-
duktionsforeninger o. desl.), selv om dets Medlemmer ere fuldt ansvarlige. Åt de
om Selskaber med begrsenset Ansvar i Udkastet indeholdte Forskrifter bor komme til
Anvendelse paa slige Selskaber, vil formentlig nseppe mode nogen Tvivl, ligesom dette
ogsaa vsesentligt stemmer med, hvad der gjselder andetsteds. Ogsaa kan det frem-
hseves, åt selve Betegnelsen „Selskab med begrsenset Ansvar" heller ikke for disse Sel-
40
skabers Yedkommende er aldeles inadaekvat, idet i alt Fald den af Selskabets Beskaffenhed
og den bestaaende Lovgivning flydende lettere faktiske Adgang, som Medlemmerne have til
ved Udtrseden åt unddrage sig Ansvar for den i Föreningens Navn stiftede Gjseld, gjor,
åt det personlige Ansvar, som skal danne Grundlaget for Selskabets Kredit, ikke har den
samme fäste Karakter som i et almindeligt ansvarligt Selskab.
Da Ordet Bestyrelse (styrelse) efter svensk Sprogbrug i Almindelighed betegner et
Indbegreb af flere Personer, hvem det er överdraget indenfor naermere bestemte Gränser i
Frellesskab åt tage Beslutninger paa dens Yegne, hvis Hverv de udfore, har der i den
svenske Text maattet optages en naermere Förklaring, som viser, åt nservaerende Lov under
det naevnte Udtryk indbefatter ogsaa en enkelt Person, hvem det maatte vaere overladt åt
udeve de Befejelser, som ved et Aktieselskab tilkomme dettes Bestyrelse, hvilke atter
falde sammen med dem, som ved Solovens § 14 ere tillagte den korresponderende Beder i
et Partsrederi. Om Grunden til, åt det svenske Udkast under sine Bestemmelser har ind-
draget Partsrederier, vil naermere Oplysning blive given nedenfor i Bemaerkningerne om
Lovens Omraade.
Til §§ 32 og 33.
Bestemmelserne i den förste af disse Paragrafer, der tildels allerede ete omtalte oven-
for i Bemaerkningerne til Udkastets § 3, bebove formenlig ingen naermere Förklaring.
Som allerede berört ovenfor i Bemaerkningerne til § 1, er der i § 33 givet den Anmelder,
hvis Anmeldelse er bleven afvist, Valg imellem åt vende sig til Domstolene med sin Anke
eller åt benytte den administrative Kekurs. I den norske Text er der, forsaavidt An-
melderen vaelger åt gaa til Domstolene, aabnet ham Adgang til uden videre Omsvob åt
erholde judiciel Afgjorelse i förste Instans. Vaelger han åt indbringe sin Klage for hojere
administrativ Myndighed, bor den Afgjorelse, Sägen her faar, vaere bindende for ham. Der-
imod vil naturligvis en slig Afgjorelse, ikke mindre end en imellem det Offentlige og An-
melderen passeret judiciel Afgjorelse, vaere uden Praejudice for Tredjemand; denne vil
saaledes ikke derved vaere afskaaren fra åt faa det Sporgsmaal, om et Firma, som An-
melderen ved vedkommende Ministeriums eller Regeringsdepartements Resolution er kjendt
berettiget til åt faa registreret, efter § 8 strider mod hans Ret, undergiven judiciel Provelse.
De norske Kommitterede Ande åt burde tilfeje, åt Udkastet er affattet med det Hen-
syn for Dje, åt der kun skal tiltraenges en liden ^lindring, om man vaelger åt henlaegge
Handelsregistrets Forelse til Domstolene. Det vil nemlig i saa Henseende vaere tilstraekkeligt
åt give § 1 en saadan Redaktion:
„I Christiania skal der afByretten og Byskriveren, i de andre Kjobstaeder og i Lade-
stederne af vedkommende Underdommer og paa Landet af Sorenskriveren fores et Handels¬
register.
og erstatte § 33 med en ny Paragraf af saadan Lydelse:
„Afvises en Anmeldelse (§ 2), kan Anmelderen kraeve Beslutningen afgiven i Form
af Kjendelse“.
Skulde det anses nodvendigt for dette Tilfaelde åt anordne en mere bekvem Paaanke
end den, som folger af de nugjaeldende norske Procesregler, kunde dette ske ved åt give
sidstnaevnte Bestemmelse folgende Tillseg:
„og Paaanke af samme ivaerksat af Registreringsmyndigheden. Denne skal i saa Fald strax
oversende Anmeldelsen, ledsaget af dens Bilag og de Forklaiinger, som fra begge Sider
maatte vaere afgivne, til vedkommende overordnede Ret, der, efteråt Sägen er bleven sat i
Omlob mellem eller er bleven föredraget for Bettens Medlemmer, afgjer, om Kjendelsen
skal opretholdes eller ikke“.
For Sverigs Yedkommende har det hverken vaeret nndvendigt eller gjerligt med Hen-
4i
syn til Anker over Ovrighedens Vsegring ved åt registrere en Anmeldelse åt optage andet
i Udkastet end en Hänvisning til de om Paaanke af Ovrighedsbeslutninger gjseldende al-
mindelige Regler.
I Medför af den i 2det Stykke af den danske Texts § 33 indeholdte Bestämmelse vil
det omhandlede Slags Säger i Kjebenbavn blive åt anlsegge ved Se- og Handelsretten,
udenfor Kjebenbavn i Overensstemmelse med Reglerne for Gjaesteretsbehandling, se Lov om
Oprettelse af en Se- og Handelsret i Kjebenbavn af 19. Febr. 1861 § 61.
Til § 34.
Denne Paragrafs norske Text gjengiver Indholdet af den nugjaddende Firmaregister-
lovs § 9 i en noget rendret Form. Man bar nemlig antaget, åt medens Regien om, åt
Forretningens Hjemsted skal anses som saadant i alle retslige Anliggender, altsaa ogsaa
med Hensyn til Tinglsesninger, er for de uansvarlige Selskabers Vedkommende selvsagt og
for de ansvarlige Selskabers den naturligste, frembyder den overvejende Betsenkeligheder
for Enkeltmands Vedkommende. Allerede som Sägen nu stiller sig, er det mindre heldigt,
åt Tredjemand for åt faa Rede paa, hvad der maatte vsere tingest af Exekutioner i Lesere
og Skibe og af Pantebseftelser i Skibe, naar Enkeltmand driver sin Forretning paa et andet
Sted end der, hvor han boer, er nedt til åt gjennemgaa Panteregistrene baade ved hans
personlige og ved hans Forretnings Vserneting, og åt Tinglsesningsvsernetinget skal bero
paa eu ofte uklar Söndring niellera de Förpligtelse!-, som vedkomme Debitors private
Forhold, og dem, som vedkomme hans Forretning. De Vanskeligheder, som ere forbundne
med en slig Söndring mellem Forretningen og de private Anliggender, vilde väsentlig för¬
eges, om der nu skulde gives Regien Anvendelse ogsaa paa Enkeltmand, der driver sin
Forretning under eget Navn, et Tilfselde, hvor et ydre Maerke paa Forpligtelsens Oprindelse
ganske vilde mangle. For Enkeltmands Vedkommende er derför den ommeldte Regel fore-
slaaet begrsenset til Segsmaalstilfaelde.
Ogsaa Bestemmelserne i den danske Texts förste Stykke ere affattede i vmsentlig
Overensstemmelse med den norske Firmaregisterlovs § 9, idet dog den i förste Punktum
givne Vsernetingsbestemmelse her helt har maattet indskrsenkes til Sogsmaalstilfaelde.
Med Hensyn til de Afvigelser, Udkastet saaledes for Danmarks Vedkommende frembyder
fra Loven af 1862 § 15, kan henvises til det ovenfor S. 9 i Bemserkningerne til den nys-
naevnte Bestemmelse i den norske Lov anforte.
Bestemmelsen i den danske og norske Texts siste Stykke stemmer med, hvad der ogsaa
nu er Regel, se dansk Lov 1862 § 13, norsk Lov 1874 § 6.
Det svenske Udkast til denne Paragraf er affattet i nser Overensstemmelse med til-
svarende Bestemmelser i Kongl. Förordning angående utvidgad näringsfrihet åt 18de
Juni 1864.
Til § 35, jfr. svensk § 5.
I det danske og norske Udkasts § 35 er angivet de Arter af Virksomhed, Men¬
för hvilke Lovens Bestemmelser, navnlig om Pligten til åt anmelde Firma, Ande Anvendelse.
Den Grsense, som Udkastet i saa Henseende afstikker, vil befindes åt vsere i vresentlig Over¬
ensstemmelse med den nugjseldende norske Firmaregisterlov og i Hovedsagen åt falde meget
naer sammen med den, Menför hvilken den gjseldende Lovgivning i de to Lande hjemler Pligt
til åt före Handelsboger. Ligeledes er det i det vsesentlige det samme Omraade, Men¬
för hvilket Konkurslovgivningens sserlige Regler om Handlende Ande Anvendelse, se norsk
Konkurslov af 6te Juni 1863 § 6 og dansk Konkurslov af 25de Marts 1872 § 45. Pligten
til åt anmelde Firma har formentlig ligesom den sserlige Stilling i konkursretlig Henseende
ti
42
saavelsom Pligten til åt före Handelsbeger til sin naturlige Forudssetning, åt der er Sporgs-
maal om en Virksomhed, der i alt Fald i det overvejende Antal af Tilfselde har en egentlig
handelsmsessig Karakter, og ved hvis Drift der kan blive Sporgsmaal om en mere om-
fattende Brug af Kredit. Det er i fuld Overensstemmelse hermed, åt Udkastet, forskjelligt
fra den danske Firmalov af 1862 men overensstemmende med den norske Lov af 1874, fra
Lovens Omraade har udelukket saadanne Haandvserkere, som udelukkende arbejde efter Be-
stilling eller saelge af dem selv forarbejdede Varer og altsaa slet ikke ere Handlende. Idet
derhos Udkastet for Handlendes Vedkommende har indskrsenket Anmeldelsespligten til dem,
der drive Handel i Henhold til Adkomstbrev paa Handel, vil dette före med sig, åt ogsaa
saadan Handel, der drives i Henhold til Adkomst paa anden Nsering, navnlig Haandvserk
(se dansk Nseringslov af 29de December 1857 § 23 og norsk Lov angaaende Handelen af
8de August 1842 § 9), falder udenfor Lovens Bestemmelser. Dette er formentlig vel be-
grundet ifelge det oven angivne Synspunkt, idet de heromhandlede Nseringsbrugere, om de
end kunne betegnes som Handlende, hverken falde ind under Forpligtelsen til åt före egent¬
lige Handelsbeger eller under Konkurslovgivningens Bestemmelser om Handlende, altsaa
heller ikke af den ovrige Handelslovgivning ere opfattede som Handlende i egentlig För¬
stånd. Det kan herved ogsaa fremhseves, åt idet de Indskrsenkninger i Henseende til det
brugte Firmas Beskaffenhed, hvortil Anmeldelsespligten for Liden er knyttet, efter Udkastet
ville bortfalde, vilde en Anvendelse af Lovens Bestemmelser paa Haandvserkere give Register-
forelsen et serdeles stort Omfång. Ligesom dermed vilde felge en Overfylden af Kegistrene,
som vsesentlig vilde betage disse deres Overskuelighed, saaledes vilde det deraf saavel for det
Offentlige som for de paagjseldende Nseringsbrugere flydende Besvser nseppe staa i noget rimeligt
Forhold til det Udbytte for Omssetningsforholdene, som Anvendelsen af Loven paa disse
Nseringsveje vilde give. Naar den foreslaaede Begränsning af Anmeldelsespligten for Hand¬
lende fremdeles forer med sig, åt saadan Handel, som er fri Nsering, ikke rammes af samme,
er ogsaa dette i Overensstemmelse med det oven angivne Synspunkt. I Kraft af dette
har man endelig ogsaa for Danmarks Vedkommende maattet udelukke saadan Handel,
som drives i Henhold til saakaldet Bevilling (se Naeringslov 1857 §§ 51 og 57),
Brsendevinshandel (samme Lovs § 48 samt § 56 sammenholdt med Lov om udvidet
Nseringsfrihed i Kjebenhavns Omegn af 23de Februar 1866 § 2) samt Hokerhandel og
Handel, der drives i Henhold til de i Nseringslovens §§ 49, 50 og 52, jfr. den nysanforte
Lov af 23de Februar 1866 § 2, samt § 57 omhandlede Arter af Borgerskab eller Nserings-
bevis. Om ikke ganske paa samme Maade og i samme Omfång ere forskjellige lignende
Arter af Handel for Norges Vedkommende af samme Grund udelukkede allerede ved
Hovedreglen. Efter den Form, Bestemmelserne om Lovens Anvendelse paa Handel have
faaet, er det fundet överflödigt åt sige, åt de Ande Anvendelse, ikke blot naar Vedkom¬
mende driver Handelen i eget Navn og for egen Regning, men ogsaa naar han vel driver
den i eget Navn, men for fremmed Regning (Kommissionshandel). Derimod er det for
Norges Vedkommende fundet iornodent sirligt åt fremhseve den Handel, som indgaar under
Begrebet om Udskibning.
Ved Siden af Handel nsevnes i § 35 ssedigt Forlagsvirksomhed, hvilken Virksomhed
vel nseppe falder ind under det strsengere Begreb om Handel, men dog formentlig egner sig
til åt ligestilles dermed, for Norges Vedkommende tillige anden Bog-, Musik- eller
Kunsthandelen vedkommende Virksomhed, der ifolge Lov om Handelen af 8de August
1842 § 16 her er fri Nsering. Med den under Lovens Omraade faldende Handelsdrift er
fremdeles baade i det danske og det norske Udkast efter det i Lovgivningen om Konkurs
og Bogforing givne Exempel og i Overensstemmelse med den danske Firmalov og den
norske Firmaregisterlov ligestillet Vexeller- og Bankforretninger. Denne Ligestilling er
derhos efter det af den danske Konkurslov givne Forbillede udstrakt til de i andre Lande
43
under Begrebet om Handel faldende Speditions- og Assuranceforretninger, de sidste, paa
Grund af de Interesse!’, bvorom der handles, uden Förspel, om de drives af Vedkommende
for egen eller fremmed Regning, i eget Navn eller som Agentur; dog er den ubetingede Ind¬
elning under Lovens Regler ikke udstrakt til de gjensidige Forsikringsselskaber. Endelig
er medtaget Fabriksvirksomhed, for Danmarks Vedkommende med den i Konkurslov af
1872 § 45 bjemlede Begränsning, samt i den norske Text, overensstemmende med Loven
af 1874, Bergverk. Naar derimod Rederi ikke er medtaget blandt de i Henhold til § 35
Litra a. anmeldelsespligtige Nseringsveje, finder dette for Danmarks Vedkommende sin För¬
klaring deri, åt de fornodne Oplysninger om Udoverne af dette Slags Virksomhed, naar
bortses fra Aktieselskaber, ville findes i de ved Lov angaaende danske Skibes Registrering
af 13de Marts 1867 anordnede Skibsregistre, se denne Lovs § 7; det er ogsaa for Parts-
rederiets Vedkommende tvivlsomt, hvorvidt disse ere anmeldelsespligtige efter den nu-
gjarldende Lov af 23de Januar 1862. I Norge findes ganske vist for Tiden ingen Skibs¬
registre. Men under Hensyn paa den ene Side til den Sandsvnlighed, der tor forudsaettes
åt vaere for, åt Förslag til Bestemmelser om Indretningen af deslige Registre i en
nsermere Fremtid ville fremkomme, paa den anden Side til det Besvär, som Anvendelsen
af Firmalovens Bestemmelser paa de i Norge saa overordentlig talrige Partsrederier vilde
volde for disse ofte af meget lidet forretningskyndige Personer bestaaende Selskaber
og den Overfylden af Firmaregistrene, som deraf vilde blive en Folge, bar man troet
ogsaa for Norges Vedkommende, i Lighed med hvad der nu er gjaeldende Ret efter
Firmaregisterloven af 1874, i Almindelighed åt burde holde dette Slags Virksomhed
udenfor naervserende Udkast. Vsegten af det ferstnsevnte Hensyn synes ikke i nogen
vsesentlig Grad åt formindskes derved, åt det, selv om Rederier medtages i nservaerende
Lovudkast, altid vil staa aabent, saafremt Bestemmelser om deres Indtagelse i egne Skibs¬
registre senere maatte blive tilvejebragte, åt gjore den til Forhindring af en dobbelt Re¬
gistrering nodvendige Förändring i Firmaloven. Ikke blot har man maattet anse det for
i og för sig lidet onskeligt åt bringe noget i Förslag, som det efter al Udsigt i en nsermere
Fremtid vilde vise sig nodvendigt åt forandre; men sserligt synes der ogsaa Grund til åt
fremhaeve det mislige i åt paafere de Paagjseldende det Besvser, som Forpligtelsen for dem
til åt gjore Anmeldelse efter nservaerende Lov vilde medfore, naar der er en ikke fjern
Udsigt til, åt en ny Lov vil betage den skete Anmeldelse dens Betydning og kraeve ny
Anmeldelse til et andet Register. Kun forsaavidt Rederi drives af Aktieselskaber eller
Kommanditaktieselskaber, turde mere omfattende Oplysninger vaere nodvendige end de, som
naturligt horebjemme i et Skibsregister, jfr. i saa Henseende den danske Lov af 1867 § 7,
og er i dette Tilfselde Pligt til åt gjore Anmeldelse til Firmaregistret hjemlet ved Bestem-
melsen i § 35 Litra b.
Ifolge denne sidstnaevnte Bestemmelse rammes overhovedet Aktieselskaber og Kom¬
manditaktieselskaber af Udkastets Forskrifter uden Hensyn til Beskaffenheden af den af
dem drevne Virksomhed, naar blot denne er rettet paa Erbverv. Dette stemmer med, hvad
der er Regel saavel efter den tyske og ungarske Handelslov som efter den schweiziske
Obligationsretslov, hvilke Loves herhenhorende Bestemmelser endog omfatte selv saadanne
Aktieselskaber og Kommanditaktieselskaber, hvis Virksomhed ikke gaar ud paa Erhverv.
Naar endelig Paragrafen under Litra c har udstrakt Anmeldelsespligten til Sparekasser
(Sparebanker), der vistnok som oftest ville vaere saaledes organiserede, åt de ikke ville ind-
gaa under nogen af de i det foregaaende omhandlede Kategorier, er dette for Danmarks
Vedkommende sserligt begrundet i, åt saadant for Tiden er hjemlet i Lov om Spare- og
Laanekasser af 28. Maj 1880 § 10. Naar Udkastet derimod, forskjelligt fra hvad der er Til-
fseldet efter en Del fremmede Love, ievrigt ikke under sine Bestemmelser har inddraget andre
Selskaber med vexlende Medlemsantal eller vexlende Kapital end saadanne, der drive en Vildt-
44
somhed, som falder ind under § 35 Lika a, finder dette sin Grund deri, åt der under dette
Slags Selskaber, hvis Forhoid hidtil ikke ere blevne Gjenstand for en almindelig Ordning ad
Lovgivningsvejen, jumraes en Maengde af Selskabsformationer, hvis Virksomhed for en stor
Del har en saa indskrsenket og ubetydelig Karakter, åt en Anvendelse paa dem afUdkastets
Regler om Selskaber med begraenset Ansvar vilde vise sig urimelig og forsaavidt i det hele
hensigtslos, som den i Virkeligheden vilde v;ere uden al Betydning for Omssetningsforhol-
dene; ogsaa vilde Manglen af Lovordning paa dette Omraade före med sig, åt Tvivl ideligt
vilde opstaa, om der virkelig var dannet et anmeldelsespligtigt Selskab eller ikke.
Den i Paragrafens andet Stykke gjorte Undtagelse for saadanne Selskaber, livis Sta¬
tuter ere fastsatte ved Beslutninger af Lovgivningsmagten, stemmer med, hvad der er be-
stemt i den norske Firmaregisterlovs § 2.
I Overensstemmelse med hvad der saaledes vil komme til åt gjselde efter det
danske og norske Udkast, har det svenske Udkast fulgt den Hovedgrundsaetning, åt
Loven ber Ande Anvendelse paa dem, som ere pligtige åt före Handelsbeger og som
indtage en saerlig Stilling efter Konkurslovgivningen. Da det derhos her har vaeret
Kärligt åt formulere Regien uden nsermere åt opregne de forskjellige Slags Nserings-
drivende og Selskaber, som falde ind under samme, har Bestemmelsen kunnet og maattet
optages paa sin naturlige Plads i § 5, medens der paa det tilsvarende Sted i de to andre
Ländes Text er sket en Hänvisning til § 35. Helge den svenske Texts § 5 paahviler An-
meldelsespligten bortset fra to Dndtagelser, hvorom n serra ere nedenfor, Enhver, som vil
drive Handel eller anden Näring, hvis Drift medferer Förpligtelse til åt före Handelsbeger.
De Bestemmelser, til hvilke Firmaloven saaledes vil komme til åt henvise, findes i §§log2 af
Kongl. Förordning angående It an delsböcker och handelsräkningar af 4de Maj 1855. Det bestemmes
her, åt Enhver, Enkeltmand eller Selskab, der i Overensstemmelse med de derom givne
Bestemmelser i Kjebstad eller paa Landet som Nserings vej (jrke) driver Handel i stort eller
smaat, skal före ordentlige Handelsboger i Overensstemmelse med de i Forordningen givne
nsermere Forskrifter, samt åt det samme gjselder om Enhver, der gjor sig en Nseringsvej af
åt tilvirke eller bearbejde Varer til Sälg. Under ovennrevnte Förskrift indbefatter Forordningen
dem, som drive Pengehandel og Bankforretninger, dem, som for egen Regning eller i Kom¬
mission modtage Varer til Sälg, som til Bortfragtning eller Sälg bygge eller udruste Skibe
eller Fartojer til inden- eller udenrigsk Fart, eller som overtage Forsikring mod So-,
Brand- eller anden Skade; fremdeles dem, som drive Apotheker-, Bogtrykker- eller Forlags-
virksomhed, visse Arter af Fabrikation afJernvarer, Udsmeltning af Råjern, Jernsteberi, Fabriks-
virksomhed eller nogen af de borgerlige Nseringer, som bestaa i Tilberedelse af Levnetsmidler eller
Drikkevarer til Förhandling, samt endelig dem, der gjore sig en Naeringsvej af i Entreprise åt
overtage Opforelse og Istandssettelse åt Bygninger. Forordningen undtager derimod fra sine
Forskrifter Jordbrugere saavelsom dem, der drive nogen Nseringsvirksomhed, som hsenger
sammen med Landbrug eller er åt betragte som Gjenstand for Husflid; dem, der drive
Bjergvserk; Haandvserkere, som hovedsagelig arbejde efter Bestilling, samt dem, der uden Bi¬
stånd af andre end deres Hustru og Bern drive Marschandiserhandel eller anden saadan ringere
Handelsvirksomhed eller tilberede Levnetsmidler eller Drikkevarer eller andet til Förhandling.
Den almindelige Betingelse for Pligten til åt före Handelsboger er saaledes, åt en
Virksomhed drives som stadigt Erhverv. Som det fremgaar af det Foranstaaende, falder
dette vsesentligt sammen med Betingelsen for Anmeldelsespligt efter det danske og norske
Förslag. Ligeledes fremgaar det af den nu givne Opregning af de forskjellige Klasser af
Nseringsdrivende, som efter svensk Lovgivning ere pligtige åt före Handelsboger, åt ogsaa
den Maade, hvorpaa den nievnte almindelige Regel i Sverig er gjennemfort, frembyder
vaesentlig Lighed med Ordningen i de to andre Lande, saaledes åt det, forsaavidt angaar
nseringsdrivende Enkeltmand og ansvarligt Selskab, kun undtagelsesvis vil hsende, åt Inde-
45
haveren af et vist Slags Forretning knn i et eller to af de tre Lande vil rammes af Lovens
Forskrifter. Fn vigtig Undtagelse indeholdes i den i det svenske Udkasts § 35 optagne
Bestemmelse, hvorefter private Banker, som have Seddelemission, falde udenfor Udkastets
Bestemmeiser. Om dette Slags Seiskaber findes en sandig Lov, som indeholder visse
Publicitetsforskrifter. Som Felge heraf og da de herommeldte Bestemmeiser for Tiden ere
Gjenstand for Revision, har man anset det rettest helt åt holde det nsevnte Slags Seiskaber
udenfor nservserende Lov. Forsaavidt det senere maatte vise sig, åt Bankbolag med
Seddelemission ber anmeldes til Firmaregistret, kan dette simpelthen ske ved åt lade
sidstnsevnte Paragraf gaa ud samt, om saadant maatte vise sig fornedent, paa sit Sted
åt optage Bestemmeiser om Kommanditselskaber svarande til dem, som findes i de to andre
Ländes Texter. Fremdeles er, som ligeledes tidligere omtalt (se ovenfor S. 16), i det
svenske Udkast for Aktieselskabers Yedkommende Anmeldelsespligten ikke betinget af, åt der
paahviler Selskabet Pligt til åt före Handelsboger, men alle Aktieselskaber rammes
uden Undtagelse af Lovens Bestemmeiser. Dette er nsermest begrundet i den Örnsten -
dighed, åt de i den gjseldende Lov om Aktieselskaber indeholdte Bestemmeiser, som
ere blevne optagne og fuldstendiggjorte i Udkastet, ikke have gjort nogen Söndring niellera
forslcjellige Klasser af saadanne Seiskaber. Da derhos det aldeles overvejende Antal Aktie¬
selskaber i Sverig drive en Virksomhed, som gaar ud paa Erhverv, turde i Virke 1ig-
heden heller ikke paa dette Punkt det svenske Udkast frembyde nogen praktisk vigtig
Forskjel fra de to andre Ländes Udkast.
Derimod har det som Folge af den tidligere omtalte Omstsendighed, åt der i Sverig
mangler Lovbestemmelser angaaende andre Seiskaber med begrsenset Ansvar (se ovenfor S.
22), ikke kunnet undgaas, åt der i Henseende til det Omfång, i hvilket Loven vil
Ande Anvendelse paa dette Slags Seiskaber, vil komme til åt vise sig en vsesentlig For¬
skjel mellem Sverig paa den ene Side og Danmark og Norge paa den anden Side.
En Sammenligning af det svenske Udkasts § 31 med de to andre Udkast viser
endnu en anden Uoverensstemmelse, som det her er Stedet åt formare. De svenske Kom-
mitterede have, uanset den Sandsynlighed, der maatte luinne vsere for, åt den til Udarbejdelse
af overensstemmende Udkast til Solove for de tre nordiske Lande nedsatte Kommission vil
foreslaa Rederier optagne i egne Skibsregistre, dog ikke dristet sig til åt foreslaa åt
holde Partsrederier — en Formation, som maa henferes under Udkastets § 18 — uden¬
for Firmalovens Bestemmeiser. Den almindelige Regel efter det svenske Udkast er, åt
alle bogforingspligtige Nseringsdrivende skulle optages i Handelsregistret. Undtagelse
fra denne Regel er kun gjort i et eneste Tilfselde, for hvis Vedkommende andre
Publieitetsforanstaltninger ere foreskrevne. Imod en saadan Undtagelse kan der
ikke vsere nogen vsesentlig Indvending. Derimod turde afgjorende Betenkeligheder
gjore sig gjseldende imod i den Övergångstid, som der kan blive, inden Skibsregistre blive
indforte, åt fritage bogforingspligtige Partsrederier for ethvert Paabud om i den alminde¬
lige Kredits Interesse åt gjore Redernes Navne og deres Andele i Fartojet, Udnsevnelse
af korresponderende Reder m. in. bekjendt for Tredjemand. Ifald slige Rederier senere
hen maatte blive åt optage i et Skibsregister, ville de i den heromhandlede Henseende
foreslaaede Bestemmeiser i den svenske Text ikke paa nogen Maade vanskeliggjore Gjennem-
forelsen af denne Förändring, idet det ikkun vil behoves i nservserende Lov åt gjore en
lignende Undtagelse for deslige Rederier, som er gjort for seddeludgivende Banker samt åt
stryge de sasrligt til Partsrederier sigtende Ord i § 31.
Med Hensyn til Slutningsbestemmelsen i det danske og norske Udkasts § 35 maa
endnu bemserkes Folgende. Naar Grsenserne for Lovens Anvendelse paa Handlende bestem-
mes efter et saa udvortes og formelt Mserke som Handelsborgerskab eller andet Nserings-
brev paa Handel, kan det ikke undgaas, åt enkelte Handlende ville blive udelukkede, som
46
efter Betydningen af deres Forretninger med Fojé vilde kunne indordnes under Lovens
Omraade, og for hvem det paa Grund af den Kredit, de sege, og de Förbindelser, hvori de
trade, vil kunne vsere af Vigtighed åt faa deres Firma anmeldt til Handelsregistret. Af
denne Grund er der ved den ommeldte Bestemmelse, der til Dels har sit Forbillede i, hvad
der er foreskrevet i den schweiziske Obligationsretslov, aabnet Handlende, vrere sig en¬
kelte Handelsmsend eller Handelsselskaber, som ikke efter det Foregaaende ere anmeldel-
sespligtige, Adgang til åt företage Ånmeldelse til Handelsregistret med den Virkning, åt
de i det bele blive underkastede Lovens Bestemmelser. Af samme Grund er en lignende
Adgang aabnet gjensidige Forsikringsselskaber.
For Sverige Vedkommende haren tilsvarende Bestemmelse ikke vseret nedvendig eller
overhovedet kunnet forenes med den Maade, hvorpaa Lovens Omraade er bestemt.
Til dansk-norsk § 36.
De i denne Paragraf indeholdte Gebyrbestemmelser stomme i det vsesentlige med de
gjseldende Regler, se dansk Firmalov af 1862 § 16 og norsk Firmaregisterlov af 1874 § JO.
Dog er der for Danmarks Vedkommende sket enkelte Nedssettelser, saaledes navnlig af
Gebyret for Enkeltmands Firmaanmeldelse, ligesom ogsaa Paragrafens danske Text har
fastsat et eget lavere Gebyr för Notarialforretninger, som foretages i Henhold til nservserende
Lov. Fra Pligten til åt erlsegge Gebyr for Anmeldelser har man rnent åt burde fritage
i det danske Hdkast Sparekasser, i det norske Udkast autoriserede Sparbanker, hvilke efter
Udkastet, hvad enten de nu maatte värre organiserede som Selskaber med vexlende Ka¬
pital eller paa anden Maade, ville falde ind under dettes Forskrifter; det almennyttige Dje-
med, som forfelges af dette Slags Instituter, turde tilstrsekkeligt begrunde en saadan Fri¬
tagelse. Af tildels lignende Grunde har man ment fra Gebyrpligten i det bele åt burde
undtage alle Selskaber med vexlende Medlemsantal eller vexlende Kapital. Åt Registrerin¬
gen af de i de to sidste Stykker af § It) omhandlede Bemserkninger vil ske gebyrfrit, fel-
ger af, åt Paragrafen kun fastssetter Gebyr for Registrering af Anmeldelser. Hvad Norge
angaar, bemserkes forevrigt, åt Bestemmelserne om Sportelvsesenet i det Hele for Tiden
ere undergivne en Revision.
Til svensk § 36, dansk-norsk § 37.
Den Tid, inden hvis Udleb bestaaende Firmaer, som rarnmes af Lovens Bestemmelser,
blive åt anmelde til det i Henhold til samme indrettede Register, har man foreslaaet fast¬
sat til 3 Maaneder, regnet fra Lovens Traden i Kraft. Bestemmelsen beröm omfatter
selvfelgelig, som det ogsaa fremgaar af de brugte Udtryk, saavel de Firmaer, som have
vseret anmeldte i Henhold til den bestaaende Lovgivning, som dem, der ikke have vseret
det, kun åt i ferstnsevnte Tilfselde i fel ge det dansk-norske Udkast den nye Registre¬
ring bliver åt foretage uden Betaling. Begge de nsevnte Tilfselde rummes ligeledes under Para¬
grafens Regel (det dansk-norske Udkasts Nr. 2) om, åt de paagjseldende Firmaer, forsaavidt de
hidtil have vseret lovligt forte, kunne optages i Handelsregistret, selv om de ikke fyldestgjere
Forskrifterne i nservserende Lovs Paragrafer 6 til 8. Har et Firma tidligere lovligt vseret
anmeldt med Vilkaar eller Begrsensninger, som ikke have Hjemmel i den nye Lov, ville
disse itolge den i Förbindelse hermed givne Bestemmelse i det danske og norske Udkast
ogsaa kunne optages i den nye Ånmeldelse, dog åt der i ethvert Tilfselde, hvor Indehavere
af en Forretning have begrsenset deres personlige Ansvar, uden åt dette har fundet sit Ud¬
tryk i det brugte Firma, til dette maa fojes et saadant Tillarg, som i § 7 foreskrevet. Det
behöver nseppe åt bemserkes, åt de anforte Bestemmelser ikke indeholde Hjemmel for, åt
et i Henhold til den gjseldende danske Firmalov som ansvarligt (navngivet), men med Be-
47
grisning i Ansvaret registreret Selskab, skulde, med Bibeholdelse åt Be graensningen, og-
saa i Henhold til den nye Lov kunne anmeldes som ansvarligt Selskab, men åt det der-
imod maa blive åt anmelde som et Selskab med begraenset Ansvar (§ 18); dette er ogsaa
klarligen forudsat i Bestemmelsen i sidste Punktum af Nr. 1.
Ifolge den i Paragrafens danske Text i saa Henseende tilfojede Bestemmelse trsede ved Ud-
lobet af den ovennsevnte Frist af 3 Maaneder samtlige i Henhold til Lov af 23de Januar
1862 skete Firmaanmeldelser saavelsom de i Henhold til samme Lov skete Anmeldelser af
Fuldmagter ud af Kraft. Som Felge af denne Bestemmelse vil indenfor den naevnte Tids¬
frist, saa lsenge indtil en ny Anmeldelse er registreret efter na3rvaerende Lov, og, forsaa-
vidt det er i mod Tredjemand, åt denne skal paaheraabes, Betingelserne herfor efter § 21
eie tilstede, den i Henhold til den Heldre Lov skete Anmeldelse vedblivende kunne paabe-
raabes; dog vil der naturligvis, saasnart en ny Anmeldelse er registreret, ikke blive Sporgs-
maal om åt paaberaabe sig en ved den tidligere Anmeldelse gjort Indskrsenkning, som ikke
ogsaa er optagen i den ny Anmeldelse.
Stockholm, den 22de November 1884.
Oscar Almgren.
A. Klubien.
0. A. Bachke. Tho. Jo. Hcftye.
C. F. Ricard. Moritz Rubenson.
V. G. Thomsen.
De Kommitteredes Sekretär’.
OVERSIGT
OVER
UDARBEJDET
AF
Assistent i det danske Justitsministerium
Cand. jur. V. C. THOMSEN,
DE KOMMITTEREDES SEKRETÄR.
KJBBENHAVN.
TRYKT HOS J. H. SCHULTZ.
Tyskland og 0sterrig.
För det tyske Riges og Osterrigs
Vedkommendo findes Bestemmelser om Handels-
registre, Firma og Prokura i den almindelige
tyske Handelslovbog, hvis heilienherende Be¬
stemmelser vedrorcnde Åktieselskaber og Kom-
manditaktieselskaber dog for Tysklands Ved-
kommende ere imdergaaede nogle iEndringer
ved Lov om Kommanditselskaber paa Aktier
og Åktieselskaber af lite Juni 1870. I den
efterfolgende Gjengivelse af de paagjseldende
Bestemmelsers Indhold er Hensyn kun taget
til den Form, disse nu have faaet efter den
nysnsevnte Lov, og er altsaa for saa vidt den
i ^stenig for Djeklikket gjaeldende Rot ikke
gjengiven, hvorved iovrigt er åt bemaerke,
åt der gjentagne Gånge, senest i 1883,
liar vaeret förelagt det osterrigske Rigs-
raad Förslag til en Lov om Åktieselskaber
og Kommanditaktieselskaber, hvilket Förslag —
der i det vsesentlige har optaget de iEndringer,
som den ovennsevnte tyske Lov paa de Punk¬
ter, som her ere af Interesse, havde gjort i
Ilandelslovbogen — vistnok kan ventes om
ikke lång Tid åt ville blive til Lov.
Til Handelslovbogens Forskrifter om Han-
delsregistre og Firma, hvilke ikkun omfatta
Forretninger, som drives enten af en Enkelt-
mand eller af et Selskab, der er organiseret
paa en af de fire i Loven hjemlede Maader
o: enten som ansvarligt Selskab (offimc Handels-
gescllschaft), Kommanditselskab, Kommandit-
aktieselskab eller Aktieselskab — slutto sig
derhos, forsaavidt angaar Selskaber (Foreninger)
i ekonomiske öjemed med ikke sluttet Med-
lemstal (Genosscnschaftcn), Bestemmelserne i
tysk Lov (nu Rigslov) af 4de Juli 1868
{Gesets betreffend die privatrechUkhc Stdlung
der Erwerbs- und Wirthschaftsgenosscnscliaften)
og i den med denne Lov väsentligt overens-
stemmende osterrigske Lov af 9de April 1873
{Gesets 'tiller Erwerbs- und Wirthscliafts-
(jcnossenschaften) *). Med Hensyn til Omraadet
för de herhenhorende Forskrifter i Handels-
lovbogen bemaukes i evrigt forelebigt, åt do
Ande Anvendelse henholdsvis paa Enkeltmand,
der driver „Handelsforretninger“ somNarings-
vej, se Art. 4 smil. m. Artt. 271 og 272 —
og paa „Handelsselskaber“, d. v. s. Selskaber
af et af de ovennavnte fire Slags, der drive
saaaan Virksomhed, som nys navnt, dog åt
Åktieselskaber og Kommanditselskaber paa
Aktier betragtes som Handelsselskaber, uansét
åt Gjenstanden for deres Virksomhed ikke be-
staar i Handelsforretninger, se Artt. 5, 208,
lste Stykke og 174, lste Stykke (saaledes som
disse Artikler nu ere affattede efter den tyske
Lov af lite Juni 1870)**). Dog undtages fra
de heromliandlede Bestemmelser — som ogsaa
*) De under de omhandlede to Love faldende For-
eninger karakterisera s i begge Loves § 1 som
,, Gesellschaften (osterrigsk L. har Vereine) von
nicht geschlossener Mitgliederzahl welche die For-
derung (tysk L.: des Kredits,) des Frwerbes
oder der Wirthschaft ihrer Mitglieder mittelst ge¬
ni einscha/tlichen Geschäftsbetriebes (osterr. L.: oder
mittelst Kr editgew åkning) bezwec]cen“, og som
Exempler nsvnes: Vorschuss- und Kreditvereine,
Rolistoff- und Magazinvereine, Productivgenossen-
sekajten, Konsumvereine und Wohnungsgesellschqften,
jfr. derhos for Tysklands Vedkommende Lov
Hide Maj 1871 om, åt en Förening ikke op-
horer åt. vsere et Génossenschaft derved, åt
den ndstrrekker sine Forretninger til Andre
end Medlemmer.
**) I Art. 5, sidste Stykke, fremhaeves sserligt, åt
Lovens Regler om „Handlende“ ogsaa Ande
Anvendelse paa de offentlige Banker.
I
tVa Lovbogens Forskrifter om Handelsboger —
visso Smaahandlende (i snsevrere Förstånd),
Wirthe (herunder Gjsestgivere, Vsertshusholdere,
Restauraterer, Konditore), almindelige Skippere
og Fragtmsend (medens derimod Enhver, der i
noget större Omfång för egen Regning besorger
Transport af Gods til Lands eller af Personer
og Gods til Sos, falder ind under de alminde¬
lige Regler), samt alle Haandvserkere (i
Modssetning til Fabrikanter), se Lovens Art. 10 *).
De almindelige Forskrifter om Forelse af
Handelsregistre indekoldes i Lovbogens Artt.
12 til 14. Efter den ferstmevnte Artikel skal
der ved enhver Handelsret — eller, hvor ingen
Handelsret findes, ved Stedets almindelige Ret,
se Art. 3 — fores et Handelsregister, hvori
'införsel skal ske af alt, livorom saadant er
paabudt i Handelslovbogen, — til hvis For¬
skrifter i saa Hänseende i övrigt adskillige
andre Love, navnlig mange af de Love, hvorved
Lovbogen er saf i Kraft i de enkelte tyske
Stater, har fejet Paabud om Indforelse i Han¬
delsregistret af Oplysning om et og andet,
hvorom saadant ej var foreskrevet i Handels¬
lovbogen. Andet end det, hvis Optagelse i
Handelsregistret saaledes er paabudt i Lov-
givningen, kan ikke optages deri, Adgang til
åt soge Oplysninger i Registret staar i
den smdvanlige Kontortid aaben for Enhver,
ligesom Enhver mod Erlaeggelse af det fore-
skrevne Gebyr kan erholde tidskrifter af
samme. Hvad der indfores i Handelsregistret,
skal ved vedkommende Hets Föranstaltning
*) Den nsevnte Artikel forbeholder ievrigt de en¬
kelte Staters Lovgivning Adgang til — förliden,
om fornedent, ncermere åt bestemme do enkelte
i Artiklen naivnte Klasser af Nseringsdrivende
— enten åt drage flere Nseringsdriveude ind I
under Undtagelsen eller omvendt åt indskrsenke
eller helt åt stryge denne. I Henhold hertil
ere i Dsterrig (Einfuhrunr/sgesets af 17de De¬
cember 1862 § 7) Handelslovbogens Bestem-
melser om Firma, Prokura og Handelsselskaber
gjorte anvendelige paa alle Nreringsdrivende
med Undtagelse af Bissekriemmere (Hausirer),
forsaavidt de af deres Näringsdrift betale et
narmere fastsat Belob i direkte Afgifter.
Ogsaa enkelte andre tyske Stater have med
visse Modifikationer udvidet de ommeldte
Grupper af Forskrifter til do i Art. 10 om-
handledc mindre Nseringsdrivende (so v. Ilabn:
Commentar zum allgemeinen deutschen Handels-
gesetzbuch I. [3. Udg. 1877] § 18 ad Art. 10].
bringes til almindelig Kundskab ved en eller
flere Avisbekjendtgjorelser, der, hvor Loven
ikke i enkelte Tilfselde har foreskrevet andet,
skulle indeholde alt det Registret tilforte.
Valget af de Blade, hvori Bekjendtgjerelserne
skulle indrykkes, er overladt til den paagjtel-
dende Ret, som i hvert Aars December Maaned
derom tager Bestemmelse tor det kommende
Aar, og hvis Beslutning i saa Henseende
offentliggjeres. — Ved Siden af det i
Handelslovbogen paabudte Register skal der
ifelge de ovennsevnte tvende Foreningslove
af 4de Juli 1868 (for Tyskland) og 9de April
1873 (for Dsterrig) ved enhver Handelsret
fores et Register til Optagelse af Anmeldelser
vedrorende de i disse Love omhandlede For-
eninger (Genossenschaftsregister). Med Hensyn
til Ferelsen af dette Register — der i den
tyske Lov ligefrem siges åt udgjore en Del
af Handelsregistret — Ande de om dette sidst-
nsevnte Registers Forelse m. v. i Handelslov¬
bogen givne Regler i det hele Anvendelse, se
tysk L. § 8, ost. L. § 7.
Om Benyttelsen af Firma — der i
Handelslovbogens Art. 15 bestemmes som det
Navn, hvorunder en Handlende (Kaufmann*),
jfr. ovenfor) driver sine Forretninger og af-
giver Underskrift — inxleholdes de nsermero
Forskrifter i dens Artt. 16—27. Medens Loven
ikke er gaaet saa vidt åt indromme absolut
Frihed i Valget af Firma, har den paa den
anden Side heller ikke gjennemfort Fordringen
om, som man udtrykker det, Sandhed i Fir-
maet, o: åt Firmaet skal indeholde dets Inde-
havers eller Indehaveres Navne og derhos ikke
maa indeholde andre Personers Navne. Loven
har i saa Henseende gjort en Forskjel, efter¬
som Talen er om Afsägelse af et Firma fra
nyt af eller om Bibeholdelsen af et aeldre
Firma, efter åt den Forretning, for hvilken
dette hidtil har vseret fort, er overgaaet til
Andre eller dog Indehaverne af Forretningen
tildels ere blevne andre end tidligere. I det
forstnaevnte Tilhelde fordrer Loven Sandhed i
Firmaet; dog gaar den ikke saa vidt, åt den
fordrer, åt et Firma, hvorunder fleie i Förening
ville drive Ntering, skal indeholde samtlige
Deltageres Navne. Lovens Regler om nyt
*) Under denne Benasvnelse rummes, ifelge Be-
stemmelsen i Lovbogens Art. 5, ogsaa Handels-
selskabet,
3
Finna indelioldes i Allt. It) til 18. Ifolge |
don lorstnaevnte Artikel, jfr. ogsaa Art. 251,
maa en Naeringsdrivende, som driver sin For¬
retning oden nogen Deltager eller kun med
en saakaldet stille Deltager, som Firma kun
brage sit Familienavn (borgerlige Navn) med
eller oden Fornavne. Han maa ikke til Fir-
maet fojé noget Tillaeg, der antyder et Sel-
skabsforbold. Derimod ere andre Tillneg,
der tjene til naermere åt betegne Personen
eller Forretningen, tilladte. Ifolge Art. 17
skal et ansvarig! Handelsselskabs Firma,
naar ikke samtlige Deltageres Navne deri ere
optagne, i det mindste indeholde en af Del-
tagernes Navn med en Tilfojning, der antyder
Tilstedevaerelsen af Selskabsforbold. Ligeledes
skal et Kommanditselskabs Firma indeholde
mindst én personligt ansvarig Deltagers Navn
med en Tilfojning som nysnaevnt (Art. 17,
2det Stykke). Andre Personers Navne end de
personligt ansvarlige Deltageres maa ikke op-
tages i et Handelsselskabs Firma; heller
ikke maa et ansvarligt Selskab eller et
Kommanditselskab betegne sig som Aktiesel-
skab, selv om Kommanditisternes Kapital
maatte vsere fordelt paa Aktier (Art. 17, 3dje
Stykke). Et Aktieselskabs Firma skal i Regien
dannes efter (cntlehnt sein) Gjenstanden for
Selskabets Virksomhed*), Aktionaerers eller
andre Personers Navne maa ikke optages deri
(Art. 18). — I Lighed med denne sidstmevnte
Bestemmelse er det i tysk Lov af 4de Juli
1868 § 2 og osterr. Lov af 9de April 1873 §4
foreskrevet, åt en ekonomisk Förenings Firma
skal viere dannet efter Gjenstanden for För¬
eningens Virksomhed samt indeholde Beteg-
nelsen cingetragme (est. L : registrirté) Ge-
Hussmschaft, hvortil efter den esterrigske
Lov — efter hvilken der ikke som efter den
tyske nedvendigvis paahviler en slig Förenings
Medlemmer ubegrsenset personligt og solidarisk
Ansvar for Föreningens Förpligtelse!- — yderli-
*) Som Felge af Tilfejelsen af Ordene „i Reglen“
udelukker Bestemmelsen ikke andre, f. Ex.
allegoriske Benrevnelser; den indeholder derför,
livor, saaledes som Tilfseldet er i det tyske
Hage, Nodvendigheden af den i Handelslov-
bogen foreskrevne Stadfästelse fra Statens Side
af et Aktieselskabs Statuter er bortfalden (se
tysk Lov af lite Juni 1870), nsermest kur, eu
Vejledning for den registrerende Myndigbed,
se v. Hahn § 2 ad Art. 18.
gere, alt eftersom saadant Ansvar i det enkelte
Tilfaelde skal paahvile eller ikke, skal fejes:
,,mit uribeschränkter Haftung“ eller „mit be-
schränUer Haftung“.
Hvad dernäst angaar Bibeholdelsen af et
seldre Firma, uagtet dette ikke stemmer med
den paagjaeldende Forretnings nuvaerende Inde-
havers eller Indehaveres Navne, bestemmer
Handelslovbogens Art. 22, åt den, som ved
Overdragelse eller Arv erhverver en bestaaende
Forretning, kan fortsaette denne under det tid-
ligere Firma med eller liden et Tillteg, der
antyder, åt Forretningen nu fortsaettes af en
Anden end tidligere (ein NachfolgeverhäUniss),
saafremt den tidligere Indehaver af Forret¬
ningen eller hans Arvinger eller Erhververens
Medarvinger give deres udtrykkelige Samtykke
til, åt Firmaet fremdeles fores. Åt afhaendo
et Firma som saadant, o: paa anden Maade end
i Förbindelse med den Forretning, for hvilken det
hidtil har vaeret fort, er ikke tilladt (Art. 23).
I Art. 24 udtales det derhos, åt naar Nogen ind-
traeder som Deltager i en bestaaende (af Enkolt-
mand dreven) Forretning, eller naar der indtraider
en ny Deltager i eller udtraeder en Deltager
af et Handelsselskab, kan det hidtil forte
Firma uanset de indtraadte Forandringer frem¬
deles bibeholdes. Dog er, naar en Deltager,
hvis Navn indelioldes i Selskabets Firma, ud-
traeder, hans udtrykkelige Samtykke nödvän¬
digt til Firraaets fortsatte Forelse. Naigtes
dette Samtykke, maa altsaa et nyt Firma
antages, med Hensyn til hvilket Reglerne i
Ålit. 16 og 17 vide komme til Anvendelse,
hvoraf folger, åt hvis det tidligere Firma inde¬
holder Navnet paa en Person, som ikke nu er
Indehaver af Forretningen eller ansvarig Del¬
tager i denne, kan dette Navn ikke medtages
i det Firma, som för Fremtiden skal fores, se
v. Hahn § 3 ad Art. 24. — VedSiden af de
anforte Forskrifter maa imidlertid maukes
Bestemmelserne i Lovens Ålit. 168 og 257,
hvorefter eu Kommanditists eller en „stillc“
Deltagers Navn aldrig maa indelioldes i et
Firma, idet den Paagjieldende i andet Fald
bliver fuldt ud ansvarig for Forretningens
Gjaid in solidum med den eller de andre Del¬
tagelse, hvilken Regel ogsaa gjaelder, om end
Vedkommendes Navn fra först af med Kette
maatte have v oj re t optaget i Firmaet, idet han
] f. Ex. tidligere har vaeret ansvarig Deltager i
! Forretningen.
1*
4
Den, som liar ladet det af barn antagne
Firma filtare Handelsregistret (Art. 19), liar
dermed erhvervet en udelukkende Ket til paa
det paagjseldende Sted åt före detta Firma.
1 saa Henseende bestemmer Lovens Art. 20,
åt ethvert nyt Firma tydelig! skal adskille sig
fra alle paa samme Stod eller i samme Kom-
mune allerede bestaaende, i Handelsregistret
indforte Firmaer. Har en Narringsdrivende
samme For- og Efternavn, som en allerede i
Handelsregistret indfort Naeringsdrivende, og
agter ogsaa lian åt brage samme*) som sit
Firma, skal lian til sit Navn fojé et Tillägg,
livorved hans Firma kommer til tydelig! åt ad-
skille sig fra det i Forvejen indforte (Art. 20
2det Stykke). Paa samme Maade skal der i
det Tilfaelde, åt der paa et andet Sted eller i
en anden Kommune oprettes en Filial af For¬
retningen, saafremt der sammesteds allerede
bestaar et lignende Firma, gives Firmaet et
Tillag, livorved det tydeligt adskiller sig fra
det heldre Firma. (Art. 21, 2det Stykke). 1
Lighed hermed bestemmer tysk Lov af 4de
Juli 1868 § 2 og osterrigsk Lov af 9de April
1873 § 4, åt de deromhandlede Föreningars
Firma tydeligt skal adskille sig fra alle paa
samme Stod eller i samme Kommune liidtil
bestaaende registrerede Foreningers Firmaer.
Itnod den, der benytter et Firma, som
lian efter de foranforte Regler ikke er be-
rottiget til åt före, skal vedkommende Han-
delsret i Embeds Medför bringe Tvangsstraffe
(Ordnungsstrafen) i Anvendelse, se Art. 26,
smil. t. Ex. med den preussiske Einfiihrungs-
(jcset.j af ‘24de Juni 1861 Art. 6, jfr. ligeledes
Art. 251, 2det Stykke, — hvorhos Loven
bjemler den, hvis Ket er kramket ved saadan
uberettiget Brug, Ket til åt sagsoge Vedkom-
mende til Skadeserstatning samt til atkjendes
uberettiget til åt före Firmaet. I Dommen
kan det besternmes, åt denne bliver åt be-
kjendtgjure paa Domfeldtes Bekostning (Art.27).
I Förbindelse med Foranstaaende kan
endnu bemserkes, åt naar et Handelsselskab
er overgaaet til Likvidation (Art. 133), skulle
Likvidatorerne, naar de underskri ve Forret¬
*) Det forudssettes naturligvis, åt Navuet skal
bruges ganske paa samme Maade som i det
addre Firma, altsaa henholdsvis med Fornavnene
skrevne helt ud eller blot betegnede ved deres
Begyndelsesbogstaver, se v. Hahn g 3 ad
Art. 20.
ningens Firma, give dette en Tilfojning, som
antyder, åt den er under Likvidation, so Art.
139 smil. in. Allt. 172, 205 og 244. — Under-
skrives et Firmas Navn af Nogen, der ikke er
enten Eneindehaver af eller ansvarlig Deltager
i den paagjseldende Forretning, skal Vedkom-
mende tilfeje sit eget Navn, se Art. 139 (Likvi-
datorer), Art. 229 (Aktieselskabs Bestyrelse) og
Art. 44 (Prokurister), jfr. ligeledes Art. 48 smil.
in. 49 (andre Handelsfuldmregtige), samt endelig
tysk Lov 4de Juli 1868 § 19, osterrigsk Lov
9de April 1873 § 17 (Förenings Bestyrelse) og
forstmevnte Lovs § 45, sidstnsevnte Lovs § 46
(Likvidatorer). Dog er Iagttagelsen heraf
ikke en Betingelse for Underskriftens forplig-
tende Kraft, so v. Halm § 2 ad Art. 44.
Hvad dernaest angaar de naermere i Lov¬
bogen givne Forskrifter om, hvad der skal op-
tages i Handelsregistret, hvem der skal indgive
Anmeldelserne, samt Virkningen af Anmeldel-
sen eller dens Undladelse, bennerkes Folgende.
I. En kel t in ands Porretning. Ifolge
Art. 19 skal enhver Nseringsdrivende (Kalif-
marin), som ikke falder ind under Undta-
gelsen i Lovens Art. 10, til Handelsregistret
gjore Anmeldelse om sit Firma. Derhos skal
Anmeldelse gjores om enhver Förändring i
Firmaet eller dets Indehavere saavelsom om
dets Opher (Art. 25).
II. For ansvarlige Selskabers
Vedkommende skal der ifolge Art. 86 om Sel-
skabets Oprettelse af samtlige Deltagere indgives
en Anmeldelse, der indeholder Oplysningom:
1) enhver Deltagers fulde Navn, Stilling og
Hopa?!;
2) Selskabets Firma og Hjemsted (det Sted,
hvor det har sit Siede);
3) Det Tidspunkt, da det har begyndt sin
Virksomhed;
4) forsaavidt kun en eller nogle af Deltagerne
skulle vaere berettigede til åt handle i Sel¬
skabets Navn (die Gesellschaft vertreten),
Angivelse af, hvem der liertil er beretti-
get, samt om de Paagjseldende kun kunne
udove denne Ket i Förening.
Med de tvende sidstanfoite Punkter maa
jsevnfores Bestemmelserne i Artt. 110 og 114.
Ifolge den forstnsevnte Artikel skal et all¬
svåldig! Handelsselskab betragtes som traadt i
Virksomhed i Forhold til Tredjemand — o:
5
det bele Indbegreb af Regler, som bereve Sel-
skabets Forhold til Tredjemand, navnlig Reg-
lerne om, hvorledes det forpligtes ved Rets-
handler, og om Interessentskabsformuen, skal
Ande Anvendelse — lfa det Tidspunkt, da
Anmeldelsen om Selskabets Stiftelse er indfort
i Handelsregistret, eller fra det tidligere Tids¬
punkt, da Selskabet bär begyndt sine Forretnin-
ger, og er en Yedtagelse om, åt Selskabet först
skal tage sin Begyndelse fra et senere Tidspunkt
end Indforelsen i Handelsregistret, uden Be¬
tydlig i Forbold til Tredjemand. 1 Art. 114
bestemmes Omfanget af den en signatnrberet-
tiget Deltager tilkommende Befojelse til åt
forpligte Selskabet; denne strsekker sig efter
Artiklen til ethvert Slags Formueretshandler,
derunder navnlig ogsaa Afhamdelse og Be-
haeftelse af Selskabets fäste Eiendomme. En
Vedtagelse af Indskrsenkninger i denne Be¬
fojelse er ifolge Art. 116 virkningsles i For¬
bold til Tredjemand, livilket navnlig ogsaa
gjaelder om en Yedtagelse, hvorved en Del¬
tagers Befojelse i saa Henseende indskrsenkes
til åt angaa visse Forretninger eller Arter af
Forretninger eller til kun åt gjeelde under
visse Omstaendigheder eller for en vis Tid
eller paa visse enkelte Steder.
Om andet end de angivne Punkter be-
bover Anmeldelsen ikke åt indebolde Öpp¬
ning; findes andet deri, kan dette dog ikke
optages i Handelsregistret; og i ethvert Fald
er dets Optagelse deri uden retlig Betydning.
Dette gjselder saaledes navnlig om Angivelse
om Selskabets Nseringsvej eller om den Tid,
för hvilken Interessentskabet maatte vaere ind-
gaaet, jf. medHensyn til det sidstnaevnte Punkt
Art. 129, 2det og 5te Stykke (v. Hahn § 7
ad Art. 86), — Endnu kan det ber fremhasves,
åt der ikke ved Indforelse i Handelsregistret
kan gives en Vedtagelse Gyldigbed, hvorved
der gjores Indskrasnkning i det samtlige Del¬
tagelse efter Loven paabvilende solidariske An¬
svar, se Art. 112*).
Paa samme Maade som om et ansvarligt
Selskabs Oprettelse skal Anmeldelse gjores
om enbver Förändring af Selskabets Firma
eller Hjemsted, om Optagelse af nye Del¬
tagelse, saavelsom om Bestemmelser, hvorved
en Deltager, der hidtil bar halt Bemyn-
digelse til åt underskrive Selskabets Navn,
*) Se ligeledes Bestemmelsen i Art. 113 om, åt
der ikke med Retsvirkning for Tredjemand kan
udelukkes beifra, eller omvendt en Deltager,
der ikke hidtil bar haft saadan Befojelse,
senere erholder den (Art. 87); fremdeles om
Selskabets Ophor — hvorom Anmeldelse
navnlig ogsaa skal ske i det Tilfselde, åt In-
teressentskabets Ophor er en Folge af, åt
den Tid, for hvilken det er indgaaet, er ud-
loben — saavelsom om enkelte Deltageres
Udtraden eller Udelukkelse af Selskabet (Art.
129)*). Endelig skal, naar Interessentskabet
i Overensstemmelse med Art. 133 overgaar
til Likvidation, Anmeldelse ske om Likvidato-
rerne, ligesom Anmeldelse ogsaa skal gjores,
naar en af disse udtraeder eller den ham med-
delte Bemyndigelse bortfalder (Art. 135).
III. For K o m man di t sel s kabel- s
Vedkommende skal der ifolge Art. 151 om
Selskabets Oprettelse af samtlige Deltagere
indgives en Anmeldelse, der indeholder Öp¬
pning om:
1) enbver ansvarig Deltagers fulde Navn,
Stilling og Bopsel;
2) enbver Kommanditists fulde Navn, Stilling
og Bopsel med udtrykkelig Frembsevelse
af hans Egenskab af Kommanditist;
gjores nogen Afvigelse fra den der trufne Ord¬
ning af en senere indtraedende Deltagers An¬
svar for Selskabets Grj seid, jfr. ogsaa en til-
svarende Bestemmelse i Art. 166 med Hensyn
til senere indtr»dende kommanditaere Deltagere
i et Kommanditselskab.
*) Saavel denne som de nedanför anferte Artikler,
der foreskrive Anmeldelse til Handelsregistret
om et Handelsselskabs Ophor, undtage dog det
Tilfelde, åt Selskabets Ophor er en Folge af,
åt det er kommet under Konkurs (Art. 123
Nr. 1 m. fl. Artt.) — i hvilket Tilfelde Hemlig
de evrige i de paagjaeldende Artikler givne Be¬
stemmelser, navnlig om Betingelserne for, åt
Selskabets Ophor kan gjores gj®ldende mod
Tredjemand, ikke vilde passe. Ligesom imid-
lertid allerede tidligere en Maengde Indferelses-
love ogsaa for dette Tilfeldes Vedkommende
foreskreve införsel til Handelsregistret, se v.
Hahn § 3 ad Art. 129 med Note 3, saaledes inde-
holdes nu for det tyske Riges Vedkommende
i Reichs-Konkursordnung af Hide Februar 1877
et almindeligt Paabud om Anmeldelse til Han¬
delsregistret (Foreningsregistret) om den Kjen-
delse, hvorved Konkursbehandling besluttes, saa¬
velsom om enhver Kjendelse, hvorved Behand¬
lingen endes, se §§ 104, 105, 151, 175, 184 og
191; jfr. ligeledes den osterrigske Einfiihrungs-
geselz § 14. Anmeldelsen sker i det heromhand-
lede Tilfelde ved Föranstaltning af den Ret,
hvor Konkursboet behandles.
6
3) Selskabets Firma og Hjemsted;
4) Stnrrelsen af enhver Kommanditists Ind-
skud.
Er der mere end én ansvarlig Deltager,
maa, idet der da forsaavidt föreligger et ansvar¬
ig Handelsselskab, se Art. 150, 2det Stjkke),
tillige de for saadanne Selskaber givne For¬
skrifter komme til Anvendelse, se T li ö 1. Das
Ilandelsrccht. I. (5te Udg. 1875) S. 170 Note 25.
Anrceldelsen maa som Folge heraf i dette Til-
fselde indebolde Oplysning ogsaa om de ovenfor
under II. Nr. 3*) og 4**) angivne Punkter. I
Art. 163 indeholdes tilsvarende Bestemmelser
til dem, der i Art. 110 indeholdes for ansvarlige
Selskabers Vedkommende; men derhos bestcmmes
i den ntevnte Artikels 3dje Stykke, åt Kom-
manditisten, i Tilfselde åt Selskabet har be-
gyndt sine Forretninger, forinden Anmeldelsen
om dets Stiftelse er optagen i Handelsregistret,
i Forhold til Tredjemand for de Selskabet for¬
inden Optagelsen paadragne Förpligtelse!- hjerter
paa samme Maade som en personligt ansvarlig
Deltager, medmindre han beviser, åt paagjnel-
dende Tredjemand var bekjendt med, åt hans
Ansvar ikkun var begraenset.
Fremdeles skal Anmeldelse ske om För¬
ändring af Selskabets Firma eller Hjemsted
(Art. 155), om Optagelse af nye Kommandi-
tister (Art. 156), om Selskabets Opher, saavel-
som naar en kommanditser Interessent ud-
trseder enten med sit bele Indskud eller med
en Del deraf (Art. 171). Åt Anmeldelse skal
ske, naar en personligt ansvarlig Deltager ud-
traeder, eller naar en saadan mister eller senere
erholder Befejelse til åt handle i Selskabets
Navn, felger af det ovenanferte, jfr. ogsaa
med Hensyn til det forstnaevnte Tilfielde Hen-
visningen i Art. 171, 3dje Stykke til Art. 129.
Endelig gjaelde ogsaa i Tilfselde af Selskabets
Övergång til Likvidation de samme Forskrifter
som ved ansvarlige Selskaber om Anmeldelse
af Likvidatorerne, af en Likvidators Udtrseden
eller Bortfald af den barn meddelte Bemyndi-
gelse, se Art. 172 smil, m. Art 135.
*) Jfr. dog Renaud. Das Reda der Kommandit-
gesellschaften S. 145 — 46. Af det der anforte
ses det i övrigt, åt det alcne skyldes en Inkurie,
naar Oplysning om det heromhandlede Punkt
ikke er foreskreven i Anmeldelsen om et Kom-
manditselskab ligesaa vel som i Anmeldelse om
et ansvarligt Selskab.
**) Se Renaud anf. Sted.
I Avisbekjendtgjorelsen om et Komman-
ditselskabs Oprettelse, om en ny Kommandi¬
tists Optagelse i samme eller om en Komman¬
ditists Udtrseden optages ingen Angivelse af
vedkommende kommanditaere Interessents eller
Interessenters Navne m. v. eller om Storrelsen
af deres Indskud eller af den Del af samme,
hvormed Vedkommende udtrader (Artt. 151,
156 og 171).
IV. For Aktioselskabers Vedkom¬
mende skal ifelge Art. 210 ske Anmeldelse
om Selskabets Statuter (der Gesellschaftsver-
trag), der i deres Helhed skulle optages i
Handelsregistret*), og som ifelge Art. 209
skulle indeholde de fornedne Bestemmelser
om folgende Punkter:
1) Aktieselskabets Firma og Hjemsted;
2) Gjenstanden för'dets Virksomhed;
3) den Tid, til hvilken dets Virksomhed er
begramset — forsaavidt saadan Gramse
skal saettes;
4) Aktiekapitalens og de enkelte Aktiers
eller Aktieandeles Storrelse;
5) om Aktierne skulle udstedes til Ihsende-
haveren eller paa Navn, eventuel hvor
mange der er bestemt åt skulle udstedes
paa den ene, hvor mange paa den anden
Maade, samt, forsaavidt Ihsendehaveraktier
skulle kunne gaa over til åt lyde paa Navn
eller omvendt, naermere Regler beröm;
6) Udnsevnelse af et Tilsynsraad;
7) De Regler, efter hvilke Balancen skal
opgjores og Udbyttet beregnes og udbe-
tales, samt Maaden, paa hvilken Balancens
Provelse sker;
8) Bestyrelsens Udnsevnelse og Sammensset-
■ ning, samt paa hvilken Maade dens Med-
lemmer og Selskabets Bestillingsmamd
skulle legitimere sig som saadanne;
9) Formen, i hvilken Åktionserernes Sammen-
kaldelse finder Sted;
*) Ifelge det preussiske Justitsministeriums In¬
struktion af läte Decbr. 1861 optages dog i
det skeraatisk indrettede Hovedregister kun et
Udtog, hvorimod selve Statuterne — saavelsom
Generalforsamlingsbeslutninger om Forandringer
i disse — indferes i et särskilt Beilageband,
se §§ 74—75 (jfr. §§ 65 og 67 om Kommandit-
aktieselskaber); dette sidste synes åt foregaa
paa den Maade, åt en af vedkommende Rets-
sekretaer bekraeftet Gjenpart indlemmes i eu
Protokol.
10) Betingelserne för Aktionaerernes Stemme-
ret og den Form, i hvilken denne udeves;
11) de Gjenstande, om hvilke der ikke kan
tages Besinning ved simpel Stemmefler-
hcd af de paa en sammenkaldt General¬
församling i nåd to Aktionärer;
12) Formen for de fra Selskabet udgaaende
offentlige Bekjendtgjorelser samt de offent-
lige Tidender, i hvilke de skulle indrykkes.
Endelig skal, ifald nogen Del af Aktie¬
kapitalen skal indgaa paa anden Maade end i
redo Penge, eller Aktieselskabet skal overtage
industrielle Anlieg eller andet, i Statuterne
indeholdes förnöden Bestemmelse om Vserdien
af, hvad der saaledes indskydes eller över¬
tages, saavelsom henholdsvis om Antallet af
de Aktier eller om det Vederlag, som derför
skal ydes (Art. 209 b).
Af de i Art. 210 a jfr. Art. 209 a inde-
holdte Forskrifter om de Oplysninger, hvormed
Anmeldelsen om Selskabets Oprettelse skal
vaere ledsaget, folger det derhos, åt der ved
Handelsregistret vil findes Oplysning om, åt
Aktiekapitalen er fuldt tegnet, samt om, hvor
meget der af hven Akties Paalydende ved An¬
meldelsen er indbetalt*).
Avisbekjendtgjorelsen om Selskabets An-
meldelse skal indeholde et Uddrag af Statu¬
terne, hvori foruden Angivelse af disses Datum
indeholdes Oplysning om de ovenlor under 1
til 5 og 12 narvnte Punkter samt, forsaavidt
Statuterne fastsaette en vis Form, hvori Be-
styrelsen skal afgive Viljeserklaeringer og un-
derskrive for Selskabet, Oplysning beröm
*) I det esterrigske Odkast (Art. 210 a) kraeves
endnu mere specialiserede Oplysninger om dette
Punkt end efter de anferte Bestemmelser i dea
tyske Lovbog (jfr. L. lite Juni 1870), livorhos
der her yderligere forlanges med Anmeldelsen
indleveret en Fortegnelse over samtlige Aktie-
tegnere med Angivelse af Enlivers Navn, Stil-
ling og Bopael samt Antallet af de af barn
tegnede Aktier. Ifolge Udkastets Art. 210 krae-
ves derhos i Förbindelse med Uddraget af Sta¬
tuterne offentliggjort en Meddelelse om, hvor
meget der af Aktiekapitalen er indbetalt, samt
hvor, naar og hvormed Indbetalingen er sket.
Endelig kraeves ifolge Udkastets Art. 214 An-
meldelse til Handelsregistret og Bekjendtgje-
relse om enhver senere Indbetaling paa Aktie¬
kapitalen, ligesom Anmeldelse og Bekjendt-
gjerelse ogsaa maa ske, naar Aktionserernes
Förpligtelse til yderligere Indbetaliuger i Med¬
för af Loven og Statuterne ophorer.
(Art. 210). Indeholdes ingen Bestemmelse om
dette Punkt i Statuterne, kan Underskrift i
Selskabets Navn kun meddeles af samtlige
Bestyrelsesmedlemmer i Förening (Art. 229).
I Förbindelse hermed kan det bemierkes, åt
medens Bestyrelsen overfor Selskabet er plig¬
tig åt bolde sig indenfor de Gränser, der i
Statuterne eller ved Beslutning af Generalför¬
samlingen maatte vaere satte for dens Kompe-
tence til åt forpligte Selskabet (Art. 231, Iste
Stykke), ere ifolge Artiklens 2det Stykke deslige
Begraensninger liden Betydning overfor Tredje-
mand, hvilket efter Artiklen navnlig gjaelder om
Bestemmelser, hvorved Bestyrelsens Myndighed
til åt handle i Selskabets Navn indskraenkes til
visse Forretninger eller Arter af Forretninger
eller til kun åt kunne udeves under visse Örn¬
sten digheder eller indenfor en vis Tid eller
paa visse enkelte Steder, eller hvorefter det til
visse Ketshandlers Gyldighed kraeves, åt do
ere tiltraadte af Generalförsamlingen eller et
Bestyrelsesraad, en Kontrolkomité eller andet
Organ for Aktionaererne. Bestyrelsens Kompe-
tence er med andre Ord, idet Loven ikke selv
begraenser samme men indskraenker sig til i Al-
mindelighed atudtale, åt Selskabet forpligtes ved
de af Bestyrelsen i sammes Navn sluttede Eets-
handler(Art. 230), ligeoverforTredjemandligesaa
ubegraenset som den en Deltager i et ansvar¬
ig Selskab tilkommende Signaturret, uden åt
det er muligt heri åt gjore nogen Förändring
ved Tilforsler til Handelsregistret.
Saaltenge Indforelsen i Handelsregistret
endnu ikke har fundet Sted, bestaar der ikke noget
Aktieselskab (Art. 211). For de Förpligtelse!-,
der forinden Indforelsen maatte vaere indgaaede
i Selskabets Navn, haefte in solidum de, der
have afsluttet Retshandlerne (die Handelnden),
berunder eventuelt indbefattet dem, der uden
selv åt vaere traadte i Förbindelse med Tredje-
mand efter Omstaendigbederne kunne betragtes
som Fuldmagtgivere *).
Ifolge Art. 214 skal der fremdeles gjores
Anmeldelse om enhver Generalforsamlingsbe-
*) I Henhold hertil antager v. Hahn (§9 ad Art.
211), åt forsaavidt det maatte vaere bestemt i
Statuterne, åt Aktieselskabets Virksomhed skal
begynde, forinden det er registrerat, eller for¬
saavidt dets Virksomhed maatte vaere begyndt
i Henhold til en af en Del af Aktionaererne
tagen Beslutning, haefte i forstnaevnte Tilfselde
samtlige Aktiomerer, i sidstnsevnte Tilfselde de,
som have deltaget i Beslutningen.
8
slutning, der gaar ud paa en Förändring i
Statuterne, sirligt ogsaa om en Beslutning
om, åt Selskabets Virksomhed skal fortsattes
ud o ver den oprindelig fastsatte Tid; jfr. lige-
ledes Art. 248, der sserligt udtaler saadant med
Hänsyn til Generalforsamlingsbeslutninger om
delvis Tilbagebetaling til Aktionsererne eller
Nedsmttelse af Aktiekapitalen. Forinden en Be¬
slutning om Förändring i Statuterne er indfort
i Handelsregistret, bar den ingen Betsvirkning.
Med Hensyn til dens Offentliggjerelse gjaelde
lignende Regler som med Hensyn til selve
Statuterne. — Endvidere skal Anmeldelse ske
om Medlemmerne af Aktieselskabets Bestyrelse
(Art. 228) saavelsom om enliver Förändring i
Bestyrelse^ Sammensaetning (Art. 233); An-
meldelsen om et Beslyrelsesmedlems Valg maa
värre ledsaget af behörig Legitimation (Art. 228).
Endelig skal Anmeldelse ske om Aktie¬
selskabets Oplosning, se Art. 243, jfr. Art.
247 Nr. 4 med Hensyn til det Tilfaelde, åt
Oplesningen er en Folge af Aktieselskabets
Sammensmeltning med et andet Aktieselskab,
samt, i Tilfaelde af Selskabets Övergång til
Likvidation, om Likvidatorerne og disses Ud-
traeden m. v. (Art 244, jfr. Art. 135). —
Sluttelig maa endnu som en Förskrift, der
sigter til åt tilvejebringe Publicitet med Hensyn
til et Aktieselskabs Forhold, nsevnes Bestem-
melsen i Art. 239 om, åt der inden 6 Maaneder
efter ethvert Regnskabsaars Udgang skal offent-
liggjeres en Balance for det forlebne Aar*).
V. Forsaavidt angaar Kommandit-
aktieselskaber, skulle paa samme Maade
som ved Aktieselskaber Selskabets Statuter an-
meldes til og i deres Helhed indfores i Han¬
delsregistret, se Art. 176 smh. m. Art. 175, lige-
som ogsaa tildels de samme Regler som ved
x\ktieselskaber her gjaelde om de Oplysninger,
hvormed Anmeldelsen skal vaere ledsaget, se
Art. 177. Ogsaa for Kommanditaktieselskabets
Vedkommende gjaelder det, åt Statuternes Ind-
*) Denne Förskrift, der skyldes Loven af lite
Juni 1870, gjcnfindcs i det ovenomtalte oster-
rigske Ddkast, der yderligere som Aktstykker,
der saaledes skulle offentliggjores, har medtaget
eu Eegnskabsoversigt samt en „ Aarsberetning“,
hvorhos det foreskrives, åt Balancen senest 8
Dage, efter åt den af Generalförsamlingen er
godkjendt, tilligemed Aarsberetningen skal ind-
leveres til vedkommende Handelsret til Opbe-
varing ved Begisterakterne.
ferelse i Handelsregistret er en nodvendig
Betingelse for Selskabets retlige Existens, se
Art. 178, hvis Bestemmelser i det hele svare
til Reglerne i Art. 211. Avisbekjendtgjerelsen
om Selskabets Oprettelse skal foruden Oplys-
ning om Statuternes Datum indeholde Oplys-
ning om de ovenfor under IY. 1, 4 og 12
naevnte Punkter samt derhos om enhver an-
svarlig Deltagers fulde Navn, Stilling og Bo-
psel; forsaavidt det i Statuterne maatte vaere
bestemt, åt en eller flere ansvarlige Deltageres
Udtrseden af Selskabet ikke i Overensstem-
melse med, hvad der er bestemt i Art. 199,
skal have deltes Oplosning til Folge, skal denne
Bestemmelse medtages i Bekjendtgjorelsen. —
Fremdeles gjaelde lignende Regler som ved
Aktieselskaber med Hensyn til Anmeldelse om
Forandringer i Statuterne (Art. 198, jfr. Art.
203), om Selskabets Oplier (Art, 201) og om
dets Övergång til Likvidation (Art 205 smh.
med Artt. 172 og 135).
VI. Foruden om de under I. til V. om-
handlede Forhold skal ifolge Handelslovbogen
Anmeldelse til Handelsregistret fremdeles af
vedkommende Principal gjores om Fuld mag ter,
hvorved Nogen bemyndiges til åt underskrive
et Firmas Navn per procura*), saavelsom om
Ophor af et Prokuraforhold (Art. 45). Det
kan herved bemaerkes, åt ligesom Indskraenk-
ninger i den en Deltager i et ansvarligt eller
Kommanditselskab eller et Medlem af et Aktio-
selskabs Bestyrelse tillagte Signaturret i For¬
hold til Tredjemand efter det ovenanferte ere
uden Retsvirkning, saaledes gjaelder ifolge Art.43
det samme om Indskrsenkninger iden Bemyndi-
gelse,som en Prokurafuldmagt efter Handelslov-
*) I Art. 41 gives eu Bestemmelse af Proku risten
som den, der .. von dem Eigenlhiimer einer Handels-
niederlnssung (Principal) beauftragt ist, in dessen
Namen lind fur dessen Rechnung das Handelsge-
schuft zu betreiben lind per procura die Firma zu
zeichnen'\ hvorhos det i Artiklens 2det Stykke
hedder, åt Ansarttelse af en Prokurist kan ske
ved Meddelelse af en udtrykkeligt som Prokura
betegnet Fuldmagt, eller ved udtrykkelig Be-
tegnelse af Fuldmaegtigen som Prokurist, eller
ved Bemyndigelse til åt underskrive Principalens
Firma per procura, jfr. om det formentlig
ukorrekte i denne Bestemmelse v. Hahn § 2 ad
Art. 41. Om Meddelelse af Prokura til flere
Personer i Förening (Kollektivprokura) se Ar¬
tiklens sidste ritykke.
§
bogen hjemlerProkuristen*)—- hvilken Bemyndi-
gelsestrsekber sig til Indgaaelse af enhver Rets-
handel, som et (hvilketsomhelst) Nseringsbrug
kan före med sig, dog åt Prokuristen ikke
uden sirligt dertil given Bemyndigelse
kan afhsende eller belisefte Principalens fäste
Ejendomme, se Art. 42. Saadanne Indskraenk-
ninger kunne altsaa navnlig heller ikke ved åt
tilfores Handelsregistret blive bindende for
Tredjemand Det an forte g jaeld er efter den
citerede Artikel navnlig om saadanne Indskraenk-
ninger, som åt Bemyndigelsen kun skal gjselde
med Hensyn til visse Forretninger eller Arter
af Forretninger, eller åt der kun skal kunne
gjeres Brug af den under visso Omstamdig-
heder, indenfor en vis Tid eller paa visse
enkelte Steder.
De i det foregaaende omhandlede Anmel-
delser indgives til den Handelsret, i livis
Jurisdiktion vedkommende Naeringsdrivende
eller Handelsselskab har Kontor, se Artt. 19
(.. in dessen Bezirk seine Handelsniederlassuny
sicli befindet11), 86 („in dessen Bcsirlc die
Gesellschaft ihren Site hat“), 151, 176 og
210, jfr. v. Halm § 3 ad Art. 19. Har paa-
gjaeldende'Naeringsdrivende eller Selskab Kontor
(Handelsniederlassuny) paa flere Steder, maa
Anmeldelse gjeres til hvert Steds Handelsret,
se v. Halm §§ 1 og 2 ad Art. 21, paa hvilket
Sted (se ligeledes ant. V. § 3 ad Art. 19) det J
naermere omhandles, efter hvilke Synspunkter
det bliver åt afgjere, om der föreligger én
eller flere Niederlassunyen, jfr. ogsaa anf. Y.
§ 2 ad Art. 45. Det anferte gjaelder navnlig j
ogsaa, naar den ene Forretning er åt anse som
Filial af den anden (Zweiyniederlassuny), se
Artt. 21, 86, 152, 179, 198, 212 og 214. I
dette sidstnaevnte Tilfaelde skal dog for Aktie-
selskabers og Kommanditaktieselskabers Ved¬
kommende Registrering af Selskabets Statuter
ikkun sko ved den Handelsret, i hvis Kreds
hets Hjemsted (det Sted, hvor dets ^ved¬
kontor findes,) ligger, hvorimod Anmeldelsen
om Filialens Oprettelse ikke behever åt inde-
holde andet end de Punkter af Statuterne,
som skulle medtages i Avisbekjendtgjerelsen,
se Artt. 179 og 212. Derhos bemserkes, åt
det ikkun er Anmeldelsen til Handelsregistret
paa Selskabets Hjemsted, livis Indferelse har
de i Artt. 163, 178 og 211 samt 198 og 214
*) Eu lignende Bestämmelse indeholdes ogsaa i
Art. 11-18 med Hensyn til Likvidatorer.
ommeldte sserlige Virkninger, se v. Halm § 3
ad Art. 21. — Forinden Indregistreringen af
Filialen kan Ande Sted, maa det godtgjores,
åt Hovedforretningen erindfort i vedkommende
Handelsregister (Art. 21, 3dje Stykke).
Annreldelserne skulle af Vedkommende
afgives personligt eller indleveres i behörigt
bekrseftet Form.*) Åt de skulle vaere skrift-
lige, ses kun åt vaere foreskrevet med Hensyn
til Anmeldelserne om Handelsselskaber**), se
Artt. 88,151,152,155,156, 177, 179, 198, 210 a,
212 og 214, hvorefter Anmeldelserne skulle
underskrives, forsaavidt angaar ansvarlige Sel-
skaber og Kommanditselskaber, af samtlige
Deltagere — dog åt Anmeldelser om Oprettelse
af Filialer af Kommanditselskaber (Art. 152)
ikkun skulle underskrives af de ansvarlige
Deltagere — forsaavidt angaar Kommanditsel¬
skaber paa Aktier, af samtlige ansvarlige Del¬
tagere, og endelig for Aktieselskabers Ved¬
kommende af samtlige Medlemmer af Selskabets
Bestyrelse. Underskrifterne paa Anmeldelserne
skulle enten meddeles af de Paagjmldende
under personligt Mode for Retten eller vsere
behörigt bekrseftede. Vedkommende Naerings¬
drivende (Art. 19), de signaturberettigede Del¬
tagere i et ansvarligt Selskab (Art. 88), et
Kommanditselskab (Art. 153) eller et Kom-
manditselskab paa Aktier (Art. 179), de, hvem
et Handelsselskabs Likvidation er överdragen
(Artt. 135, jfr. 172, 205 og 244) saavelsom ende¬
lig den, hvem en Prokura-Fuldmagter meddelt
(Art. 45), skulle under personligt Mode for ved¬
kommende Handelsret tegne Firmaet tilligemed
deras Navns Underskrift eller indlevere saadan
Tegning i behörigt bekrseftet Form. Paa
samme Maade skulle Medlemmerne af et
Aktieselskabs Bestyrelse for Handelsretten tegne
eller til samme indlevere deres Underskrift
(Art. 228). De heromhandlede Aktstykker, saa¬
velsom de Bilag, der i övrigt maatte vaere
medfulgte Anmeldelserne (se f. Ex. Artt. 177
og 210 a), blive åt opbevare ved Handelsregi-
*) Se Artt. 19 og 45 samt de evrige i Texten an¬
ferte Artikler; for de Tilfasldes Vedkommende,
hvor Handelslovbogen ikke udtrykkeligt har fore¬
skrevet dette, er den fornodne Supplering i saa
Hänseende given i de fleste Indferelseslove, so
v. Halm § 7 ad Art. 12.
**) Åt Anmeldelse om Enkeltmands Firma og om
Prokura kan ske mundtligt, er ogsaa forudsat i
det preuss. Justitsministeriuins Instruktion af
12te Decbr. 1861 § 3 Nr. 1 og 2.
stret og ere ligesom dette til Eftersyn for
Alle og Enhver, se v. Halm § 6 ad Art. 12.
— Ansvaret for, åt de befalede Anmeldelser
m. v. blive indgivne, paahviler for Aktiesel-
skabers Yedkommende Selskabets Bestyrelse
(Art. 228, jfr. ogsaa Art. 239), for andre Han-
delsselskabers Vedkommende de ansvarlige
Deltagere (se Artt. 88, 154, 155 og 179; eller,
forsaavidt Talen er om Anmeldelser om Pro-
kuraforhold, de signaturberettigede Deltagere
(Thol. T. S. 173). Undlades Anmeldelserne,
bär vedkommende Handelsret i Embeds Medför
åt fremtvinge deres Indgivelse ved Hjselp af
Tvangsmulkter (Ordnungsstrafen), se Artt. 26,
45, 89 m. fl. Artt. I Art. 249 er givet sser-
lige Strafbestemmelser for det Tilfselde, åt
Medlemmer af et Aktieselskabs Bestyrelse
(Tilsynsraad) gjore sig skyldige i urigtige Op-
givender om de der nsevnte Punkter.
Hvad endelig angaar Virkningen af
Anmeldelsernes Indferelse i Handelsregistret
eller af, åt en foreskreven Anmeldelse undlades,
er det allerede ovenfor omtalt, åt Til försel til
Handelsregisteret af et Aktieselskabs eller
Kommanditaktieselskabs Statuter er- et nod-
vendigt Led i de Kjendsgjerninger, hvorved et
saadant Selskab stiftes (Artt. 211 og 178), og
åt Registreringen ligeledes er nödvändig, for
åt en Vedtagelse om en Förändring i Sta-
tuterne kan vinde retlig Gyldighed (Artt. 214
og 198). Ligeledes kan henvises til det ovenfor
bemserkede med Hensyn til Registreringens
Betydning for kommanditsere Interessenters
Stilling (Art. 163). — I övrigt har Loven,
forsaavidt Talen er om Ophor af eller För¬
ändring i et hidtil bestaaende Forhold —■ om
der om dette er sket den befalede Tilfersel
til Handelsregistret, lsegges der i saa Henseende
ingen Vaegt paa, se v. Hahn: Vorbemerlcung
til lste Bog 2den Tit. § 6 (I. S. 63) o. fl. St.,
jfr. dog Thol. I. S. 173 överst og S. 174 —
bestemt Registreringens Virkning derhen, åt
den paagjseldende Kjendsgjerning, saalsenge
ikke Tilfersel derom er gjort til Handels¬
registret og den foreskrevne Bekjendtgjorelse
har fundet Sted, ikkun kan paaberaabes
overfor Tredjemand, naar denne bevislig der¬
med har vseret bekjendt, hvorimod Tredje¬
mand, naar Tilfersel og Bekjendtgjorelse bär
fundet Sted, maa Ande sig i, åt den indtraadte
Kjendsgjerning paaberaabes imod barn, mcd-
mindre Omstaendighederne give Grund til åt
antage, åt han hvarken bär kjendt eller bundet
kjende den. En vis Frist, efter hvis TJdleb
Registreringen bliver ubetinget bindende for
Tredjemand, er ikke fastsat. Den anforte
Regel er udtalt i Art. 25 med Hensyn til
Förändring eg Ophor af — Enkeltmands eller
Selskabs —• Firma og Förändring i Firmaets
Indehavere; i Art. 46 med Hensyn til Ophor
af Prokuraforhold; i Art. 87 med Hensyn til
Förändring af et ansvarligt Handelsselskabs
Firma eller Hjemsted og med Hensyn til
Ophor af den en Deltager hidtil tillagte Be-
fojelse til åt handle i Selskabets Navn; i Art.
115 saavel med Hensyn til Ophor af en Del¬
tagers Signalurret som med Hensyn til hans
Udelukkelse fra denne Ret fra förste Fserd
af*); i Art. 129 med Hensyn til Ophor af et
ansvarligt Handelsselskab og en enkelt Del¬
tagers Udtrseden eller Udelukkelse af et saa¬
dant; i Art. 135 med Hensyn til Udnsevnelse
af Likvidatorer, en Likvidators Udtrseden eller
Bortfald af den ham tillagte Bemyndigelse; i
Art. 155 med Hensyn til Förändring af et
Kommanditselskabs Firma eller Hjemsted; i
Art. 171 med Hensyn til Ophor af et Kom-
manditselskab eller eu Kommanditists Ud¬
trseden; i Alt. 233 med Hensyn til Foran-
dringer i Sammensaetningen af et Aktieselskabs
Bestyrelse.
De i de to Foreningslove af 4de Juli
1868 (for Tyskland) og af 9de April 1873
(for -0'sterrig) indeholdte Bestemmelser om
Anmeldelse af de i samme omhandlede For-
eninger til det ved disse Love anordnede För¬
eningsregister (G-enossenschaftsrcgister) svara
gjennemgaaende med de fornodne Lempelser
til de tilsvarende i Handelslovbogen for Aktie-
selskabers Vedkommende givne Forskrifter.
Dette gjselder saaledes for det förste med
Hensyn til Reglerne om de Forhold, hvorom
Anmeldelse skal ske, samt om Anmeldelsernes
Indhold, se saaledes tysk Lov § 3, osterrigsk
Lov g 5 (om, hvad en Förenings Vedtsegter
skulle indeholde); tysk Lov § 4, osterrigsk
Lov §§ 3 og 6 (Indlevering til vedkommende
Handelsret og Registrering af Föreningens
Vedtsegter og Bekjendtgjorelse af et Uddrag
*) I dette sidstmevnte Tilfselde er der i övrigt ikke
Sporgsmaal om Ophor af et allerede bestaaende
Forhold, men alene om en Afvigelse fra, hvad
Loven forudssotter som det normale og felgelig
som det, Tredjemand, naar andet ej er bragt
til hans Kundskabj kan gira ud fra föreligger.
11
af disse); tysk Lov § 6, osterrigsk Lov § 9
(Forandringer i Vedtsegterne); tysk Lov § 7,
osterrigsk Lov § 10 (Anmeldelse af Filialer)*);
tysk Lov § 18, osterrigsk Lov § 16 (Anmeldelse
af Bestyrelsesmedlemmer); tysk Lov § 23,
osterrigsk Lov § 16 (Forandringer i Besty-
relsens Sammenssetning og Yalg af midlertidige
Stedfortrsedere for et eller flere Bestyrelses-
modlemmer); tysk Lov § 36 jfr. § 35, ester-
rigsk Lov § 40 jfr. § 39 (Föreningens Oplos-
ning, jfr. tysk Lov § 37 med Hensyn til det
Tilfselde, åt Oplosningen er en Felge af, åt
Föreningen er kommen under Konkurs); tysk
Lov § 41, osterrigsk Lov § 42 (Udnaevnelse
af Likvidatorer, en Likvidators Udtrseden eller
Bortfald af den ham meddelte Bemyndigelse).
Istedetfor Bestemmelserne i et Aktieselskabs
Statuter om Aktiekapitalens og Aktiernes
Sterrelse samt om, hvorvidt disse sidste skulle
lyde paa Navn eller paa Iluendehaveren, trasde
her Bestemmelser om Betingelserne for Ind-
traeden i og Udtraeden af Föreningen samt om
Storrelsen af de enkelte Medlemmers Indskud
(„Geschäftsantheileu), og Maaden, hvorpaa disse
dannes (tysk Lov § 3 Nr. 4 og 5, osterrigsk
Lov § 5 Nr. 4 og 5). Ifelge den osterrigske
Lovs § 5 Nr. 12 skulle Vedtsegterne derhos —
idet den nsevnte Lov med Hensyn til Ord¬
ningen af Medlemmernes Ansvar for Förenin¬
gens Gjafld giver Valg mellem åt lade disse
hsefte enten med ubegrsenset solidarisk Ansvar
(§ 53) eller ikkun indtil et vist Belob, hvilket,
for det Tilfselde åt ikke et större Belob i
Vedtsegterne er fastsat, i Lovens § 76 er sat
til det dobbelte af ethvert Medlems Ind¬
skud — indeholde Bestemmelse om, hvor¬
vidt Medlemmernes Ansvar skal vsere ube¬
grsenset eller begrsenset, samt, i sidstnsevnte
Tilfselde, forsaavidt Ansvaret skal strsekke sig
udover den i § 76 satte Grsense, nsermere
Angivelse af dets Omfång. Den heromhandlede
Bestemmelse i Vedtsegterne bliver åt optage
i det Udtog af disse, som offentliggjores (§ 6
Nr. 7). Om et lignende Valg bliver der der-
imod ikke Sporgsmaal efter den tyske Lov,
idet der etter denne ufravigeligt paahviler
*) Forskjelligt fra hvad der er foreskrevet for
Aktieselskaber (H. G. B. Art.. 212), skal ogsaa
for Filialers Vedkommende Föreningens Ved-
tsegter (ikke blot et Uddrag af samme) indle-
veres til vedkommende Handelsret og indfores
i sammes Föreningsregister.
Medlemmerne fuldt personligt og solidarisk*)
Ansvar for Föreningens Gjseld, hvorom ud-
trykkelig Bestemmelse skal findes i Vedtseg¬
terne (se § 3 Nr. 12 smil. m. 12, Og
62). — I Förbindelse med de her nsevnte
Forskrifter maa derhos nsevnes Bestemmelserne
i den tyske Lovs § 4, hvorefter der ved An-
meldelsen om en Förenings Oprettelse skal
indleveres en Fortegnelse over Föreningens
Medlemmer, og i § 25, hvorefter Föreningens
Bestyrelse vedUdgangen af hvert Kvartal skal
tilstille Handelsretten en skriftlig Anmeldelse
om de i Kvartalets Lob stedfundne Optagelser
af nye og TJdtraedelser af heldre Medlemmer,
hvorhos der i hvert A ars Januar Maaned til
Retten skal indleveres en fuldstsendig, alfa¬
betisk ordnet Fortegnelse over Föreningens
Medlemmer. I Bekjendtgjorelsen om För¬
eningens Oprettelse skal optages en Bemserk-
ning om, åt Fortegnelsen over Föreningens
Medlemmer til enhver Tid er til Eftersyn paa
Rettens Kontor**). Om Offentliggjerelse af
aarlig Balance indeholdes en til Bestemmelsen
i Handelslovbogens Art. 239 svarende Förskrift
i tysk Lov § 26, osterrigsk Lov § 22; den
sidstnaevnte Lov krsever derhos foruden Ba-
lancen ogsaa en Regnskabsoversigt offentlig¬
gjort, hvorhos Bekjendtgjorelsen skal indeholde
Oplysning om Medlemstal, om Antallet af
skete Ind- og Udtraedelser, samt om Antallet
af samtlige Medlemmers Indskud (Geschäfts-
antheile) og af de i Debet af det paagjaeldende
*) I övrigt er saavel efter den tyske som efter den
osterrigske Lov dette Ansvar forsaavidt kun et
subsidirert, som der ikke bliver Sporgsmaal om
åt soge de enkelte Medlemmer, medmindre För¬
eningen först har vseret under Konkurs og dens
Bo er sluttet, eller der slet ikke er nogen För¬
mur, som kan inddrages under Konkursbehand¬
ling, se tysk Lov §§ 12 og 62 jfr. §§ 52—61,
osterrigsk Lov §§ 53, 60 og 72 jfr. §§ 61—70
samt tysk Konkurslov af 1877 § 197.
**) Disse Bestemmelser ere ikke optagne i den
osterrigske Lov, hvorimod dennes § 14 bestemmer,
åt der saavel ved Föreningens Hovedkontor som
ved enhver af dens Filialer skal fores en Bog
over alle dens Medlemmer, hvori anfores ethvert
Medlems fulde Navn og Stilling, den Dag, da
han er indtraadt, saavelsom den Dag, han ud-
trseder, samt Antallet af Enhvers Indskud
(Geschäftsantheile), og hvorvidt noget af disse
maatte va;re opsagt. Adgang til åt soge Op-
lysninger i denne Bog skal staa aaben for Alle
og Enhver.
2»
12
Aar tilkomne, opsagte og tilbagebetalte!
Indskud.
Med Hensyn til Bestyrelsens Myndighed
til åt forpligte Föreningen ved Retshandler
gjselde ganske lignende Regler som ved Aktie-
selskaber, se tysk Lov §§ 19 og 20, osterrigsk
Lov §§ 17 og 18 samt tysk Lov § 21, oster-
rigsk Lov § 19 (om, åt Indskrsenkninger i
denne Myndighed ere uden Retsvirkning i
Forhold til Tredjemand).*)
Ogsaa om Maaden, hvorpaa Anmeldelserne
skulle indgives, og om legning af Under¬
skrifter give de tvende Love lignende Regler
som dem, Handelslovbogen indeholder for Ak-
tieselskabers Vedkommende, se i sidstnsevnte
Henseende tysk L. §§ 18, 23 og41, osterrigsk
L. §§ 16 og 42. Ansvaret for, åt de befalede
Anmeldelser m. v. ske, paahviler Föreningens
Bestyrelse eller efter Omstsendighederne Li-
kvidatorerne; efterkomme de Paagjaeldende
ikke godvilligt deres Förpligtelse i saa Hen¬
seende, skal Handelsretten ex officio skride til
Anvendelse af Tvangsmulkter, se tysk L. § 66,
osterrigsk L. § 87, jfr. om Sträf för urigtige
Opgivender tysk L. § 67 jfr. § 68, osterrigsk
L. §§ 87 og 89. Yedtsegternes Registrering
har efter den osterrigske Lov den samme Be-
tydning som et Aktieselskabs Registrering har
efter Handelslovbogen, idet den nemlig er en
Betingelse for Föreningens retlige Tilvserelse,
se §§ 3 og 8, hvilken sidstnaevnte Paragraf
indeholder en med Bestemmelsen i Handels-
lovbogens Art. 211 stemmende Regel om An¬
svaret for de Retshandler, der forinden Regi¬
streringen maatte vsere indgaaede i Föreningens
Navn. Efter den tyske Lov er Vedtaegternes
Registrering ikke en ligefrem Betingelse for,
åt en med et af de i Lovens § 1 nsevnte For¬
maal stiftet Förening kan komme i Stånd,
hvorimod Registreringen ifolge § 1 jfr. § 4 og
§ 5 er en Betingelse for, åt Föreningen kan
opnaa de Rettigheder, som ved Loven ere til¬
lagte registrerede Foreninger.— Beslutningerom
Forandringer i de oprindelige Vedtsegter faa efter
begge Love först Virkning fra Registreringen,
se tysk L. § 6, osterrigsk L. § 9. Forsaavidt
Talen er om Forandringer i Bestyrelsens Sam-
mensretning eller om Udnsevnelse af Likvida-
torer eller saadannes Udtraeden eller Bortfald
*) Jfr. ligeledes tysk Lov §44, osterrigsk Lov §45
med Hensyn til Likvidatorer.
af den dem meddelte Bemyndigelse, komme
tilsvarende Regler til de i Handelslovbogens
Artt. 25 og 46 indeholdte til Anvendelse, se
tysk L. §§ 23og42, osterrigsk L. §§ 16og43.
Sluttelig kan endnu bemserkes, åt ved
Siden af de saaledes i den tyske Handelslov-
bog og de nysomtalte tvende Foreningslove
givne Bestemmelser have Storstedelen af de
Love, hvorved Handelslovbogen er sat i Kraft
i de enkelte tyske Stater, foreskrevet Anmel-
delse til Handelsregistret om forskjellige andre
Forhold foruden de ovenfor ommeldte. Det er saa¬
ledes allerede ovenfor lejlighedsvis berört, åt flere
af disse Love og nu den tyske Konkurslov al
1877 have foreskrevet Anmeldelse til Handels¬
registret om Konkurserklseringer m. v. Lige¬
ledes er der nogle enkelte Indforelseslove, der
foreskrive Antegning af Umyndighedscrklae-
ringer, der overgaa de under Handelslovgiv-
ningen faldende Nseringsdrivende (sev. Hahn
§ 5 ad Art. 12). Fremdeles paabyde eu
Msengde Indforelseslove Anmeldelse til Handels¬
registret og Bekjendtgjorelse om Nserings-
drivendes segteskabelige Formuesforhold, jfr.
saaledes t. Ex. den preussiske Einfuhrungs-
gesets Art. 20, hvorefter der for saadanne
Nseringsdrivendes Vedkommende, som ikke
falde ind under Undtagelsesbestemmelsen i
Handelslovbogens Art. 10, skal ske Anmeldelse
til Handelsregistret af iEgtepagter, hvorved
det segteskabelige Formuesfsellesskab helt eller
delvis udelukkes eller ophseves, se v. Hahn
Zusats 2 ad 1 Bog 1 Tit. (I. S. 57). Lige¬
ledes foreskrive nogle Love for gifte Koners
Vedkommende, der ville drive Nsering, Anmel¬
delse til Handelsregistret om, åt Manden i
Overensstemmelse med Handelslovbogens Art.
7 dertil har meddelt sit Samtykke, saavelsom
om Tilbagekaldelsen af sligt Samtykke, med
Hensyn til livilket sidstna3vnte Tilfadde de
lade Anmeldelsen eller dens Undladelse have
lignende Virkning som foreskrevet i Handels¬
lovbogens Art. 25, se v. Hahn Note 6 ad Art.
7. — Endelig er der nogle Indforelseslove,
som tilläde Registrering af en Handelsfuld-
magt (ikke Prokurafuldmagt), se v. Hahn §5
ad Art. 12 og § 8 ad Art. 47. — Sluttelig
kan endnu nsevnes, åt ifolge Rigsloven om
Beskyttelse af Varemserker af 30te Novbr.
1874 sker Registreringen af Varemserker i
Handelsregistret.
13
Ullgarn.
Do i den ungarske Handelslov af 1875
givno Bestemmelser om Handelsregistre, Firma I
og Prokura stemme i det hele med de til-
svarende Forskrifter i den tyske Handelslovbog
og i den osterrigske Lov om ekonomiske For-
eninger af 9de April 1873. Dog er der paa
enkelte Punkter nogle Afvigelser, som nedenfor
nsermere skulle angives.
I saa Henseende kan först bemserkes, åt
Kredsen af de Personer, paa hvilke de herom-
meldte Bestemmelser Ande Anvendelse, i den
ungarske Lov er bestemt noget videre end i
den tyske Handelslovbog. Under Begrebet
„Handlende“ — der ievrigt vsesentlig er be¬
stemt som i sidstnaevnte Lov, se § 3 smil. m.
§§ 258 og 259 — indbefatter den saaledes
Producenter, der bearbejde eller forarbejde
deres egne Produkter, saavelsom dem, der
drive Bjergvserk, naar dette iiber den Umfang
des Kleingewerbes Mnausgeht (§ 3 smh. m. §
259 Nr. 6); og dernäst bär dens § 5, som
svarer til den tyske Lovs Art. 10, fra Bestem-
melserne om Firmaer, (Handelsboger) og Pro¬
kura samt om Handelsselskaber kun undtaget
Hokere og Bisseknemmere, medens derimod
Marchandisere, Gjsestgivere m. fl. (Wirthe),
Fragtmsend og Skippere samt andre Nse-
ringsdrivende er undergivne disse Bestem¬
melser, forsaavidt deres Näringsdrift iibcr
den Umfang des Kleingewerbes Mnausgeht.
Paa den anden Side har Loven ikke med
den tyske Lov af lite Juni 1870 draget
alle Aktieselskaber, liden Hensyn til Gjen-
standen for deres Virksomhed, ind under sine
Bestemmelser, men forudssetter ogsaa for deres
Vedkommende, åt de for åt rammes af dens
Forskrifter maa drive Näring („Handel“). Paa
Staten Ande, naar denne driver „Handelsforret-
ninger“, ifolge § 4, 2det Stykke Lovens Be¬
stemmelser om Handlende Anvendelse, forsaa¬
vidt ikke andet er bestemt i gjseldende Love
eller gesetdiche Vcrordnungen; hvorvidt Be-
stemmelserne om Firmaer, (Handelsboger) og
Prokura i saadant Tilfselde skulle komme til
Anvendelse, fastssettes ved Anordning (§ 4,
3dje Stykke).
Hvad dernaest angaar de almindelige Be¬
stemmelser om Forelsen af Handelsregi-
stre eller, som Loven kalder dem, Handelsfirma-
registre, (§§ 7 til 9), kan bemserkes, åt det i §
7, der svarer til den tyske Händelse vbogs
Art. 12, er fundet rigtigt udtrykkeligt åt udtale,
åt Udskrift ogsaa kan forlanges af de Anmel-
delsorne medfulgte Bilag, hvad i övrigt og¬
saa maa anses for åt vsere den tyske Lovs
Mening, se v. Hahn, § 6 ad Art. 12.
-- Af Bestemmelserne i § 8 om Bekjendt-
gjorelsen af de skete Registreringer kan frem-
haeves, åt denne sker i et for hele Landet
(med Undtagelse af Kroatien og Slavonien)
fselles Blad, der til dette Gjemed udgives
af Ministeriet for Agerdyrkning, Industri og
Handel, samt åt vedkommende Ret paa Be-
gjsering kan foranstalte Bekjendtgjorelse ind-
rykket ogsaa i andre Blade*). — Endelig
indeholdes i § 9 en almindelig Regel om Virk¬
ningen af Registreringen, der ikke uvsesentligt
afviger fra den tyske Lov. Medens det Hemlig
efter det Ovenanforte efter denne Lov er
Region, åt en sket Registrering, naar Talen
er om Förändring i et hidtil bestaaende För¬
hör, ikke, selv om den foreskrevne Bekjendt¬
gjorelse har fundet Sted, kan paaberaabes imod
Tredjemand, naar Omstsendighederne give Fojé
til åt antage, åt han hverken har haft eller
burdet have Kundskab om samme, udtales det
her ganske i Almindelighed, åt Registreringen
er bindende for Tredjemand fra den Dag, den
har vy ret bekjendtgjort i paagjseldende offi¬
cielle Tidende, samt åt Ingen kan undskylde
sig med Uvidenhed om den stedfundne Be¬
kjendtgjorelse. Har derimod behörig Regi¬
strering og Bekjendtgjorelse ikke fundet Sted,
staar Sägen paa samme Maade som efter den
tyske Lov, se §§ 19, 42, 66, 91, 104, 110,
130, 145, 184 og 241.
I Afsnittet om Firmaer (§§ 10 til 24,
jfr. §§ 114 og 142) indeholdes kun uvaesent-
lige Afvigelser fra den tyske Lov. I § 13
(svarer til den tyske Lovs Art. 17) er det i
tredje Stykke tilfojet, åt et ansvarligt eller
Kommanditselskab ikke maa kalde sig Ge-
nossenschaft. — Ifolge § 14 skulle Aktiesel¬
skaber og ekonomiske Foreninger (Genossen-
schaften) udtrykkeligt i deres Firma betegnes
som saadanne; derimod har Paragrafen ikke
i övrigt givet nogen Bestemmelse om, hvor-
ledes deres Firma skal dannes. — I Bestem¬
melserne i § 16 om Forpligtelsen til åt an-
melde Firma til Handelsregistret er tilfojet, åt
Anmeldelse skal ske, samtidigt med åt Ved¬
kommende begynder sin Näringsdrift Ifolge
Paragrafens 2det Stykke er der derhos tillagt
*) Ogsaa i Tyskland antages de Paagjieldende åt
kunne förlänga saadant, v. Hahn § 4 ad Art. 13.
14
Undladelsen af Anmeldelse den Virkning, åt
paagjaddende Nseringsdrivende, saalsenge Regi¬
strering ikke er sket, ikke er delagtig i de
[{jobroa'ml i Loven tillagte Rettigbeder, me¬
dens lian derimod for de af ham iudgaaede
Forpligtelser hjerter overfor vedkommendo
Tredjemand i Overensstemmelse med Handels-
lovens Förskrifter.
Bestemmelserne om Anmeldelse m. v. af
ansvarlige og Kommanditselskaber stemme saa
godt som ordret med de tilsvarende Bestem-
melser i den tyske Lov, se henholdsvis §§ 65
—67, 87-92, 104 og 110; og §§ 126-131,
138, 140, 142, 145 og 146. Som Afvigelser
kunne — foruden åt det ogsaa i §§ 65 og
126 (om Anmeldelse til Handelsregistret om
Selskabets Oprettelse) er tilfejet, åt Anrriel-
delsen skal indgives, naar Selskabet begynder
sin Virksomhed — marrkes, åt de til den tyske
Lovs Art. 110 og 163 svarende Bestemmelser
i §§ 87 og 138 saette Tidspunktet, da Sel¬
skabet trader i Virksomhed i Forhold til
Tredjemand, til det Ojeblik, da Registrering
og Bekjendtgjorelse har fundet Sted.
Derhos er der i Bestemmelserne om Bekjendt-
gjerelsen af Anmeldelser om Kommanditsel¬
skaber gjort deniEndring, åt Kommanditisternes
Navne og Storrelsen åt deres Indskud blive åt
optage i Bekjendtgjerelsen, naar de Paagjsel-
dende forlange saadant, se §§ 126 og 145.
Anmeldelser vedrorende et Kommanditselskab
skulle altid underskrives af samtlige Deltagere
(§ 126 jfr. §§ 130, 131 og 145).
Ogsaa for Aktieselskabers Vedkommende
ere Lovens Bestemmelser om Anmeldelse m.
v.*) i det bele overensstemmende med den
tyske Lovbog, dog atter her med nogle Af¬
vigelser i Enkeltheder. I Opregningen i § 157
af do Punkter, hvorom Bestemmelser skulle
indeholdes i et Aktieselskabs Statuter, er fojé t
flere ny Punkter til de i den tyske Lovs Art
209, jfr. Art. 209 b nsevnte, af hvilke sserligt kan
fremhseves Nr. 7: Antal og Paalydende af de
Prioritetsobligationer, som skulle udstedes, og
Nr. 12: hvorledes Selskabets Firma skal
tegnes**). Bestemmelserne om de to ncevnte
*) Se §§ 157 jfr. § 156, 158, 159, 160, 181, 185,
190, 202, 203 og 208 Kr. 3 samt §§ 218—21.
**) For Forsikringsselskabers Vedkommende er der¬
hos sserligt i §§ 453, 454, 455 og 457 fore-
Bkrevet visse yderligere Oplysninger, som skulle
indleveres i Förbindelse med Anmeldelsen til
Handelsregistret.
Punkter skulle ogsaa optages i Avisbekjendt-
gjorelsen, se § 158 Nr. 5 og 7. Derhos skulle
ifolge § 159 ogsaa ved Anmeldelsen af
Filialer selve Statuterne — ikke blot som efter
den tyske Lovs Art. 212 et Uddrag af disso
— indleveres til Registrering ved vedkom¬
mende Ret. Fremdeles kan det bemserkes, åt
§ 160 ikke med den tyske Lovs Art. 211
nojes med åt gjore Statuternes Registre¬
ring til Betingelse for et Aktieselskabs Til-
blivelse, men åt den i saa Henscende yderligere
krsever, åt den foreskrevne Bekjendtgjorelse
har fundet Sted. Endelig kan endnu som en
ny tilkommen Bestemmelse, der sigter til åt
fremme det Formaal, åt man ved Handels¬
registret skal kunne Ande alle fornodne Op¬
lysninger om et Aktieselskabs Forhold, ntevnes
§ 198, som föreskriver, åt der, naar den aar-
lige Balance er godkjendt af Generalförsam¬
lingen, uden Ophold til vedkommende Ret skal
indleveres et Exemplar af samme, hvilket der¬
efter henligger til Eftersyn for Alle og Enhver,
jfr. ligeledes § 180, hvorefter den over en af-
holdt Generalförsamling optagne Protokol i
Original eller bekraftet Gjenpart skal fore-
laegges vedkommende Ret. — I §§ 210 til
217 indeholdes en Raekke Bestemmelser ved-
rerende udenlandske Aktieselskaber*).
Om Kommanditselskaber paa Aktier inde-
holder Loven ingen Bestemmelser.
Hvad endelig angaar ekonomiske For-
oninger med ikke sluttet Medlemstal (Ge-
nosscnschaften, se § 223 **)), ere den ungarske
Lovs Bestemmelser om Registrering m. v. af
slige Foreninger***) i det vasentlige overens¬
stemmende med den esterrigske Lov af 9de
April 1873. Navnlig har den ogsaa i den
Henseende fulgt denne Lov, åt den har over-
ladt det til Vedtsegterne åt traffe Bestemmelse
om, hvorledes Medlemmerne skulle häfte för
Föreningens Forpligtelser, se § 225 Nr. 14 og
§ 226 Nr. 7 sammenholdt med § 231, 2det
Stykkef).
*) Jfr. ligeledes § 230 med Hensyn til udenlandske
Foreninger (Genossenschaflen),
**) Imellem de i Paragrafen, hvis Definition vä¬
sentlig stemmer med den tyske og esterrigske
Lovs, anferte Exempler paa saadanne Foreninger
findes ogsaa medtagne gjensidige Forsikrings-
foreninger.
***) Se §§ 225 til 231, 233, 241, 212, 246, 249 og
250.
f) I Henseende til den Gramse, der saaledes kan
15
Ligesom ved Aktieselskaber skulle Ved-
tsegterne og Bekjendtgjorelsen indeholde Op-
lysning om, hvorledes Föreningens Firma skal
tegnes (§ 225 Nr. 10 og § 226 Nr. 5). Om
Indlevering af den aarlige Balance indeholdes
i § 243 Regler, som svale til Bestemmelserno
i § 198 om Aktieselskaber, ligesom ogsaa Be-
stemmelserne i § 180 her komme til Anven-
delse, se § 240. I § 242 har Loven optaget
Bestemmelserne i den tyske Lov af 4de Juli
1868 § 25 om Anmeldelse ved hvert Kvartals
Udgang af de i Kvartalets Leb skete Ind- og
Udtrsedelser samt om Indlevering i hvert Anis
Januar Maaned af en alfabetisk ordnet For-
tegnelse over Föreningens Medlemmer. Kvar-
talsanmeldelsen skal tillige oplyse Antallet af
de Geschäfts antheile, som i Kvartalets Leb
maatte värre opsagte; og ligeledes skal Aars-
fortegnelsen indeholde Oplysning om de enkelte
Medlemmers Andele i Forretningen.
Bestemmelserno om Prokura (§§ 37 til 42)
frembyde ikke nogen vsesentlig Afvigelse fra
den tyske Handelslovbog; kun kan det be-
mrerkes, åt Loven har opgivet i Bestemmelsen
af Begrebet om Prokura åt optage noget om
den Paagjaeldendes Virksomhedskreds (se § 37).
Sluttelig kan endnu naevnes, åt § 23 före¬
skriver Utförsel til Handelsregistret, naar
Enkeltmand eller Selskab, der driver Näring, |
eller en ansvarlig eller kommanditser Deltager
i et Selskab kommer under Konkurs. Regi¬
streringen foranstaltes i dette Tilfelde i Em-
beds Medför af den Ret, som behandler Kon¬
kursboet.
Schweiz.
För Schweizes Ycdkommende bär
Forbnndslov om Obligationsretten af 1881
— der er traadt i Kraft den 1. Januar
1883 — givet fselles Regler om de beröm
handlede Forhold.
Med Hensyn til Forelsen af Han del sre¬
gi stre indeholdes for det förste en Rsekke
almindelige Bestemmelser i Lovens nsestsidste
Afsnit. Ifolge disse skal der i hvert Kan¬
ton föres et Handelsregister, hvori de An-
meldelser, som ske i Medför af bemeldte Lov
sarttes for Medlemmernes Ansvar, er Loven i
evrigt gaaet endnu lasngere ned end den ester-
rigske Lov, idet den tillader åt begraanse et-
hvert Medlems Ansvar til hans Andel.
eller andre Forbundslove, skulle indfores*).
Til hvilke Myndigheder Forelsen af Handels¬
registret og Tilsynet med samme skal överdra¬
ges, bestemmes af de enkelte Kantoners Lovgiv-
ningsmagt. Det staar derhos ethvert Kanton
frit for åt anordne sserlige Handelsregistre for
enkelte Distrikter og åt overdrage disses Fo-
relse m. v. til srerlige dertil ansatte Embeds-
msend (Art 859), De nsermere Regler for lnd-
retningen og Forelsen af samt Tilsynet med
Handelsregistrene m. v. ere i Henhold ti!
Lovens Art. 893 fastsatte ved en af Forbunds-
raadet udstedt Anordning af 29. August 1882.
Alt, hvad der tilfores Handelsregistret,
skal ifolge Art. 862 uden Ophold foranstaltes
indrykket i Handelsamtsblatt, der ifolge nys-
anforte Anordnings Art. 34, udgives af det
schweiziske Handels- og Landvsesensdeparte-
ment og udkommer mindst én Gång ugentlig.
Bekjendtgjorelsen skal, hvor ikke andet er
fastsat i Loven, indeholde alt det Registret
tilforte, jfr. Art. 862, 2det Stk. I den naevnte
Artikels sidste Stykke siges derhos, åt ved-
kommende Myndighed i Embeds Medför skal
sarge for, åt disse Bestemmelser efterkommes,
jfr. ovennsevnte Anordnings Art. 36, som paa-
laegger Registerforerne uden Ophold åt tilstille
Handelsamtsbladets Redaktion bekraeftet Gjen-
I part af det Registret tilforte.
Hvad dernäst angaar Benyttelsen af Pir¬
ra aer, bemserkes forelobigt, åt den schwei-
siske Lov ikke har optaget den tyske Handels-
lovbogs Söndring imellan nye og seldre Firmaer,
men överalt uden Undtagelse fordrer Sandhed
i Firmaet. Med Hensyn til nyoprettede For-
retningers Firma stemme i övrigt Lovens
Regler, forsaavidt angaar Enkeltmands (Art.
867) og ansvarlige og Kommanditselskabcrs
Firma (Artt. 869 til 871) ganske med de ber¬
öm i den tyske Lovbogs Artt. 16 og 17 inde-
holdte Forskrifter, jfr. ligeledes Bestemmelsen
i Art. 600 om Folgen af, åt en Kommanditists
Navn optages i et Firma. For Aktieselskabers
og Foreningers (Genossenschaften) Vedkom-
mende udtaler Art. 873, åt disse frit kunno
vselge deres Firma, dog åt dette tydeligt maa
*) Ifolge Bundesrathsverordnung af 29. Aug. 1882 (so
nedanför) Art. 4 er det Kantonerne tilladt under
lagttagelse af de nrermere Forskrifter, som af
Forbundsregeringen derom gives, åt bruga
Handelsregistret til Registrering af Bestemmel¬
ser vedr0rende det segteskabelige Formuesfor-
hold.
IG
adskille sig fra ethvert allerede indfert Firma,
ligesom det ikke maa indeholde nogen bestemt
i Live vserende Persons Navn, jfr. ogsaa Art.
G12. De beromhandlede Regler komme derhos,
i Modssetning til livad der gjselder efter den
tyske Handelslovbog, i det hele ogsaa til An-
vendelse, naar Nogen ifelge Overdragelse eller
paa anden Maade erhverver en bestaaende
Forretning, dog åt han, naar den tidligere
Indehaver af Forretningen eller dennes Arvinger
udtrykkelig eller stiltiende dertil give deres
Samtykke, til sit Firma kan fojé et Tillse",
som antyder, åt det er den aeldre Forretning,
der af barn er övertagen (Art. 874). I Over-
énsstemmelse hermed udtaler ogsaa Art. 872,
åt, naar en Person, hvis Navn indeholdes i et
ansvarligt eller Kommanditselskabs Firma, op-
horer åt vaere Deltager i Selskabet, kan det
tidligere Firma ikke bibeholdes, selv om den
Paagjseldende eller hans Arvinger dertil maatte
havo givet deres Samtykke. — Åt en Enke,
der fortsaetter sin afdede Mands Forretning,
som Firma benytter Mandens Navn med Til-
fejelse af Ordet Enke, antages der ikke åt
vaere noget til Hinder for, se Schneider und
Fick. Das sehweizcrische Obligationenrecht
mit Erläuterungen. Nr. 3 ad Art 867.
De förän förte Regler Ande ogsaa Anven-
delse paa de ved Lovens Emanation bestaaende
Firmaer, som ere i Strid med dens Forskrifter,
dog åt det ifelge Art. 902 er tilladt åt före
dem uforandrede indtil Udgangen af Aaret
1892, medmindre der forinden dette Tidspunkt
maatte indtraede nogen Förändring i den paa-
gjaddende Forretnings Indehaver m. v.
Naar et Firma paa foreskreven Maade er
indfort i Handelsregistret ög bekjendtgjort i
Handelsamtsblatt, har dets Indehaver dermed
erhvervet en udelukkende Ret til paa det paa-
gjaeldende Sted åt betjene sig af samme, se
Art. 876, jfr. Art. 868, hvis Indhold svarer
til den tyske Handelslovbogs Art. 20, men
hvis Afifattelse er bleven nejagtigere end denne
sidstnaevnte Artikels. For Aktieselskabers og
ekonomiske Foreningers Vedkommende synes
det efter den ovenfor anferte Bestemmelse i
Art. 873, åt Eneretten til Firmaet ikke er ind-
skraenket til det Sted, hvor Selskabet (För¬
eningen) har sit Ssede. *) Om Segsmaal i An¬
ledning af uberettiget Brug af et Firma se Art.
*) Jfr. Miller: Die Lehre von der Geschäfisfirma nach
schiveizerisrhem Obliqationenrecht S, 17.
876, 2det Stykke, jfr.*Adg. 2Ö, Åug. 1882
Artt. 21 Nr. 3 og 24.
Hvad dernäst angaar Lovens Forskrifter
om, hvad der skal optages i Handels¬
registret, saa stemme disse, som det af det
efterfolgende vil fremgaa, gjennemgaaende med
den tyske Handelslovbogs Bestemmelser i saa
Henseende. Dog kan her strax som en
gjennemgribcnde Forskjel mserkes, åt Loven
ved Siden af, åt den for visse nsermere be-
tegnede Klasser Nseringsdrivendes Vedkom¬
mende paabyder Anmeldelse til Handelsregistret
om forskjellige Forhold, for Andres Vedkom¬
mende, der ikke falde ind under nogen af de
saaledes sandigt fremhsevede Klasser, till åder
Optagelse i Handelsregistret, om Vedkommende
maatte enske saaledes.
I. Til Handelsregistret skal for det förste
ifelge Art. 865 Enhver, der driver Handels-
eller Fabriksvirksomhed eller anden Nseiings-
virksomhed, der har eu handelsmsessig Karak¬
ter (undercs nach Icaufmännischer Art ge-
fuhrtcs Gcicerbc)*), anmelde sit Firma. An-
meldelsen sker til Handelsregistret paa det
Stod, hvor han har sit Forretningskontor, og
forsaavidt han har en Filial paa et andet Sted,
tillige til dette Steds Handelsregister. Men
derhos kan, efter den anferte Artikel, ogsaa
den, der under et Firma driver en Nserings-
virksomhed, som ikke falder ind under den
ovennrevnte Kreds, om han vil, lade sit Firma
indforo i Handelsregistret paa de Steder, som
nys er naevnt**), ligesom endelig Enhver, der
er myndig til åt förpligta sig ved Rets-
handler, kan lade sig indfere i Handelsregistret
paa det Sted, hvor han bor. Med Hensyn til
Betydningen af denne fakultative Anmeldelse
kan erindres, dels åt den, der saaledes lader
et Firma registrera, sikrer sig Ret til dettes
Benyttelse, dels åt Enhver, der lader sig ind¬
fere i Handelsregistret, derved ifelge Lovens
Art. 720, 2det Led kommer ind under do
s seid ige Regler om Vexelprocessen. Naar eu
*) Herunder falde Kommissions- og Speditions-
forretninger, Transportindretninger, Forsikrings-
anstalter, se Schneider u. Fick Nr. 9 ad Art.
552, jfr. ogsaa Nr. 1 ad Art. 422, hvor der
som andre Exempler nasvnes „ein kaufmännisch ge-
fiihrtes Stellenvermitdungsbureau, eine Theater- eder
Koncertagentur, eine Zeitungsexpedition'1.
**) Forsaavidt han vil lade Firmaet registrera der,
hvor han har en Filial, maa han oplyse, åt Regi»
strering har fundet Sted paa det Sted, hvor
Hovedforretningen fin des.
17
Forretning, for hvilken et Firma er indfort i
Handelsregistret, opherer eller overgaar til en
Anden, skal den hidtilvserende Indehaver af
samme eller, hvis han er död, hans Arvinger
hide deri sköte Tilforsel udslette (Art. 866).
Endnu kan det her bemaerkes, åt medens
Loven ligesaa lidt i sine Bestemmelser om
Anmeldelse af Enkeltmands Firma som i Be-
stemmelserne om Anmeldelse af ansvarlige
Selskaber og Kommanditselskaber har optaget
noget Paabud om, åt Anmeldelsen skal inde-
holde Öppning om Forretningens Art*), giver
Anordningen af 29. August 1882, Art. 17,
sidste Stykke Enhver, der anmelder et Firma,
Ket til åt forlange, åt der i Handelsregistret
oplages (plysning saavel om det naevnte Punkt
som om Forretningens Sted, samt åt ogsaa
disse Oplysninger bringes til offentlig Kund-
skab.
II. For ansvarlige Selskaber s
(Lovens Titel XXIV) og K omm andi t-
selskabers (Titel XXV) Vedkommende maa
der i Henseende til Sporgsmaalet om An-
meldelsespligt skjelnes imellem, om vedkom¬
mende Selskab driver Handels- eller Fabriks-
virksomhed eller anden Virksomhed, som har
en handelsmsessig Karakter, eller om det har
et andet Formaal. Drives en Virksomhed som
nys nsevnt under et faelles Firma af to eller
flere Personer, liden åt disse have begrsenset
deres Ansvar saaledes som ommeldt i Lovens
Titel XXV, föreligger efter Art. 552, Iste
Stykke et ansvarligt Selskab (Kollektivgeséll-
schaft), og skulle ifolge Artiklens 2det Stykke
Selskabets Deltagere lade samme indfore i
Handelsregistret som ansvarligt Selskab. Gan-
ske paa samme Maade siges det i Art. 590,
lste Stykke, åt naar to eller flere Personer
forene sig om under et faelles Firma åt drive
en Nseringsvirksomhed af den ovenmeldte Be-
skaffenhed saaledes, åt mindst én afDeltagerne
skal haefte for Selskabets Förpligtelse!' med
sin hele Formue, medens de ovrige kun skulle
haefte med de af dem indskudte Belob, foie-
ligger der et Kommanditselskab; og i samme
Artikels 2det Stykke, åt et saadant Selskab
af Deltagelse skal anmeldcs til Indforelse i
Handelsregistret som Kommanditselskab. Har
*) Jfr. derimod med Hensyn til Åktieselskaber og
ekonomiske Foreninger lienholdsvis Art. 616 Nr.
. 2 jfr. Art. 621 Nr. 3 og Art. 680 Nr. 3 jfr.
Art. 681.
et Selskab derimod et andet Formaal end oven
angivet, k un ne Deltagerne ved åt lade samme
registrere lienholdsvis som ansvarligt Selskab
eller som Kommanditselskab bringe det ind
under Lovens Regler om dissa Selskaber, se
Ålit. 552, 3die Stykke og 590, 3die Stykke.
— Med Hensyn til, hvad Anmeldelsen om et
ansvarligt Selskab eller Kommanditselskab skal
indeholde, stemme Lovens Regler (Ålit. 553 og
591) med de tilsvarende Bestemmelser i den
tyske Handelslovbog; dog behöver Interessen-
ternes Livsstiiling ikke åt opgives; derhos
krseves udtrykkeligt ogsaa i Anmeldelsen om et
Kommanditselskab Oplysning om det Tidspunkt,
da Selskabet begynder sin Virksomhed. Hvad
sirligt angaar de ansvarlige Deltageres Be-
fojelse til åt underskrive i Selskabets Navn,
gjtelder det ogsaa her, åt der, saafremt denne
Befojelse ikke skal tilkomme enhver enkelt af
disse Deltagere, derom maa indeholdes för¬
nöden Oplysning i Anmeldelsen, se Artt. 553
Nr. 4 og 560 samt Art. 561, 3die Stykke (med
Hensyn til Vedtagelse om, åt kun flere Del¬
tagere i Förening skulle kunne underskrive
Firmaet), sammenholdte for Kommanditsel-
skabers Vedkommende med Art. 593 og 598.
Ligeledes stemme Lovens Regler om Signatur-
retten ogsaa för saa vidt med den tyske Lovs
| Bestemmelser, som Indskraenkninger i
denne Befojelse ikke ved åt indfores i Handels¬
registret kunne blive bindende for Tredjemand.
i Derimod er Loven for saa vidt afvegen fra den
tyske Lov, som det anforte kun gjselder med
j Hensyn til den Tredjemand, som er i god
Tro, se Art. 561, 2det Stykke; har Tredje¬
mand derimod bevislig kjendt Indskraenkningen,
maa han lade denne gjaelde imod sig. Derhos
kan det bemaerkes, åt Signaturrettens Indhold
er bestemt lidt snaevrere end i den tyske
Lovbog, idet den efter Lovens Art. 561 ikkun
omfatter Indgaaelse af saadanne Retshandler,
som Selskabets Formaal kan före med sig. —
Bestemmelser svarende til den tyske Handels-
lovbogs Artt. 110 og 163, lste og 2det Stykke,
findes ikke i den schweiziske Lov, (jfr. ogsaa
Udtrykkene i Art. 553 Nr. 3 og 591 Nr. 4
„ihren Anfang nimmt“ i Modsaetning til den
tyske Lovs Artt. 86 Nr. 3 „begonnen flat11).
i Derimod indeholdes i Art. 599 en til den
tyske Lovbogs Art. 163, 3die Stykke svarende
Bostemmelse om Kommanditisternes Stilling,
| naar den befalede Anmeldelse ikke har fundet
Sted. Åt der ikke ved Indforelse i Handels-
IS
registret kan skaffes en Vedtagelse om Ind-
skrankninger i det de ansvarlige Deltagere
paahvilende solidariske Ansvar Gyldiglied,
gjselder ogsaa efter den schweiziske Lov, se Artt.
564 og 565.
Fremdeles skal Anmeldelse ske, naar der
indtrader nogen Förändring i de i den op-
nndelige Anmeldelse ommeldte Forliold, se
Artt. 554 og 592 jfr. Art. 861; ligeledes skal
Anmeldelse ske, naar Selskabet oploses, selv
om Oplosningen maatte vsere eu Felge af, åt
den Tid, for hvilken Selskabet er indgaaet, er
udleben, saavelsom naar en Deltager udtrader
eller udelukkes, se Artt. 579 og 611, efter
hvilken forstmevnte Artikel Anmeldelse navnlig
ogsaa skal gjeres om Forretningens Fort-
ssettelse ved en enkelt Deltager; endelig skal
Anmeldelse ske om Udmovnelson af Likvi-
datorer, forsaavidt derved sker nogen För¬
ändring i Henseende til, hvem der er bereitiget
til åt handle i Selskabets Navn („wenn dadurch
die bisherige Vertretung der Gesellschaft geändert
ieird“), se Artt. 580 og 611. — Hvad sserligt an-
gaar Kommanditselskaber, bestemmer Art. 604,
åt naar en Kommanditist ved Overenskomst
med de personligt ansvarlige Deltagere eller
ved åt hreve större Belob, end hans Andel i
Udbyttet udgjor, formindsker det Indskud,
hvormed han staar anfert i Handelsregistret,
eller som paa anden Maade er bragt til Tredje-
mands Kundskab*), faar en saadan Förändring
först Virkning i Forhold til Tredjernand, naar
den er indfort i Handelsregistret og paa be¬
hörig Maade bekjendtgjort, hvorimod han for
de indtil da indgaaede Forpligtelser haefter
med den tidligere Kommanditsum.
Den tyske Lovs Bestemmelser om Ude-
ladelse af Kommanditisternes Navn og deres
Indskuds Sterrelse i Bekjendtgjorelserne om
et Kommanditselskabs Oprettelse m. v. ere ikke
optagne i den schweiziske Lov.
III. For Aktieselskabers Vedkorn-
mende (Lovens Titel XXVI), stemme Lovens
Bestemmelser om Anmeldelse af Statuterne,
om disses Indhold og om deres Registrering**)
*) Jfr. i sidstnaevnte Henseende Art. 602, hvorefter
Konimanditisten, naar han i ( irkukere eller paa
anden Maade överfor Tredjernand har angivet en
större Kommanditsum end den, hvormed han
staar anfört i Handelsregistret, h»fter i Forhold
til Tredjernand med dette större Belob.
**) Af Adg. 29. Aug. 1882 Art. 12 ses det dog, åt selve
samt om Bekjendtgjerelse åt etUddrag af samme
i alt vsesentligt med de tilsvarende Bestemmelser
i den tyske Handelslovbog, se Artt. 616 og 621,
ligesom der ogsaa i dens Artt. 618, 619 og
622 er givet lignende Forskrifter som de i den
sidstmevnte Lovs Artt. 209 a, 209 b og 210 a
indeholdte. Med Hensyn til Registreringens
Betydning for Aktieselskabets Existens udtaler
Art. 623, åt först ved Indforelsen i Handels¬
registret erhverver Aktieselskabet „Personlig-
hed“ o: Registreringen er ligesom efter den
tyske Lov en Betingelse for Aktieselskabets
Existens, se Schneider u. Fick Nr. 4 ad
Art. 623; Artiklen bestemmer derhos i Over-
ensstemmelse med den tyske Lovs Art, 211,
åt forsaavidt der forinden Registreringen er
handiet i Selskabets Navn, bref t o de, der have
indgaaet Retshandlerne, selv in solidum.
Imidlertid kunne ifolge Artiklens sidste Led
saadanne Forpligtelser — med nogle mer¬
na ere betegnede Undtagelser — saafremt
Retshandlerne udtrykkelig ere indgaaede
i det vordende Aktieselskabs Navn, i Lobet af
3 Maaneder fra Registreringen övertages af
Aktieselskabet, og haffter i saa Fald alene
Selskabet for samme*).
Åt Generalforsamlingsbeslutninger om For-
andringer i Statuterne skulle anmeldes til
Handelsregistret og ere liden Retsvirkning,
indtil Registreringen har fundet Sted, er udtalt
i Art. 626 (jfr. ogsaa Art. 861), der i saa
Henseende sirligt nsevner Beslutninger om
Selskabets Fortssettelse ud over den oprindelig
fastsatte Tid og om Nedssettelse af Aktie¬
kapitalen (jfr. ogsaa Art. 670) eller Forliejelse
af samme (ved eu ny Emission), jfr. ligeledes
Art. 627, hvorefter Beslutninger om Udvidelse
af Omraadet for Selskabets Virksomhed til be-
sliegtede Forretninger eller om Indskranktiing
af samme til deres Gyldiglied kravo Indferelse
i Handelsregistret. — Med Hensyn til An¬
meldelse af Medlemmerne af Aktieselskabets
Bestyrelse, Omfånget af dennes Bemyndigelse
Statuterne ikke indfores i Handelsregistret, men
åt der i dette kun indfores et Udtog (jfr. Art.
621), medens det om de intlleverede Statuter
siges, åt de „bilden einen integrirenden Bestandlheil
des Journals lind werden za den Ädelt gelegt
*) Ogsaa senere kan naturligvis Aktieselskabet
overtage deslige Forpligtelser; men vedkommende
Tredjernand mister ikke uden videre derved sin
tidligere Debitor.
19
til åt binde Selskabet ved Retshandler og
Maaden, hvorpaa denne Befejelse udeves, har
Loven i alt vsesentligt samme Regler som den
tyske Handelslovbog, se Artt. 651 til 654. Dog
er efter den sidstnsevnte Artikel de Signatur-
berettigedes Kompetence i Forhold til Tredje-
mand ikke i den Grad ubegraenset som efter
den sidstnsevnte Lov, idet det ifolge Artiklens
förste Stykke kun er de af dem „innerhälb
der Gränsen ihres Auftrages“ afsluttede Rets¬
handler, som binde Selskabet; imidlertid ere
efter Artiklens 2det Stykke Indskrsenkninger i
Signaturretten i Henseende til de enkelte Rets-
handlers Omfång eller i Henseende til den
Tid, indenfor hvilken, og Stedet, hvor de Paa-
gjaeldende kunne optraede, liden Retsvirkning i
Forhold til Tredjemand — dog åt denne Be-
stemmelse, som det udtrykkelig fremhajves, ikke
er til Hinder for, åt den Bestyrerne af en paa et
andet Sted oprettet Filial tillagte Bemyndigelse
indskrsenkes til åt angaa Afslutning af Rets¬
handler i Filialens Navn. Derhos gjaelder det
ogsaa her ligesom med Hensyn til Indskrsenk-
ninger i den de paagjaddende Deltagare i et
ansvarligt eller Kommanditselskab tillagte
Signaturret, åt det kun er i Forhold til den
Tredjemand, som er i god Tro, åt Indskrsenk-
ningen er uden Retsvirkning. — Endelig fore-
skrives i Art. 665 Anmeldelse om Aktiesel-
skabets Oplosning, naar denne ikke er en
Folge af, åt Selskabet er kommet under Kon¬
kurs,*) jfr. ligeledes Artt. 627 og 669.4° med
Hensyn til Aktieselskabets Sammensmeltning
med et andet Selskab. — Med Hensyn til
Anmeldelsen af Likvidatorer gjselder samme
Regel som ved ansvarlige Selskaber (Art. 666).
I Henseende til Omraadet for de herom-
handlede Bestemmelser kan det endnu be-
mterkes, åt paa saadanne Anstalter (Banker,
Forsikringsanstalter m. v), som ere oprettede
ved saerlige kantonale Love og bestyres under
offentlige Myndigheders Medvirkning, komme,
selv om Driftskapitalen helt eller delvis
maatte vsere fordel t paa Aktier og vsere til-
vejebragt ved Tegning af Private, Lovens
Regler om Aktieselskaber (Tit. XXVI) dog
ikke til Anvendelse, forsaavidt Staten har
övertaget et subsidisert Ansvar for det paa-
gjaildende Selskabs Förpligtelse)-,**) se Art. 613.
*) Jfr. i övrigt med Hensyn til dette Tilfselde Adg.
'20. Aug. 1882 Art. 21 Nr. 1 og nedenfor 8. 23.
**) Denne sidstauferte Begransning gjselder dog ikke i
for de ved Lovens Traden i Kraft bestaaende j
Anstalter, se Art. 899.
För K o m m a n d i t a k t i e s e 1 s k a b e r s Ved-
kommende komme ifolge Art. 676 i den her-
omhandlede Henseende de om Aktieselskaber
givne Forskrifter til Anvendelse, alene med de
Lempelser, som folge af, åt de ansvarlige
Deltagare her trsede i Bestyrelse^ Sted.
IV. Om Anmeldelse til Handelsregistret af
o k onomiskeFo reninge r (Genossenschaften*)
gives Regler i Lovens Titel XXVH, jfr. Art.
717. Ligesom ved Aktieselskabet, saaledes er
ogsaa her Anmeldelsen en Betingelse for, åt
den paagjffildende Förening kan erhverve das
Rccht der PersönlicJikeit, se Art. 678 jfr.
Art 717, hvorefter, naar der i en uregistreret
Förenings Navn er indgaaet Retshandler med
Tredjemand, de, der have afsluttet disse, heefte
personligt og in solidum overfor Tredjemand,
dog med Forbehold af deres Regresret til För¬
eningens ovrige Medlemmer.
Yed Föreningens Anmeldelse skulle ifolge
Art. 680 dens Vedtsegter, der ifolge Art. 679
skulle vsere affattede skriftligt og underskrevne
af mindst 7 Medlemmer, indleveres i behö¬
rigt bekrseftet Stånd, hvorhos Underskrivernes
Navne og Bopade skulle opgives. I Vedtaegterno
skulle findes Bestemmelser om folgende
Punkter, nemlig:
1) Föreningens Navn (Firma);
2) Föreningens og eventuelt dens Filialers
Hjemsted (Snede);
3) Föreningens Formaal;
4) Betingelserne for Optagelse i Föreningen
og Udtrseden af samme;
5) Beskaffenheden og Storrelsen af de Bidrag,
som ydes af Medlemnierne;
6) Föreningens Organisation og Maaden,
hvorpaa Bestyrelsen vaelges, hvem der
skal kunne handle i Föreningens Navn
og underskrivo paa dens Yegne, samt
Maaden, hvorpaa dette skal ske;
7) Beregningen og Fordelingen af Udbyttet,
naar et saadant tilsigtes.
*) Saadanne maa ifolge Art. 678 jfr. Art. 679 blive
åt bestemme som til Handelsregistret an-
meldte, af mindst 7 Personer bestaaende Föreningar
(.Personenverbände), som, uden åt here til de i
Titlerne XXIV til XXVI omhandlede Selskaber,
virke for ekonomiske Pormaal („gemeinsame Zwecke
des ivirthseha/tlichen VerkeJirs verfolgen11). Herunder
falde f. Ex. Produktions- og Forbrugsforeninger,
Sparekasser, Syge- og Begravelseskasser, Laane-
kasser ( Vorschuss- und Kredilvereine), gjensidige
Forsikringsforeninger, se Schneider u. Fick
Nr. 3 ad Art. 678.
•JO
Forsaavidt alene Föreningens Formue
men ikke dens Medlemmer personligt skal haefte
for dens Förpligtelse!-, maa Bestemmelse
beröm findes i Vedtsegterne, se Art. 688, idet
Medlemmerne i modsat Fald haefte (sub-
sidieert) *) med deres bele Formue og in soli-
dum, se Alt. 689, jfr. Art. 690 (om senere
indtraedende Medlemmers Ansvar for Föreningens
Gjaeld), — Er personligt Ansvar for Medlemmerne
ikke udelukket, skal Bestyrelsen derhos til
den registrerende Myndighed indlevere en For-
tegnelse over samtlige Medlemmer samt inden
3 Maaneder anmelde enhver Ind- og Udtneden
(Art. 702). — De, der vaelges til Medlemmer
af Föreningens Bestyrelse, skulle ufortevet an-
meldes til Handelsregistret (Art. 696). Reg-
lerne om deres Befojelse til åt handle i Sel-
skabets Navn — hvilken efter Art. 700
omfatter enhver Retshandel, der falder inden-
for det ved Föreningens Formaal betegnede
Omraade — og om Vedtagelsen af Indskrank-
ninger i samme ere vaesentlig de samme som
ved Aktieselskaber, se Artt. 697 og 700; dog
er den i Art. 654 med Hensyn til Bestyrerne
af andetsteds oprettede Filialer givne Bestem¬
melse ikke optagen her. — Vedtsegterne
skulle enten i deres Helhed eller i Udtog
bekjendtgjores i Handclsamtsllatt. Indrykkes
kun et Uddrag, skal dette indeholde Oplysning
om de ovenfor under 1 til 7 nsevnte Punkter
samt, forsaavidt personligt Ansvar for Medlem¬
merne maatte vsere udelukket, ogsaa Oplysning
beröm; tillige skal Bekjendtgjorelsen indeholde
Oplysning om de Personers Navne eg Bopsele,
som ere berettigede til åt handle i Föreningens
Navn, se Art. 681, jfr. ligeledes Bestern-
melserne i Artt. 688 og 689 om, åt Med¬
lemmerne, naar en saadan Bestemmelse i
Vedtaegterne ikke maatte vsere behörigt
bekjendtgjort, haefte ubegrsenset og soli¬
darisk. — Om Anmeldelse og Registrering
samt Bekjendtgjorelse af Forandringer i Ved-
*) Ogsaa det de ansvarlige Deltagere i et ansvar-
ligt eller Kommanditselskab paahvilende soli¬
dariske Gjasldsansvar er efter Loven subsidisert,
forsaavidt som den enkelte Deltager först kan
seges, naar Selskabet er oplost eller Fyldest- |
gjorelse forgjseves er sogt gjennem en mod j
Selskabet rettet Retsforfolgning (Artt. 564 og
601 jfr. Artt. 568 og 609). Det enkelte Medlem
af et Genossenschafi kan derimod efter Art. 689
först seges, efter åt Föreningen har vaeret under
Konkurs eg dens Bo er sluttet.
tsegterne samt af Föreningens Opher so Artt.
682 (jfr. 861) og 711.
For Foreninger, som virke for velgjorende,
selskabelige, religjose, videnskabelige, kunstne-
riske eller andre id eale Formaal o : for andre
end ekonomiske Formaal (se Lovens Titel
XXV11I), har Art. 716 aabnet Adgang til,
veu åt lade sig indfore i Handélsregistret, åt
opnaa en juridisk Persons Rettigheder (das
Becht der Persönlichlceit), selv om saadant
ikke maatte vsere hjemlet dem i det paa-
gjaeldende Kantons Lovgivning. 1 Anmeldelsen
og Bekjendtgjorelsen i Handélsamtsblatt skal
da gives Oplysning om Föreningens Navn,
Hjemsted og Formaal samt om dens Organisa¬
tion, navnlig om, hvorledes Bestyrelsen dannes,
og hvem der er berettiget til åt forpligte
Föreningen. Om en stig Förenings Stilling,
naar den ikke er anmeldt til Handelsregistret
og heller ikke i den paagjseldende Kantons-
lovgivning er anerkjendt som en juridisk Person,
gjselder den ovenanforte Bestemmelse i Art. 717.
V. Hvad endelig angaar Anmeldelsen af
Prokuraforhold*), skjelner Loven paa samme
Maade som i Artt. 865, 552 og 590 mellem
den, der driver Handels- eller Fabriksvirksom-
hed eller anden Neeringsvirksomhed, der har
en handelsmressig Karakter, paa den ene Side
og andre Nasringsdrivende paa den anden
Side**), se Art. 422. Indehaveren af en
Forretning af den forstnsevnte Art skal, naar
han (udtrykkeligt eller stiltiende) bemyndiger
Nogen til åt underskrive hans Firma per pro-
cura, anmelde saadant til Indforelse i Handels¬
registret, men forpligtes i övrigt ved de af
Prokuristen indgaaede Retshandler lige Blidt,
om Registrering er sket eller ej. Andre
Nreringsdrivende k un ne anmelde en Prokura
til Indforelse i Handelsregistret, og faar for
deres Vedkommende Prokuraen först fra Re¬
gistreringen Virkning som saadan, medens indtil
da de almindelige Fuldmagtsregler komme til
Anvendelse. — Omfanget af Prokuristens Be-
myndigelse i Forhold til Tredjemand er, i
Overensstemmelse med Lovens Bestemmelser
om Signaturretten ved ansvarlige og Komman-
ditselskaber samt om den et Aktieselskabs eller
*) Den i Lovens Art, 422 givne Bestemmelse af
en Prokurist stemmer vaesentlig med den i den
tyske Handelslovbogs Art. 41, lste Stykke givne.
**) Det er ogsaa den samme Adskillelse, der er af-
gjerende med Hensyn til Förpligtelse!! til åt före
Handelsbeger, so Art. 877.
21
cn Förenings Bestyrelse tilkommende Myndig¬
het! til åt förpligta Selskabet eller Föreningen,
bestemt noget snsevrere end i den tyske
Handelslov; den omfatter ifolge Art. 423Ind-
gaaelsen af alle Slags Retshandler, ,,som
Principalens Nseringsvej eller Forretning (ikke
en hvilkensomhelst Forretning) kan före med
sig“ — dog åt den, naar saadant ikke ud-
trykkeligt er sagt, ikke hjemler Prokuristen
Befojelse til åt afflående eller bebsefte Princi¬
palens fäste Ejendomme; stolligt fremhtever
Artilden, åt Prokuristen kan binde Principalen
ved Voxelerklffiringer. Med Hensyn til Ugyl-
diglieden i Forhold til Tredjemand af andre
Indskraenkninger i Prokuraen end de i Loven
selv fastsatte stemmer denne med den tyske
Lovbog, dog atter her med den Modifikation,
åt det kun er den Tredjemand, der er i god
Tro, som ikke bindes ved Indskrsenkningen.
Med Hensyn til Anmeldolse af en Prokuras
Tilbagekaldelse se Art. 425, der sserligt frem-
haever, åt Anmeldelse skal ske, selv om Med-
delelsen af Prokura ikke maatte vsere registreret.
De i det Foranstaaende gjennemgaaede
Bestemmelser*) om, hvad der skal anmeldes
til Handelsregistret, suppleres om fornodent
ved Bestemmelsen i Art. 861, lste Stykke,
hvorefter der, naar der indtneder en Förändring
med Hensyn til et Forhold, hvis Registrering
er paabudt, ogsaa herom maa ske Anmeldelse.
Hvad angaar Stedet, hvor Registrering
skal ske, er det alt ovenfor omtalt, åt den i
Art. 865 paabudne Anmeldelse af Firma skal ske
saavel der, hvor Hovedforretningen findes, som
paa det Sted, hvor en Filial maatte v inre op-
rettet. I Ålit. 553, 591 og 680 omtaler Loven
derimod henholdsvis for ansvarlige Selskabers,
Kommanditselskabors og Foreningers Ved-
kommende udtrykkeligt kun Registrering paa
Selskabets eller Föreningens Hjemsted. Kun for
Aktieselskabers Vedkommende er det, ved Siden
af åt Art. 621 föreskriver Registrering der, hvor
Aktieselskabet har sit Ssede. sserligt udtalt, åt
der, naar Selskabet har en Filial i et andet
Distrikt, om Samme skal ske Anmeldelse til
dettes Handelsregister, so Art. 624. Imidler-
tid felger det af Art. 865, åt der ogsaa för
*) Med Hensyn til disses Anvendelse paa Retsfor-
. köld, der hidrore fra Tiden, inden Loven traadtc
i Kraft, se Art. 894 samt Artt. 892 (Prokura)
og 898 (Aktieselskaber og Foreninger).
andre Selskabers Vedkommende, naar disses
Naeringsvirksomhed (ålder ind under den i denne
Artikel angivne Ramme, indenfor hvilken Firma-
anmeldelse er obligatorisk, ialtfald maa ske en
Anmeldelse om Selskabets Firma til Handels¬
registret paa det Sted, hvor Filialen ligger.*)
Med Hensyn til Fremgangsmaaden ved Regi¬
streringen af Filialer er det i övrigt i Bundes-
rathsverordnung af 29. August 1882 Art. 18
bestemt, åt den ikke maa foregaa, forinden
Hovedforretningen er indfort, hvorfor der, naar
en Filial anmeldes, maa forevises en Tidskrift
af Registreringen af Hovedforretningen, jfr. og¬
saa Lovens Artt. 621 og 865, 3dje Led. I An¬
ordningens Art. 19 föreskrives det derhos, åt
enhver Filial ogsaa skal indfores i det Handels¬
register, hvor Hovedforretningen er indfort, og
åt til den Ende den Registerforer, som har
registreret Filialen, uopholdelig skal tilstille
Registerforeren der, hvor Hovedforretningen
er, en Extrakt af den hos ham skete Regi¬
strering.
Med Hensyn til Maaden, hvorpaa An-
meldelserne skulle indgives, ere udtrykke-
lige Forskrifter givne med Hensyn til an¬
svarlige og Kommanditselskaber samt Aktie¬
selskaber, for hvilke Selskabers Vedkommende
Anmeldelserne — der altsaa maa vsere skrift-
lige — henholdsvis af samtlige Deltagere (de
kommanditaere indbefattede) og samtlige Be-
styrelsesmedlemmer skulle underskrives under
personligt Mode for vedkommende Embeds-
mand eller indleveres, underskrevne af de
Paagjseldende, i behörigt bekrseftet Form, se
Artt. 554, 592 og 622. Anmeldelsen om en
Filial af et Aktioselskab gjores af dennes Be-
styrere, Art. 624. Anmeldelser vedrorende en
Förening gjores af dens Bestyrelse (jfr. Art.
702), om Prokura af vedkommende Principal,
se Art. 422. — Åt Anmeldelse — naar ikke
andet er sserligt foreskrevet — kan ske mundt-
ligt, er forudsat i Bundesrathsverordnung af 29.
Ang. 1882 Art. 13. Legning af Underskrifter til
Opbevaring ved Handelsregistret er i Loven fore-
:;:) I Virkeligheden foigcr det formeutlig af den an-
forte Artikel sammenlioldt henholdsvis med
Artt. 553, 591, C24 jfr. 621 og 680, åt der for
en Filials Vedkommende maa optages det samme
i Registret, som er foreskrevet for Hovedforret-
ningens Vedkommende, se ogsaa (med Hensyn
til ansvarlige Selskaber) Sehneider u. Fick
Nr. 1 ad Art. 553.
22
skreven for de signaturberettigede Deltagere i
et ansvarligt eller Kommanditselskab (Artt.
554 og 592) og for de til åt underskrive be-
myndigede Medlemmer af et Aktieselskabs eller
en Förenings Bestyrelse^) (Artt. 653 og
696), ikke derimod, saaledes som i den tyske
Handelslovbog, for Enkeltmand, der driver Nä¬
ring, ejbeller for Prokuristens Vedkommende **).
Forsaavidt Loven efter det Foranferte
bär paalagt de paagjaeldende Interesserede åt
sarge for, åt Registrering sker, skal vedkom¬
mende Myndighed i Embeds Medför paasé, åt
denne Pligt efterkommes, og i manglande
Fald skride ind imod do Paagjaeldende ved
Anvendelse af Tvangsmulkter (Ordnungsbussen)
se Art. 864, jfr. ligeledes Art. 875 samt Adg.
29. Ang. 1882 Artt. 22 og 23. Det udtales
derhos i Art. 860, åt naar den, hvem det
paabviler åt gjore en Anmeldelse til Han¬
delsregistret, undlader saadant, skal han svare
til den Skade, som derved maatte afsted-
kommes***).
Med Hensyn til Virkningen af en sket
Registrering maa forelobigt naevnes den al-
mindelige Bestemmelse i Lovens Art. 863,
hvorefter samme udenfor de Tilfaelde, hvor
Loven saerligt har tillagt Registreringen som
saadan Retsvirkninger ogsaa i Forhold til
Tredjemand, faar Virkning overfor denne
fra det Djeblik, da den gjennem Bekjendt-
gjorelsen i Handelsamtsblatt kan vsere naaet
til hans Kundskab.
Hvad i övrigt angaar Registreringens Be-
tydning, ere de saerlige Virkninger, der ere til¬
lagte Registreringen af et Aktieselskabs eller
en Förenings Statuter (Art. 623 samt Artt.
678 og 716 sammenholdte med Art. 717) og
"') Om et Medlems Udtrseden (Udelukkelse) af en
Förening kan i0vrigt if0lge Art. 702 ogsaa han
selv eller, om han er d0d, hans Arvinger gjore
Anmeldelse.
'**) Jf>'. herved Anordningen af 29. August 1882
Art. 13, sidste Led: nJeder zur Fuhrung einer
Firmaunterschrift Berechtigte hat hd der Eintrogiltig,
bcziehungsiveise in der schrftlichen Anmddung so-
wohl seine persönliche Unterschrift als die Firma¬
unterschrift zu zeichneiF.
***) Hos Schneider u. Fick (Nr. 2 ad Art. 860)
naevnes som Exempel, åt en tidligere Direktor
for et oplest Aktieselskab, hvis Oplosning
imidlertid ikke af dets Direktion er bleven an-
meldt, afslutter Retshandler med Tredjemand
i Aktieselskabets Navn.
| af Forandringer i et Aktieselskabs Statuter
(Artt. 626 og 627), omtalte ovenfor*), hvor
| det ligeledes saerligt er omtalt, åt behörig
Registrering er en Betingelse for, åt en i eu
af de i Lovens Titel XXVII omhandlede eko¬
nomiske Foreningers Vedtaegter indeholdt Be¬
stemmelse om Udelukkelse af personligt An¬
svar for Medlemmerne kan faa Virkning (Artt.
688 og 689). Ligeledes er ovenfor omtalt den
saerlige Betydning, et Kommanditselskabs Re¬
gistrering ifolge Art. 599 har for de kom-
! manditaere Deltageres Retsstilling. De her-
omhandlede saerlige Virkninger af Registreringen
| maa formentlig antages alle åt indtraede, saa-
snart denne er sket, om end ifolge Art. 688
og 689 den der ommeldte Virkning maa vsere
afhsengig af, åt behörig Bekjendtgjorelse paa-
folger.
Ved Siden af disse Bestemmelser haves i
Lovens Art. 861 en almindelig Bestemmelse om
Virkningen af, åt den der paabudne Registre¬
ring af enhver Förändring, der indtrseder med
j Hensyn til et Forhold, livis Registrering er
I foreskreven i Loven, foretages eller undlades.
f Er Registrering sket, kan ifolge Artiklens
2det Stykke Tredjemand, imod hvem Regi¬
streringen i Overensstemmelse med Bestem-
melsen i Art. 863 kan gjores gjaeldende, ikke
paaberaabe sig Uvidenhed om den indtraadte
Förändring. Er Registrering derimod ikke
sket, kan ifolge Artiklens 3dje Stykke För¬
ändringen ikkun paaberaabes imod Tredjemand,
naar det bevises, åt han har haft Kundskab
om samme. Hermed kan jsevnfores Bestem-
melserne i Art. 425, 2det Stykke, hvorefter
Tilbagekaldelsen af Prokura, saalaenge intet
derom er tilfort Handelsregistret og paa
foreskreven Maade bekjendtgjort, er uden
| Virkning overfor den Tredjemand, som er i
god Tro, samt den ovenfor omtalte Bestem¬
melse i Art. 604 med Hensyn til FormimL
skelse af Kommanditisters Indskud. **) —
Åt ganska den samme Regel, som i Art.
*) Med Hensyn til Forandringer i en Förenings
Vedtsegter er det ikke i Loven (Art. 682) ud-
trykkeligt udtalt, åt Registreringen er en Be¬
tingelse for Förändringens Gyldighed.
**) Det kan formentlig ikke antages åt vsere Me¬
ningen med denne Bestemmelse her åt udelukke
Anvendelsen af Regien i Art. 863, saaledes åt
Nedssettelsen skulde blive ubetinget bindende
fra det Djeblik, det paagjasldende Nr. af Han¬
delsamtsblatt er udkommet.
23
861, jfr. Art. 863, er udtalfc med Hensyn til
Forandringer i et hidtil bestaaende Forhold,
ogsaa — paa samme Maade som efter den
tyske Handelslovbogs Art. 115 — maa gjaelde
med Hensyn til en Bestemmelse, hvorved en
Deltager i et ansvarligt Selskab fra forste
Fserd udelukkes fra Signaturret, folger af Art.
560, hvorefter Tredjernand, naar en modsat
Bestemmelse ikke findes tilfert Handelsregistret,
er berettiget til åt gaa ud fra, åt enhver en¬
kelt Deltager er befojet til åt handle i Sel-
skabets Navn, sammenholdt med Art. 863.
Sluttelig kan det bemterkes, åt Adg. 29.
Aug. 1882 Art. 21 paalaegger Registerforeren
ex officio (o: uden Anmeldelse fra de Paagjsel-
dende) åt udslette et Firma af Registret, 1)
naar det kommer til lians Kundskab, åt dets
Indehaver — vaere sig Enkeltmand eller Sel¬
skab — er kommen under Konkurs*); 2) naar
Forretningens Drift er ophert som Felge af
dens Indehavers Bortrejse eller Död, og der
derefter er hengaaet et Aar, uden åt lian eller
Nogen, der er indtraadt i hans Rettigheder,
derom har gjort Anmeldelse til Handelsregi- |
stret: samt 3) naar det ved Dom er åtgjord
åt Firmaet vil vaere åt udslette. Endelig skal
Udslettelse ex officio ske af en Filial, naar
Hovedforretningen er udslettet, til hvilken
Ende Fnreren af det Register, hvori denne er
indfort, skal lade tilflyde Filialens Register-
forer förnöden Underretning.
Från krig.
I den franske Lovgivning findes Be-
stemmelser om Benyttelsen af Firma ikkun
givne for Handelsselskabers **) Vedkommende,
*) En Pligt för vedkommende Ret til åt give Re¬
gisterforeren Meddelelse om Konkursen er i Lo¬
ven kun paalagt, naar en Förenings Bo tages
under Konkursbehandling, se Art. 711.
**) Coda de, commerce sondrer medlem tre Klasser
Handelsselskaber (societet commerciales): la société
en nom collectif., la société en cornmandite (lierunder
mdbelattet la société en cornmandite par actions) og
la société anonyme (se Art. 19 Smil. m. Allt. 20,
23 og 29). Hertil har Loi sur les sociétés af 24.
Juli 1867 f0jet les sociétés « capital variable
o: Selskaber, efter livis Statuter der kan findc
Förödelse Sted af Selskabskapitalen ved Ind-
skud, der efterhaanden gjores af Deltagerne,
ligesom det ogsaa kun er for disses Vedkom¬
mende, åt den ntevnte Lovgivning har anordnet
et lignende Publicitotssystem som det, der i
de ovenfor omtalte Lovgivninger er tilveje-
bragt igjennem Reglerne om Porelsen af
Handelsregistre m. v.
Hvad först angaar Reglerne om Firma,
skjelnes imellem ansvarlige og Kommandit-
selskaber (lierunder Kommanditselskaber paa
Aktier) paa den ene Side og Aktieselska-
ber paa den anden Side. De tvende forst-
nsevnte Slags Selskaber skulle have et Person¬
firma (raison sociale, nom social), som inde-
holder i det mindste én ansvarig Deltagers
Navn; andre end personligt ansvarlige Del-
tageres Navne maa ikke indeholdes deri
(Gode de commerce Artt. 20 og 21 og Art.
23). Navnlig maa en Kommanditists Navn
ikke indeholdes i et Kommanditselskabs Firma,
se Art. 25; i modsat Fald antages Vedkom¬
mende åt häfte overfor Tredjernand som en
eller ved Optagelse af nye Deltagare, og om¬
vändt Formindskelse ved, åt Deltagere udtrmde
eller taga noget af deras Indskud ud (se den
nsevnte Lovs Art. 48). Det naevnte Slags Sel¬
skaber eller Foreninger — der til Dels svärm
til den tyske Lovgivnings Gcnossenscha/ten — ere,
forsaavidt ikke i enkelte Retninger sserlige For¬
skrifter ere givne, undergivne de Regler, der
gjaelde for Selskaber af det af de ovenusevnte
tre Slags, hvis Organisation i det enkelte Til-
fmlde er benyttet, se Lovens Art. 48, 2det
Stykke, jfr. ved det anfprte Lyon-Caen et
Renault. Precis de dräll commercial. Nl'. 279
og Nr. 517.
Hvorvidt et Selskab er et Handelsselskab,
beror paa, om Gjenstanden for dets Virlcsom-
hed bestaar i Forretninger af nogeii af de i
Code de åmun. Artt. (532 ff. ommeldte Arter.
(Lyon-Caen et Renault, anf. Y. Nr. 277,
518 og 534). Vil et Selskab drive anden Art
af Virksomhed (et saakaldet société civile), synes
det almindeligt antaget, åt der kan gives det eu
af de Former, som et Handelsselskab efter det
ovenanfprte kan have, og åt i saa Fald navnlig
alle de om Handelsselskaber givne Publicitets-
forskrifter Ande Anvendelse paa samme, se
Lyon-Caen et Renault. Nr. 535—37, jfr.
ogsaa sirligt med Hensyn til Aktieselskaber
Renaud. Reda der Aktiengesellschaften, S. 197
—200. —■ For gjensidige Forsikringsselskabers
Vedkommende findes i en Adg. af 22. Jan. 1868,
jfr. L. 24. Juli 1867 Art. 66, givet Regler om Offent-
liggjorelsc af Selskabets Vedtsegter m. v., som
vmsentligt stemme med de for Handelsselskaber
givne.
24
personligt ansvarig Deltager, se Bra vard-j
Veyriéres. Traité de drott comitiercial (ved
Demangeat). I. S. 221—22 og Renaud.
Recht der Kommanditgesellschaften. S. 133.
Note 35. Åt der, naar ikke alle Deltageres
Naine ere optagne i Firmaet, maa gives dette
en Tilfojning, som antyder, åt der er flere
Deltagelse („et compagnie“), betragtes som en
Selvfelge, se B ra v ar d-Veyriéres ant.
V. S. 183—84. Fra de anforte Regler, hvor-
efter der saaledes överalt krseves Sandhed i
Firmaet, gjores navnlig heller ingen Undtagelse
for det Tilfadde, åt en bestaaende Forretning
overgaar til nye Indehavere.
Et Aktieselskab (.société anonyme) maa |
ikke före noget Personfirma*), men skal have
et Navn bentet fra Gjenstanden for dets
Virksomhed, se Gode de coniin. Artt. 29—30,
jfr. loi sur les sociétcs af 24. Juli 1867 Art.
21. — I Förbindelse hermed maa nsevnes
Bestemmelserne i den nysnaevnte Lov af 1867 j
Art. 64, hvorefter der i alle Rykte eller auto-
graferede Udfaerdigelser, som udgaa fra et
Aktieselskab eller Kommanditselskab paa Aktier '■
— saaledes navnlig ogsaa i Avisbekjendt-
gjerelser og i Regninger, hvortil trykte eller
autograferede Blanketter benyttes**), — umid-
delbart förän eller etter Selskabets Navn skal
tilfejes med tydelig Skrift og liden Forkor-
telser Ordene „Société anonyme“ eller „Société
en commandite par actionsu samt Storrelsen
af Selskabets Kapital; er Talen om et Selskab
med vexlende Kapital (se ovenfor S. 23 Note **),
skal tilfejes Ordene „ä capital variablel\
Overtraedelse af de anferte Forskrifter i Loven
af 1867 Art. 64 straffes med Beder.
Hvad dernsest angaar de i den franske
Lovgivning givne Forskrifter sigtende til åt
tiivejebringe Publicitet med Hensyn til de
et Selskab vedrerende Forhold, der ere af
Interesse for Tredjemand, föreskrev Gode de
coniin., jfr. Lov af 31. Marts 1833, for ansvar-
lige og Kommanditselskabers Vedkommende,
åt der til vedkommende Handelsret til Ind-
ferelse i et ved samme fort Register skulde
indleveres et Uddrag af Interessentskabskon-
trakten, hvorlios dette Uddrag i 3 Maaneder
*) Coda de comm. Art. 29: „La société anonyme
n’exisle point sons un nom social: elle n’est désignét
par le nom cCaucun des associé.
**) nDans tons les actes) factures, annonces, publications
et autres documents imprimés om aulographiés . .,
skulde vrere opslaaet i Retslokalet samt der¬
hos bringes til almindelig Kundskab igjennem
en Avisbekjendtgjerelse, se Artt. 42 til 44,
jfr. ligeledes Art. 46 om Anmeldelse af For-
andringer m. v. For Aktieselskabers Ved-
kommende föreskrev Art. 45 Opslag i vedkom¬
mende Retslokale af den Selskabet meddelte
Koncession samt af dets Statuter; anden Be-
kjendtgjerelsesform var ikke paabudt i Loven
men foreskreves sedvanligt i Koncessionen, se
Bravard-V eyriéres ant. V. S. 339. Den
oven citerede Lov af 24. Juli 1867 har imid-
lertid opgivet Indregistreringen og i Stedet
derför foreskrevet folgende Regler, der omfatte
alle Arter af Handelsselskaber.
Inden en Maaned efter Selskabets Op-
rettelse skal der til Retsskriverkontorerne saa-
vel ved den Handelsret, i hvis Kreds Selska¬
bet har sit Hjemsted, som ved Stedets Freds-
dommerembede indleveres et Duplikat af Sel-
skabskontrakten (Statuterne) eller, saafremt
denne er oprettet for Notarius, en Notarial-
beskrivelse af samme (Art. 55, lste Stykke) *).
Er Talen om et Aktieselskab eller Komman-
ditaktieselskab, skal med Stiftelsesakten felge
forslcjellige yderligere Aktstykker, hvori navn¬
lig vil indeholdes Oplysning om, åt Aktiekapi¬
talen er fuldt tegnet og hvor meget der af
| Aktiernes Paalydende er indbetalt, samt om
den Vserdi, hvortil Indskud, der gjores i andet
end rede Penge, ere ansatte (Art. 55, 2det
Stykke, jfr. Artt. 1, 1 og 24). Endelig skal
for Aktieselskabers Vedkommende medfolge
en behörigt bekraeftet Fortegnelse over Aktie-
tegnerne, indeholdende Angivelse af Enhvers
fulde Navn, Stilling og Bopsel samt Antallet
af de af ham tegnede Aktier. (Art. 55, jfr.
ogsaa for Kommanditaktieselskabers Vedkom¬
mende Art. 1, 4de Stykke). I Förbindelse
hermed kan mevnes Bestemmelserne i Art. 63,
hvorefter Enhver er berettiget til paa ved¬
kommende Retsskriverkontor åt gjore sig be-
kjendt med de der beroende, et Kommandit-
aktieselskab eller Aktieselskab**) vedrerende
Aktstykker og til, om han onsker det, imod
*) Nogen UndersOgelse af Indholdet skal Eets-
skriveren ikke anstille, se Lyon-Caen et
Renault. Nr. 300.
**) For de andre Selskaber vedr0rende Aktstykkers
Vedkommende liar Loven ikke hjemlet lignende
Adgang, se om det urimelige heri Lyon-Caen
et Renault. Nr. 300, Note 4.
25
Betalin g åt erholde Tidskrift**) af samme,
ligesom ogsaa Enhver paa Selskabets Kontor
kan, imod en Betaling, der ikke maa over-
skride 1 fr., forlange sig meddelt en be-
kraeftet Gjenpart af dets Statuter. Endelig
foreskrives det i Art. 63, åt samtlige de for
et Kommanditaktieselskab eller Aktieselskab
indleverede Dokumenter skulle findes opslaaede
i Selskabets Forretningslokale paa et iojne-
faldende Sted.
Inden Udlobet af den for Indleveringen
lastsatte Frist skal endvidere et Uddrag af
Selskabskontrakten (Statuterne) og de denne
bilagte Aktstykker indrykkes i et åt de Kläde,
der ere bestemte til Indrykkelse af retslige
Bekjendtgjorelser (Art. 56, lste Stykke). Det
paaligger de Paagjseldende selv åt foranstalte
Bekjendtgjerelsen af det ommeldte Uddrag,
der skal vsere underskrevet for ansvarligt Sel-
skabs Vedkommende af samtlige Deltagere,
för Kommanditselskabs Vedkommende af de
ansvarlige Deltagere, hvem Bestyrelsen er
överdragen, (les (/('ränts) og for et Aktieselskabs
Vedkommende af dets Bestyrelse, medmindre
Kontrakten er oprettet for Notarius, da i saa
Fald denne har åt underskrive Uddraget
(Art. 60). Beviset for, åt behörig Bekjendt-
gjorelse er sket, feres ved et af vedkommende
Bogtrykker bekraeftet og af Stedets Maire
legaliseret Exemplar af det paagjaeldende Blad,
som derhos skal indleveres til Erlseggelse af
Registreringsafgift inden 3 Maaneder efter
Udgivelsesdagen (Art. 56, 2det Stykke).
Har et Selskab Etablissementer (des mai-
sons de commerce) i forskjellige Arrondisse-
menter, skal Indlevering af Selskabskontrakten
i Overensstemmelse med Art. 55 og Bekjendt-
gjorelse ske paa hvert af de paagjaeldende
Steder; dog skal, naar en By er delt i flere
Arrondissementer, Indlevering af Kontrakten
ikke ske til mere end én Fredsdommer, nemlig
der, hvor Ho vedkontor et ligger (Art. 59).
Det ommeldte Uddrag skal ifolge Art. 57
indeholde (plysning om:
1. enhver ansvarig Deltagers Navn (les
associés autres qne les actionnaires ou
commanditaires);
2. Selskabets Firma (la raison de commerce
*) Saadan Afskrift kan Enhver ogsaa forlange hos
den Notar, hos hvem den originale Selskabskon-
trakt beror.
ou la dénomination adoptée par la société)
og Hjemsted (le siége social);
3. hvilke af Deltagelse *) der ere bemyndigede
til åt handle og underskrive i Selskabets
Navn;
4. Sterrelsen af Selskabets Kapital samt
Vserdien af de Indskud, som ere gjorte
eller skulle gjores af Aktionserer eller
Kommanditister;
5. Tiden for Selskabets Begyndelse og Opher.
I Henseende til Udovelsen af Signatur-
retten i ansvarlige eller Kommanditselskaber
(Punkt 3) kan det gyldigt vedtages, åt denne
ikkun skal tilkomme en eller nogle af de an¬
svarlige Deltagere; navnlig kan ogsaa Kollek¬
tivsignatur foreskrives, se Lyon-Caen et
Renault Nr. 324, Er ikke andel sagt, an-
tages Signaturret åt tilkomme enhver ansvar¬
ig Deltager, se Gode de comm. Art. 22, jfr.
Art. 24, se ogsaa Lyon-Caen etRenault
Nr. 318 og Ren au d. Becht der Kommandit-
gesellseh. S. 177. Ogsaa synes det antaget, åt
der med bindende Virkning for Tredjemand kan
gjores Indskramkninger i Signaturretten, se
Bravard-Veyriéres. anf. V. S. 200—1,
hvor det omtales, åt det kan vedtages, åt der
til Indgaaelsen af visse vigtigere Rets-
handler skal krseves flere eller alle Deltageres
Medvirkning, samt Lyon-Caen et Renault
Nr. 322 og Nr. 324, hvor det omtales, åt den
enkelte Deltager, naar hans Virksomhed er
begrsenset til en vis Forretningsgren, kun kan
binde Selskabet ved herhenherende Retshandler.
Er ingen Indskrsenkning gjort, kan den signa-
turberettigede forpligte Selskabet ved enhver
Retshandel, der falder ind under dets Naerings-
drift, se smsteds Nr. 321, jfr. Nr. 329 ff. Om,
åt Indskraenkninger gyldigt kunne gjores i et
Aktieselskabs Bestyrelses Myndighed til åt for¬
pligte Selskabet, se Lyon-Caen et Renault
Nr. 479, hvor det derhos siges, åt Bestyrelsen,
naar intet andet er sagt, kan „faire tons
les actes nécessaires ä la marche de la so-
ciété11; se ogsaa Bravard-Veyriéres. S. 351
og Aagesen i U. f. R. 1877. S. 96. — Åt
der ikke gyldigt kan gjores nogen Modifikation
i det de personligt ansvarlige Deltagere efter
Loven paahvilende solidariske Ansvar (Gode
de comm. Allt. 22 til 24), er givet, se Bra¬
vard-Veyriéres S. 201 og Sirey. Godes
*) Et Aktieselskabs Bestyrelse kan ifplge Lovens
Art. 26 kun bestaa af Aktionserer.
4
26
annotés (1862). Note 1 ad Art. 22; se lige-
ledes Lyon-Caen et Renault. Nr. 334. —
Fordringen om de under 4) nsevnte Op-
lysninger antages navnlig ogsaa åt medfere, åt
Uddraget, naar Talen er om et Aktieselskab
eller Kommanditaktieselskab, maa indeholde
Oplysning om de Indskud, som maatte bestaa
i andet end rede Penge, samt, forsaavidt det
i Statuterne er bestemt, åt Aktierne — under
de i Loven i saa Henseende foreskrevne Be¬
tingelser — skulle kunne gaa over til åt lyde
paa Ihtendehaveren, ogsaa Oplysning beröm,
se Bédarride. Commentaire de la loi du
24 Juillet 1S67 sur les sociétés. II. Nr.
397 — 598.
Foruden de ovennsevnte Oplysninger skal
Uddraget ifelge Art. 58 indeholde Oplysning
om:
6. hvorvidt Selskabet er et ansvarligt Sel-
skab, et almindeligt Kommanditselskab,
et Kommanditselskab paa Aktier, et Ak¬
tieselskab eller et société ä capital
variable.
Er Talen om et Aktieselskab, skal der
derhos endnu gives Oplysning, foruden om
Storrelsen al Aktiekapitalen ogom, hvormeget
af denne der bestaar i rede Penge og hvor¬
meget i andre Gjenstande, endvidere om, hvor
stor en Del af Udbyttet der skal henlaegges
til Reservefonden (Art. 58, 2det Stykke, jfr.
Art. 36).
Endelig skal, naar Talen er om et Selskab
med vexlende Kapital, Oplysning gives — for¬
uden om de evrige Punkter, hvorom Uddraget,
alt ifelge det paagjseldende Selskabs Organisa¬
tion som ansvarligt Selskab, Kommanditselskab
eller Aktieselskab, efter Artt. 57 og 58 skal
indeholde Oplysning — endvidere om det i
Statuterne fastsatte Belob, hvorunder Selskabs-
kapitalen ikke maa bringes ned, ved åt Med-
lemmer udtrrede eller uddrage en Del af deres
Indskud, (Art. 58, 3dje Stykke, jfr. Art. 51).
De i Artt. 55 og 56 indeholdte Publici-
tetsforskrifter Ande ifelge Art. 61 ogsaa An-
vendelse paa enhver Overenskomst eller Be-
slutning („tous actes et délibérations“), som
gaar ud paa en Förändring i Selskabskontrakten
(Statuterne), Selskabets Fortsaettelse udover
den for dets Bestaaen fra först af fastsatte
Tid eller dets Oplosning forinden dette Tids-
punkt, eller hvorved der traeffes Bestemmelse
om, hvorledes dets Likvidation skal foregaa;
fremdeles paa enhver Förändring i Deltagernes
Personel' (tout changement ou retraite d’asso-
ciés) saavelsom paa enhver Förändring i Sel¬
skabets Firma*) I Artiklens 2det Stykke
nsevnes derhos sirligt en Rsekke Tilfgelde,
i hvilke Indlevering og Avisbekjendtgjorelse i
Overensstemmelse med Foranstaaende skal
Ande Sted ved Aktieselskaber, Kommandit-
aktieselskaber og sociétés ä capital variable.
Ifelge Art. 62 Ande dog de heromhandlede
Forskrifter ikke Anvendelse, naar Talen ikkun
er om en Forogelse eller Formindskelse af
Selskabskapitalen, som ved et Selskab med
vexlende Kapital sker henholdsvis ved, åt
Deltagere foroge deres Indskud eller åt nye
Deltagelse indtraede, eller ved åt Deltagere
uddrage deres Indskud, eller om Udtraedelse
i Overensstemmelse med Art. 52 af andre
Deltagere i et saadant Selskab end dets Be-
styrere (gérants ou administrateurs). Paabuddet
i Art. 61 Andel' Anvendelse uden Hensyn til,
om Forskrifterne om Indlevering og Bekjendt-
gjorelse m. v. have vaeret iagttagne ved Sel¬
skabets Oprettelse, se B ra var d-Vey ri er es.
anf. V. S. 424—25. — lovrigt fremgaar det
af det anferte, åt der efter fransk Ret i Mod-
saetning til, hvad der gjaelder i Tyskland, ikke
kraeves nogen Publikation af et Selskabs Op-
losning, naar denne er en Folge af, åt Tiden,
for hvilken Selskabet er indgaaet, er udloben.
Det sés derhos åt vasre Gjenstand for Menings-
ulighed, om det samme ikke i det hele taget
maa gjaelde med Hensyn til alle andre Öp-
horsgrunde end en vilkaarlig Vedtagelse imel-
lem Interessenterne, eller dog i alt Fald med
Hensyn.til saadanne Ophersgrunde, som ere
forbundne med en vis Notorietet, som f. Ex.
en Deltagers Ded**).
*) Denne Opregning antages dog ikke åt skulle
vaere udt0mmende; men overhovedet enhver
Vedtagelse, hvorved der gjpres Förändring i
Bestemmelser, for hvis Vedkommende Publicitet
er foreskreven, antages åt maatte falde ind
under Artiklens Förskrift, saaledes t. Ex. För¬
ändringen i Henseende til Signaturretten, För¬
ändring af Hjemsted osv., se Lyon-Caen et
Renault. Nr. 803 med Note 1, hvor det til-
fdjes, åt der ved det anfprte kun haves Hensyn
til Avisbekjendtgjorelsen, idet det fglger af Paa¬
buddet om selve Selskabskontraktens Indlevering,
åt ogsaa enhversomhelst Bestemmelse, som deri
gjpr Förändring, maa indleveres.
**) SeBravard-Veyriéres. S.420ff. Lyon-Caen
et Renault (Nr. 561) antage, åt Bestemmelsen
27
Hvad dernäst angaar Betydningen af, om
de ovenomhandlede Förskrifter iagttages eller
ej, bestemmes det i Art. 56 — til hvilken
Art. 61 for sit Vedkommende henviser —
åt Dndladelse af åt iagttage de i denne Ar¬
tikel samt Art. 55 foreskrevne Formaliteter
medforer Selskabskontraktens Ugyldighed *),
dog åt en Mangel i den ommeldte Henseende
ikke af Deltagerne kan paaberaabes overfor
Tredjemand; denne kan altsaa efter eget Valg
i Forhold til sig fordre Selskabet betragtet
som bestaaende eller ikke bestaaende; derimod
kan Tredjemand ikke, saaledes som efter den
tyske Handelslov, i saadant Tilta:!do gjere
fuldt personligt og solidarisk Ansvar gjreldende
mod de kommanditsere Interessenter i et al-
mindeligt Kommanditselskab; se B ra var d-
Veyriéres. ant V. S. 226—27 og Sirey.
Godes annotés. Supplement (1866) Note 16
ad Gode de comm. Art. 42 samt Lyon-Oaen
et Renault Nr. 348. Har Selskabet faktisk
begyndt sin Virksomhed, antages det ievrigt,
åt Opgjerelsen af det derved imellem Del¬
tagerne stiftede Faellesskab maa ske i Over-
ensstemmelse med Bestemmelserne i Interes-
sentskabskontrakten, se t. Ex. Bravard-
Veyriéres. ovenanf. V, S. 193—4, der ud-
trykker Sägen saaledes, åt „la nullité pörte
sur Vavenir, mats non sur le passé11 ogLyon-
C a e n et Ren au It Nr. 313, jfr. dog R enan d.
Redd der Kommanditgesellsch, S. 167 ff. —
Den ovenangivne Virkning — det Foretagnes
Ugyldighed — knytter sig til Ikke-Iagttagelsen
af enhver af de foreskrevne Formaliteter,
saaledes navnlig ogsaa til Undladelsen af åt
ivaerksaette de Foranstaltninger, som ere fore-
i Art. 61 kun er anvendelig, naar Opldsningen
er en F0lge af en Overenskomst eller en Bong
idet der kun i disse Tilfaelde vil foreligge „un acie“
— en Fortolkning, som formenes ogsaa bedst
åt stemme med Lovens hele System, idet den
gjennemgaaende ikke föreskriver „de public-*- des
/(lits, melis lss écrits qui lss constalenP.
*) Loven indeholder ingen Bestemmelse om Virk-
ningen af, åt Bestemmelserne i Artt. 57 til 60
ikke ere iagttagne. Medens Tilsidessettelse af
Artt. 59 og 60 ikke antages åt medföra Ugyl¬
dighed, antages den Omstsendighed, åt nogen af
de i Artt. 57 og 58 foreskrevne Angivelser er
undladt i Extrakten, åt medföra, åt de paagjsel-
dende Bestemmelser ikke kunne paaberaabes
overfor Tredjemand, se Lyon-Caen et Renault
Nr. 805 og 306, jfr. ogsaa Renaud, Beck der
Kommanditg. S. 176 ff.
skrevne til Sikring åt Beviset for, åt behörig
BekjendtgjorelseharfundetSted, se Bédarride
ovensnf. V. Nr. 590. I övrigt kan det be-
mserkes, åt det er Gjenstand for Tvivl, hvor-
vidt Oversiddelsen af de i de paagjaeldende
Artikler fastsatte Frister er til Hinder for,
åt Kontrakten vindel- Gyldighed ved en senere
ivserksat Indlevering og Bekjendtgjorelse, et
Sporgsmaal, der synes i Almindelighed åt be¬
svärs bekrseftende, se Bédarride anf. V.
Nr 593, Lyon-Caen et Renault Nr. 316
samt de hos Renaud. Recht der Kommandit¬
gesellsch. S. 174 Note 30 citerede Forfattere;
so derimod Renaud. S. 174 tf — Ligeledes
sés det åt rare Gjenstand for ulige Meninger,
hvilke Folger det har, åt det Uddrag, der er
blevet bekjendtgjort, ikke indeholder alle de
foreskrevne Oplysninger, se Renaud. anf. V.
S. 176 ff.
Hvad sirligt angaar Ophor af eller För¬
ändring i et bestaaende Selskabsforhold, synes
det af Nogle antaget, åt Kundskab lins Tredje¬
mand om Oplosningen eller Förändringen af-
bjselper Manglen af behörig Kundgjorelse, se
Sirey. Godes annotés. Note 13 ad Gode de
comm. Art. 46 og Supplement (1866) Note 5
ad Art. 46, jfr. dog Lyon-Caen et Renault
Nr. 315 sammenholdt med Nr. 307 og 548 i. f.
Fn ivserksat Bekjendtgjorelse synes åt
have ubetinget bindende Virkning for Tredje¬
mand, se Lyon-Caen et Renault Nr. 315.
Ja det synes endog, åt en Vedtagelse om För¬
ändring i eller Ophor af Selskabsforholdet be-
tragtes som bindende Tredjemand strax, under
Forudssetning af åt behörig Bekjendtgjorelse
sker inden den foreskrevne Frist af 1 Maaned,
| saa åt Bekjendtgjorelsen altsaa i dette Til-
ftelde kommer til åt virke filbåge, se anf. V.
Nr. 561 Note 1.
Belgien.
Den belgiske Lovgivning stemmer med
den franske i Henseende til det Omfång, hvori
den har gjort de herombandlede Forhold til
Gjenstand for Anordning, idet de herhenhorende
Forskrifter alene have Hensyn til Handels-
selskaber (sociétés commerciales). De nugjael-
dende Regler indeholdes i Loi contenant le
\ titre IX, livré ler du Gode de commerce, relatif
| aux Sociétés åt 18. Maj 1873, hvis Regler i
28
flen ommeldte Henseende i Grundtrsekkene
stemme med den franske Lovgivnings, om end
med en Del Afvigelser i Enkemedel-*).
Hvad for det förste angaar Reglerne om
Firma, stemme disse for storste Delen mere
eller mindre ordret med Bestemmelserne i
Godo de commerce, se med Hensyn til ansvar¬
ig Selskab Artt. 15 og 16, med Hensyn til
Kommanditselskab Art. 19. — I Art. 23 er
det udtrykkeligt udtalt, åt en Kommanditist,
hvis Navn er optaget i et almindeligt Kom-
manditselskabs Firma, i Forhold til Tredje-
mand haefter in solidunr med de ansvarlige
Deltagelse for Selskabets Förpligtelse!-; og i
Art. 81 er en tilsvarende Bestemmelse given
med Hensyn til Aktionsererne i et Kommandit-
aktieselskab. Med Hensyn til den sidstmevnte
Art af Selskaber hedder det i Art. 75 — efter
åt det först er udtalt, åt der i et saadant
Selskabs Firma (raison social#) kun maa findes
en eller flere ansvarlige Deltageres Navne —
åt der hertil kan fojes „une dénomination
particuliére ou la désignation de Vobjet de son
entreprise^. Med Hensyn til AktieselsKaber
indeholde Artt. 27 og 28 Bestemmelser,
som svare til Godo de coniin. Artt. 29 os
Ö
30; dog er det ifolge Art. 28 ikke ned-
vendigt, åt Selskabets Navn dannes efter
Gjenstanden for dets Virksombed, hvorimod
der kan gives det en anden sandig Benaev-
nelse**). Derhos er i sidstnaavnte Artikel til-
fejet den Bestemmelse, åt et Aktieselskabs
Navn skal vaere forskjelligt fra ethvert andet
(o: allerede bestaaende) Selskabs Navn, samt
åt det, naar det er identisk med eller ligner
*) Den anf0rte Lov skjelner mellem fem Slags
Selskaber: la société en nom collectij‘ la société en
commandite simple: la société anonyme, la société en
commandite par actions og la société coopérative^
det sidstnsevnte Slags Selskab bestemmer Loven
saaledes: nla société coopérative est celle qui se
compose d*associé dont le nombre ou les apports sont
variables et dont les parts sont incessibles ä des tiers“
(se Lovens Artt. 2, 15, 18, 26, 74 og 85).
Om et Selskab er et Handelsselskab eller ikke,
bestemmes ligesom efter fransk Ket, se Lovens
Art. 1. — If0lge Art. 186 kunne dog Selskaber,
som drive Bjergvserk — hvilken Virksomhed ikke
fal der ind under Handelslovgivningen — om de
ville, give sig ind under Lovens Bestemmelser.
**) Art. 28: société anonyme est qualifiée par une
dénomination particuliére ou par la désiynation de
Vobjet de sou entreprise.11.
et andet Selskabs Navn saa meget, åt det kan
lede til Deltagelse, staar Enhver, som deri er
interesseret, aabent åt anlaegge Sogsmaal til
dets Förändring samt til Erstatning for den
Skade, han derved maatte have lidt. — Med
Hensyn til kooperative Foreninger (sociétés
coopératives) indeholdes i Art. 86 en vaesent-
ligt lignende Regel om Forretningsnavnets
Dannelse som den for Aktieselskaber givne.
I Lighed med Bestemmelserne i Art. 64
i den franske Lov af 24. Juli 1867 er det i
Lovens Art. 66 foreskrevet, åt der i alle Ud-
faerdigelser*) (Loven indskrsenker ikke saa¬
ledes som den franske Regien til kun åt
angaa trykte og autograferede Dokumenter),
som udgaa fra et Aktieselskab, umiddelbart
förän eller efter Selskabsnavnet skal findes
tilfojet med Iseselig Skrift og uden Forkortelse
Ordene: „Société anonymejfr. ligeledes Art.
102, hvor en ganske tilsvarende Regel gives
for sociétés coopératives, samt Art. 83, som
for det Tilfelde, åt et Kommanditselskab paa
Aktier i sine Udfserdigelser bruger et sserligt
Forretningsnavn (une dénomination particuliére
— fejet til Personfirmaet, la raison socialle),
föreskriver Tilfejelsen åt Ordene „Commandite
par actions11. For Aktieselskabers Vedkommende
bestemrnes derhos i Art. 66, 2det Led, åt
saafremt Selskabskapitalen angives i en Ud-
fserdigelse, skal den Kapital, der saaledes an¬
gives, vaere den, som den sidst opgjorte Ba-
lance udviste. Som Sanktion af disse För¬
skrifter fastssette Art. 67, jfr. 76, og Art.
103, istedetfor det i den franske Lov fore-
skrevne Bodeansvar, åt Enhver, som henholds-
vis for et Aktieselskab (Kommanditaktieselskab)
eller et société coopérative har underskrevet**)
et Dokument, med Hensyn til hvilket de om¬
meldte Förskrifter ikke ere iagttagne, efter
Omstsendighederne kan behandles som person¬
ligt ansvarlig for de Förpligtelse!-, som deri
ere indgaaede paa Selskabets Vegne. 1 Til-
fselde, åt Selskabskapitalen i det paagjaeldende
Dokument imod Forbuddet i Art. 66 er an¬
given for hej t, kan ifolge Art. 67, jfr. Art. 76,
Tredjemand, naar han ikke har kunnet opnaa
Fyldestgjorelse hos Selskabet, holde sig til
den, hvem Ansvar efter det Foranferte paa-
*) „Dans tous les aetes, faetures, annonces, publicalions
et autres piéces . . .
**) „ T oute personne qui interviendra pour une société
anonyme (coopérative) dans un cicte . . .a
29
hviler, för et saadant Beleb, som udkrseves
til åt sjette ham i samme Stånd, hvori han
vilde have vasret, saafremt den opgivne Ka¬
pital havde vseret den virkelige.
Hvad dernäst angaar Publicitetsforskrif-
terne, har den belgiske Lov ligesom den franske
Lov af 1867 opgivet Handelsregistret; men i
övrigt frembyde dens Forskrifter adskillige
Forkjelligheder fra sidstnsevnte Lov. Navnlig
kan det her strax bemserkes, åt Avisbekjendt-
gjoielsen er ordnet paa en noget anden Maade
og derhos spiller en vigtigere Rölle end efter
den franske Lovgivning. Bekjendtgjorelsen
sker i et for bele Landet fselles officiel Blad,
nemlig i et srerligt Tillaeg til le Moniteur.
Af dette Tillaeg tilstilles der inden 3 Dage
efter Udgivelsen enhver Rets Skriverkontor et
Exemplar, der henligger til Eftersyn samme-
steds for Alle og Enhver uden Betaling; Til-
laegget indbindes i en Samling for sig (se Art.
10 samt Kgl. Adg. af 21. Maj 1873 Art. 7). I
Hänseende til Omfanget af det, som skal ind-
rykkes i det naivnte Blad, gaar dernaest Loven
ikke saa lidt videre end den franske Lov, idet
den saaledes t. Ex. for Aktieselskabers, Kom-
manditaktieselskabers og kooperative Forening-
ers Vedkommende ikke nojes med åt kraeve
et Uddrag af Statuterne offentliggjort paa denne
Maade, men fordrer Statuterne i deres Helhed
optagne i Bekjendtgjorelsen, se Art. 9, ligesom
ogsaa ifolge Lovens Art. 65, jfr. Art. 76, for
de tvende forstnaevnte Slags Selskabers Ved¬
kommende den aarlige Balance tilligemed Op-
gjorelsen af Tab og Vinding bliver åt indrykke
i oftnsevnte Blad. Endelig foranstaltes Ind-
rykkelsen i dette ikke som i Från krig af de
Paagjseldende selv, men sker ved Föranstalt¬
ning af den Embedsmand, til hvem Indleve-
ringen af de Aktstykker, der indbefattes under
Lovens Publici tets forskri fter, er foreskreven åt
skulle ske, nemlig Retsskriveren ved vedkom¬
mende Handelsret eller, hvor ingen Handelsret
er, ved den civile Domstol, som trseder i
Handelsrettens Sted, se Lovens Art. 10 og
Adg. 21. Maj 1873 Art. 1. Med Hensyn til
den nsermere Fremgangsmaade med Indryk-
kelsen, der ifolge Art. 10 skal ske inden 10
Dage efter Indleveringen, föreskriver den oven-
citerede Anordning, åt de Aktstykker, der
skulle indrykkes, skulle vaere ledsagede af en
Gjenpart, hvilken af Retsskriveren inden 48
Timer efter Indleveringen i anbefalet Brev
sendes tii Udgiveren af le Moniteur, se An¬
ordningens Artt. 2 og 5. Båld Bekjendt-
gjerelsen ikke er ivserksat inden den i Loven
fastsatte Frist, ere paagjseldonde Embedsmsend,
hvem det maa tilskrives, åt Bekjendtgjorelsen
ikke er sket eller er sket för sent, pligtige åt
erstatte de Vedkommende den Skada, som
derved maatte vaere forvoldt (Lovens Art. 10).
For ansvarlige og almindelige
Kommanditselskabers Vedkommende
skal ifolge Lovens Art. 10, jfr. Art. 6, til
vedkommende Embedsmand indleveres, ikke,
saaledes som efter den franske Lov, selve
Selskabskontrakten, men et Uddrag af denne,
hvilket, naar Kontrakten er oprettet för Notarius,
skal vaere underskrevet af denne, men ellers
af samtlige personligt ansvarlige Deltagere
(Art. 8). Det naivnte Uddrag, der i sin
Helhed bliver åt offentliggjore paa den ovenfor
angivne Maade, skal ifolge Art. 7 inde-
holde vaesentlig de samme Oplysninger som det
i den franske Lovs Art. 57 omhandlede Uddrag.
Dog kr,Teves ikke Angivelse i samme af Sel-
skabets Hjemsted, hvorhos Artiklen heller ikke,
saaledes som Bestemmelsen i den franske Lov
(der angaar ethvert Slags Selskab) ganske
i Almindelighed gjor, förlänger Angivelse af
Selskabskapitalen, men kun af de Belob, som
ere indskudte, i Penge eller andet, eller
endnu skulle indskydes af Kommanditister.
Paa den anden Side fordrer Artiklen Op-
givelse af Kommanditisterne, forsaavidt disse
ikke have indbetalt deres hele Indskud, samt
af, hvor moget det paahviler Enhver isser af
dem åt indbetale.
Hvad dernaest angaar Aktieselskaber
og Kommanditselskaber paa Aktier
samt kooperative For eninge r, skal et
Exemplar af selve Selskabskontrakten (Statu¬
terne) — der for de tvende forstnaevnte Slags
Selskabers Vedkommende skal vaere notarialiter
attesteret — indleveres, ligesom denne, som
alt ovenfor omtalt, i sin Helhed bliver åt
offentliggjore. — Oplysning om, åt et Aktie-
selskabs eller Kommanditaktieselskabs Kapital
er fuldt tegnet, samt om, åt den foreskrevne
Kvota af Aktiernes Paalydende er indbetalt,
vil — vaere sig åt Selskabskontrakten i Overens-
stemmelse med Art. 30, jfr. Art. 29 (se ogsaa
Art. 76), er tiltraadt af samtlige Deltagere,
eller den i Henhold til Artt. 31 og 32 (jfr.
76) er vedtagen paa en Församling af Aktie-
tegnere — indeholdes i det Notarialinstrument,
hvori den er optagen, i det sidstnsevnte Til-
30
fselde i den notaiialiter attesterede Protokol |
over den i Art. 32 ommeldte Församling, paa
hvilken Selskabet er blevet endelig konsti-
tueret, i hvilken Protokol ogsaa vil indeholdes
Fortegnelse over samtlige Aktietegnere o g de
gjorte Indbetalinger (Art. 32).
For kooperative Foreningers Vedkommende
fastssette Lovens Artt. 87 og 88 en Ra?kke
Punkter, hvorom Bestemmelser skulle inde¬
holdes i Vedtaegterne, og som vsesentlig stemme
med, hvad der i saa Henseende er foreskrevet
i den osterrigske Genossenschaftsgesets af 9.
April 1873. I hvilket Omfång en Förenings
Medlemmer skulle haefte for dens Förpligtelse!-,
er det overladt til Vedtaegterne åt trsefFe Be-
stemmelse om, og det Rpillerum, som i saa
Henseende gives, er det videst mulige. Ifolge
Art. 86, 4de Led, jfr. Art. 88 Nr. 6, kan An¬
svaret vaere solidarisk eller pro rata, ubegranset
eller begrsenset til et bestemt Beleb. Findes
ingen Bestemmelse om dette Punkt i Ved¬
taegterne, haefte Medlemmerne in solidum og
med deres bele Formue, se Art. .89 Nr. 6.
Som Ejendommeligheder kan naevnes, åt Ved¬
taegterne skulle indeholde nojagtig Angivelse
af samtlige Medlemmer, samt åt de, foruden
åt angive Maaden, hvorpaa Föreningens Kapital
er dannet eller skal tilvejebringes, skulle an¬
give et Minimum, hvorunder Selskabskapitalen
ikke maa gaa ned. Mangler nogen af disse
Opgivelser eller mangler Angivelse af Förenin¬
gens Navn, Hjemsted eller Gjenstand, med-
ferer saadant ifolge Art. 87 Vedtaegternes
Ugyldighed. Mangel af nogen af de ovrige
Bestemmelser, der ifolge Art. 88 skulle inde¬
holdes i Vedtaegterne, medföra- derimod blot,
åt de deklarative Bestemmelser, Loven i saa
Henseende giver, Ande Anvendelse (Art. 89).
Indleveringen af Selskabskontrakten (Sta-
tuterne) eller (for ansvarlige og almindelige
Kommanditselskabers Vedkommende) det oven-
omhandlede Uddrag af samme skal ifolge
Art. 10 ske inden 14 Dage efter dens ende-
lige Vedtagelse; for Modtagelsen meddeles j
Tilstaaelse af Retsskriveren. Oversiddelse af
denne Frist har ifolge Art. 11 til Felge»
åt der maa erlaegges en sandig Registre-
ringsafgift, for hvis Erlaeggelse, naar Talen
er om et notarialiter oprettet eller vedtaget
Dokument, vedkommende Notarer og i andre
Tilfaelde de ansvarlige Deltagere eller, hvis
ingen saadanne findes, Stifterne (les associés
fonäateurs) haefte in solidum.
De samme Regler, som saaledes ere givne
om Indlevering og Offentliggjerelse for den
oprindelige Kontrakts Vedkommende, Ande
dernäst ifolge Art. 12 ogsaa Anvendelse, naar
der senere gjores Förändring i saadanne Be¬
stemmelser i denne, for hvis Vedkommende
1 ublicitet er foreskreven, ligesom de komme
til Anvendelse paa ethvert Valg af Bestyrere
for et Aktieselskab saavelsom paa de Bestem¬
melser, der traeffes om Maaden, hvorpaa et
Selskabs Likvidation skal foregaa. Fremdeles
skal, naar et Selskabs Likvidation er sluttet,
lierom ske Offentliggjerelse i Overensstemmelse
med Art. 10, se Art. 121. Som alt tidligere
berört, komme derhos Bestemmelserne i Art. 10
for Aktieselskabers og Kommanditaktieselska-
bers Vedkommende ogsaa til Anvendelse med
Hensyn til Selskabets aarlige Balance samt
Opgjorelsen af Tab og Vinding, hvilke ved
Bestyrelsens (de ansvarlige Deltageres) Föran¬
staltning paa den der foreskrevne Maade skulle
bringes til offentlig Kundskab inden 14 Dage
efter Afholdelsen af den Generalförsamling,
paa hvilken de ere godkjendte, se Art. 65*)
jfr. Art. 76, se ligeledes Art. 120, hvorefter
aarlig Offentliggjerelse af Balance ogsaa skal
Ande Sted, medens et Aktieselskab er under
Likvidation. I Förbindelse med Balancen skal
derhos ifolge Art. 41, jfr. Art. 76, mindst én
Gång aarligt offentliggjeres en Udsigt over
Aktiekapitalens Status, indelioldende Oplysning
om, hvad der af samme er indbetalt, samt
Fortegnelse over de Aktionera-, som endnu
ikke fuldt have indbetalt deres Aktiers Belob,
med Angivelse af, med hvor meget Enhver
isaer af dem endnu restera.
Ogsaa for kooperative Foreningers Ved¬
kommende skal ifolge Art. 104 den aarlige
Balance inden 14 Dage, efter åt den af Gene-
*) Don ungarske Handelslov, der, som ovenfor
omtalt, ligeledes föreskriver Indlevering til ved¬
kommende Handelsret af den aarlige Balance,
anordner ikke dennes Bekjendtgj0relse paa den
for stedfundne Registreringer foreskrevne Maade,
hvorimod efter denne Lov Balancen forinden
den paagjseldende Generalförsamling (altsaa inden
den er godkjendt) af Bestyrelscn skal offentlig-
gjpres i de Blade, som i Statuterne ere bestemte
til Indrykkelse af Selskabets Bekjendtgjprelser.
Den i den tyske Handelslovbogs Art. 239 fore¬
skrevne Bekjendtgjprelse kan ske saavel för som
efter Generalförsamlingen (Renaud. Rechl der
Aktieng. S. 562—63).
31
ralforsamlingen er godkjendt, indleveres paa
Retsskriverkontoret ved Handelsretten paa det
Sted, hvor Föreningen liar sit Ssede*). Der¬
hos skal der ifolge Art. 105 for enhver saadan
Förening hver 6te Maaned sammesteds ind¬
leveres en fuldstsendig, alfabetisk ordnet For-
tegnelse over dens Medlemmer, med Angivelse
af Enhvers Navn, Stilling og Bopsel. Forteg-
nelsen skal vsere underskreven af Föreningens
Bestyrelse, der har åt attestere dens Rigtighed
og bterer Ansvaret for enhver urigtig Angi¬
velse, der maatte vtere indeholdt i den. End-
videre bestemmes i Art. 106, åt Föreningens
Bestyra^ inden 8 Dage efter deres Udnsev-
nelse skulle indlevere et Uddrag af Beslut-
ningen om deres Valg (Veide constatant leur
pouvoir), hvorhos de i Retsskriverens Over-
vserelse skulle tegne deres Underskrift eller
indlevere samme i behörigt bekrseftet Form.
De i Artt. 104 til 106 omhandlede Aktstykker
skulle henligge paa Retsskriverkontoret til
Eftersyn for Alle og Enhver, ligesom Enhver,
imod Erheggelso af det foreskrevne Gebyr, kan
forlange Afskrift af samme (Art. 107). Der-
imod finder Offentliggjorelsc af dem i le
Moniteur ikke Sted.
Endelig kan det bemserkes, åt naar der i
Henhold til Art. 124 paa Foranledning af det
der fastsatte Antal Aktionera- (i et Aktie-
selskab eller Kommanditaktieselskab) eller
Medlemmer af en kooperativ Förening af ved-
kommende Handelsret er udmeldt Msend til åt
gjennemgaa Selskabets eller Föreningens Bögel-
og Regnskaber, skal den Betänkning, som af
disse afgives, indleveres til Rettens Skriver¬
kontor, hvor den bliver åt opbevare.
Hvad angaar Betydningen af den fore¬
skrevne Offentliggjorelse, bestemmes i Art. 11
sidste Stykke, åt ethvert Sogsmaal, som an-
ltegges af et Selskab, for hvis Vedkommende
Selskabskontrakten ikke paa foreskreven Maade
er offentliggjort, skal afvises. Det udtales der¬
hos, åt Deltagerne ikke kunne paaberaabe sig
*) Med Hensyn til de 0vrige i Loven foreskrevne
Anmeldelser siges intet udtrykkeligt om Stedet,
hvor de skulle indgives, men det t0r vel forud-
srettes åt vsere der, hvor Selskabet har sit Ssede
(Hovedkontor); navnlig synes det åt folge af den
Maade, hvorpaa Offentliggjorelsen er ordnet, åt
der ikke kan blive Sp0rgsmaal om en särskilt
Anmeldelse paa Steder, hvor et Selskab har
Filialer.
Kontrakten overfor Tredjemand, med hvem
en Hetshandel er indgaaet forinden dens
Offentliggjorelse*); derimod kunne Deltagerne
ikke overfor Tredjemand stötte nogen Indsigelse
paa, åt Offentliggjorelse ikke har fundet Sted.
I Overensstemmelse hermed bestemmer Art.
12, åt Undladelse af den der loreskrevne
Offentliggjorelse af Forandringer i Selskabs¬
kontrakten m. v. har til Folge, åt disse ikke
af Deltagerne kunne gjores gjteldende imod
Tredjemand, der derimod vel paa sin Side
kan paaberaabe sig samme. Om hvad der skal
gjselde, naar Tredjemand har vairet bekjendt
med Förändringen, siges intet udtrykkeligt.
En ivserksat Bekjendtgjorelse faar ifolge
Art. 10, 4de Led först Virkning den 5te
Dag efter Udgivelsen af det Nummer af
le Moniteur, hvori den findes indrykket.
Paa den anden Side maa det formentlig an-
tages, åt Bekjendtgjorelsen, naar Fristen er
udloben, ubetinget afskjaerer Tredjemand fra åt
paaberaabe sig Uvidenhed.
De samme Regler, som saaledes gjaelde
om Betydningen af den i Artt. 10 og 12 fore¬
skrevne Offentliggjorelse — jfr. ogsaa Artt.
65 og 121, som begge henvise til Art. 10
— Ande ifolge Art. 41 Anvendelse i Henseende
til den der foreskrevne aarlige Offentliggjorelse
af en Fortegnelse over de Aktionärer, hvis
Aktier endnu ikke ere fuldt indbetalte (hemlig
med Hensyn til de hidtilvserende Aktionserers
Frigjorelse for Ansvar, forsaavidt angaar de
Förpligtelse^ som paadrages Selskabet, efter
åt deres Aktieret er överdragen til andre), se
Artiklens sidste Stykke**).
Sluttelig skal endnu tilfojes, åt den bel¬
giske Lov ligesom fransk Ret aabner Adgang
til med bindende Virkning for Tredjemand åt
gjore Indskrsenkninger i den de signaturberet-
*) 1 Modssetning til, hvad der gjselder efter fransk
Ret, medf0rer derimodManglen afOffentliggj0relse
ikke, åt heller ikke Deltagerne indbyrdes ere
bundne ved Kontrakten; jfr. herved Aagesen
i IT. f. R. 1877 S. 53—54.
Åt ifolge Art 87 en kooperativ Förenings
Stiftelsesakt er ugyldig, naar den mangler Be-
stemmelser om noget af de i denne Artikel
nsevnte 4 Punkter, er omtalt ovenfor.
**) ,, La publicatton de celte linie a, pour les changé-
ments d'actionnaires qu’elle constate, la méme valeur
qu’une publication fälle conformément a 1’article 12
32
tigede Deltagare og Bestyrelsen for et Aktie-
selskab eller en Förening tilkommende Be-
myndigelse til åt förpligta Selskabet (Föreningen),
se Artt. 13, 44, 79 og 88 Nr. 3. Indeholdes
ingen Bestemmelse om dette Punkt i et Aktie-
selskabs Statuter, bestemmes det i Art. 44, åt
Bestyrerne „ont le pouvoir de faire tous actes
d’ administration* 1"; hvad der fal der herunder,
vil bero paa vedkommende Selskabs Virksom-
liedsomraade *).
Det solidariske Ansvar for de personligt
ansvarlige Deltagere i et ansvarligt eller Kom-
manditselskab er ogsaa efter den belgiske Lov
ufravigeligt, so Artt. 17 og 18, jfr. Art. 20**).
Med Hensyn til Selskaber, der ere op-
rettede i Udlandet, indeholdes nogle Bestem-
melser i Lovens Artt. 129 — 30.
Holland.
Bestemmelserne i den holländske Han-
delslovbog (WeWoeh van Koophandel) af 1838
om Firma og om Forelsen af Handelsregisti e
m. v. angaa ligesom de tilsvarende Bestem-
melser i den franske Gode de commerce kun
Handelsselskaber***). Ved Siden lieraf haves
for kooperative Foreningers Vedkommende
(coöperative vereenigingm) herhenhorende Be-
*) Jfr. herved Aagesen i U. f. R. 1877 S. 85—86.
**) Dette Ansvar er iovrigt — ligesom Tilfseldet
efter den almindeligst antagne Mening (se dog
Lyon-Caen et Renault Nr. 337) er efter
fransk Ret, jfr. ogsaa livad ovenfor er bemserket
om den schweiziske Lov -— forsaavidt kun
subsidisert, som der ikke kan faas Dom over
en Deltager, medmindre der först er taget Dom
over Selskabet, se Art. 122.
***) I Lovens Art. 14, der svarer til Code de. comm.
Art. 19, sondres i Overensstemmelse med denne
niellera: vmnooUchap onder eene. firma, vennoot-
schap bij wijze van geldscliieting og naamlooze
vennootschap, jfr. Artt. 16, 19 og 36. Det er
i Övrigt herved åt bemasrke, åt ingen sserlige
Publitetsforskrifter ere givne med Hensyn
til Kommanditselskaber, men åt saadanne
for deras Vedkommende kun findes, forsaavidt
saadant folger af de om ansvarlige Selskaber
givne Bestemmelser o: forsaavidt der er flere
ansvarlige Deltagere, jfr. Art. 19, 2det Led,
Se Diephuis. Handboek voor het Nedtrlandeeh
Handelsregt. I. S. 76—77.
stcmmelser i en Lov af 17. November 1876
{wet tot regeling der coöperative vereenig-
ingen*).
Om Firma indeholdes kun faa Forskrifter
i Handelslovbogen. Ansvarlige Selskaber
(eller Kommanditselskaber, hvor der er flere
ansvarlige Deltagere) skulle have et Person¬
firma (Art. 16); men Forbuddet i Code de
comm. Art. 21, jfr. 23 2det Led, imod åt
Navne paa andre end Deltagere findes i Fir-
maet, er ikke optaget, og der antages derför
ikke åt vsere noget til Hinder herfor ligesaalidt
som for, åt Firmaet kun indeholder en enkelt
Interessents Navn uden nogen Tilfojning, der
antyder et Interessentskabsforhold, jfr. ogsaa i
ferstnsevnte Henseende Forudssetningen i Art.
30, der alene hjemler en hidtilvserende Del¬
tager i et Selskab (eventuelt hans Arvinger)
en Ket til åt modsaette sig, åt hans Navn
vedblivende bruges i en Forretnings Firma, af
hvilken han ikke lsengere er Medindehaver, se
herved Diephuis S. 59. Dog forbyder Art. 20
åt optage en Kommanditists Navn i Firmaet,
hvilket Förbud imidlertid efter Art. 30 ikke
gjselder, naar en hidtilvserende ansvarig Del¬
tager, hvis Navn findes i Firmaet, gaar over
til åt vsere Kommanditist. Med Hensyn til
Aktieselskabers Forretningsnavn gives i Art.
36, läte Led, Regler, som ganske svare til
Coda de commerce Artt. 29—30. Efter Loven
af 1876 Art. 3 skal en kooperativ Förenings
Navn angive Föreningens Formaal samt inde-
holde Ordet ,,coöperatief‘l.
Med Hensyn til Handelslovbogens Publi-
citetsforskrifter bemserkes forelebigt, åt den
har bibeholdt Selskabsregistret. Dette fores
ved enhver Arrondissementsrets Skriverkontor
eller, for saadanne Steders Vedkommende, hvor
ingen Årrondissementsret findes, ved Kanton-
rettens Skriverkontor (Art 23). Om Adgang
til åt soge Oplysninger i Registret og faa
tidskrift af samme, se Artt. 25 og 38, sidste
Led. Iföl ge Artt. 23 og 24 skulle Deltagelse i
et ansvarligt Selskab (eller i et Kommandit-
selskab med flere ansvarlige Deltagere, jfr.
Art. 19, 2det Led) indlevere Selskabskontrakten
eller et Dddrag af samme til Skriverkontoret
*) Den Bestemmelse, der i denne Lovs Art. 2
gives af det nsevnte Slags Foreninger, stemmer
i det vsesentlige med den, som findes i den
tyske Lov af 4. Juli 1868 § 1, jfr. L. 19. Maj
1871.
Ved Årrondissementsretten (Kantonretten) paa
det eller de Steder, hvor Selskabet har For-
retningssted. Ifald de Paagjseldonde vselge åt
indlevere et Uddrag — hvilket skal vsere
notarialiter attesteret og underskrevet af samt-
lige (ansvarlige) Deltagere — skal dette ifolge
Art. 26 indeholde ©plysning om:
1. enhver (ansvarig) Deltagers fulde Navn,
Stilling eg Bopsel;
2. Selskabets Forretningsnavn samt Omfanget
af dets Virksomhed, navnlig hvorvidt det
er „almindeligt11 eller om det indskrsenker
sig til en enkelt Forretningsgren, og da
hvilken;
o. de (ansvarlige) Deltagere, som ikke have
Signatur;
4. Tiden för Selskabets Begyndelse og Ophor;
5. i Almindelighed saadanne Bestemmelser
i Selskabskontrakten, som ere af Bctyd-
ning for Tredjemands Rettigheder overfor
Deltagerne.
I Förbindelse med Punkt 3 maa mserkes
Art. 17, hvorefter enhver Interessent, der ikke
i Selskabskontrakten herfra er udelukket, er
kompetent til åt förpligta Selskabet; denne
Befojelse strarkker sig efter Artiklens 2det
Led i Mangel af anden Bestemmelse til saa¬
danne Retshandler, som „tot de vennootschap
betrcMclijh zijn“ — hvad Diephuis (S. 61)
omskriver med: som Selskabets Virksomhed
forer med sig; men Indskramkninger kunne
vilkaarligt gjores i den, se A ages en i U. f.
R. 1877 S. 85.
De Paagjaddende skulle derhos foran-
stalte Selskabskontrakten eller et saadant Ud¬
drag af denne, som nys naevnt, indrykket dels
i het officiel Dagblad (de Nederlandsche
Staatscourant) dels i et af de paa det eller
de Steder, hvor Selskabet har Forretnings-
kontor, udkommende Blade, eller, om der paa
noget af dem intet Blad udkommer, i et paa
et Sted i Nserheden udkommende Blad (Art. 28).
I Art. 31 paabydes Publikation i Over-
ensstemmelse med Ålit. 23 ff. af Selskabets
Oplesning inden den i Selskabskontrakten
fastsatte Tid (Artiklen nsevner sirligt Oples¬
ning som Felge af en Deltagers Udtraeden),
dets Fortsarttelse udover dette Tidspunkt samt
af allé Forandringer i den oprindelige Kontrakt,
som ere af Betydning for Tredjematid, jfr.
ligoledes Art. 30 om Publikation af et Firmas
Övergång til et nyt Selskab.
For Aktieselskabers Vedkommende
föreskriver Art. 38 Registrering in extensö
af Stiftelsesakten (der maa vsere notarialiter
oprettet) tilligemed den kongelige Autorisation,
der efter Art. 36, jfr. Art. 37, krseves til et
saadant Selskabs Oprettelse, hvorhos saavel
Statuterne som Autorisationen blivo åt indrykke
i het officiel Dagblad; ved Siden heraf skal
der i de evrige i Art. 28 nrevnte Blade (so
ovonfor) indrykkes en Bekjendtgjorelse om
Selskabets Oprettelse med Opgivende af det
Nr. af den officielle Tidende, hvori Statuterne
findes. Om hvad Statuterne skulle indeholde,
indeholdes enkelte Bestemmelser i Ålit. 42 ff.,
hvorhos der, som det oplyses hos De Wal.
Het Nederlandsch Handelsregt. I. S. 105—6,
af Regeringen som Betingelse for Meddelelse
af den fornodne Autorisation stilles saadanne
yderligere Fordringer i saa Henseende, åt et
Aktieselskab ikke vil blive til, uden åt dets
Statuter indeholde Bestemmelser om vsesentligt
de samme Punkter, som nrevnes i den tyske
Handelslovbog Art. 209. I Statuterne kan
der med bindande Virkning for Tredjemand
gjores Begnensninger i Bestyrelsens Myndig¬
hed til åt förpligta Selskabet, jfr. Art. 45,
2det Led, hvorefter Tredjemand, i Tilfselde åt
Bestyrerne have overskredet deres Bemyn-
digelse, for det Tab, han derved maatte have
tidt, kan gjore personligt og solidarisk Ansvar
gjarldende mod disse — forudsat naturligvis,
åt Tredjemand ikke var vidende om Bemyn-
digelsens Omfång, i hvilken Henseende Statu-
ternes Offentliggjorelse ikke anses for afgjo-
rende Bevis, se Diephuis. S. 92. Anm. 2.
De om Statuterne givne Publicitetsforskrifter
Ande ogsaa Anvendelse saavel ved senere For-
andringer i samme, som naar Selskabets Be-
staaen forlrenges (Art 38, 4de Led). Ogsaa
kan herved nsevfles Bestemmelsen i Art. 47
om, åt Bestyrerne, naar 50 pCt. af Aktieka¬
pitalen ere gaaede tabte, ere pligtige derom
åt gjore Anmeldelse for vedkommende Ret
samt indrykke Bekjendtgjorelse i de i Art.
28 nsevnte Blade.
I Henseende til Virkningen af Registre¬
ringen kan först maerkes Bestemmelsen i
Art. 27, hvorefter Indskrivningen i Selskabs-
registret skal dateres den Dag, da Kontrakten
eller Uddraget er indleveret paa vedkommende
Retsskriverlcontor, hvori ligger, åt Registre¬
ringen virker fra denne Dag, se Diephuis,
S. 67, hvor det bemaerkes, åt Tredjemand Lu¬
den Skade, han maatte have lidt ved, åt Rets-
34
skriveren har försynt i rette Tid åt besorge
Indforelsen, maa holde sig til denne Sidst-
najvnte. Med Hensyn til Folgerne af, åt
Försummelse af Vedkommende tages med åt
ivserkssette de paabudte Publicitetsforanstalt-
ninger, bestemmes det i Art. 29, lste Led,
for ansvarlige Selskabers Vedkommende, åt
saa länge den befalede Registrering og Be-
kjendtgjorelse ikke bär fundet Sted, betragtes
Selskabet i Forhold til Tredjemand som om-
fattende alle Slags Handelsforretninger og som
indgaaet for ubestemt Tid, hvorbos enbver
Deltager*) antages åt bave Signatur. Forsaa-
vidt der maatte vsere nogen Uoverensstemmelse
melletn det i Selskabsregistret indferte og
Avisbekjendtgjurelsen, betragtes overfor Tredje¬
mand kun det som gjaeldende, der findes ind-
rykket i paagjaeldende Blade i Overensstemmelse
med Art. 28, se Art. 29, 2det Led. De
samme Bestemmelser Ande ifolge Art. 31, 3dje
Led Anvendelse, naar det forsommes åt ivserk¬
ssette den befalede Registrering og Bekjendt-
gjorelse om et Selskabs Fortssettelse udover
den oprindeligt fastsatte Tid. Försummelse af
Registrering eller Bekjendtgjorelse af et Sel¬
skabs Oplesning, et Medlems Udtrseden eller
Udelukkelse eller Forandringer i Selskabs-
kontrakten medföra-, åt det passerede er liden
Virkning overfor Tredjemand, se Art. 31, 2det
Led.
For Aktieselskabers Vedkommende be-
stemmer Art. 39, åt saalsenge den i Art. 38
foreskrevne Registrering og Bekjendtgjorelse af
Statuterne m. v. ikke har fundet Sted, hsefte Be-
stvrerne personligt og solidarisk overfor Tredje¬
mand for de af dem afsluttede Retshandler.
Derimod medferer Ikke-Iagttagelse af de orn-
meldte Bestemmelser i Art. 38 ikke Statu-
ternes Ugyldigbed, se Diepbuis S. 88.
De i Loven om kooperative Foreninger af
17. November 1876 givne Publicitetsforskrifter
ligne de om Aktieselskaber givne, men ere
fuldstsendigere, ligesom ogsaa flere sserlige Be-
:!') Efter hvad der under Hänvisning til K i a t.
Beginselen van handelsregt. III. S. 315—16,
anfores lros Aagesen i den tidligere citerede
Afliandling i C. f. R. 1877 S. 53, antages her-
under ogsaa åt faldo kommanditrere Deltagere,
ligesom ogsaa Regien i Lovbogens Art. 18 om
Dcltagcrncs solidariske Ansvar i det heromhand-
lode Tilfolde antages åt blive anvendelig paa
dem.
stem meker ber findes. Furelsen af de Registre,
hvortil Anmeldelserne ske, er benlagt til Kan-
tonretternes Skriverkontorer, og Anmeldelserne
indgives til Retten paa det Sted, hvor För¬
eningen har sit Saede, se Art. 5, jfr. om Ad-
gang til åt suge Oplysninger i og erholde Tid¬
skrift af Registret og de ved samme beroende
Aktstykker Art. 5, sidste Stykke og Art. 16.
Den yderligere Offentliggjurelse sker ligesom
for Aktieselskabers Vedkommende i de Ncder-
landsche Staatscourant, saaledes åt der tidige
indrykkes en Bekjendtgjerelse i et stedligt Blad,
hvori benvises til det Nr. af den officielle
Tidende, hvori de Aktstykker, hvorom Talen er,
findes indrykkede. Ved Justitsministerens
Föranstaltning tilstilles der bver Kantonret,
til Opbevaring sammesteds, et Exemplar af
det Nr. af de Staatscourant eller det Tillaeg til
samme, hvori noget Aktstykke i Medför af nrer-
vaerende Lov er indrykket. I Art. 5 (lste til
3dje Stykke) foreskrives Registrering in extenso
samt Offentliggjerelse i nysnaevnte Tidende af
Stiftelsesakten (Vedtaegterne) saavelsom af
enbver Beslutning, hvorved der gjores Foran¬
dringer i denne, eller som gaar ud paa Selskabets
Fortsaettelse ud over den opiindelig fastsatte
Tid. Af Bestemmelserne i Art. 7 om, hvad
Stiftelsesakten skal indebolde, skal blot frem-
baeves Bestemmelsen under Nr. 3 om, åt Stif-
ternes (de oprigtere) Navne og Boptele deri
skulle opgives, under Nr. 9 om, åt der for de
Medlemmers Vedkommende, som bo udenfor
den Kommune, hvor Selskabet har sit Saede,
skal opgives et Bosted indenfor Kommunen,
samt under Nr. 4 om, åt Stiftelsesakten skal
indebolde Bestemmelse om Omfanget af Med-
lemmernes personlige Ansvarlighed for För¬
eningens Förpligtelse^ jfr. herved Art, 20, af
hvis ikke aldeles tydelige Bestemmelser i alt
Fald saa meget fremgaar, åt et Medlems An¬
svar kan begraenses til en bestemt Sura,
medens Art. 19 synes åt opstille som den
ssedvanlige Ordning*), åt Medlemmerne hsefte
*) Meningen kan dog ikke vsere åt fastsastte hvad
der skal gjselde i Mangel af anden Bestemmelse
i Vedteegterne, idet Mangel af en Bestemmelse
i disse om Gjaeldsansvarets Ordning — eller
om noget andet af de i Art. 7 opregnede
Punkter — efter denne Artikel medf0rer Stil
telsesaktens Ugyldighed; so i0vrigt om de her-
omhandlede Bestemmelser Mittermaier i Ze.il-
schrift fur (las qesammte Ilandelsrecht. XXIII. Beilaqe-
Jtefl. S. 199—201.
35
principaliter pro quota — ifald ikke andet er
bes tern t, efter lige Dele — og kun subsidiaert
in solidum.
Ilelge Art. 11 skal der paa Föreningens
Kontor feres en Protokol, hvori indfores:
Föreningens Yedtsegter, sanitlige Medlemmers,
Bestyrelsesmedlemmers og Tilsynsforendes
Navne, Tiden, da Indtraeden, Udtrseden eller
Udelukkelse floder Sted, framdeles Storrel-
sen af de Belob, som af hvert Medlem ere
indbetalte eller som ere barn tilbagebetalte,
og endelig for de udenfor Selskabets Hjemsteds-
kommune bosatte Medlemmers Yedkommende
Opgivende af et Bosted i Kommunen, idet de
i manglende Fald i Forhold til Tredjemand
betragtes som havende opgivet Föreningens
Kontor som Bosted. Den ommeldte Protokol,
der skal feres fra Dag til Dag, skal der
i Kontortiden gives Alle og Enbver Adgang
til liden Betaling åt soge Oplysninger i, lige-
som Enbver mod Betaling kan faa Tidskrifter
af samme. 1 Art. 16 foreskrives Indlevering
af det aarlige llegnskab til Opbevaring ved
Retsskriverkontoret.
Ivaerkssettelsen af den befaledo Registre¬
ring og Offentliggjorelse af Föreningens Stif¬
telsesakt er efter Art. 6, 2det Led en Betin¬
gelse for Föreningens Tilvaerelse som juridisk
Person. Iovrigt bestemmerArtiklens IsteStykke
i Almindelighed, åt saalsenge Stiftelsesakten
eller en Förändring i samme eller en Besin¬
ning om Selskabets Fortssettelse ikke er behörigt
registrerat og bekjendtgjort, kan den ikke paå-
beraabes overfor Tredjemand. Saalasnge Stiftel¬
sesakten ikke er registrerat og offentliggjort,
luefte Bestyrelsesmedlemmerne personligt og so¬
lidarisk for de af dem eller efter deres Ordre i
Selskabets Navn sluttede Retshandler. — Er der
Strid imellem det Registret tilferte og det,
der findes optaget i den officielle Tidende, kan
ligesom efter Handelslovbogens Art. 29 kun
det, der findes i Tidenden, paaberaabes over¬
for Tredjemand, so Art. 6, 3dje Led.
For Ikke-Efterlevelse af Bestemmelserne
i Artt. 11 og 16 er Bodcansvar foreskrevet i
Art. 22.
Italien.
Den italienske Handelslovbog af 31te
Oktober 1882 *) stemmer i Henseende til Om-
raadet, hvori dens Bestemmelser om Firma
og Publicitetsforanstaltninger Ande Anvendelse,
forsaavidt med den franske og belgiske Lov,
som den ikke giver Regler om Enkeltmands
men kun om Handelssclskabers**) Forretnings-
navn og sammes Offentliggjorelse. Derimod
har den efter det af den tyske Handelslovbog
og de Love. der have fulgt denne, givne For-
billede udvidet sine Publicitetsforskrifter til åt
omfatte Prokuraforbold samt yderligere visse
andre Forhold, hvorom nedenfor.
*) Denne Lo? er traadt i Kraft den lste Januar
1883. Overgangsbestemmelser indelioldes i en
Kgl. Anordning af 14de December 1882.
**) Loven sondrer i Art. 76 mellem tre Arter af Han-
delsselskaber: la societet in Home colleltivo, la societet
in accomandita (herunderKommanditaktieselskabet)
og la societet anamma, hvilket sidstnaevnte Selskab
bestemmes som det, vod Irvilket kun en bestemtKa-
pital hsefter for Selskabets Forpligtelser, medens
den enkelte Deltager kun er forpligtet for sin
Kvotadel eller sin Aktie — idet det altsaa ikke
(saaledes som Tilfseldet er efter de andre oven-
for omtalte Love) gjdres til npdvendigt Moment
i Begrebet, åt Selskabskapitalen er delt i Aktier
(Aktiedelel, hver lydende paa et bestemt Belob.
Ycd Siden Deraf taler Loven om societet coopera¬
tion, men disse lader den, paa samme Maade
som den franske Lovgivning, alt eftersom Del-
tagerne alle häfte personligt og in solidum for
Selskabsgjselden, eller Nogles eller Samtliges
Ansvar er begrsenset, gaa ind under de hen-
lioldsvis for ansvarlige Selskaber, Kommandit-
selskaber og anonyme Selskaber givne For¬
skrifter, forsaavidt ikke i enkelte Retninger
ssei-lige Bestemmelser ere givne (so Art. 219).
Hvorvidt et Selskab er et Handelsselskab,
afhamger af, om det driver Forretninger, som
falde ind under Opregningen i Lovens Artt. 3 ff.,
se Art. 76. Paa Selskaber med Aktiekapital
Ande Lovens Publicitetsforskrifter og Firma¬
regler Anvendelse, uanset åt Gjenstanden for
et saadant Selskabs Virksomhed ikke er Han-
delsforretninger (so Art. 229).
Paa gjensidige Forsikringsforeninger Ande
ifplge Art. 242 de for anonyme Selskabers Yed¬
kommende givne Bestemmelser om Offentliggjo-
relse af Stiftelsesakten (Statuterne) og Foran-
dringer i denne samt af den aarlige Balance
Anvendelse.
Om udenlandske Selskaber, der drive Virk¬
somhed i Italien, indelioldes Bestemmelser i
Artt. 230—32,
5*
36
Hvad atigaar Lovens Bestemmelser om
Firma, stemmer deres Imlhold ganske med
den belgiske Lov, se Ålit. 77, 105 og Hd;
dog synes den ikke som denne sidstnsevnte
Lov åt hjemle Adgang til, til et Kommandit-
aktieselskabs Personfirma (ragione sociale) åt
fojé nogen yderligere Betegnelse, so Art 77
Iste Stykke sammenh. med Art. 114, 2det
Stykke. I Art. 104 bär Loven derhos efter
den franske og belgiske Lovs Forbillede paa-
budt Angivelse af Selskabcts Beskaffenhed i de
fra det udgaaende Udfrerdigelser, jfr. ogsaa Art.
221, 4de Stykke om, åt for ^kooperativ))1- Sel-
skabers Yedkommende deres Egenskab af saa-
danne skal vaere tydcligt angiven. Ligesom den
belgiske Lov har den ikke indskrsenket det om-
meldte Paabud til trykte og autograferedo Ud-
fserdigelser men har udtrykkeligt medtaget
skrevne Sägen, og nsevner sandigt ogsaa Breve
som indbefattede under Regien. Den anferte
Förskrift er derhos ikke som efter de naevnte
to Love indskrsenket til Aktieselskaber (ano¬
nyme Selskaber) og Kommanditselskaber paa
Aktier samt kooperative Foreninger men an-
gaar ethvert Slags Handelsselskab. Förliden
den nsevnte Angivelse forlanges derhos end-
videre Anforelse af Selskabets Hjemsted (la
sede). For Aktieselskabers og Kommandit-
aktieselskabers Yedkommende skal (ligesom
efter den franske Lov) Aktiekapitalen angives;
det Belob, . der anfores, skal vsere det, som
ifolge den sidst opgjorte Balance virkelig var
indbetalt, se Art. 101 2det Stykke. Overtrse-
delse af Forskrifterne i Art. 104 straffes med
Boder, se Art. 250. Er Selskabet under Likvi¬
dation, skal dette bemserkes i alle fra det ud¬
gaaende Udfserdigelser (ved Tilfojelse af Ordene
„e in liquiclasioneu), se Art. 198.
Hvad demant angaar Publicitetsforskrif-
terne, har den italienske Handelslov beholdt
Handelsregistret o: Selskabsregistret (se Art.
90 i. f.), hvortil den har fejet et Prokura-
register samt det i dens Art. 9 ommeldte
Register, hvorom nsermere nedenfor. Re¬
gistret foros ved enhver Handelsrets Skri¬
verkontor*). I visse Tilfselde foregaar Registre¬
*) Nsermere Regler om Registrenes Forelse, Ad¬
gang til åt sdge Oplysuing i samme, Indgivelse
af Anmeldelser m. v. indeholdes i et ved Kgl.
Adg. 27. Dec. 1882 stadfsestet Regolamenlo pa-
Vesecuzione del Codice di Commercio Artt. 1 tf.
ringen först efter en af Stedets almindelige
Ret efter forudgaaende Provelse afgiven Kjen-
delse, se Art. 91. De foreskrevne Avisbe-
kjendtgjorelser ske dels i de Blade, som paa
ethvert Stod bruges lil Indrykkelse af retslige
Bekjendtgjorelser, dels, forsaavidt angaar ano¬
nyme Selskaber, Kommanditaktieselskaber og
kooperative Foreninger tillige i et saerligt, ved
offentlig Föranstaltning udgivet Blad, il Bollet-
tino ufficiale dclle societä per asioni, jfr. naer-
mere nedenfor. Ved Siden af Avisbekjendt-
gjorelserne har Loven bibeholdt Bekjendtgjo-
relsen ved Opslag i vedkommende Rots Lo¬
kale in. fl. Steder.
For a n s v a r 1 i g t og a 1 m i n d e 1 i g t
Kommanditselskabs Yedkommende re-
gistreres et Uddrag af Selskabskontraklen.
Uddraget skal, naar Kontrakten er oprettet
eller vedtagen for Notarius, vaere underskrevet
af denne, og i andet Fald af samtlige Del-
tagere, hvis Underskrifter maa vaere notari-
aliter bekraeftede, og skal indeholde Öpp¬
ning om folgende Punkter (Art. 90 smil. in.
Art. 88):
1. samtlige Deltageres (altsaa ogsaa Kom-
manditisternes) fulde Navn og Bopiel;
2. Selskabets Firma og Hjemsted;
3. hvem af Deltagerne der liave Signatur;
4. Gjenstanden for Selskabets Virksomhed,
den Andel, som enhver af Deltagerne
indskyder i rede Penge, udestaaende
Fordringer eller andre Formuesgjenstande,
den Vserdi, hvortil disse sidste ere an¬
satte, og hvorledes Ansrettelsen er sket;
5. enhver Deltagers Andel i Forretningens
Udbytte og i de Tab, som lides, samt
6. Dagen for Selskabets Begyndelse og Ophor.
Uddraget skal vaere indleveret paa ved¬
kommende Retsskriverkontor inden 14 Dage
efter Kontraktens Oprettelse.
For anonyme Selskabers og Kom-
manditaktieselskabers Vedkommenderegi-
streres Stiftelsesakten (eventuel! ved Siden
heraf yderligere Statuterne, nemlig forsaavidt
disse ikke allerede indeholdes i Stiftelsesakten,
jfr. Artt. 89 og 128 tf) i sin Helhed, se
(Art. 91. Registreringen sker i Henhold til en
iformelig Kjendelse, som afgives af Stedets
almindelige Ret (il tribunal civile) — til
hvis Retsskriverkontor de paagjseldende Akt-
stykker skulle indleveres inden 14 Dage efter
Selskabets Oprettelse — efter åt denne har
forvisset sig om, åt de i Loven foreskrevne
37
Betingelser for Opreltelse af et Selskab af
den paagjseldende Art ere tilstede, og efter åt
der har vseret givet den offentlige Anklage-
myndighed Lejlighed til åt udtale sig (Art. 9 1).
I Stiftelsesakten (eller Statuterne) skal inde-
lioldes Bestemmelser om folgende Punkter
(Art. 89):
1. Selskabets saavelsom dels enkelte Afdo-
lingers og Agenturers Navn og Snede;
2. Gjenstanden for dets Virksomhed;
3. Storreisen af den tegnede Kapital, og
hvor meget af samme der er indbetalt;
4. Deltagernes Navne og Bogsele eller, for-
saavidt Selskabskapitalen er fordelt paa
Aktier, Aktiernes Antal og Paalydende
med Angivelse af, om de lyde paa Navn
eller paa Ihsendehaveren, og om de, der
lyde paa Navn, kunne gaa over til åt
lyde paa Ihaendehaveren og omvendt, samt
Storreisen af de Indbetalinger, som endnu
skulle gjores af Deltagerne eller Aktio-
nsererne, og Forfaldstidon for samme;
5. Vserdien af de Indskud, som bestaa i
andet end rede Penge;
G. Reglerne for Balancens Opgjorelse og
Udbyttets Beregning og Fordeling;
7. de somlige Fordele eller Roltigheder, som
ere tilstaaede Stifterne;
8. Bestyrernes Antal og deres Rettigheder
og Pligter, med Angivelse af, hvilke af
dem der ere bemyndigede til åt under-
skrive i Selskabets Navn, samt, forsaavidt
Talen er om et Kommanditselskab paa
Aktier, de ansvarlige Deltageres fulde
Navn og Bopsel;
9. Antallet af Tilsynsforende;
1 0. de Afvigelser, som maatte va;re vedtagne
fra de i Artt. 156 til 158 givne Be¬
stemmelser om Udstraekningen af General¬
församlingens Myndighed og Betingelserne
for dens Beslutningers Gyldighed og for
Udovelsen åt Stemmeret;
11. Tiden for Selskabets Begyndelse og Opher.
Ved Siden lieraf skal Selskabets Stiftelses¬
akt vsere bilagt med de Dokumenter, som inde-
holde Deltagernes (Aktietegnernes) Under¬
skrifter, samt Bevis for, åt den förste Indbe-
taling paa Aktiekapitalen — ifelge Art. 131
i Regien mindst 30 p. c. — i Overensstem-
melse med Bestemmelserne i Art. 133 er
deponeret i en af de der nsevnte offentlige
Kasser,
Vedtsegterne for en kooperativ För¬
ening skulle förliden de Bestemmelser, der
efter det Ovcnstaaende ere foreskrevne for
det Slags Selskabers Vedkommende, i Lighed
med hvilket en saadan Förening i det enkelte
Tilfselde er ordnet, endvidere indeholde Be¬
stemmelser om folgende Punkter (Art 220);
1. Betingelserne for Optagelse af nye Med-
lemmer samt Tiden og Maaden, paa
hvilken disses Bidrag skulle erlsegges;
2. Betingelserne for Udtrsedelse og Udeluk-
kelse af Föreningen og
3. Maaden, hvorpaa Generalförsamlingens
Sammenkaldclse skal ske, samt de Blade,
livori de fra Föreningen udgaaende Bc-
kjendtgjorelser skulle indrykkes.
Med Hensyn til Vedtiegternes Offentlig-
gjorelse ere det heromhandlede Slags Selskaber
ifolge Art. 221 i det hele undergivne de om
anonyme Selskaber givne Regler; Ollentlig-
gjerelsen sker for deres Vedkommende gebyr-
frit.
Ved Siden af åt saaledes efter Omstsendig-
hederne enten Stiftelsesakten eller det i Art.
90 ommeldte Uddrag af denne skal indfores
i Selskabsregistret, skal derhos, som alt tid-
ligere berört, henholdsvis Stiftelsesakten eller
det nievnte Uddrag opslaas dels i vedkommende
Handelsrets Lokale dels paa Raadhuset {la
rasa comunalc) i den Kommune, hvor Sel¬
skabets Saede er, dels endelig paa den nser-
meste Börs (Artt. 90 og 91). Fremdeles
skal henholdsvis det nysnsevnte Uddrag eller —
for anonyme Selskabers og Kommanditaktie-
selskabers Vedkommende — et Uddrag, der
indeholder de i Art. 89 ommeldte Oplys-
ninger*) indrykkes i de Blade, som paa det
paagjaeldende Sted ere bestemte til Optagelse
af retslige Bekjendtgjorelser. Indrykkelsen
sker ved de ansvarlige Deltageres eller ved¬
kommende Bestyrelses egen Föranstaltning og
skal vsere ivserksat inden en Maaned, regnet
henholdsvis fra Indleveringen af det i Art. 90
omhandlede Uddrag eller fra Afgivelsen af
den i Art. 91 ommeldte Kjendelse (se Artt.
93 og 94. — Ved Siden lieraf skal ifolge
Art. 95 ethvert anonymt Selskabs eller Kom-
*) Er Talen om eu kooperativ Förening, maa
aabenbart de i Art. 220 ommeldte Punkter med¬
tages, ihvorvel saadant iltke udtrykkelig er sagt.
38
manditaktieselskabs Stiftelsesakt i sin Helhed
tilligemed samtlig^ do ved dens Indlevering
til Kegistrering medfulgte Bilag indrykkes i
il JBollettino ufficiale delle societä per asioni*) ;
den nsermere Fremgangsmaade herm ed er ikke
fastsat ved Loven, der henviser Ordningen
hcraf til en kongelig Anordning**).
Den anordnede Kegistrering og Opslag
sker paa det Stod (henholdsvis Ketskreds og
Kommune), hvor vedkommende Selskab har
sit Sade (Allt. 90 og 91). Oprettes der,
enten fra förste Fjerd af eller senere, Agen¬
turer (rapprescntanse) udenfor den Ketskreds,
hvor Selskahets Hovedkontor eller andre For-
retningsafdelingcr (stabilimen'i) ***) findes, skal
den Bemyndigelse, der er meddelt Bestyreren
af vedkommende Agentur, registreres og op-
slaas i denne Kreds. Oprctter et anonymt
Selskab eller Kommanditaktieselskab en ny
Filial eller et nyt Agentur, vaere sig i Ind-
landet eller i Udlandet, skal et Uddrag af
Beslutningen om sammes Oprettelse indleveres
til Registrering og Opslag ved Handelsretten
saavcl i den Kreds, hvor Selskabet har sit
Säde, som (i forstnaevnte Tilfselde) ogsaa i
den, hvor Filialen eller Agenturet findes
(Art 92).
Hvor der saaledes findes flere Forretnings-
afdelingcr eller er oprettet et eller flere Agen¬
turer, skal den i Art. 93 for ansvarlige og
simple Kommanditsolskabers Vedkommende
anordnede Avisbekjendtgjorelse, i Tilfselde åt
ikke samme Blad bruges til Indrykkelso af
retslige Bekjendtgjorelser for alle de paagjsel-
*) Ifplge den ovcnanfVfrte Bcstemmelse i Art. 221
bliver ogsaa enhver kooperativ Förenings Stif-
selsesakt åt offentliggj0re paa denne Maade.
**) Bestemmelser om Udgivelsen af det nsevnte Blad
samt om Fremgangsmaaden med Indrylckelse af
Bekjendtgjorelser i samme in. v. indeholdes i
liegolamento ptr Vesecuzione del Codice di Commcrcio
hvit. 52—54, af livis Regler her blot skal frem-
hseves, åt Bladet udkommer mindst en Gång
ugentligt, og åt Exemplarer af samme sendes
til Opbevaring ved samtlige Domstole, Handels-
kamre og Btfrser, for sammesteds åt vsere til
Eftersyn for alle og enhver.
***) Åt eu Anmeldelse man ske der, hvor en Filial
er oprettet,,.er ikke udtrykkeligt sagt, men er
aabenbart forndsat saavel i Bestemmelsen i Art.
92, läte Stykke, som i Art. 232, 2det og Sdje
Stykke.
dende Steders Vedkommende, ske i alle de
vedkommende Blade; for anonyme Selskabers
og Kommanditaktieselskabers Vedkommende
forlanges derimod, foruden Bebjendtgjerelsen i
Bollcttino ufficiale, kun Bekjendtgjorelse der,
hvor Selskahets (Föreningens) Hovedkontor
findes (Artt. 91 og 95).
De samme Regler, som saaledes Ande
Anvendelse med Honsyn til den oprindoligo
Kontrakt, komme ifolge Art. 96 til Anven¬
delse med Hensyn til senere Forandringer i
samme. Er Talen om anständigt Selskab
eller almindeligt Kommanditselskab, gjadder
dette med Hensyn til enhver Förändring i
Deltagernes Personer, Udtrsedelse af Deltagere
eller Udelukkelse af saadanne, Förändring af
Selskahets Firma eller Hjemsted eller af
Gjenstanden for dets Virksomhed eller i Hen-
seende til, hvem af Deltagerne der ere be-
myndigede til åt underskrive i Selskahets Navn,
fremdeles med Hensyn til Nedstettel.se eller
Forogelse af Selskahets Kapital, Selskahets
(flåsning forinden den i saa Henseende i
Selskabskontrakten fastsatte Tid, dets Fort-
smttelse udover dette Tidspunkt samt dets
Sammensmeltning" med et andet Selskab, se
Art 96, Iste Led, jfr. Art 194. For
anonyme Selskabers og Kommanditaktieselska¬
bers Vedkommende skal enhver Beslutning om
noget af de nys ntevnte Punkter, eller livor-
ved der i övrigt gjores Förändring i Stiftel¬
sesakten (Statuterne), registreres og offentlig-
gjores paa den for denne foreskrevne Maade;
navnlig bliver ogsaa enhver saadan Beslutning
paa samme Maade som Stiftelsesakten åt
indlevere til den almindelige Ket, for åt Be-
stemmelse kan tages om, hvorvidt Kegistrering
in. v. kan foregaa, se Art. 96, 2det Led,
jfr. Art. 194; se fremdeles Art. 172 om
Indlevering af Beslutninger om Udstedelse af
Obligationer.
Medlemmerne af et anonymt Selskabs
eller en Förenings Bestyrelse skulle ifolge
Art. 139, jfr. Art. 221, inden 3 Dage, efter¬
åt de have faaet Underretning om deres
Valg, anmelde samme paa vedkommende
Handelsrets Skriverkontor; Anmeldelsen skal
af dem underskrives i Retsskriverens Over-
vserelse eller indleveres i behörigt bekrseftet
Form.
I Lighed med den belgiske og den
ungarske Lov föreskriver Loven for anonyme
so
Selskabers og Kommanditaktieselskabers samt
kooperative Foreningers Vedkommende Offent-
liggjorelse af den aarlige Balan ce*), so Art.
180, jfr. Art. 221, kvorefter en Gjenpart af
denne inden 10 Båge, efter åt den af Gene¬
ralförsamlingen er godkjendt, tilligemed den
af Tilsynsraadet (i sinäaci) afgivne Beretning
samt Protokollen over den Generalförsamling,
bvor Godkjendelsen er sket, skal indleveres
til vedkommende Handelsret, for åt derom kan
gjores Antegning i Selskabsregistret, hvorhos
Balancen bliver åt offentliggjore i Overens-
stemmelse med Bestemmelserne i Artt. 94
og 95. I Förbindelse med Aarsbalancen skal,
ligesom efter don belgiske Lov, offentliggjeres
en Meddelelse om Aktiekapitalens Tilstand
(la situasione delle asioni), hvori skal inde-
boldes Oplysning om de sköte Indbetalinger,
om Anfallet af de Aktier, med Hensyn til
hvilke vedkommende Aktionserer i Överens-
stemmelse med Art. 168 have forbrudt deres
Ket som Felge af Undladelse af åt gjere de
skyldige Indbetalinger, og som ikke paa ny
ere satte i Cirkulation, samt om, bvor meget
der paa saadanne Aktier er indbetalt, so Art
167, jfr. ligeledes Art. 2 15 om Ofifentliggjerelse
af Balance, medens et Selskab af den om-
handlede Art er under Likvidation. For visse
Selskabers Vedkommende (le societet, clio hanno
per principal oggetto Vesercmo del credit»)
skal ifolge Art. 177 til vedkommende Han¬
delsret indleveres maanedlig Statusoversigt,
indrettet efter et foreskrevet Skema. — For
saadanne kooperative Foreningers Vedkommende,
som have Medlemmer med ubegranset An-
svarligked, skal ifolge Art. 223 ved Udgangen
af hvert Kvartal sammesteds indleveres en
Fortegnelse, der udviser, hvilke fuldt ansvar¬
ig Medlemmer der henholdsvis i Kvartalets
Lob ere indtraadte i eller udtraadte af För¬
eningen, eller ere forblevne i den fra tidligere
Kvartaler, med Angivelse af Enhvers fulde
Navn og Bopsel. Henne Fortegnelse, der skal
vaere underskreven af Bestyrelse^ henligger
paa ltetsskriverkontoret til Eftersyn for Alle
og Enhver.
*) För AssuranceselskabCrs Vedkommende skal
denne vsere indrettet efter ct foreskrevet Skema,
se Art. 177, gdet Stykke, og det ovenanf. Ud-
forelsesreglement Art. 62,
Naar et Selskab er kommet under Likvi¬
dation, skal Registrering, Opslag og Bekjendt-
gjorelse ske om Likvidatorernes Udnaevnelse
saavelsom om de Forandringer, der senere
maatle indtrsedo i Likvidatorernes Personer,
se Art. 197, kvorefter det paahviler Likvida-
torerne åt foranstalte det Fornodne i saa
Henseende.
Naar der tages Försummelse med Ind-
leveringen af et anonymt Selskabs eller Ivom-
manditaktieselskabs Stiftelsesakt eller senere
Beslutninger, hvorved der gjores Forandringer
i denne, eller den aarlige Balance eller den
i visse Tilfselde paabudte maanedlige Status¬
oversigt, kan der overfor Enhver af dem,
hvem det paahviler åt sarge for Indleveringen,
bringes Tvangsmulkter i Anvendelse (se Art.
248). Saafremt Bestyrerne for en kooperativ
Förening ikke indlevere den befalede Kvartals-
fortegnelse, anses de med Boder (Art. 249).
I Art, 247 Nr. 1 fastssettes Sträf for Be-
styrere og andre, som afgive vitterlig urig-
tige Balancer m. v. — I Förbindelse her¬
med kan bemserkes, åt Art. 97 har aab-
net enhver Deltager i et Selskab Adgang
til åt ivserkssette den foreskrevne Indlevering
samt Indrykkelse i vedkommende Avis af
Selskabskontrakten eller senere Vedtagelser om
Forandringer i denne, ligesom det ogsaa
staar den enkelte Deltager aabent åt sagsoge
Selskabets Bestyrere til åt foretage det For¬
nodne i saa Henseende.
Hvad endelig angaar de civilretlige Virk¬
ninger af, åt den foreskrevne Offentliggjorelse
undlades, bestemmes i Art. 98, åt saalsenge
Bestemmelserne i Artt. 90, 91 og 93 til 95 ikke
ere efterkomne, er et Selskab ikke lovligt stiftet,
og åt indtil da samtlige Deltagere, Stiftere
Cpromotion) og Bestyrere saavelsom Enhver,
der optrseder i Selskabets Navn, paadrage sig
ubegrsenset og solidarisk Ansvar for samtlige
indgaaede Förpligtelse!-. Det udtales derhos
i Art. 99, åt Manglen af Offentliggjorelse af
Selskabskontrakten for ansvarlige og alminde-
lige Kommanditselskabers Vedkommende med-
forer, åt Enhver af Deltagerne er berettiget
til åt fordre Forholdet bsevet; Virkningerne
af Oplosningen regnes fra det öjeblik, da
Paastand om Forholdets Ophsevelse fremssettes
fra en Deltagers Side; derimod kan Manglen
af Offentliggjorelse ikke gjores gjseldende mod
40
Tredjemand*), so Artiklens Iste, 2det og
3dje Slykke. För anonyme Selskabers og Kom-
manditaktieselskabers Vedkommende bestemmes
det i Artiklens sidste Stykke, åt naar der er
hengaaet 3 Maaneder efter det i Art. 91 an¬
givne Tidspunkt, uden åt den der foreskrevne
Indlevering af Stiftelsesakten er sket, ere I
Aktietegnerne loste fra deres Förpligtelse!'.
Forandringer i en Selskabskontrakt (Sta¬
tuter) ere ifolge Art. 100 uden Virkning,
saaltenge de ikke ere registrerede og kundgjorte
i Overensstemmelse med Art. 96; dette gjrelder
ifolge Arliklen for ethvert Slags Selskaber.
Med Hensyn til Virkningen af en ivserk-
sat Registrering og videre Offentliggjorelse,
bestemmes i Art. 103, åt et Selskabs Op-
losning forinden det i saa Henseende i Sel-
skabskontrakten fastsatte Tidspunkt ikke faar
Virkning i Forhold til Tredjemand, forend der
er hengaaet en Maaned, efteråt Beslutningen
om Oplosningen er bragt til offentlig Kund-
skab. 1 andre Tilfadde synes Offentliggjorelsen
åt faa Virkning strax.
Hvorvidt en paa behörig Maade publiceret
Bestemmelse i en Selskabskontrakt, hvorved
der gjores Indskrankning i den de ansvar¬
ig Deltagere i et ansvarligt eller Komman-
ditselskab tilkommende Signaturret, derved
faar bindende Virkning i Forhold til Tredje¬
mand, er ikke udtrykkeligt, udtalt. Uerimod
synes det åt fremgaa af Loven, åt Indskraenk-
ninger vilkaarligt kunne gjores i et anonymt
Selskabs Bestyrelses Bemyndigelse til åt for-
pligte Selskabet, se Art, 122, livor det hedder,
åt Bestyrerne ikke kunne foretage andre
Operationer end saadanne, som have udtryk-
kelig Hjemmel i Stiftelsesakten, jfr. Art. 89
Nr. 8, og åt de i Overtrredelsestilfselde hrefte
saavel overfor Tredjemand som overfor Sel¬
skabet**). — Indskraenkninger i det de ansvar-
lige Deltagere i et ansvarligt eller Kommandit-
selskab paahvilende solidariske Ansvar — der
*) Loven undtagei' ikke — i alt Fakt ikke ud-
trykkeligt — det Tilfadde, åt Tredjemand var
bekjendt med, åt en Deltager kun skuldc hseftc
som Kommanditist, jfr. derimod den tyske Han-
delslovs Art. 163 og de andre Love, som have
optaget dennes Bestemmelse.
**) Om, åt der ligeledes mod bindende Virkning
kan gjpres Indskraenkninger i den en Prokurist
tillagte Bemyndigelse, se nedenfor.
ligesom efter den schweiziske og den belgiske
Lovgivning kun er subsidisert — kunne ikke
gjores, se Art, 76, jfr Artt. 106 og 116,
jfr. ligeledes Art. 78 med Hensyn til senerc
indtrsedende Deltageres Ansvar for Selskabs-
gjselden.
Som alt ovenfor berört, har den italienske
Lov foruden Selskabsregisteret paabudt Forel-
sen af et Prokuraregister, i hvilket enhver ud-
trykkelig Fuldmagt, der af en Handlende —
Fnkeltmand eller Selskab — meddeles Nogen
som Prokurist (institorc)*), skal indfores, se
Art. 369. Registret fores ligesom Selskabs-
registret af enhver Handelsrets Skriverkontor.
Anmeldelsen sker til Rutten i den Kreds, i
hvilken Vedkommende skal fungere som Pro¬
kurist. Fuldmagten skal, foruden åt indregi-
streres, opslaas paa de samme Steder, som
foreskrevet i Artt. 90 o. tf. med Hensyn til
de her omhandlede Aktstykker, hvorhos ct
Uddrag af samme ved Retsskriverens Föran¬
staltning skal indrykkes i det Blad, som paa
det paagjseldende Sted bruges til Indrykkelse
af retslige Bekjendtgjorelser. Virkningen af,
åt disse Forskrifter ikke iagttages, er ifolge
Art. 369, sidste Stykke den, åt Omfanget af
Vedkommendes Bemyndigelse bliver åt be¬
dömare efter de i Art. 3 70 givne Bestem-
melser om Indholdet af en stiltiende mcddelt
Fuldmagt som Prokurist. Fn Fuldmagt af
sidstnsevnte Slags er ifolge den citerede Ar¬
tikel altid almindelig og omfatter enhver Rets-
handel, som en Forretning som den, til hvis
Forestaaelse den er meddelt, kan före med
sig, og kunne Indskraenkninger, der maatte
vsere tilfojede samme, ikke af Principalen
paaberaabes imod Tredjemand, medmindre
denne bevisligt har kjendt dem, da han kon-
traherede. Af disse Bestemmelser synes e con-
trario åt maatte sluttes, åt de Indskraonk-
ninger, der ere gjorte i en udtrykkelig og paa
behörig Maade publiceret Prokurafuldmagt, ere
bindende for Tredjemand. Tilbagekaldelse af
en udtrykkeligt meddelt Prokurafuldmagt skal,
*) Begrebet om Prokura har Lovens Art. 367
udelukkende bestemt efter den Virksomhed,
som er Vedkommende tildelt, idet det her
hedder: „É institore colui eko vienc preposto all’
esercizio del commercio del preponente nel luogo
dove quesli lo esercita o in luogo diverso.“
41
ifald denne er offentliggjort, publiceres paa
samme Maade (Art. 374).
I Lovens 1 ste Bog, Titel III er endelig
anordnet Publikation ved Indforelse i et lige-
ledes ved enliver Handelsrets Skriverkontor
fort Register samt ved Opslag paa de tidli-
gere nsevnte Steder dels af forskjellige Kjends-
gjerninger, der, udenfor hvad der folger af
Lovgivningens almindelige Regler om Myn¬
dighed og dermed beslsegtede Forhold, hjemle
eller betage en Person Ailvne til åt udeve
Nseringsdrift, dels af forskjellige Forhold, der
berorc eu Nteringsdrivendes segteskabelige
Formuosforhold, se Artt. 9, 10, 12, 13 og
15 samt 16 til 20.
England.
For den engelske Rets Vedkommende
indeholdes i the Companies Ad, 1862 (st.
25 og 26 Vict. c. 89) og de til denne sig
sluttende senere Love af 1 867 (st. 30 og 31
Vict. c. 131), 1877 (st. 40 og 41 Vict. c. 26),
1879 (st. 42 og 43 Vict. c. 76) og 1880 (st.
43 Vict. c. 19) — hvilke Love med et fselles
Navn citeres som »the Companies Ads, 1862
to 1880“ — indgaaende Forskrifter om Fo-
relsen af Registre, hvor Oplysning kan soges
om de i de nsevnte Love omhandlede Selskaber,
ligesom der ogsaa i disse Love indeholdes
visse Bostemmelser om Dannelsen af Forret-
ningsnavn. Ligeledes ere Forskrifter af samme
Art givne i forskjellige nyere Love om För¬
eningar i .ekonomiske og almennyttige Dje-
med, nemlig i the Building Societies Ad, 1874
med tilherende Tillsegslove af 1875 og
1877*), the Friendly Societies Ad, 1875
med Tillaagslove af 1876 og 1879**) og
*) Stat. 37 og 38 Vict. c. 42, 38 Vict. c. 9. og 10
og 41 Vict. C. 63 (the Building Societies Acta),
Disse Love angaa et Slags Kreditforeninger,
hvis Formaal er mod Sikkerhed i fast Ejendom
åt yde Medlemmerne Forstrsekninger, navnlig
til Opibrelse eller Erhvervelse af Vaaningshuse.
**) Stat. 38 og 39 Vict. c. 60, 39 og 40 Vict. c. 32
Og 42 Vict. C. 9 (the Friendly Societies Acts).
Disse Love omfatte förliden de saakaldte friendly
societies — hvorunder navnlig gaa Sygekasser,
Alderdomsforsdrgelseskasser, Begravelseskasser
tlie Industrial and President Societies Ad,
1876*). Derimod findes ingen Bestemmel-
ser i den ommeldte Henseende givne for
Enkeltmand, der driver Näring, ejholler for
Interessentskaber, der ikke bestaa af et
större Antal Deltagere. Udenfor de oven-
ntevnte Love fal de nemlig alle Selskaber eller
Foreninger, som bestaa af mindre end 7
Medlemmer, se the Conip. Ad 1862 sect. 6,
samt the Friendly Soc. Ad, 1875 sect. 11
Nr. 1 og the Industr. and Prov. Soc. Ad, 1876
sect. 7 Nr. 1 **). Og selv om Medlemstallet
er 7 eller derover, er Anmeldelsen til Regi¬
strering tildels ikkun fakultativ. Ifolge the
Pomp. Ad, 1862 er Förpligtelse til åt gjore
Anmeldelse i Overensstemmelse med denne
Lov ikkun***) paalagt 1) Selskaber paa mero
end 10 Deltagere, som ville drive Bankforret-
ninger og 2) Selskaber paa over 20 Deltagero,
og en hel Del andre lignende Foreninger —
endvidere 2) Kreaturforsikringsforeninger; 3)
veldsedige Foreninger (benevolent societies)-, 4) visse
Foreninger i selskabeligt Ojemed (ivorking men’s
elubs) og 5) specially authorized societies, o: For¬
eninger, dannede i et hvilketsomhelst andet 0je-
med, der af the Treasury maatte blive godkjendt
som et Formaal, der fortjener åt nyde godt af
de i Loven hjemlede Begunstigelser, se Lovens
sect, 8.
*) Stat. 39 og 40 Vict. c. 45. Denne Lov angaar
societies för carrying on any labour, träde, or handi-
craft, whether Wholesale er retail, ineluding the buying
and selling of land — herunder bl. a. Forbrugs-
og Produktionsforeninger — i hvilke intet Med¬
lems Andel i den fselles Kapital överstiger £ 200,
se sect. 6. Undtagelse fra denne Begrsensning er
dog gjort, forsaavidt en i Henhold til den om¬
meldte Lov registreret Förening optrseder som
Deltager i en anden lignende Förening. Om
de Begunstigelser i forskjellig Betning, som ere
tillagte saavel disse som de i förrige Rote
nsevnte Foreninger, se Loven af 1875 sect. 15
og Loven af 1876 sect. 11.
**) I the Building Societies Ad, 1874 findes dog ikke
det her naavnte Minimum fastsat, jfr. sect. 13,
hvor det hedder, åt any number of persons may
establish a society under tids ad, smil. m. sect. 17,
hvorefter Anmeldelsen til Registrering skal vsere
underskreven af mindst 3 Medlemmer.
***) Der bortses herved fra Bestemmelserne i Lovens
sect. 209, hvor det gj0res visse forinden Lovens
Emanation dannede Selskaber til Pligt åt lade
sig registrere i Overensstemmelse med samme.
I det hele taget ere de Bestemmelser, som sirligt
vedrgre saadanne asldre Selskaber, i det F0I-
gende forbigaaede.
6
42
som ville drive anden Nseringsvirksomhed
(any ether business flat has för its object the
acqvisition of garn by the company, association
or partner slip, or by the individuell members
thereof), se sect. 4. Derhos paahviler Anmel-
delsespligt i Henhold til den citerede Artikel
ikke saadanne Selskaber, som ere stiftede i
Henhold til andre Parlamentsakter eller en
konglig Bevilling (letters patent), ejheller Sel¬
skaber, som udove Bjsergvaerksdrift under den
for Tingruberne i Cornwall og Devon indrettede
saerlige Jurisdiktion. Paa den anden Side
kunne, med nogle naermere fastsatte Begraens-
ninger, de her nsevnte Selskaber registreres i
Overensstemmelse med Bestemmelserne i Gomp.
Ad, lid2, so dennes seett. 179 og 180 ff. I
Henhold hertil kunne t. Ex. navnlig ogsaa
Foreninger, som efter Gjenstanden for og
Omfanget af deres Virksomhed vilde kunne
lade sig registrera i Henhold til the Building
Societies Acts eller the Friendly Societies Avis
eller the Industrial and President Societies
Ad, 1876 istedet lierfor lade sig indregistrere
overensstemmende med Keglerne i the Com¬
panies Ads, se ogsaa st. 38 og 39 Vict. c.
RO sect. 24 Nr. 4 og st. 39 og 40 Yict.
c. 45 sect. 16 Nr. 4, samt Lindley.
A treatise on tlic law of partnership (2. Udg.
1867) S. 1433*). Endelig kan det bemier-
kes, åt Adgang til åt lade sig registrera i
Overensstemmelse med the Gompanies Ads
staar aaben ikke blot for Selskaber, der drive
Näring eller overhovedet virke i ekonomiske
•Oj em ed, men ogsaa for Foreninger med rent
ideelle Forman], se Gomp. Ad, 1862 sect. 6
jfr. sect. 21, og Gomp. Ad, 1867 sect. 23.
Registreringen af de i the Gompanies
Acta omhandlede Selskaber er överdragen til
sirligt dertil ansatte Embedsmamd (■registrars
of joint stock companies). Ifolge de Bestem-
*) Med Hciisyn til slige Foreningers Pligt til åt
lade sig registrere staar Sägen, saavidt ses,
således, åt de, naar de bestaa al over 20 Med-
lemmer eg ikke lade sig registrere i Overens¬
stemmelse med en af de ommeldte smidige Love,
skulle — forsaavidt Föreningens Ojemed i ålder
ind under Bestemmelsen i the Camp. Ad, 1862
sect. 4— lade sig registrere i Overensstemmelse
med the Companies Acts, idet de da ikke kunne
eiges åt vaere „formed in pursuance oj salm ether
ad of parlament1', jfr. dog ogsaa st. 37 og 38
Vict. c. 42 sect. 43.
meker, som i saa Henseende indeholdes i
Gomp. Ad, 1862 sect. 174, skal der i det
mindste findes ét Registreringskontor hen-
holdsvis i England, Skoband og Irland; men
i övrigt er the Höand of träde bomyndiget
til åt oprette saadanne Kontorer i saadant
Antal og paa saadanne Steder, som det Under
passende, og til åt ansaette saa mange Em-
bedsmsend og underordnede Funktionserer, som
det Under nodvendigt. Forholdet er for
Tiden det, åt der er ansat én Registrar (med
det fornodne underordnede Personale) i hvert
af de tro Lande, N;e amore Forskrifter om
Registrets Rörelse og Forretningsgangen kunne
fastsaettes af the Board of trade. Adgang
til åt gjore sig bekjendt med de under Regi¬
strator Bevaring vaerende Aktstykker staar,
mod Erlaeggelsen af et Gebyr, der ikke maa
overstige 1 Sh., aaben for Alle og Enhver,
ligesom Enhver mod Erlaeggelse af et nsermere
bestemt Gebyr kan begjaere sig meddelt en
Attest om en stedfunden Registrering af et
Seiskab saavelsom bekraeftet Afskrift eller Ex-
traktafskrift af et hvilketsomhelst ved Regi-
streringskontoret beroende Dokument.
Registreringen af de i the Building Socie¬
ties Acts, the Friendly Societies Ads og the
Industrial and President Societies Ad, 1876
omhandlede Foreninger er henlagt til saerlige
Registreringskontorer, af hvilke der ligeledes
findes ét i hvert af de tre Lande, se the
Friendly Soc. A. 1875 sect. 10 samt the
Build. Soc. Ad, 1874 sect, 3 og tlie 1. &
Pr. Soc. A. 1876 sect. 3. Registreringskon-
toret for England danner the central office
og forestaas af the chief registrar of friendly
societies, hvem en eller flere assistent registrars
kunne tilforordnes; Registreringskontorerne i
Skotland og Irland forestaas liver åt en
assistent registrar, der vel er underordnet the
chief registrar, men i övrigt for det paagj »blende
Lands Vedkommende, paa samme Maade som
Sidstnaevnte for Englands Vedkommende, selv-
stsendigt udover de Funktioner og den Myndig¬
hed, som i Loven er tillagt the registrar.*).
*) Af de keromhandlede Embedsmamd, der alle
udnrevnes af the Treasurij, skulle navnlig the chief
registrar og de to assistant registrars, som forestaa
Registreringskontorerne i Skotland og Irland,
liave juridisk Uddannelse. Det kan i0vrigt be-
maerkes, åt de ommeldte Kontorers Virksomhed
ikke indskraenker sig til Porelsen af Registre,
43
Ved Loven af 1875 sect. 38 og Loven af
1876 sect. 23 er det overladt the Treasury
åt trseffe nsermere Bestemmelser om Regi-
strenes Indretning og Forretningsgangen ved
Registreringskontorerne m. v. samt om de de
paagjaeldende Embedsmsend paahvilende For-
retninger, dog åt de Bestemmelser, som i saa
Henseende af the Treasury anordnes, blive
åt forelsegge Parlamentet, jfr, ogsaa forst-
nsevnte Lovs sect. 14 Nr. 6 og sidstnsevnte
Lovs sect. 10 Nr. 6, hvorefter the chief
regiskar synes åt kunne give visse alminde-
lige Förskrifter for Fremgangsmaaden ved Re¬
gistreringen. Registreringen af de under
the Friendly Societies Acts horende Foreninger
sker i Regien gebyrfrit, se Lov 187 5 sect. 36.
I L. 1875 seett. 11 Nr. 8, 12 Nr. 4, 13
Nr. 3 og 29 Nr. 5 og L. 1876 seett. 7 Nr. 8,
8 Nr. 4 og 9 Nr. 3 indeholdes Bestemmel¬
ser om Paaanke til Domstolene af Begistrar’s
Afgjorelser, hvorved han nsegter åt foretage en
i Henhold til de nsevnte Love begjsert Regi¬
strering af en Förenings Vedtsegter eller Foran-
dringer i samme, eller hvorved lian tager Be-
stemmelse om en Förenings Udslettelse eller
Suspension (se nedenfor)*).
Forinden der gaas over til åt fremstille
de nrermere Regler om de Anmeldelser, som
skulle indgives til Registreringskontorerne,
samt om Registreringens Betjening, skal
gjores nogle Bemeerkninger om de Regler,
der efter engelsk Ret gjselde med Hensyn til
Benyttelsen af Firma.
Som alt ovenfor berört, findes udtrykke-
lige Lovbestemmelser herom kun givne, for-
saavidt angaar de under de ovenomhandlede
bvoraf Oplysninger kunne faas om en Förenings
Forhold, og hvad dermed mermest staar i För¬
bindelse, men åt der ved Siden heraf til dem
og navnlig til Centralkontoret er lienlagt en
temmelig omfattende Virksomlied, sigtende dels
til ved Insamling og Bearbejdelse af statistisk
Materiale og paa anden Maade åt yde visse
Klasser af Foreninger Vejledning til Indret-
ningen af deres Drift, dels til i paakommende
Tilflelde åt yde sagkyndig Bistånd til Undersd-
gelse af en Förenings Forhold. Til Udfdrelsen
af deslige Forretninger er ved Centralkontoret
ansat det fornddne Personal.
*) Jfr. ligeledes the Comp. Ad, 1880 sect. 7 Nr. 5 om
Paaanke af Udslettelser foretagne af the Regissör
of joint stock companies.
Love faldende Selskaber (Companies) og For¬
eninger, hvorimod deslige Forskrifter ganske
mangle, hvor Talen er om Enkeltmand og ikke
registrerede Selskaber eller Foreninger. Det
ses nu under Lovgivningens Tavshed i saa
Henseende åt vte ro antaget, åt der ikke er
noget til Hinder for, åt en Person driver
Forretning under et Navn, som ikke er
hans eget. Navnlig anses det saaledes ogsaa
tilstedeligt, åt et Interessentskabsfirma ved-
blivende fores uforandret, efter åt en Deltager,
hvis Navn findes i Firmaet, er afgaaet ved
Doden, se Lindleys ovenanforte Vterk S.
179—80, jfr. S. 845—47, hvor det om-
tales, åt den Paagjteldendes Arvinger paa den
anden Side kunne modsset fe sig, åt de efter-
levende Deltagere uden Affindelse med dem
vedblivende före det tidligere Firma, idet
dette (som indbefattet under Forretningens
good-ivill) udgjor en Del af dennes Aktiver
og derför af dem eventuelt kan krseves reali-
seret, for åt de kunne faa deres Del af
Provenuet, samt åt tilsvarende Regler gjtelde,
naar et Interessentskab paa anden Maade
oploses, jfr. ogsaa S. 1026 og 1096.
Bortset fra eu enkelt Undtagelse, som her er
uden videre Interesse*), antages der heller
ikke åt vane noget i Vejen for, åt Enkelt¬
mand forer et Firma, der antyder et Inter-
essentskabsforhold (A & Co., A & B, A, B,
C & Co.), eller omvendt for, åt flere Per¬
soner drive Forretning i Fsellesskab under
en Enkelts, Deltagers eller Ikke-Deltagers,
Navn, se sammesteds S. 346. Ej heller
anses det utilstedeligt, åt et almindeligt an¬
svarig! Selskab {partnerslup) bruger et Real-
firma, i alt Fald ikke, naar dettes Indhold
ikke nodvendigvis giver Selskabet Udseende
af åt vaere et incorporated lody (jfr. nedenfor),
se anf. V. S. 180 og 212. Paa den anden
Side maa ved det anforte mserkes, åt Enhver,
hvis Navn med hans Minde findes i et Firma,
bliver personligt ansvarig for vedkommende
Forretnings Forpligtelser ifolge den Grundsset-
ning, åt man kommer til åt hsefte som an¬
svarig Deltager (partner) „by holding one solf
out as a partner11; dette gjålder saaledes,
naar en udtraadt Interessent tilsteder, åt hans
Navn vedblivende indeholdes i Selskabets
*) Lindley S. 188-89.
44
Firma, se Lindley S. 414—15, jfr. S.
50 ff. og S. 102, jfr. dog C hit ty, A trea-
tise on the law of contrads (lOdeUdg. 1876),
S. 217—18 med Hensyn til det Tilfselde, åt
Tredjemand har vaeret vidende om, åt den,
hvis Navn saaledes er brugt, i Virkeligheden
ikke var Deltager.
Det anses ikke som almindelig Kegel
for ulovligt åt drive Forretning under et
Navn, som allerede föres af en anden Forret¬
ning. Noget andet er, åt Brugen af en Andens
Forretningsnavn efter Omsteendighederne vil
kunne komme i Strid med Lovgivningen om
Beskyttelse for Varemaerker, se Lindley
S. 212 og 180.
Hvad dernaest angaar de Selskaber, som
falde ind under the Companies Acts, maa
som herhenhorende Förskrifter for det förste
naevnes Bestemmelserne i C. A., 1862 seett.
8 og 9, hvorefter Forretningsnavnet for ethvert
Selskab, hvor Deltagerne ikke haefte for Sel-
skabots Förpligtelse!' med deres hele Formue,
skal ende med Ordet limited.*) Dog kan der
af Board of trade meddeles Dispensation fra
denne Förskrift for saadanne Selskabers eller
Foreningers Vedkommende, som ere stiftede
til Fremme af ideelle og almennyttige For¬
maal {för the purpose of promoting commerce,
art, science, religion, charity, or any other
useful object), og ved hvilke intet Udbytte
skal fordeles mellem Medlemmerne, se Comp.
Ad, 1867 sect. 23. I Förbindelse hermed
maa naevnes sidstnaevnte Lovs sect. 10, hvor¬
efter der, naar der ifelge en derom vedtagen
Generalforsamlingsbeslutning sker en Nedsaet-
telse af et Aktieselskabs Kapital under den
ved dets Stiftelse fastsatte Storrelse, skal som
de to sidste Ord i dets Firma tilfoies dette
Ordene and reduced, hvilken Tilfojning skal
bibeholdes i et saadant Tidsrum, som be-
stemmes af den Ket, som har åt stadfaeste
Nedsaeltelsen, jfr. dog the Companies Ad, 1877
seett. 4 og 5 om nogle Undtagelser fra denne
Bestemmelse. Afset fra de nysanferte Be-
graensninger have the Companies Acts ikke
givet nogen naermere Förskrift om Forret-
ningsnavnets Dannelse; navnlig er det heller
ikke for noget af de under samme horende
*) Jfr. ogsaa med Hensyn til seldre Selskaber, som
registreres i Ilenliold til Loven af 1862, dennes
seett. 183 Nr. 3 og 190.
Selskaber foreskrevet, åt de skulle have Real-
firma. Derimod bestemmes i Loven af 1862
sect. 20, åt intet Selskab maa registreres under
samme Forretningsnavn, under hvilket et andet
Selskab tidligere er registreret, eller under et
Navn, der ligner dette saa meget, åt Fejl-
tagelse derved kan forudsaettes åt ville afsted-
kommes, medmindre det sidstnmvnte Selskab
er i Faerd med åt oploses og derhos giver
sit Samtykke til Antagelsen af det paagjael-
dende Navn. Er denne Bestemmelse bleven
tilsidesat, navnlig derved, åt Begistrar har
överset Ligheden mellem Navnene, kan der
blive Sporgsmaal for det sidst registrerede
Selskab om åt antage et andet Firma, som
derpaa bliver åt indfere i Registret. Fram¬
deles hare herhen Bestemmelserne i naevnte
Lovs seett. 41 og 42, hvorefter ethvert Selskab,
hvor Deltagernes Ansvar er begraenset, skal have
sit Forretningsnavn anbragt med tydelige Bog-
staver og paa en iojnefaldende Maade uden
paa ethvert Sted, hvor Selskabet har Forret-
ningslokale, ligesom Navnet ogsaa skal vaere
anbragt med laeselige Bogstaver i dets Segl
samt fmdes i alle fra Selskabet udgaaendo
Meddelelser og Bekjendtgjerelser saavelsom i alle
i Selskabets Navn udstedte Gjaeldsbreve, Vexler,
Endossementer, Anvisninger, Vareordrer, Fak¬
turaer og Kvitteringer m. v. Tilsidessettelse åt
Paabuddet om Forretningsnavnets Anbringelse
udenpaa Forretningslokalet straffes med en Både
af £ 5 for hver Dag, der gaar hen, uden åt
Navnet paa foreskreven Maade er anbragt, hvil¬
ken Mulkt ifaldes saavel af Selskabet som saa¬
dant som af enhver af dets Bestyrelse, hvem
Overtraedelsen kan tilregnes som en forssetlig
Förseelse. Naar Selskabet bruger et Segl, hvori
Forretningsnavnet ikke paa behörig Maade
findes anbragt, eller undlader åt anfere For¬
retningsnavnet paa foreskreven Maade i en
Udfmrdigelse, hvor det efter det anforte skulde
vaere anbragt, anses de Skyldige med en B ode
af £ 50, hvorhos den, der saaledes uden lagt-
tagelse af den ommeldte Förskrift har tegnet
Underskrift paa noget af de i Artiklen mevnte
Forpligtelsesdokumenter, hsefter personligt
overfor Ihaendehaveren, se sect.42, jfr.Lindley
S. 389. En i Henhold til Comp. Ad, 1867
sect. 23 meddelt Dispensation (se ovenfor)
fritager ogsaa for Efterlevelse af de herorn-
handlede Forskrifter.
De anforte Bestemmelser i Comp, Ad,
45
1862 ere tildels overforte i de ovenciterede
Love om Pudding Societies, Friendly Societies
og Industrial and Provident Societies; se saa-
ledes the Punding Societies Ad, 1874 sectt.
17 og 22, the Friendly Societies Ad, 1875
sect. 11 Nr. 3 og the Industrial and Provident
Societies Ad, 1876 sect. 7 Nr. 3 om, åt en
Förenings Firma skal vsere forskjelligt fra
enhver tidligere registreret Förenings Forret-
ningsnavn*); sidstnsevnte Lovs sect. 7 Nr. 5
om, åt de i denne Lov omhandlede Selskaber
skulle have Ordet limited som sidste Ord i
Firmaet; og samme Lovs sect. 10 Nr. 1. b.
jfr. sect. 18 Nr. 2 om Anbringelse af Forret-
ningsnavnet udenpaa Forretningslokalet, i Segl
og i Udfserdigelser.
Förändring i et engang registreret For-
retningsnavn kan saavel for de under Comp.
Ad, 1862 horende Selskabers som for de under
do nysomhandlede Love af 1875 og 1876
horende Foreningers Vedkommende i Regien
kun foretages efter sserlig dertil erhvervet
Tilladelse, hvilken efter Loven af 1862 med-
deles af the Poard of träde (se sect. 13) og
efter Lovene af 1875 og 1876, naar Före¬
ningen ikke udelukkende driver Forretning i
Skoband eller Irland, af the Chief regissör,
i andet Fald af den Assistant registrar, som
forestaar det Registreringskontor, hvor Före¬
ningen er indregistreret (se forstnsevnte Lovs
sectt. 11 Nr. 3 og 24 Nr. 2 og sidstnsevnte
Lovs sectt. 7 Nr. 3 og 16 Nr. 2).
Hvad dernsest angaar de Anmeldelser,
som skulle indgives til Registreringskontorerne,
og da först og fremmest de Anmeldelser, som
ske i Henhold til the Companies Ads, be-
mserkes forelobigt, åt et Selskab i Henhold
til disse Love kan oprettes enten som et
unlimited company, hvor Deltagerne bsefte
med deres bele Formue for Selskabets För¬
pligtelse!’, eller som et Selskab med begrsenset
Ansvarlighed (company with limited liability).
Er Ansvaret begrsenset, kan dette igjen vsere
gjort paa en af to Maader, nemlig enten saa-
ledes, åt Deltagernes Ansvar begrsenses til de af
Enhver isser overtagne Aktiers Belob (company
*) Det synes if0lge de citerede Bestemmelser i
Lovene af 1875 og 187C åt vsere overladt 1iegi-
sirar endeligt åt afgj0re, om en foreliggende
Lighed med et tidligere registreret Navn er for
stor.
limited by shares)*), eller saaledes, åt Delta¬
gerne ere forpligtede til, naar Selskabet kommer
under Likvidation, indtil et nsennere fastsat
Maximalbelob åt bidrage til Gjseldens Dsekning
(company limited by guarantec)* 1 övrigt
kunna saavel Selskaber af sidstnsevnte Slags som
Selskaber med ubegrsenset Ansvar for Del¬
tagerne have Aktiekapital (unlimited com¬
pany, havmg a capital divided into shares,
og company limited by guarantec and bäring
a capital dwided into shares). Foruden disse
5 Slags Selskaber, som ommeldes i Loven
af 1862, hjemler Loven af 1867 yderligere
Kombinationer, idet der ifolge denne Lov,
naar et Selskab oprettes med begrsenset Ansvar
for Deltagerne, herfra kan gjores Undtagelse
for Bestyrernes Vedkommende, saaledes åt
disse skulle hsefte for Selskabets Forpligtelser
med deres hele Formue**).
For ethvert Selskab, der skal registreres
i Henhold til the Companies Ads, skal til
Registreringskontoret i det af de tre Lande,
hvor det Sted, der opgives som Selskabets
Hjemsted (dets registered office), findes, ind-
leveres et saakaldet Memorandum of association,
der i mindst ét Vitterlighedsvidnes Overvairelse
skal vsere underskrevet af i det mindste 7
Medlemmer, se Loven af 1862 sectt. 6, 11,
17 og 174 Nr. 3; skal Selskabet have
Aktiekapital, skulle Underskriverne, der hver
maa have tegnet sig for mindst en Aktie,
hver ud for sin Underskrift angive, hvor
*) Dette svarer til de lcontinentale Lovgivningers
Aktieselskab, se Kcnaild: Redd der Aktienq.
S. 37.
**) Idet en Vedtagelse beröm kan Ande Sted ved
ethvert af de tre Former af Selskaber med be-
grasnset Ansvar, som Loven af 1862 lcjender,
har Loven af 1867 Pragt Antallet af Kombina¬
tioner i Hänseende til Gjseldsansvarets Ordning
°P til 8. Tages Bestemmelsen i the Companies
Ad, 1879 sect. .6, hvorefter der ved Seddel-
banker selv om vedkommende Bank er regi¬
streret som et livuted company, dog ikke kan
gjdres nogen Begränsning i Deltagernes Ansvar
tor de af Banken udstedte Sedler, med i Bereg-
ning, faar man Antallet af mulige Kombinationer
op til nassten det dobbelte. Finder den i the
Comp. Ad, 1867 ommeldte Vedtagelse af ube-
graenset Ansvar for Bestyrerne Sted ved et
Company limited by shares, föreligger et Selskab,
der ligner de kontinental Lovgivningers Kom-
manditaktieselskab.
46
mango Aktier de have tegnet sig for, se sect.
8 i Slutn. og sect. 14.
Dette Memorandum skal ifolge sectt. 8 — 10
indeliolde:
1) Selskabets Forretningsnavn (forsaavidt
Talen er om et limited company, med Ordet
limited som sidste Ord);
2) Angivelse af, i hvilket af de tre Lando
Selskabets register cd officc skal ligge;
3) Gjenstanden for Selskabets Virksombed.
Er Talen om ct Company limited by
shares, skal Memorandum derhos indeliolde
(sect. 8):
4) en Erinring om, åt Deltagernes An¬
svar er begnenset, og
5) Storrelsen af den Kapital, med hvilken
Selskabet vil registreres, og af de Aktier, paa
hvilken Kapitalen skal fordeles.
Er Talen om et Company limited by gua-
rantee, skal Memorandum foruden de under
1 til 3 nsevnte Punkter endvidere 4) inde-
holde en Erklsering om, åt enhver af Del-
tagerne forpligter sig til, i Tilfadde åt Sel¬
skabet kommer under Likvidation, medens
han er Deltager eller Liden Forlobet af et
Aar, efter åt han har ophert åt rare det,
åt bidrage, indtil et vist, nsermere angivet
Belob, hvad der gjeres fornodent for åt dsekke
de Selskabet paahvilende Förpligtelse!' samt
Likvidationsomkostninger m. v., se sect. 9.
Endelig bliver saavel ved et Company
limited by shares som ved et Company limited
by guarantee, Båld Bestyrerne skulle häfte
med deres hele Formue for Selskabets Gjseld,
förnöden Bestemmelse heroin åt optage i
Memorandum, se Comp. Act, 1867 sect 4.
I Förbindelse med Memorandum skal til
Registreringskontoret indleveres Selskabets
Statuter (Articles of association), om saadanne
ere oprettede. Saadanne bebo ve kun åt
foreligge, forsaavidt Talen er om et Selskab
med ubegramset Ansvarlighed eller om et
Selskab limited by guarantee; er Talen der-
imod om et Aktieselskab (Company limited
by shares), behover der ikke åt indleveres
Artides of association; men Virkningen af,
åt saadanne ikke medfolge, er kun den, åt
Bestemmelserne i det Udkast til Statuter for
Aktieselskaber, som indeholdes i det förste
Tillaeg til Loven (Schedule I Litr. A), komme
til Anvendelse, ligesom de heri indeholdte
Bestemmelser ogsaa finde Anvendelse, forsaa¬
vidt et Aktieselskabs Statuter ikke ere fuld-
staendige*). Skal der ved et saadant Selskab
kunne udstedes Aktiebreve lydende paa Ihrende-
haveren, maa Bestemmelse herom indeholdes
i Statuterne, se Comp. Act, 1S67 sect. 27.
Statuterne for et unlimited company eller
et Company limited by guarantee skulle, naar
Selskabskapitalen er fordelt paa Aktier, an-
give Storrelsen af den Kapital, hvormed Sel¬
skabet skal indregistreres; har et Selskab af
de naevnte Slags ikke nogen Aktiekapital,
skal angives det Antal af Medlemmer, hvor¬
med Selskabet vil indfores i Registret (o: det
hojeste Antal af Medlemmer, som skal kunne
optages). Statuterne skulle vsere trykte og
— ligesom Memorandum — underskrevne af
de Paagjseldende i mindst et Vitterligheds-
vidnes Overvierelse; Indholdet skal viere ordnet
under fortlobende Paragraftal (sectt. 14 til 16
og sect. 17).
Til Registreringskontoret skal fremdeles
gjores Anmeldelse om, hvor Selskabets ^ved¬
kontor (registered Office) er, se sect. 40, jfr.
sect. 39. Endvidere skal ifolge seot. 26, jfr.
sect. 36, af ethvert Selskab med Aktie¬
kapital mindst en Gång aarligt indleveres en
Fortegnelse over samtlige de Personer, som paa
Fjortendedagen efter den ordentlige General¬
församling, eller, ifald der hvert Aar holdes
flere ordentlige Generalforsamlinger, den förste
af disse, vare Medlemmer af Selskabet, med
Angivelse af Enhvers Navn, Bopael og Stilling
og Antallet af de håna tilhorende Aktier**);
*) Ogsaa för de andre Former af Selskaber inde-
lioldes i Tillaeggene til Loven Udkast til Statuter.
**) Forsaavidt nogen Del af et Aktieselskabs blidt
indbetalte Kapital maatte vsere bleven forandret
til nock (jfr. seet 12) — hvorved förstaas An-
bringelse af samme i Vserdipapirer, saaledes åt
de Aktionserer, livis Aktier saaledes ere konver-
terede (stock-holders), ved Siden af åt de oppe-
bsere Dividende og have Stemmeret som andre
Aktionserer, betragtes som de med Hensyn til
det ommeldte Fond (stock) udelukkende Beret*
tigede og i Tilfeldc af Selskabets Oplpsning
have Krav paa, endog med Forbigaaelse af de
af Selskabets Kreditorer, hvis Fordringer f0rst
ere stiftede efter the conversion intet stock, af samme
åt fyldestgj0res for deres Andele (jfr. Zeitschrift
fiir des gesammte Handelsrecht. VII. S. 547, Note
23) — skal den ovenomhandlede Fortegnelse
(saavelsom den' nedanför nsevnte, i sect. 25
anordnede Medlemsprotokol) indeliolde Oplysning
47
Fortegnelsen skal derhos indeholde en Ovcr-
sigt (summary) over Aktiekapitalens Stilling,
hvori gives Oplysning om:
1) Storrelsen af Selskabets Kapital og
Antallet af Aktier, hvori den er delt;
2) Antallet af de fra Selskabets Opret-
telse indtil Oversigtens Affattelse tegnede
Aktier;
3) hvor moget der paa hver Aktie er
kravet indbetalt;
4) hvor moget der i Henhold hertil af
Aktiekapitalen er indbetalt;
5) hvor meget der af det indkrsevede
Bolob endnu ikke er indbetalt;
ti) det samlede Belob af do Aktier, med
llensyn til hvilke Aktieretten er forbrudt
som Folge af Undladelse af åt gjorc de
skyldige Indbetalinger;
7) alle de Personers Navn, Bopsel og Stil¬
ling, som siden Affattolsen af den sidste Over-
sigt have opbort åt vfero Medlemmer, med
Angivelse af Antallet af Enhvers Aktier.
Har et Aktieselskab (company limited by
shares) gjort Brug af den i Comp. Ad, 1867
sectt. 27 ff, hjemlede Adgang til for fuldt
indbetalte Aktier åt udstedo Aktiebreve (skare
warrants) lydende paa Ihsendehaveren, skal
ifolge denne Lovs sect. 32 Oversigten inde¬
holde Oplysning om det samlede Belob, for
hvilket der cirkulerer Ihamdehaveraktiebreve,
samt hvor mange saadanne der siden den
sidste Fortegnelses Affattelse ere benholdsvis
udstedte og ombyttede (sect. 29), med
Angivelse af, hvor mange Aktier eller hvor
stort et Belob af stock*) der er indbefattet
i hvert Aktiebrev. I Förbindelse med
sect. 26 i Loven af 1862 maa nsevnes
Bestemmelserno i sectt. 25 og' 32. I den
forstnsevnte af disse to Paragrafer paa-
om hvert Medlems Andel i Selskabets stuck.
Ilar, i Tilfsolde hvor en Del af den indbetalte
Del af Aktiekapitalen i Henhold til en i Overens-
stemmclse med Comp. Ad, 1880 vedtagen Be-
slutning er blcven tilbagebetalt Aktionsererne,
nogen Aktionär i Henhold til samme Lovs sect.
5 ladet det barn tilkommende Belob henstaa
hos Aktieselskabet, skal Fortegnelsen indeholde
Oplysning om de saaledes hos Selskabet hen-
staaende Belob, se den citerede Lovs sect. 6.
*) Jfr. förrige Note.
Isegges det ethvert Selskab åt före en Med-
lemsprotokol, hvori ethvort Medlem opfores med
Navn, Bopsel og Stilling-, samt, naar vedkommende
Selskab bar Aktiekapital, med Angivelse af
de barn tilborende Aktier, betegnede med
deres Numre, og af, hvor meget der er ind¬
betalt eller botragtes som indbetalt paa dem,
og hvori fremdeles anfores Dagen, da ethvert
Medlem er indfort, saavelsom Dagen, da
Nogen maattc vsere ophort åt v Bero Med¬
lem; jfr. ogsaa Comp. Ad, 1867 sect 31 om,
hvad der bliver åt tilfore Medlemsprotokollen,
naar Ihtendebaveraktier udstedes eller attor
ombyttes. Den ovenomhandlede aarlige
Fortegnelse med den indeholdte Over-
sigt over Aktiekapitalens Stilling skal ifolge
sect. 26 in f. indfores ot särskilt Sted
i Medlemsprotokollen, og en Gjenpart af den
i denne saaledes indeholdte original Forteg¬
nelse er det, som bliver åt tilstille Registre-
ringskontoret. Ifolge sect. 32 skal der i den
ssedvanlige Forretningstid, mindst 2 Timer
hver Dag, gives Alle og Enhver Adgang til
mod Erlseggelsen af en Betaling, der ikke
maa overstige 1 sh., åt gjore sig bekjendt
med Indholdet af Medlemsprotokollen, der
skal opbevares paa Selskabets registrerede
Kontor, ligesom Enhver mod en nsermere
fastsat Betaling kan forlange sig meddelt
Tidskrifter af Protokollen og af den deri inde¬
holdte aarlige Medlemsfortegnelse og Over-
sigt. Dog kan Selskabet efter forudgaaendo
Avisbekjendtgjorelse lukke Medlemsprotokollen
for nogen Tid, dog ikke for mere end 30
Hage i Lebet af et Aar (sect. 33). 1 Til-
fselde af Vågring ved åt forevise Medlems¬
protokollen kan, ved Siden af det Bode-
ansvar, som sect. 32 i saa Henseende före¬
skriver, anvendes stserkere Tvangsmidler.
Fremdeles skulle Selskaber, der ikke have
Aktiekapital, til Registreringskontoret indlevero
Fortegnelse over Selskabets Bestyrere (direc¬
tors or managers) med Angivelse af Enhvers
Stilling og Bopsel, samt anmelde de Foran-
dringer, der maatte foregaa i Bestyrelsens
Sammenssetning (sect. 45).
Endvidere skal til Kegistreringskontoret
ske Anmeldelse om enhver Förändring, der
efter Selskabets Stiftelse gjores i Memorandum
of association eller Artides of association
(eller i de Regler, som i Mangel af udtrykke-
ligt vedtagne Artides of association trade i
48
disses Sted, se ovenfor), og de Tillseg til
Statuterne, som i Tidens Lob maatte blive
vedtagne, se neermere Coup. Ad, 1862 sent.
58, jfr. 51, sammenholdt med sectt. 12, 18,
28 og 50, Comp. Ad, 1867 sectt. 8, 9 og
15*), jfr. Comp. Ad, 1877 sent. 4, Comp. Ad,
1867 sect. 21 og Comp. Ad, 1877 sect. 5;
se fremdeles Comp. Ad, 1802 sect. 132 (Be-
slutning om frivillig Likvidation**), Comp.
Ad, 1867 sect. 27 (Beslutning om Udstedelse
af Ihoendeliavcraktiebrove) og Comp. Ad, 1880
sectt. 3 og 4 (Beslutning om Tilbagebetaling
til Aktionrererne af en Del af Aktiekapitalen),
jfr. endelig ogsaa Comp. Ad, 1862 sect. 34
(Forogelso af et Selskabs Aktiekapital udover
det engang registrerede Belob eller, ved Sel-
skaber, der ikke have Aktiekapital, Forogelse
af Medlemstallet udover det tidligere registre¬
rede Antal).
Vil et Selskab, der engang er registrerat
som et unlimited company, gaa over til åt
Vfere et limited company, kan dette ifolge
Comp. Act, 1879 ske paa den Maade, åt Sel-
skabet nu lader sig registrera som et Selskab
af sidstnaevnte Slags; men denne Begistrering
foregaar som en Begistrering fra nyt af, efter
åt Begistrar först bar afsluttet det Folio i Re-
gistret, hvor Selskabet bidtil har vaeret indfort;
dog kan Begistrar fritage de Paagjseldende for
paa ny åt indlevere Exemplarer af saadanne
Aktstykker, som allerede ere indleverede ved
den tidligere Begistrering (se den anforte Lovs
sect. 9).
Paa dette Sted maa fremdeles nsevnes
Bestemmelsen i Comp. Ad, 1867 sect. 25,
bvorefter det, for åt en Aktietegner (i et
hvilketsomhelst Selskab med Aktiekapital)
*) I denne Bestämmelse, der föreskriver Begistre¬
ring af en Vedtagelse om Nedsmttelse af et
Aktieselskabs Kapital tilligemed den Kjendelse,
hvorved Nedseettelscn af vedkommende Bet er
stadfestet, paabydes ogsaa Ivserksmttelse af eu
Avisbekjendtgjprelse om Nedssettelsen efter Bet-
tens naermere Bestemmelse. Ifolge Comp. Ad,
ls 7 7 sect. 4 kan Betten yderligere paalmgge
vedkommende Selskab åt offentliggjOre deGrunde,
der have fort til Nedsasttelsen, eller andre Op-
lysninger vedrorende denne, som Betten maatte
anse af Interesse for Tredjemand.
**) Om en Beslutning om Likvidation skal derhos
indrykkes BekjendtgjOrelsc i the (London, Edin¬
burgh eller Dublin) Gazette.
gyldigt skal kunne indbetale sine Aktier
Paalydende paa anden Maade end i redo
Penge, er nodvendigt, åt en derom oprettet
skriftlig Kontrakt forinden eller samtidigt med
Aktiernes Udgivelse indleveres til Registrerings -
kontoret.
Endelig skal, naar et Selskabs Likvida¬
tion foregaar under vedkommende Bets Med-
virkning (winding-up by court) — hvilket
ikke blot sker i Tilfselde af Insolvens, men
ogsaa i en Rsekke andre Tilfselde, se Comp. Act,
1862 sect. 79 — Anmeldelse ske saavel af
Likvidationsdekretet (the order for winding-up),
som af det Dekret, hvorved Selskabet, efter
åt Likvidationen er sluttet, erklseres for op-
lost, se sectt. 88 og 112. Foregaar Likvida¬
tionen uden Bettens Mellemkomst (voluntary
winding-up), skal der, efter åt Likvidationen
er sluttet, af vedkommende Likvidatorer ske
Anmeldelse om, åt og naar den i sect. 142
foreskrevne Generalförsamling er afboldt, paa
hvilken do have fremlagt deres Begnskab, se
sect 143.
Til Foranstaaendo kan endnu fejes, åt
ethvert Selskab med begranset Ansvar, der
driver Bankforretninger, ethvert Forsikrings-
selskab samt ethvert Deposit, Provident eller
B en ef it Society, forinden det begynder sine
Forretninger, og fremdeles den förste Mandag
i hver Februar og August Maaned skal op-
gjore en Statusoversigt i Overensstemmelse med
et i Lovens Schedulo I. Litr. D indeholdt
Skema; denne Oversigt skal findes opslaaet
paa et iojnefaldende Sted saavel i Selskabets
Hovedkontor som i ethvert af dets Filial¬
kontorer eller andre Forretningssteder (every
brunell office or place where the business of
the company is carried on), og ethvert af
Selskabets Medlemmer saavelsom enhver af
dets Kreditorer kan forlange et Exemplar af
samme imod en Betaling, der ikke maa
overstige 1 sh., se Comp. Ad, 1862 sect. 44.
Ligeledes kan her endnu nsevnes samme Lovs
sect. 43, hvorefter ethvert Selskab med be-
grsenset Ansvar skal holde en seerlig Protokol
over alle Pantehaeftelser, der hvile paa nogen
Del af Selskabets Formue, hvilken Protokol,
paa samme Maade som ovenfor angivet med
Hensyn til Medlemsprotokollen, skal vtere
tilgsengelig for Alle og Enhver. Endelig
kunne som Forskrifter, der tilsigte åt sikre
Paalideligheden af de Oplysninger om et Sel-
49
skabs Forhold, som ydes Tredjemand, nsevnes
de forskjellige Bestemmelser, i hvilke det
indskjserpes, åt de Exemplarer af Memorandum
0 g Artides of association, som udleveres til
Nogen, skulle indeholde alle efterhaanden til-
komne. og endnu gjseldende Bestemmelser, der
gjord Förändring i eller udgjore Tillseg til
samme, se Gomp. Ads, 186.2 sect. 54 og
1867 sectt. 8, 18 og 2 2.
Virkningen af et Selskabs Registrering
1 Henhold til the Companies Ads er, som
alt ovenfor lejlighedsvis berört, först og frem-
mest den, åt den „incorporates the company“
o: gjor det til en juridisk Person („a lody cor-
poratid) under det i dels Memorandum indo-
holdte Forretningsnavn; naar Registreringen,
som först foregaar, efter åt Begistrar har
overbevist sig om, åt de indleverede Akt-
stykker ere i behörig Skikkelse, er sket, ud-
steder bemeldte Embedsmand eu Attest om, åt
Selskabet er »inkorporeret»; denne Attest,
der, naar Selskabet er et limited company,
skal indeholde udtrykkelig Bemserkning her-
om, afgiver uigjendriveligt Bevis for, åt alt,
hvad Loven föreskriver med Hensyn iil Ind-
registreringen, er iagttaget*), se Gomp, Ad,
1862 sect. 18, jfr. ligeledes sectt. 191 og
192. Dette havde tidligere iblandt Andet
den vigtige Betydning åt ssette Selskabet i
Stånd til — forskjelligt fra hvad der gjaldt,
naar Talen var om et almindeligt Jnteressent-
skab {partnerslip), hvormed et unincorporated
Company maa ssettes i Klasse, — som saa-
dant åt optraede for Retten som Sagsoger
eller Indstsevnt, hvorved navnlig ogsaa Sogs-
maal mellem Selskabet som saadant og hets
enkelte Medlemmer muliggjordes, medens der-
imod Sogsmaal mellem etpartnership og enkelte
Deltagere i dette ikke antoges åt kunne finde
Sted**); men denne Forskjel synes nu i det vse-
sentlige åt värre bortfalden, efter åt the Supreme
Gourt of Judicature Ad, 1875 (Sched, I. order
16 rulle 10, jfr. o. 7. r. 2, o. 9. r. 6, o.
12. r. 12 og o. 42 r. 8) har sat ogsaa et
almindeligt partnership i Stånd til som saa¬
dant åt vsere Part i en Sag***). Derimod
*) Jfr. ligeledes med Hensyn til Regis&ars Attester
om senere stedfundne Registreringer Comp. Ad,
1877 sect. 6, jfr. ogsaa Comp. Ad, 1S67 sect. 15.
**)Se Liixdley. 8. 470 ff. og S. 856 ff.
***) Se nu Rules of tlie Supreme Gourt, 1883, order
Under vedblivende en vsesentlig Forskjel Stod
i Henseende til Maaden, hvorpaa det person¬
lige Ansvar, der paahviler Medlemmerne hen-
holdsvis af et incorporated company og af et
simpelt partnership för Selskabets Förplig¬
telse!' kan gjeres gjseldende. Fn over et
Selskab af forstnsevnte Slags erhvervet Dom
kan kun exekveres i Selskabets Formue, lige-
som der overhovedet ikke bliver Sporgsmaal om
nogen Adgang for Selskabskreditorerne til
direkte åt angribe Deltagernes Formue, hvor-
imod do Skridt, som kunne blive åt foretage
mod disse for åt fremtvinge Opfyldelsen af
deres Förpligtelse til åt tilskyde den paa dem
faldende Del af Selskabets Gjteld m. v., man
udgaa fra dem, der forestaa Selskabets Li¬
kvidation*) : derimod kan en over et al¬
mindeligt partnership (eller unincorporated
company) erhvervet Dom exekveres i samtlige
Deltageres Formue, liden åt det er nödvän¬
digt, åt Dikning först soges af Interessent-
skabsformuen **).
For saadanne Selskabers Vedkommende,
hvor Deltagelse ikkun indenfor visse Gramser
skulle bsefte for Selskabets Förpligtelse!', bor
derhos sirligt fremhseves Registreringens Be¬
tydning som nodvendig Betingelse for, åt en
saadan Begränsning i Ansvaret kan faa Virk¬
ning; i ethvert ikke inkorporeret Selskab
tolfte samtlige Deltagere ufravigeligt in soiidum
og med deres bele Formue for Selskabs-
gjselden ***).
16 fide 14, jfr. o. 7 r. 2, o. 9 r. 6, o. 12 r. 15
Og o. 42 r. 10.
*)Lindley. S. 389 og 531 ff.
**) So Lindley S. 378 og 529 ff. samt Rules of
the Supreme Gourt, 1883, order 42 rule 10.
***) Den engelske Ret anerkjender navnlig heller
ikke Kommanditselskabet. Indtil Aaret 1865
var det overhovedet eu ufravigelig Regel, åt
Ingen, selv om hans Forhold til vedkommende
Forretning ikke paa nogen Maade var kjendeligt
for Tredjemand, kunde oppebaere Andel i en
Forretnings Udbytte liden dermed (som saa-
kaldet silent, dormant eller sleeping partner) åt
paadrage sig fuldt solidarisk Ansvar for Forret¬
ningens Gjield. En Indskrsenkning i denne al-
mindelige Grundsanning skete ved en Lov af
det nsevnte Aar (st. 28 & 29 Yict. c. 86) för
en Rsekke nsermere betegnede Tilfelde, so beröm
naennere Lindley S. 243 jfr. S. 35 fl. og
Cliitty S. 215 ff samt Renaud, Redd der
Kommandity. S. 55—57.
50
De Indskrankninger, som i de registre-
rede Statuter maatte veere gjorte i Selskabets
Bestyrelses Myndighed til åt forbinde Selska-
bet ved Retshandler, ere bindende for Tredje-
mand, se L indley S. 255 ff. og S. 339—40
samt Aagesen i D. f. It. 1877 S. 94—96.
Ere ingen sserlige Indskrsenkninger i saa
Henseende gjorte (jfr. Bindley S. 259—61
og S. 275), antages Angivelsen i det regi¬
strerade Memorandum, af Gjenstanden for
Selskabets Virksomked åt angive Gran-
serne for Bestyrelsens Bemyndigelse; dens
Kompetence antages i saa Fald åt strakke
sig til Indgaaelse af enhver Itetshandel, som
Selskabets Forretningsvirksomhed, dreven paa
en saadan Maade, som en Forretning af den
paagjaeldende Slags sedvanligt drives, forer
med sig*).
*) Se Lindley S. 257: The directors ofa company
have authority to do whatever is necessary för llie
transaction of the company’s legitimate husbloss in the
way in which suck business is usually carried on by
other yeople, jfr. nsermere S. 256—59. Det er
den samme Grsense, som srettes for den Delta-
gerne i et almindeligt Interessentskab (partnership)
tilkommende Myndighed til åt förpligta- detta,
se Lindley S. 242—46. Ogsaa her kan i (Iv¬
rigt Signaturretten vilkaarligt begraenses; men idet
der ikke findes foreskrevet en for Tredjemand
bindende Publikationsmaade, maa der ffires
sirligt Bevis for, åt Tredjemand har kjendt
Begraensningen, se sammesteds S. 331 ff. •— I
Förbindelse hermed kan det bemaerkes, åt nogen
saadan for Alle og Enhver bindende Belqendt-
gjorelsesmaade ligesaa likt findes foreskreven
med Hensyn til andre, et almindeligt partnership
('eller unincorporated company) vedrprende Forhold,
saasom Deltageres Udtrseden, Fratageise af
Signaturret eller Interessentskabets Öppning,
men åt de Vedkommende ogsaa ber ere hen-
viste til Avisbekjendtgjprelser, Omsendelse af
Cirkuleerer og andre saadanne Foranstaltninger,
hvorved en faktisk Formodning for, åt Tredje¬
mand har faaet Kundskab om det paagjseldende
Forhold, kan tilvejebringes. Dog ses det åt
vaere antaget, åt en i the (London, Edinburgh
eller Dublin) Gazette indrykket Bekjendtgjprelse
om et Selskabs frilösning eller en Deltagers
Udtraeden er bindende for Tredjemand, med-
mindre denne hidtil har staaet i Forretningsfor-
bindelse med Selskabet, da der i saa Fadd maa
fpres sirligt Bevis for. åt han virkelig bär
faaet Kundskab om Forlioldet, se Lindley
S. 412—13 og 420—21. Derhos kan det be-
maerkes, åt en Deltagers Dpdsfald eller Fallit,
Om den civilretlige Virkning af de ev-
rige i de ommeldte Love foreskrevne Anmel-
delser udtale disse sig ikke udtrykkeligt, se
dog Gomp. Ad, 1867 seett. 9 og 16 og
Coup. Ad, 1880 sect. 4, hvorefter Registre¬
ringen er en Betingelse for, åt de der om¬
meldte Beslutninger kunne faa Retsvirkning;
men iovrigt tor det formentlig forudssettes,
åt Registreringen i det mindste bar den Be¬
tyda ng åt gjore Forandringer i Memorandum
og Statuter bindende for Tredjemand i alle
saadanne Tilfselde, livor dennes Kundskab
eller Ikke-Kundskab om Förändringen vilde
have Betydning. Den i Gomp. Ad, 1862
sect. 143 foreskrevne Anmeldelse fra et Selskabs
Likvidatorer om, åt de paa en i dette Djemed
sammenkaldt Generalförsamling have aflagt
Regnskab for Likvidationen, har den Betydning,
åt vedkommende Selskab betragtes som op-
lost, naar der er hengaaet tre Maaneder,
efter åt Registrering af den nsevnte Anmel¬
delse har fundet Sted, jfr. Lindley S. 1419.
I övrigt fastssetter Loven for Undladelse
af åt indgive de befalede Anmeldelser,
herunder dog ikke indbefattet den oprindelige
Anmeldelse om Selskabets Stiftelse, saavel-
som for Undladelse af åt efterkom me de
evrige i Loven indeholdte Publicitetsforskrifter
Bodeansvar, der i Almindeligbed rammel-
saavel Selskabet som saadant, som de Be-
styrelsesmedlemmer, hvem det paagjseldende
Forhold kan tilregnes som forssetligt, se
G. A. 1862 seett. 25, 27, 32, 34, 39,
42, 43, 44, 46, 53 og 54 og G. A. 1867,
seett. 8, 18 og 22; Både for Ikke-Anmeldelse
om Afslutningen af et Selskabs Likvidation
rammel- vedkommende Likvidatorer se G. A.
1862 sect. 113 og 143
I tlie Gomp. Ad, 1880 sect. 7 er det
paalagt Regissör, under Iagttagelse af en
nsermere bestemt Freingangsmaade, af Regi¬
oner selve Selskabets Fallit eller endelig TJd-
traedelse af en saakaldet dormant partner (.>: hvis
Deltagelse har vseret ubekjendt for Tredjemand)
faar Virkning — i Retning lienholdsvis af åt
gjOre ham eller hans Bo uansvarlig for Rets¬
handler, som fremtidigt indgaas, og af åt ude-
lukke ham fra fremtidigt åt binde Selskabet
ved Retshandler — liden åt der spbrges om
Kundskab eller Ikke-Kundskab hos Tredjemand
om et slägt Faktums Indtraeden, se Lindley
S. 408—10.
51
stret åt udslette saadanne Selskaber, som maa
antages ikke 1 ainge re åt vsere i Virksomhed.
I the Building Societies Ad, 1874, the
Friendly Societies Ad, 1875 og the Indu¬
strial and Provident Societies Ad, 1876
foreskrives for de der omhandlede Forenin-
gers Vedkommende först og fremmest Regi¬
strering af Föreningens Vedtsegter (rules).
Disse skulle med eu af mindst 7 Medlemmer
og Föreningens Sekretär underskreven skriftlig
Anmeldelse*) indleveres til Registrerings-
kontoret i to Exemplarer, af hvilke Begistrar,
efter åt liave forvisset sig om, åt de For¬
skrifter, Loven opstiller i Henseende til Ad-
gang til Registrering, ere fyldestgjorte, til-
bageleverer det ene efter åt have paategnet
det en Attest om den foretagne Registre¬
ring, medens det andet Exemplar för¬
bliver ved Registreringskontoret (L. 1874
sect. 17, L. 1875 sect. II og L- 1876
sect. 7). Efter Loven af 1875 skal medfolge
eu Fortegnelse, indeholdende Navnene paa
Föreningens Sekretser samt enhver Trustee
eller anden Funktionär, der er bemyndiget til
åt anlsegge og modtage Sogsmaal paa För¬
eningens Vegne.
I Henseende til Vedtsegternes Indhold
nsevne de paagjseldende Love en Rsekke
Punkter, hvorom deri skal indeholdes Bestem-
melser, se L. 1874 sect. 16, L. 1875 sect.
13 Nr. 1 sammenholdt med Schcdule H. og
L. 187 6 sect. 9 Nr. 1. sammenholdt med
Schedule II. I saa Henseende kan sserligt
fremhseves: Föreningens Navn og Forret-
ningssted (place of office, L. 1874: the chief
office or place of meeting for the business of
the societyj samt Gjenstanden for dens Virk¬
somhed; Betingelserne for Indtradelse i För¬
eningen**); Regler for Afholdelsen af General-
forsamlinger, om Stemmeret m. v.; Valg og
Afskedigelse af Bestyrere og andre Embeds-
msend*) samt (LL 1874 og 1876) Ud-
strsekningen af disses Bemyndigelse; Valg af
Revisorer; Maaden, hvorpaa Föreningens
Midler skulle anbringes; Maaden, hvorpaa
Tvistigheder imellem Föreningen og dens
Medlemmer skulle afgjeres. Ved Siden af de
her sserligt fremdragne Punkter nsevnes de
anforte Steder, alt efter de forskjellige Slags
Foreninger, som den paagjseldende Lov angaar,
en Del forskjellige yderligere Bestemmelser,
som skulle indeholdes i Vedtsegterne; se
endelig ogsaa L. 1875 sect. 11 Nr. 5 samt
sect. 29 (om de Oplysninger, der skulle med¬
folge Anmeldelsen af en Förening, der har
Filialer).
Anmeldelse til Registrering af Foran-
dringer i Vedtsegterne foreskrives i Alminde-
lighed i L. 1874 sect. 18 (der tillige sserligt
nsevner Tillägg til Vedtsegterne), L. 1875
sect. 13 Nr. 2 og L. 1876 sect. 9 Nr. 2,
efter hvilke Bestemmelser den paagjseldende
Besinning skal indleveres til Registrerings¬
kontoret i to, af tre af Föreningens Medlemmer
og dens Sekretser underskrevne Exemplarer,
af hvilke det ene, efter åt Register har
forvisset sig om Förändringens Lovlighed,
tilbageleveres med Paategning om den skete
Registrering. Ved Siden heraf indeholdes
sserlige Bestemmelser om Anmeldelse til Regi¬
strering af visse Forandringer i L. 1874
sect. 22, L. 1875 sect. 24 Nr. 2 jfr. Nr. 6
og L. 1876 sect. 16 Nr. 2 jfr. Nr. 6
(Förändring af Navn); i L. 1874 sect. 33,
jfr. the Budd. Soc. Ad, 1877 sect. 5, L.
1875 sect. 24 Nr. 3 jfr. Nr. 6 og L. 1876
sect. 16 Nr. 3 jfr. Nr. 6 (Sammensmeltning
af to eller flere Foreninger eller Övergång af
en Förenings Forpligtelser til en anden For-
*) Saaledes LL. 1875 og 1876. Efter Loven af
1874 skulle selve Vedtsegterne, som indleveres,
v®re underskrevne af 3 Medlemmer og Förening¬
ens Sekretär (eller en anden Funktionser).
*") Se LL. 1875 og 1876; sidsnsevnte Lov umvner
tillige Bestemmelse om de Betingelser, under
hvilke Medlemmer kunne udtrsede af Föreningen,
samt, forsaavidt de enkelte Medlemmers Andele
{skuren) skulle kunne vaere Gjenstand for Over-
dragelse, nsermere Bestemmelser heroin, navnlig
om Betingelserne og Formen for saadan Overdra-
gelse. Loven af 1874 ntevner med Hensyn til
det ommeldte Punkt: Maaden, hvorpaa För¬
eningens Kapital skal tilvejebringes, eventuelt
de Betingelser, under hvilke Aktier, hvis Belpb
af de Paagjseldende er fuldt indbetalt, kunne
udstedes og under hvilke Belpbet igjen kan
tilbagebetales Vedkommende, om og under
hvilke nsermere Betingelser Prseferenceaktier
skulle udstedes, samt om, indenfor hvilke Gränser
Föreningen vil benytte den i Boven lijemledc
Adgang til åt optage Laan.
*) I L. 1875 nsevnes tillige trustees, jfr. nedenfor
S. 53, 2den Spalte, Rote *)•
52
ening), og i L. 1875 sect. 24 Nr. 4 jfr.
Nr. 6 og L. 1876 scct. 16 Nr. 4 jfr. Nr. 6
(en Förenings Förändring til et Company
under the Companies Acts eller Sammensmelt-
ning af en Förening og et Company eller
Övergång af dens Forpligtelser paa et Com¬
pany) ^ se endelig ogsaa L. 1875 sect. 29
Nr. 3 (Oprettelse af nye Filialer). — Anmel-
delse af en Besittning om Föreningens Öpp¬
ning er foreskreven i L. 1874 sect. 32 Nr.
3, L. 1875 sect. 25 og L. 1876 sect. 17,
i hvilke Bestemmclser der derhos gives nser-
mere Regler om Indlevering til Registrerings-
kontoret af en med en naermere angiven
Stemmeflerhed vedtagen Plan til Afvikling af
Föreningens Forpligtelser og Fordeling af
dens Formue (instrument of Absolution). I
L. 1874 sect. 32 i Sluta, foreskrives derhos
Anmeldelse til Registreringskontoret saavel om
Begyndeisen som om Afslutningen af en För¬
enings, vaere sig frivillige eller tvungne,
Likvidation (winding-up). Ved industrial
and provident societies komme ifolge L 1876
sect. 17 Nr. 1 i Henseende til Oplosning
gjennem tvungen Likvidation i det hele de i
saa Henseende i tfa Companies Ad, 1862
givne Bestemmelser, altsaa ogsaa Reglerne i
denne Lovs seett. 88 og 112 om Anmeldelse
om Likvidationens Begyndelse og Ophor, til
Anvendelse*).
Til det Foranstaaende kan endnu fojes,
åt enhver Förening skal anmelde sit Forret-
ningskontor, saavelsom enhver Flytning af
samme, se L. 1874 sect. 16 Nr. 1, jfr.
the Budd. Soc. A, 1877 sect. 2, L. 1875
sect. 14 Nr. 1 a. og L. 1876 sect. 10 Nr.
1 a., jfr. fremdeles L. 1875 sect. 14 Nr. 1 b.
(Valg af Tmstees). Endelig paaligger det
enhver Förening en Gång aarligt til Registre-
*) Forsaavidt angaar de under tlie Friendly Societies
Acts faldende Foreninger, bliver der ikke Spdrgs-
maal om en sirlig Anmeldelse om eu tvungen
Likvidation, idet Beslutningen om eu saadan
tages af the chief reaistrar, se om de naermere
Betingelser for eu saadan dissolution hy aivard
L. 1875 sect. 25 Nr. 8. Om den Avisbekjendt-
gj0relse, der saavel i det heromhandlede Til-
felde som ved frivillig Öppning i Henhold til
L. 1875 sect. 25 og L. 1876 sect. 17 skal iiude
Sted (dels i vedkommende Gazette dels i sted-
lige Bindel, so forstnsevnte Bestemmelses Nr. 6
og 8 e og sidstnsevntes Nr. 8 e.
ringskontoret åt indsende en Regnskabsover-
sigt, indeholdende en summarisk Oversigt
over Föreningens Indtaegter og Udgifter i det
forlebne Aar, samt en Statusoversigt, se L.
1 874 sect. 40, L. 187 5 sect. 14 Nr. 1 d.
og L. 187 6 sect. 10 Nr. 1 d.; efter de to
sidstanforte Bestemmelser skal tillige indsendes
den Betänkning, der af vedkommende Revi¬
sorer maatte vane afgiven, med naermere
Angivelse af, hvem der har företaget Revi¬
sionen*).
Et Exemplar af den sidste aarlige —
eller, for saadanne Foreningers Vedkommende,
som drive Bankforretninger, halvaarlige**) —
Balance, samt eventuelt, for de i L. 1875***)
og 1876 omhandlede Foreningers Vedkom¬
mende, af Revisorernes Betaenkning skal stedse
haenge paa et iojnefaldende Sted i Föreningens
Forretningslokale, se L. 1874 sect. 40 i
Sluta., L. 1 87 5 sect. 14 Nr. 1 i og L.
187 6 sect. 10 Nr. 1 g. og Nr, 2 b. Ende¬
lig kan her nsevnes Bestemmelserne i L. 1874
sect. 17 i Sluta., L. 1875 sect 13 Nr. 5
og 6 og L. 187 6 sect. 1) Nr. 5 og 6, hvor-
efter enhver Förening er pligtig til mod en
Betaling, som ikke maa overstige 1 sh., åt
meddele Enhver, der begjaerer det, et Exem¬
plar af Föreningens Vedtaegterf).
En Förenings Registrering foregaar i
*) I tlie Friendly Societies Ad, 1875 sect. 14 Nl'. 1
e. og f., jfr. Artiklens sidste Stykke, indelioldes
derhos for en Del af de under denne Lov
ligrende Foreninger, navnlig de saakaldte friendly
societies, sserlige Forskrifter om Indsendelse hvert
femte Aar dels af en Beretning om, kvorledes
Sygeligheds- ogDodeligliedsforholdenc liave stillet
sig i de sidste forl0bne 5 Aar, dels af en af en
sagkyndig Manet foretagen Anssettelse af Före¬
ningens Aktiver og Passiver eller af det forn0dne
Materiale til Foretagelsen af en saadan Ansret-
telse, som derefter foranstaltes af Registrerings¬
kontoret selv.
**) Om Opgj0relse af halvaarlig Balance indelioldes
for de naevnte Foreningers Vedkommende i L.
1876 sect. 10 Nr. 2 b , jfr. Schedule III, en til
Bestemmelsen i tlie Com-p. Ad, 1862 sect. 44
svarende Förskrift.
***) I denne Lov foreskrives, for friendly societies'
Vedkommende, paa samme Maade Opslag af den
sidste femaarlige Värdering,
f) I C. A'., 1862 er Ret til åt forlange Exemplarer
af Statuterne m. v. kun givet Selskabets Med¬
lemmar, se seett. 19 og 54.
53
det af de tre Lande, hvor dens Hovedkontor
(registered office) ligger; dog skal, naar nogen
af de i LL, 1875 og 1876 omhandlede Fore-
ninger driver Virksomhed i mere end et Land,
efter stedfunden Registrering af Vedtsegterne
eller Forandringer i disse en Gjenpart af det
paagjajldende Aktstykke tilstilles Registrar i
det paagjseldende andet Land; se L. 1875
sect. il Nr. (i og L. 1876 sect. 7 Nr. 6,
jfr. ogsaa forstnsevnte Lovs sect. 29 med
Hensyn til Filialer. De foreskrevne Anmel-
dolser, Beretninger m. v. skulle indgives i en
saadan Form, som fhe Chief registrar före¬
skriver, L. 1875 sect. 14 Nr. 5 og L. 1876
sect. 10 Nr. 5.
Undladelse af åt indgive de befalede An-
meldelser m. v., Indgivelse af urigtige Anmel-
delser eller Ikke-Iagttagelse af nogen af de evrige
i de omhandlede Love indeholdte Publicitets-
forskrifter medforer Bodeansvar, se L. 1874
sect. 43, L. 1875 sect. 14 Nr. 3 og 4,
jfr. sect. 32 Nr. 2; og L. 1876 sect. 10
Nr. 3 og 4, jfr. sect. 18 Nr. 2; se ogsaa
L. 187 5 sect. 13 Nr. 6 og L. 1876 sect. 9
Nr. 6. Efter de tvende sidstnsevnte Love
rainmer Ansvaret saavel Föreningen som saa¬
dan som de Bestyrere eller Funktionärer,
der skulde have paaset, åt Anmeldelse blev
gjort o. s. v. Efter Loven af 1874 synes
der ikke åt vsere Tale om åt paalsegge Sel-
skabet som saadant Mulkt.
Hvad derhos angaar Registreringens civil-
retlige Betydning*), har Registreringen af Före¬
ningens Vedtsegter saavel ifclge the Building
Societies Ad, 1874 sect. 9, jfr. sect. 27,
sammenholdt med the Building Soc. Ad,
1877 sectt. 3 og 4, som ifolge the Industr.
<0 Brev. Societies Ad, 1876 sect. 11 Nr. 1,
jfr. ogsaa Nr. 10 og 12 samt sect. 12 Nr. 1,
den Virkning åt gjore Föreningen til en juri¬
disk Person (a lody corporate). Efter begge
disse Love har Registreringen derhos den Be¬
tydning, åt Medlemmernes Ansvar for Före¬
ningens Forpligtelser begrsenses til deres Ind-
*) Om Beviskraften af de af Registrar udstedte
Attester om en sket Registrering udtale de om-
meldte Love sig paa lignende Maade som de
ovenfor S. 49 anforte Bestemmelser i tlie Compa-
tiies slete, so L. 1874 sect. 20, L. 1875 sectt. 11
Nr. 10 og 13 Nr. 4, jfr. sect. 29 Nr. 5 og L.
1876 sectt. 7 Nr. 10 og 9 Nr. 4.
skud, se L. 1874 sect. 14 og L. 1876 sect.
11 Nr. 1, jfr. sect. 17 Nr. 2 d. Registre¬
ringen af en under the Friendly Societies
Ads horende Förening gjor den vel ikke
formelt til en juridisk Person; men disse
Foreningers Shilling synes dog i Realiteten åt
blive vsesentlig den samme, som om dette
var TilMdet*); om noget personligt Ansvar
for Medlemmer af de her nsevnte Foreninger
for Föreningens Forpligtelser er der ikke
Sporgsmaal. Åt Registreringen navnlig for
de i Lovene af 1875 og 1876 omhandlede
Foreningers Vedkommende medforer, åt den
paagjseldende Förening bliver delagtig i en
hel Del yderligere, i disse Love hjemlede Be-
gunstigelser, er berört ovenfor**).
Om Virkningen af Registreringen af For¬
andringer i Vedtsegterne indeholdes ingen ud-
trykkelig Bestemmelse i Loven af 1874;
men af Bestemmelserne i dens sectt. 17,
18, 20 og 21 synes nsermest åt maatte ud-
ledes, åt Forandringer ere uden Virkning,
saaltenge de ikke ere registrerede. I Loven
af 1875 sect. 13 Nr. 2 og L. 1876 sect. 9
Nr. 2 er saadant derimod udtrykkeligt udtalt,
se ogsaa forstnsevnte Lovs sect. 24 Nr. 6 og
sidstnsevnte Lovs sect. 16 Nr. 6. Den i L.
1875 sect. 11 Nr. 6 og L. 1876 sect. 7
Nr. 6 for saadanne Foreningers Vedkommende,
som drive Forretninger i mere end et af de
tre Lande, foreskrevne Registrering i det
eller de Lande, hvor Föreningen ikke har
sit Hjemsted, af Föreningens Vedtsegter og
Forandringer i disse er en Betingelse hen-
holdsvis for, åt Föreningen i det paagjseldende
Land kan nyde godt af de Rettigheder, som
Loven hjemler, og for, åt Forandringer i Ved¬
tsegterne sammesteds kunne trsede i Kraft,
jfr. ogsaa en lignende Bestemmelse i L. 1875
sect. 29 Nr. 4 med Hensyn til den der paa-
budne Registrering af en Filials Vedtsegter
eller Forandringer i samme. Med Hensyn til
*) Ben Form, der ved disse Foreninger benyttes,
er, åt Föreningen reprsesenteres ved trustees
(L. 1875 sect. 14 Nr. 1 b., jfr. Schedule II.
Nr. 4), der (som et Slags fiktive Ejere) betragtes
som Indehaverne af Föreningens Formue (saa-
kaldet legal ownership, jfr. sect. 16 Nr. 3 ff.), og
af eller mod hvem S0gsmaal anlsegges paa dens
Vegne (sect. 21 Nr. 1 og 2).
**) Se ovenfor S. 41, 2den Spalte. Note *).
54
Registreringen af en Beslutning om en För¬
enings (flåsning henvises til L. 1874 sect.
32, L. 1875 sect. 25 Nr. 5 og L. 1876
sect. 17 Nr. 3 d.
I Loven af 1875 sect. 12 og Loven af
1876 sect. 8 indeholdes indbyrdeS overens-
stemmende Regler om en Förenings Udslet-
telse af Registret og om Suspension af Re¬
gistreringens Virkninger (cancelling or suspen¬
sion of registry). Ifelge disse Bestemmelser
kan Begistrar udslette en Förening af Regi¬
stret: 1) efter Begjrering fra vedkommende
Förenings Side, legitimeret paa saadan Maade,
som Begistrar fra Tid til anden föreskriver;
og 2) uden saadan Begjeering, naar det op-
lyses for ham, åt Registreringsattest (acknotv-
ledgment of registry) er opnaaet ved Svig
eller ved en Fejltagelse, eller åt en Förening
virker for et ulovligt Formaal eller, uagtet
derom af ham given Advarsel, forssetligt har
overtraadt Lovens Bestemmelser, eller åt den
har ophort åt existera. I de under 2) nsevnte
Tilfelde sker Udslettelsen under the Treasurtfs
Approbation; Begistrar kan imidlertid i disse
Tilfaelde, istedetfor åt udslette Föreningen,
suspendera Registreringens Virkninger for et
Tidsrum af indtil 3 Maaneder, hvilken Suspen¬
sion med tlie Treasury’s Billigelse kan fornys
for ligesaa lång Tid ad Gången; jfr. iovrigt
de citeredo Bestemmelser om den nsermere
Fremgangsmaade, som ved saadan tvungen
Udslettelse eller Suspension skal felges. Om
enhver stedfunden Udslettelse eller Suspension
skal Bekjendtgjorelse snarest muligt indrykkes i
the (London, Edinburgh eller Dublin) Gasette
samt i et stedligt Blad.
O FVERSIGT
ÖFVER
BESTÄMMELSERNA OM
^REGISTER
ENLIGT
DE VIGTIGARE EUROPEISKA LAGSTIFTNINGARNA,
UTARBETAD
Cam». Jintis Y. C. TIIOMSEN,
ASSISTENT I JUSTITSMINISTERIUM, KOMITKNS SKKRBTBKABK.
STOCKHOLM,
TRYCKT HOS K. L. BECKMAN,
1 1884.
Tyskland och Österrike.
Den allmänna tyska handelslagen innehåller för det tyska riket och Österrike gäl¬
lande bestämmelser om handelsregister, firma och prokura. Bestämmelserna om aktie¬
bolag och kommanditbolag på aktiér hafva dock för Tyskland hlifvit i vissa delar än¬
drade genom lagen af den 11 juni 1870 om dylika bolag. I nedan stående redogörelse
hafva endast de ändrade stadgandena uptagits, hvadan någon uplysning icke lemnats om
Österrikes gällande rätt i dessa delar. Förslag till lag om aktie- och kommanditaktiebolag
hafva emellertid flere gånger och senast år 1883 framlagts för det österrikiska riksrådet.
Detta sista förslag, hvilket i hufvudsak uptagit de ändringar, tyska handelslagen genom
1870 års ofvan nämnda lag undergått i de punkter, som äro af intresse för denna redo¬
görelse, torde hafva utsigt att snart nog blifva lag.
Handelslagens föreskrifter om handelsregister och firma omfatta endast näringar,
hvilka idkas af enskild person eller af bolag, som är organiseradt på något af de fyra i
lagen medgifna sätt, d. v. s. såsom handelsbolag (offene Handelsgesellschaft), kommandit¬
bolag, kommanditaktiebolag eller aktiebolag. Till dessa föreskrifter. sluta sig, hvad angår
sådana för ekonomiska ändamål bildade föreningar, hvilkas medlemmar icke äro till an¬
talet begränsade (Genossenschafteu), stadgandena i den tyska (nu mera riks-) lagen af
den 4 juli 1868 (Gesetz betreffend die privatrechtliche Stellung der Erwerbs- und Wirth-
schaftsgenossenschaften) och i den med denna väsendtligen öfverensstämmande österri¬
kiska lagen af den 9 april 1873-(Gesetz fiber Erwerbs- und Wirthschaftsgenossenschaften!).
Angifna delar af handelslagen äro tillämpliga på enskild person, som idkar handel såsom
näring (artt. 4 jfd med art. 271 och 272), och på näringsbolag (handlande bolag) d. v. s.
bolag af något bland ofvan omtalade fyra slag, som utöfvar sådan verksamhet, som nyss
är omförmäld, dock att aktiebolag och kommanditbolag på aktier räknas till näringsbolagen,
äfven om de icke hafva handel till föremål för sin verksamhet (artt. 5, 208 st, 1 och 174 st. 1,
sådana de lyda i tyska lagen af den 11 juni 1870)2). Omförmälda bestämmelser gälla åter
lika som lagens föreskrifter om handelsböcker icke vissa personer, som idka mindre handels¬
rörelse, eller handtverkare i motsats mot fabrikanter, eller dem, som sälja mat och drycker till
9 De föreningar, som afses i dessa lagar, augifvas i båda lagarnas § 1 vara sådana föreningar med
ett icke begränsadt antal medlemmar, som hafva till upgift att genom gemensam näringsdrift befordra
medlemmarnas kredit, förvärf eller hushållning (»Gesellschaften (österrik, lagen Voreine) von nicht geschlos-
sener Mitgliederzalil welche dio Förderung (tyska lagen: des Kredits,) des Erwerbes oder der Wirthschaft
ihrer Mitglioder mittelst gemeinschaftlichen Geschäftsbetriebes (öst. oder mittelst Kreditgewährnng) be-
zwecken»). Såsom exempel nämnas förskotts- och kreditföreningar (Yorschuss- und Kreditvereine), råämnes-
och magasinsföreningar (Rohstoff- und Magazinvereine), produktions-, förbruks- och bygnadsföreningar (Pro-
duktivgenossenschaften, Konsumvereine och Wohnungsgesellchaften). Jfr i afseende å Tyskland stadgandet
i lagen den 19 maj 1871, att en förening icke uphör att vara eu ekonomisk förening (Genossenschaft) der¬
igenom, att den utsträcker sin verksamhet till andra än dess egna. medlemmar.
2) I art. 5 sista stycket framhålles särskildt, att lagens regler om handlande äro tillämpliga äfven
på offentliga banker.
4
förtäring på stället (Wirthej, deribland gästgifvare, källaremästare, restauratör och kon¬
ditorer, och ej heller skeppare eller forman. Deremot skola de allmänna reglerna tilläm¬
pas å hvar och en, som i något större omfattning för egen räkning forslar gods till lands
eller personer och gods till sjös. (Art. 10)1).
De allmänna stadgandena om handelsregister förekomma i handelslagens artt. 12—14.
Enligt art. 12 skall vid hvarje handelsdomstol eller, der sådan ej finnes, vid den allmänna
domstolen i orten (art. 3) föras ett handelsregister, i hvilket det skall intagas, som före-
skrifves i handelslagen. Derutöfver skall deri införas en del upgifter, enligt hvad i
åtskilliga andra lagar stadgats, deribland i synnerhet många af de lagar, genom hvilka
handelslagen påbudits i de särskilda tyska staterna. I handelsregistret får ej uptagas
annat, än hvad sålunda är föreskrifvet i lag. Under den vanliga kontorstiden har hvar
och en rätt att få del af registret. Likaså kan hvem som helst mot lösen erhålla utdrag
deraf. Det, som intages i registret, skall genom domstolens försorg kungöras i en eller
flere tidningar. Der ej annorlunda föreskrifvits, skall kungörelsen omfatta alt som inta¬
gits. Domstolen eger välja de tidningar, som skola för ändamålet begagnas. Beslut här¬
om fattas för ett år i sänder under december näst föregående året och skall jämväl kun¬
göras i en eller flere tidningar. Jämte handelsregistret skall enligt ofvan omförmälda
två lagar om föreningar, för Tyskland den 4 juli 1868 och för Österrike den 9 april 1873,
vid hvarje handelsdomstol föras ett register för anmälanden angående de i dessa lagar
afsedda föreningar (Genossenschaftsregister). De i handelslagen gifna regler för handels¬
registrets förande m. in. gälla i allmänhet äfven för detta särskilda register (tyska lagen
§ 8, österr. § 7), som enligt den tyska lagen till och med kallas för en afdelning af han¬
delsregistret.
Innan närmare redogörelse lemnas för det, som skall intagas i handels(förenings)-
registret, och om verkan af skedd eller underlåten registrering, skola reglerna för firma
omtalas. Firma angifves i handelslagens art. 15 vara det namn, hvilket en näringsidkare
(Kaufmann, se ofvan) -) begagnar vid rörelsens utöfvande och för underskrifter. De närmare
föreskrifterna om firma återfinnas i artt. 16—27. A ena sidan har man der icke gått så
långt, att oinskränkt frihet i val af firma medgifvits, men å den andra har ej heller lagen
genomfört fordran på hvad som brukar kallas sanning i firman d. v. s. att firman skall
innehålla näringsidkarens eller näringsidkarnas namn, men icke får innehålla namn på
annan person. Lagen har nämligen i sist nämda hänseende upstält olika regler, alt efter
som fråga är om antagande af en ny firma eller bibehållande af en gammal, då rörelsen
helt och hållet eller till en del öfvergår till annan egare. För ny firma fordras sanning,
dock genomföres denna fordran icke derhän, att en firma, under hvilken flere gemensamt
idka näring, skall utvisa alla delegares namn. Reglerna för ny firma äro följande. En¬
ligt art. 16 jämförd med art. 251 får en näringsidkare, som drifver sin rörelse ensam
eller endast med hvad man kallar en tyst delegare, icke bruka annan firma än sitt slägt¬
namn (borgerliga namn) med eller utan förnamn. Det är honom förbjudet att dertill *)
*) Enligt art. 10 är det förbehållet de särskilda ländernas lagstiftning så val att, om sa kunde
blifva af nöden, närmare bestämma de särskilda, i artikeln omtalade klasser af näringsidkare, som äfven
att vare sig undantaga flere näringsidkare eller inskränka eller helt och hållet stryka undantagen. På
grund häraf hafva i Österrike (promulgationslagen den 17 dec. 1862 § 7) handelslagens stadganden om
firma, prokura och näringsbolag gjorts tillämpliga på alla näringsidkare med undantag af gårdfarihandlande,
(Hausirer), så vida de för rörelsen i direkta afgifter betala ett visst belopp. Äfven eu och annan bland de
öfriga tyska staterna har med vissa modifikationer gjort omförmälda delar af handelslagen tillämpliga på
de i art. 10 omtalade mindre näringsidkare (so v. Halm. Commentar zum allgemeinen deutschen Handels-
gesetzbuch II 3:djo upl. 1877 § 18 till art. 10).
2) Donna benämning omfattar enligt art. 5 äfven näringsbolag.
5
foga något, som antyder ett bolag. Deremot är det medgifvet att nyttja andra tillägg,
som närmare utmärka personen eller rörelsen. Ett handelsbolags firma åter skall på
grund af art. 17, när icke alla bolagsmäns namn deri förekomma, innehålla namnet
å minst en af dem med ett tillägg, som antyder bolaget. Likaså skall ett komman¬
ditbolags firma innehålla minst en personligt ansvarig delegares namn med ett tillägg
af angifna slag (art. 17 st. 2). Andra namn än personligt ansvarige delegares få icke
uptagas i någotdera slaget af bolagsfirma. Ej heller må handels- eller kommanditbolag
kalla sig aktiebolag, ej ens då kommanditdelegarnas kapital är fördeladt i aktier (art. 17
st. 3). Ett aktiebolags firma skall enligt regeln hemtas från beskaffenheten af bolagets
rörelse 1). Aktieegares eller annan persons namn må ej uptagas i aktiebolags firma (art. 18).
I öfverensstämmelse härmed stadga tyska lagen den 4 juli 1868 § 2 och österrikiska la¬
gen den 9 april 1873 § 4, att en ekonomisk förenings (Genossenschafts) firma skall vara
bildad efter beskaffenheten af föreningens verksamhet samt innehålla orden registrerad
ekonomisk förening (eingetragene (österr. registrirte) Genossenschaft). Den österrikiska
lagen, hvilken icke, så som förhållandet är med den tyska, stadgat skyldighet för en så¬
dan förenings medlemmar att alltid en för alla och alla för en personligen obegränsadt
svara för föreningens förbindelser, har ytterligare föreskrifvit, att, alt efter som sådant
ansvar finnes eller icke, i firman skola intagas orden med obegränsadt ansvar eller med
begränsadt ansvar (mit unbeschränkter (beschränkter) Haftung).
Vidkommande derefter rättigheten att behålla en äldre firma, oaktadt denna icke
öfverensstämmer med rörelsens egares eller delegares namn, stadgas i handelslagens art. 22,
att den, som genom öfverlåtelse eller arf förvärfva!' en befintlig rörelse, har rätt att fort¬
sätta denna under den förre firman med eller utan tillägg, som antyder, att en efter¬
trädare öfvertagit rörelsen (ein Nachfolgeverhältniss), så vida rörelsens förre egare
eller hans arfvingar eller efterträdarens medarfvingar uttryckligen medgifvit, att firman
må fortfarande nyttjas. Att öfverlåta en firma utan sammanhang med den rörelse, för hvil¬
ken den nyttjas, är förbjudet (art. 23). Vidare stadgas i art. 24, att, när någon blir
delegare i en (enskild) näringsidkares bestående rörelse eller ingår i eller utgår ur ett
näringsbolag, den dittils begagnade firman må oaktadt ändringen fortfarande nyttjas, dock
att, när en bolagsman, hvars namn förekommer i firman, utgår ur bolaget, hans samtycke
fordras. Följaktligen måste, om sådant samtycke ej erhålles, ny firma antagas, dervid
reglerna i artt. 16 och 17 skola gälla, hvadan, i händelse i den förre firman finnes nam¬
net å någon, som icke längre eger eller såsom bolagsman liar del i rörelsen, detta namn
icke får intagas i den nya firman (v. Hahn § 3 till art. 24). Med de omtalade föreskrif¬
terna bör man ock jämföra bestämmelserna i artt. 168 och 257, enligt hvilka namnet å
en kommanditist eller tyst delegare aldrig må förekomma i firman, vid äfventyr att denne
blir med öfrige bolagsmän solidariskt ansvarig för förbindelserna. Denna regel gäller äfven
i det fall, att namnet från början rätteligen uptagits i firman, t. ex. om han då var
bolagsman.
Den, som låtit i handelsregistret införa sin antagna firma (art. 19), har derigenom
förvärfva! uteslutande rätt att begagna firman på den i fråga varande orten. Lagens
art. 20 bestämmer derför, att hvarje ny firma skall tydligt skilja sig från alla på samma
ort eller i samma kommun redan bestående, i handelsregistret intagna firmor. Om en
näringsidkare har samma för- och tillnamn som en annan i handelsregistret redan in- *)
*) Inskjutande af orden »enligt regeln» medför, att icke andra, t. ex. allegoriska, benämningar äro
förbjudna. I de fall da, såsom förhållandet är i tyska riket, bolagsordningen icke längre skall fast¬
ställas af någon offentlig myndighet (tyska lagen den 11 juni 1870), är följaktligen föreskriften närmast
blott en anvisning för don registrerande myndigheten (se v. Hahn § 2 till art. 18).
6
tagen näringsidkare och vill begagna detta namn1) såsom sin firma, skall lian till namnet foga
ett tillägg, hvarigenom hans firma kan tydligt skiljas från den äldre (art. 20 st. 2). Up-
rättas en filial på en annan ort eller i en annan kommun, skall på samma sätt, om der
redan finnes eu likadan firma, åt den senare anmälda firman gifvas ett tillägg, hvarige¬
nom den tydligen skiljer sig från den äldre (art. 21 st. 2). I enlighet härmed stadgas i
tyska lagen den 4 juli 1868 § 2 och österr. lagen den 9 april 1873 § 4, att der afsedd för¬
enings firma skall tydligen skilja sig från alla å samma ort eller i samma kommun be¬
fintliga registrerade föreningars firmor.
Då någon begagnar en firma, till hvilken han enligt ofvan angifua regler ej är be¬
rättigad, ankommer det på vederbörande handelsdomstol att förelägga honom viten (Ord-
nungsstrafen) enligt art. 26 jämförd med t. ex. art. 6 i den preussiska promulgationslägen
den 24 juni 1861 och med art. 251 st. 2. Lagen tillägger äfven den, som hlifvit för¬
närmad genom obehörigt bruk af en firma, rättighet att stämma om skadestånd och om
förbud att begagna firman. Förordnande kan i domen gifvas derom, att denna skall på
den sakfäldes bekostnad kungöras fart. 27).
I sammanhang härmed må den uplysning lemnas, att, när liqvidation för ett handels¬
bolag inträdt (art. 133), liqvidatorerna skola vid firmans underskrifvande göra ett tillägg,
som antyder liqvidationen (art. 139 jfd med artt. 172, 205 och 244). Då firma uuder-
skrifves af annan än enskild näringsidkare eller bolagsman, skall den skrifvandes eget
namn tillika utsättas enl. artt. 139 (liqvidatorer), 229 (aktiebolagsstyrelse) och 44 (pro-
kurister), jämförda med artt. 48 och 49 (andra handelsfullmäktige) samt tyska lagen den
4 juli 1808 § 19 och österr. den 9 apr. 1873 § 17 (föreningsstyrelse) tillika med den
förres § 45 och den senares § 46 (liqvidatorer). Iakttagandet af denna föreskrift utgör
dock icke något vilkor för underskriftens förbindande kraft (v. Halm § 2 till art. 44).
Angående hvad som skall intagas i registret, hvem som skall göra anmälan samt ver¬
kan af gjord eller underlåten anmälan finnas i handelslagen följande närmare bestämmelser.
I. Enskild näringsidkares rörelse. Enligt art. 19 åligger det en hvar näringsidkare
(Kaufmann), på hvilken undantagen i art. 10 ej äro tillämpliga, att , anmäla sin firma till
handelsregistret. Hvarje ändring i afseende å firman eller dess innehafvare samt firmans
uphörande skola äfven anmälas (art. 25).
II. Handelsbolags bildande skall på grund af art. 86 af samtlige bolagsmän skrift¬
ligen anmälas, dervid upgift skall lemnas om
1) hvarje bolagsmans fulla namn, stånd och hemvist;
2) bolagets firma och orten, der det har sitt såte;
3) tidpunkten då bolaget började sill verksamhet;
4) så vida blott eu eller någre af bolagsmännen skola vara berättigade att handla å
bolagets vägnar (die Gesellschaft vertreten), hvilka hafva denna rätt, samt huruvida de
endast i förening kunna utöfva densamma.
Med de två sist uptagna punkterna bör man jämföra artt. 110 och 114. Enligt den
förre anses ett handelsbolag hafva trädt i verksamhet i förhållande till tredje man vid
den tidpunkt, då anmälan om bolagets stiftande intagits i handelsregistret, eller, om det
dessförinnan börjat sin verksamhet, från den tidpunkt, då sådant skett. Från den så be¬
stämda tidpunkten gäller derför det hela inbegrepp af regler, som beröra bolagets för¬
i) Förutsättningen är naturligtvis, att namnet skall brukas på samma sätt som i den äldre firman,
exempelvis med förnamnen fullt utskrifna eller endast betecknade med begynnelsebokstäfverna. Se v. Halm
g 3 till art. 20.
7
hållanden till tredje man, och särskildt reglerna om holagets ansvarighet vid aftal samt
om bolagsegendomen. Ett beslut derom, att bolagets början skall räknas från en tidpunkt,
som är senare än anmälan till handelsregistret, är följaktligen betydelselös i förhållande
till tredje man. Art. 114 åter bestämmer de gränser, inom hvilka en till signatur berätti¬
gad bolagsman är behörig att förbinda bolaget. Denna behörighet omfattar alla slags för-
mögenhetsrättsliga afhandlingar, hvaribland uttryckligen nämnas afhändande af bolagets
fasta egendom och dennas belastande med gäld. Ett beslut om inskränkning i denna be¬
hörighet är enligt art. 116 utan verkan mot tredje man. Särskildt omförmäles i sådant
hänseende inskränkning af en bolagsmans behörighet till vissa affärer eller slag af affärer
och den inskränkning, att behörigheten skulle gälla endast under vissa omständigheter
eller för viss tid eller på vissa platser.
Anmälan behöfver icke innehålla andra upgifter än de ofvan angifna. Finnas så¬
dana, kunna de i alt fall icke intagas i registret. Åtminstone är deras intagande utan
rättslig verkan. Detta är bland annat sagdt i fråga om bolagets ändamål och om tiden
för dess bestånd1). I sammanhang härmed bör framhållas, att intagande i handels¬
registret icke kan förläna giltighet åt ett beslut om inskränkning i det solidariska ansvar,
i hvilket bolagsmännen stå enligt handelslagen (art. 1122).
Likasom om stiftandet skall anmälan göras om hvarje ändring i ett handelsbolags
firma eller säte, om intagande af nye bolagsmän likasom derom, att en bolagsman, som
förut bemyndigats att handla å bolagets vägnar, uphör att hafva rätt dertill, eller att en
bolagsman, som förut icke varit deraf i besittning, erhållit sådan rätt (art. 87). Vidare
skall bolagets uplösning anmälas, äfven då den är en gifven följd deraf, att den tid gått
till ända, för hvilken bolaget blifvit ingånget. Bolagsmans utträdande eller uteslutning
skall ock anmälas (art. 1293). Slutligen skall, när liqvidation enligt art. 133 inträder, an¬
mälan göras om liqvidatorerna, likasom ock då någon af dem afträder eller förlorar sitt
bemyndigande (art. 135).
III. Kommanditbolags stiftande skall jämlikt art. 151 anmälas af samtliga delegare.
Anmälan skall innehålla upgift om
1) hvarje personligen ansvarig delegares fulla namn, stånd och hemvist;
2) hvarje kommanditdelegares fulla namn, stånd och hemvist med uttryckligt angif¬
vande af hans egenskap af kommanditist;
3) holagets firma och såte;
4) storleken af hvarje kommanditdelegares insats.
Om mer än en personligt ansvarig delegare finnes och det således är ett handels¬
bolag (se art. 150 st. 2), skola tillika de för sådana bolag gifna föreskrifter iakttagas4).
*) Jfr. Angående den sista inskränkningen art. 129 st. 3 och 5. (v. Halm. § 7 till art. 86).
2) Se äfven stadgandet i art. 113, att dot ansvar för bolagets gäld, som enligt samma artikel hvilar
å ny bolagsman, icke kan med rättsverkan mot tredje man inskränkas, samt en motsvarande bestämmelse
i art. 166 för kommanditdelegare, som inträder i ett kommanditbolag.
3) Så väl denna som nedan omtalade artiklar, hvilka innehålla föreskrift om anmälan till handelsregist¬
ret af ett handelsbolags uplösning, göra undantag för det fall, att uplösningon följer deraf, att bolaget råkat
konkurs (art. 123 n:r 1 med flere artiklar), då de öfriga bestämmelserna i samma artiklar och särskildt
vilkoren för att uplösningen skall kunna göras gällande mot tredje man icke skulle passa. Redan tidigare
hafva emellertid många promulgationslagar föroskrifvit anteckning i registret för detta fall (v. Halm § 3 till
art. 129 med noten 3), och senare har jämväl för Tyskland i rikskonkurslagen af den 10 febr. 1877 ett all¬
mänt påbud gifvits om anmälan till handels(förenings)registret af beslutet om konkursbehandlingens början
och afslutande. Se §§ 104, 105, 151, 175, 184 och 191. Jfr. ock den österrikiska promulgationslagen § 14. I
fråga varande anmälan sker genom den domstols försorg, som handlägger konkursen.
4) Thöl. Das Handelsrecht. 5:tc upl. 1875, s. 170 not. 25.
8
Anmälan skall derför i sådant fall innehålla upgift äfven om de ofvan i II, 31) och 42)
angifna förhållanden. Art. 163 innehåller bestämmelser motsvarande dem, som finnas i
art. 110 för handelsbolag, men stadgar tillika i tredje stycket, att, om bolaget börjat
sin verksamhet innan anmälan om dess stiftande intagits i handelsregistret, kommandit-
delegare skall i förhållande till tredje man häfta för bolagets dessförinnan ingångna för¬
bindelser på samma sätt som en personligt ansvarig delegare, så vida han icke visar,
att den tredje man, om hvilken det är fråga, hade vetskap derom, att hans ansvar var
begränsad!.
Vidare skall anmälan ske om ändring i bolagets firma eller säte (art. 155), om nya
kommanditdelegare (art. 156), om bolagets uplösning samt om en kommanditdelegares
utträdande vare sig med hela eller en del af insatsen (art. 171). Att anmälan skall ega
rum, när en personligt ansvarig delegare utträder eller förlorar eller efteråt erhåller be¬
hörighet att handla å bolagets vägnar, är klart af det förut anförda. (Jfr. för det första
af dessa fall den i art. 171 st. 3 gjorda hänvisning till art. 129.) Slutligen gäller vid
liqvidation samma regler som vid handelsbolag angående anmälan om liqvidatorerna, en
liqvidators afträdande eller förlust af erhållet bemyndigande (art. 172 jfrd med art. 135).
I kungörelsen i tidningarna om ett kommanditbolags stiftande eller kommanditdel¬
egares uptagande i eller utträdande ur bolaget intages icke kommanditdelegares namn
m. m., storleken af sådan delegares insats eller det belopp, han uttager ur bolaget (artt.
151, 156 och 171).
IV. För aktiebolag skall enligt art. 210 anmälan ske af bolagsordningen (der Ge-
sellschaftsvertrag), som i dess helhet skall intagas i handelsregistret3) och enligt art. 209
innehålla nödiga bestämmelser om
1) aktiebolagets firma och såte;
2) föremålet för bolagets verksamhet;
3) den tid, till hvilken verksamheten är begränsad, så vida en sådan begränsning
skall ega rum;
4) aktiekapitalet och de särskilda aktiernas eller aktiedelarnas storlek;
5) huruvida aktierna skola ställas på innehafvare!! eller viss man, och, då båda sla¬
gen skola finnas, huru många af hvardera, samt, då öfverflyttning kan ega rum från det
ena till det andra slaget, de närmare reglerna derför;
6) val af ett förvaltnings(tillsyns)råd;
7) de regler, efter hvilka bokslutet skall upgöras och vinsten beräknas och utbetalas,
samt det sätt, hvarpå balansen skall granskas;
8) reglerna för val af styrelse och dennas sammansättning, samt huru styrelsens leda¬
möter och bolagets tjensteman skola styrka denna sin egenskap;
9) sättet för aktieegarnas sammankallande;
10) vilkoren för aktieegarnas rösträtt, och huru den skall utöfvas;
q .Jfr. dock Renaud. Das Reclit der Kommanditgesellschaften ss. 145, 146. Af det dor anförda fram¬
går i öfrig!, att det endast beror på ett förbiseende, att upgift om det här i fråga varande förhållandet
icke fordrats i anmälan om ett kommanditbolag lika val som i anmälan om ett handelsbolag.
2) Renaud, a. st.
a) Enligt instruktionen den 12 dec. 1861 för det preussiska justitiedepartementet intages dock i det
skematiskt inrättade hufvudregistret blott ett utdrag, hvaremot sjelfva bolagsordningen samt bolagsstäm¬
mans beslut om ändringar deri införas i ett särskildt tilläggshäfte (Beilageband) (§§ 74 och 75 jfr:da med
65 och 67 om kommanditbolag). Detta synes tillgå så, att afskrifter, styrkta af vederbörande tjensteman
i domstolen, sammanföras i ett sådant häfte.
9
11) de frågor, hvilka icke kunna vid bolagsstämma afgöras genom enkel röst-
öfvervigt;
12) sättet, hvarpå bolagets offentliga tillkännagifvanden skola ega rum, samt de tid¬
ningar, i hvilka de skola intagas.
Om någon aktieegares insats utgöres af annat än penningar eller ett aktiebolag bil¬
das för att öfvertaga en industriel anläggning eller annat, skall bolagsordningen upgifva
värdet å det, som så insattes eller öfvertages, samt antalet aktier eller det pris, som der¬
för gifves (art. 209 b.)
Af de i art. 210 a jämförd med 209 a innehållna föreskrifter om de upgifter, som
skola åtfölja anmälan om ett aktiebolags stiftande, framgår tillika, att vid handelsregist¬
ret uplysning finnes att tillgå om aktiekapitalets fulltecknande, samt om huru mycket deraf
var vid anmälan kontant inbetalt1).
Kungörelsen i tidningarna af anmälan om bolagets stiftande skall innehålla ett ut¬
drag af bolagsordningen med upgift å dess datum och å de ofvan under punkterna 1—5 och
12 omförmälda förhållanden samt å den ordning, i hvilken styrelsen må besluta och under¬
teckna afhandlingar för bolaget, så vida bestämmelse härom finnes i bolagsordningen (art.
210). Då icke något härom förekommer i bolagsordningen, ega endast samtliga styrelse¬
medlemmar i förening underteckna i bolagets namn (art. 229). I sammanhang härmed må
omtalas, att, medan enligt art. 231 st. 1 styrelsen gentemot bolaget är skyldig att hålla
sig inom de gränser, bolagsordningen kan hafva utstakat för behörigheten att förbinda
bolaget, äro efter samma artikel st. 2 dylika inskränkningar utan betydelse mot tredje man,
hvilken regel särskilt förklaras vara tillämplig på behörighetens inskränkning till vissa
affärer eller slag af affärer, eller att den skulle gälla endast under vissa omständigheter
eller för viss tid eller på vissa platser, eller att för giltigheten af vissa afhandlingar for¬
dras fastställelse af bolagsstämman eller af ett förvaltningsråd eller en kontrollkömité
eller någon annan representant för aktieegarna. Då lagen sålunda icke inskränker sty¬
relsens behörighet, utan i allmänhet förklarar, att bolaget förbindes af styrelsens åtgöran¬
den (art. 230), är följaktligen denna behörighet i förhållande till tredje man lika oin¬
skränkt som den signaturrätt, hvilken tillkommer bolagsman i ett handelsbolag, utan möj¬
lighet att genom anmälan till handelsregistret deri göra någon ändring.
Förr än anmälan intagits i handelsregistret, finnes icke aktiebolaget (art. 211). För
de förbindelser, som dessförinnan kunna blifva ingångna i bolagets namn, häfta de, som
ingått förbindelsen (die Handelnden), en för alla och alla för en. Samma ansvarighet måste
anses åligga dem, som endast medelbart slutat handeln genom att gifva annan updrag
dertill2).
Art. 214 föreskrifver, att anmälan skall ske af hvart och ett bolagsstämmobeslut,
som innebär förändring i bolagsordningen, och särskildt af beslut derom, att bolagets
verksamhet skall fortgå utöfver den från början faststälda tidpunkt. Härmed bör sam¬
manställas, att enligt art. 248 bolagsstämmas beslut om återbetalning delvis eller nedsätt-
*) I det österrikiska förslaget (art. 210 a) fordras ännu iner detaljerade upgifter i denna punkt än en¬
ligt tyska liandelslagen (jfr lagen den 11 juni 1870) och dessutom-en vid anmälan lagd förteckning å samt¬
liga aktietecknare med upgift å hvar och ens namn, stånd och hemvist samt antalet af do aktier, en hvar
tecknat. Förslagets art. 210 påbjuder ock, att tillsammans med utdraget af bolagsordningen eu upgift skall
offentliggöras derom, huru mycket af aktiekapitalet är inbetalt, samt hvar, när och på hvad sätt inbetal¬
ningen skett. Vidare skulle enligt förslagets art. 214 till handelsregistret anmälas och i tidningarna kun¬
göras hvarje senare inbetalning på aktiekapitalet samt uphörande enligt lagen och bolagsordningen af aktie-
ogarnas skyldighet att göra vidare inbetalningar.
2) I detta hänseende antager v. Halm (§ 9 till art. 211), att, om bolagsordningen föreskrifvit eller
en del af aktieegarna beslutat, att bolagets verksamhet skall börja före registreringen, i det förre fallet samt¬
liga aktieegarna och i det senare de, som deltagit i beslutet, blifva på angifna sätt ansvariga.
Utländsk lagstiftning om firma m m.
2
10
ning af aktiekapitalet äfven skola anmälas. Ett beslut om ändring i bolagsordningen har
icke någon rättslig verkan förr, än det intagits i handelsregistret. Om dess offentlig¬
görande gäller detsamma som om ny bolagsordning. Vidare skola första valet af styrelse
(art. 228) samt hvarje ändring i styrelsens sammansättning (art. 233) anmälas till handels¬
registret och åtföljas af bevis derom.
Aktiebolags uplösning skall ock anmälas (art. 243), äfven i det fall att uplösningen
följer af bolagets ingående i ett annat aktiebolag (art. 247 n:r 4). , Likaså skall, när
liqvidation skall ega rum, anmälan göras om liqvidatorerna, dessas afgång o. s. v. (art.
244 jfd med 135). Såsom en föreskrift, hvilken har till syfte att offentliggöra ett aktie¬
bolags förhållanden, må slutligen omtalas bestämmelsen i art. 239, att inom sex månader
efter hvarje räkenskapsårs slut eu balans för det förflutna året skall offentliggöras1).
V. Kommanditalctiébolags bolagsordningar skola på samma sätt som aktiebolags an¬
mälas och fullständigt intagas i handelsregistret (art. 176 jfd med 175). Till en del gälla
ock för kommanditaktiebolag i afseende å de upgifter, som skola åtfölja anmälan, samma
regler som för aktiebolag (art. 177). Äfven vid kommanditaktiebolag utgör bolagsordningens
intagande i handelsregistret ett nödvändigt vilkor för bolagets rättsliga tillvaro enligt art.
178, hvilken i allmänhet innehåller samma regler som art. 211. Kungörelsen i tidnin¬
garna om bolagets ingående skall utom bolagsordningens datum innehålla upgift om ofvan
under IV, 1, 4 och 12 omförmälda förhållanden samt om hvarje personligt ansvarig del-
egares fulla namn, stånd och hemvist. Derest bolagsordningen bestämmer, att icke, på
sätt i art. 199 är stadgadt såsom regel, en eller flere personligt ansvariga delegares ut¬
trädande ur bolaget skall hafva bolagets uplösning till följd, skall ock en sådan be¬
stämmelse kungöras. Regler liknande dem för aktiebolag gälla slutligen för kommandit¬
aktiebolag i afseende å ändring i bolagsordningen (art. 198 jfd med 203), bolagets uplös¬
ning (art. 201) och liqvidation (art. 205 jfd med 172 och 135).
VI. Utom de under I—V omtalade förhållanden skall enligt handelslagen genom
hufvudmannens försorg fullmakt, hvarigenom någon bemyndigas att underskrifva en firma
per prokura2), samt prokuras uphörande anmälas till handelsregistret (art. 45). Likasom,
enligt hvad förut omtalats, inskränkningar i den signaturrätt, som tillkommer bolagsman
i ett handelsbolag, personligt ansvarig delegare i ett kommanditbolag eller ledamot i ett
aktiebolags styrelse, äro utan laga verkan, på samma sätt förhåller det sig enligt art.
43 med inskränkningar i den behörighet, en prokurafullmakt förlänar prokuristen efter
handelslagen3). Denna behörighet sträcker sig till ingående af hvarje afhandling, som
kan komma i fråga i en rörelse (hvilken som helst); dock att prokuristen icke utan sär-
') Penna föreskrift, som meddelats i lagen af den 11 juni 1870, återfinnes i det österrikiska förslaget,
enligt hvilket jämväl en öfversigt af räkenskaperna och en årsberättelse skola offentliggöras, hvarförutom
balansen jämte årsberättelsen skola senast åtta dagar efter det bolagsstämman godkänt den förre öfver-
sändas till handelsdomstolen för att förvaras bland de till registret hörande handlingar.
*) I art. 41 definieras prokurist såsom den der af eu rörelses egare (principal) erhållit updrag att
i dennes namn och för hans räkning drifva rörelsen och teckna firman per prokura (»von dem Eigenthumer
eines Handelsniederlassung (Principal) beauftragt ist, in dessen Namen und för dessen Rechnung das Han-
delsgescbäft zu betreiben lind por procura die Firma zu zeiclmen»). Derjemte stadgas i artikelns st. 2,
att prokurist kan antagas genom förlänande af en fullmakt, som uttryckligen betecknas såsom prokura,
eller genom hans uttryckliga betecknande såsom prokurist eller genom bemyndigande att underskrifva huf-
vndmannens firma per prokura. Om den oegentlighet, som anses ligga i denna bestämmelse, so v. Halm
§ 2 till art. 41. Angående prokuras meddelande till flere i förening (kollektivprokura) so artikelns
sista stycke.
3) En liknande bestämmelse är i afseende å liqvidatorer lemnad i art. 138.
11
skilclt bemyndigande eger afhända hufvudmannen eller med gäld belasta hans fasta egen¬
domar (art. 42). Sådana inskränkningar kunna följaktligen icke heller genom att intagas
i handelsregistret blifva bindande för tredje man. I sist anförda artikel äro såsom otil¬
låtna särskildt angifna de inskränkningar, att updraget gäller endast vissa affärer eller
slag af affärer eller under vissa omständigheter, för viss tid eller å viss ort.
De anmälande^, som ofvan omtalats, ingifvas till den handelsdomstol, inom hvars
domvärjo näringsidkaren eller bolaget har sitt kontor, eldigt artt. 19 (»in dessen Bezirk
seine Handelsniederlassung sich befindet,»), 86 (»in dessen Bezirk die Gesellschaft ihren
Sitz hat»), 151, 176 och 210 '). Om en näringsidkare eller ett bolag har kontor (Han¬
delsniederlassung) på flere orter, skall anmälan ske till handelsdomstolen i hvarje ort* 2 *).
Det samma gäller när en rörelse är att anse såsom filial af en annan (Zweigniederlass-
ung) (artt. 21, 86, 152, 179, 198, 212 och 214). I senare fallet skola dock aktie- och
kommanditaktiebolags bolagsordningar anmälas endast till handelsdomstolen å den ort,
der bolaget har sitt säte (der liufvudkontoret ligger), så att anmälan om filialen icke be-
höfver innehålla andra punkter af bolagsordningen än de, som skola kungöras (artt. 179
och 212). Vidare märkes, att det blott är anmälan till .hufvudkontorets handelsregister,
hvars införande i registret har den i artt. 163, 178 och 211 samt 198 och 214 omtalade
verkan :i). Innan anmälan om eu filial kan registreras, måste det visas, att anmälan om
liufvudkontoret är infördt i handelsregistret (art. 21 st. 3).
Anmälan skall antingen aflemnas af den anmälningsskyldiga personligen eller ock
vara behörigen styrkt4). Att anmälan skall ske skriftligen, synes endast vara föreskrifvet
för näringsbolag 5) enligt artt. 88, 151, 152, 155, 156, 177, 179, 198, 210 a, 212 och 214,
i hvilka det finnes stadgadt, att anmälan skall för handels- och kommanditbolag under-
skrifvas af alla delegare, dock vid uprättande af filialer för kommanditbolag endast af de
personligt ansvariga (art. 152), för kommanditbolag på aktier af alla personligt ansvariga
delegare och för aktiebolag af styrelsens samtliga medlemmar. Underskrifterna skola
egenhändigt tecknas inför domstolen eller ock vara vederbörligen styrkta. Den enskilde
näringsidkaren (art. 19), de till signatur berättigade bolagsmännen i handelsbolag (art. 88),
kommanditbolag (art. 153) och kommanditaktiebolag (art. 179), de, hvilka fått sig up¬
draget att handhafva ett näringsbolags liqvidation (art. 135 jfd med 172, 205 och 244),
så väl som de,, hvilken mottagit eu prokurafullmakt (art. 45), skola personligen inför
handelsdomstolen teckna firman tillika med sina namn eller ock insända sådan teckning
behörigen styrkt. På samma sätt skola medlemmarna i ett aktiebolags styrelse inför
domstolen teckna eller dit insända sina underskrifter (art. 228). Omförmälda insända
handlingar samt de, som i öfrigt skola fogas vid anmälan (se t. ex. artt. 177 och 210 a),
skola förvaras vid handelsregistret och vara likasom detta tillgängliga för hvar och en 6).
') Jfr v. Halm § 3 till art. 19.
2) De synpunkter, hvilka komma i betraktande vid afgörande af frågan, om i särskilda fall flere kon¬
tor äro inrättade, finnas närmare utvecklade af v. Halm §§ 1 och 2 till art. 21. Jfr ock a. st. § 3 till
art. 19 och § 2 till art. 45.
») v. Halm § 3 till art. 21.
4) Se artt. 19 och 45 och de i texten anförda artiklar. 1 de fall då handelslagen icke uttryckligen
föreskrifver detta, har sådant skett i de flesta promulgationslagar (v. Hahn § 7 till art. 12).
5) Att anmälan om enskild näringsidkares firma och prokura kan göras muntligen, är också förutsatt
i instruktionen för Preussens justitiedepartement den 12 dec. 1861 § 3 n:r 1 och 2.
6) v. Hahn § 6 till art. 12.
Ansvaret derför, att de påbudna anmälningarna m. m. aflemnas, hvilar vid aktiebolag
å bolagets styrelse (art. 228 jfd med 239) och vid andra näringsbolag å de personligt
ansvariga delegarna (artt. 88, 154, 155 och 179) eller, då fråga är om prokura, å dem
bland dessa, som äro berättigade till signatur *). Försummas anmälan, egen handelsdom¬
stolen att på embetets vägnar genom viten (Ordnungsstrafen) framtvinga skyldighetens
fullgörande (artt. 26, 45, 89 m. fl.). I art. 249 innehållas särskilda straffbestämmelser
för det fall, att medlemmar af ett bolags styrelse (tillsynsråd) lemna oriktiga upgifter i
der angifna punkter.
Hvad angår verkan af en anmälans intagande i handelsregistret och af underlåtenhet
att göra föreskrifven anmälan, är redan förut omtaladt, att intagandet i handelsregistret
af ett nyhildadt aktie- eller kommanditaktiebolags bolagsordning ingår såsom en nödvän¬
dig länk i den kedja af sakförhållanden, hvarigenom ett sådant bolag bildas (artt. 211
och 178), och att registrering likaledes är af nöden, för att ett beslut om ändring i bo¬
lagsordningen skall hafva rättslig verkan (artt. 214 och 198). För den verkan, registre¬
ringen har på kommanditdelegares ställning (art. 163), är ock ofvan redogörelse lemnad.
Då fråga i öfrigt är om uphörande af eller ändring i ett bestående förhållande, vare sig
detta blifvit anmäldt till registret eller ej 2), har handelslagen bestämt registreringens
verkan på det sätt, att, så länge det icke är infördt i registret och den påbudna kun¬
görelsen egt rum, sakförhållandet endast då kan åberopas mot tredje man, om denne
bevisligen haft derom vetskap, hvaremot lian, sedan registrering och kungörelse egt rum,
måste finna sig i, att det nya sakförhållandet åberopas mot honom, med mindre omstän¬
digheterna gifva vid handen, att han hvarken känt eller bort känna detsamma. En be¬
stämd tid, efter hvars förlopp registreringen blir ovilkorligen bindande för tredje man, är
icke stadgad. Den angifna regeln uttalas i art. 25 i fråga om ändring eller uphörande
af enskild näringsidkares eller bolags firma och ändring i afseende å innehafvare af firma,
i art. 46 i fråga om prokuras uphörande, i art. 87 i fråga om ändring af ett handels¬
bolags firma eller säte och uphörande af den rätt, en bolagsman dittils haft att handla
å bolagets vägnar, i art. 115 i fråga om uphörande af en bolagsmans rätt till signatur
samt om hans uteslutande från början från sådan rätt3), i art. 129 i fråga om uplösning
af samt en bolagsmans utträdande eller uteslutning ur ett handelsbolag, i art. 135 i fråga
om utnämnande af liqvidatorer, en liqvidators afgång och uphörande af det honom lem-
nade updrag, i art. 155 i fråga om ändring af ett kommanditbolags firma eller säte, i
art. 171 i fråga om uplösning af ett kommanditbolag och en kommanditdelegares afgång
ur bolaget samt i art. 233 i fråga om ändrad sammansättning af ett aktiebolags styrelse.
De i den tyska föreningslagen den 4 juli 1868 och den österrikiska den 9 april
1873 innehållna bestämmelser om anmälan af der afsedda föreningar till de genom samma
lagar påbudna föreningsregister (Genossenschaftsregister) öfverensstämma i allmänhet med
de nödiga jämkningarna med handelslagens motsvarande föreskrifter angående aktiebolag.
Så är, för att börja med reglerna om hvad som skall anmälas och innehållet af hvarje
särskild anmälan, förhållandet med innehållet af en förenings reglemente (tyska lagen § 3,
österr. § 5), aflemnande till handelsdomstolen och intagande i registret af reglementet
samt kungörande af ett utdrag deraf (tyska § 4, österr. §§ 3 och 6), ändringar i regle-
>) Thöl. I. s. 178.
-J v. Halm: Vorbemerkung till bok 1 tit. 2 § ö. 1. s. 63 m. H. st. Jfr dock Thöl. I. s. 173 öfvorst
och s. 174.
s) I sist nämnda fall är det för öfrigt ej fråga om uphörande af ett bestående sakförhållande utan
endast om en afvikelse från hvad lagen förutsatt såsom det normala och följaktligen såsom det, tredje man
kan antaga, när han icke fått kunskap om annat.
13
mentet (tyska § 6, österr. § 9), anmälan af filialer ’) (tyska § 7, österr. § 10), anmälan
af styrelsemedlemmar (tyska § 18, österr. § 16), ändringar i styrelsens sammansättning
och val af tillfällige vikarier för en eller flere styrelsemedlemmar (tyska § 23, österr.
§ 16), föreningens uplösning (tyska § 36 jfd med 35 och, då uplösningen följer af för¬
eningens konkurs, med 37, österr. § 40 jfd med 39), och utnämning af liqvidatorer, en
liqvidators afgång eller uphörande af hans updrag (tyska § 41, österr. § 42). Aktie¬
bolagsordningarnas bestämmelser om aktiekapitalets och aktiernas storlek, samt huruvida
dessa äro stälda på innehafvare!! eller viss man, motsvaras af vilkoren för inträde i och
afgång ur föreningen samt af bestämmelserna om storleken af delegarnas lotter (Geschäfts-
antheile) och om sättet, hvarpå dessa bildas (tyska § 3 n:r 4 och 5, österr. § 5 n:r 4 och 5).
Enär den österrikiska lagen gifver delegarna rätt att välja, antingen de vilja häfta i obe-
gränsadt solidariskt ansvar (§ 53) eller blott intill ett visst belopp, hvilket, om ej större
belopp är föreskrifvet i reglementet, i lagens § 76 är satt till hvar och ens dubla insats
(Geschäftsantheil), skall enligt samma lags § 5 n:r 12 reglementet derjämte innehålla be¬
stämmelse derom, huruvida delegarnas ansvar skall vara obegränsadt eller begränsad!; och,
när det senare är förhållandet och ansvaret skall sträcka sig utöfver den i § 76 satta gräns,
huru vidsträckt ansvaret skall vara. Denna bestämmelse i reglementet skall intagas i det
utdrag deraf, som kungöres (§ 6 n:r 7). Ett dylikt val i fråga kommer icke enligt tyska
lagen, enär delegarna enligt denna äro fullt personligt och solidariskt ansvariga för för¬
eningens gäld2), hvarom uttrycklig bestämmelse skall finnas i reglementet (§ 3 n:r 12 jfd
med §§ 12 och 62). I sammanhang härmed må omförmälas bestämmelserna i den tyska
lagens § 4, att vid anmälan af en förenings bildande skall aflemnas en förteckning å
delegarna, och i § 25, att föreningens styrelse åligger att vid slutet af hvart qvartal hos
handelsdomstolen skriftligen anmäla de under qvartalets lopp tillkomna och afgångna
delegare, hvarförutom i januari hvarje år en fullständig, alfabetiskt ordnad förteckning å
medlemmarna skall till domstolen aflemnas. I kungörelsen om föreningens bildande skall
intagas en underrättelse, att förteckningen öfver föreningsmedlemmarna ständigt är till¬
gänglig i domstolens kansli3). Om offentliggörande af den årliga balansen finnes i den
tyska lagens § 26 och den österrikiskas § 22 en bestämmelse, som motsvarar handels¬
lagens art. 239. Den österrikiska lagen föreskrifver derjämte, att ett räkenskapsutdrag
skall kungöras, samt att kungörelse skall utfärdas om antalet af föreningsmedlemmar, af
ut- och ingående medlemmar, af samtliga medlemmars insatser och af de under året gjorda,
upsagda och återbetalade insatser.
I afseende å styrelsens behörighet att förbinda föreningen gälla samma regler som
vid aktiebolag, i det att inskränkningar i denna behörighet äro utan verkan mot tredje
man (tyska §§ 19 och 20, öster!'. §§ 17 och 18 samt tyska § 21, österr. § 19 4).
0 I olikhet med hvad som är stadgadt för aktiebolag (liandelslagen art. 212), skall äfven för filialer
föreningens reglemente (icke blott ett utdrag deraf) inlemnas till handelsdomstolen och intagas i dess
föreningsregister.
2) Delegarnas ansvar är för öfrigt efter både tyska och österrikiska lagen endast subsidiärt, enär de
icke få sökas, med mindre föreningen först varit under konkurs och denna afslutats eller föreningen
alldeles icke haft någon egendom, som kunnat bilda ett konkursbo (tyska §§ 12 och 62 jfda med §§ 52—(il,
österr. §§ 53, 60 och 72 jfda med 61—70 och tyska konkurslagen af år 1877 § 197).
3) Dessa bestämmelser hafva icke uptagits i den österrikiska lagen, hvaremot denna i § 14 föreskrif¬
ver, att vid föreningens hufvudkontor samt vid hvarje filial skall föras en bok öfver alla föreningsmedlem¬
mar med upgift å hvar och ens fulla namn och stånd, den dag då han inträdde, så ock den, då han afgick,
samt antalet af hvar och ens insatser (Geschäftsantheile), och om någon af dessa blifvit upsagd. Tillgång'
till denna bok skall stå en hvar öppen.
4) Jfr äfven tyska lagen § 44, österr. § 45 i fråga om liqvidatorer.
4-
14
Äfven angående sättet för ingifvande af anmälan och angående underskrifter stadga
de båda lagarna liknande föreskrifter med dem, handelslagen innehåller för aktiebolag
(tyska §§ 18, 23 och 41, österr, 16 och 42). Ansvaret derför, att påbuden anmälan m. in.
verkställes, hvilar på föreningens styrelse eller liqvidatorerna. Fullgöra de icke sin skyl¬
dighet i detta hänseende, skall handelsdomstolen på embetets vägnar inskrida med vites
föreläggande (tyska § 66, österr. § 87 och i afseende å straff för oriktiga upgifter tyska
§ 67 jfd med 68, österr. §§ 87 och 89). Reglementets registrering har enligt österrikiska
lagen (§§ 3 och 8) samma betydelse som ett aktiebolags registrering har efter liandels-
lagen, i det att den utgör ett vilkor för föreningens rättsliga tillvaro. Likaså har öster¬
rikiska lagen (§ 8) en med handelslagens art. 211 öfverensstämmande regel om ansvaret
för de aftal, som före registreringen träffas i föreningens namn. Enligt tyska lagen är
registreringen icke ett oundgängligt vilkor derför, att eu för det i lagens § 1 angifna
ändamål stiftad förening kan komma till stånd, men är deremot enligt § 1 jämförd med
§§ 4 ocli 5 nödig, för att föreningen skall kunna vinna de rättigheter, som genom lagen
äro tillerkända registrerade föreningar. Beslut om ändring i det från början antagna
reglementet blifva enligt båda lagarna först genom registreringen gällande (tyska § 6,
österr. § 9). Då fråga är om ändring af styrelsens sammansättning eller om nämnande
af liqvidatorer eller liqvidators afgång eller uphörande af liqvidators updrag, äro motsva¬
rande regler i handelslagens artt. 25 och 46 tillämpliga (tyska §§ 23 och 42, österr.
§§ 16 och 43).
Jämte de sålunda i tyska handelslagen och omförmälda två föreningslagar stad¬
gande anmälanden har flertalet af de lagar, genom hvilka handelslagen förklarats gälla
i de särskilda tyska staterna, föreskrifvit anmälan till handelsregistret af åtskilliga andra
förhållanden. Det . är redan omtaladt, att en sådan promulgationslag samt 1877 års tyska
konkurslag föreskrifvit meddelande af underrättelse om början af konkurs m. m. Några
promulgationslag ar stadga anteckning om försättande i omyndighetstillstånd af närings¬
idkare, å hvilken handelslagen är tillämplig *). Många af dessa lagar påbjuda, att eu
sådan näringsidkares äktenskapliga förmögenhetsförhållanden skola anmälas och kungöras,
t. ex. preussiska lagen art. 20, som fordrar anmälan till handelsregistret af förord, enligt
hvilket egendomsgemensamhet i näringsidkares äktenskap icke skall ega rum, och af aftal,
hvarigenom dylik gemensamhet uphäfves * 2). Några lagar föreskrifva ock, att, då gift hustru
vill drifva näring, mannens dertill enligt handelslagens fordran i art. 7 gifna tillåtelse
samt tillåtelsens återkallande skola anmälas. I båda fallen har anmälan i förhållande till
tredje man tillagts samma verkan som enligt art. 25 anmälan om firmas ändring m. m.3).
Vidare medgifves i en del af lagarna registrering af en handelsfullmakt, som ej är pro-
kurafullmakt4). Slutligen bör nämnas, att på grund af rikslagen om skydd för varu¬
märken den 30 november 1874 dylika märkens registrering sker i handelsregistret.
') v. Halm § 5 till art. 12.
2) v. Halm. Zusatz, bok 2 tit. 1. I. s. 57.
3) v. Habil. not. 6. till art. 7.
4) v. Halm § 5 till art. 12 och § 8 till art. 47.
15
Ungern.
De i den ungerska handelslagen af år 1875 gifna bestämmelser om handelsregister,
firma och prokura öfverensstämma i det hela med motsvarande föreskrifter i den tyska
handelslagen samt den österrikiska lagen om ekonomiska föreningar den 9 april 1873.
Följande olikheter finnas dock.
Det näringsområde, inom hvilket lagen skall ega tillämpning, är något vidsträcktare
än enligt tyska lagen. Begreppet näringsidkare är visserligen i det väsendtliga detsamma
som i tyska lagen (§ 3 jfd med §§ 258 och 259) men det innefattar tillika tillverkare,
som bearbeta eller förädla egna alster, samt dem, hvilka drifva bergverk, när detta sker
i något större utsträckning (fiber den Utnfang des Kleingenwerbes hinausgeht) (§ 3 jfd
med § 259 n:r 6). Vidare äro i § 5, som motsvarar den tyska art. 10, från bestämmel¬
serna om firma (handelsböcker) och prokura samt näringsbolag undantagna blott hökeri-
idkare och gårdfarihandlande, så att klädmäklare, gästgifvare in. fl. (Wirthe), förmån och
skeppare och andra mindre näringsidkare äro underkastade lagens föreskrifter, så vida deras
rörelse är af något större utsträckning (fiber den Umfang des Kleingenwerbes hinausgeht).
A den andra sidan omfattar den ungerska lagen icke i likhet med den tyska af den 11
juni 1870 alla aktiebolag utan afseende å föremålet för deras verksamhet, utan endast
dem, som idka näring (Handel). I det fall, då staten idkar en näring, skola lagens före¬
skrifter om näringsidkare tillämpas enligt § 4 st. 2, så vida icke annorlunda är föreskrif-
vet genom lagar eller kungörelser (gesetzliehe Verordnungen). Huruvida åter i detta fall
bestämmelserna om firma (handelsböcker) och prokura skola gälla, afgöres genom en sär¬
skild kungörelse (§ 4 st. 3).
I afseende å de allmänna bestämmelserna. om handelsregistrets eller, såsom det
kallas, handelsfirmaregistrets förande (§§ 7—9) märkes, att i § 7, som svarar mot tyska
handelslagen art. 12, uttryckligen sgges, att utdrag kan begäras äfven ur de en anmälan
bilagda handlingar, något som för öfrigt äfven anses vara den tyska lagens mening '). En¬
ligt § 8 skall det registrerade kungöras i en för hela landet med undantag för Kroatien
och Slavonien gemensam tidning, som för detta ändamål utgifves af departementet för
åkerbruk, industri och handel, med rätt för domstolen att, då sådant begäres, låta intaga
kungörelsen äfven i andra tidningar2). Den allmänna regel om registreringens verkan,
som innehålles i § 9, skiljer sig icke oväsendtligt från den tyska lagens. Under det att
enligt denna, såsom förut är angifvet, en registrerad anmälan om ändring i ett bestående
förhållande icke kan åberopas mot tredje man, när omständigheterna gifva anledning
antaga, att han hvarken haft eller bort hafva kunskap derom, uttalas i den ungerska
lagen i allmänhet, att registreringen är bindande för tredje man från den dag, kungö¬
relsen intagits i den officiela tidningen, samt att ingen må förebära obekantskap med
kungörelsen. Har deremot icke registrering och kungörelse egt rum, gälla samma regler
som enligt tyska lagen (§§ 19, 42, 06, 91, 104, 110, 130, 145, 184 och 241).
1 afdelningen om firma (§§ 10—24 jfda med §§ 114 och 142) finnas blott få af¬
vikelse!' från den tyska lagen. Till § 13, som motsvarar tyska art. 17, är fogadt ett
M v. Halm § 6 till art. 12.
2) Äfven i Tyskland anses vederbörande kunna begära detta (v. Halm § 4 till art. 13).
16
tredje stycke, af innehåll att ett handels- eller kommanditbolag icke må kalla sig före¬
ning (Genossenschaft), Enligt § 14 skola aktiebolag och ekonomiska föreningar (Genos¬
senschaften) uttryckligen i firman angifvas med denna sin egenskap, hvaremot paragrafen i
öfrigt icke har någon bestämmelse derom, huru deras firma skall vara beskaffad. Stadgan¬
det i § 16 om skyldighet att anmäla firma till registret har fått det tillägg, att anmälan
skall ske samtidigt med rörelsens början. Enligt andra stycket i samma § är påföljden
af underlåten anmälan den, att näringsidkaren, så länge registreringen ej egt rum, icke är
i åtnjutande af de rättigheter, lagen tillagt näringsidkare, men deremot i förhållande till
tredje man är för ingångna förbindelser så ansvarig, som handelslagen stadgar.
Föreskrifterna om handels- och kommanditbolags anmälan in. m. äro nästan orda¬
grant desamma som motsvarande bestämmelser i tyska lagen (§§ 65—67, 87—92, 104
och 110 samt 126—131, 138, 140, 142, 145 och 146). Afvikelser äro, att anmälan till
registret af bolagets bildande skall ske när bolaget börjar sin verksamhet (§§ 65 och
126); att bolaget träder i verksamhet i förhållande till tredje man med den tidpunkt,
då registrering och kungörelse egt rum (§§ 87 och 138 motsvarande tyska artt. 110 och
163); att kommanditdelegarnas namn och storleken af deras insatser skola kungöras när
vederbörande det begära (§§ 126 och 145); samt att anmälan angående kommanditbolag
skall underskrifvas af samtliga delegare (§ 126 jfd med §§ 130, 131 och 145).
Äfven stadgandena om aktiebolags anmälan m. m, *) öfverensstämma i allmänhet med
den tyska lagens; dock finnas äfven här några olikheter. Vid upräknandet i § 157 af livad
bolagsordningen skall innehålla tillkomma till de i tyska lagen art. 209 jfd med 209 b nämnda
några nya punkter, bland livilka särskild! må här omförmälas i n:r 7 antalet och lydelsen
å de obligationer med förmonsrätt, som skola utgifvas, samt i n:r 12 sättet för firmans
tecknande 2). Upgifterna i dessa båda punkter skola ock kungöras (§ 158 n:r 5 och 7).
Enligt § 159 skola vidare vid anmälan af en filial sjelfva bolagsordningen, icke blott så¬
som enligt tyska lagens art. 212 ett utdrag deraf aflemnas till registrering hos domstolen.
Man har ej heller i § 160 likasom i tyska art. 211 nöjt sig med att göra bolagsordnin¬
gens registrering till vilkor för ett aktiebolags tillvaro, utan dessutom fordrat, att an¬
mälan skall hafva blifvit kungjord. Såsom en ytterligare bestämmelse i syfte att vid re¬
gistret samla alla nödiga uplysningar om ett aktiebolag kan nämnas föreskriften i § 198,
att, då räkenskapsbalansen godkänts af bolagsstämman, ett exemplar af denna balans
ofördröjligen skall aflemnas till domstolen och vara der allmänt tillgängligt, samt i §
180, att hvart bolagsstämmoprotokoll skall i hufvud- eller styrkt afskrift aflemnas till
domstolen. I §§ 210—217 förekommer en följd af bestämmelser om utländska aktiebolag.3)
Om kommanditbolag på aktier förekommer icke något i den ungerska lagen.
Bestämmelserna om registrering m. m. af ekonomiska föreningar med ett icke be-
gränsadt antal medlemmar (Genossenschaften, se § 223 4) äro ä) i alt väsendtligt lika med
den österrikiska lagens af den 9 april 1873. Särskildt bör den likhet nämnas, att det
är medgifvet att i reglementet bestämma, huru medlemmarna skola svara för föreningens
förbindelser 6) (§ 225 n:r 14 och 226 n:r 7 jfda med § 231 st. 2.)
M Se §§ 157 jfd med 156, 158-160, 184, 185, 190, 202, 203 och 208 n:r 3 samt 218—221.
2) För försäkringsbolag är särskildt föroskrifVet i §§ 453—455 och 457, att vissa särskilda upgifter
skola lemnas i sammanhang med anmälan till registret.
3) Jfr äfven § 230 angående utländska föreningar (Genossenschaften),
4) Don här gifna definition är väsendtligen likadan med do tyska och österrikiska lagarnas. Bland
exempel å sådana föreningar nämnas äfven ömsesidiga försäkringsföreningar.
5) Se §§ 225—231, 233, 241, 242, 246, 249 och 250.
6) Den gräns, som dervid får sättas, har lagen faststält lägre än den österrikiska, då der tillätes, .
att eu föreningsmedlems ansvar får inskränkas till hans insats.
17
Likasom vid aktiebolag skall i reglementet och kungörelsen intagas upgift derom,
huru föreningens firma tecknas (§ 225 n:r 10 och 226 n:r 5). Om aflemnande af den
årliga balansen förekomma i § 243 regler, som svara mot bestämmelserna i § 198 om
aktiebolag. Äfven föreskrifterna i § 180 äro tillämpliga på föreningar (§ 240). I § 242
bär lagen uptagit stadgandet i tyska lagen den 4 juli 1868 § 25 om anmälan vid hvart
qvartal slut af antalet af de under qvartalet inkomna och afgångna medlemmar samt
om aflemnande hvarje januari månad af en alfabetiskt ordnad medlemsförteckning. I
qvartalsanmälan skall tillika upgifväs antalet af de insatser (Geschäftsantheile), som un¬
der qvartalet upsagts. Likaledes^ skall årsförteckningen innehålla upgift å hvar medlems
andel i föreningen.
Föreskrifterna om prokura (§§ 37—42) förete icke någon väsendtlig afvikelse från
tyska handelslagen. Det må blott anmärkas, att vid bestämmande af begreppet prokura
icke intagits något om vederbörandes verksamhetsområde (se § 37).
Slutligen bör omtalas, att enligt § 23 upgift skall till registret lemnas då enskild
näringsidkare eller bolag, som idkar näring, eller en personligt ansvarig delegare eller
kommanditdelegare i ett bolag gör konkurs. I detta tillfälle skall konkursdomstolen på
embetets vägnar lemna upgiften till registret.
Schweitz.
Gemensamma regler för Schweitz hafva i föreliggande ämne gifvits i 1881 års för¬
bundslag om obligationsrätten, hvilken lag trädde i kraft den 1 januari 1883.
En följd af allmänna bestämmelser om förande af handelsregister innehålles i lagens
näst sista afdelning. Enligt dessa skall i hearje kanton föras ett handelsregister för de
anmälande!!, som föreskrifvas i omförmälda lag eller andra förbundslagar'). De särskilda
kantonernas lagstiftande makt bestämmer, hvilka myndigheter skola föra och hafva till¬
syn öfver registret. Hvarje kanton må ock förordna om särskilda handelsregister för
vissa distrikt och updraga deras förande åt särskildt tillsatta tjenstemän (art. 859).
Närmare regler för handelsregistrets inrättning och förande samt tillsyn deröfver m. m.
äro på grund af förbundslagens art. 893 gifna genom en af förbundsrådet utfärdad kun¬
görelse af den 29 avig. 1882.
Alt det, som intages i handelregistret, skall enligt art. 862 införas i den tidning
(Handelsamtsblatt), som enligt nyss omförmälda kungörelses art. 34 utgifves af det schweit-
ziska handels- och landtbruksdepartementet och utkommer minst en gång i veckan. Då
icke annorlunda är i lagen stadgadt, skall kungörelsen innehålla alt, som intagits i registret
(art. 862 st. 2). Sist anförda artikels sista stycke säger derjämte, att vederbörande
myndighet åligger å embetets vägnar att sörja derför, att dessa föreskrifter efterlefvas,
med hvilket stadgande man bör jämföra kungörelsens art. 36, som ålägger registrator!!
att ofördröjligen lemna tidningens redaktion en styrkt afskrift af det, som intagits i
registret.
Hvad dernäst angår firmas begagnande, har den schweitziska lagen icke uptagit
den skilnad, som tyska handelslagen gjort mellan nya och äldre firmor, utan fordrat
9 Enligt förbundsrådets förordning (Bundsrathsvorordnung) af den 29 aug. 1882 (se nedan) art. 4
må kantonerna under iakttagande af de närmare föreskrifter, förbundsregeringen meddelar, n)’ttja han¬
delsregistret till registrerande af bestämmelser angående äktenskapliga förmögenhetsförhållanden.
Utländsk lagstiftning om firma m. m.
3
18
sanning i firman öfveralt utan undantag. Angående firma för en nybildad rörelse har
den schweitziska lagen i öfrigt följt tyska lagens bestämmelser i artt. 16 och 17, så vidt
angår enskild näringsidkare (art. 867) samt handels-och kommanditbolag (artt. 869—871),
hvarmed bör jämföras bestämmelsen i art. 600 om följden deraf, att en kommanditdel-
egares namn uptages i firman. Aktiebolag och ekonomiska föreningar (Genossenschaften)
ega att fritt välja firma, dock att den skall tydligen skilja sig från hvar och en i regi¬
stret redan införd firma, samt att den icke får innehålla namnet å någon lefvande person
(art. 873 jfrd med 612). I motsats till hvad förhållandet är efter tyska lagen, äro dessa
regler i allmänhet tillämpliga då någon genom öfverlåtelse eller annorledes förvärfvar eu
bestående rörelse, dock att, när den förre innehafvaren eller dennes arfvingar genom ut¬
tryckligt eller tyst samtycke det medgifvit, den nya innehafvaren har rätt att till sin firma
gorå ett tillägg, som visar att han öfvertagit den äldre rörelsen (art. 874). I enlighet
härmed stadgas äfven i art. 872, att, när eu person, hvars namn finnes i ett handels-
eller kommanditbolags firma, uphör att vara delegare i bolaget, den förre firman icke får
bibehållas, äfven om han sjelf eller hans arfvingar dertill samtyckt. Deremot anses icke
något hinder möta för en enka, som fortsätter sin aflidne mans rörelse, att begagna man¬
nens namn med tillägg af ordet enka J).
Ofvan angifna regler voro tillämpliga äfven på de vid lagens utfärdande bestående
firmor, som icke öfverensstämde med dess föreskrifter, men enligt art. 902 skulle sådana
firmor få nyttjas oförändrade till utgången af år 1892, med mindre före denna tidpunkt
någon ändring skedde i afseende å rörelsens egare in. m.
Då en firma blifvit på föreskrifvet sätt införd i handelsregistret och kungjord i
tidningen, har innehafvaren derigenom förvärfvat uteslutande rätt att å i fråga varande
ort begagna firman. Detta stadgas i art. 876 jämförd med 868, hvilken senare artikels
innehåll svarar mot den tyska handelslagens art. 20 men uttryckts i mer egentliga
ordalag än denna. Af ofvan anförda bestämmelse i art. 873 framgår, att ett aktie¬
bolags och en ekonomisk förenings uteslutande rätt till sin firma icke är inskränkt
till den ort, der liolaget eller föreningen har sitt säte * 2). (Om käromål med anledning af
obehörigt bruk af firma se art. 876 st. 2 jfdt med 1882 års kungörelse artt. 21 n:r 23
och 24).
Lagens föreskrifter om hvad som skall uptagas i handelsregistret stämma i all¬
mänhet med hvad tyska lagboken stadgat för motsvarande fall, såsom härnedan visar
sig. Eu väsendtlig skiljaktighet är dock, att, jämte det påbud för vissa klasser af
näringsidkare gifvits om anmälan till handelsregistret, för andra klasser endast tillåtelse
till intagande i registret lemnats, om de sjelfva så önska.
I. Enhvar, som idkar handels- eller fabriksrörelse eller annan näring, som har ka-
rakteren af köpmansnäring (anderes nåck kaufmänniseller Art gefiihrtes Gewerbe3) är
enligt art. 865 skyldig att anmäla sin firma. Anmälan sker till handelsregistret för den
ort, der han har sitt kontor, och, om han har filial å annan ort, tillika till dennas handels¬
register. Enligt samma artikel karl äfven den, som under firma idkar näring, hvilken
icke är att hänföra-till ofvan angifna slag, frivilligt låta införa, sin firma i handelsregistret
P Sclmeider und Fick. Das schweizferischo Obligationenrecht mit Erläuterungen n:r 3 till art. 867.
2) Jfr Miller: Dic Lehro von der Goschäftsfirma nåck schweizerischen Obligationenrecht.
3) Hit höra kommissions- och speditionsrörelso, transporters besörjande och försäkringsanstalter. So
Sclmeider u. Fick n:r 2 till art. 552 samt n:r 1 till art. 422, på hvilkot senare ställe nämnas bland exempel
cn såsom köpmansrörelse inrättad tjonstanskaffningsbyrå, teater- och konsertagentur samt tidningsoxpedition.
19
för ofvan angifna ortr), likasom ock en hvar, som är behörig att träffa aftal, kan låta
införa sig i handelsregistret för den ort, der han bor. Genom sådan frivillig anmälan af en
firma tillförsäkrar den anmälande sig rätt till firman, genom frivillig anmälan af det senare
slaget åter blifva i följd af art. 720 st. 2 vexelprocessens regler tillämpliga på den anmälda.
Då rörelse, för hvilken firman är intagen i handelsregistret, uphör eller öfvergår till an¬
nan, åligger förre innehafvaren eller, om han är död, hans arfvingar att anmäla firman
till afförande ur registret fart.'866).
Medan det icke vid fråga om anmälan af enskild näringsidkares firma eller af handels-
eller kommanditbolag fordrats, att anmälan skall innehålla upgift om rörelsens beskaffen¬
het * 2), gifver 1882 års kungörelses art. 17 sista stycket hvar och en, som anmäler en
firma, rätt att begära, att upgift intages i handelsregistret såväl härom som om den ort,
der rörelsens kontor finnes, samt att dessa upgifter kungöras.
II. I afseende å handelsbolag (Tit. XXIV) och kommanditbolag (Tit. XXV). göres
vid fråga om anmälningsskyldighet skilnad mellan de fall, då bolaget idkar handels-
eller fabriks- eller annan rörelse, som har karakteren af köpmannanäring, och de fall,
då rörelsen är annorlunda beskaffad. Drifves rörelse af det förre slaget under gemensam
firma af två eller flere personer, utan att de begränsat sitt ansvar så, som tit. XXV om-
förmäler, är bolaget enligt art. 552 st. 1 ett handelsbolag (Kollektivgesellschaft) och
skola bolagsmännen enligt artikelns andra stycke låta intaga bolaget i denna egenskap i
handelsregistret. På samma sätt stadgas i art. 590 st. 1, att, om två eller flere förena
sig att under gemensam firma drifva, rörelse af det förre slaget så, att minst en af del-
egarne skall med hela sin förmögenhet svara för bolagets förbindelser, under det att de
öfriga blott skola häfta med sina insatser, bolaget är ett kommanditbolag, och i samma
artikels andra stycke, att bolaget skall under denna benämning af delegärna anmälas till
handelsregistret. Är åter beskaffenheten af bolagets rörelse af det senare slaget kunna
delegarne genom att låta i registret intaga bolaget alt efter dess natur såsom handels-
eller kommanditbolag göra lagens regler om sådana bolag på detsamma tillämpliga (art.
552 st. 3 och 590 st. 3). Anmälan af ett handels- eller kommanditbolag skall innehålla
detsamma (artt. 553 och 591) som enligt tyska handelslagen med den skilnad, att del-
egarens stånd icke behöfver upgifvas, och att vid anmälan af ett kommanditbolag upgift
skall lemnas å den tidpunkt, då bolaget börjar sin verksamhet. Då rätt att teckna firman
icke skall tillkomma hvarje personligt ansvarig delegare, skall ock upgift härom finnas i
anmälan, likasom då denna rätt tillagts endast flere sådana delegare i förening (artt. 553
n:r 4, 560 och 561 st. 3 jämförda med 593 och 598). Likaså öfverensstämmer den
schweitziska lagen derutinnan med den tyska, att inskränkningar i rätt till signatur icke
kunna blifva bindande för tredje man genom att intagas i handelsregistret; men denna
regel gäller i motsats mot den tyska endast tredje man, som är i god tro (art. 561 st. 2).
Har åter tredje man bevisligen haft kunskap om inskränkningen, gäller den mot honom.
Vidare märkes, att rätten till signatur är något mer begränsad än i tyska handelslagen,
enär den enligt art. 561 blott innefattar ingående af sådana afhandlingar, som beskaffen¬
heten af bolagets rörelse kan föra med sig. Några bestämmelser, motsvarande de i tyska
handelslagens artt. 110 och 163 st. 1 och 2 om den tidpunkt, då bolagets rättsliga tillvaro
börjar, finnes icke i den schweitziska. lagen. Härmed bör jämföras orden »ihren Anfang
nimmt» i artt. 553 n:r 3 och 591 n:r 4 till skilnad från tyska lagens »begonnen hat» i
*) Om han vill låta registrera firman i den orts register, der han har filial, måste han uplysa, att
registrering skett i registret för don ort, der den hufvudsakliga rörelsen drifves.
2) Jfr deremot angående aktiebolag artt. 616 n:r 2 och 621 n:r 3 samt angående ekonomiska för¬
eningar, artt. 680 n:r 3 och 681.
20
art. 86 n:r 3. Deremot förekommer i art. 599 en mot tyska lagens art. 163. st. 3 sva¬
rande bestämmelse om kommanditdelegares ansvar, när bolagets verksamhet börjat innan
påbuden anmälan egt rum. Att ett beslut om inskränkning i en personligt ansvarig del-
egares solidariska ansvar icke kan blifva gällande genom dess införande i registret är
ock sagdt i den schweitziska lagen (artt. 564, 565).
Anmälan skall ske när ändring inträffar i ett anmäldt förhållande (artt. 554 och
592 jfd med 861), likaså när ett bolag uplöses, äfven om detta följer deraf, att den tid
är till ända, för hvilken bolaget slutits, och när en bolagsman afgår eller uteslutes (artt. 579
och 611). Särskildt är i art. 579 stadgadt, att anmälan skall göras derom, att rörelse
fortgår sedan efter någons afgång blott en bolagsman qvarstår. Tillsättning af liqvidatorer
skall äfven anmälas, så vida derigenom ändring sker i afseende å hvem, som är berät¬
tigad att handla i bolagets namn (wenn dadurch die bisherige Yertretung der Gesellschaft
geändert wird) (artt. 580 och 611). Hvad särskildt angår kommanditbolag, stadgar art.
604, att, när en kommanditdelegare på grund af aftal med de personligt ansvarige del-
egarna eller genom att lyfta större belopp än hans del i vinsten minskar den insats, för
hvilken han står antecknad i handelsregistret, eller som på annat sätt bragts till tredje
mans kunskap '), en sådan ändring icke får någon verkan mot tredje man förr, än den
intagits i handelsregistret och behörigen kungjorts, så att han för dittils ingångna förbin¬
delser häftar med den förre insatsen.
Tyska lagens bestämmelser om utlemnande af kommanditdelegarnas namn och stor¬
leken af deras insatser vid kungörandet af ett kommanditbolags bildande m. in. äro icke
uptagna. i schweitziska lagen.
III. Bestämmelserna om aktiebolag (Tit, XXYI) äro väsendtligen lika med de tyska,
i hvad angår anmälan af bolagsordningen, dennas innehåll och registrering * 2) samt kungö¬
rande af ett utdrag deraf (artt. 616 och 621). Den schweiziska lagen (artt. 618, 619
och 622) har äfven liknande föreskrifter med dem, som förekomma i tyska lagens artt.
209 a och h samt 210 a om sättet för aktieteckningens fullgörande och anmälan härom
till handelsregistret. I afseende å registreringens betydelse för ett aktiebolags tillvaro stad¬
gar art. 623, att bolaget först derigenom förvärfvar »personlighet», d. v. s. registreringen är
likasom enligt tyska lagen ett vilkor för bolagets rättsliga tillvaro (Schneider u. Fick n:r 4
till art. 623). På samma ställe bestämmes äfven i enlighet med tyska lagens art. 211, att
de, som före registreringen handlat i bolagets namn, häfta personligen och solidariskt för
derigenom ingångna förbindelser. På grund af sista delen af art. 623 kunna emellertid
på sådant sätt tillkomna förbindelser med några upgifna undantag, om de uttryckligen
åtagits i det blifvande bolagets namn, under tre månader från registreringen öfvertagas
af bolaget. Sker det, svarar bolaget ensamt för dem 3).
Att bolagsstämmobeslut om ändring i bolagsordningen skola anmälas till handels¬
registret, och att de äro utan rättslig betydelse innan registreringen egt rum, är uttaladt
i art. 626 (jfr 861), hvilken särskildt omnämner beslut om bolagets fortsättande utöfver
*) Jfr i sist nämnda hänseende art. 602, enligt hvilken kommanditdelegare, som i cirkulär eller på
annat sätt för tredje man upgifvit större kommanditinsats, än don, för hvilken lian står införd i handels¬
registret, häftar i förhållande till tredje man med det större beloppet.
2) Af 1882 års kungörelse art. 12 framgår dock, att sjelfva bolagsordningen icke införes i handels¬
registret, utan att i detta blott intages ett utdrag (jfr art. 621), under det om den inlemnade bolagsord¬
ningen säges, att den bildar en integrerande del af registreringsprotokollet (des Journalos) och lägges till
handlingarna.
3) Bolaget kan naturligtvis äfven senare öfvertaga förbindelserna, men tredje man förlorar ej då sin
rätt mot de ursprungliga gäldenärerna.
21
den från början bestämda tiden samt aktiekapitalets minskning (jfr art. 670) eller dess
ökning (genom ny emission). Härmed bör jämföras art. 627, som fordrar, att beslut om
utsträckning af bolagets rörelse till beslägtade verksamhetsgrenar eller om motsvarande slag
af inskränkning af rörelsen skola för att blifva giltiga intagas i handelsregistret. Reg¬
lerna om anmälan af styrelsemedlemmar, omfånget af deras behörighet att förbinda bo¬
laget och sättet, hvarpå de skola gå till väga då de handla å bolagets vägnar (artt. 651
—654) äro i alt väsendtligt desamma som i tyska handelslagen; dock är enligt art.
654 behörigheten hos de till signatur berättigade icke så obegränsad som efter tyska
lagen, i det att enligt första stycket bolaget är bundet endast då de hålla sig inom grän¬
serna för sitt updrag. Andra stycket i samma artikel stadgar emellertid, att sådan in¬
skränkning af rättigheten till signatur, att den skulle gälla endast vissa aftal, viss tid eller
viss ort, är utan laga verkan mot tredje man, dock att, efter hvad uttryckligen säges,
detta stadgande icke utgör hinder att inskränka bemyndigandet för en filials styrelse till
att handla endast i filialens namn. För öfrigt gäller för aktiebolag lika väl som för
handels- och kommanditbolag, att det endast är mot tredje man, hvilken är i god tro,
som inskränkningen är utan verkan. Ett aktiebolags uplösning skall äfven (art. 665)
anmälas, då den icke är en följd deraf, att bolaget råkat i konkurs1). Angående an¬
mälan om ett bolag sammanslås med ett annat bolag se artt. 627 och 669 n:r 4. I af¬
seende å liqvidatorers anmälan gäller detsamma som för handelsbolag (art. 666).
Lagens stadganden om aktiebolag (Tit. XXVI) gälla icke sådana på särskilda kan-
tonslagar grundade inrättningar (banker, försäkringsanstalter m. fl.), hvilka styras under
medverkan af någon offentlig myndighet, och för hvilka staten iklädt sig subsidiärt ansvar,2)
icke ens om rörelsekapitalet helt och hållet eller till en del är fördeladt på aktier och
åstadkommits genom teckning af enskilde (art. 61 B).
Förestående bestämmelser om aktiebolag äro på grund af art. 676 användbara på
kommanditbolag endast med den jämkning, som följer deraf, att de personligt ansvarige
delegarna motsvara aktiebolagets styrelse.
IV. Reglerna för anmälan till handelsregistret af ekonomiska föreningar (Genossen-
schaften)3) finnas i lagens titel XXVII (jfr art. 717).- Likasom för aktiebolag utgör an¬
mälan ett vilkor för att en dylik förening skall få rättslig tillvaro (das Recht der Per-
sönlichkeit) (art. 678). I följd häraf skola (art. 717) de, som handla i en icke registrerad
förenings namn, vara personligt en för alla och alla för eu ansvariga i förhållande till
tredje man, dock med rätt att hålla sig till föreningens medlemmar.
Vid anmälan af en förening skall (art. 680) föreningens reglemente, som enligt art.
679 skall vara skriftligen affattadt och undertecknadt af 7 föreningsmedlemmar, inlemnas
behörigen styrkt, hvarjämte de undertecknades namn och hemvist skola upgifväs. Regle¬
mentet skall innehålla bestämmelser i följande punkter:
1) föreningens namn (firma);
2) föreningens (filialers) säte;
3) föreningens ändamål;
*) Jfr för dofta fall 1882 års kungörelse art. 21 n:r 1 och nedan sid. 25.
2) Sist angifna vilkor fordras icke för inrättning, som ogde bestånd vid lagens trädando i kraft.
3) Bossa utgöras billigt art. 678 jämförd mod 671) af sådana af minst 7 porsouor bestående, till han¬
delsregistret anmälda föreningar (Porsononverbände), som, utan att kunna hänföras till handels-, kommandit-
oller aktiebolag (titel XXIV—XXVI), verka för ekonomiska ändamål (»gemeinsame Zwecko des wirthshaft-
lichen Verkehrs verfolgen»). Hit räknas t. ex. produktions- och förbruksföreningar, sparbanker, sjukhjelps-
och begrafningshjelpskassor, förskotts- och kreditföreningar, ömsesidiga försäkringsföreningar (Schneider u.
Fick n:r 3 till art. 678).
*
22
4) vilkoren för intagande i och afgång ur föreningen;
5) beskaffenheten och storleken af föreningsmedlemmarnas insatser;
6) föreningens organisation och sättet, hvarpå styrelsen utses, hvem som skall handla
i föreningens namn ocli underskrifva å dess vägnar, samt sättet, hvarpå detta skall ske;
7) beräkningen och fördelningen af vinsten, när sådan åsyftas.
Om föreningens medlemmar icke skola personligen utan endast med sina andelar
svara för föreningens förbindelser, skall bestämmelse härom finnas i reglementet (art. 688).
Saknas sådan bestämmelse, svara föreningsmedlemmarna med hela sin förmögenhet en för
alla och alla för en för hvad som icke kan gäldas med föreningens tillgångar') (art. 689).
Om senare tillkommen medlems ansvar för föreningens gäld stadgas i art. 690. Då med¬
lemmarna icke äro fria från personligt ansvar, skall styrelsen till registreringsmyndigheten
aflemna en förteckning å samtliga medlemmarna samt inom tre månader anmäla tillkomst
och afgång (art. 702). Styrelsens medlemmar skola ofördröjligen efter valet anmälas till
handelsregistret (art. 696). Behörigheten att handla i föreningens namn omfattar alt,
som faller inom området för föreningens ändamål (art. 700). Reglerna för styrelsens be¬
hörighet och inskränkningarna deri äro väsendtligen desamma som för aktiebolag (artt.
697 och 700), dock att ofvan omförmälda, i art. 654 intagna begränsning af behörigheten
hos filialers styrelser icke är omtalad i fråga om föreningar. Reglementet skall antingen
i sin helhet eller i utdrag kungöras i tidningen (Handelsamtsblatt). Utdrag, som kun¬
göres, skall innehålla ofvan under 1)—7) omförmälda upgifter samt, derest medlemmarna
fritagits från personligt ansvar, upgift jämväl derom. Vidare skola i kungörelsen intagas
de personers namn och hemvist, som äro berättigade att handla i föreningens namn (art.
681). Försummelse att i kungörelse intaga bestämmelsen i reglementet om medlemmar¬
nas befrielse från personligt ansvar har till följd, att deras ansvar blir obegränsadt och
solidariskt (artt. 688 och 689). Ändringar i reglementet och föreningens uplösning skola
anmälas, registreras och kungöras (artt. 682 jfd med 861 samt 711).
Föreningar, hvilka hafva andra än ekonomiska ändamål (Tit. XXVIII), d. v. s. väl¬
görande, sällskapliga, religiösa, vetenskapliga, konst- eller andra ideela ändamål, kunna
blifva intagna i registret (art. 716) ^-och derigenom förvärfva samma rättigheter som
juridiska personer (das Recht der Persönlichkeit), äfven om denna rätt icke blifvit dem till¬
erkänd i deras kantons lagar. I anmälan och kungörelsen skall i dessa fall upgift lemnas
å föreningens namn, säte, ändamål och organisation, huru styrelsen tillsättes, och hvem
som är berättigad att handla å föreningens vägnar. När sådan förening icke blifvit anmäld
till handelsregistret och den ej heller är i sin kantons lagstiftning erkänd såsom en juri-
disk person, äro dess styrelses medlemmar så ansvarige, som art. 717 bestämmer, efter
hvad ofvan omtalats.
V. Äfven i afseende på prolcuras * i 2) anmälan gör lagen på samma sätt som i artt.
865, 552 och 590 skilnad å ena sidan på den, som idkar handels- eller fabriks- eller
annan rörelse såsom köpmansnäring, och å den andra på annan näringsidkare (art. 4223).
Näringsidkare af det förre slaget skola, när de genom uttryckligt eller tyst samtycke be¬
myndiga någon att underskrifva deras firma per prokura, anmäla det till införande i
*) Af samma beskaffenhet är det ansvar, som enligt lagen åligger de personligt ansvariga delegarna
i handels- och kommanditbolag, enär icke någon af dom kan sökas förr, än bolaget blifvit uplöst eller för¬
gäfves lagsökt (artt. 564 och 601 jämförda med 568 och 609). En föreningsmedlem åter kan ej sökas förr,
än föreningen gjort konkurs och donna afslutats (art. 689).
2) Den i art. 422 lemnade definition å en prokurist sluter sig i det -väsondtliga till don, som up-
ställes i tyska handelslagen art. 41 st. 1.
3) Samma skilnad är afgörande med hänsyn till skyldigheten att föra handelsböcker (art. 877).
23
handelsregistret men blifva, vare sig registrering sker eller ej, i alt fall bundna af hvad
prokuristen sluter för dem. Näringsidkare af senare slaget kunna anmäla en prokura
till handelsregistret. Först genom registreringen upstår i detta fall prokuran. Dessför¬
innan äro de vanliga fullmaktsreglerna tillämpliga. I enlighet med hvad som egt rum med
rätt till signatur vid handels- och kommanditbolag samt med aktiebolags och förenings
styrelses behörighet att förbinda bolaget eller föreningen, har prokuristens behörighet i
förhållande till tredje man icke gjorts så vidsträckt som i tyska handelslagen. Prokuran
gäller nämligen enligt art. 423 vid de alhandlingar, som hufvudmannens yrke eller rö¬
relse (icke hvilken rörelse som helst) kan gifva anledning till; dock att, när sådant icke
är uttryckligen sagdt,’prokuristen icke må afhända hufvudmannen eller med gäld behäfta
hans fastigheter. Särskildt framhålles i artikeln, att prokuristen eger binda hufvudmannen
genom vexelförbindelser. Andra inskränkningar i prokuran gälla icke mot tredje man,
som är i. god tro. Prokurans återkallande skall enligt art. 425 anmälas till handelsre¬
gistret, äfven om utställandet ej blifvit anmäldt.
Ofvan omtalade bestämmelser angående, hvad som skall anmälas ’) till handelsre¬
gistret supleras af art. 861 st. 1, som föreskrifver anmälan af hvarje ändring i ett för¬
hållande, hvars anmälan är påbudet.
Det är redan upgifvet, att den i art. 865 föreskrift^ anmälan af firma skall ske så
väl der hufvudköntoret ligger som äfven för ort, der någon filial finnes. I artt. 553, 591
och 680 angående handels- och kommanditbolag samt föreningar nämnes uttryckligen
registrering endast för ort, der bolaget eller föreningen har sitt säte; hvaremot angående
aktiebolag icke blott föreskrifves i art. 621, att anmälan skall ske der bolaget har sitt
säte, utan äfven i art. 624 uttryckligen säges, att när bolaget har en filial i annat di¬
strikt, anmälan derom skall göras till dettas handelsregister. Det följer emellertid af
art. 865, att äfven andra bolag, hvilka på grund af sin verksamhet äro skyldiga att an¬
mäla firman, måste göra sådan anmälan till handelsregistret för den ort, der filialen finnes * 2).
Kungörelsen af år 1882 stadgar för öfrigt i art. 18, att en filial icke får registreras innan
hufvudrörelsen införts i handelsregistret, hvadan, när filial anmäles, ett utdrag af hufvud-
rörelsens registrering måste företes (jfr lagens artt. 624 och 865 st. 3). I kungörelsens
art. 19 föreskrifves tillika,, att hvarje filial skall införas i det handelsregister, der hufvud¬
rörelsen är intagen, och att för detta ändamål registerföraren skall, omedelbart sedan
filialen registrerats, tillställa registerföraren för hufvudrörelsen ett utdrag af sin regi¬
strering.
Anmälan angående handels- och kommanditbolag skall af alla delegare (äfven kom-
manditdelegare) och anmälan angående' aktiebolag af alla styrelsemedlemmar egenhändigt
undertecknas inför vederbörande tjensteman eller ock inlemnas försedd med styrkta under¬
skrifter, hvadan sådana anmälanden skola vara skriftliga (artt. 554, 592 och 622).
Anmälan om ett aktiebolags filial skall göras af filialens föreståndare (art. 624), om en
förening af dess styrelse (jfr art. 702) och om prokura af hufvudmannen (art. 422).
Att, när icke annat är föreskrifvet, anmälan kan vara muntlig, förutsättes i 1882 års kun¬
görelse art. 13. Skyldighet att aflemna firmateckningar att förvaras vid handelsregistret
är i lagen ålagd de till signatur berättigade delegarna i handels- och kommanditbolag (artt.
*) Om dessa bestämmelsers tillämpning på rättsförhållanden, som tillkommit innan lagen trädde i
kraft, lomnas föreskrifter i artt. 894, 892 (prokura) och 898 (aktiebolag och föreningar).
2) Af den anförda artikeln sammanstäld med artt. 553, 591, 624 jfd med 621 och 680 torde kunna
slutas, att för filialen måsto i handelsregistret intagas det, som är föreskrifvet för hufvudrörelsen. Jfr äfven
i fråga om handelsbolag Selmoider u. Fick n:r 1 till art. 553.
24
554 och 592) och de medlemmar af ett aktiebolags eller en förenings styrelse *), som
hafva sådant bemyndigande (artt. 653, 666 och 696), men ej såsom i tyska handelslagen
enskild näringsidkare eller prokurist* 2 3).
I de fall, då lagen ålagt någon att låta verkställa registrering, har vederbörande
myndighet å em betets vägnar tillsyn derå, att denna skyldighet fullgöres, och éger, då
skyldigheten eftersättas, att förelägga viten (Ordnungsbugsen) (art. 864 jfd med 875 och
1882 års kungörelse artt. 22 och 23). Derjämte skall den, som försummar att göra en
påbuden anmälan till handelsregistret, svara för skada, som deraf vållas ;i) (art. 860).
Angående verkan af registrering innehåller lagens art. 863 den allmänna be¬
stämmelse, att den i förhållande till tredje man inträder med den tidpunkt, då kungörel¬
sen i tidningen kan hafva hunnit till hans kunskap, utom i de fall, då lagen särskild!
tillerkänt sjelfva registreringen rättslig verkan mot tredje man.
Hvad angår registreringens betydelse i öfrigt, är redan förut uplysning lemnad om
den särskilda verkan, som följer med registrering af ett aktiebolags bolagsordning eller
en förenings reglemente (art. 623 samt artt. 678 och 716 jfda med 717) och af ändring
i en sådan bolagsordning4) (artt. 626 och 627). Det är likaledes omtaladt, dels att be¬
hörig registrering utgör ett vilkor derför, att ett i en ekonomisk förenings reglemente in¬
taget vilkor om medlemmarnas fritagande från personligt ansvar må blifva gällande (artt.
688 och 689), dels att ett kommanditbolags registrering är bestämmande för kommandit-
delegarnas rättsliga ställning (art. 599). Nu omtalade verkningar af registreringen torde
kunna anses omedelbart inträffa, äfven om på grund af artt. 688 och 689 den der om¬
talade påföljd beror deraf, att kungörelse derefter följer.
Utöfver ofvan omtalade finnes i lagen . (art. 861) en allmän bestämmelse om verkan
deraf, att påbuden registrering af en ändring i ett förhållande, som bort registreras, ut¬
förts eller underlåtits. Har registrering skett, kan enligt artikelns andra stycke tredje
man, mot hvilken registreringen på grund af den allmänna regeln i art. 863 kan göras
gällande, icke föregifva obekantskap med ändringen. Har åter registrering icke egt rum,
kan enligt tredje stycket ändringen endast då åberopas mot tredje man, om det visas,
att han derom haft vetskap. Härmed bör man jämföra bestämmelsen i art. 425 st. 2,
att prokuras återkallande, så länge det ej är intaget i handelsregistret och på föreskrifvet
sätt kungjordt, är utan verkan mot tredje man, som är i god tro, samt den redan förut
omtalade, likartade bestämmelsen (art. 604) i fråga om minskning af kommanditdelegares
insats5). Att den i art. 861 jämförd med 863 sålunda upstälda regeln, om ändringar i
ett befintligt förhållande skall efter föredömet af tyska handelslagens art. 115 gälla då
en bolagsman i ett, handelsbolag från början uteslutes från rätt till signatur, följer af
h Om on medlems afgång eller uteslutning ur en förening kan enligt art. 702 äfven lian sjelf eller,
om lian är död, hans arfvingar göra anmälan.
2) jfr härmed föreskriften i 1882 års kungörelse art. 18 sista stycket, att en hvar till firmateckning
berättigad skall vid anmälan eller förut på don skriftliga handlingen teckna så väl sitt namn som firma
(»jeder zur Fiihrung einer . Firmaunterschrift Bcreclitigto hat bei der Eintragung, beziehungsweise in der
schriftlichcn Anmeldung sowolil seinc persönlicho Unterschrift als die Firmaunterschrift zu zeichnen»)-
3) Hos Sckneider u. Fick (n:r 2 till art. 860) upgifves såsom exempel, att, sedan ett aktiebolag up-
lösts utan att uplösningon anmälts till registret, eu person, som varit medlem i bolagets styrelse, sluter
aftal med någon å bolagets vägnar.
4) Lagen säger ej uttryckligen, att vid ändring af on förenings reglemente registrering utgör ett vil¬
kor för ändringens giltighet (art. 682).
r>) Denna bestämmelse lärer icke kunna antagas åsyfta att hindra tillämpning af nyss anförda all¬
männa regel i art. 868, så att minskningen skulle blifva ovilkorligen bindande från den tidpunkt, da det
tidningsnummer, i hvilket underrättelse om registreringen intagits, utkom.
art. 560, enligt hvilket lagrum jamfördt med art. 863 tredje man, när ett motsatt för¬
hållande icke blifvit registreradt, är berättigad antaga, att hvarje bolagsman är behörig
att handla å bolagets vägnar.
Till slut må uplysas, att 1882 års kungörelse i art. 21 ålägger registerföraren att
å tjenstens vägnar, d. v. s. utan anmälan af den anmälningsskyldiga, afföra en firma ur
registret l:o när det kommer till hans kunskap, att innehafvaren, det vare sig enskild
näringsidkare eller bolag, råkat i konkurs1); 2:o när en rörelse uphört på grund af egarens
bortresa eller död och ett år förflutit, utan att han eller någon hans rättsinnehafvare
gjort anmälan derom till handelsregistret; och 3:o när det blifvit genom dom bestämdt, att
eu firma skall afföras. En filial åter skall å tjenstens vägnar aflöras ur registret när huf-
vudrörelsen är afförd, hvadan registerföraren, som vidtagit sist nämnda åtgärd, skall der¬
om underrätta föraren af det register, der filialen är intagen.
Frankrike.
Den franska lagstiftningen har endast i afseende å näringsbolagen2) lemnat före¬
skrifter om begagnande af firma och påbudit ett publicitetssystem, liknande det, som i
förut omtalade lagstiftningar gjorts gällande genom reglerna om förande af handelsre¬
gister in. m.
I reglerna för firma göres åtskilnad mellan handels- och kommandit(kommandit-
aktie)bolag å ena och aktiebolag å andra sidan. De två först nämnda slagen skola hafva
personfirma (raison sociale, nom social) d. v. s. en firma, som innehåller minst en per¬
sonligt ansvarig delegares namn. Andra än sådana delegäres namn må icke deri före¬
komma (code de coniin, artt. 20, 21 och 23). Särskilt förbjudes att i en kommandit¬
bolags firma uptaga namnet å en kommanditdelegare (art. 25). Sker det, anses den,
*) Vederbörande domstol är endast i fråga om föreningar skyldig att underrätta registerföraren när
konkurs inträffar.
, 2) Oode de commerce omtalar tre-slag af näringsbolag (sociétés commorcialos): handelsbolag (la so-
ciété en nom collectif), kommanditbolag (la société en commandite), derunder inbegripet kommanditbolag
pa aktier (la société en commandite par actions) och aktiebolag (la société anonyme) (art. 19 jfd med artt.
20, 29 och 29). Härtill har bolagslagen (loi sur los sociétés) af den 24 juli 1867 lagt bolag med vexlande
kapital (les sociétés å capital variable) d. v. s. föreningar, enligt hvilkas reglementen föreningskapitalet kan
ökas genom tillskott, som medlemmarna göra efter hand, eller genom uptagande af nya medlemmar och
jämväl minskas genom att medlemmar afgå eller uttaga något af sina insatser (so lagens art. 48). Dylika
föreningar, som delvis motsvara den tyska lagstiftningens Genossenschaften, äro, så vida icke i vissa fall sär¬
skilda föreskrifter äro meddelade, underkastade reglerna för det bland ofvan angifna slag af bolag, hvars
organisation tillämpats (art. 48 punkt 2. Jfr Lyon-Caen ct Benanit. Precis de droit commercial n:r 279
och 517).
Huruvida ett bolag är ett näringsbolag, beror derpå, om det har till föremål för sin verksamhet nå¬
gon rörelse af det slag, som omförmäles i code de coniin, art. 632 ff. Lyon-Caen et Renault a. st,. n:r 277,
518 och 584. Vill ett bolag utöfva annan verksamhet, i hvilket fall det kallas civilt bolag (société civile),
antages allmänt, att det kan ske under de former, som ett näringsbolag kali, efter hvad ofvan sagts,
hafva, och att i sådant fall särskildt alla för näringsbolag gällande publicitetsregler derpå tillämpas.
(Lyon-Caen n:r 535—537. Jfr ock med hänsyn särskildt till aktiebolag Renaud. Recht der Aktiengesoll-
schaften ss. 197—200). För ömsesidiga försäkringsföreningar finnas i en förordning af den 22 januari 1868
(jfr 1867 års lag art. 66) gifna regler om kungörande af deras reglementen m. m., som väsendtligen öfver¬
ensstämma med reglerna för näringsbolag.
Utländsk lagstiftning om firma m in.
4
26
hvars namn uptagits, gent mot tredje man såsom personligt ansvarig delegäre *)• Att det
är nödvändigt, då icke alla bolagsmäns namn förekomma i firman, att till denna göra ett
tillägg, som antyder, att flere bolagsmän finnas (et compagnie), anses vara sjelfklart *).
Nu angifna regler, hvilka således helt igenom kräfva sanning i firman, lida icke ens
något undantag då en befintlig rörelse öfvergår till ny .egare.
Ett aktiebolag (société anonyme) må icke nyttja personfirma 3) utan skall låna sin
benämning från föremålet för bolagets verksamhet (ende de coniin, artt. 29, 30 jämförda
med 1867 års lag art. 21). I sammanhang härmed bör omtalas, att 1867 års lag i art.
64 föreskrifver, att i alla tryckta och autografierade meddelanden från ett aktie- eller
kommanditaktiebolag, således äfven i tillkännagifvanden i tidningar samt i räkningar, till
hvilka tryckta eller autografierade blanketter begagnas4), skall omedelbart framför eller
efter bolagets namn med tydlig skrift och utan förkortning sättas orden aktiebolag (»société
anonyme») eller kommanditaktiebolag (»société en commandite par actions») samt stor¬
leken af bolagets kapital. Då fråga är om bolag med vexlande kapital (föreningar, so
ofvan s. 25 not. 2), skola tillfogas orden med vexlande kapital (»å capital variable»).
Öfverträdelse af dessa föreskrifter i art. 64 straffas med böter.
Enligt code de commerce jämförd med lagen af den 31 mars 1833 skulle handels-
och kommanditbolag till vederbörande handelsdomstol för intagande i ett der fördt re¬
gister inlemna ett utdrag af bolagsaftalet, hvilket utdrag skulle inom tre månader upslås
i rättens lokal samt derjämte bringas till allmän kännedom genom kungörande i tidning
(artt. 42—44 jfda med art. 46 om anmälan af ändringar m. in.). Likaledes skulle enligt
art. 45 ett aktiebolags koncession och bolagsordning upslås i rättens lokal. Något vidare
offentliggörande var ej lagstadgadt men brukade föreskrifvas i koncessionerna0)- Emeller¬
tid har 1867 års ofvan omtalade lag uphäft registreringen och i stället föreskrifvit föl¬
jande regler för alla slag af näringsbolag.
Inom en månad efter det bolaget bildats skall till kansliet så väl vid den handels¬
domstol, inom hvars domvärjo bolaget har sitt sate, som vid fredsdomstolen i orten af-
lemnas ett exemplar af bolagsaftalet (bolagsordningen) eller, om det är uprättadt inför en
notarie, eu af denna gjord redogörelse för detsamma6) (art. 55 p. 1). Då fråga är om aktie-
eller kommanditaktiebolag, skola derjämte åtskilliga handlingar aflemnas, innehållande upgift
bland annat derå, att aktiekapitalet är fulltecknadt, huru mycket blifvit å aktierna in¬
betalt, samt huru högt insats, som är gjord i annat än reda penningar, är uptagen (art.
55 p. 2 jfd med artt. 1, 4 och 24). Aktiebolag skall slutligen aflemna eu behörigen
styrkt förteckning å aktietecknarna med upgift å hvar och eris fulla namn, stånd och hem¬
vist samt antalet af hans aktier (art. 55 jämförd, i hvad angår kommanditaktiebolag, med
* art. 1 p. 4). I sammanhang härmed må omtalas, att enligt art. 63 en hvar är berättigad att i
rättens kansli taga del af der befintliga handlingar rörande aktie- och kommanditaktiebolag7)
') Bravard-Voyrioros. Traité do drott coramcrcial, ntg. af Demangeat. I ss. 221, 222 ocli Ronand.
Reellt- der Kommanditgesellscliafton s. 138 not. 85.
2) Bravard-Veyvierea a. st. ss. 183, 184.
3) Codo de coniin, art. 29. »La société anonymo noxiste point sons un nom social: eller Rest
désignée par lo nom d’aucun dos assoeios.
4) »Dans tons los aetes, faetures, annonces, publications et autres documents imprimés ou autogra-
pliiés ...»
5) Bravard-Voyriéres a. st. s. 889.
°) Någon granskning af innehållet ogen den, som i ratten mottager handlingen, icke att anställa
(Lyon-Caen et Renault n:r 300).
7) I afseende å andra bolag finnes icke någon sådan rättighet i lag stadgad. Det orimliga deri
framhålles af Lyon-Caen et Renault n:r 300 not 4.
27
och erhålla utdrag af dem mot lösen') samt, på bolagets kontor mot betalning, hvilken
dock icke må sättas högre än 1 franc, erhålla styrkt afskrift af bolagsordningen, samt
att enligt samma artikel samtliga handlingar angående ett kommanditaktie- eller aktie¬
bolag skola vara anslagna i bolagets affärslokal på ett ställe, som faller i ögonen.
Innan den för bolagsaftalets (bolagsordningens)-inlemnande till rätten föreskrifna tid
förlupit, skall genom bolagets försorg ett utdrag af samma handling med bilagor införas
i någon af de tidningar, der rättsliga kungörelser skola intagas (art. 56 p. 1). Utdraget
skall vara undertecknadt vid handelsbolag af samtliga bolagsmännen, vid kommanditbolag
af de personligt ansvariga delegare, som ega handla å bolagets vägnar (les gérants), samt
vid aktiebolag af styrelsen, med mindre handlingen i något af de tre fallen är upgjord inför
notarien, då det åligger denne att underskrifva utdraget (art. 60). Såsom bevis för kun¬
görandet gäller ett af boktryckaren styrkt och af mairen i orten påskrifvet exemplar af
tidningen, hvilket exemplar skall för registreringsafgiftens erläggande inlemnas inom tre
månader från det tidningsnumret utkom (art. 56 p. 2).
Om ett bolag har lokaler (des maisons de commerce) i flere arrondissementer, skall
bolags(aftalet)ordningen inlemnas enligt art. 55 och offentliggöras på hvarje ställe, dock
att, när en stad är delad i flere arrondissement, handlingen icke skall inlemnas till mer än
eu fredsdomare, nämligen å det ställe, der hufvudkontoret är beläget (art. 59).
Omförmälda utdrag skall enligt art. 57 innehålla upgift om:
1) hvarje personligt ansvarig delegares namn (les associés autres que les action-
naires ou eommanditaires);
2) bolagets firma (la raison de commerce ou la dénomination adoptée par la société)
och säte (le siége social);
3) Indika delegare * 2) bemyndigats att handla och underskrifva i bolagets namn;
4) storleken af bolagets kapital samt värdet af de insatser, aktieegarna eller kom-
manditdelegarna gjort eller skola göra;
5) tiden för bolagets böi'jan och uphörande.
I afseende å rätt till signatur för handels- eller kommanditbolag (punkt 3 här of¬
van) kan beslut fattas derom, att denna rätt blott skall tillkomma en eller flere person¬
ligt ansvariga delegare, och jämväl att signaturen endast kan utöfvas af flere i förening 3)-
I)å icke annorlunda är bestämdt, har hvarje personligt ansvarig delegare rätt till signatur4).
Man antager ock, att inskränkningar i rätten till signatur kunna göras med bindande
kraft mot 'tredje man. Så Bra vard-Veyriérea5 *), som omtalar, att inskränkning kan ske
så, att för att få handla i vissa vigtigare fall fordras flere eller alla personligt ansvariga
delegares medverkan, och Lyon-Caen et Renault") som yttra, att, när en delegares verk¬
samhet är begränsad till en viss gren af rörelsen, han endast inom denna gren kan för¬
binda bolaget. Om ingen inskränkning skett, sträcker sig den till signatur berättigades
behörighet att förbinda bolaget till alt, som tillhör bolagets rörelse7). Ett aktiebolags
styrelses rätt att förbinda bolaget kan ock med laga verkan inskränkas enligt Lyon-
Sådan afskrift är ock en livar berättigad att begära af den notarie, lios hvilken bolagsordningens
hufvudskrift förvaras.
2) Ett aktiebolags styrelse får enligt lagens art. 26 icke bestå af andra än aktieegaro.
s) Lyon-Caen et Renault n:r 824.
4) flöde de coniin, art. 22 jfd med 24. Lyon-Caen ot Renault n:r 818 och Renaud. Rocht der Kom-
mauditges. s. 177.
5) a. st. s. 200, 201.
°) N:r 322 och 324.
7) Lyon-Caen et Renault a. st. n:r 821 jfd mod 329 ff.
28
Caen et Renault1), som anse, att, då icke annat är föreskrifvet, styrelsen eger att vidtaga
alla åtgärder, som fordras för drifvande af bolagets rörelse (»faire tons les actes nécessaires
å la marche de la société)2 3 4). Det är klart, att icke någon giltig modifikation kan göras
i det solidariska ansvar, som lagligen (ende de comm. artt, 22—24) åligger de personligt
ansvariga delegarna :!). Fordran på de under 4) här ofvan omförmälda upgifter antages
äfven innebära, att utdraget skall i afseende aktie- och kommanditaktiebolag lemna up-
lysning dels om . de insatser, som bestå i annat än reda penningar, dels, när bolagsord¬
ningen på de i lagen stadgade vilkor medgifvit, att aktierna kunna förändras till aktier
på innehafvareii, derom, att eu sådan bestämmelse finnes *).
Utom ofvan angifna upgifter skall enligt art. 58 utdraget uplysa:
6) huruvida bolaget är ett handels- eller allmänt kommanditbolag, ett kommandit¬
bolag på aktier eller aktiebolag eller ett bolag (förening) med vexlande kapital (»société
å capital variable»).
För aktiebolag skall utöfver aktiekapitalets storlek och dess fördelning i reda pen¬
ningår och annat upgifvas, huru stor del af vinsten skall läggas till reservfonden (art. 58
p. 2 jfd med art. 36).
Då fråga är om bolag med vexlande kapital (förening), skall slutligen jämte öfriga
upgifter, hvilka enligt artt. 57 och 58 skola lemnas alt efter som det är organiseradt
såsom handels-, kommandit- eller aktiebolag, tillika upgifvas det i reglementet faststälda
belopp, under hvilket kapitalet icke må nedbringas genom medlemmars afgång , eller ut¬
tagande .af delar af deras insatser (art. 58 p. 3 jfd med art. 51).
Publicitetsföreskrifterna i artt. 55 och 56 skola enligt art. 61 äfven tillämpas på hvarje
öfverenskommelse'eller beslut (tons actes et délibérations), som innefatta ändring i bolags-
aftalet (bolagsordningen) eller fortsättande af bolagets verksamhet utöfver den från början
bestämda tid eller bolagets aflösning innan denna tid gått till ända, på beslut om, huru
liqvidation skall försiggå, samt på hvarje ändring i afseende å delegare (tout changement
ou retraite chassociés) eller i firman 5 6). I artikelns andra punkt upräknas der jämte åt¬
skilliga tillfällen, då anmälan och kungörelse skola ega rum för aktie- och kommandit¬
aktiebolag samt bolag med vexlande kapital (föreningar). Enligt art. 62 äro dock bär
omförmälda föreskrifter icke tillämpliga dä fråga blott är om sådan ökning i kapitalet, som
vid ett bolag med vexlande kapital (förening) försiggår genom nya insatser eller nya
medlemmar, eller om minskning i samma slags kapital genom uttagning af insatser, eller om
afgång enligt art. 52 ur ett sådant bolag af andra delegare än styrelsemedlemmar (gérants
ou administrateurs). Stadgandet i art. 61 gäller oberoende deraf, huruvida föreskrifterna
om anmälan och kungörelse in. in. iakttagits eller ej vid bolagets bildande *). Af hvad
ofvan anförts framgår i öfrigt, att i Frankrike i motsats till Tyskland icke fordras
något kungörande då ett bolag uphör på grund deraf, att den tid utlupit, för hvilken det
bildats. Den åsigt är ock uttalad men bestridd, att detsamma skulle gälla andra anled¬
*) N:r 479.
*) Jfr Bravard-Veyriöros s. 351 och Aagesen i Ugoskrift för Eetsvsesen år 1877 s. 96.
3) Jfr Bravard-Veyriéres sid. 201 och Sirey. Godes annotés (1862) not 1 till art. 22 samt Lyon-Caen
ct Renault n:r 334.
4) Jfr Bodarride: Coimnontairo do la loi du 24 juillet 1867 sur los sociétés. II n:r 597, 598.
5) Denna inräkning anses icke vara fullständig. I allmänhet måste här afses hvarje ändring i för¬
hållanden, för hvilka offentliggörelse föreskrifvits, såsom ändringar i afseende å rätten till signatur, bolagets
säte o. s. v. Jämför härmed Lyon-Caen ot Renault (n:r 203 och- not 1), hvilka tillägga, att artikeln 61
blott angår kungörelsen, då af sjelfva föreskriften om bolagskontraktets inlemnande följer, att äfven hvarje
beslut om. ändring deri måsto inlcmnas.
6) Bravard-Veyriéres a. st. ss. 424, 425.
29
ningar till uphörande än ett frivilligt beslut af medlemmarna eller åtminstone sådana an¬
ledningar, som äro i viss mon notoriska, t. ex. en delegares död ').
Enligt art. 56, till hvilken art. 61 hänvisar, stadgas, att underlåtenhet att fullgöra
de derstädes samt i art. 55 gifna föreskrifter medför bolagsaftalets ogiltighet* 2), dock att
sådan underlåtenhet icke må af delegarne åberopas mot tredje man. Det står således
denna fritt att erkänna eller icke erkänna bolaget. Deremot kan han ej såsom enligt
den tyska handelslagen gorå gällande personligt och solidariskt ansvar mot kommandit-
delegare i ett allmänt kommanditbolag 3). Då bolaget faktiskt börjat sin verksamhet, an¬
ses för öfrigt upgörelsen af den derigenom skapade gemensamhet skola ske i öfverens¬
stämmelse med bolagsaftalet. Denna åsigt uttalas t. ex. af Bravard-Veyriéres4 5) på det
sätt, att han säger, att det ogiltiga hänföres till framtiden, icke till det förflutna (la nullité
pörte sur Favenir, mais non sur le passé) och Lyon-Caen et Renaultä). Ogiltigheten föl¬
jer af underlåtenheten af hvar och en af de föreskrifna formaliteterna, således äfven af
försummelse att vidtaga stadgade åtgärder för att kunna bevisa, att kungörelse egt rum 6).
Meningarna äro för öfrigt delade derom, huruvida ett bolagsaftal kan återvinna giltighet
då. föreskrifven formalitet fullgöres efter den derför bestämda tid, men i allmänhet synes
denna fråga jakande besvaras7). Likaså råder meningsskiljaktighet, hvilka följderna äro
deraf, att ett kungjordt utdrag icke innehåller föreskrifna upgifter 8).
Hvad särskild! angår uphörande eller ändring af ett bestående bolag, anse några,
att vetskap derom hos tredje man uphäfver verkan af försummad kungörelse 9).
Kungörelsen synes vara ©vilkorligt bindande för tredje man l0). Det vill till och med
tyckas, som om ett beslut angående ändring eller uphörande af ett bolag betraktas såsom
genast bindande för tredje man, när behörig kungörelse sker inom den bestämda tiden af en
månad, hvadan kungörelsen i detta fall skulle hafva tillbakaverkande kraft11)-.
') Se Bravard-Veyriéres s. 420 ff. Lyon-Caen et Renault (n:r 561) antaga, att art. 61 gäller endast
när uplösningcn följer åt en öfverenskommelse eller en dom, enär endast i dessa tillfällen en handling (»un
actc») föreligger, hvilken tolkning' de anse bäst stämma med hela systemet i lagen, då donna icke någon¬
städes föreskrifver att. kungöra sakförhållandena, utan endast de skrifter, som visa dem (»de public! des faits,
mars les éerits qui les constateut»).
2) Hvad underlåtenhet att iakttaga föreskrifterna i artt. 57—60 skall medföra för verkan säges oj i
lagen. - Man anser emellertid, att följden vid underlåtenhet i afseende å artt. 59 och 60 icke blir bolags¬
aftalets ogiltighet, men att försummelse att lemna de i artt. 57 och 58 föreskrifna upgifter medför, att do
ej kunna aberopas mot tredje man. Lyon-Caen et Renault n:r 305 och 306. Jfr Renaud. Reclit der Kom-
manditg. ss. 176 ff.
3) Bravard-Veyriéres a. st. ss. 226, 227 och Sirey. Godes annotés. Supplement (1866) not 16 till
Godo do comm. art. 42 samt Lyon-Caen et Renault n:r 348.
4) Ss. 193, 194.
5) N:r 313. Jfr dock Renaud: Recht der Kommanditges. ss. 167 ff.
6) Bedarride a. st. n:r 590.
7) Bedarride a. st. n:r 593, Lyon-Caen et Refiault n:r 316 samt do hos Renaud. Recht der Komman¬
ditges. s. 174 not 30 anförda författare. Jfr deremot Renaud ss. 174 ff.
8) Renaud a. st. ss. 176 ff.
9) Sirey. Codes annotés, not 3 till Code de comm. art. 46 och supplement (1866), not 5 till art. 46.
Jfr dock Lyon-Caen et Renault n:r 315 sammanstäld med n:r 367 och 54-8 slutet.
10) Lyon-Caen et Renault n:r 315.
n) Jfr Lyon et Caen a. st. n:r 561 not 1.
30
Belgien.
Lagstiftningen för Belgien lian slutit sig till den franska i afseende å begränsnin¬
gen af det område, för hvilket den skall gälla, i det att föreskrifterna afse endast nä-
ringsbolag (sociétés comtnerciales). Nu gällande bestämmelser förekomma i bolagslagen
af den 18 maj 1873, utgörande 9:dé titeln första boken af ende de commerce (loi con-
tenant le titre IX, livré Ler du code de commerce, relatif aux sociétés). De der
upstälda regler i omförmälda hänseende äro i sina hufvuddrag öfverensstämmande med
den franska lagstiftningens, dock med afvikelse!' i detaljer *).
Reglerna för firma äro till största delen ordagrant desamma som i den franska code
de commerce. Så är förhållandet med artt. 15 och 16 om handels- och art. 19 om kom¬
manditbolag. I art. 23 åter är uttryckligen sagd!, att en delegare i ett kommanditbolag,
och i art. 81, att en aktieegare i ett kommanditaktiebolag, hvars namn uptagits i bolagets
firma, är gentemot tredje man solidariskt med de personligt ansvariga delegarna ansvarig för
bolagets förbindelser. Vidare förekommer, att, sedan i art. 75 den regel upstälts, att ett
kommanditaktiebolags firma (raison sociale) endast får innehålla en eller flere personligt
ansvariga delegares namn, det heter, att dertill kan fogas eu särskild benämning eller
upgift å föremålet för bolagets verksamhet (»unc dénomination particuliére ou la désig-
natron de l’objet de son entreprise»). Stadgandena om aktiebolag i artt. 27 och 28 aro
lika med de franska i artt. 29 och 30; dock fordras enligt art. 28 icke, att bolagets namn
skall hemtas från föremålet för dess verksamhet, utan kan i stället en särskild benämning
nyttjas * 2). I denna artikel äro ock föreskrifvet, att ett aktiebolags firma skall skilja sig
från hvarje annat (cl. v. s. redan bestående) bolags firma, samt att, om firman är alldeles
lika med eller så liknande ett annat bolags firma, att det kan leda till misstag, det står
hvar och en, som är deraf intresserad, öppet att genom stämning till domstol söka än¬
dring deri och skadeersättning. Angående kooperativa föreningars (sociétés coopératives)
benämning finnes i art. 86 en regel, som väsendtligen liknar den för aktiebolag gifna.
Likasom i art. 64 af 1867 års franska lag föreskrifves i art. 66, att i ett aktie¬
bolags alla meddelanden3) (ej blott tryckta och autografierade) skall omedelbart-fram¬
för eller efter bolagets namn med läslig skrift och utan förkortning sättas ordet aktie¬
bolag (»société anonyme»). Eu liknande regel gifves för kooperativa föreningar i art.
102 samt för kommanditaktiebolag, som i sina meddelanden bruka en särskild benäm¬
ning (une dénomination particuliére) fogad till personfirman (la raison sociale), i art. 83,
som föreskrifver begagnande på omförmälda sätt af benämningen kommanditaktiebolag (com-
mandite par actions). För aktiebolag tillägges i art. 66 st. 2, att, om aktiekapitalet up-
gifves i ett meddelande, upgiften skall gälla det kapital, som sista balansen visat. I stäl¬
!) Lagen skiljer (artt. 2, 15, 18, 26, 74 och 85) mellan förn slags bolag: handelsbolag (la société eu
nom collectif), kommanditbolag (1a. société en commandite simple), aktiebolag (la société anonyme), kommandit¬
aktiebolag (la société en commandite par actions) och kooperativa föreningar (la société coopérative). Det
sist nämnda slaget angifves bestå af medlemmar, hvilkas antal eller insatser äro. föränderliga, och hvilkas
lottor alla kunna öfverlåtas på annan (»la société coopérative est cello qui so compose d’associés dont lo
nombre ou les apports sont variables et dont les parts sont incessables å des tiers»). Huruvida ett bolag
är att anse såsom näringsbolag eller icke, bestämmes enligt art. 1 pa samma sätt som enligt fransk rätt;
dock att bolag som idka bergvorksrörelse, hvilken rörelse ej hör under handelslagstiftningen, kunna frivilligt
underkasta sig lagens bestämmelser (art. 136).
2) Art. 28: »La société anonyme est qualifiée par une dénomination particuliére ou par la désignation
de 1’objet de son entreprise».
3) Dans tous los actos, faetures, annonces, publications ot autres piéces».
31
let för franska lagens bötesansvar stadgas i artt. 67 (jfd med 76) och 103 det äfventyr,
att en hvar, som för ett aktie- eller kommanditaktiebolag eller en kooperativ förening
undertecknat en handling'), i hvilken förut nämnda föreskrifter icke blifvit iakttagna, kan
efter omständigheterna få svara för de förbindelser, som derigenom blifvit ingångna för
bolaget (föreningen). Om bolagskapitalet mot förbudet i art. 66 upgifvits för högt, har
enligt art. 67 jämförd med art. 76 tredje man, som icke erhåller full betalning af bo¬
laget, rätt att hålla sig till den skyldiga för så mycket, att han kominer i samma ställ¬
ning, som han hade varit, om kapitalet rätt upgifvits.
Den belgiska lagen har efter 1867 års franska lags föredöme Öfvergifvit handels¬
registret men företer i öfrigt i afseende å publicitetsföreskrifterna åtskilliga olikheter med
denna. Så äro tidningskungörelserna ordnade på annat sätt och hafva en större betydelse
än i franska lagen. Offentliggörandet sker för hela landet i en officiel tidning, ett till-
lägg till le Moniteur. Af detta tillägg sändes inom tre dagar från utgifvandet till hvarje
domstols kansli ett exemplar, som är allmänt tillgängligt utan afgift. Tilläggen inbindas
i en särskild samling (ar^, 10 samt kungl. kungörelsen den 21 maj 1873 art. 7). Hvad
som skall intagas i tidningen är icke så obetydligt mer än enligt franska lagen. Så skall
t. ex. vid aktie- och kommanditaktiebolag samt kooperativa föreningar bolagsordningen
(reglementet) i dess helhet, icke blott i utdrag så kungöras (art. 9). Aktie- och komman-
ditaktiebolagens årliga balans samt vinst och förlust skola äfven intagas i tidningen (ai’t.
65 jfd med 76). Det beror ej heller såsom i Frankrike af bolagets styrelse att besörja
om kungörandet, utan åligger detta den tjensteman, till hvilken handlingarna skola in-
lemnas, d. v. s. registrator!! vid handelsdomstolen eller, der sådan ej finnes, den allmänna
domstol, dit ärendet i sådant fall hörer (lagen art. 10 och kung. art. 1). Kungörandet
skall (lagen art. 10) ske inom 10 dagar efter inlemnande!, för hvilket ändamål handlin¬
garna skola i två exemplar aflemnas och det ena exemplaret af vederbörande tjensteman
senast 48 timmar efter mottagandet öfversändas i rekommenderadt bref till den officiela
tidningens utgifvare (kung. artt. 2 och 5). Har kungörelsen icke skett inom föreskrifven
tid, är den tjensteman, af hvars försummelse detta berott, ansvarig för den deraf vållade
skada (lagen art. 10).
För handels- och kommanditbolag skall (lagen art. 10 jfd med 6) till domstolen in-
lemnas, icke såsom enligt franska lagen hela bolagsaftalet, utan blott ett utdrag deraf,
hvilket utdrag, då bolagsaftalet uprättats af en notarie, skall vara undertecknadt af denne,
men i öfriga fall af samtliga personligt ansvariga delegare (lagen art. 8). Utdraget, som
i sin helhet kungöres, skall enligt lagens art. 7 innehålla hufvudsakligen samma up-
lysningar som det i franska art. 57 omförmälda utdrag; dock att icke upgift fordras å
bolagets säte, ej heller såsom enligt den franska lagen, hvilken gäller alla slags bolag,
å bolagets kapital i allmänhet, utan endast de belopp, som äro insatta i penningar eller ‘
annat eller ytterligare skola insättas af kommanditdelegare. A andra sidan skall upgift
lemnas å kommunditdelegarna, så vida de icke inbetalt hela sin insats, samt derå, huru
mycket det åligger hvar och en af dem att betala.
För aktiebolag, kommanditaktiebolag och kooperativa föreningar skall ett exemplar
af bolagsordningen (reglementet), vid de båda senare slagen notarielt bekräftadt, inlemnas
och, såsom förut omtalats, i sin helhet kungöras. Vare sig att bolagsordningen enligt art.'
30 jämförd med 29 (jfr ock art. 76) är godkänd af alla clelegarna, eller den är enligt artt.
31 och 32 jämförd med 76 beslutad på bolagsstämma, skall upgift, att aktie- eller kom-
manditaktiebolagets kapital är fulltecknadt, samt att föreskrifna inbetalningar å aktierna
verkstälts, finnas i den af notarien utfärdade handlingen, i det senare fallet i det af no- 4
4) »Tonte personal} qui interviemlra jour ano sociéto anonyme (coopérative) dans un acto ...»,
32
tarien bekräftade protokoll öfver den konstituerande bolagsstämman, hvilket protokoll till¬
lika skall innehålla förteckning å alla aktietecknarna och upgift å de af dem verkställa
inbetalningar (art. 32).
I artt. 87 och 88 nämner lagen åtskilliga bestämmelser, som skola förekomma i
en kooperativ förenings reglemente, hvilka föreskrifter i det hufvudsakliga äro desamma
som i österrikiska föreningslagen af den 9 april 1873. Huru vidsträckt föreningsmedlem¬
marna skola svara för föreningens förbindelser, beror på bestämmelser i reglementet, der¬
vid den största möjliga frihet är medgifven. Enligt art. 86 st. 4 jämförd med art, 88 n:r
6 kan ansvaret 'vara solidariskt eller bestämdt efter andelarna, obegränsadt eller begrän-
sadt till ett visst belopp. Saknas i reglementet bestämmelse om ansvaret, skola medlem¬
marna svara solidariskt med hela sin förmögenhet (art. 89 n:r 6). Såsom egendomligt
må omtalas föreskrifterna, att reglementet skall innehålla dels noggran upgift å samtliga
medlemmar, dels utom sättet, hvarpå föreningens kapital tillkommit eller skall anskaffas,
jämväl det minsta belopp, hvartill kapitalet får nedgå. Fattas vare sig något häraf eller
upgift å föreningens namn eller säte eller föremålet för dess verksamhet, är enligt art. 87
reglementet ogiltigt. Frånvaron af någon bland öfriga bestämmelser, som skola finnas i
reglementet, har deremot icke annan verkan, än att de deklaration bestämmelser, lagen
för motsvarande fall stadgat, blifva gällande (art. 89).
Sista tiden för inlemnande af bolagsaftalet (bolagsordningen, reglementet) eller vid
handels- samt kommanditbolag utdraget deraf är i lagens art. 10 satt till 14 dagar efter
dess antagande. Om mottagandet meddelas bevis af vederbörande tjensteman. Försittes
tiden, skall enligt art. 11 erläggas en särskild registreringsafgift, för hvilken, då fråga är
om handling, som uprättats af, eller beslut, som fattats inför notarier, desse och i öfriga
fall de personligt ansvariga delegarna eller, om sådana ej finnas, stiftarna (les associés
fondateurs) svara solidariskt,
Nu angifna regler för inlemnande och offentliggörande af bolagsaftal (bolagsordning,
reglemente), skola enligt lagens art. 12 äfven tillämpas på ändring i sådana bestämmelser
deri, för hvilka publicitet är föreskrifven, på hvarje val af styrelseledamot i aktiebolag samt
på de bestämmelser, som gifvas om sättet för ett bolags liqvidation. Då sådan liqvidation
afslutas, skall jämväl kungörelse enligt art. 10 ske (lagens art. 121). Det i art. 10 före-
skrifna aflemnande till offentliggörelse af aktie- och kommanditaktiebolags årliga balans
samt vinst och förlust skall ombesörjas af styrelsen (de ansvariga delegarna) inom 14
dagar efter den bolagsstämma, å hvilken de godkänts (art 65 ’) jfd med 76). Enligt
art. 120 skall äfven balansen årligen offentliggöras när ett aktiebolag är under liqvidation.
I sammanhang med balansen skall dessutom (lagens art. 41 jfd med 76) minst en gång
om året en öfversigt öfver aktiekapitalet offentliggöras med uplysning om, hvad deraf är
inbetalt, samt förteckning å de aktieegare, som ännu icke till fullo inbetalt sina aktier,
och upgift, huru mycket ännu är för hvar och en oguldet.
Äfven kooperativa föreningars årsbalans skall enligt lagens art. 104 inlemnas till
handelsdomstolen å den ort, der föreningen har sitt säte* 2), inom 14 dagar sedan stämman
9 Den ungerska handelslagon, hvilken, såsom förut omtalats, jämväl föreskrifter den årliga balansens
inlemnande till handelsdomstolen, stadgar icke dess offentliggörande på samma sätt som skedd registrerings
kungörande, utan bestämmer, att balansen skall före bolagsstämman, således innan don godkänts, af styrel¬
sen offentliggöras i de tidningar, der enligt bolagsordningen bolagets tillkännagifvanden intagas. Den i tyska
handelslagens art. 289 föreskrifna kungörelse kan ske vare sig före eller efter bolagsstämman (Benatid.
Reclit der Aktienges. ss. 562, 568).
2) Vid öfriga i lagen omtalade anmälningar nämnes icke något uttryckligt om, hvar de skola inlem¬
nas, men man torde kunna förutsätta, att det skall ske der, hvarest bolaget har sitt säte (hufvudkontor).
Särskildt gifver det sätt, hvarpå offentliggörandet ordnats, vid handen, att det icke kan blifva fråga om
särskild anmälan på de orter, der ett bolag har filialer.
godkänt balansen. Vidare skall enligt art. 105 sådan förening hvar sjette månad på
samma ställe inlemna en fullständig, alfabetiskt ordnad förteckning å medlemmarna
med upgift å hvar och ens namn, stånd och hemvist. Styrelsen skall underskrifva för¬
teckningen med intyg om dess riktighet och ansvara för hvarje oriktighet deri. Inom 8
dagar från det de blifvit valda skola styrelsens medlemmar inlemna ett utdrag af proto¬
kollet öfver valet (l’acte constatant leur pouvoir) samt i närvaro af vederbörande tjenste¬
man vid domstolen verkställa firmateckningen eller insända densamma behörigen styrkt
(art. 106). De i artt. 104—106 omtalade handlingar skola i rättens kansli hållas tillgängliga
för en hvar. Afskrift af dem skall lemnas till hvar och en, som det begär, mot lösen
(art. 107). Deremot skola de icke offentliggöras i den officiela tidningen.
Då jämlikt lagens art. 124 på begäran af det dertill erforderliga antalet aktieegare
i ett aktie- eller kommanditaktiebolag eller medlemmar af en kooperativ förening handels¬
domstolen utsett några personer att granska bolagets eller föreningens förvaltning, hand¬
lingar och räkenskaper, skall dessas utlåtande inlemnas till förvar i domstolen.
Käromål af ett bolag eller en förening, hvars konstituerande handling ej på före-
skrifvet sätt kungjorts, må enligt lagens art. 11 sista stycket icke uptagas. Ej heller hafva
delegarna rätt att åberopa handlingen mot tredje man, med hvilket aftalats innan offent¬
liggörandet * 1), hvaremot de icke kunna mot tredje man göra den invändning, att offentlig¬
görande ej egt rum. I enlighet härmed stadgar art. 12, att försummelse i afseende å der
föreskrifvet kungörande af ändringar i bolagsaftalet m. m. har den verkan, att icke del¬
egarna men väl tredje man kunna åberopa sig dem. Huru förhållandet blir när tredje
man egt vetskap om förändringen, derom säges icke något.
En kungörelse verkar enligt lagens art. 10 st. 4 först femte dagen efter utgifvande
af det nummer af den officiela tidningen, i hvilken kungörelsen finnes. A andra sidan
torde det kunna antagas, att, när denna tid är förlupen, tredje man icke har någon rätt
att förebära okunnighet om det kungjorda.
Nu angifna regler för verkan af den i artt. 10 och 12 jämförda med de till den
förre hänvisande artt. 65 och 121 föreskrifna kungörelse äro ock enligt art. 41 tillämp¬
liga på der stadgade årliga kungörande af förteckningen å de aktieegare, hvilka ännu
icke till fullo inbetalt sina aktier, i hvad angår dittils varande aktieegares befrielse från
ansvar för de förbindelser, som ådragits bolaget sedan deras aktier öfvergått på andra
(artikelns sista stycke 2).
Slutligen bör nämnas, att belgiska lagen likasom franska rätten lemnar tillfälle att
med laga verkan mot tredje man inskränka behörighefen för de till signatur berättigade
delegare samt styrelsen för ett aktiebolag eller en kooperativ förening att förbinda bola¬
get eller föreningen (artt. 13, 44, 79 och 88 n:r 3). Finnes icke något härom i bolags¬
ordningen för ett aktiebolag, har styrelsen enligt art. 44 makt att vidtaga alla förvaltnings-
åtgärder (ont le pouvoir de faire tous actes d’administration). Hvad dermed förstås beror
på föremålet för bolagets verksamhet3).
') I motsats till hvad som gäller enligt fransk rätt, äro delegarna sins emellan bundna af bolags(af-
talet)ordningen eller reglementet oberoende af dess kungörande (jfr Aagesen i Ugeskrift for Retsvsesen 1877
ss. 58, 54).
Att enligt art. 87 en kooperativ förenings reglemente är ogiltigt när bestämmelser om någon af de
i art. 11 omförmälda fyra punkter saknas, är redan omtaladt.
2) »La publieation de eette liste a, pour les changements d’actionnaires qu’elle constate, la méme
valeur qu’une publieation faite conformémant å 1’artido 12».
3) Jfr Aagesen a. st. 1877, ss. 85, 8(1.
Utländsk lagstiftning om firma mm. 5
34
Ett Handels- eller kommanditbolags personligt ansvarige delegares solidariska ansvar
kan ej heller enligt belgiska lagen inskränkas (lagens artt. 17 och 18 jfda med 201).
Om bolag, som bildats utom landet, innehålla lagens artt. 129 och 130 några be¬
stämmelser.
Holland.
Bestämmelserna om firma och handelsregister m. m. i den holländska handelslagen
(Wetboek van Koophandel) af år 1838 gälla likasom motsvarande föreskrifter i franska
code de commerce endast näringsbolag2). Derjämte hafva för kooperativa föreningar
(coeperative vereenigingen) sådana bestämmelser gifvits genom en lag af den 17 nov. 1876
(wet tot regeling. der cooperative vereenigingen 3).
Om firma finnas endast få föreskrifter i handelslagen. Handelsbolag (och komman¬
ditbolag med flere ansvariga delegare) skola hafva personfirma (art. 16). Förbudet åter i
franska code de comm. (art. 21 jfd med 23 punkt 2) mot att i firman uptaga namn på
andra än delegare förekommer icke, hvadan det ock antages, att något hinder lika litet
finnes derför, som för att firman innehåller en enda delegares namn utan tillägg, som an¬
tyder bolaget. Härmed kan ock jämföras förutsättningen i art. 30, som endast förbehåller
en förut varande delegare i ett bolag eller, om han är död, hans arfvingar rätt att mot¬
sätta sig, att namnet fortfarande brukas i en firma, sedan delaktigheten i rörelsen uphört4).
Dock förbjudes i art. 20 att uptaga en kommanditdelegares namn i firman, hvilket förbud
emellertid enligt art. 30 icke gäller när en dittils varande ansvarig delegare, hvars namn
ingår i firman, i stället blir kommanditdelegare. I afseende å aktiebolags benämning fin¬
nas i art. 36 st. 1 regler, som helt och hållet öfverensstämma med code de comm. artt.
29 och 30. .Enligt 1876 års lag art. 3 skall en kooperativ förenings namn utmärka före¬
målet för föreningens verksamhet och innehålla ordet »cooperation.
Bolagsregistret är bibehållet. Det föres i kansliet hos för hvarje arrondissementsrätt
och å de ställen, der icke någon' sådan) domstol finnes, vid kantondomstolens kansli (art. 23)-
Om tillgång till registret och rätt att få utdrag derur stadgas i artt. 25 och 38 sista st.
Jämlikt artt. 23 och 24 skola delegarne i ett handelsbolag (eller ett kommanditbolag med
flere ansvariga delegare, jfr art. 19 st. 2) inlemna efter eget val bolagsaftalet eller ett ut¬
drag deraf till kansliet hos domstolen på den eller de orter, der bolaget har kontor. Ut¬
draget skall vara notarielt bekräftadt och underskrifvet af alla (ansvariga) delegare samt
enligt art. 26 innehålla upgift om:
*) Detta ansvar är för öfrigt på det sätt subsicliärt, att betalningsskyldighet icke kan ådömas förr,
än dom öfvergått bolaget (art. 122), alldeles så, som förhållandet är i den franska rätten enligt den allmän¬
nast hysta åsigten (so dock Lyon-Caen et Renault n:r 837). Härmed hör ock jämföras hvad ofvan är ytt-
radt om den schweitziska lagen.
2) I lagens art. 14, som svarar mot code de comm. art. 19, göres såsom i denna en skilnad mellan
handelsbolag (venhootschap onder eene firma), kommanditbolag (vennootschap bij wijze geldschieting) och
aktiebolag (naamlooze vennotschap). (Jfr artt. 16, 19 och 36). I öfrigt märkes, att icke några särskilda pub-
licitetsföreskrifter gifvits för kommanditbolag, men att dylika framgå af motsvarande föreskrifter för han¬
delsbolag d. v. s. då flere ansvariga delegare finnas (jfr. art. 19 punkt 2. Diephuis: Handboek voor het
Nederlandsch Handelsregt. I. st. s. 76, 77).
8) Definitionen å dessa föreningar i lagen art. 2 är i det närmaste liktydig med den tyska lagens
den 4 juli 1868 § 1. Jfr lagen den 12 maj 1871.
4) Jfr Diephuis. s. 59.
35
1) hvarje (ansvarig) delegares fulla namn, stånd och hemvist;
2) bolagets firma och föremålet för dess verksamhet, särskildt huruvida det är all¬
mänt eller inskränkt till en särskild rörelsegren och, om så är förhållandet, hvilken;
3) de (ansvariga) delegare, som icke hafva rätt till signatur;
4) tiden för bolagets början och uphörande och
5) i allmänhet sådana bestämmelser i bolagsordningen, som äro af vigt för tredje
mans rätt mot delegarna.
I sammanhang med punkt 3) här ofvan märkes art. 17, enligt hvilken hvarje del¬
egare, som icke i bolagsaftalet är derifrån uttryckligen undantagen, är behörig att för¬
binda bolaget, hvilken behörighet enligt artikelns andra afdelning innefattar rätt att handla
i det, som angår bolaget (»tot de vennootschap betrekkelijk zijn»), hvilket Diephuis1) om-
skrifver med det, som bolagets verksamhet för med sig. Inskränkningar kunna dock
göras i denna behörighet2). *
De anmälningsskyldiga skola ock draga försorg derom, att bolagsaftalet eller sådant
utdrag deraf, som förut är omförmäldt, intages dels i den officiela tidningen (de Nederland-
sche Staats-Courant), dels i eu af de tidningar, som utgifva.s å de orter, der bolaget har kon¬
tor, eller, om der icke någon tidning utkommer, i tidningen å eu närbelägen ort (art. 28).
I art. 31 föreskrifves kungörande i öfverensstämmelse med art. 23 och följande af
dels bolagets under den faststälda tiden för dess bestånd skedda uplösning på grund af en
delegares afgång eller af annan orsak, dels bolagets fortsättande utöfver denna tid samt
dels alla sådana ändringar i det ursprungliga bolagsaftalet, som äro af vigt för tredje
man. Jämför ock art. 30 om kungörande af en firmas eftertagande af ett nytt bolag.
För aktiebolag föreskrifves i art. 38 registrering af hela bolagsordningen, äfven
om den är uprättad inför notarie, tillika med den kungliga stadfästelse, hvilken enligt
art. 36 jämförd med 37 fordras för ett sådant bolags bildande. Båda dessa handlingar
skola införas i den officiela tidningen, hvarjämte i de andra ofvan omförmälda tidnin¬
garna skall intagas ett tillkännagifvande om bolagets bildande med upgift å det nummer
af. den officiela tidningen, der bolagsordningen finnes. Om hvad bolagsordningen skall
innehålla förekomma en del bestämmelser i artt. 42 och följande, hvarjämte, enligt hvad
som uplyses i De Wal; Het Nederlandsch Handelsregt I. ss. 105, 106, regeringen såsom
vilkor för stadfästelse upställer sådana ytterligare fordringar, att ett aktiebolag icke kan
•komma till stånd, utan att dess bolagsordning innehåller bestämmelser om hufvudsakligen
samma punkter, som nämnas i tyska handelslagens art. 209. Bolagsordningen kan med
laga verkan mot tredje man inskränka styrelsens behörighet att förbinda bolaget. Detta
kan slutas af art. 45 st. 2, enligt hvilket, om styrelsen öfverskridit sin behörighet, tredje
man egen att för den förlust, som kan derigenom hafva tillskyndats honom, göra personligt
och solidariskt ansvar gällande mot dem, naturligtvis under förutsättning att han icke haft
vetskap om inskränkningen, i hvilket hänseende bolagsordningens offentliggörande icke anses
utgöra full bevisning3). Publicitetsföreskrifterna om bolagsordningen skola tillämpas jämväl
vid ändringar deri samt då bolagets fortvara förlänges (art. 38 st. 4). När 50 procent af
aktiekapitalet gått förlorade, skall ock styrelsen derom göra anmälan hos domstolen och
bestyra om kungörelse i ofvan omtalade, i art. 28 föreskrifna tidningar (art. 47).
Föreskriften i art. 27, att inskrifningen i bolagsregistret skall införas den dag, då
bolagsaftalet eller utdraget inlemnades till rättens kansli, innebär, att registreringen ver¬
kar från samma dag, så att enligt Diephuis (s. 67) den, som lidit skada derigenom, att
kungörelsen icke införts i rättan tid, får hålla sig till den tjensteman hos domstolen,
9 Sid. 61.
2) Aagesen. Ugeskr. f. Ketsvassen 1877 s. 85.
3) Diepliuis s. 92 anm. 2,
36
som genom försummelse vållat upskofvet. I art. 29 st. 1 bestämmes, att, så länge bo-
lagsaftalet för ett handelsbolag icke registrerats och kungjorts, bolaget gent emot tredje
man anses drifva all slags rörelse och vara ingånget för obestämd tid och alla delegare !)
anses vara berättigade till signatur. Om olikhet eger rum mellan registret och kungörel¬
sen, anses i förhållande till tredje man allenast det i tidningarna införda för giltigt enligt
art. 28 jämförd med 29 st. 2. Ofvan omtalade bestämmelser skola enligt art. 31 st. 3
tillämpas när försummelse eger rum i afseende å registrering och kungörande af ett bo¬
lags fortgång utöfver den från början faststälda tiden. Försummelse att registrera och
kungöra ett bolags uplösning, en delegares afgång eller uteslutning eller ändringar i bolags-
aftalet har till följd, att ändringen icke har någon verkan mot tredje man (art. 31 st. 2),
Så länge för ett aktiebolag den i art. 38 föreskrifna registrering och kungörande af
bolagsordningen m. in. ej egt rum, ansvara enligt art. 39 styrelsens medlemmar person¬
ligt och solidariskt inför tredje man för alt hvad de för bolaget sluta. Försummelse att
iakttaga dessa föreskrifter medför deremot icke bolagsordningens ogiltighet (Diephuis s. 88).
Lagen om kooperativa föreningar innehåller om publicitet dels föreskrifter, som likna
de för aktiebolag gällande men äro mera fullständiga, och dels derutöfver särskilda be¬
stämmelser. De register, till hvilka anmälan sker, föras' i kantonsdomstolarnas kansli.
Anmälan inlemnas till domstolen å den ort, der föreningen har sitt säte (art. 5). Om till¬
gången till registret och rätt att erhålla utdrag derur stadgas i art. 5 sista stycket och
art. 16. Likasom vid aktiebolag kungöres det registrerade i den officiela tidningen och ett
utdrag med hänvisning till denna i ortstidningen. Justitieministern låter till hvarje kan-
tonsdomstol till förvaring öfverlemna ett exemplar af den officiela tidning eller af det til¬
lägg till denna, hvari något kungjorts jämlikt föreningslagen. I art. 5 st. 1—3 föreskrifves
registrering och kungörande i den officiela tidningen af hela stiftelseurkunden (reglemen¬
tet) samt af hvarje beslut om ändring deri eller om föreningens fortvara utöfver den ur¬
sprungligen bestämda tiden. Af bestämelserna i art. 7 om hvad stiftelseurkunden (regle¬
mentet) skall innehålla må här endast omtalas n:r 3, att stiftarnas (de oprigtere) namn och
hemvist skola deri upgifvas, n:r 9, att för de medlemmar, som äro bosatta utom den kom¬
mun, der föreningen har sitt säte, skall upgifvas en bostad inom denna kommun, samt n:r 4,
att • vidden af medlemmarnas personliga ansvar för föreningens förbindelser skall upgifvas.
Med sist nämnda bestämmelse bör man jämföra art. 20, som icke är fullt tydligt affattad
men i alt fall visar, att eu föreningsmedlems ansvar kan inskränkas till ett visst belopp-
under det att art. 19 synes förutsätta det vanliga vara, att medlemmarna* 2) svara i främ¬
sta rummet i förhållande till sina andelar eller, om ej annat är bestämdt, efter hufvudtalet
och endast för bristen solidariskt.
Enligt art. 11 skall å föreningens kontor föras en liggare, i hvilken intagas för¬
eningens reglemente, namnen å samtliga föreningsmedlemmar, styrelseledamöter och dem,
som hafva tillsyn å förvaltningen, tiden, då de inkommit eller afgått eller uteslutits, stor¬
leken af de belopp, en hvar föreningsmedlem inbetalat och återbekommit, samt den up-
gifna bostaden inom föreningens kommun för de medlemmar, som äro annorstädes bosatta.
Saknas sist nämnda upgift, anses i förhållande till tredje man sådan medlem hafva up-
gifvit föreningens kontor såsom sin bostad. Liggaren, i hvilken tillkomna ändringar skola
b Enligt livad Aageson a. st. s. 53, hänvisande till Rist: Beginselen van handelsregt III ss. 315, 316,
upgifver, anses äfven kommanditdelegare vara härunder inbegripna, likasom äfven regeln i lagens art. 18 om
delegares solidariska ansvar i nu i fråga varande fall anses vara tillämplig på dem.
2) Meningen kan dock icke vara att stadga hvad som skall gälla, då icke något finnes i reglementet
bestämdt om medlemmarnes ansvarighet, enär saknaden af en sådan bestämmelse likasom af hvarje annan
i art. 7 uptagen punkt enligt samma artikel medför stiftelseurkundens ogiltighet. (Se i öfrigt Mittermainer
i Zoitschrift fiix das gesammto Handelsreeht. XXIII Beilageheft ss. 199—201.
37
dag för dag införas, är under kontorstiden tillgänglig för eu hvar utan afgift med rätt
att mot lösen erhålla utdrag deraf. I art. 16 föreskrifves, att årsräkenskapen skall inlem-
nas till förvar i rättens kansli.
Stiftelseurkundens registrering och offentliggörande är enligt art. 6 st. 2 ett vilkor
för föreningens tillvaro såsom juridisk person.
I öfrigt bestämmer samma artikels första stycke i allmänhet, att, så länge ett regle¬
mente eller en ändring deri eller ett beslut om föreningens fortvara ej behörigen registre¬
rats och kungjorts, detsamma icke kan åberopas - mot tredje man. Innan med reglementet
så förfarits, häfta styrelseledamöterna personligt och solidariskt för all den handel, som de
sjelfva eller andra på deras anmodan sluta i föreningens namn. Öfverensstämmer ej re¬
gistret med kungörelsen i den officiela tidningen, kan (art. 6 st. 3) likasom enligt handels¬
lagen § 29 endast det, som finnes i tidningen, åberopas mot tredje man.
För underlåtenhet att fullgöra föreskrifterna i artt. 11 och 16 om liggares förande
och räkenskapernas aflemnande in. m. är bötesansvar stadgadt i art. 22.
Italien.
Deri italienska handelslagen af den 31 oktober 1882x) har bestämt gränserna, inom
livilka föreskrifterna om firma och publicitet skola tillämpas, i det hänseende lika med
franska och belgiska lagarna, att han icke gifver några regler för enskild näringsidkares
utan endast för näringsbolags* 2) firma och dennas offentliggörande. Deremot har han efter
mönstret af tyska handelslagen och de lagar, som följt denna, utsträckt publicitetsföreskrif-
terna att gälla prokura och några andra förhållanden, som skola nedan omförmälas.
Bestämmelserna om firma (artt. 77, 105 och 114) äro likadana med den belgiska
lagens, dock synes det icke vara medgifvet att till kommanditbolags personfirma (ragione
sociale) foga eu ytterligare benämning (art. 77 st. 1 jfd med 114 st. 2). Likasom i franska
och belgiska lagarna finnes ock (art. 104) påbudet, att bolagets beskaffenhet skall angif-
vas i utgående meddelanden. Jämväl i afseende å kooperativa föreningar stadgas (art. 221
0 Donna lag träddo i kraft den 1 januari 1888. Öfvergångsbestämmelser gåfvos genom kungl. kun¬
görelsen den 14 dec. 1882.
2) Lagen skiljer i art. 76 mellan tre slags näringsbolag: handelsbolag (la soeietå in nome colletivo),
kommanditbolag och kommanditaktiebolag (la societä in accomandita) och aktie(anonymt)bolag (la societä
anonima), hvilkot sist nämnda bolag bestämmes såsom det, i hvilkct endast ett bestämdt kapital häftar för
bolagets förbindelser och delegarna endast svara med sina andelar eller aktier, hvadan det icke såsom i
förut omtalade lagar mod nödvändighet ingår i begreppet, att bolagskapitalet skall vara deladt i aktier, hvar
och en lydande på ett bestämdt belopp. Lagen talar derjäinte om kooperativa föreningar (societä coope-
rative), men likasom franska lagen låter han (art. 219), så vida icke i särskilda afseenden andra bestämmel¬
ser gifvits, dessa föreningar lyda föreskrifterna för handels-, kommandit- eller anonyma bolag, alt efter som
alla delegare häfta personligt och solidariskt för bolagets gäld eller någras eller allas ansvarighet är in¬
skränkt.
Huruvida ett bolag är ett näringsbolag, beror derpå, om dess rörelse är hänförlig under något af de
art. 8 och följ. upräknade slag (art. 76). För bolag med aktiekapital, gälla publicitetsföreskrifterna och
firmareglerna oberoende af rörelsens beskaffenhet (art. 229).
På ömsesidiga försäkringsföreningar skola (art. 242) de för anonyma bolag gifna föreskrifter om of¬
fentliggörande af stiftelseurkunden (reglementet) och ändringar deri samt om den årliga balansen tillämpas,
Om utländska bolag, som idka rörelse i Italien, stadgas i artt. 280—232.
38
st. 4) angifvande på omtaladt sätt af denna deras egenskap. Föreskriften är likasom i
Belgien icke inskränkt till tryckta och litografierade meddelanden, utan omförmäler ut¬
tryckligen skrifna handlingar, deribland särskildt bref. Stadgandet är emellertid såsom i
de båda anförda lagarna icke inskränkt till aktiebolag (anonyma bolag) och kommandit¬
bolag på aktier samt kooperativa föreningar, utan gäller alla näringsbolag. Jämte bola¬
gets beskaffenhet skall i meddelandena upgifvas bolagets säte (la sede) samt vid aktie- och
kommanditaktiebolag likasom enligt franska lagen aktiekapitalet. Upgiften skall afse det
kapital, som enligt sista bokslutet verkligen blifvit inbetalt (art. 104 st. 2). Öfverträdelse
af nu omtalade föreskrifter i art. 104 straffas med böter (art. 250). Är ett bolag under
liqvidation, skall detta genom tillägg af orden: »é in liquidazione» angifvas i alla ut¬
gående meddelanden (art. 198).
Handelsregistret, d. v. s. bolagsregistret, är bibehållet i den italienska handelslagen
(art. 90 slutet). Härtill har lagen lagt ett prokuraregister samt det i art. 9 omförmälda
register, hvarom närmare uplyses här nedan. Registret föres i kansliet hos hvarje handels¬
domstol1). I vissa fall sker registreringen först efter ett af den allmänna underrätten
i orten gifvet utslag (art. 91). De föreskrifna kungörandena ske dels i de tidningar, i
hvilka rättsliga kungörelser för orten bruka intagas, dels för anonyma och kommandit¬
aktiebolag samt kooperativa föreningar tillika (se vidare nedan) i en särskild, genom
det allmännas försorg utgifven tidning (»il Bolletino ufficiale delle societå per azione»).
Jämte kungörelserna i tidningarna har lagen bibehållit anslag i rättens lokaler in. fl.
ställen.
Vid handels- och kommanditbolag registreras ett utdrag af bolagsaftalet. Då detta
blifvit uprättadt af eller ingånget inför en notarie, skall det vara underskrifvet af denne,
i öfriga fall af samtliga delegare. Dessa senares underskrifter skola vara notarielt bekräf¬
tade. Utdraget skall (art. 90 jfd med 88) innehålla upgift om:
1) samtliga delegares (äfven kommanditdelegares) fulla namn och hemvist;
2) bolagets firma, och sate;
3) hvem af delegarna, som har rätt till signatur;
4) föremålet lör bolagets verksamhet, den andel, hvarje delegare insätter vare sig
i reda penningar eller i utestående fordringar eller andra tillgångar, det värde, hvartill
insats af sist nämnda slag upskattas, samt huru upskattningen skett;
5) hvarje delegares andel i bolagets vinst och förlust samt
6) dagen för bolagets början och uphörande.
Utdraget skall vara i vederbörande kansli inlemnadt inom 14 dagar efter bolags-
aftalets uprättande.'
För anonyma och Tcommanditaktiebolag registreras stiftelseurkunden (om reglementet
ej förekommer deri, jämväl detta; jfr artt. 89, 128 ff.) i sin helhet (art. 91). Registreringen
sker på grund af utslag, som ortens allmänna underrätt (il tribunale civile), till hvars
kansli handlingarna inlemnas inom 14 dagar efter bolagets stiftande, gifvit efter att hafva
förvissat sig derom, att de i lagen föreskrifna vilkor för bolagets bildande fullgjorts, och
sedan allmänna åklagaren fått tillfälle att yttra sig (art. 91). I stiftelseurkunden (regle¬
mentet) skola upgifter finnas (art. 89) om:
1) bolagets samt dess särskilda afdelningars och agenturers namn och säte;
2) föremålet för bolagets verksamhet;
3) det tecknade kapitalets storlek, och huru mycket deraf är inbetalt;
') Närmare regler om registrets förande, dess tillgänglighet, anmälan m. m. finnas i ett genom
kungl. kungörelsen den 27 dec. 1882 faststäldt reglemente om lagens tillämpning (Regolamento per 1’esecu-
zione del Codice del Commercio artt. 1 ff.
39
4) delegarnas namn och hemvist eller, om kapitalet är deladt i aktier, dessas antal
och storlek, huruvida de äro stälda på innehäfvaren eller viss man och kunna öfvergå från
det ena till det andra af dessa slag, samt storleken af de inbetalningar, som framdeles
skola verkställas af lottegare eller aktieegare, och tiden, då dessa inbetalningar förfalla;
5) värdet af de insatser, som icke utgöra reda penningar;
6) reglerna för balansens upgörande och vinstens beräkning och fördelning;
7) de särskilda fördelar och rättigheter, som tillerkänts stiftarna;
8) styrelseledamöternas antal, deras rättigheter och skyldigheter,. hvilka bland dem,
som äro berättigade att skrifva bolagets namn, samt vid kommanditbolag på aktier de an¬
svariga delegarnas fulla namn och hemvist;
9) antalet af dem, som skola hafva tillsyn å förvaltningen;
10) de ändringar, som kunna hafva beslutats i lagens bestämmelser i art. 156—158
om bolagsstämmans behörighet och vilkoren för dess fattade beslut samt för utöfvande
af rösträtt vid stämman samt
11) tiden för bolagets början och uphörande.
Vid utdraget skall fogas stiftelseurkunden tillika med de handlingar, som innehålla
delegarnas (aktietecknarnas) underskrifter, samt bevis, att första inbetalningen å aktierna
(minst 30 proc. enligt art. 131) blifvit jämlikt art. 133 insatt i någon af der omförmälda
allmänna kassor.
Utom hvad som, enligt hvad ofvan är sagdt, är föreskrifvet för det slag af bolag,
i enlighet med hvilket en kooperativ förening är bildad, skall en dylik förenings regle¬
mente innehålla följande bestämmelser (art. 220):
1) vilkoren för nya medlemmars intagande samt tid och sätt för deras insatsers
erläggande;
2) vilkoren för afgång och uteslutning ur föreningen och
3) sättet, hvarpå föreningsstämman skall sammankallas, samt de tidningar, i hvilka
föreningens tillkännagifvanden skola intagas.
I afseende å reglementets .offentliggörande gäller enligt art. 221 för dessa slag af för¬
eningar i det hela samma regler som för anonyma bolag. De behöfva icke betala något för
offentliggörandet.
Den handling angående ett bolags bildande eller det utdrag af sådan handling, som
sålunda skall registreras, skall tillika, såsom förut omtalats, anslås dels i handelsrättens
lokal, dels i rådhuset (la casa comunale) i den kommun, der bolaget har sitt säte, dels
på närmaste börs (artt. 90 och 91). Vidare skall förenämnda utdrag eller för anonyma
och kommanditaktiebolag ett utdrag innehållande ofvan omförmälda, i art. 89 föreskrifna
upgifter* 1) införas ide ortens tidningar, i hvilka rättsliga kungörelser skola intagas. Verk¬
ställigheten åligger de ansvariga delegarna eller styrelsen, och tiden derför är bestämd (artt.
93 och- 94) till senast en månad från inlemnandet af det i art. 90 omförmälda utdrag eller
afgifvandet af utslaget enl. art. 91. Slutligen skall jämlikt art. 95 hvarje anonymt eller
kommanditaktiebolags hela stiftelseurkund tillika med alla bilagor till registeranmälan in¬
tagas i den officiela tidningen2) (il Bolletino ufficiale clelle societå per azioni). Närmare
föreskrifter i detta hänseende skola enligt handelslagen lemnas i en kungl. kungörelse3).
*) Då fråga är om en kooperativ förening, skola tydligen, oaktadt sådant ej är uttryckligen sagdt, de
i art 220 omtalade punkter äfven kungöras på detta sätt.
2) Enligt förut omtalade bestämmelser i art. 221 skall hvarje kooperativ förenings stiftelseurkund på
samma sätt offentliggöras.
8) Bestämmelser om denna tidnings utgifvande och förfaringssättet vid kungörelsers intagande deri
m. m. äro gifna i förenämnda reglemente artt. 52—54, Af der upstälda regler må endast nämnas, att
tidningen utkommer minst en gång i veckan, och att exemplar deraf sändas till alla domstolar, handels¬
kammare och börser för att der hållas tillgängliga för hvar och en.
40
Registreringen och anslag ega rum der (inom den domvärjo eller kommun), hvarest
bolaget har sitt säte (artt. 90 och 91). Inrättas antingen från början eller senare agen¬
turer (rappresentanze) inom annan domvärjo än den, der bolagets hufvudkontor eller fili¬
aler1) (stabilimenti) finnas, skall det bemyndigande, som lemnas föreståndaren för agenturen,
registreras och anslås å detta ställe. När ett anonymt eller kommanditaktiebolag inrättar
en ny filial eller agentur i in- eller utlandet, skall ett utdrag af beslutet om dess inrät¬
tande inlemnas för registrering och anslag vid handelsdomstolen i den krets, der bolaget
har sitt säte, och, då fråga är om aktiebolag, jämväl der, hvarest filialer finnas (art. 92).
Då filial eller en eller flere agenturer äro inrättade, skall den i art. 93 för handels-
och kommanditbolag påbudna tidningskungörelse, om icke samma tidning brukas för
.rättsliga kungörelser från alla platserna, ske i alla i fråga varande tidningar. Kungörelse
om anonyma och kommanditaktiebolag behöfver åter utom i officiela tidningen icke införas
i tidning för annan krets än den, der hufvudkontoret är beläget (artt. 94 och 95).
De nu omtalade reglerna för den handling, som afser ett bolags bildande, skola
ock enligt art. 91 tillämpas vid alla ändringar i samma handling. Då fråga är om han¬
dels- och kommanditbolag, gäller detta hvarje ändring i afseende å delegarnas personer,
delegares afgång eller uteslutning, ändring af bolagets firma eller säte eller föremålet för
dess verksamhet, i afseende å dem bland delegarne, som äro bemyndigade att teckna firman,
vidare minskning eller ökning af bolagets kapital samt bolagets uplösning före den be¬
stämda tiden, dess fortvaro öfver denna tid och dess ingående i ett annat bolag (art. 96
st. 1 jfd med 194). Vid anonyma och kommanditaktiebolag skall hvarje beslut, som rör
någon af nyss omförmälda punkter eller i öfrigt innebär ändring i stiftelseurkunden (bo¬
lagsordningen), på samma sätt som denna registreras och kungöras och tillika inlemnas
till den allmänna underrätten för afgörande, huruvida registrering m. m. må ega rum
(art. 96. st. 2 jfd med 194). Se vidare art. 172 angående anmälan af beslut om utfär¬
dande af obligationer.
Styrelseledamöterna för ett anonymt bolag eller en förening skola på grund af art.
139 jämförd med 221 inom 3 dagar sedan de fått underrättelse om sitt val göra anmälan
derom hos handelsdomstolens kansli. Anmälan skall underskrifvas i vederbörande tjenste-
mans närvaro eller vid aflemnande! vara behörigen styrkt.
Efter belgiska och ungerska lagarnas föredöme är det ålagdt anonyma och komman¬
ditaktiebolag samt kooperativa föreningar att offentliggöra sin årliga balans2) (art. 180).
Ett exemplar deraf skall (art. 221) inom 10 dagar från det, att den godkänts af bolags¬
stämman, tillika med förvaltnings(tillsyns)rådets (i sindaci) berättelse och protokollet för
den stämma, der godkännandet lemnats, ingifvas till handelsdomstolen för anteckning i bo-
lagsregistret, hvarförutom balansen skall offentliggöras i tidningarna så, som artt. 94 och
95 föreskrifva. I sammanhang med årsbalansen skall likasom enligt belgiska lagen en
öfversigt öfver aktiekapitalets ställning (la situazione delle azioni) kungöras, hvilken öf¬
versigt skall angifva verkstälda inbetalningar, antalet icke ånyo utsläpta aktier, hvilkas
innehafvare enligt art. 168 förverkat sin rätt i följd af underlåtenhet att göra före-
skrifna inbetalningar, samt det belopp, som kan hafva blifvit inbetalt å sådana aktier
(art. 167). Jämför art. 215 om balansens kungörande medan ett bolag är under liqvi¬
dation. Vissa slag af bolag (kreditbolag, le societå ohe hanno per principal oggetto
1’esercizio del credito) skola på grund af art. 177 till handelsdomstolen inlemna, en efter
b Att anmälan skall ske der, hvarest en filial inrättas, är icke sagdt uttryckligen men tydligen för¬
utsatt så väl i art. 92 st. 1 som i art. 232 st'. 2 och 3.
2) Försäkringsbolagens balans skall vara upstäld efter ett föreskrifvet formulär (art. 177 st. 2 och
regi. art. 62).
41
fastställa formulär upgjord räkenskapsöfversigt för hvarje månad. För sådana koopera¬
tiva föreningar, hvilkas medlemmar hafva obegränsad ansvarighet, skall enligt art. 223 till
handelsdomstolen vid slutet af hvarje qvartal inlemnas en af styrelsen underskrifven för¬
teckning å de fullt ansvarige medlemmar, som under qvartalet ingått i, afgått ur förenin¬
gen eller der qvarstått från äldre qvartal, med upgift å hvar och ens fulla namn och
hemvist. Denna förteckning skall i domstolens kansli hållas allmänt tillgänglig.
Då ett bolag kommer under liqvidation, skola liqvidatorerna draga försorg derom,
att besluten om deras utnämning och ändring i afseende å dem registreras, anslås och
kungöras (art. 197).
\ id försummelse'att inlemna ett anonymt eller kommanditaktiebolags stiftelseurkund
eller beslut, hvarigenom denna ändras, eller den årliga balansen eller den i vissa fall på-
budna månatliga räkenskapsöfversigten kunna viten föreläggas hvar och en, som skolat
besörja inlemnandet (art. 248). Styrelseledamöter för en kooperativ förening, hvilka under¬
låtit att aflemna qvartalsförteckuingen, straffas med böter (art. 249). I art. 247 n:r 1 stad¬
gas straff för styrelseledamöter och andra, som aflemna oriktiga balanser m. m. I sam¬
manhang härmed bör omtalas, att enligt art. 97 en hvar delegare har rätt att till dom¬
stolen inlemna och till intagning i tidningarna befordra bolagsaftalet och ändringar deri
samt att genom stämning till domstol söka tillhålla styrelseledamöterna att fullgöra sin
skyldighet i detta hänseende.
Den civilrättsliga verkan af underlåten kungörelse bestämmes i art. 98 så, att, så
länge föreskrifterna i artt. 90, 91 och 93—95 (om registrering, anslående och kun¬
görande) icke äro fullgjorda, bolaget icke är lagligen .bildadt, och att under tiden
samtliga delegare, stiftare (promotori) och styrelseledamöter så väl som en hvar, hvilken
upträder i bolagets namn, ådraga sig obegränsadt och solidariskt ansvar för alla ingångna
förbindelser. Vidare säges i art. 99, att underlåtenhet att offentliggöra ett handels- och
kommanditbolags bolagsaftal har den påföljd, att en hvar delegare är berättigad att få
bolaget uplöst. Verkan af uplösningen räknas i detta fall från den tid, då uplösningen
begärts. Sådan underlåtenhet kan deremot icke åberopas mot tredje man1). (Art. 99 st.
1—3). I afseende å anonyma, och kommanditaktiebolag stadgas i artikelns sista stycke,
att, då tre månader förflutit efter den i art. 91 bestämda tid utan att stiftelseurkunden
inlemnats, aktieegarna äro fria från sina förbindelser.
Ändringai i ett bolagsaftal (bolagsordning, reglemente) äro enligt art. 100 utan bety¬
delse, så binge do icke äro registrerade och kungjorda enligt art. 96, hvilket gäller om
alla slag af bolag (föreningar).
Ett bolags uplösning innan den vid bildandet* bestämda tid gäller enligt, art. 103
icke mot tiedjo man förr, än en månad förflutit från det beslutet derom genom regist-
leiingens offentliggörande bragts till allmän kännedom. I andra tillfällen synes offentlig-
görelsen medföra omedelbar verkan.
Huruvida en i behörig ordning kungjord bestämmelse i ett bolagsaftal, hvarigenom
ett handels- eller kommanditbolags ansvariga delegares rätt till signatur inskränkes, genom
kungörandet vinner kraft mot tredje man, är icke uttryckligen sagdt. Deremot torde man
af art. 122 kunna draga den slutsats, att inskränkningar kunna göras i ett anonymt bolags
styrelses behörighet att förbinda bolaget. Der säges .nämligen, att styrelseledamöterna
icke kunna företaga andra handlingar än sådana, som uttryckligen medgifvas i stiftelse-
urkunden (jfr art. 89 n:r 8), och att de vid öfverträdelse deraf häfta så väl mot tredje
It
') Lagen gill- icke, åtminstone ej uttryckligen, undantag för det fall, att tredje man hade vetskap
derom, att en delegare skulle svara endast såsom kommanditdelegaro. Jämför deremot tyska handelslagen
art. 163 och de lagar, som uptagit dennas bestämmelser.
Utländsk lagstiftning om firma m, m.
6
42
man som mot bolaget1). Inskränkningar kunna icke göras i det solidariska ansvar, söm
åligger bolagsmännen i ett handels- eller kommanditbolag, hvilket ansvar likasom enligt
den schweitziskå och belgiska lagstiftningen är endast subsidiärt (art. 76 jfd med 106 och
116). I art. 78 bestämmes senare inträdande delegares ansvar för bolagets gäld.
Det är redan omtaladt, att italienska lagen föreskrifvit förande af ett prokuraregister,
i hvilket hvarje uttrycklig fullmakt, som en näringsidkande enskild man eller ett sådant
bolag meddelar någon såsom prokurist2) (institore), skall intagas (art. 369). Detta regi¬
ster föres likasom bolagsregistret i hvarje handelsdomstols kansli.. Anmälan sker till dom¬
stolen i den krets, der prokuristen skall utöfva sitt updrag. Fullmakten skall före regist¬
reringen anslås på samma ställen som de i art. 90 och följ. omförmälda handlingar
Ett utdrag deraf skall genom vederbörande tjenstemäns försorg införas i den ortens tid¬
ning, som nyttjas för rättsliga kungörelser. Iakttagas icke dessa föreskrifter, blir följden
enligt art. 369 sista stycket den, att vidden af fullmaktsinnehafvarens bemyndigande be-
dömes efter de i art. 370 gifna bestämmelser om innehållet af en genom tyst samtycke med¬
delad prokura, eller att fullmakten är allmän och omfattar hvarje aftal, som den rörelse,
hvars skötande fullmakten afser, kan medföra, samt att hufvudmannen icke mot tredje
man kan åberopa inskränkningar deri, så vida denne icke bevisligen kände dem vid afta-
lets träffande. Af bestämmelsens begränsning till tysta fullmakter synes man kunna sluta,
att inskränkningar i eu uttrycklig, vederbörligen kungjord prokurafullmakt äro bindande
för tredje man. Återkallandet af eu uttrycklig prokurafullmakt skall, om fullmakten är
kungjord, kungöras på samma sätt som denna (art. 374).
Slutligen föreskrifves (håle 1 titel 3) intagande i ett i hvarje handelsdomstols kansli
fördt register och anslående på förut nämnda ställen af dels åtskilliga förhållanden, som,
utom hvad som följer af de allmänna reglerna för myndighet och annat, som dermed är
jämförligt, gifva eller beröfva eu person förmåga att idka rörelse, dels af åtskilligt, som
angår eu näringsidkares äktenskapliga förmögenhetsförhållanden (artt. 9, 10, 12, 13, 15,
16—2< i).
England.
Den engelska lagstiftningen i föreliggande ämne innefattas i 1862 års bolagslag (the
Companics Ant 1862, st. 25 och 26 Vict. c. 89) och de senare lagar, som ändrat eller
fullständiga t denna, nämligen lagarna af år 1867 (st. 30 och 31 Niet c 131), år 1877 (st.
40 och 41 Vin. c. 26), år' 1879 (st. 42 och 43 Vict, c. 76») och år 1880 (st. 43 Vict. c. 19),
Indika lagar med ett gemensamt namn kallas »the Companics Acts (bolagslagarna) 1862
to 1880». Dessa lagar påbjuda förande af register, der inhysning kan sökas om de bolag,
lagarna afse, hvarförutom der finnas vissa regler för bildande af firma. Föreskrifter i nu
angifna punkter äro ock i en del nyare lagar lönnlåda för föreningar med ekonomiska och
0 Att jämväl i bemyndigandet för en prokurist inskränkningar kunna göras, är nedan omtaladt.
*) Begreppet prokura liar art. 307 bestämt uteslutande efter don verksamhet, som indraget afser, i
det att det böter: Prokurist är den, som’ af ogaren blifvit satt att skota hans handelsrörelse pa den ort,
der denne sjelf drifver rörelsen eller annorstädes («É institore eqlui clio vien o preposto all’ csereizio del
commercio del preponente nel luogo dove questi lo osercita. o in Inögd diverso»).
43
allmännyttiga föremål, nämligen i 1874 års lag om bygnadsföreningar (the Building Socie-
ties Ad, 1874) med tilläggslagarna af åren 1875 och 1877 *), i 1875 års lag om hjelp¬
samhetsföreningar (the Friendly Societies Ant, 1875) med tilläggslagar af åren 1876 och
1879 2) samt i 1876 års lag om närings- och hushållsföreningar (the Industrial and Pro-
vident Societies Ad, 18763). Deremot finnas inga sådana bestämmelser gifna för enskild
näringsidkare, ej heller för bolag eller föreningar, som icke bestå af ett större antal del¬
egera. Alla sådana, der medlemmarnas antal icke upgår till 7, lyda nämligen icke under
sagda lagar (1862 års bolagslag sect. 6, 1875 års lag om hjelpsamhetsföreningar sect. 11
n:r 1 och 1876 års lag om närings- och hushållsföreningar sect. 7 n:r l4). Till och med
när medlemmarna äro 7 eller flere, är anmälan till registret delvis frivillig. Enligt 1862
ars bolagslag (sect. 4) finnes skyldighet att göra sådan anmälan endast5 6) för 1) bolag med
mera än 10 delegare, som vill drifva bankrörelse, 2) bolag med, mera än 20 delegare, som
vill idka annan näring (any other business that has for its object the acquisition of garn
by the company, association or partnership, or by the individuel! members thereof). Nå¬
gon anmälningsskyldighet finnes enligt det anförda lagrummet icke för sådana bolag, som
bildats på grund af andra lagar (parlamentsakter) eller kungliga resolutioner (letters patent),
ej heller för bolag, som idka grufdrift inom den för tcnngrufvorna i Coruwall och Devon
anordnade särskilda domvärjo. A andra sidan hafva inom vissa närmare bestämda grän¬
ser omförmälda bolag rätt att blifva registrerade enligt 1862 års bolagslag (se dennes sect.
179 och 180 tf). På grund af detta medgifvande hafva t. ex. äfven föreningar, som till
följd af arten och vidden af deras verksamhet' skulle kunna registreras i enlighet med
någon af lagarna för bygnad- eller hjelpsamhets- eller närings- och hushållsföreningar, rät¬
tighet att i stället låta registrera sig enligt bolagslagarna *). Slutligen märkes, att tillfälle
f) »Stat. -»7 och ,18 Viol. c. 42, 88 \ict. c. 9 och 40 samt 41 Viet. c. (Jo (the Building Societies Acta).
Dessa lagar afse ett slags kreditföreningar, h vilka hafva till föremål att mot'säkerhet i fastighet lemna
medlemmarna lån för utförande af boningshus.
*) 8 tat. 88 och 89 Vivi. c. (it), 89 och 40 Viet. c. 82 och 42 Vict. c. 9 (the Friendley Societies Acts).
Dessa lagar gälla utom 1) de så kallade friendly societies (hjelpsamhetsföreningar), hvarunder inbegripas
sjukhjclps- och begrafningskassor, kassor för åldérdomsförsörjning och åtskilliga andra dylika föreningar
jämväl 2) föreningar för kreatursförsäkring, 3) välgörenliotssällskap (benevolent societies), 4) vissa förenin-
gar, hvilkas ändamål är sällskapligt umgänge, arbetareföreningar (working melis elubs) och 5) särskild!
auktoriserade föreningar (special^ authorized societies) d. v. s. föreningar, bildado för andra ändamål, i af¬
seende å hvilka skattkammaren (the Treasnry) finner, att de förtjena komma i åtnjutande af lagens för¬
in oner (se lagen sect. 8).
*) Stat. 89 och 40 Vict. c. 45. Denna lag afser (sect. 6) sådana för utförande af något arbete, id¬
kande af handel, handtverk eller annan rörelse i större eller mindre utsträckning, inbegripet köp och för¬
säljning af fast egendom, bildade föreningar (societies for carrying on any labour, träde, or handi-
craft, wbether Wholesale or rotail, ineluding the buying and syning of land), förbruks- och produktionsför-
eningar deri inbegripna, i hvilka icke någon medlems andel i det gemensamma kapitalet öfverstiger 200 f.
000 kr.) Undantag från denna begränsning är medgifven eu enligt lagen registrerad förening, som blir
medlem af annan sådan förening. Om de förmoncr af olika slag, som tillkomma dessa samt de i not 2
omtalade föreningar, so der anförda lagar af år 1875 sect. 15 och 1876 sect. 11.
4) 1874 års lag om bygnadsföreningar känner dock icke detta minimum. Der säges nämligen i sect.
18, att Hägra personer ma uprätta en förening åt det slag, lagen omtalar (any number of persons may
ostablish a society under tills ant), och i sect. 17, att anmälan till registrering skall vara underskrifven af
minst 8 medlemmar.
6) Härvid är icke tagen i betraktande lagens sect. 209, enligt hvilken vissa före lagens utfärdande
bildade bolag äro skyldiga att låta registrera sig enligt denna. Bestämmelserna om sådana äldre bolag
äro i allmänhet förbigångna i följande redogörelse.
°) 6asom det vill synas, skall sådan förening, som består af mer än 20 medlemmar och icke
låtit registrera sig enligt någon af de särskilda föreningslagarna, vara skyldig att, så vida föremålet för dess
verksamhet kan hänföras under ofvan anförda sect. 4 i 1862 års bolagslag, anmäla sig till registrering enligt
44
till registrering enligt bolagslagarna finnes icke blott för bolag, som idka näring eller verka
för ekonomiska ändamål af något slag, utan äfven för föreningar för rent ideela ändamål
(se 1862 års bolagslag sect. 6 jfd med 21 och 1867 års sect. 23).
Registreringen enligt bolagslagarna är updragen åt särskild! derför tillsatte tjenste¬
man (registrars of joint stock companies). Enligt 1862 års bolagslag sect. 174 skola
England, Skottland och Irland hafva livar minst ett registreringskontor. Handelskam¬
maren (the Board of trade) må derutöfver, när den finner sådant nödigt, inrätta flere
kontor på lämpliga orter och der anställa behöfligt antal tjensteman och betjente. För
närvarande finnes dock för hvart af de tre länderna endast en registrator med nödiga
biträden. Handelskammaren eger ock lemna närmare föreskrifter om registrets fö¬
rande och arbetsordningen vid kontoren. De handlingar, som registratorn förvarar, hållas
för allmänheten tillgängliga mot en afgift, som icke får understiga 1 sfi. (1 krona). En¬
hvar är ock berättigad att mot särskild! bestämd lösen erhålla bevis om verkstält! regist¬
rering af ett bolag samt afskrift af eller utdrag ur hvarje handling, som förvaras i kontoret.
Registreringen af omförmälda tre slag af föreningar verkställes å särskilda registre¬
ringskontor, likaledes ett för hvart och ett af de tre länderna (1875 års lag om hjelpsam-
hetsföreningar sect. 10, 1874 års om bygnadsföreningar sect. 3 och 1876 års om närings-
och hushållsföreningar sect. 3).. Det engelska registreringskontoret utgör det centrala em-
betsverket (the central office) och förestås af öfverregistratorn för hjelpsamhetsföreningar,
hvilken till sitt biträde har eu eller flere medregistratorer. De skotska och irländska kon¬
toren förestås af hvar sin underregn t ra tor (assistent registrar), som visserligen lyder under
öfverregistratorn men i öfrig!, hvar för sitt land, likasom öfverregistratorn för England
bär de göromål och den myndighet, som enligt lagen tillhör registratorn ’) (the registrar).
Genom 1875 års lag om hjelpsamhetsföreningar sect. 38 och 1876 års om närings- och
hushållsföreningar sect. 23 är updrag lemnadt skattkammaren att gifva närmare regler för
registrets förande och arbetsordningen vid kontoren in. m. samt för der anstälde tjenste-
mäns göromål, dock att bestämmelserna härom skola underställas parlamentet. Den förre
lagens sect. 14 n:r 6 och den senares sect. 10 n:r 6 synas ock bemyndiga öfverregist¬
ratorn att gifva vissa allmänna föreskrifter i afseende å tillvägagåendet vid registreringen.
För registrering af hjelpsamhetsföreningar erlägges i allmänhet icke någon afgift (1875 års
lag om dylika föreningar sect. 36).
Då registratorn afslår en på grund af 1875 års lag om hjelpsamhets- eller 1876 års
om närings- och hushållsföreningar framstäld begäran om registrering af en förenings regle¬
mente eller ändring i ett sådant reglemente eller beslutar afförande eller suspension (se
nedan) af en förening, föres klagan deröfver hos domstolen -) (1875 års lag sect. 11 n:r 8,
12 n:r 4, 13 n:r .3 och 29 n:r 5 samt 1876 års sect. 7 n:r 8, 8 n:r 4 och 9 rnr 3). * *)
denna lag, enär hon i sådant fall icke kan sägas sig vara - bildad efter grunderna i någon annan lag (»for¬
med in pursuance of some othor act of parliament»). Jfr dock äfven st. 37 och 38 Yict. c. 42 sect. 43
samt st. 88 och 39 Yict. c. 60 sect. 24 n:r 4 och st. 39 och 40 Yict. c. 45 sect. 16 n:r 4 samt Lindlov:
A treatise on the law of partnership, 2:dra upl. 1867 s. 1433.
*) Af här omförmälde tjensteman, som alla tillsättas af skattkammaren (the Treasury), skola öfver¬
registratorn och de underregistratorer, som äro föreståndare för de skotska och irländska kontoren, hafva
juridisk bildning'. Kontorens göromål bestå för öfrig! icke uteslutande i registerföringen och hvad der¬
med eger sammanhang. Dessa kontor och särskildt centralkontoret hafva nämligen fått sig updragna gan¬
ska omfattande arheten, som hafva till ändamål att genom insamling och bearbetning af statistiskt mate¬
rial och på annat sätt vägleda vissa slag af föreningar vid ordnande af deras verksamhet samt att vid be¬
hof lemna sakkunnigt biträde vid undersökning af en förenings förhållanden. För dylika arbetens utförande
är nödig personal anstäld vid centralkontoret.
2) Jämför äfven 1880 års bolagslag sect. 7 n:r 5 om klagomål öfver afförande, som verkstälts af.bo-
lagsregis trätorn.
45
Innan de närmare reglerna för anmälan till registreringskontoren samt registrering
gens betydelse angifvas, må först några uplysningar lemnas om de engelska reglerna
för firma.
I sist angifna hänseende finnas, såsom redan är vidrördt, uttryckliga lagstadgandeu
endast för de bolag (companies) och föreningar, som förut anförda lagar afse, så att dylika
föreskrifter helt och hållet saknas för enskild näringsidkare och icke registrerade bolag
och föreningar. Åt lagstiftningens tystnad i denna punkt anses man berättigad draga den
slutsats, att eu person är oförhindrad att idka rörelse under, ett namn, som ej är hans
eget. Särskilt hålles det för tillåtet att bibehålla en bolagsfirma oförändrad sedan eu
delegare, hvars namn förekommer i firman, aflidit (so Lindley a. st. ss. 179, 180). Å
andra sidan anses (a. st. sidd. 845—847) arfvingarna hafva rätt att hindra de efterlef¬
vande delegarna att utan deras samtycke fortfarande begagna den förre firman, enär
denna såsom hörande till rörelsens »good-will» utgör eu tillgång, hvars realisation de
kunna fordra för att komma i åtnjutande af deras del i vederlaget. Samma grunder an¬
ses ock böra tillämpas vid ett bolags uplösning af annan anledning *). Om man undan¬
tager ett enda fall, som här icke är af någon betydelse 2), anses oj heller något hindra
en enskild näringsidkare att nyttja en firma, som antyder ett bolag (A. & Comp., A. & B.,
A. B. C. & Comp.), eller flere att idka rörelse tillsammans under eu enda persons, del-
egares eller icke delegares, namn3). Det betraktas ej heller såsom otillåtlig!, att ett icke
registrerbart handelsbolag (partnership) nyttjar eu realfirma, åtminstone ej när bolaget
icke derigenom ostridigt får sken af att vara ett registreradt (incorporate) bolag (se ne¬
dan) ). A andra sidan märkes, att hvar och eu, hvars namn med hans eget begifvande
förekommer i eu firma, är personligt ansvarig för de förbindelser, rörelsens egare med be¬
gagnande af firman ikläder sig, på grund af den regel, att den, som visar sig såsom del¬
egare (»by holding one self out as a partner»), skall häfta så som en ansvarig delegare.
Detta gäller följaktligen när eu afgången delegare medgifver, att hans namn må fortfa¬
rande qvarstå i bolagets firma0). Jfr Cliitty. A treatise on the law of contracts (10:de
upl. 1876) ss. 217 och 218) angående det fall, då tredje man hade vetskap derom, att den,
hvars namn begagnades, icke var delegare.
Det anses i allmänhet icke vara olofligt att idka rörelse under ett namn, som redan
nyttjas i en annans rörelse; dock kan begagnande af eu annans firma i vissa fall strida
mot lagstiftningen om skydd för varumärken 6).
Hvad derefter angår sådana bolag, som äro att hänföra under bolagslagen, märkes
först och främst föreskrifterna i 1862 års bolagslag sent, 8 och 9, att hvart och ett bolag,
hvars delegare icke med hela sin förmögenhet svara för bolagets förbindelser, skall hafva
eu firma, som slutar med ordet »limited» (begränsad^ 7). Handelskammaren egen dock att
meddela befrielse från denna föreskrift vid sådana bolag eller föreningar, Indika hafva till
syftemål att främja ideela och allmänt nyttiga ändamål (for the purpose of promoting
commerce, art, Science, religion, charity, ar any ether useful object), och hvilka icke skola
gifva medlemmarna någon utdelning (1867 års bolagslag sect. 23). När på grund af bo¬
lagsstämmans beslut ett aktiebolags kapital nedsättes under det vid bildandet faststälda
belopp, skall (1867 års bolagslag sect, 10) vidare till firman fogas slutorden »and redu-
9 Jfr Lindley ss. 1920 och 1090.
2) Lindley ss. 188, 189.
'■') Lindley s. 346.
4) Jfr Lindley ss. ISO och 212.
5) Lindley ss. 414 och 415 jfd med 50 ff. och 102.
6) Lindley ss. 212 och 180.
’) Angående äldre bolag, som registreras enligt 1862 års lag, so sect. 183 nar 3 och 190,
46
cecb (och nedsatt), hvilket tillägg skall qvarstå under den tid, som bestämmes af deri dom¬
stol, hvars stadfästelse fordras å beslutet om nedsättningen. Dock äro några undantag
medgifna från detta stadgande (1877 års bolagslag sent. 4 och 5). Förutom nyss ängifna
hafva bolagslagarna icke lemnät några närmare föreskrifter om firmas bildande. Särskilt
saknas för alla derunder hörande bolag bestämmelse derom, att de skola hafva realfirma.
Deremot stadgar 1862 års bolagslag i sect. 20, att ett bolag ej må registreras under samma
firma som ett annat redan registreradt eller under eu firma, som så liknar denna, att
misstag kunna befaras, så vida icke det äldre bolaget håller på att uplösas och gifver
sitt samtycke till firmans begagnande. Har t. ex. genom .registrator förbiseende af namn¬
likheten registrering skett i strid med nyss nämnda bestämmelse, kan fråga upstå derom,
att det senare registrerade bolaget skall taga en ny firma, som skall införas i registret,
flit hör vidare den i 1862 års handelslags sect. 41 och 42 förekommande föreskrift, att
hvarje bolag med hegränsadt ansvar skall hafva sin firma med tydliga bokstäfver och på
ett i ögonen fallande sätt utsatt utanför sina affärslokaler, samt att firman skall med
läsliga bokstäfver vara anbragt i bolagets sigill samt å alla från bolaget utgående med¬
delanden och i dess namn utställa skuldsedlar, vexlar, endossement^, anvisningar, varu¬
beställningar, fakturor och qvitten in. in. Underlåtenhet att å föreskrifvet sätt utsätta
firman utanför affärslokal straffas med böter af £ 5 (90 kronor) för hvarie dag, försum¬
melsen varar. Bötesansvaret livilar å så väl bolaget som en hvar styrelseledamot, hvilken
kan anses hafva med upsåt gjort sig skyldig till försummelsen. För underlåtenhet att i
de öfriga angifna fallen anbringa firman i stadgad ordning är bötesansvaret £ 50 (900
kronor), hvarförutom den, som utan iakttagande af föreskriften underskrift någon af
ofvan omförmälda förbindande handlingar, personligen svarar för förbindelsen gentemot
handlingens innehafvare (sect. 42. Jfr Bindley s. 389). Ofvan nämnda enligt 1867 års
bolagslags sect. 23 meddelade befrielse frän skyldighet att i firman utsätta ordet »limited»
medför äfven befrielse från att iakttaga föreskrifterna om firmans anbringande å hand¬
lingar m. in.
De nu omtalade bestämmelserna- i 1862 års bolagslag äro till ep del uptagna i för¬
eningslagarna. Så stadga sect. 17 och 22 i 1874 årslag om bygnads-, sect. 11 n:r 3 i 1875
års lag om hjelpsamhets- samt sect. 7 n:r 3 i 1876 års lag om närings- och hushållsför¬
eningar, att en förenings firma skall skilja sig från alla förut registrerade föreningars
firmor'), samt sist inlinda lags sect. 7 n:r 5, att de der omtalade föreningar skola hafva
ordet limited (begränsadt) såsom sista ordet i sin firma och sect. 10 n:r 1 b jämförd med
sect. 18 n:r 2, att firman skall anbringas utanför affärslokalen, i sigillet och å utgående
handlingar.
Till ändring i en registrerad firma för bolag eller förening af det slag, som afses i
nyss anförda lagar af åren 1875 och 1876, fordras i allmänhet särskild tillåtelse, hvilken en¬
ligt 1862 års bolagslag (sect. 13) meddelas af handelskammaren och enligt 1875 och 1876
årens lagar, när föreningen icke uteslutande idkar sin rörelse i Skottland eller Irland, af
öfverregistratorn och i annat fall af underregistratorn vid det kontor, der firman regist¬
rerats, (1875 års lag sect, 11 n:r 3 och 24 n:r 2 samt 1876 års sect. 7 n:r 3 och
16 n:r. 2).
Ett under bolagslagarna hänförligt bolag kan bildas antingen såsom ett handelsbo¬
lag (unlimited company), hvars delegare svara med hela sin förmögenhet för bolagets för¬
bindelser, eller såsom ett bolag med begränsadt ansvar (company with limited liability).
Begränsningen kan ske på två sätt, antingen så, att hvarje delegare svarar endast med
9 Enligt do angifna bestämmelserna i 1875 och 1876 årens nämnda lagar synes registrators förklaring
angående en anmäld föroningsfirmas likhet med en äldre icke kunna öfverklagas.
47
beloppet af de af honom öfvertagna aktier (eompany limited by shares 1), eller så, att,
när bolaget kommer under liqvidation, delegarna skola intill ett faststäldt högsta belopp
deltaga i gäldens betalande (eompany limited by guarantee). För öfrigt kunna så väl sist
nämnda slag af bolag som handelsbolag hafva sitt kapital deladt i aktier (unlimited com-
pany, having a capital divided into shares och eompany limited by guarantee and haviu
a capital divided into shares). Utom dessa 5 slag af bolag, som omförmälas i 1862 år
lag, medgifver 1867 års bolagslag ytterligare kombinationer derigenom, att, när ett bolag
med begränsadt ansvar för delegarna bildas, undantag i afseende å begränsningen kan
göras för styrelsens ledamöter, så att de skola med hela sin förmögenhet svara för bo¬
lagets förbindelser2).
kör hvart bolag, som skall registreras enligt bolagslagarna, skall till registrerings-
kontoret i det land, der bolagets säte är beläget (bolagets registered office), ingifvas eu
anmälan (memorandum of association), som i minst ett vitues närvaro skall vara under-
skrifven af minst 7 delegare (1862 års bolagslag sect, 6, 11, 17 och 174 n:r 3). Om bo¬
lagets kapital är deladt i aktier, skola de, som underskrifva anmälan, hafva tecknat sig
för minst en aktie samt vid sin underskrift upgifva, huru många aktier de tecknat sig för
Denna anmälan skall (sect, 8 — 10) upgifva:
1) bolagets firma (med ordet »limited» sist, då ansvarigheten är begränsad);
2) i hvilket af de tre länderna bolaget har sitt säte (registered office);
3) föremålet för bolagets verksamhet,
Då fråga är om aktiebolag (eompany limited by shares), skall i anmälan tillika
upgifvas:
4) förklaring, att aktieegarnäs ansvarighet är begränsad och
;>) storleken af det kapital, för hvilket bolaget skall registreras, samt af de aktier,
i hvilka kapitalet skall fördelas.
\ id bolag, dei ansvar atagits till visst minimibelopp (eompany limited by guarantee),
skall anmälan förutom hvad i punkterna 1)- 3) omtalats, innehålla 4) eu förklaring, att
hvarje delegare förbinder sig att, om bolaget kommer under liqvidation medan lian är
eller inom ett år från det han uphört att vara delegare, deltaga intill ett visst upgifvet
belopp i betalningen af hvad som behöfves för att fullgöra bolagets förbindelser och be¬
täcka liqvidationskostnaderna m. in. (sect. 9).
Slutligen skall vid båda nu angifna slag af bolag med begränsadt ansvar, om styrelse¬
ledamöterna skola häfta för bolagets gäld med hela sin förmögenhet, nödig förklaring
härom intagas i anmälan (1867 års bolagslag sect, 4).
f sammanhang med anmälan skall bolagsordningen (artides of association), om sådan
upgjorts, ingifvas till registrera)gskontoret. Bolagsordning behöfver finnas endast vid
handelsbolag och bolag, der ansvar åtagits till visst högsta belopp (limited by guarantee),
således icke vid aktiebolag (limited by shares). Saknas den vid aktiebolag, blir följden
den, att det förslag till bolagsordning för sådana bolag, som finnes i första tillägget till
1862 års lag (schedule I. lit. A), blir tillämpligt, likasom i den mon aktiebolagets bolags-
') Detta slag motsvarar fastlandets lagstiftningars aktiebolag (so Bonaud. Iteeht der Aktion^, s. :’.7>.
2) Enär ett sådant beslut kan fattas vid hvart och ett af do tre slagen af bolag med begränsadt
ansvar, som 1862 års lag medgifver, bär 1867 års lag ökat antalet af kombinationer i afseende å ansvarets
beskaffenhet till 8. Medräknar inan bestämmelsen i 1879 års bolagslag sect. 6, att, äfven om en sedel-
utgifvande bank är registrerad såsom ett bolag med begränsadt ansvar, dolegamas ansvar för bankens sed¬
lar det oaktadt icke blir begränsadt, ökas antalet af möjliga kombinationer nästan till det 'dubla. Om det
i 1867 ars handelslag omtalade undantag för styrelseledamöter från (Jet begränsade ansvaret beslutas vid ett
bolag, i hvilket dolegarncs ansvar är begränsadt till aktiernas belopp, liknar bolaget ett kommanditbolag
enligt fastlandets lagstiftningar.
b/D rf>
48
ordning ej ar fullständig1). För att aktiebref skola kunna utställas på innehafvare^ skall
föreskrift derom finnas i bolagsordningen (1867 års bolagslag sect. 27).
Bolagsordningen för ett handelsbolag (unlimited company) eller bolag med åtagen
ansvarighet till ett visst maximibelopp (limited by guarantee) skall, när bolagskapitalet är
deladt i aktier, upgifva storleken af det kapital, för hvilket bolaget skall registreras. tiar
ett sådant bolag icke något aktiekapital, skall det antal delegare upgifvas, hvarmed bolaget
skall införas i registret, d. v. s. det högsta antal delegare, som kan intagas i bolaget. Bo¬
lagsordningen skall vara tryckt och likasom anmälan underskrifven af vederbörande i minst
ett vitnes närvaro. Innehållet skall vara ordnadt i paragrafföljd (1862 års lag sect. 14—17).
Till registreringskontoret skall ytterligare anmälas, hvar bolagets hufvudkontor (re¬
gistered office) är beläget (sect. 40 jfd med 89). Vidare skall (sect. 26 jfd med 36) hvarje
bolag med aktiekapital minst en gång årligen ingifva en förteckning å dem, som på fjor¬
tonde dagen efter den ordinarie bolagsstämman eller, om flere ordinarie bolagsstämmor
årligen hållas, efter den första bland'dem voro delegare i bolaget, med upgift å hvar och
ens namn, hemvist och stånd samt antalet af hans aktier 2).
Förteckningen, skall derjämte innehålla en öfversigt (summary) öfver aktiekapitalets
beskaffenhet med upgift å:
1) storleken af bolagets kapital och antalet aktier, i hvilka det delats;
2) antalet af de aktier, som tecknats från bolagets bildande till öfversigtens up-
görande;
3) huru mycket som infordrats å hvar aktie;
4) huru mycket af aktiekapitalet på denna grund är inbetalt;
5) huru mycket af det infordrade ännu är oguldet;
6) beloppet af de aktier, för hvilka aktierätten gått förlorad på grund af under¬
låtenhet att fullgöra föreskrifna inbetalningar;
7) deras namn, hemvist och stånd, som efter sista öfversigtens uprättande uphört
att vara aktieegare, med upgift å antalet af hvar och ens aktier.
Då ett aktiebolag (company limited by shares) begagnat sig af den i 1867 års bo¬
lagslag (sect. 27 ff.) mcdgifna rätt att för fullt inbetalade aktier utgifva aktiebref (share
warrants) lydande på innehafvare!], skall enligt samma lag (sect. 32) i öfversigten lemnas
upgift å hela det belopp, för hvilket sådana aktiebref utgifvits, huru många dylika brei
sedan sista förteckningens upgörande utgifvits eller ombytts (sect. 29), samt å huru många
aktier eller å huru stort belopp af det fordrade kapitalet (stock) hvarje aktiebref lyder.
Enligt 1862 års bolagslag (sect, 25) åligger hvarje bolag att föra en liggare, i hvilken
hvarje delegare uptages med namn, hemvist och stånd samt vid aktiebolag upgift å hans
aktier tillika med nummern å dom, huru mycket som är eller anses vara inbetalt å dem,
jämte dagen, då hvarje aktieegare antecknats, samt dagen, då någon uphört att vara aktieegare.
v) Äfven för andra slag af bolag finnas i tilläggen till lagen förslag till bolagsordningar.
2) Om en del af ett bolags aktiekapital blifvit fonderadt (förvandladt till »stock», jfr sect. 12)
d. v. s. anbragt i värdepapper så, att do aktieegare, kvilkas aktier på sådant sätt konverterats (stock-
bölders), jämto det do upbära sin utdelning ocb hafva rösträtt såsom andra aktieegare, betraktas säsong de
der hafva uteslutande rätt till den fonderade dolen (stock) och vid bolagets uppösning ega företräde att
derur få sina andelar betäckta äfven framför de bolagets fordringsägare, livilkas fordringar tillkommit efter
fonderingen (tlio conversion inte stock) (jfr Zoitsclirift för das gesamnte Handelsreoht YII s. 547 not 23),
skall förteckningen så val som nedan omförmälda, i sect. 25 påbudna liggare innehålla upgift om hvarje
delegares andel i föronämnda fonderade kapital.
Då något af don inbetalade delen af aktiekapitalet åter lyftats af aktioegarna på grund af ett, pa
sätt 1880 års bolagslag medgifver, fattadt beslut, och en aktieegare enligt samma lags sect. 5 latit det
belopp, han sålunda eger lyfta, qvarstå bos bolaget, skall i förteckningen upgifvas de pa sådan grund
innestående belopp (1880 års bolagslag sect. 6).
49'
Jämför ock 1867 års bolagslag sect. 31 om hvad som skall antecknas när aktier på inne-
hafvaren utfärdas eller lemnas i byte mot andra aktier. Ofvan omförmälda förteckning
med öfversigten öfver aktiekapitalets beskaffenhet skall (nyss anförda sect. 26 slutet) in¬
tagas i liggaren och en afskrift deraf skall ingifvas till registreringskontoret. I sect. 32
stadgas, att liggaren skall förvaras å bolagets i registret angifna kontor och hvarje dag
två timmar under dep vanliga arbetstiden hållas tillgänglig för allmänheten mot betalning,
som ej må sättas högre än 1 sb. (1 krona), samt att en hvar har rätt att mot bestämd
betalning erhålla afskrift deraf och af den der intagna förteckning å delegare samt till¬
hörande öfversigt; dock kan bolaget (sect. 33) besluta, att efter derom förut i tidningarna
gjordt tillkännagifvande liggaren. icke skall vara tillgänglig under en viss tid, högst 30
dagar under ett år. Vägras tillgång till liggaren, kan jämte de i sect. 32 stadgade böter
starkare vitesäfventyr tillämpas.
Bolag, hvilkas kapital icke är deladt i aktier, skola vidare till registreringskontoret
ingifva förteckning å styrelseledamöterna (directors or managers) med upgift å hvar och
ens stånd och hemvist samt anmäla ändringar i styrelsens sammansättning (1862 års lag
sect. 45).
Anmälningsskyldighet eger ytterligare rum för hvarje ändring, som efter ett bolags
bildande sker i det från början anmälda eller i bolagsordningen eller i de regler, som i
saknad af antagen bolagsordning gälla i dennas ställe (se ofvan), samt för tillägg till
bolagsordningen (se närmare härom i 1862 års bolagslag sect. 53 jfd med 51, 12, 13, 28
och 50, 1867 års sect. 8, 9, 15*) och 21 samt 1877 års sect. 4 och 5). Se sär-
skildt för beslut om frivillig liqvidation * 2) 1862 års lag sect. 132, om utgifvande af aktier
å innehafvaren 1867 års lag sect. 27, om återbetalning till aktieegarna af en del af ak¬
tiens belopp 1880 års lag sect. 3 och 4 samt om ökning utöfver hvad i registret intagits
af ett bolags aktiekapital eller, då fråga är om bolag, som ej hafva sitt kapital deladt i
aktier, af delegarnes antal 1862 års lag sect. 34.
Vill bolag, hvilket registrerats såsom handelsbolag, öfvergå till ett bolag med begrän¬
sad! ansvar, kan det enligt 1879 års bolagslag (sect. 91) ske på det sätt, att bolaget låter
registrera sig i denna sin nya egenskap, men en sådan registrering skall i enlighet med
föreskrifterna för ett dylikt bolags registrering första gången ske sedan registratorn afslutat
bolagets äldre folium i registret; dock kan registratorn meddela befrielse från ingifvande
af sådana handlingar, som aflemnats vid den förre registreringen.
I detta sammanhang må omnämnas, att 1867 års bolagslag i sect. 25 såsom vilkor
derför, att en aktietecknare i hvarje bolag, som har kapitalet deladt i aktier, må kunna
annorledes än med reda penningar verkställa en laglig betalning af sina aktier, föreskrif-
vit, att ett derom upgjordt skriftligt aftal skall före eller samtidigt med aktiernas utgif¬
vande inlemnas till registreringskontoret.
Då, såsom förhållandet är icke blott vid ett bolags oförmåga att fullgöra sina för¬
bindelser utan äfven i åtskilliga andra fall, ett bolags liqvidation eger rum med förfarande
inför rätten (winding-up by court), skall rättens beslut så väl om liqvidationen (the order
for winding-up) som om bolagets uplösning efter liqvidationens slut anmälas till registret
(sect. 88 och 112). Sker liqvidationen utan förfarande inför rätten (volontary winding-up)
*) Detta lagrum, som föreskrifver registrering af ett beslut om nedsättning i ett aktiebolags kapital
samt rättens stadfästelse å ett sådant beslut, innehåller tillika påbud derom, att nedsättningen skall på det
sätt, rätten närmare bestämmer, tillkännagifvas i tidning. Enligt 1877 års bolagslag sect. 4 kan rätten
derjämte ålägga bolaget att i tidningen intaga de skäl, som föranledt nedsättningen samt alla andra uplys-
ningar i saken, som rätten finner vara af intresse för tredje man.
2) Beslutet om liqvidation skall derjämte kungöras i the London, Edinburgh eller Dublin Gazette.
50
skola liqvidatorerna, sedan liqvidationen afslutats, anmäla när den i sect. 142 föreskrift^
bolagsstämman hållits, vid hvilken de framlagt sina räkenskaper (sect. 143).
Alla bolag med begränsad! ansvar, som drifva bankrörelse, alla försäkringsbolag
samt alla föreningar, som mottaga depositioner eller äro hushålls- eller välgörenhets¬
föreningar (deposit, provident eller benefit society), skola, innan de börja sin verksamhet
och sedermera den första måndagen hvarje februari och augusti månad upgöra en öfversigt
af sin ställning enligt det bland tilläggen till 1862 års bolagslag (schedule I. lit. D) befint¬
liga formulär. Denna öfversigt skall anslås på ett i ögonen fallande ställe å bolagets
(föreningens) hufvud- och afdelningskontor samt andra affärslokaler (every branch office
or place where the business of the company is carried on). Hvarje delegare samt hvar
och en fordringsegare har rätt (sect. 44) att erhålla ett exemplar deraf mot afgift, som
icke må sättas högre än 1 sh. (1 krona). Bolag med begränsad! ansvar skola äfven
(sect. 43) föra bok öfver alla .gra rationel1 å bolagets egendom, hvilken bok skall på
samma sätt som liggaren öfver medlemmarna vara tillgänglig för allmänheten. I syfte
att bereda tillförlitlighet åt upgifterna till tredje man erinras på åtskilliga ställen (1862
års bolagslag sect. 54 och 1867 års sect. 8, 18 och 22) derom, att de exemplar af an¬
mälan till registret och bolagsordningen, som utlemnas till någon, skola innehålla under
tidens lopp tillkomma, då gällande bestämmelser, som ändrat eller tillagt något till dessa
handlingar.
Verkan af registrering enligt bolagslagarna är, såsom redan förut omtalats, i första
rummet den, att i fråga varande bolag blir ett registreradt bolag (»incorporates the com¬
pany») d. v. s. en juridisk person (»a body corporate») med den i anmälan uptagna
firma. Innan registreringen får ske, skall registrator!! tillse, att de ingifna handlingarna
äro i behörig ordning. Då registreringen egt rum, lemnar registrator!! ett intyg derom,
livilket vid bolag med begränsad! ansvar uttryckligt angifver denna bolagets egenskap.
Detta intyg innebär fullt bevis derför, att lagens alla föreskrifter om registrering iakt¬
tagits *) (1862 års bolagslag sect. 18 jfd med 191 och 192). Till skilnad från hvad som
gälde för ett handelsbolag, som icke hörde under bolagslagen (partnership), hvarmed ett
bolag, som kunnat blifva men ej blifvit registreradt (unincorporated company) måste anses
vara likstäldt, blef förut ett bolag genom registreringen behörigt att kära och svara inför
rätta och särskildt att upträda såsom part i tvist mellan bolaget och dess särskilda del¬
egare, hvilket slag af tvist antogs icke kunna föras mellan sådant handelsbolag, som icke
hörer under bolagslagen2) (partnership), och dess delegare. Denna skilnad synes ml
mera icke vara af någon egentlig betydelse, sedan (the Supreme Court of Judicature Act
1875 sclied. I. order 16, rule 10 jfd med o.7 r.2, o.9r.6, o.12, r.12 och o.42 r.8) äfven sist
nämnda slag af bolag (partnership) gjorts behöriga att vara parter i en rättegång3).
Deremot är det fortfarande en väsendtlig skilnad i det sätt, hvarpå det personliga an¬
svaret för bolagets förbindelser kan göras gällande mot delegare i ett registreradt bolag
(incorporated company) och ett handelsbolag, som icke kan registreras (partnership).
Utmätning på grund af eu dom å det förre slaget af bolag kan blott verkställas i bola¬
gets egendom, och bolagets fordringsegare hafva alldeles icke någon rätt att hålla sig
till bolagsmännens egendom, enär det tillkommer dem, som besörja bolagets liqvidation4), att
vidtaga nödiga åtgärder mot bolagsmännen för att tvinga dem att fullgöra sin skyldighet
9 Jfr äfven i afseende å registrators intyg om senare registreringar 1878 års bolagslag sect. 6 och
1867 års sect. 15.
2) Lindley ss. .470 ff. och 856 ff.
q So Rules of the Supreme Court 1883 order 16 rule 14 jfd med 0.7 r.2, o.9 r.6, 0.12 r.15 och
.1.42 r.10.
4) Lindley ss. 889 och 531 ff.
51
att tillskjuta sin andel i bolagsgälden m. m. Deremot kan en dom å ett icke register-
bart handelsbolag (partnership) eller å ett registerbart bolag, som icke registrerats (unin-
corporated company), verkställas genom utmätning i alla bolagsmäns egendom, utan att
betalning förut sökts ur bolagets egendom ').
Vid bolag, med begränsadt ansvar har registreringen den särskilda betydelse, att
den utgör ett vilkor derför, att begränsningen gäller, enär i hvart och ett icke registreradt
bolag alla delegare ovilkorligen svara för bolagets gäld solidariskt och med hela sin för¬
mögenhet * 2).
Inskränkningar, som i en registrerad bolagsordning gjorts i afseende å styrelsens
behörighet att ingå förbindelser för bolaget, äro gällande mot tredje man3). Äro icke
några sådana inskränkningar gjorda 4), anses upgiften i den registrerade anmälan å före¬
målet för bolagets verksamhet bestämma gränserna för styrelsens behörighet, så att denna
sträcker sig till alt, som följer med bolagets rörelse, drifven på det sätt, som är vanligt
vid rörelse af samma slag 5).
Om den civilrättsliga verkan af öfriga i bolagslagarna föreskrifna anmälningar ut¬
tala dessa sig icke uttryckligt. Dock synes af 1867 års lag sect. 9 och 16 samt 1880
års sect. 4, att registreringen utgör ett vilkor för, att de der omtalade beslut skola få
laga verkan. I öfrigt torde man kunna förutsätta, att registreringen åtminstone bär den
betydelse, att den gör ändringar i hvad som anmälts och i bolagsordningen bindande för
tredje man i alla de fall, då hans vetskap eller icke vetskap inverkar på saken. Den i
1862 års bolagslag sect. 143 påbudna anmälan af ett bolags liqvidatorer, att de på en för
ändamålet sammankallad bolagsstämma redogjort för liqvidationen, medför, att bolaget
anses vara uplöst när tre månader förflutit från det denna anmälan registrerats 6).
') Lindloy ss. 878 oeli 529 ff. samt Rules of Supreme Court 1883 order 42, rule 10.
‘fl Den engelska rätten erkänner icke kommanditbolag'. Till år 1865 gälde undantagslöst den regel,
att ej någon, ej ens om hans ställning inom rörelsen icke på något sätt kommit till tredje mans vetskap,
kunde taga del i vinsten utan att derigenom såsom tyst delegare (silont, demant eller sleeping partner)
ådraga sig fall solidarisk ansvarighet för förbindelserna. Undantag från donna allmänna regel gjordes ge¬
nom en lag af nämnda år (st. 28 och 29 Yict. c. 86) för vissa upräknade fall. So närmare härom i Lindlev
s. 243 jfd med 35 ff. och Chitty ss. 215 ff. samt Renaud: Recht der Kommanditgos, ss. 55—57.
3) Lindloy ss. 255 ff., 839 och 340 samt Aagosen U. f. R. 1877 ss. 94—96.
4) Jfr Lindley ss. 259—261, 275.
5) Lindloy s. 257. Tho diroctors of a company havo authority to do whatcver is necossary for tho
transaction of. the company’s legitimate businesse in tho way in which such business is usually carried on
by other peoplo ss. 256—259. Samma gräns är satt för behörigheten hos eu bolagsman i ett icke register¬
bart handelsbolag (partnership) att förbinda bolaget (Lindcy ss. 242—246). Rättigheten till signatur kan
för öfrigt i sådant bolag inskränkas, men då icke. något mot tredje man gällande sätt för offentliggörandet
är föreskrifvet, måste det särskildt bevisas, att tredje man hatt vetskap derom (a. st. ss. 331 ff.). Något
sätt för offentliggörande med angifna verkan finnes ej heller föreskrifvet för annat, som rörer ett icke register¬
hart bolag eller ett registerbart bolag, som ej registrerats, såsom i afseende å delegares afgång, uphäfvande
af rätt till signatur eller bolagets uplösning, så att vederbörande äfven i dessa fall måste begagna sig af
tillkännagifvanden i tidningar, cirkulär och andra åtgärder för att åstadkomma sannolikhet derför, att tredje
man känt det i fråga varande förhållandet. Det antages dock, att ett i the (London, Edinburgh eller Dublin)
Gazotto infördt tillkännagifvande om ott bolags uplösning eller en delegares afgång gäller mot tredje man,
med mindre denne dittils haft affärsförbindelser mod bolaget, i hvilket fall det skall särskildt bevisas, att lian
känt förhållandet (Lindley, ss. 412, 413 och 420, 421). Oberoende af huruvida tredje man har derom vet¬
skap, har en delegares konkurs till följd, att denne och bolagets konkurs, att delegarna, samt en delegares
dödsfall, att hans rättsinnehafvaro icke svara för de förbindelser, som sedermera blifva ingångna för bolaget,
och ej heller längre äro behöriga att förbinda bolaget. Då en tyst delegaro (dormant partner) d. v. s. den,
hvars delaktighet icke var bekant för tredje man, utträder, gäller samma regel för honom (Lindley ss.
408-410).
6) Jfr Lindley s. 1419.
52
För försummelse att göra föreskrifven anmälan, deri ej inbegripen den ursprungliga
anmälan om ett bolags bildande, samt för försummelse att fullgöra öfriga publicitetsföre-
skrifter stadgas böter, som i allmänhet drabba så väl bolaget som de försumliga styrelse¬
ledamöterna (1882 års bolagslag sect. 25, 27, 32, 34, 39, 42—44, 46, 53 och 54 och
1867 års sect. 8, 18 och 22). Böter för underlåtenhet att anmäla afslutandet af ett bo¬
lags liqvidation drabba liqvidatorerna (1862 års lag sect. 113 och 143).
Registrator åligger enligt 1880 års bolagslag sect. 7 att i den ordning, som närmare
angifves, ur registret afföra sådana bolag, som kunna anses icke längre vara i verksamhet.
I 1874 års lag för bygnads-, 1875 års för hjelpsamhets- och 1876 års för närings-
och hushållsföreningar föreskrifves, att föreningarnes reglementen (rules) skola registreras.
Reglementet skall med en af minst 7 medlemmar och föreningens sekreterare underskrifven
skriftlig anmälan *) ingifvas till registreringskontoret i 2 exemplar, af hvilka, sedan regi-
stratorn tillsett, att lagens föreskrifter om hvad som fordras för registrering blifvit full¬
gjorda, det ena återlemnas med påskrift om registreringen och det andra qvarstadnar i
kontoret. (1874 års lag sect. 17, 1875 års sect. 11 och 1876 års sect. 7). Lagen af år
1875 föreskrifver, att dermed skall följa en förteckning å föreningens sekreterare, om¬
budsman (trustee), samt andra hos föreningen anstälda, som hafva bemyndigande att
tala och svara å föreningens vägnar.
Åtskilliga föreskrifter finnas om hvad reglementet skall innehålla (1874 års lag
sect. 16, 1875 års sect. 13 n:r 1 jfd med schedule II och 1876 års sect. .9 n:r 1 jfd med
schedule II). Deribland må här särskild! omförmälas föreningens firma och säte (place
of office, 1867 års lag: the chief office or place of meeting for the businees of the society)
samt föremålet för dess verksamhet; vilkoren för inträde i föreningen * 2); reglerna för bolags¬
stämmas hållande, rösträtt in. in.; val och entledigande af styrelse och tjensteman 3) samt
(1875 och 1876 års lagar) vidden af deras behörighet; val af revisorer; sättet, hvarpå
föreningens kapital skall användas, samt sättet, hvarpå tvister mellan föreningen och dess
medlemmar skola afgöras. Utöfver nu omtalade punkter upgifva hvar och en af lagarna
på anförda ställen särskilda bestämmelser, som skola förekomma i reglementen för de
föreningar, lagen afser. I 1875 års' lag (sect. 11 och 29) bestämmas ock de särskilda
upgifter, hvilka skola lemnas vid anmälan af en förening, som har filialer.
Att ändringar i reglementet skola anmälas till registret föreskrifves i allmänhet i
1874 års lag sect. 18, som särskildt omtalar tillägg till reglemente, 1875 års sect. 13 n;r 2
och 1876 års sect. 9 n:r 2, enligt hvilka lagrum beslut derom skall ingifvas i två, af tre
föreningsmedlemmar och sekreteraren underskrifna exemplar, af hvilka det ena återlemnas
med påskrift om registreringen, sedan registrator!! funnit ändringen laglig. Derjämte före¬
skrifves anmälan af vissa andra ändringar, nämligen ändring af firma i 1874 års lag sect. 22,
1875 års sect. 24 n:r 2 jfd med n:r 6 och 1876 års sect. 16 n:r.2 jfd med n:r 6; samman¬
slagning två eller flere föreningar eller en förenings öfvertagaude af en annan förenings förbin-
*) Så föreskrifves i 1865 och 1876 årens lagar. Enligt 1874- års lag åter skall det inlemnade regle¬
mentet vara underskrifvet af 3 medlemmar och föreningens sekreterare eller annan hos föreningen an-
stäld person.
2) So 1875 och 1876 års lagar. Den senare föreskrifver äfven bestämmandet af vilkoren för en
medlems utträdande samt, om medlemmarnes andelar (shares) skola kunna öfverlåtas, närmare bestämmelse
härom, särskildt om vilkoren och formen för öfverlåtelsen. I 1874 års lag nämnas sättet, hvarpå kapitalet
skall åstadkommas, de vilkor, under hvilka aktier kunna utgifvas, då beloppet är förut fullt inbetaladt,
så ock de, under hvilka beloppet kan återbetalas till vederbörande, huruvida och på hvilka vilkor aktier
med företrädesrätt kunna utgifvas, samt de gränser, inom hvilka föreningen vill begagna sin i lag gifna
rätt att uptaga lån.
3) I 1875 års lag nämnas ock ombudsmän (trustees). Se nedan sid. 54 not 3.
53
delser i 1874 års sect. 33 jfd med 1877 års lag om bygnadsföreningar sect. 5, 1875 års sect.
24 n:r 3 jfd med n:r 6 och 1876 års sect. 16 n:r 3 jfd med n:r 6; en förenings förändring
till ett enligt bolagslagarna registreradt bolag (company under the companies acts) eller
sammanslagning med eller dess förbindelsers öfverlåtande på ett sådant bolag i 1875 års
sect. 24 n:r 4 jfd med n:r 6 och 1876 års sect. 16 n:r 4 jfd med n:r 6 samt inrättande af
nya filialer i 1875 års sect. 29 n:r 3. Anmälan af beslut om en förenings uplösning är på¬
bjuden i 1874 års lag sect. 32 n:r 3, 1875 års sect. 25 och 1876 års sect. 17, hvarest ock
närmare regler äro gifna för inlemnande till registreringskontoret af en med föreskrifven
röstöfvervigt antagen plan för fullgörande af föreningens förbindelser och fördelning af
dess tillgångar (instrument of' dissektion). I 1874 års lag sect. 32 sista delen föreskrifves
anmälan af så väl början som slutet af en förenings frivilliga eller tvungna liqvidation
(winding-up). På närings- och hushållsföreningar (industrial and providant societies) äro
i följd af 1876 års lag sect. 17 n:r 1 i allmänhet de i 1862 års bolagslag gifna bestäm¬
melser i afseende å uplösning genom tvungen liqvidation, således äfven reglerna i sect. 88
och 112 om anmälan af liqvidationens början och slut, tillämpliga').
Hvar och eu förening skall anmäla sitt kontor och hvarje flyttning deraf (1874 års
lag sect. 16 n:r 1 jfd med 1877 års lag om bygnadsföreningar sect. 2, 1875 års sect. 14
n:r 1 a och 1876 års sect. 10 n:r 1 a). Val af ombudsmän (trustees) skall ock anmälas (1875
års lag sect. 14 n:r 1 b). Slutligen åligger det hvarje förening att eu gång årligen till
registreringskontoret insända ett räkeuskapssammandrag med summarisk -upgift å före¬
ningens inkomster och utgifter sist förflutna året samt en öfversigt öfver ställningen (1874
års lag sect. 40, 1875 års sect. 14 n:r 1 d och 1876 års sect. 10 n:r 1 d). Enligt sist
anförda lagrum skall tillika den af vederbörande revisorer afgifna berättelse insändas
med upgift å hvem, som verkstält revisionen * 2).
Ett exemplar af den sista års- eller för förening, som drifver bankrörelse, halfårs-
balansen 3), samt för de i 18754) och 1876 årens lagar afsedda föreningar af revisions¬
berättelsen skall städse vara anslaget i föreningens lokal på ett i ögonen fällande ställe (1874
års lag sect. 40 slutet, 1875 års slut 14 n:r 1 i och 1876 sect. 10 n:r 1 g och n:r 2 b).
Hvarje förening är ock skyldig att mot betalning, som icke må sättas högre än 1 sh.
(1 kr.), till en hvar, som det begär, utlemna ett exemplar af föreningens reglemente 5)
(1874 års lag sect. 17 slutet, 1875 års sect. 13 n:r 5 och 6 samt 1876 års sect. 9
n:r 5 och 6).
’) Vid hjelpsamhetsföreningar (friendley societies) kan ej fråga upstå om särskild anmälan af tvungen
liqvidation, enär öfverregistratorn beslutar eu sådan (dissektion by award) under de vilkor, som upstälts i
1875 ars lag sect. 25 n:r 8. Sa val vid detta tillfälle som vid frivillig uplösning skall underrättelse derom
införas dels i vederbörande hufvudstads tidning (Gazette), dels i ortstidningar (1875 års lag sect. 25 n:r 6
och 8 c och 1876 års sect. 17 n:o 3 e).
2) För hjelpsamhetsföreningar finnas derjämte (1875 års lag sect. 14 n:r 1 e och f jfd med sista
stycket) föreskrifter om insändande hvart femte år af dels en berättelse om sjuklighets- och dödlighets-
förhållandena under de sista 5 åren, dels eu af sakkunnig man verkstäld upskattning af föreningens till¬
gångar och skulder, eller samladt material till en sådan upskattning, som då skall verkställas af registre¬
ringskontoret.
8) För sådana föreningar finnes (1876 års lag sect. 10 n:r 2 b jfd med schedule III) on föreskrift
om upgörande af halfårsbalans, motsvarande föreskriften i 1862 års bolagslag sect. 44.
4) Denna lag föreskrifver, att sista femårsvärderingen för en hjelpsamhetsförcning skall på samma
sätt anslås.
5) I 1862 ars bolagslag är rätt att få exemplar af bolagsordningen in. m. endast tillagd bolagets del¬
ägare (sect. 19 och 54).
54
En förenings registrering verkställes i det af de tro länderna, der hnfvudkontoret (regi¬
stered office) ligger, dock att, när förening, som afsos i 1875 eller 1876 årens lagar, nt-
öfvar sin verksamhet i mer än ett land, en afskrift af reglementet eller ändringar deri skall
efter registreringen ingifvas till registratorn i det andra landet (1875 års lag sent. 11
n:r 6 och 1876 års sect. 7 n:r 6). Jfr härmed 1875 års lag (sect. 29) i afseende å filialer.
Anmälningar, berättelser in. in. skola ingifvas i den form, öfverregisträtorn bestäm¬
mer (1875 års lag sect. 14 n:r 5 och 1876 års sect. 10 n:r 5).
Med böter bestraffas försummelse att ingifva stadgad anmälan in. in., oriktig an¬
mälans aflemnande samt underlåtenhet att fullgöra någon af de öfriga uti i fråga varande
lagar lemnade publicitetsföreskrifter (1874 års lag sect. 43, 1875 års sect. 14 n:r o och 4
jfd med 32 n:r 2 och 1876 års sect. 10 n:r 3 och 4 jfd med 18 n:r 2). Ansvaret drab¬
bar så väl föreningen som de styrelseledamöter eller andra hos föreningen anstälda, hvilka
haft till åliggande att tillse, att anmälan gjordes (187;) års lag sect. 13 n:r 6 och 1876
sect. 9 n:r 6). Efter 1874 års lag synes föreningen icke drabbas af böter.
Registreringen af en bygnadsförening (1874 års lag sect. 9 jfd med 27 och 1877
års sect.'3 och 4) eller af en närings- och hushållsförening (the Industrial and Provident
Societies Ac-t 1876 sect. 11 n:r 1 jfd med n:r 10 och 12 samt sect. 12 n:r 1) gör föreningen
till en juridisk person*) (a body corporate). Enligt båda dessa lagar har registreringen tillika'
den verkan, att medlemmarnas ansvarighet för föreningens förbindelser begränsas till deras
insatser (1874 års lag sect. 14 och 1876 års sect. 11 n:r 1 jfd med 17 n:r 2 d). Eu
hjelpsamhetsförenings registrering gör föreningen visserligen icke formelt till eu juridisk
person, men dylika föreningars ställning synes dock i verkligheten vara densamma, som
om så varit förhållandet* 2). Fråga kan ej upstå derom, att en sådan förenings med¬
lemmar skulle vara personligt ansvariga för föreningens förbindelser. Det är redan ofvan
omtaladt3), att särskildt de i 1875 och 1876 årens lagar afsedda föreningar genom
registreringen komma i åtnjutande af en del ytterligare, i dessa lagar dem tillagda
förmoner.
Om verkan af reglementsändringars registrering är icke något uttryckligen sagdt i
1874 års lag, men af stadgandena i denna lags sect. 17, 18, 20 och 21 torde man kunna
sluta, att ändringarna icke hafva någon verkan förr än de blifvit registrerade. Detta är
åter uttryckligen bestämdt i lagarna af åren 1875 (sect. 13 n:r 2 och 24 n:r 6) och 1876
(sect, 9 n:r 2 och 16 n:r 6)- Den registrering af en förenings reglemente med ändringar
som, enligt hvad ofvan omtalats, skall ske i ett annat af de tre länderna än det, der
föreningen har sitt säte, när föreningens verksamhet sträckt sig till törst nämnda land,
utgör ett vilkor derför, att föreningen skall kunna i detta land komma i åtnjutande af
de rättigheter, lagen medgifver, och att ändringar i reglementet skola hafva någon verkan
derstädes. En liknande bestämmelse är i 1875 års lag (sect. 29 n:r 4) gifven i afseende
å den der påbudna registrering af en filial reglemente och ändringar deri. I afseende å
verkan af registrering af ett beslut om en förenings uplösning hänvisas till 1874 ars lag
sect. 32, 1875 års sect. 25 n:r 5 och 1876 års sect. 17 n:r 3.
För en förenings afförande ur registret och suspension af verkan af en registrering
(cancelling or suspension of registry) gälla enligt 1875 års lag sect. 12 och 1876 års
i) Beviskraften af registrators intyg om registreringen angifves i ofvan stående lagar pa samma
sätt som, enligt hvad förut (sid. 50) omtalats, i bolagslagarna (1874 års lag seet. 20, 1875 ars sect. 11 n:r
10 och 13 n:r 4 jfd med 29 n:r 5 samt 1876 års sort. 7 n:r 10 och 9 n;r 4.
*) Eu sådan förening representeras (1875 års lag seet. 14 n:r 1 b. jfd med schcdule II n:r 4) af om¬
budsmän (trustees), hvilka såsom ett slags fingerade ogaro betraktas såsom innehafvare af föreningens förmö¬
genhet (legal ownership, jfr sect. 16 n:r.3 tf.) samt tala och svara å föreningens vägnar (sect. 21 n:r 1 och 2).
3) Se ofvan sid. 52 not 3. ♦
55
sect. 8 följande för båda lagarna gemensamma regler. Registrator!! eger afföra en för¬
ening 1) på föreningens begäras, styrkt så, som registratorn tid efter annan föreskrifver,
och 2) utan sådan begäran när det uplyses, att registreringsintyg (acknowledgment of
registry) erhållits genom-svek eller af misstag, eller att en förening verkar för ett olofligt
ändamål eller, oaktadt af registratorn gifven varning, upsåtligen brutit mot lagen, eller
att en förening icke längre finnes. I de under 2) omtalade fall fordras stadfästelse af
skattkammaren (the Treasury). Registratorn kan emellertid i dessa fall i stället för
att afföra föreningen suspendera registreringens verkan för högst 3 månader, hvilken
suspension kan med skattkammarens medgifvande förnyas för lika lång tid i sänder.
Angående förfarandet vid tvunget afförande eller suspenderande gifvas i sist anförda lag¬
rum närmare föreskrifter. Underrättelse om afförande och suspension skall med det sna¬
raste införas i the London, Edinburgh eller Dublin Gazette samt i en ortens tidning.